Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 13-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, mandag den 14. maj 2001

 

Punkt 13.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2000
(2. behandling)

 

Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.

 

Tak. Vi har ønsket at forelægge betænkningen mundtligt da det er den første Tillægsbevillingslov efter vedtagelsen af Budgetloven.

Med Budgetloven har Landstinget tilsluttet sig princippet om samlet prioritering på Finansloven.

Finansudvalget har kompetence til på vegne af Landstinget at træffe afgørelse om nye eller ændrede bevillinger til formål, som er uforudsete, væsentlige og af hastende karakter.

Denne kompetence blev fra 1. januar 2000 i år altså år 2000 udstrakt til at gælde hele finansåret.

De løbende tillægsbevillingslove blev i konsekvens heraf afskaffet og erstattet af den årlige tillægsbevillingslov, som opsamler og formaliserer det foregående finansårs godkendte tillægsbevillinger.

Landsstyret har afsat en Driftsreserve under Landsstyremedlemmet for Økonomis ressort. Denne reserve er afsat med henblik på imødegåelse af driftsudgifter, som 1) ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, 2) som er væsentlige og 3) af hastende karakter, d.v.s. at udgiftsafholdelsen ikke tåler udsættelse til næste finansår.

På hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, var der efter vedtagelsen af Finansloven for 2000 en bevilling på 20,752 mio. kr. Af denne bevilling var de 14,02 mio kr. øremærket.

Reservebeløbet afsat til uforudsete udgifter i finansåret 2000 var således 6,732 mio. kr. Dette reservebeløb har vist sig utilstrækkeligt.

Landsstyret har derfor tilført Driftsreserven bevillinger i flere ombæringer. I alt tilførte Landsstyret Driftsreserven 40,706 mio. kr. i 2000.

Ved finansårets udgang kunne der konstateres et samlet træk over Driftsreserven på 55,936 mio. kr., hvoraf de 12,8 mio. kr. er udmøntet til øremærkede aktiviteter, 5,376 mio. kr. er anvendt til genbevilling, 3,988 mio. kr. som følge af ændret lovgivning og resten - 33,772 mio. kr. - er anvendt til at finansiere udgifter af uforudset, ikke lovbunden karakter.

I forhold til det oprindeligt afsatte reservebeløb til imødegåelse af uforudsete driftsudgifter som oprindelig var på 6,732 mio. kr., har der således været en overskridelse på kr. 27,04 mio. kr. svarende til en overskridelse på 402 %.

Med en budgetteknisk Anlægs- og Renoveringsfond som redskab, er det Landsstyrets hensigt at styrke planlægningen, prioriteringen og den økonomiske styring af anlægsområdet.

Af Landsstyrets "Budgetorientering 2000" fremgår det, at anlægsafløbet for 2000 på samtlige områder skønnes at ville andrage 761 mio. kr. Det anføres, at det må anses for realistisk, at der på en række områder vil kunne ske forsinkelser.

Udvalget noterer sig, at denne risiko ikke har været overvurderet, idet der kan konstateres et forbrug på anlægsområdet i 2000 på 593 mio. kr. mod estimeret 761 mio. kr. i september 2000.

År 2000 var anlægsfondens etableringsår. Det var hensigten at sikre et veltilrettelagt, målrettet anlægsafløb. Finansudvalget har forståelse for, at der kan dukke uventede problemstillinger op i en startfase.

Konklusionen for udvalget er dog fortsat, at anlægsafløbet for 2000 ikke er tilfredsstillende, og udvalget forventer, at Landsstyret benytter sig af erfaringerne fra fondens første år til at komme målsætningen nærmere allerede i indeværende år.

Finansudvalget har i 2000 behandlet 81 ansøgninger fremsat af Landsstyret om nye eller ændrede bevillinger, forslag til tekstanmærkninger og ændringer i Hjemmestyrets aktivmasse. Af disse ansøgninger kunne Finansudvalget tilslutte sig de 78. Én ansøgning var ved årets udgang uafklaret, mens to ansøgninger ikke fik udvalgets tilslutning.

Flere ansøgninger har fået mere end én behandling i Finansudvalget. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger af forslagene fra de relevante fagudvalg under Landstinget.

