Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punk 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

6. mødedag, mandag den 7. maj 2001

 

Punkt 12

Politisk-Økonomisk Beretning 2001

 

Her er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der forelægger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Grønland har i de seneste år været inde i en positiv økonomisk udvikling. Vi har oplevet en positiv vækst i den samlede økonomi og et fald i arbejdsløsheden. Samtidig har vi fået fordelene i form af højere skatteindtægter samt lavere udgifter til arbejdsløse og lignende.

Derfor har vi fået et godt udgangspunkt for både forbedring af samfundets strukturer og konsolidering af de offentlige budgetter. Det er en situation, der forpligter os til at anvende de gode tider med omhu og omtanke.

Vi hverken kan eller må lade tingene stå til i denne situation og blot håbe på, at de gode tider bare vil fortsætte. Historien har vist, at den økonomiske udvikling vil vende igen - nedgangstiderne i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne er et klart eksempel på det. For at undgå, at en sådan udvikling gentager sig skal vi bruge den nuværende økonomiske situation til at skabe det økonomiske råderum, der gør det muligt at være godt rustet over for en nedgang i økonomien.

Udover risikoen for at opgangstider vender til nedgangstider må vi også forholde os til de ændringer, der vil ske som følge af, at der i de kommende år bliver flere at forsørge, men samtidig ikke flere, der forsørger. Forsørgerbyrden øges i de kommende år og det stiller krav til såvel den økonomiske politik, som forbedringen af vort samfunds strukturer.

Stigende ældrebefolkning.

Den stigende ældrebefolkning vil i de kommende år medføre øgede udgifter på en række områder, herunder især pensionsområdet og sundhedsområdet.

Prognoser over udviklingen i befolkningen viser, at vi i de næste 10 år vil opleve en konstant stigning i antallet af ældre over 63 år. Mens vi i dag har omkring 3.500 ældre over 63 år, vil vi om 10 år have mere end 4.700 ældre eller mere end 1.200 flere, der skal have alderspension. Denne stigning i antallet af personer i pensionsalderen medfører, at der i perioden vil ske en gradvis stigning i pensionsudgifterne, således at disse i 2011 vil være 50 mio. kr. højere om året end i dag.

Samtidig viser opgørelser fra sundhedsvæsenet, at de ældre har langt hyppigere kontakt med sundhedsvæsenet end den yngre del af befolkningen. Sammenhodes dette med det stigende antal ældre forventes det, at presset på sundhedsvæsenets udgifter forøges yderligere i de kommende år. Sundhedsvæsenets udgifter udgør med mere end 700 mio. kr. årligt en stor post i Hjemmestyrets samlede økonomi og selv små procentvise stigninger i antallet af behandlinger vil medføre store merudgifter. Alene som følge af det aldersbetingede udgiftspres kan der forventes øgede udgifter til sundhedsvæsenet i niveauet 20 mio. kr. årligt i 2009 i forhold til i dag. Livsstilsbetingede sygdomme vil også øge presset på sundhedsvæsenets ydelser fremover.

Det vil sige, at vi kan forvente stigende udgifter på niveauet 70 mio. kr. som følge af den stigende ældrebefolkning. Derudover skal Landskassen også være polstret til at kunne klare en nedgang i fiskeriet. Hvis priserne på fiskeprodukter falder eller udbyttet i fiskeriet går ned, kan det blive nødvendigt at anvende landskassemidler for at holde aktiviteten i samfundet oppe.

Derfor skal Landskassen spare i de gode tider, så der er midler til at forsørge de kommende pensionister og øvrige eventuelle uforudsete nødvendige udgifter.

Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan "En vision for fremtiden".

Vi oplever også i disse år, at det globale samfund stadig kommer nærmere med øgede krav til vores konkurrenceevne, herunder viljen og evnen til udvikling og omstilling af vort samfund. Selvom vi de seneste par år har oplevet positive vækstrater i økonomien, er det Landsstyrets vurdering, at der ikke umiddelbart er udsigt til en væsentlig styrkelse af samfundsøkonomiens vækstpotentiale. Men strukturelle reformer kan øge vækstpotentialet og dermed mulighederne for at skabe forøget velstand.

Den grønlandske økonomi og samfundsstruktur bærer således præg af en række fundamentale strukturelle barrierer. Vores sårbarhed overfor udviklingen i fiskerisektoren sammenholdt med den ensidige erhvervsstruktur. Vores generelt for lave uddannelses- og produktivitetsniveau i forhold til de lande, vi samarbejder med. Den offentlige sektors dominans, der med sit ejerskab af hovedparten af landets store virksomheder, fortrænger privat virksomhed og dermed en dynamisk erhvervsudvikling.

Alle disse forhold kan vi gøre noget ved og i erkendelse af dette fremlagde Landsstyret ved efterårssamlingen et oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan. Oplægget "En vision for fremtiden" formulerer en langsigtet økonomisk målsætning om, at Grønland skal stræbe mod øget grad af økonomisk selvbærenhed og dermed også politisk selvstændighed. Midlet hertil er en tilpasning af de samfundsøkonomiske rammebetingelser, således at erhvervslivet i højere grad kan fungere på markedsmæssige betingelser. Væsentlige nøgler i denne proces er, at vi formår at styrke vores samlede uddannelsesniveau, forenkle vores erhvervslovgivning, omlægge vores infrastruktur samt mindske den offentlige sektors direkte økonomiske involvering i erhvervslivet.

Uanset omfang af de enkelte initiativer vil en realisering af målet afhænge af en lang række politiske valg. Valg, som på kort sigt vil kunne opleves som en forringelse, men som på den anden side er nødvendige for at sikre muligheden for fortsat vækst og dermed velfærd.

Det er derfor helt afgørende, at der er en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan. Kun ved at fastholde en sådan linie både politisk og administrativt over en lang årrække vil det være muligt, at sikre at strukturpolitikken gennemføres forsvarligt.

For at kunne håndtere de mange opgaver på forsvarlig vis har Landsstyret valgt fortsat at tematisere arbejdet med næste års finanslov.

Omlægning af søfragtområdet

Omlægningen af søfragtområdet blev for alvor igangsat i forbindelse med arbejdet omkring sidste års finanslov. Arbejdet ser nu ud til at gå ind i en afgørende fase, hvor løsningsmodellen er ved at se dagens lys.

Søfragtpakken - som den også kaldes - omhandler en ophævelse af ensfragtafgiften, fjernelse af den selektive fragtstøtte og en indførelse af et nyt fragtratesystem. Landsstyrets indlende høringsgrunde af Søfragtpakken frembragte oplysninger, som viser, at der er et vist behov for at analysere konsekvenserne for specielt fiskerieksporten fra Nordgrønland nærmere, ligesom der også skal kigges nærmere på de kommentarer, der er indkommet på forslaget med ophævelsen af den selektive fragtstøtte.

Landsstyret har på denne baggrund iværksat en uddybende dialog med erhvervene om de konsekvenser Søfragtpakken medfører. Det er Landsstyrets klare overbevisning, at den udvidede dialog kan føre til en afklaring af de problemstillinger, der ligger i forslaget og de tilbagemeldinger erhvervene er kommet med i den første høringsrunde. Denne dialog forventes at være tilvejebragt således, at det endelige forslag vil blive indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov for 2002.

Ændret boligbetaling og forbedret socialsikring

I 1997 redegjorde Socialreformkommissionen for behovet for såvel ændring som revision af de sociale sikringsordningen på boligområdet. Landsstyret er nu klar med en huslejereform, der både vil gøre boligbetalingen i den offentligt udlejede boligmasse mere omkostningsbestemt og samtidig sikre, at de mindre bemidlede ikke kommer til at betale mere.

Lidt populært kan man sige, at huslejereformen indebærer, at socialpolitikken fremover i højere grad føres gennem socialpolitikken og ikke via boligpolitikken.

Det er Landsstyrets opfattelse, at omlægningen af boligbetaling og de sociale sikringsordninger skal ses i sammenhæng. En mere omkostningsbestemt husleje bør ske samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. Et mål med omlægningen er, at de bedrestillede i højere grad kommer til at betale de faktiske boligomkostninger. Endvidere lægger Landsstyret op til en øget ligestilling mellem de private og offentlige udlejningsboliger.

Landsstyret har derfor samlet huslejereformen i to overskrifter. For det første en ændring af beregningen af kaptialafkastet i offentlig udlejningsbyggeri til 1,5% af hele kvadratmeterprisen og for det andet integration af Boligbørnetilskuddet i en ny og forbedret Boligsikring.

Social- og arbejdmarkedsområdet

De seneste års økonomiske fremgang har medført et fald i ledigheden, i antal mere end 500 personer. Såfremt Landsstyrets intentioner om etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning bliver ført ud i livet, er det muligt, at Hjemmestyret kommer til at afholde udgifter i forbindelse med lediggang. En ordning med en skattepligtig forsikringsydelse på niveauet 80.000 kr. årligt, vil alene for yderligere 500 arbejdsløse personer beløbe sig til 40 mio. kr. årligt i udbetalinger, som skal finansieres af det offentlige, arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

Særlige indsatser i form af beskæftigelsesfremmeordninger i tider med høj arbejdsløshed kan ligeledes medføre omkostninger for Hjemmestyret. Den kapacitetstilpasningsaftale, som blev indgået mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S omfatter ca. 230 personer og beløb sig til omkring 50 mio. kr. om året. Dette er blot et eksempel på, hvor store udgifter, der kan være knyttet til sådanne foranstaltninger.

Med udsigt til en øget forsørgerbyrde i det kommende år, er det Landsstyrets målsætning, at aktivere og dygtiggøre alle, der kan deltage på arbejdsmarkedet. Gennem omlægningen af finansieringen af førtidspension og de nye og forbedrede muligheder for revalidering og aktivering, øges erhvervskompetencen og mulighederne for den enkelte på arbejdsmarkedet. Samtidig er det Landsstyrets mål, at omlægge og forenkle de nuværende sikringsydelsesordninger med henblik på blandt andet en enklere og forbedret sagsbehandling i kommunerne. Derudover gør vi meget for at udnytte situationer med sæsonarbejdsløshed til at skabe kompetenceudvikling i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og kommunerne.

Øvrige initiativer

Som led i bestræbelserne på at omlægge ensprissystemet i en mere erhvervsdynamisk retning, har Landsstyret taget initiativ til at foretage en undersøgelse af mulighederne for en omlægning af en ensprisstrukturen på el, vand og varme, således at der gives grobund for en øget erhvervsdynamik, uden at de fordelingspolitiske målsætninger sættes over styr.

Endelig har Landsstyret også valgt at fokusere på privatisering af Hjemmestyrets virksomheder samt fortsætte sit fokus på folkeskoleområdet.

Afslutningsvis er det væsentligt for Landsstyret at fastslå, at selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovsarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder, som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser.

Konsolidering og fremgang - afrunding

Det er Landsstyrets overbevisning, at tiden nu er moden for tiltrængte strukturomlægninger. Strukturomlægninger, som vil kræve det lange seje træk. Tiden er moden, fordi vi for det første i dag har et solidt økonomisk fundament at foretage ændringerne på. For det andet er det Landsstyrets klare ønske, at vores erhvervsliv skal blive mere selvbærende, således at vi kan få begrænset de offentlige subsidier og særordninger til beskyttelse af virksomhederne. Endelig fordi vi i dag har brug for alle, der kan og vil gøre en indsats for samfunet.

Derfor skal konsolidering af de offentlige budgetter og de tiltrængte strukturændringer stå øverst på vores politiske dagsorden.

Sluttelig bør vi igangsætte disse strukturpolitiske ændringer, så vi fremover kan få et mere økonomisk og politisk uafhængigt Grønland, som kan spille en aktiv rolle i den internationale verden. Det er Landsstyrets håb, at vi med denne debat er med til at sætte kursen til at vi får skabt et samfund, som er mere økonomisk uafhængigt og dermed mere politisk uafhængigt. Dette byggende på en befolkning, der sikres et højere uddannelsesniveau og et selvstændigt erhvervsliv, som trives i en verden med konkurrence, uden at vi sætter vores velfærdssamfund over styr.

Med disse bemærkninger overlader jeg Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning 2001 til Landstingets behandling.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut. Inden jeg går rigtigt i gang, så kan debatten tage lang tid, hvorfor man anmoder om, at medlemmerne respekterer bestemmelserne om taletider.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Nærværende Politisk-Økonomiske Beretning for 2001 indeholder spændende initiativer, som giver en lysten til at arbejde videre med og Siumut hilser den meget velkommen.

Beretningen er meget letforståelig også for politikere.

Det er en glæde for Siumut, at Grønlands økonomi er inde i en positiv økonomisk udvikling. Der er positiv vækst i den samlede økonomi, mens Landskassens og kommunernes økonomi bliver stabiliseret, ligesom der er sket et fald i arbejdsløsheden, selvom der lokalt visse steder er sæsonbetonet stor ledighed lokalt også i visse sæsoner. men dette kan løses i samarbejde med kommunerne, således at man derigennem kan minimere disse problemer.

Men vi skal ikke stoppe her. Vi har netop igangsat en større arbejde omkring ændringen af samfundsstrukturen. Der er et stort arbejde i vente. Vi må ændre samfundets struktur, vi må væk fra de gamle systemer og tage fat på noget nyt, således at vi også kan højne uddannelsesniveauet og forhøje de generelle kvalitative niveauer på alle arbejdspladser i Grønland. Dette er ikke blot nødvendigt, men må realiseres, hvis vi skal opnå et mere økonomisk selvstændigt Grønland, således at vi derigennem kan opnå større politisk selvstændighed.

Den økonomiske udvikling i Grønland og den positive økonomiske velstand mærkes allerede. Det gælder også fsva. vores samarbejde og samhandel med udlandet, hvorfor vi i Siumut lægger vægt på, at vi fsva. skatte- og afgiftsområdet så vidt muligt vurderer disse, således at disse tilpasset forholdene i dag med henblik på, at disse også er et redskab i arbejdet på, at gøre Grønland mere økonomisk selvstændigt.

Som vi alle ved er driftsudgifterne indenfor det offentlige område alt for høje og derfor må vi også styrke indsatsen her for at mindske driftsudgifterne, uden at dette ikke forringer servicen, men gerne, at vi samtidig forbedrer den.

Vi skal fra Siumut klart udtale, at ændringen af samfundets struktur selvfølgelig skal resultere i, at samfundets samlede omkostninger bliver lavere, mens man på den anden side sikrer erhvervslivets konkurrencedygtighed, således - set under et - gør at samfundets levefod bliver bedre.

