Dagsordenens punkt 26-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, torsdag den 17. maj 2001
Landsstyret vil gerne takke Sundhedsudvalget for den omhyggelige behandling af Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om patienters retstilling.
Vi er glade for udvalgets støtte til det fremlagte forslag, og for den positive modtagelse af mine svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål til forslaget.
Udvalget henstillinger i sin betænkning, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag vedrørende de nu eksisterende regler vedr. aktindsigt i helbredsoplysninger. Ændringsforslaget skal have det indhold, at § 9 i Landstingslov nr. 9 af 13 juli 1994 om offentlighed i forvaltningen fremover ikke længere skal findes anvendelse. Landsstyret opfatter henstillingen som en præcisering af forlængelse af forordningsforslaget § 35 stk. 2.
Landsstyret er enig i udvalgets overvejelser om det hensigtsmæssige i, at man fremover nøjes med en regulering af aktindsigtsspørgsmålet i retstillingsforordningen. Landsstyret mener endvidere, at § 9 i Offentlighedsloven efter retstillingsforordningens ikrafttræden vil kunne undværes uden af borgerne risikere, at miste nogle rettigheder. Retstillingsforordningen vil således i samspil med registerlovgivningen overflødiggøre den nuværende regel i offentlighedslovens § 9.
Landsstyret har derfor valgt at efterkomme Sundhedsudvalgets henstilling om at udarbejde et ændringsforslag desangående. Af retstekniske årsager finder Landsstyret det mest korrekt, at ændringsforslaget formuleres som en ophævelse af offentlighedslovens § 9. Denne fremgangsmåde har ikke indholdsmæssigt betydning, og ændrer ikke ved at offentlighedsloven § 9 fortsat vil kunne komme i anvendelse når der begæres aktindsigt i patientjournaler m.v. før Landstingsforordningens ikræfttrædelsesdato og i tilførsler til eksisterende patientjournaler m.v. foretaget før denne dato.
Deraf følger af de almindelige regler om ikræfttrædelse af love m.v., og er for en god ordens skyld tillige præciseret i bemærkningerne til ændringsforslaget. Landsstyret anser dermed udvalgets henstilling som imødekommet.
Det er vort håb, at man finder den foreslåede løsning tilfredsstillende og anbefaler, at forslaget til Landstingsforordning om patienters retstilling, at den bliver behandlet velvilligt herunder 2. behandlingen.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet kan vi gå videre til afstemning i henhold til Forretningsordenen § 44 stk. 3.
Vi skal stemme om forslaget med de vedtagne ændringer går direkte til 3. behandlingen uden udvalgsbehandling.
Hvem går ind for dette ? 27 Samtlige tilstedeværende har vedtaget nærværende forslag som således kan gå videre til 3. behandlingen i den foreliggende form med de vedtagne ændringer.