På baggrund af disse erfaringer - som virker forsinkende på udvalgsbehandlingen - skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at sikre den faglige afklaring af bevillingsansøgninger, førend de fremsættes til afgørelse i Landstingets Finansudvalg.

Et enigt Finansudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form.

Atassuts og Kandidatforbundets medlemmer af udvalget ønsker at fremhæve, at man har taget forbehold over for enkelte bevillinger og henviser til den som bilag 1 optrykte oversigt over partiernes indstilling til de for udvalget forelagte bevillingsansøgninger og til partiernes på bilag 2 og 3 optrykte påtegninger til godkendte bevillingsansøgninger.

Inuit Ataqatigiit ønsker særligt at fremhæve, at man har taget forbehold for Finansudvalgets afgørelse i sagsnummer 00-81, hvilket fremgår af bilag 3.

Med disse bemærkninger overgives Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2000 til 2. behandling i Landstinget.

Tak. Inden vi går til næste taler, så skal vi udtale, at vi har en afstemning efter nærværende punkt, hvorfor jeg ønsker at samtlige medlemmer er til stede i denne sal.

Så er det Landsstyremedlemmet Josef Motzfeldt med et svarnotat til Finansudvalgets betænkning.

Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2000.

Og det er med tilfredshed at Landsstyret konstaterer, at Finansudvalget indstiller forslaget til vedtagelse i uændret form.

Nærværende tillægsbevillingslov er den første efter vedtagelsen af Budgetloven på Landstingets efterårssamling 1999, og der er som bekendt tale om en efterbevillingslov, og som følge heraf fremstår Finansudvalgets betænkning da også på en ny måde.

Betænkningens indhold er en form for supplement til Tillægsbevillingsloven idet betænkningen i et vis omfang giver et billede af Finansudvalgets arbejde i år 2000. Betænkningen fremlægger oplysninger om ektrabevillinger især finansieret via mider på driftsreserven. Endvidere er der gjort nogle bemærkninger vedrørende Anlægs- og Renoveringsfonden.

Herudover er omfanget af ansøgninger fra Landsstyret behandlet. Der er oplyst nærmere om Finansudvalgets yderligere tilkendegivelser og forudsætninger.

Altså alt i alt en synliggørelse af en del af Finansudvalgets arbejde med bevillingssager og andre sager modtaget fra Landsstyret.

Og med disse korte bemærkninger giver jeg hermed lovforslaget til Landstingets videre behandling.

Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende betænkning som vi tager til efterretning, ligesom vi også tager Landsstyrets svarnotat til efterretning uden yderligere bemærkninger skal vi meddele, at vi går ind for at vi vedtager forslaget i den nuværende form herunder 2. behandlingen.

Herefter er det Augusta Salling, Atassut,

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Efter grundigt at have nøje gennemgået Finansudvalgets omfattende betænkning, så er vi glade for betænkningen og har følgende kommentarer der til.

For så vidt angår konto 20.11.70, nemlig Driftsreserven, som har været forhøjet flere gange i løbet af finansåret, således at der har været et forbrug på 402 % af Driftsreserven. Atassut har selvfølgelig været med til beslutningerne i Finansudvalget. Atassut har i sit arbejde i Finansudvalget..

Som et eksempel skal Atassut nævne sag nummer 0023, nemlig vedrørende ansøgningen om tillægsbevilling til undersøgelse af mulighederne for etableringen af en døgninstitution for psykisk udviklingshæmmede som bor på Hotel i Vestsjællandsamt, at Atassut ikke kunne gå ind for det, fordi man mente, at det burde man være forberedt på i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 2000.

Vi mener, at for så vidt angår Driftsreserven forbrug på 402 % er alt for stort, og skal også i den forbindelse benytte anledning til overfor Finansudvalget at de fortsætter der arbejde uden af slippe tøjlerne, og Atassut er glade for, at Finansudvalget for så vidt angår Bygge- og Anlægsfonden har nogle bemærkninger med at man mener, at anlægsafløbet ikke er tilfredsstillende, hvorfor udvalget også forventer, at Landsstyret kommer til i de kommende år at skulle løse problemerne. Denne påpegning og opfordring er i overensstemmelse med Atassuts bemærkninger under 1. behandlingen af nærværende forslag, hvor vi påpegede, at der er 256 mio kr. der ikke er brugt af anlægsdelen.