Hvis vi skal realisere mærkbart på disse områder og se det i henhold til vort lands spredte bebyggelse og lange udstrækning, så kan man ikke komme uden om, at kommunerne, ikke mindst dem, der ligger tæt ved hinanden må til at samarbejde, således at man for alvor går i gang med at etablere fælles funktioner i kommunerne, f.eks. i skolevæsenet og uddannelse, erhvervs- og turist-, arbejdsmarkeds- og ansættelsesområdet, på det tekniske, anlægsområdet, på det økonomiske og skatteområdet, sundheds- og socialområdet, på miljø- og fredningsområdet, og ikke mindst gennem fællesindkøb, hvorfor vi stærkt støtter et øget samarbejde mellem kommunerne.

Siumut er vidende om, at Landsstyreformanden til stadighed opfordrer kommuner til et øget samarbejde, ligesom vi er bekendt med, at der visse steder regionalt er indledt kommunale samarbejder. Selvom vi fuldt ud respekterer kommunernes selvstyre, skal vi opfordre Landsstyret til, at man indleder drøftelser med KANUKOKA om sammenlægningen af kommunerne regionsvis.

I forbindelse med strukturændringer kan man ikke komme uden om, at man ændrer energiforsyningen fundamentalt, hvorfor vi hilser Landsstyrets initiativer for at ændre dette velkomment.

Hvis vi skal drive noget og have et udbytte, så må dette også være gældende på energiforsyningen, hvorfor vi er fuldstændigt enig i, at Nukissiorfiits drift kan kunne hvile i sig selv. Dette er vi fuldstændigt enig i, da vi ikke kan komme uden om dette.

Dertil skal vi også sige, at vi stadigvæk mener og stadigvæk lægger vægt på, at det er nødvendigt, at vi frigør os fra afhængigheden af olie. Vi har netop erfaret, hvor meget olieprisstigningerne kan have en afgørende indflydelse på servicen og erhvervslivet i Grønland.

Derfor skal vi fra Siumut atter engang opfordre til, at man gør noget mere ud af mulighederne inden for vandkraft, og at man bruger de første muligheder for at realisere disse. Vi har i Qorlortorsuaq i Sydgrønland, Tasersuaq ved Sisimut og Paakitsoq ved Ilulissat mulighed for at anlægge vandkraftværker og det vil vi gerne her opfordre til, at man vitterligt gør en aktiv indsats for at realisere dette, da dette på langt sigt vil have en gavnlig indvirkning på samfundsøkonomien og give basis for fortsat udvikling.

Ligesom alle andre samfund med sådanne muligheder gør og det bør vi også gøre her i Grønland.

Fsva. kraftværket i Buksefjorden ved Nuuk kan vi ikke komme uden om, at det også skal udbygges, ligesom vi også skal indstille, at man også er åben her. Den lille vankraftværk i Tasiilaq skal realiseres under alle omstændigheder og dette vil vise, hvilke muligheder, der er for at anlægge mindre vandkraftværker fsva. mindre byer, som f.eks. Qasigiannguit og Paamiut, hvor der allerede er muligheder for anlæggelse af mindre vandkraftanlæg.

Fsva. søfragtområdet, så må dette have en struktur, der sikrer, at samfundet kan udvikles. Mulighederne for at komme til og fra Grønland er meget vigtig for Grønland. Vort lands udstrækning og at forholdene ikke altid er de bedste rent trafikalt og uanset hvilke trafikstruktur, vi vælger, så mener Siumut, at der altid vil være grundlag for offentlig deltagelse her. Men på trods af det, mener Siumut, at de tilskud, vi yder årligt på 234,9 mio. kr. må udnyttes bedre, således at vi får en lavere prisstruktur.

Vi skal derfor opfordre Landsstyret til, at nu hvor anlæggelserne på landingsbanerne for fastvingede fly nu er ved at være tilendebragt, at man ændrer tilskudssystemerne på dette område, ikke mindst fsva. lufttrafikken, således at alle får mulighed for at rejse billigere.

Landsstyret har planer om ændring af fragtstrukturen pr. 1. januar 2002, hvor udgangspunktet her vil være, at man ophæver ensfragtssystemet og tilskuddene dertil.

Fra Siumut kan vi se af beretningen, at der stadigvæk er behov for nøjere vurderinger, selvom Landsstyret lægger op til, at ophævelsen af ensfragtsafgiften vil resultere i, at forbrugerpriserne bliver lavere, men vi har også erfaret, at dette vil resultere i fsva. hellefiskeproduktionen i Nordgrønland vil få en merudgift på ca. 9. mio. kr., ligesom man heller ikke har sikret, at forbrugernes betalinger vil blive mindre. Det siger sig selv, at vi ikke kan gå ind for dette, hvorfor at vi er glade for, at de yderligere undersøgelser, der påtænkes - Der skal ikke herske tvivl, at der kan findes løsninger, der er mere smidige, således at man etablerer en ordning, der harmonerer med formålet.

Fra Siumut skal vi præcisere, at det ikke er formålet, at vi etablerer en dårligere ordning end i dag og at vi finder det vigtigt, at man undersøger sagen nøjere. Fsva.en mere omkostningsægte huslejefastsættelse i offentlige udlejningsejendomme, så har vi stor forståelse for Landsstyrets målsætninger.

Fsva. huslejeberegning, så har Landsstyret sat eksakte mål, at de nuværende tilskud ændres, således at vi får en ny boligsikringsordning, således at boligsikringsordningen mere fungerer efter hensigten.

De initiativer, som Landsstyret har inden for boligområdet vil for det første resultere i, at man ændrer beregning af kapitalafgift i offentlig udlejningsbyggeri til 1,5%, og at man integrerer boligbørnetilskud i en ny og forbedret boligsikring.

Gennem ændringen af huslejen er det hensigten, at mere velstillede selv får bolig, og vi mener, at dette kan realisere gennem større muligheder for boligopsparing og således vil boligmulighederne for lavindkomstgruppen også blive bedre.

Fsva. taktmæssig hjælp og arbejdsløshedsforsikringsordning forstår vi, at Landsstyret har taget udgangspunkt i socialreformkommissionens betænkning, som blev behandlet i Landstinget i 1997 og sidste års debat om sociale ydelser. Vi skal fra Siumut udtale, at vi er enige i, at den takstmæssige hjælp ikke alene skal ydes til SIK-medlemmer, men skal ydes til alle arbejdsløse.

Ændringen af takstmæssig hjælp samt etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning, der i fremtiden vil blive finansieret af arbejdsgivere og arbejdstager vil blive realiseret i 2002. Det er formålet, at alle arbejdstagere, såvel hjemmehørende og tilkaldte skal være medfinansierende til forsikringsordningen.

Det er Siumuts opfattelse, at Landsstyret skal bemyndiges til at indlede forhandlinger med myndighederne i Danmark, for det m være målet, at ordningen med billigelse fra alle bliver etableret, også fra organisationer i Danmark med medlemmer i Grønland, for et af målene må være, at tilkaldte, når de vender tilbage til Danmark kan skifte til andre arbejdsløshedsforsikringsordninger, selvfølgelig hvis dette er forhandlet på plads.

Vi skal indstille, at Landsstyret analyserer hvorledes denne nye ordning uden større administrative konsekvenser kan administreres og styres af kommunerne.

I Siumut hilser vi en øget revalideringsindsats velkommen, hvor vi efterhånden i flere år sammen med kommunerne stræbt efter en veltilrettelagt ordning.

Revalideringen har til formål, at få revalidenter tilbage til arbejdsmarkedet. Vi forstår, at der udarbejdes en række fremtidige ydelser til revalidenter, hvor udgangspunktet er SIK's mindste løn for ufaglærte arbejdere, og det er vi i Siumut tilfredse med.

Endvidere er vi tilfredse med, at ordningen i henhold til en aftale med KANUKOKA finansieres således at man deles på 50/50-basis mellem Hjemmestyret og kommunerne.

I den nye ordning har man koblet boligbørnetilskuddet sammen med boligsikringen, således at den afhænger af indkomsten samt antal af børn under 18 år med fast bopæl i husstanden samt huslejens størrelse.

Indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring fra 128.000 kr. til 180.000 kr. for husstande uden børn.

Indkomstgrænsen for modtagelsen af boligsikring for husstande med et barn fastsættes til 372.000 kr. Loften for indtægtsgrænsen for modtagelsen af boligsikring er sat til 444.000 kr. og antallet af børn i husstanden sat op til 6 børn.

Vi skal fra Siumut klart understrege, at det i forbindelse med en nyordning af boligsikringen af lav- og mellemindkomsterne i højere grad skal prioriteres i ordningen, hvorfor vi med hensyn til den gældende økonomi er tilfredse med det fremlagte forslag.

Atuarfitsialak

I Siumut er vi tilfredse med det Landsstyret nu her fremlægger vedrørende Atuarfitsialak, men vi skal fra Siumut understrege, at en forstærket indsats på folkeskoleområdet er en afgørende faktor for en forbedrning af uddannelsesniveauet i det grønlandske samfund som helhed, inkluderet de økonomiske konsekvenser.

I de følgende år vil antallet af unge mellem 17 og 24 år blive flere og flere og i den forbindelse og i henhold til Grønlands Statistik, så vil der blive flere og flere gymnasieelever. Som konsekvens heraf er det Siumuts opfattelse, at pladsmulighederne skal øges ved udbygning af de eksisterende gymnasier eller ved bygning af flere, ligeledes vil der være behov for flere kollegiepladser.

Som følge af, at antallet af unge øges, må andre videreuddannelser også udbygges, ligesom der ved etablering af den nye universitetspark også kan ske en stor udbygning. Bygge- og Anlægsskolen må også udbygges fordi uddannelserne her også er blevet flere og de nye uddannelser er Arktisk Teknologi Center og HTX, Højere Teknisk Eksamen, Teknisk gymnasium samt ingeniørstudiet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere vil vi opfordre Landsstyret til, at fortsætte med det planlagte HHX (Højere Handelseksamen) i Qaqortoq.

Selvfølgelig har alle disse ønsker store økonomiske konsekvenser, men i Siumut mener vi, at vi har råd til denne udbygning i takt med moderniseringen i samfundet.

Driften af de større selskaber

Hjemmestyreejede selskaber, som KNI-Pisiffik, KNI-Pilersuisoq, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line, Tele Greenland, Royal Greenland og NuKa, Boligselskabet INI samt Grønlandsfly, som Grønlands Hjemmestyre er medejer af. Som bekendt er de erhvervsmæssigt og økonomisk meget centrale i det grønlandske samfund. Hvor end man befinder sig i Grønland kan man ikke komme uden om dem.

Selskaberne har nu i snart 10 år kørt som aktieselskaber med egen bestyrelse og der kan fra samfundet eller politisk side umiddelbart ikke ske indblandinger og det er noget, man skal vænne sig til. Men det er ikke sådan, at samfundet og politikerne ikke kan fremsætte krav, og at selskaberne ikke kan deltage i samfundets fællesinteresser.

I Siumut har vi den opfattelse, at nogle af de store selskaber i dag ikke tager del nok af byrden i samfundet, f.eks. gennem en effektiv beskæftigelsespolitik, gennem håndgribelige og formålsrettede kurser, gennem forbedring af arbejdsmiljøet m.m., samt at selskaberne i for stor grad er fokuseret på økonomien og i større grad ikke giver kvalitet i samfundets betjening. Selvfølgelig skal driften som aktieselskab være rentabel og for at være økonomisk selvbærende have tid til at omstille sig til markedsorienteret drift. Men hvor lang tid behøves der for at opnå en sikker drift?

Tele Greenland, der har monopol på sit område samt KNI, der på sit område står i en konkurrencesituation har i dag en sikker og meget tilfredsstillende drift i samfundet. De har vist, at der gennem en god tilrettelæggelse og en betænksom personalepleje kan opnås en for samfundet hensigtsmæssig og rentabel drift. Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at igangsætte en undersøgelse og vurdering af konstruktionen af de selskaber, som er ejet af Hjemmestyret, ikke med henblip på ændring, men med henblik på, at de køres mere sikkert og med hensyn til samfundet, at de påtager en større byrde.

I dag har vi i samfundet fået forskellige erfaringer, som vi i en hurtig udvikling har passeret i en tid, hvor uddannelserne bliver bedre og har indenfor de sidste 20 år været vidne til en hurtig udvikling til et velfærdssamfund og ligesom vi gennem forskellige offentligt-ejede selskaber er vi på flere områder ikke alene deltagere i den hastige udvikling i verden, bliver vi nu betragte som civiliserede og det har andre lande ikke undgået at bemærke.

Derfor har vi i Siumut den opfattelse, at vi i samfundet selv er blevet i stand til at udforme krav om bestemmelser i love og i henhold til, at vi kan påtage os byrden til nye ordninger i et velfærdsamfund, er det i dag på tide, at vi overdrager store forsvarligt drevne selskaber til private, uden at bringe samfundets interesser i fare.

Vi skal fra Siumut sige, at vi på følgende områder er enige med Landsstyret. Der kan peges på følgende fordele ved at privatisere:

- Grønlands Hjemmestyre får mulighed for at koncentrere sig om offentlige kerneopgaver

- Store offentlige virksomheder med en dominerende stilling begrænser etablering af private virksomheder

- Nye kommercielle aktiviteter vil kunne iværksættes som følge af en forbedret konkurrenceevne

- Forbedre offentlige finanser som følge af indtægterne fra privatiseringen.

Vi er enige med, at Landsstyret vil gennemføre en afpasset privatisering, og at man kun privatiserer på behørig vis en virksomhed ad gangen.

Sidste afsnit nåede jeg ikke i denne omfang, men jeg vil tage den op i forbindelse med mit andet oplæg.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Udgangspunktet for økonomisk redegørelse er den bog, som Landsstyert udgav sidste år, der hedder: "En vision for fremtiden", som Atassut har haft et godt øje til allerede fra starten af, idet den er meget passende for vore synspunkter allerede fra partiets start. Dette er Atassut meget glad for.

Vi kan dog ikke opnå økonomisk bæredygtighed så længe vore administrative udgifter stiger og på den anden side ligeledes ikke øger vore indtægter og så længe overskuddet ikke er større i en tid, hvor vi taler om en selvstændig nation.

Derfor mener Atassut, at Landsstyrets bemærkning om "at vi efterhånden må sænke driftsudgifterne", som en tom frase. Vore begrundelser kommer senere i forbindelse med de forskellige overskrifter, men allerede på nuværende tidspunkt skal jeg sige: Driftsudgifterne forøges mærkbart og gabet forøges, ikke mindst fra 1999 og indtil nu. Dette kan ses i diagrammet 2.6 og ved at gennemskue de andre diagrammer.

Vi er tilfredse med, at man først vil gennemanalysere skibstrafikken og søtransporten inden vi foretager os ændringer i systemet og ikke mindst i forbindelse med transport af fiskeprodukter fr Nordgrønland bør gennemanalyseres.

Når vi ser på priserne for de varer, der købes heroppe, er nu dokumenteret, at de også stiger. Hvis man havde medtaget stigningen af oliepriserne allerede fra sidste år i diagrammerne har prisstigningerne være mere tydelige - Atassut mener, at prisstigningerne kunne have været holdt nede, hvis man politisk havde holdt priserne nede. At dette ikke skete er virkelig ærgerligt.

Hvis man sammenligner Hjemmestyrets indtægter og anlægsudgifter for årene 1996 til 2001 er det tydeligt og vi behøver ikke være videnskabsmænd for at kunne se, at man før i tiden havde holdt indtægterne og udgifterne i skak, og at det først var i de seneste år ikke længere hænger sammen. Forskellen kunne have været meget mere tydelig, hvis olieprisstigningerne sidste år var blevet medtaget.

Det første, der bør korrigeres er, at stramme driftsøkonomisk politik, ikke alene ved hjælp af ord, men også ved at realisere bestræbelserne.

Hvilke planer har Landsstyret for at opnå disse bestræbelser?

Atassut skal beklage dybt, at Landsstyret alene i 2000 ikke havde brugt en bevilling på 256 mio. kr. At forbruget havde været mindre burde have resulteret i forøgelse af Landskassens reserver, men denne meget mærkbare fejlvurdering kan ikke accepteres vel vidende om, at man i flere hjemmestyreejede virksomheder, f.eks. i INI's lokalafdelinger, Arbejdsgiverne og private virksomheder og ikke mindst arbejdernes manglende vedvarende opgaver.

Alene i de sidste to år havde man ikke brugt 367 mio. kr., der ellers var bevilliget til anlægsopgaver, selvom virksomhederne og arbejderne langs kysten mangler opgaver. Det er fantastisk og kan ikke accepteres. Atassut har ikke udtalt de sidste ord om disse. Vi skal jo behandle landskasseregnskaberne flere gange i år i denne sal i dette forår og til efteråret.

I de kommende år, nemlig budgetårene 2001-2004 er der i figur 2.2.2 flere materialer, der kræver en udtalelse.

For det første: Anlægsbudgetterne er sat alt for højt og ikke er blevet omarbejdet til at passe med de seneste års mindreforbrug. At man ikke har omarbejdet disse vurderes af Atassut som et dårligt stykke arbejde.

For det andet: Man havde ikke bestræbt sig på at formindske driftsudgifterne, men tværtimod er sat op. På det område har Landsstyret modarbejdet sine intentioner. Hvordan kan man forklare disse?

For det tredje: De budgetterede overskud i Landskassens budgetter i de kommende tre år er så lavt, idet man har beregnet, at vores overskud bliver 15 mio. kr. om året, at vi i løbet af nogle år ikke længere kan realisere Landsstyrets intention om økonomisk bæredygtighed og her kan vi eksempelvis nævne, at vi endnu får 60% af vore indtægter gennem bloktilskuddet fra Danmark.

Et overskud på 15.000.000 kr. på årsbasis er en dårlig trøst for de magre år og hvis man skal nedsætte bloktilskuddet fra 3.000.000.000 kr. er de talmæssige materialer ikke identiske med realiteterne i disse år, hvor selvstændighed er under forberedelse. De i diagram 2.2.2. viste materialer er efter Atassuts mening ikke realistiske. Derfor skal vi spørge, hvor Landsstyrets økonomiske intentioner er blevet af i forhold til diagram 2.2.2.?

For ikke at blive misforstået skal Atassut pointere, at vi på ingen måde er imod Landsstyrets intentioner for at opnå overskud i Landskassen. I det mindste skal det være sådan, kunne være større eller bør udgifter og indtægter hænge bedre sammen. Det vi jagter efter er blot: Landsstyrets intentioner, der kommer som overskrifter - det er, at økonomisk selvstændighed opnås i løbet af nogle år og endelig om, hvordan formålet omkring selvstændighed og økonomisk uafhængighed kan hænge sammen?

En af grundene til, at vi jagter efetr dette er, at hidtil kunnef flere Hjemmestyrets institutioner kunne tillade sig, at have store budgetoverskridelser, endda meget mere end, hvad man har budgetteret som overskud - eksempelvis i Sundhedssektoren.

Når vi tænker på anlægsbudgetter for år 2001 er dett på omkring 1 mia. kr. og her tænker vi på, hvad man ikke har opnået at bygge i de foregående år og anlægsbudgetterne i det nye år til sammen.

Ikke desto mindre har man i år 1999 færdiggjort kun for 592 mio. kr. og endelig i 2000 for 593 mio. kr.

Eller sgt på en anden måde:

Hvis forholdene fortsætter på samme måde er ikke færdiggjorte opgaver i fondet oppe på 975 mio. kr. Selvfølgelig er det ikke ønskeligt, at det bliver sådan.

Derfor mener Atassut, at det nu er på tide, at man laver ændringer i driften og i økonomisk styring. En af de beviselige påstande er bl.a. som følger: De fleste af de budgetterede anlægs- og renoveringsopgaver for 2001 er hidtil ikke engang udliciteret.

At man fra Atassut ser tingene så alvorligt er, at man fra Atassut kunne se, at regnskabet for Landskassen for 2001 bliver ligesom i 2000-regnskabet indeholder mange ikke igangsatte anlægs- og renoveringsopgaver.

Hvis Landsstyret ikke har udarbejdet, hvordan man forbedrer forholdene er tegn på, at de er ved at være trætte ellers er deres syn på fremtiden ikke af det gode? At jeg sætter så stort et spørgsmålstegn er kommet af, hvad jeg allerede havde omtalt og som kan bruges som begrundet dokumentation.

At de største aktieselskabers gæld og Landskassens gæld i Grønland fortsat stiger er for Atassut ikke betryggende.

AT Landsstyret kontinuerligt nedsætter selve Landskassens gæld er efter Atassut's mening godt og det er vi glade for. Men de store hjemmestyreejede virksomheders, ikke mindst Royal Greenland A/S's enorme og stigende gæld ses af Atassut som ildevarslende.

Hvilke planer har Landsstyret for at forbedre disse?

Med hensyn til andre store virksomheder og så samarbejdsaftalerne in mente og ved at skele til de enorme udgifter Hjemmestyret bekoster, erfarer man, at Landsstyret agter at lave stramninger og samtidig med at tænke på, hvilke stærke meldinger, der dukker op. Disse intentioner støttes stærkt af Atassut. Det er meget vigtigt for Hjemmestyret at vide, at de serviceudgifter virkelig bliver brugt efter hensigten.

Selvom det ikke skulle være nødvendigt at omtale, forlanger Atassut selvfølgelig, at kopier af redegørelserne sendes til samtlige partier, Kandidatforbundet og til løsgængeren. Kun på den måde kan de valgte følge med i udviklingen i stedet for at redegørelsen samler støv i Hjemmestyrets administrative kontorer.

Hvad der kan nævnes derudover i Landsstyrets redegørelser for økonomisk drift skal vi ikke komme ind på, ikke mindst fordi vi i denne Landstingets forårssamling kommer til at drøfte en del af spørgsmålene, f.eks. med hensyn til privatiseringen af en del af KNI.

Det samme syn har vi med hensyn til, hvad der kommer til debat i Landstinget til efteråret og i de kommende år f.eks. med hensyn til skattereformen omkring afgifter, boligområder m.m.

Når den tid kommer, kommer Atassut med sin tydelige stemme og glæder sig allerede nu, hvad det vil komme med af forslag.

Til sidst vil Atassut komme med udtalelse som følger:

Landsstyremedlemmet indledte sin redegørelse på denne måde: "I de seneste år har økonomien i vort land udviklet sig fornuftigt." Og i slutningen af den dansksprogede redegørelse brugte følgende ord: "Vort velfærdssamfund".

Ja, selvfølgelig kunne man også tro, at det er sådan. Atassut mener, at de økonomiske overskud og de kommende års overskuds intentioner fortsat er for småt og Atassut mener, at vort land i forhold til så mange andre lande endnu ikke kan nævnes at have tilfredsstillende velfærd.

Atassut mner, at vort land fortsat skal udvikles med udgangspunktet af de fysiske og psykiske intentionener, idet denne udvikling er langt fra tidssvarende. Hvis vi var et velfærdssamfund, hvorfor er der så mange fiskere og deres familier, der stadig har store problemer? Hvor er fangerne, der lever alene af indhandling af skind henne i systemet? Hvorfor er nogle af eleverne stadigvæk henvist til usle skoler med manglende undervisningsmaterialer? Hvorfor har vi stadigvæk så meget brug for store anlægsopgaver og renoveringsopgaver? Og meget mere.

Atassut mener, at redegørelsens tankegang er for drømmende og ikke viste tydelige realiteter. Derfor skal jeg blot gentage, hvad jeg her i salen sagde sidste år den 17. maj 2000, fordi gentagelsen er nødvendig og velbegrundet. Idet det fra Landsstyret også dengang blev sagt, at vort land har en sund økonomi. Dengang sagde jeg:

"Atassut mener, at vort lands økonomi ikke er så stabil, som der blev sagt, så længe indhandlingspriserne er så lave, som de er." Netop i disse dage er fiskernes forhold et tydeligt bevis for disse udtalelser.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit takke Landsstyret for den Politisk-Økonomiske beretning, som i år mere indgående behandlinger nogle af de strukturpolitiske ændringer, som har været drøftet her i Landstinget flere gange de sidste par år: Søfragtområdet og spørgsmålet om den nye boligbetaling og boligsikring, ligesom social- og arbejdsmarkedsområdet og de kommende ændringer af prisstrukturen på el, vand og varme er berørt.

Vi vil i det følgende knytte nogle kommentarer til nogle af disse (søfragt, el/vand/varme), ligesom vi vil fremlægge vores synspunkter vedrørende:

1) fiskeriet

2) bygge- og anlægssektoren

3) arbejdsmarkedet

4) uddannelser

5) kommunernes økonomi

6) andre økonomiske udfordringer

7) Hjemmestyrets administration

8) ønsker og spørgsmål til Landsstyert

9) globalisering

9) krav til den økonomiske politik og udvikling.

Grønland er kæmpestort og har en lille befolkning spredt ud på over mere end 70 beboede steder. Det spredte bosætningsmønster stiller særlige krav til infrastrukturen, herunder transport af mennesker og fragt samt itl kommunikationssystemet. I de fleste former for produktion er det næsten umuligt, at opnå såkaldte stordriftsfordele.

De geografiske forhold bevirker, at de enkelte kommuner kommer til at fungere som et næsten lukket delmarked. Begrebet "fri konkurrence" får derfor nogle helt specielle betingelser at fungere under. Vi er nødt til at tage højde for vore særlige betingelser, også når vi taler økonomisk udvikling. Udfordringen ligger i, at udvikle en grønlandsk model for en samfundsudvikling, som tilgodeser de forhold, som skitseret før. Inuit Ataqatigiits politik støtter og fremmer det spredte bosætningsmønster.

Vores økonomi er også speciel derved, at 60% af indtægterne stammer fra bloktilskuddet fra Den danske Stat. Vi har en stor offentlig sektor og store offentligt-ejede virksomheder. Vores erhvervssektor og indtægterne derfra kommer først og fremmest fra fiskeriet, hvilket gør os sårbare i forhold til ændringer i klimaforhold, bestandenes størrelse og fiskeflådens størrelse og sammensætning.

Landsstyret inddrager befolkningsprognosen i sin analyse af de økonomiske behov, der vil dukke op inden for de nærmeste 10 år. Ændringerne i befolkningssammensætningen vil medføre en større samfundsmæssig forsørger- og omsorgsbyrde. Inuit Ataqatigiit er enige med Landsstyret i vigtigheden af allerede nu, at have sig denne udvikling for øje.

Styringen af den økonomiske udvikling skal ses i lyset af de politiske intentioner om større økonomisk og politisk selvstændighed, som er et erklæret mål. Opfyldelsen heraf kræver nytænkning og forandringer. Kræver en veluddannet befolkning, hvor enhver borger inddrages og bidrager i udformninge af fremtidens Grønland.

Inuit Ataqatigitt har taget principiel stilling til de ønsker om strukturændringer, som Landsstyret fremlagde sidste efterår. For Inuit Ataqatigiit skal forandringer iværksættes som et redskab til opnåelse af større økonomisk og politisk selvstændighed. Forandringerne er ikke et mål i sig selv og de skal ikke sætte ideen om et samfund, der hviler på social ansvarlighed over styr.

Status på Grønlands økonomi

Grønlands økonomi er stabiliseret. Lav arbejdsløshed, stigende skatteindtægter. De offentlige budgetter er konsolideret. Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyret, at det forpligter. Forpligter til at tænke langsigtet og være forberedt på de udgiftsbyrder, vi allerde nu ved, vi vil stå over for samt på de uforudsigelige udgifter, der måtte dukke op.

Søfragtpakken

Landsstyret har arbejdet videre med at afdække mulighederne for en grundlæggende omlægning af fragtafgifts- og fragtsstøtteordningerne. Vi kan på nuværende tidspunkt konstatere, at de nye ordninger, der lægges op til vil medføre, at mindre gods bliver dyrere, og at det bliver dyrere at fragte nordpå og til yderområderne. Ligesom beregningerne viser mulige omkostningsforøgelser for hellefiskeeksporten på 9 mio. kr. Man kan med rette spørge, hvem skal betale? Hvordan kommer det til at ramme de enkelte fangere og fiskere?

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi igen og igen påpeget nødvendigheden af, at kende konsekvenserne af de reformer, vi måtte sætte i gang. Derfor er vi yderst tilfredse med, at Landsstyret vil foretage en nærmere analyse af konsekvenserne for fiskeeksporten og at dialog med de berørte parter er intensiveret. Denne fremgangsmåde stemmer overens med de krav, vi fra Inuit Ataqatigiit har stillet til de kommende reformer.

Inuit Ataqatigiit vil desuden afvente med sin konkrete stillingtagen til Landsstyret fremlægger et egentligt beslutningsforslag. Vi har den principielle holdning ikke at tage endelig stilling til spørgsmål med vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med en redegørelsesdebat.

El, vand og varme

Inuit Ataqatigiit går ind for afdækning af kostægte priser, også hvad angår produktionsomkostningerne for el, vand og varme. Den større gennemskuelighed vil gøre det muligt, at træffe mere kvalificerede beslutninger om de kommende prisstrukturer og hvilke udligningsordninger, der måtte blive nødvendige.