Atassut bemærker, at Finansudvalget har behandlet 81 ansøgninger fra Landsstyret, og at Finansudvalget har godkendt 78 af disse. Og Atassut er tilfreds med, at kunne se, at det er eet samlet udvalg der står bag godkendelserne af de fleste forslag.

Finansudvalget opfordrer Landsstyret til, at materialet, at forinden det fremsendes til Finansudvalget, og at man også behørigt hører berørte udvalg, således at man fra Atassuts side sikrer, at man inddrager de øvrige fagudvalg i forbindelse med ansøgninger til Finansudvalget, således at man også derigennem forkorter sagsprocessen.

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form.

Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til orientering skal jeg meddele, at det i vores ordførerindlæg vedrørende bygge- og anlægsdelen, så vil jeg gå over det, da jeg allerede har været inde på det i forbindelse med vore debat omkring Bygge- og Anlægsfonden.

Finansudvalget har udarbejdet en betænkning til 2. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2000. Betænkningen er fyldestgørende, og indeholder redegørelse for Finansudvalgets dispositioner i det forgangne år.

Selvom betænkningens indhold må betegnes som historiske, så finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at man offentliggøre udvalgets dispositioner for Landsting og samfund, da vi mener, at betænkningen må betragtes som en redegørelse for, hvorledes udvalget har udført de stillede opgaver.

Loven om Hjemmestyrets Budget har givet Finansudvalget store beføjelser, nemlig at den har givet udvalget bemyndigelse til på Landstingets vegne at give bevillinger året rundt også til uforudsete formål. det skal bemærkes, at langt størstedelen af Landsstyrets ansøgninger er blevet bevilget eller godkendt af et enigt Finansudvalg. Kun 3 ansøgninger har fået en mindretalspåpegning, og disse har fået et særskilt notat, som ses i bilag 1 i det omdelte materiale.

Sager til behandlingen i Finansudvalget kan opdeles i 2. Det første kan betegnes som værende mere tekniske afgørelser, mens den anden del sker på grundlag af politiske bestemte områder, Antallet af de første, nemlig tekniske afgørelser vil falde i takt med smidiggørelse af procedurer og fremgangsmåder.

Med disse bemærkninger og m.h.t. vores bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit ved 1. behandlingen skal vi hermed meddele vores tilslutning til lovforslaget samt at det overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form. Ligesom det samme er tilfældet med betænkningen fra Finansudvalget.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

M.h.t. vores bemærkninger under 1. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2000 skal vi her ved 2. behandlingen fremkomme med følgende korte bemærkninger.

Indledningsvis skal vi præcisere, at allerede forbrugte midler selvfølgelig ikke returneres til kassen, hvorfor uanset om man er enig eller uenig i de allerede bevilgede, så må man gå ind for dem, uanset om man har været uenig i dispositionerne. Det fremgår dog af bilagene på hvilke områder der har været mindretalsudtalelser, og skal blot henvise der til.

Hvis man skal vende tilbage til vores politik med en stram økonomistyring både fra Landsting og Landsstyrets side, så må vi sige, at man må stille spørgsmålstegn ved dette, fordi hvis vi kikker på Driftsreserven, så har man i forhold til det oprindelige bevilgede haft et forbrug på 402 %, således at man her har haft et forbrug der har været 4 gange så stort som oprindeligt bevilget, hvorfor vi fra Kandidatforbundet på det kraftigste skal opfordre Landsstyret til, at man i forbindelse med udarbejdelse af finanslovene har et tættere samarbejde med direktoraterne, kommunerne og andre instanser under Hjemmestyret, og at man herigennem sikrer, at man har styr og hold i hanke med udviklingen af udgifter og indtægter.

Med disse korte bemærkninger er vi principielt enig i nærværende forslag, og skal indstille, at den overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form.

Inden næste taler skal jeg udtale, at jeg ønsker, at de medlemmer der ikke er til stede kommer, da der er en afstemning herefter. Næste taler er løsgængeren Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg har følgende bemærkninger til nærværende betænkning afgivet Landstingets Finansudvalg. Jeg har ingen yderligere bemærkninger da jeg finder, at det er et godt og omfattende arbejde.