Fiskeriet

Fiskeriet spiller en økonomisk central rolle i hele det grønlanske samfund. I slutningen af 1980-erne stod vi med en alt for stor havgående fiskeriflåde, som gjorde, at man var nødt til via Landstinget at gribe ind og tilpasse den til kvoterne med mere. Vi har aktuelt igen strukturelle problemer ikke mindst inden for det kystnære fiskeri. Spørgsmål som landingspligt, landanlæg i forhold til indhandlingsskibe må nødvendigvis afdækkes, således at der kan udarbejdets en langsitet plan for udviklingen af det kystnære fiskeri.

Midler, der af sættes til Bygge- og anlægssektoren samt til renovering

Det er Landsstyrets vurdering, at der ikke umiddelbart er udsigt til en væsentlig styrkelse af samfundøkonomiens vækstpotentiale. Med udgangspunkt i denne antagelse har vi fra Inuit Ataqatigiit forsøgt at tænke ind, hvor der trods alt kan satses med henblik på optimalt at udnytte de muligheder for vækst, der måtte være.

Som bekendt afsættes der op mod 7-800 mio. kr. på finansloven til aktiviteter inden for bygge- og anlægssektoren. Disse bevillinger har både et økonomisk og uddannelsesmæssigt perspektiv. Styringen af midlerne bliver altafgørende for om Grønland for det økonomiske afkast af disse summer. Med disse midler skal vi have så mange som muligt ind i et uddannelsesforløb som gennemføres og som vil senere giver adgang til varig beskæftigelse.

Spørgsmålet om sektorens kapacitet er endnu en vigtig faktor. Med boligbehovet og de mange kommende øvrige anlægsopgaver er det vigtigt, at kende kapaciteten for derved at planlægge en "bæredygtig" byggetakt. Er kapaciteten for lille må der tages stilling til, hvad der er klogest at gøre - skal der hentes folk udefra eller hvordan skal risikoen for overophedning takles?

Fra anlæg af landingsbanerne har Grønland erfaring med at stille krav til mestrene om, at beskæftige et bestemt antal hjemmehørende. Dette begreb er dog rimeligt elastisk. Inuit Ataqatigiit foreslår vi derfor, at man i de fremtidige licitationer betinger sig, at mestrene forpligter sig til at oprette et bestemt antal uddannelsespladser. Således kan vi sikre de uddannelsesmuligheder, der ligger i byggeriet.

Arbejdsmarkedet

Det er glædeligt, at konstatere at arbejdsløsheden er faldende. Det skal vi ikke lade os nøjes med. Vi ved, at de ufaglærte er den mest sårbare gruppe på arbejdsmarkedet. Ustabil indhandling af råvarer på indhandlingsanlæggene eller midlertidige lukninger af disse sender medarbejderne hjem fra den ene dag til den anden. Økonomiske nedgangstider mærkes først og fremmest hos de ufaglærte.

Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at de ufaglærte, der er i arbejde nu skal tilbydes specielle ansættelsesforhold, således at der i forbindelse med at jobbet passes, indarbejdes en kompetenceudviklingsmulighed i form af modulopbygget undervisning, som øger kvalifikationerne. Der skal indarbejdes særlige ansættelsesforhold, så de bliver kombineret job- og kursus. Det påhvilker samfundet en forpligtelse til at bruge den økonomiske stabilitet til at højne viden og færdigheder hos flest mulige.

Et andet vigtigt indsatsområde er, at opmuntre arbejdskraftens mobilitet. Vi ved, at der i nogle perioder mangler arbejdskraft i visse dele af landet, samtidig med, at der er arbejdsløshed i andre dele. En væsentlig faktor for at kunne løse dette paradoks er en koordinering mellem arbejdsmarkeds- og boligpolitikken, ligesom man kan overveje egentlige ydelser/præmier for at fremme mobiliteten.

Det er et faktum, at en masse lønmodtagere har været udsat for nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet. Vi møder dem blandt andet i gruppen af førtidspensionister. Ser vi på det beløb, der afsættes på finansloven til førtidspension (næsten 190 mio. kr.) kan man regne sig frem til, at det drejer sig om ca. 2000 personer.

Det er Inuit Ataqatigiits helt klare opfattelse, at ganske mange førtidspensionister har en restarbejdsevne, som kan og bør benyttes på arbejdsmarkedet - til glæde for den enkelte førtidspensionist for arbejdspladserne og for samfundet.

Det er naturligvis glædeligt, at vi i overmorgen skal drøfte forslaget til ny revalideringsforordning. Den peger mere mod fremtiden, vi må også gøre noget for nogle af de personer, som allerede modtager førtidspension. De vil også kunne bidrage til samfundsøkonomien. Her må arbejdsgiverne vise deres vilje til at tage et medansvar for den gruppe borgere.

Uddannelsessektor

Der har igennem årene været ført mange uddannelsespolitiske diskussioner her i Landstinget. Skal uddannelsespolitikken koordineres med den økonomiske politik og målet om en selvbærende økonomi opfyldes, er det igen tiden at stille spørgsmålet: hvilke uddannelser skal man opmuntre til, hvis uddannelserne skal være med til at bane vejen til opnåelse af større økonomisk frihed?

Det er Inuit Ataqatigiits holdning, at de uddannelsessøgende skal opfordres til, at søge i de erhverv, som er med til at øge værditilvæksten. Vi tænker på de værdiskabende grene af erhvervslivet, som for eksempel fiskeriet (under et), og bygge- og anlægssektoren.

Vi skal uddanne til at kunne varetage opgaver, der hvor pengene "skabes", så vi ad den vej får mere direkte berøring med, indflydelse på og kontrol med den økonomiske udvikling.

Kommunernes økonomi

Det er opmuntrende, at der også i kommunernes økonomi spores fremgang og stabilitet. Under henvisning til dette og til den aftale om bloktilskud, som blev indgået sidste sommer af Landsstyremedlemmet for Økonomi og KANUKOKA's formand, skal vi fra Inuit Ataqatigiits side udtrykke vores forventning om de velstillede kommuner nu påtager sig et øget medansvar, også økonomisk for deres anlægsopgaver, og at der i den nærmeste fremtid vil blive indgået konkrete flerårlige aftaler med enkeltkommuner på anlægsområdet.

Udfordringer

Som vi nævnte indledningsvis står Grønland foran mange udfordringer i forhold til den fortsatte samfundsmæssige udvikling. De geografisk betingede forhold og bosætningsmønstret stiller særlige betingelser og rammer for udviklingen.

Landstinget har givet deres principielle tilsagn til at omlægge nogle strukturer, som skal smidiggøre og sænke omkostningerne ved udførelsen af en lang række opgaver.

En af vejene til omkostningssækning er fri konkurrence. I den forbindelse må vi erkende, at vi ikke uden videre kan overføre konkurrencebegrebet fra andre lande. Dette bekræftes eksempelvis , når det drejer sig om udlicitering til opførelse af konkrete anlægsopgaver. Det kan være svært for mange lokale mestre, at agere over hele Grønland, hvorfor kun få byder på en opgave. I visse lokalsamfund findes kun en mester inden for de forskellige faggrene. Også dette kan betyde, at kun denne ene byder på en opgave. Derved opnår vi ikke den såkaldt "fri konkurrence", som skulle billiggøre udførelsen af visse opgaver.

Vi vil derfor gerne opfordre Landsstyremedlemmet for Bolig og Infrastruktur om, at sætte en "tænketank" i gang, som kan foreslå nogle modeller med udgangspunkt i vores virkelighed, således at det grønlandske samfund kan få gavn af de positive sider af den fri konkurrence.

En anden udfordring vi som samfund står over for, er en højnelse af arbejdsmoralen. Ganske mange offentlige og private arbejdsgivere klager over, at arbejdskraften er ustabil. I Inuit Ataqatigiit vil vi gerne opfordre til, at dette problem gøres til et fælles anliggende på arbejdspladserne. Et anliggende, der angår hele arbejdspladsen og som må løses i fællesskab. Arbejdsgiverne har naturligvis også her et stort ansvar, hvilket de kan leve op til ved, at målrette deres medarbejderpolitik.

Hjemmestyrets administration

Inuit Ataqatigiit finder det meget nødvendigt, at udvikle en offentlig administration, som tager udgangspunkt i befolkningens behov og de ressourcer og færdigheder, der findes hos os. Vi finder det vigtigt, at kompetenceudvikling tager afsæt her. Det fremgår ikke af beretningen hvilke uddannelsesplaner, der ligger for hjemmestyreansatte. Planer som sikrer den enkelte et karriereforløb, der sikrer at den ansatte kan påtage sig større og større ansvar. Ligeledes vil vi i Inuit Atqatigiit påpege nødvendigheden af, at etablere en form for uddannelsespladser, hvor blandt andre studerende kan tilbydes ansættelse, sådan at den teoretiske uddannelse suppleres med praksis. Vi skald erfor spørge til, hvorvidt den slags planer foreligger?

Ønsker og spørgsmål til Landsstyret

Inuit Ataqatigiit sætter pris på Landsstyrets bestræbelser på hele tiden at kvalificere overblikket over udviklingen i økonomien. Inuit Ataqatigiit ønsker dette arbejde følges op ved, at arbejdet med at indsamle relevante data af betydning for nationaløkonomien og -regnskabet intensiveres, ikke mindst med henblik på, at udvikle en egentlig konjunkturmodel for Grønland.

I midten af november sidste år inviterede Grønlands Statistik til foredrag af en ung økonom. På foredraget præsenterede han de første skridt til opbygning af en model for Grønlands Nationalregnskab. Modellen har fået navnet GRAM. Under foredraget blev det nævnt, at der var mangel på data, som gør, at en videreudvikling af modellen blandt andet vil kræve tilvejebringelse af en mængde data, som Grønlands Statistik ikke er i besiddelse af i dag. Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at den omtalte model vil være meget gavnlig, også som redskab for Landstingets politikere i forbindelse med Finanslovsarbejdet. Derfor er det vores ønske, at Landsstyret arbejder aktivt for at sikre mulighederne for at realisere udviklingen af den økonomiske model.

Vi skal benytte lejligheden til at minde om, at i forbindelse med finanslovsdebatten i efteråret 1999 udtrykte ønske om, at værdien af egen fangst får en synlig plads i opgørelser over Grønlands økonomi. Det fortsatte arbejde med den omtalte model bør inkludere en model til udregning heraf. Alle aktiviteter i det grønlandske samfund bør kunne omsættes til økonomi, således at omverdenen kan få et mere helstøbt billede af den grønlandske befolknings indsats for at opretholde livet.

Det er ligeledes Inuit Ataqatigiits ønske, at det fremover bliver muligt, at opstille en betalingsbalance for Grønland. Det eneste samkvem med udlandet, vi har løbende statistik på er varehandlen. En betalingsbalance belyser alle økonomiske transaktioner med udlandet. Ønsket om større økonomisk selvstændighed gør det oplagt, at opbygge en betalingsbalance.

Inuit Ataqatigiit vil stille nogle spørgsmål til Landsstyret:

a) Vores økonomi er meget sårbar over for svingningerne i fiskeriet. Sidste år blev TAC-en på rejer sat op. Har det fået den positive indvirkning på økonomien, således man kunne forvente?

b) Hvilke forhold gør sig gældende lige nu?

c) Den netop overståede krise i fiskeriet, hvilke konsekvenser får den for økonomien her og nu?

d) Hvordan afdrager Royal Greenland sin udlandsgæld?

e) Landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte i sin forelæggelse, at Landsstyret har valgt at fokusere på privatisering af de offentligt ejede virksomheder. Har Landsstyret planer om, at opmuntre og bane vejen for mere kollektive ejerskabsformer?

Globalisering

Vi er i stigende grad optaget af, at Grønland også er en del af verdenssamfundet. Dette perspektiv har Inuit Ataqatigiit altid været optaget af. Vi vil dog advare mod, at Grønlands deltagelse i den globale udvikling aldrig må få et ensidigt økonomisk sigte. Erfaringerne ude i verden viser, at mange sociale spørgsmål er ladt i stikken til fordel for en ensidig økonomisk udvikling. Vi kan nå, at lære af andre landes dyrekøbte erfaringer og fejltagelser og lytte til de mange folkeslag, der stod bag Verdens Sociale Forum, som holdt deres første topmøde i Brasilien i januar i år. Deres budskab er: En anden verden er mulig - En mere menneskelig, social og folkelig verden.

Krav til den økonomiske politik og udvikling

Derfor skal vi løbende have en diskussion herhjemme om: Hvad skal målet med økonomisk vækst være og hvad skal en større økonomisk selvbestemmelse og handlefrihed bruges til?

Vi skal stille krav til den økonomiske udvikling. Ikke om økonomisk vækst som et må i sig selv. Der er andre hensyn at tage.

For Inuit Ataqatigiit er det vigtigheden, at understrege at vores afhængighed af e levende ressourcer medfører en enorm ansvarlighed i forhold til at sikre bevaring af bestandene. Vi skal sikre naturens balance og at vores primære erhverv, fiskeri og fangst, altid hviler på ideen om økologisk selvbærenhed.

Dernæst skal den økonomiske udvikling støtte og fremme ideen om et "socialt selvbærende" samfund. Det betyder, at alle sikres retten og pligten til at yde efter evne og at samfundet indrettes således at der gøres gavn af hver enkelt borgers færdigheder, som til gengæld sikres, at blive udviklet livet igennem.

Inuit Ataqatigiits mål er, at den økonomiske politik skal bidrage til at sikre høj livskvalitet for alle borgere, skal bidrage til at rette op på skævheden i fordeling af indkomster og skal bidrage til at forbedre levevilkårene.

Vi skal afslutte med, at bifalde Landsstyrets tilkendegivelse af, at de gode tider, vi står i nu skal bruges til at spare. Udgifterne skal stadig bevilges med omtanke også for morgendagen. Den stabilitet vi ser skal sikre, at landskassen sætter økonomiske midler til side, således at vi kan leve op til de forsørger- og omsorgsforpligtelser vi har også om 10-15 år, ligesom opgangstiden skal sikre eventuelle uforudsigelige hændelser, som vil kræve penge fra Landskassen.

Med disse ord tager vi Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning til efterretning.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Om fremlæggelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi vedr. Politisk-Økonomisk redegørelse 2001 har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkning:

Når vi ser på Grønlands økonomiske udvikling de seneste år, har Landskassen givet overskud og det kan man glæde sig over. Anlægsfonden, der blev etableret sidste år er ikke udnyttet optimalt endnu, idet adskillige virksomheder i kysten har måttet skære ned på personalet, fordi anlægsplanerne ikke er sat i gang endnu. Vi kan se, at pengene i fonden sidste år er steget støt og ved årets udgang var beløbet på 256 mio. kr. Ja, det går godt med vores økonomi, men anlægsopgaverne i kysten halter bagefter. Disse forhold må løses i den nærmeste fremtid og Anlægsfondens drift skal forbedres i fremtiden.

Sidste år fremlagde Landsstyret "Fremtidsvisionen" og nævnte de forskellige målsætninger. Fra vores side er det spændende om alle måsætterne kan gennemføres, for påvirkningen udefra har en stor indflydelse for vores økonomi. Vi kan som eksempel nævne, at Nukissiorfiit i denne måned har forhøjet taksterne for varme, vand og el på grund af de høje oliepriser.

Der er sket mange ting i løbet af året og bl.a. blev det nævnt, at størrelsen af tilskuddet fra det offentlige skal fastsættes og at samfundsstrukturen skal forbedres.

Det mest markante var konsekvenserne af lufttrafikkens tilpasning og det var, da Grønlandsfly fastsatte forskellige priser, bl.a. ved den utrolige forhøjelse af priserne og Landsstyret har ikke været opmærksom på nogle af konsekvenserne ved denne tilpasning.

Vi har undret os over, at selvom Grønlandsfly har skåret ned på personalet er udgifterne til personalet alligevel steget betydeligt. Derfor må vi overfor Landsstyret stille det krav, at man udpeger en formand, der har større erfaring i økonomi, i stedet for at udpege deres venner, som ikke har den nødvendige kendskab til økonomi. Hvor tit har vi mon fra Landstinget sagt disse ord?

Under fremlæggelsen sagde Landsstyremedlemmet, at indtægterne er stigende. Ja, indtægterne stiger og arbejdsløsheden falder, det må vi alle glæde os over. Men vi vil fra Kandidatforbundet efterlyse en klar politik omkring arbejdsløsheden. Vi må give de langtidsarbejdsløse nogle klare tilbud. Jeg ved, at Finansudvalget i den seneste tid har godkendt bevilligner til kommunerne om samarbejdet med kommunerne omkring de arbejdsløse. Vi må alligevel udarbejde en klar politik omkring arbejdsløsheden tæt samarbejde med kommunerne.

Vi ved jo, at der altid er sæsonarbejdsløshed i islægbyerne, derfor er det ønskværdigt, at Landsstyret i tæt samarbejde med kommunerne afholder sæsonledighedskurser for de arbejdsløse.

Det er en glæde ved de øgede skatteindtægter, derfor håber vi, at forskellige afgifter fastsættes om efteråret, da indtægterne ved årets udgang er betydeligt større end budgetteret.

Når vi ser på import i forhold til eksport, ved vi, at importen af varer altid vil være høj. Derfor må vi finde på andre produkter.

Når vi ser på økonomien i Grønland i dag kan vi sige, at indtægterne og udgifter er steget under højkonjukturen i perioden fra 1996 til 2000 fra 3,9-4,0 mia. til omkring 4,6-4,8 mia. kr. Derfor har man lyst til at spørge Landsstyremedlemmet for Økonomi om, hvordan man vil få udgifterne til at følge efter indtægterne, når højkonjunkturen er ovre og der er lavkonjunktur og dermed også færre indtægter. Det internationale samfund har jo en stor indflydelse på vores økonomi.

Vi er spændt på forslaget fra Landsstyret vedr. trafikken for 2001 og med hensyn til ændringen af huslejen, hvordan huslejen kommer til at se ud. Vi vil også nævne, at der må findes løsninger omkring sociale anliggender og arbejdsmarked og for taksterne for vand, varme og el.

Vi er fra Kandidatforbundet glade for, at status over Hjemmestyrets udgifter ikke har så stor difference for budgettet.

Vil vil også nævne, at den stabile økonomiske kurs skal fortsættes. Dog har enkelte selskaber under Hjemmestyre for store gæld endnu og der skal findes løsninger på det. Vi vil fra kandidatforbundet stille krav til Landsstyret om, at man stiller mere klare krav til Royal Greenlands gæld, fordi gælden, der er på mindst to mia. kr. stadigvæk er betydeligt større end Landskassens likvide midler.

Med hensyn til Royal Greenland blev der bl.a. nævnt, at Royal Greenland er en af de største fiskeriproduktionskoncerner i verden. Ja, det er glædeligt at høre det. Der er dog et stort men og det er størrelsen på gælden. Det er utroligt, at man kun gennem lån kan opnå sådant et resultat. Man får lyst til at spørge Landsstyret om, hvorledes den store gæld skal løses gennem Landsstyreformanden.

Koncernernes gæld er ikke nedsat tilstrækkeligt, derfor vil vi overfor Landsstyret anbefale, at man arbejder for at finde en klar løsning på gælden.

Vi er glade for kommunernes økonomiske fremgang med hensyn til den mærkbare forøgelse af indtægterne i forhold til udgifterne. Der er selvfølgelig forskellige grunde til, at kommunernes økonomi er i fremgang. Vi håber, at anlægsopgaverne i det kommende år vil blive udført med en god planlægning, da anlægsopgaverne i enkelte kommuner ikke går så godt, ønsker vi derfor, at driften af Anlægsfonden løses snarest.

Hvis de 256 mio. kr. havde cirkuleret i kommunerne ville pengene have haft en stor indflydelse på kommunernes økonomi, og ikke mindst med hensyn til arbejdspladser.

Ja, det går godt med økonomien her i landet, dog er boligmanglen vores største problem. Borgerne skal vente i mange år, før de får tildelt en bolig. Ikke mindst har personalet i Hjemmestyret haft vakantbolig i længere tid, som har kostet samfundet dyrt. Vi har jo ikke nogle konkrete beviser for, at udgifterne i de seneste år er faldet. Der er brugt minimum 14.0 mio. kr. til vakantboliger i 1999.

I dag er problemet stadigvæk det samme. Sikke noget, også siger man, at vores økonomi går godt. Skal vi fortsat acceptere sådanne forhold?

Udover indhandlingsmuligheder til vores fiskere, har fiskerne ellers holdt møde med Landsstyret på grundlag af det lave indhandlingspriser, uden nævneværdige resultater. Det er dog utroligt, at Landsstyret på den ene side siger, at fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv, så vil de ikke engang høre på fiskerne. De er så dobbeltmoralske, at de vil beskytte deres egen koncern, Royal Greenland, at man kommer til at tænke, hvad er det for et Landsstyer og hvem vil de servicere, fiskerne eller ledelsen af deres koncern?

Landsstyremedlemmer, hvornår er det I vil se virkeligheden i øjnene?

Man er godt fremme med planerne om Den gode Skole. Vi vil gerne vide, hvornår der kommer en løsning på bygdeskolerne, der samtidig fungerer som kirker og ikke mindst hvordan lærermanglen skal bekæmpes og løses.

Landsstyet har det målsætning, at KNI i den kommende tid skal sælges til det private og vi er spændt på, hvem køberne bliver og vil sætte et spørgsmål om det er tiden for at sælge koncernen så hurtigt, selvom koncernens økonomi går godt, og skønt koncernen i de kommende år giver landskassen penge.

Vi er spændt op om, hvordan konsekvenserne vil være ved ændringen af huslejen. Om denne ændring vil tilgodese de mindrebemidlede rigtigt og godt. Hvem mon vil misbruge ordningen, når det bliver indført og hvordan vil det påvirke de studerende?

landsstyret har nævnt, styringen af økonomien skal være stram, alligevel har de, onsdag den 2. maj godkendt et stort projekt. Det er Ilimmarfik eller kan man også kalde den for et sted, hvor vordende åndemanere øver sig? Det kommer til at påvirke samfundets økonomi kolossalt, men vil kun gavne nogle få mennesker?

Vi skal derfor fra vores side nævne, at en stor del af pengene er ikke sikret endnu, alligevel er Landsstyret glade for flertallet til etableringen. Man har lyst til at spørge, såfremt alle pengene ikke skaffes gennem fonde i de kommende år, hvem skal så betale og hvilke fonde har man tænkt sig at benytte?

Med denne bemærkning fra Kandidatforbundet, tager vi Politisk-Økonomisk Redegørelse fra Landsstyret til efterretning og forventer at deltage i debatten.

Ole Lynge, Landstinget.

Vi siger tak til Mogens Kleist, derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter holder vi en halv times pause.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Nærværende beretning indeholder mange interessante emner. Den er letforståelig og giver os en hel del tanker til videre overvejelser. Set på den grønlandske befolkning under et, er det glædeligt, at erfare at arbejdsløsheden er stigende og at vores økonomi er stabil, og at vi har et lille overskud.

Under vores sidste debat herom sidste år, roste jeg Landsstyret og opfordrede dem til at man fortsatte med den stramme økonomisk-politiske styring. Det fremgår af beretningen, at det stadigvæk er nødvendigt med en sådan stram økonomisk styring.

Selvom der er behov for sådan en stram økonomisk styring, så mener jeg, at en sådan stram økonomisk politik rammer de økonomisk svageststillede i samfundet. Driftsudgifterne er til stadighed stigende, selvom vi over alle år adskillige gange har opfordret Landsstyret til, at man nedsatte driftsudgifterne. Der må gøres noget her, hvorfor jeg herfra vil opfordre Landsstyremedlemmet for Økonomi til at denne nedsætter et udvalg, der skal fremlægge et oplæg til Landstinget om, hvordan man kan nedsætte driftsudgifterne, og dette vil jeg have, at Landsstyret overvejer.

I forbindelse med drøftelse af driftsudgifterne, er jeg ikke altid enig, når der er tale om tilskud til erhvervsformål, da vi ikke kan undgå, at man giver støtte til erhvervsområder, som man vil have op at stå, ikke mindst fsva. igangsættere m.m.

Derfor vil jeg opfordre Landstinget til, at de i forbindelse med nedsættelse af erhvervstilskuddene, at de i erkendelse af, at der er virksomheder, som har behov for billig el og vand, at de i forbindelse med liberalisering af takstmæssig hjælp inden for disse områder, at man også tager disse for øje.

Der er en huslejereform på vej, således at man mere betaling efter betalingsevne. Det vil således resultere i, at der kommer forskellige huslejer. Huslejerne bør tage udgangspunkt i boligernes kvalitet og størrelse.

Det fremgår, at der lægges op til en mere ens huslejer i den private og i den offentlige boligmasse. Og da der ikke hersker tvivl, at dette først kan opnås ved forhøjede huslejer, ikke mindst i de billigste boligmasser.

Det fremgår af beretningen, at en da de ting, som vi skal have mest øje for er den stigende forsørgerbyrde i fremtiden pga. der bliver flere og flere ældre borgere. Det er altid en fordel, at disse så længe som muligt er på arbejdsmarkedet, men jeg må huske på, at der i blandt os altid vil være nogle, der vil arbejde også efter, at de er nået pensionsalderen og jeg må således have, at man til stadighed giver disse muligheder for at opretholde et arbejde.

Og at der bliver flere og flere ældre, er netop et tegn på, at vores samfund er i en positiv udvikling. Fsva. mere differencieret prissætning på el, vand og varme, kan der selvfølgelig også inddrage forskellige holdninger her. Det er også glædeligt, at man vil privatisere en del af Hjemmestyrets virksomheder.

I den forbindelse mener jeg, at man alt for meget fokuserer på et samlet salg af KNI. Jeg er glad for, at Landsstyret nu er blevet superliberalister, som bl.a. udtrykker, at de offentlige virksomheder begrænser de private virksomheders udviklingsmuligheder.

Man ønsker, at sælge KNI's butikker i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat og Maniitsoq samlet, mens de resterende i Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit overdrages til Pilersuisoq A/S.

Jeg vil udtale, at jeg synes, at det er en god idé, at man opretholder en samlet indkøbsfunktion i denne forbindelse. For hvis dette ikke skete, så ville dette kunne resultere i, at forbrugerpriserne steg.

Den påtænkte privatisering burde faktisk have startet for længst. Og jeg vil blot sige - langt om længe. Omstruktureringer inden for sundhedsområdet kan man nu se resultater heraf bl.a. fsva.

lægemanglen. Jeg har her fra denne talerstol forsvaret vores Landsstyremedlem for Sundhed i forbindelse med overforbrug, fordi jeg sagde, at de penge var brugt til et godt formål.

Jeg er derfor glad for de sætninger og ord, der i beretningen siges om sundhedsvæsenet.

Arbejdsløsheden er efter 98 faldet med 35%. Arbejdsløsheden er lavest i det nordlige Grønland, som jeg finder naturligt, da nordgrønlænderne er et andet folkefærd end sydgrønlænderne. Økonomien vil kunne blive bedre, hvis vi gjorde mere ud af vores produktion af erstatningsprodukter i Grønland.

Jeg nævnte i min indledning, at den positive økonomi udvikling, hvis dette skal gøres endnu bedre så er det nødvendigt, at man i forbindelse med en styrkelse af uddannelsesindsatsen også skaber arbejdspladser, men at vi lever længere som en resultat udviklingen, som også rammer økonomisk, således at bliver en stigende forsørgerbyrde således.

Hvis man kigger på Landskassens indtægter, fremstår det klart, at vi lever primært af statens bloktilskud. Et selvstændigt land - og når vi drømmer om sådant et, så må vi sige, at der er lang vej endnu, for vi kan jo godt være sikker på, at vores selvstændighed ikke vil blive finansieret af lande.

I slutningen af 80'erne og i begyndelsen af 90'erne opstod der behov for en låntagning i udlandet og det er glædeligt, at vi næsten nu er ved at betale af på vores gæld fra dengang.

Og jeg skal afslutningsvis udtale, at jeg under et er tilfreds med nærværende beretning.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Vi siger tak til Otto Steenholdt og da samtlige ordførere har fremkommet med deres bemærkninger til Politisk-Økonomisk beretning, så holder vi en lille pause frem til kl. 13.00, hvor vi fortsætter med drøftelse af punkt 12.

Mødet er foreløbigt stoppet.









6. mødedag, mandag den 7. maj 2001

Ole Lynge, Landstingsformand.

Mødet er genoptaget.

Vi er igang med punkt 12; Politisk-Økonomisk Beretning 2001.

Først inden vil fortsætter vil jeg byde landstingsmedlemmerne Jakob Sivertsen, Atassut og Vittus Mikaelsen, Siumut velkommen tilbage til arbejdet her i salen.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse af partiernes indlæg. Derefter er det Lars Karl Jensen, Siumut, men først er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

I forbindelse med en fortsat drøftelse af debatten om Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning 2001, så vurderer de faldne bemærkninger således, at man fra Landstingets side har en stor vilje til at deltage i Landsstyrets strukturpolitiske initiativer, og det vil jeg selvfølgelig sige mange tak for.