Men under 1. behandlingen så nævnte jeg, at jeg håbede, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kan komme med en besvarelse på, fordi der har været et ... Otto Steenholdt efterlyser en forklaring på om de 56 mio. kr. som ... man ligeledes har fundet, netop 56 mio. kr. til dækning af disse nævnte 56 mio. kr. Så hvis forholdene er vendt om, at formålet afviger kraftigt. Det er det spørgsmål jeg gerne venligst vil have besvaret. Og går ind for forslaget.

Næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Det der bliver fokuseret mest på i denne forbindelse med betænkningen fra udvalget, det er Driftsreserven konto 10.11.50. Vi startede med over 20 mio. kr. i Driftsreserven, og som sagt har Finansudvalget dette faste beløb til bestemte formål på 14 mio. kr, og så er det jo på årsbasis m.h.t. de behov der i løbet af året kan fremkomme. M.h.t. de behov der dukker op i løbet af året, så har Landsstyrets råderum i henhold til Budgetloven, altså hvor man eventuelt kan lave besparelser i andre konti, for at kunne genoprette Driftsreserven når den er ved at være tom.

Det der blev nævnt på 402 % altså et overforbrug, det kan man diskutere, men m.h.t. konto 20.11.50 og genopretning af denne konto, om hvilke midler og hvilke konto man bruger til genopretningen af denne konto, det skal godkendes i Finansudvalget. Det er så et spørgsmål om det kan kaldes for overforbrug. Det er Finansudvalget der har godkendt det som en overskridelse.

Det skal ikke se sådan ud, at Landsstyret har det initiativ uden godkendelse fra anden side. Som sagt i vores besvarelse så er forslaget stillet som godkendelse fra Finansudvalget.

M.h.t. Atassuts ordfører. Landsstyret m.h.t. de midler der ansøges om fra de enkelte direktorater, når vi så har behandlet disse ansøgninger, så går sagen videre til Finansudvalget. Og engang imellem kan Finansudvalget kontakte andre af Landstingets udvalg efter behov, og det kan også medføre yderligere rokeringer. Ud fra de erfaringer vi har, hvilke ansvarsområder Landsstyret har og hvilke ansvarsområder de forskellige udvalg har, så regner vi med fra Landsstyret at disse forhold efterhånden bringes i orden. Bl.a. med henvisning til ansvarsloven.

Det er ligesom om, at vi i Landsstyret har erfaret, at Finansudvalget har ligesom ønsket at overtage hele ansvarsområdet, og det er derfor, at vi har behov for at drøfte disse forhold nærmere.

Med disse bemærkninger siger jeg tak for de bemærkninger der er faldet i forbindelse med forslagets 2. behandling.

Så er det Finansudvalgets formand for 2. gang.

Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.

På vegne af udvalget siger jeg tak for den behandling betænkningen har fået. Siumuts støtte og IA's ligeledes støtte har jeg kun et par punkter at bemærker.

Atassut understregede i sin ordførertale, at Finansudvalget i sin behandling af sagerne, kontakter Landsstyret og andre udvalg, ligesom alle sagerne skal være bragt til afklaring forinden fremlæggelsen i Finansudvalget, det er de forhold, jeg vil fremhæve.

Her skal jeg også understrege, at de enkelte udvalg har også pligt til at afklare sagerne internt, og på den anbefaling siger jeg velkommen til, Også fordi IA har sagt, at det er meget væsentligt at proceduren skal være sådan, fordi sagerne engang imellem begynder at versere rundt, det kan i den forbindelse være frustrerende at man anser Finansudvalget som en flaskehals og en der er tunge at danse med.

Det er derfor jeg finder det væsentligt, at skulle fremhæve det der er blevet sagt i denne forbindelse.

Det er helt rigtigt som sagt af Kandidatforbundet, at man ikke kan tilbageføre de midler der allerede er forbrugt, og det er derfor ansvaret ir Finansudvalget er meget tungt, det er derfor, at i forbindelse med vores fremtidige arbejde, på baggrund af den lov, at vi i vores samarbejde skal være bedre og mere effektiv i samarbejdet ikke kun indenfor Landstingets udvalg, men også i samarbejdet med Landsstyret. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke andre der har markeret, så skal vi til at stemme.

Vi skal stemme om sagen i sin foreliggende form skal overlades til 3. behandling, hvem stemmer for. 28. Jeg skal spørge om der er nogle imod. Det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er ikke tilfældet.