Hvis man undervejs er i tvivl om den positive økonomiske udvikling, så mener vi fra Landsstyrets side, at vi alle må være stolte over, at vi nu har kunne nedsætte arbejdsløsheden med mere end 500 over de senere par år, at Landskassens økonomiske indtægter er steget med mere end 20 %, altså med mere end 100 mio. kr. over de senere par år, og at disse indicier er udtryk for, at man er inde i en positiv økonomisk udvikling, og det er Landsstyret stolt over.

Vedr. offentlige ydelser, har vi også fra det offentlige side kunne nedsætte disse således at der er færre der har behov for offentlige ydelser. Landsstyret ligger også vægt på, at de erfaringer som ikke alene vi, men også andre lande har indhøstet, så skal det være sådan, at man bruger opgangstider til, at man ligger lidt til side til eventuelle nedgangstider. Derigennem kan man sikre velfærdssamfundet.

Samfundets levevilkår, det er vores opgave som politikere, at vore befolkning har de bedste vilkår. Hvis vi ikke bruger opgangstider til at ligge lidt til side til nedgangstider, så kan vi blot kikke 10 år tilbage til slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne.

Flere ordfører var inde på, at der er behov for en nyvurdering af vores skattesystem. Det var den besked der kom fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut. Landsstyret finder dette helt på sin plads, således at vi nedsætter en arbejdsgrupper der skal undersøge forholdene til bundt. Jeg vil her overfor Atassut og Kandidatforbundet påpege, at når de spørger, hvad Landsstyret agter at gøre herved, uden at de selv fremsætter konkrete initiativer i den retning.

Landsstyret skal i samarbejde med Landstinget arbejde videre for man kan ikke blot kræve noget fra den ene side når man arbejder i en folkevalgt forsamling.

Siumuts ordfører kom også ind på, at der er behov for et øget samarbejde de enkelte kommu-ner imellem. Dette er Landsstyret fuldt ud enig i, men jeg skal også tilføje, at Landsstyret ikke ser det som sin pligt, at anvise selv og hvor kommunerne skal samarbejde. Det må være op til kommunerne selv om hvorledes de vil samarbejde og få mere for pengene. Det ved kommunerne langt bedre end os om hvor de kan samarbejde. Et samarbejde som ikke går ud over serviceringen af borgerne. Landsstyret er selvfølgelig klar til at opmuntre til at sådanne samarbejder intensiveres.

Siumuts ordfører kom også ind på, at for så vidt angår de tilskud der er til transport af passagerer på omkring 300 mio. kr., at man undersøger mulighederne for, at disse primært bruges indenfor lufttransportområdet. Landsstyret er igang med disse undersøgelser, og når vi mener, at der er nok grundlag herfor, så vil vi fremlægge disse overfor Landstinget, og det vil vi også gøre i nærværende spørgsmål.

Flere partier var også inde på i forbindelse med en ændring af fragtstrukturen med de eventuelle skævheder der vil være her, så er Landsstyret glad for, at også Landstinget er vågne overfor de problemer der vil være i forbindelse hermed. Der er således behov for yderligere undersøgelser og drøftelser med de berørte parter, hvor vi nu er i gang med drøftelserne på baggrund af de indkomne høringssvar. Men det er nødvendigt, at vi snarest kommer med en nyordning, hvis vi skal kunne nå det i forbindelse med finanslovsarbejdet for næste år.

Og her skal vi selvfølgelig tage udgangspunkt i de meldinger der er kommet fra Landstingets partier, men vi ligger vægt på de drøftelser vi har i gang med berørte parter, ligesom Landsstyret har tanker om en overgangsordning, således at når vi indfører et nyt fragtratesy-stem som også kan læse af beretningen, så vil dette være til glæde for vores fiskeeksport.

Men der er problemer med vores infrastruktur ikke mindst hvad angår havneforholdene i Nordgrønland, hvor Landsstyret, hvis vi skal etablere den bedste løsning for samfundet, så må der etableres en ordning til glæde for hellefiskeeksporten. Der er problemer heromkring havnefaciliteterne i Upernavik og Uummannaq.

Et af de to emner man kommer ind på er boligsikringsordningen og boligbørnetilskuddet, so man har drøftet lige siden slutningen af 80'erne, hvor man nu er ved at fremkomme med en løsning om en nyordning på området. De der vil rammes af en nyordning er omkring 10 % af de nuværende beboere i de offentlige boligejendomme. Den vil således kun ramme 10 %, altså dem der tjener mest. Vi mener, at man gennem det forslag vi ligger op til at vi etablerer en ordning der er til glæde for et stort flertal af beboerne.

For så vidt angår boligområdet, og en ny huslejestruktur med udgangspunkt i solidaritet, vi mener, at der ikke er noget til hindring herfor set fra Landsstyrets side. Det er ikke lejernes skyld, at de bor, jeg tror ikke lejerne vil have noget imod, at de er lidt solidariske med de lejere der bebor de dyreste lejligheder.

Vedrørende aktieselskaberne og vores muligheder for at blande os i den interne drift, så bør man være varsom her, men man bør ikke på forhånd udelukke, at man udelukker de folke-valgtes mulighed for at påvirke, det er det samme tilfælde i dag, hvor Landsstyret på generalforsamlingerne fremsætter de ønsker og krav som man har fra de folkevalgtes side.

For så vidt angår de hjemmestyreejede aktieselskaber, og hvad der skal ske med dem fremover, så prøver vi at tage det første skridt ved at privatisere dele af KNI. Landstinget skal vide, at vi har aktieselskaber som omsætter for omkring 8 mia. kr. om året. En så stor omsætning, så er vi i gang med en omstrukturering, og det kan være nødvendigt, at i de kommende år, så er der nogle selskaber som det ikke kører så godt for, men så kan man via finanslovsarbejdet drage omsorg for dette.

Vedrørende de stigende driftsudgifter blev dette påpeget fra flere sider, ikke mindst fra Atassut og Kandidatforbundet. Når vi snakker om driftsudgifter er der tale om service overfor borgerne, der er tale om driftsudgifter indenfor uddannelse, sundhedsområdet og forskellige tilskudsordninger f.eks. indenfor fiskeri, sælskind m.m. Og det er de forhold der har afsted-kommet driftsudgifterne har været stigende.

Vi erfarer, at der bliver flere og flere ældre i pensionsalderen, og det er bl.a. disse der afstedkommer, at driftsudgifterne er stigende. Det er på dette grundlag, at Landstinget ikke skal glemme deres forpligtigelser, at de i forbindelse med de stigende driftsudgifter også har et ansvar der. Landsstyret gør sit for, at nedsætte sin administration som også en del af driftsudgifterne. Det gør vi bl.a. ved målrettet uddannelsespolitik indenfor Hjemmestyret, således at vi også opnår en administration der er mere grønlandskpræget. Det er Projektsekre-tariatet der står herfor. Arbejdet sker i samarbejde med de enkelte samarbejdsudvalg i de enkelte direktorater.

Atassut påpegede også de direktorater der overskrider deres budgetter, det er ikke et særsyn, men ved at vi har fået en Budgetlov er vi blevet meget mere overvågen overfor dette. Vi drøfter senere i dag Landskassens regnskaber, og heraf fremgår det, at der er 3 direktorater der har overskredet deres budgetter, nemlig Sundhedsdirektoratet, Uddannelsesdirektoratet og Socialdirektoratet, så kan man se, at det er de områder, der primært har den tætte kontakt til borgerne. Der er mange udgifter der er sammensat af forskellige udgifter, der er en del af vores driftsudgifter der er lovbundne, som vi ikke kan gøre noget ved.

Vi ved også at vi er afhængig af omverdenen, oliepriser og fiskepriser m.m o.lign. Det er sådanne ting, som vi ikke har nogen direkte indflydelse på, men det er vores pligt som Landsting og Landsstyre, at forsøge at gøre en indsats på de områder, hvor vi kan gøre noget, for at nedbringe driftsudgifterne, og for at sikre at inflationen ikke stiger, hvorfor det ikke er rigtigt at sige, at Landsstyret ikke har gjort noget for at nedbringe driftsudgifterne.

Landstinget godkendte sidste år, at 58 mio. kr. fra KNI's energidivision, at disse skulle bruges til at nedsætte oliepriserne, således at forbrugerne ikke mærkede så meget til prisstig-ningerne på olie. Vi har således brugt 58 mio. kr. sidste år fra KNI's energidivision til at nedbringe oliepriserne, hvorfor det undrer mig, at Atassut udtalte, at Landsstyret ikke havde gjort noget for at tage højde herfor. Rent faktisk har Landstinget selv godkendt de 58 mio. kr. fra KNI's energidivision skulle bruges til at nedsætte oliepriserne.

Det andet store problem er de problemer der er inden for anlægs- og byggeområdet, men det tager vi en nærmere drøftelse om på onsdag når vi skal drøfte Anlægsredegørelsen. Men i nærværende Politisk-Økonomi Beretning har vi primært set fremad, og jeg vil blot komme ganske lidt ind på det, fordi vi har jo en mere indgående drøftelse herom på onsdag.

Atassut udtalte også for så vidt angår anlægsområdet, at vi har bevilget midler til projekter, som vi ved ikke bliver realiseret, det er ikke Landsstyret selv, men Landstinget selv der via deres finanslov godkender hvad det er der skal bygges, men vi må heller ikke glemme, at Hjemmestyret ikke er den eneste der står for anlægsområdet. Kommunerne har også deres egen anlægsvirksomhed, ligesom vores egne aktieselskaber har deres egne anlægsvirksomhed.

Vi ved godt, at der er et problem, for så vidt angår vores kapacitet på bygge- og anlægsområ-det, men det kommer vi nærmere ind på når vi drøfter Anlægsredegørelsen på onsdag. Men vi må huske på, at de midler der afsættes til anlægsområdet, at man ikke må bruges disse til drift. Når vi afsætter midler til drift, så ved vi hvor svært det er at få dem væk fra Finansloven igen. Vi skal således følge med i, hvordan vi får det meste ud af de penge vi bevilger, og der vil vi gerne samarbejde med samtlige partier.

Atassut kom også i deres ordførerindlæg ind på og påpegede, at Landsstyrets overskudsmål for 2002 kun er på 15 mio. kr. Finansloven for indeværende år, som blev vedtaget november sidste år har et overskudsmål på 35 mio. kr. Ligesom der i budgetoverslagsåret sat, at der skulle være det mål på 15 mio. kr., og det gik alle medlemmer af Tinget ind for.

Men jeg må takke talerne for, at vores ønsker om et overskudsmål, og at man ønsker at overskuddene gerne skal være større de kommende år, men vi skal finde en balance, således at vi også finder midler til de projekter og ønsker som Landstinget må have. Det er også det, som vi må have for øje. Hvorfor hvis vi skal kunne betale ønsker og udgifter, så kan det gå udover vores ønsker om overskudskrav. Hvis der skal være midler til nye projekter, så skal vi også finde nye indtægtsmuligheder.

Der er et stort behov for anlægsaktiviteter i samfundet, og det er på det grundlag, som Finansloven er sat sammen. Et andet problem er kapacitetsproblemerne. Det vil vi drøfte nærmere i forbindelse med Anlægsredegørelsen på onsdag.

Hvad er det egentlig problem indenfor området. Er det manglen på entreprenører ? Manglen på mobilitet eller andet ? Vi må have nogle klare synspunkter herom fra samtlige. Vi er kun 7 medlemmer i Landsstyret, og vi efterlyser flere og mere konkrete gode ideer fra samfundet og fra denne sal. Vi skal have nogle klare pejlemærker for, hvordan vi skal komme over dette problem.

Til Daniel Skiftes bemærkninger, så venter Landstinget på de anbefalinger der vil komme fra Selvstyrekommissionen. Hvad er det for nogle overgangsordninger som Selvstyrekommissio-nen vil komme med ?

De påpegninger der har været, for så vidt de eksisterende problemer indenfor fiskerisektoren, f.eks. snakken om mindstepriser m.m., så kan Landsstyret ikke uden videre gå ind for disse. På den anden side er vi blevet pålagt, at finde besparelser på driften, så kan oppositionen ikke kræve, at indføre mindstepriser uden af man anviser retningslinier for, hvordan midlerne skal skaffes, og derfor er jeg glad for at man fra Siumut og Inuit Ataqatigiit har fremsat ønske om en nøje vurdering af forholdene indenfor fiskeriet.

Vi ved hvor store kvoterne er, vi ved vores fiskekapacitet, og vi må således drøfte hvordan vi kommer ud af problemerne. Skal vi satse på indhandlingsskibe ? Skal vi satse på landanlæg eller hvad ? Hvordan skal vi fordele goderne, således at vi sikre, at vi kan opfiske de kvoter der er gældende ?

Ligeledes kom Atassuts ordfører, partiformand Daniel skifte ind på, at for så vidt angår de forskellige servicekontrakter der er, for så vidt angår serviceringen af bygderne, og satte spørgsmålstegn ved, om formålet med servicekontrakterne virkelig bliver realiseret. Hvis jeg ikke husker forkert er Hr. Daniel Skifte medlem af Revisionsudvalg. Jeg har til Revisionsud-valget udtalt, at hvis man ønsker større kontrol fra Revisionsudvalgets side, så er Landsstyret åbent overfor, at kræve overfor dem man aftaler servicekontrakter med, at man drøfter om målsætningerne bliver realiseret.

Det har vi også allerede set i forbindelse med kapacitetstilpasningsaftalen med Royal Greenland, hvor Royal Greenland afrapporterer om målene søges nået.

Der blev også sat spørgsmålstegn ved, hvordan Landsstyret vil løse problemerne på Skatte-området. Dertil skal jeg udtale, at jeg er enig i Siumut og IA's ordførere, at vi nedsætter en arbejdsgrupper, der skal undersøge de forhold der er gældende indenfor skattesystemet.

Der blev fremlagt nyordninger indenfor boligområdet og social sikringsområdet, hvor også Landstinget kan fremkomme med deres synspunkter. Atassut satte spørgsmålstegn ved om vi vitterlig kunne kalde os et velfærdssamfund. Hvis vi ser på vores verden som en stor landsby, så må vi sige, at Grønland er et velfærdssamfund. Vi har en gruppe af svageststillede, og det er en gruppe som vi ikke blot spiser af med store ord, men vi har vitterlig tilbud til disse grupper, som vi alle kan leve med.

For så vidt angår årlig planlægning, så er det nødvendigt med f.eks. med bygge- og anlægs-planer på mindst 5 års perspektiv, og det bør vi også gøre, for så vidt angår større anlægspla-ner på længere sigt på en 10-15 års periode, og det vil vi også gøre i den kommende tid.

Hvorfor fiskerne og fangerne har problemer spørger Atassuts ordfører. I 1995 overtog Royal Greenland de overskudsgivende områder, f.eks. på hellefisk- og rejeområdet, hvor en del af virksomheden blev udskilt som NUKA A/S. Forholdene er i dag sådan i verden omkring os, at det er nogle forhold, som vi ikke har afgørende indflydelse på, f.eks. omkring faldende priser på verdensmarkedet på fisk. Der er således behov for løsninger på dette område på længere sigt og ikke på kort sigt.

For så vidt angår dårligere priser, hvis man ikke tror på verdensmarkedspriser kan man også sige, at det ikke er Landsstyret der forhandler fiskepriserne, men hvis vi overfor aktieselska-berne stiller krav om, at så og så meget skal i give for varerne, så kan vi ikke leve med det fra Landsstyrets side, hvis vi ved, at selskaberne vil tabe penge på det, og det kan Landsstyret ikke leve med det. Selskaberne vil således være i deres fulde ret til at hente deres tab her fra denne sal.

De problemer der er gældende, hvis man selv undersøger forholdene til bunds, så ser vi hellere at man gør dette i stedet for grundløse beskyldninger her fra denne talerstol. At vores beretning er utroværdig og mest af alt er dagdrømmeri, at dømme beretningen således fra Atassuts side, så kan jeg ikke i Atassuts ordførerindlæg se forslag til forbedringer. Det kan man ikke arbejde politisk videre med, selvom man er i opposition.

For så vidt angår fri konkurrence, om den kan være gældende for hele Grønland kom en af ordførerne, Asii Chemnitz Narup ind på. Det er rigtigt, at NUKA A/S er et tegn på, at vi ikke kan have helt fri konkurrence, fordi vort lands udstrækning og befolkningsgrundlag gør det vanskeligt, hvor vi giver en hel del tilskud afstedkommet af dette. Der må således være en balance der, således at vi deltager i fri konkurrence, og dels erkender at vi har et stort land med et lille befolkningsgrundlag, som vi også søger at opretholde.

Uanset hvor stor verden er, så har vi svært ved at sammenligne os med et andet land, der lever under samme forhold. Vi må derfor selv finde nye veje i vores arbejde for at ændre de grundlæggende strukturer i samfundet.

Endelig vedrørende revalidering, som vi også skal drøfte på nærværende samling, på baggrund af en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, så har Landstinget også bevilget 8 mio. kr. i år i forbindelse med sæsonarbejdsløsheden.

Kandidatforbundet påpegede, at dette ikke var sket, og jeg vil her påpege, at Kandidatforbun-det også sidder i Finansudvalget, og man bør her vide, hvilke initiativer der er indenfor området. Det er første gang vi bruger disse midler, det er første år, og vi er ikke helt færdige med det mere formelle grundlag for, hvordan disse 8 mio. kr. skal bruges. Og det er vi igang med at drøfte nu med de berørte parter.

Vores uddannelsessituation i dag, og hvad vi skal satse på kom Inuit Ataqatigiit ind på dette, og jeg forventer at Landsstyremedlemmet for Uddannelse besvarer dette spørgsmål nærmere. Men vi ved, at vi har en befolkning på 56.000, og vi ved hvor stor arbejdsstyrken er. Der er behov for undersøgelser om, hvad det er, der er behov for, og vi er igang med et større kuldegravningsarbejde omkring dette spørgsmål i vores direktorat på baggrund af et ønske fra Landstinget.

Problemerne er mangesidet, der er mange problemer vi skal løse, og finde nye veje. For vi har også her brug for alle de gode ideer vi kan få fra Landstingets side.

For så vidt angår uddannelsesområdet og krav i forbindelse med licitationer, at man i forbindelse med licitationer etablerer uddannelsessteder. for så vidt angår motivation og arbejdsmoral, så må dette ske på de enkelte arbejdspladser, og som må løses i fællesskab på arbejdspladserne.

For så vidt angår Inuit Ataqatigiits ønsker om et Nationalregnskab, så er det rigtigt. Vi har i år i marts i vores drøftelser med den danske Økonomiminister taget dette op, da vi mener, at det også er en opgave for Danmark. Danmarks Statistik har kontakter til forskellige landes statistikvirksomheder, for at finde ud af, hvordan man bedst beregnede Nationalregnskabet statistisk. Det vil selvfølgelig koste en del midler, men vi vil tage det op til sommer når vi drøfter dette med den danske Økonomiminister og Finansminister.

Vi har i forbindelse med vores bloktilskudsforhandlinger nævnt, at de statistikker vi havde ikke var nok til at udarbejde et Nationalregnskab.

Vi vil jo allesammen gerne opnå en verden der er bedre til at leve i for alle. således at vi for så vidt muligt tager alle ønsker til indtægt, og vi vil her sige tak for Inuit Ataqatigiits ordfører for at de har fremsat ønsker herom. Ønsker om selvstændighed, det må være det som vi har for grundlaget for vores arbejde uden at glemme, at vi har en sund økonomi.

Til Kandidatforbundet undrer jeg mig lidt over, at da vi i forbindelse med Landsstyrefor-mandens åbningsdebat under efterårssamlingen, så støttede Kandidatforbundet vores tanker herom, mens man på den anden side nu venter spændt på om vores ønsker bliver realiseret. Men man er selvfølgelig velkommen til at arbejde politisk på denne måde.

Kandidatforbundet efterlyste manglende politik overfor de arbejdsløse, men her skal jeg gentage, at en stor del af de midler der afsættes til anlægs- og renoveringsopgaver også skal gå til uddannelse, ligesom der også er afsat midler til efteruddannelse m.m.

Endelig vedrørende selskabernes gæld og afbetaling af den gæld, og om hvordan Landsstyret ser på dette, så drøfter vi dette løbende med selskaberne.

Men for så vidt angår Royal Greenlands gæld, så må vi også have det for øje når vi sådan set ønsker overskud, men det væsentlige er at Royal Greenlands store gældsætning, at Lands-styret også er med for at nedbringe gælden, og det vil blive nødvendigt at vi tager dette frem over for Landstinget, hvis der er behov herfor.

Der er forskellige ordninger indenfor boligområdet, hvor der er forskellige ordninger omkring finansieringen. For så vidt angår midlertidige bosætninger, f.eks. her i Nuuk i forbindelse med renoveringen, så har det forrige Landsstyre aftalt, at når vi forlader 100 personaleboliger, så får vi kun 60 tilbage. Men vi har her i Landstinget godkendt, at der bliver bygget boliger til personaleboliger, ligesom også kommunen har afsat et stort beløb til netop dette.

Til Otto Steenholdt ønske om forslag til en arbejdsgruppe til at arbejde med, hvordan vi kan nedsætte driftsudgifterne så mener jeg, at det bliver taget op på et senere tidspunkt, men vi må her i Tinget, så må vi drage omsorg for, at erhvervene får de bedste betingelser, for det er kun på den måde, at vi på længere sigt løser nogle af de problemer der er.

For så vidt angår industripriserne på el, vand m.m.i forhold til de almindelige brugere, så fremsatte Otto Steenholdt synspunkt, at vi så vidt muligt ikke berører disse, men vi skal huske på, at det er et tilskud der reelt er tale om, der er tale om tilskud, og hvis dette skal fortsætte, så må det nødvendigvis afstedkomme højere priser for de øvrige forbrugere - nemlig de almindelige, og det må vi også have for øje.

Otto Steenholdt er glad for at tale om liberalisme, men Landsstyret er af den overbevisning, at man efter forudgående forberedelse, som måske kan siges ikke at være de bedste, at det ikke er på sin plads, og at det burde være sket for længst. Vi bør privatisere ud fra nøje overvejelser, således at det ikke går ud over samfundsstrukturen i det hele taget.

Vi skal have indgående drøftelser med vores baglande, at de også ved, hvad det egentlig er der er tale om, og hvad dette vil resultere i.

Til Otto Steenholdts bemærkninger om, at nordgrønlænderne har høje arbejdsmoral, så mener jeg, at det er lidt tyndt, men så ved vi jo, at det er de forskellige forhold i Grønland, der gør sig gældende her.

Med disse bemærkninger håber jeg, at have kommenteret en del af de spørgsmål, der er blevet rejst, men jeg forventer selvfølgelig at det øvrige Landsstyret vil besvare de ting, som er blevet rejst indenfor deres ansvarsområde.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og skal blot erindre om inden vi går videre, at det ikke er på onsdag, men på mandag at vi drøfter Anlægsredegørelsen.

Næste taler er Siumuts ordfører, Mikael Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Jeg vil lige færdiggøre mit ordførerindlæg, da jeg blev nødt til at stoppe da jeg kom frem til fiskeri.

Status i dag, det er hård ikke kun for fiskerne, men for alle andre. En situation der er mellem fiskerne og producenterne, som ikke umiddelbart kan løses. Situationen i dag betragter vi som alarmerende. Det er nødvendigt, at der tages et politisk indgreb, men vi skal huske på, at det ikke er alle fiskere der omhandles her, men drejer sig om det kystnære rejsefiskeri samt hellefiskerne.

De alvorlige problemer bunder bl.a. i det store prisfald omkring årsskiftet, som bl.a. for det kystnære rejefiskeri betyder et indtægtsfald på op til 34 %, hvor derefter også nu igennem flere år, hele året har været indhandlingsproblemer.

Sidste år da vi i denne tale behandlede den Politiske-Økonomiske Beretning 17. maj 2000 sagde vi fra Siumut følgende bemærkninger. "Der hersker i dag store problemer indenfor fiskeriet langs hele kysten, der til tider er helt uacceptable, ikke mindst på alle fiskearter, problemer med indhandlingen af rejer og forhold der kan have udgangspunkt i problemer mellem fiskere og fiskeproducenter".

Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at der med henblik på at løse de reelle problemer, at tage initiativ til at påbegynde samtaler mellem fiskere og fiskeproducenter i samarbejde med de relevante kommuner.

Såfremt disse fiskerimæssige problemer skal fortsætte, vil det sikre forløb for vores største erhverv bliver mere vanskelige og problemerne vil vokse. Og vi vil indskærpe dette, og opfordre Landsstyret på ny. Fiskeri- og produktionsmæssige problemer er meget omfattende. Derfor kan man ikke komme udenom ekstraordinære tiltag for at finde en løsning, og derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til følgende:

1. At de finder midlertidige løsninger for de ramte fiskere, ikke alene m.h.t. økonomien, men også begunstigende tiltag.

2. At alle gældende love for fiskeriet og fiskerirelaterede begyndende for i år underkastet en revurdering og modernisering.

3. At Landsstyret snarest arbejder for et ændret mål for den aftale med Royal Greenland der i denne sal behandles ustandselig, og som for indeværende år indeholder 50 mio. kr. og til næste år 48 mio. kr.

4. At fiskeproduktionen skal intensiveres, således at hele fangsten bliver udnyttet og i den forbindelse organiserer produktionsskolen i Grønland ATI i Maniitsoq kurser i samarbejde med virksomheder der har med fiskeriproduktion at gøre.

Vi vil fra Siumut alvorligt deltage i løsningen af de alvorlige problemer mellem fiskerne og produktionen.

Vi hilser alle de andre emner som Landsstyret har fremlagt og meddeler hermed, at vi vil deltage i det videre arbejde, og tager den Politisk-Økonomiske Beretning til efterretning fra Siumut.

De forskellige partiers ordførere har nogle indlæg som, er meget interessant, ligesom Kandidatforbundet og den uafhængige, men alligevel har jeg nogle bemærkninger til de enkelte punkter.

1. Atassut ordfører var inde på, på den anden side, havde et budskab m.h.t Landskassens indtægter og udgifter til anlægsområdet fra 1996 til 2001, hvis man kikker på det, så er der ikke længere et sammenhæng - betydelig usammenhæng, og de brugte også ordet gabet, som er blevet stort.

Hvad gabet betyder vil det være relevant at få en definition af, fordi der kan udledes mange definitioner fra det ord. Jeg vil gerne anmode Atassut om en uddybende bemærkning vedrørende udtrykket.

M.h.t. anlægsområdet og det budskab fra Atassut og Inuit Ataqatigiit vil jeg lige kommentere. Vi er fuldstændigt bekendt med, at vores udgifter til anlægsområdet har vi haft større problemer med. Og de bevillinger der ikke bliver brugt til har en størrelse i overkanten hvert år, og det er derfor vi for at kunne løse problemet, at den nye landsstyrekoalition påbegyndte sit arbejde, og det nye Landsting kom ind, så tog vi de første skridt, således at vi admini-strerede anlægsområdet bedre.

Og da vi får et bedre samarbejde med kommunerne i forbindelse med løsning af anlægsopga-verne, og nu er vi bekendt med, at der er sket en overgang, og vi har så ved etableringen af en Anlægsfond opbakning fra Landstinget, hvor vi allerede har igangsat dette arbejde. Det er derfor vi fra Siumut stadigvæk har forhåbninger for fremtiden indenfor dette område, og at vi opnår gode resultater i forbindelse hermed.

Som Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på i sin besvarelse, at der er betydelige summer der bliver bevilget til anlægsområdet over 700 mio. kr. har vi brugt. Kommunerne bruger over 200 mio. kr. Vi har brugt op til 900 mio. kr., og jeg kan ikke sige hvor meget de private bruger til deres eget byggeri, og når selskaberne bygger. Det er derfor jeg er nødt til at tro, at vi bruger op til 1,5 mia. kr. på årsbasis. Det er store summer vi snakker om, og vores egen andel uden hjælp udefra vil beløbe sig op til 400-500 mio. kr. Det er også de forhold vi skal tage med i betragtning.

Det er derfor vi skal have et klart budskab og aftaler imellem Hjemmestyre og kommunerne. Kapacitetsproblematikken kan man ikke komme uden om i den sammenhæng.

Jeg er meget glad for besvarelsen fra Landsstyremedlemmet, det er derfor jeg mener, at vi skal takke ham for den gode behandling vi har fået. Det er altså vores budskab der er blevet godt modtaget, om at vi skal tilpasse vores udgifter i forhold til økonomien. Forholdene ændrer sig og det har ændret sig meget i løbet af nogle år. Det er altså viljen til at være med i disse økonomiske transaktioner også fra udlandet, der er blevet mere synlige også i forbindel-se med udbud af aktier som Hjemmestyret er medejer af. Og der er også igangsat produktion af is og vand

M.h.t. skatter- og afgifter, så vil disse også medfører ændringer i dette system. Det er derfor vi i Siumut mener, at hjemlen i lovene skal ændres i forbindelse hermed.

M.h.t. transport af gods, så var Landsstyremedlemmet inde på, og som jeg også forstod meget godt, at hvis der skal ske en helhedsløsning i denne sammenhæng, at vi går over til contai-nerisering også i forbindelse med havneanlæggene, også m.h.t. Nordgrønland og Upernavik og Uummannaq.

M.h.t. udvidelse af havnefacliteterne i Upernavik og for Uummannaq, der er allerede sket en bevilling i Finansloven m.h.t. fremtiden. Det vi mangler det er en samme bevilling til Uummannaq. Hvis man altså skal udnytte effektiviseringen, så kan man ikke komme udenom en bevilling på 70 mio. kr. I forbindelsen med udbygningen af Uummannaq, så håber jeg, at vi også tager det med i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven.

M.h.t. selskaber omsætningen er her op til 8 mis. kr., som også Landsstyremedlemmet var inde på. Det drejer sig om betydelige penge. Det er altså selskaber der ejes af Hjemmestyret der her er tale om. Det er derfor man ikke skal blive forundret over det, at som vi fremkom-mer med det i vores indlæg fra Siumut, så skal man også bruge disse selskaber i forbindelse med omstruktureringen i samfundet, ved at give dem pligter, uanset om vi giver dem lov til at fortsætte som private.

Også fordi vi udvikler vores lovgivning, vores lovgivning indenfor erhverv er ikke god nok i dag. De forhold som udlandet giver os, vi kan endnu ikke sammenligne os med udlandet m.h.t lovgivning, det er derfor, at der skal ske fornyelse indenfor dette område, det er derfor vi i Siumut slet ikke er i tvivl om, at vi har kræfter og kan bære byrden, også hvis man ser på status for vores kulturelle udvikling. Det er altså i forbindelse med den mulighed, som vi vil give private, så vil vi også kunne klare disse skridt her i samfundet.

Lad mig lige komme tilbage til fiskeriet. Den problematik som jeg kom ind på for lidt siden, og de løsningsmodeller som jeg fremsatte, så håber jeg, at Landsstyret vil besvare disse spørgsmål.

I den forbindelse vil jeg godt lige komme ind på en problematik vi hvert år møder, det er nemlig at licensudstedelsen til den enkelte fisker, det går for langsomt. Eksempelvis i Avana i Nordgrønland, at der bliver indsat indhandlingsskibe hvert år i Nordgrønland. De har endnu ikke fået licens til et sådan tiltag, og skibe er på vej nordover, og det er derfor jeg skal opfordre til, at Landsstyret tager dette med i betragtning snarest muligt. Tak.

Dernæst er det Lars Karl Jensen, og herefter Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Hvis vi siger, at statussen for økonomien her i Grønland, hvad der fremkommer af beretnin-ger, når vi så vender blikket bagud, og ser det nye i, så skeler man hele tiden til det man tidligere har fremlagt.

Der er noget nyt her i redegørelsen som vi må glædes over. Det glædelig for mig er, at indtægterne bliver større og større, det tyder på at vi er blevet sundere, det er derfor man skal lave en sådan sammensætning af samfundet. Hvis vi ser nærmere på økonomien og de byrder vi har i forbindelse med overtagelsen af nogle områder fra staten, så mener jeg også, at der er områder, hvor vi så kan tage udgangspunkter i vores forhandlinger, bl.a. den nedprioritering af KGH's atlantskibe efter overtagelsen er blevet færre, og administrationen heraf.

Og i den forbindelse tjenestemandsansatte indenfor KGH, vi bruger op til 40-50 mio. kr. til disse forhenværende tjenestemænd, selvom de ikke er i arbejdsmarkedet længere. Det er bl.a. disse forhold jeg ønsker bliver undersøgt nærmere, det er bl.a. disse forhold som vi eventuelt kan bruge i forbindelse med vores forhandlinger med staten. Altså de pågældende tjeneste-mænd jeg har nævnt her, flertallet af dem bor allerede i Danmark, det er altså det vi skal undersøge nærmere inden vi tager det næste skridt til brug for forhandlinger med staten.

Det er glædeligt, at konstatere, at økonomien er i bedring her i landet. De tydeligere spor som ikke blev nævnt er krabbefiskeriet og hellehellefiskeriet som er i det private regi. Det får ikke tilskud. Eksporten bruger de til deres økonomi. Det er derfor det vil være interessant, at skulle se på de punkter som vi skal behandle de næste dage. De forskellige selskaber som vi altså har etableret med et godt formål.

Og hvad er det så for en serviceaftale med os, så må man fastsætte en pris, som vi så må betale. De enkelte selskaber udnytter således den ordning, at nogle af selskaberne er blevet . . at køre, når de så kommer ud på gaden, så stoppe man hele trafikken og vi skal knæle for dem.

M.h.t. trafikområdet og ser på trafiksystemet. Vi har haft et effektiviseringstiltag ved anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly, og der vil muligvis være flere anlæggelser af landingsbaner. Så har vi 3 kystskibe, og det eneste de kan henvende sig til for at hente tilskud det er Landskassen, det er derfor jeg mener, at hvis vi skal tilpasse, og at vi tager skridt til et seminar om trafikken i Grønland, for at påvise, hvor mange der benytter sejlads eller flytrafik.

Boligsikringsordningen, det er en del af ydelserne fra det offentlige til samfundet, men jeg har gang på gang her fra talerstolen sagt, at vi uden træer her i Grønland, så er der en udpræget tendens til her i Grønland, at når man så forlader de gamle boligstøttehuse, så efterfølgende bliver de så udbudt til private til meget rimelige penge. Derved mister man dem ud af systemet.

I forbindelse med administration af området fra INI A/S, så er det disse skævheder, som vi skal være opmærksom på. Når man så har renoveret de enkelte huse, og lader dem stå ubenyttet hen i 3-4 år, og når så det hårde klima så har været der, så bliver man nødt til at genrenovere disse huse, og så stiger priserne efterfølgende. Det er derfor, at det vil være relevant, at anmode om, at man tænker nærmer over, om disse huse kan overtages som selvbyggerhuse, altså ved at bruge ordningen om selvbyggerhuse, således at vi også i anlægsområdet kan yde bedre til det.

Selvom jeg har mange tanker i forbindelse hermed, så vil jeg gerne afslutte med at sige, at m.h.t. transport af gods, og m.h.t. containeringen, men det er godt nok med det, men vi skal også vurdere om vi kan bruge dette system m.h.t. godstransport også til bygderne. Et eksempel, så er der transport med pram, hvor man bruger en lille container, hvorfor har man ikke tømt containeren og så brugt fartøjet til en sådan transport. Det er altså en lille tanke jeg har i forbindelse hermed.

Hvad er det vi har sagt her i Landstinget, hvorfor er forholdene sådan, det vil også være krævet, at vi kikker nærmere på tingene, også fordi vi allesammen er interesseret i billigere priser. Tak.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen, så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmar-ked.

Partiet Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet dem takker jeg for deres indlæg. Der bliver sagt m.h.t. det sociale område og arbejdsmarkedsområdet, det tyder på at der er støtte hertil fra disse partier og Kandidatforbundet.

Jeg have bemærkninger til disse enkelte bemærkninger. Først Mikael Petersen, Siumut. Jeg konstaterer, at Siumut m.h.t. arbejdsløshedskassen støtter Landsstyrets planer om etablering af en A-kasse, og Mikael Petersen kom jo også ind på, at Landsstyret skal bemyndiges til at tage ... at de når målet med ordningen, at det bliver billigere for alle også bliver etableret med organisationer fra Danmark. Det er rigtigt, det vil vi også gøre.

M.h.t. administrationen af denne ordning, så er der også Siumuts indstillinger herom, det er vores hensigt i denne forbindelse. Det er derfor, at vi vil bruge år 2002 som et overgangsår, alle relevante sammenhænge skal undersøges i dette år, og ikke mindst det der her er tale om, nemlig de ansatte og arbejdsgiverne i samarbejde med Hjemmestyret.

Vi skal snakke om en nyordning i overmorgen, og de hensigter der er i dette punkt, og jeg konstaterer at også Siumut støtter tanken, og jeg konstaterer også, at Asii Narup har samme mening.

M.h.t. vurderingerne af Siumut og IA's bemærkninger, så tyder det på, at vi får en god debat overmorgen.

M.h.t. boligsikringen så har vi også fra Landsstyret et punkt på til i overmorgen. Den støtter vi får fra Siumut gennem Mikael Petersen, det er velfunderet, nemlig m.h.t. dem der er mindrebemidlede og mellemindkomstgrupperne og børnefamilierne. Vi føler i Landsstyret, at det stillede krav fra Landstinget, at de intentioner vi har hørt fra Selvstyrekommissionen, at vi har gjort færdige i Landsstyret.

M.h.t. Asii Narups bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit, ja det er rigtigt, at vi ikke skal falde hen, fordi vi har færre arbejdsløse, fordi vores tiltag ikke skal stoppe her. Vores reformarbej-de er i gang, og vi prioriterer arbejdsløse, ufaglærte og folk uden andre kvalifikationer. Og jeg forstår på Inuit Ataqatigiit, at de også går ind for vores tanker.

Og det er også rigtigt m.h.t. et andet vigtigt spørgsmål, nemlig at arbejdsstyrken, altså mobiliteten af arbejdsstyrken, den skal styrkes, det er det IA har været inde på, og som Siumut også har været inde på under sidste efterårssamling. Det vil vi undersøge nærmere, også fordi det er påkrævet at undersøge nærmere om vi skal give goder til dem der flytter eller er mobile af hensyntagen til deres beskæftigelse.

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet har jeg også nogle bemærkninger til. For at forbedre mulighederne for .. Landsstyret har arbejdet med godkendelse fra Landstinget indenfor dette område. Vi har fra Landsstyret givet mulighed, og vi opfordrer fortsat kommunerne og andre til at revalidere disse mennesker.

Og det viser også, at vi har en klar politik i denne sammenhæng, og jeg er enig med Kandi-datforbundet idet de sagde, at sådan tiltag må fortsætte i fremtiden.-

Til Mogens Kleist vil jeg også sige, at du er altid velkommen til at påpeget forhold du er utilfreds med m.h.t. Landsstyret arbejde, men ubegrundede beskyldninger har ikke noget på sig. Hvis Mogens Kleist har overset nogle tiltag, og det er der noget der tyder på, så vil jeg opfordre ham til at bruge Jeres repræsentant i udvalgene, således at de bliver oplyst om, hvilke intentioner vi har i Siumut. bl.a.

Til sidst konstater jeg, at arbejdsforholdene skal forbedre, ikke mindst m.h.t. de selskaber vi har her i Grønland, således at selskaberne bliver en del af byrden, som IA og Siumut var inde på. Netop med dette til hensigt, så står jeg som projekter for et eller andet her i Grønland.

Der er forskellige tiltag som skal udvikles her, således at de værdier vi har her i samfundet, som vi skal prøve at se, hvor meget de bliver varetaget, således at vi også har en status på dette område. Det første skridt vil blive gennemført omkring 1. juni,. men de selskaber som er vigtige for Grønland, og de største kommuner her i Grønland har allerede besluttet at videreføre dette arbejde. Det er derfor m.h.t. fremtiden, at vi har gode muligheder.

Med disse korte bemærkninger er jeg fremkommet med en besvarelse og jeg siger tak til det fremlagte. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Lise Skifte Lennert. Herefter er det Alfred Jakobsen.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Jeg siger også tak, og finder det passende at fremkomme med bemærkninger til de henstillin-ger og indstillinger indenfor mit område.

M.h.t. Mikael Petersen, så efterlyste han m.h.t. uddannelse, at vi har sikret Atuarfitsialak i samtlige kommuner, i den forbindelse skal det siges nu, at netop nu, så er vi i gang med høringen af forordningen om Folkeskolen, og i forventer at få svar inden midten af juni. sagen er kørende, og det er vores inderlige håb, at vi i nært samarbejde med kommunerne vil gennemføre tilblivelsen.

M.h.t. unge fra 17-24 år og antallet er meget stigende, selvfølgelig kender vi udviklingen på dette område, og det er derfor, at vi har taget skridt til at udbygge Anlægsskolen i Sisimiut, og etableringen af HTX. til STI. Det første hold starter til august måned. Det er en hjælp i forhold til GO-Uddannelserne her i Grønland. Selvfølgelige er vi opmærksomme på det der bliver nævnt fra Siumut og de tiltag der bliver efterlyst indenfor de igangværende tiltag.

M.h.t. fiskeriet som Siumut var inde på, så er det 4. punkt i indstillingerne, ATI i Maniitsoq, man efterlyste organiseringen af ATI i denne forbindelse har jeg følgende bemærkninger. Det står allerede i koalitionens samarbejdsaftale, det man står indenfor ATI i Maniitsoq.

M.h.t. brancheudvalget vil jeg bruge brancheudvalget til at køre videre med sagen, nemlig fordi brancheudvalgets vigtigste opgave er, at følge med i den udvikling der sker i et bestemt fagområdet, det vil vi kikke nærmere på i den nærmeste fremtid.

Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz var inde på de områder som jeg har, og at vi opnår bedre friheder indenfor økonomien ved hjælp af uddannelse. Vores uddannelse skal være med til at bane vejen for større økonomisk frihed, det var den efterlysning, og i den forbindelse har jeg følgende bemærkninger. Jeg går ind for din tanke, og reformarbejdet indenfor uddannelserne det er vi i gang med, og i forbindelse med afdækningen, så finder jeg det relevant, at vi tager disse synspunkter med i dette reformarbejde.

Vi har uvægerlig brug for samtlige mennesker der har taget en faglig uddannelse. Det er det vi skal gøre noget ud af, og det vil jeg tage med i mit arbejde.

M.h.t. Kandidatforbundet, så er det visse spørgsmål man efterlyste, der skal jeg henvise til 2. maj, hvor Mads Peter Grønvold havde en forespørgelsdebat, det punkt henviser jeg til. Det er derfor jeg mener, at vi har debatteret det godt nok dengang. Det gælder og Ilimmarfik, der henviser jeg også til den debat vi havde den 2. maj. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen. Derefter er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, men først Alfred Jakobsen.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Jeg har små tilføjelser vedrørende mine egne områder i forbindelse med nærværende beretning, men først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der har været inden for Sundhedsområdet, hvor man er tilfreds med den udvikling der er inden for området, og det er jeg glad for, hvor der for så vidt i den politiske-økonomiske side af sagen ikke er de store problemer.

Men grunden til at jeg har taget ordet er primært, at nogle ordførerne f.eks. ordføren fra Atassut Daniel Skifte påpegede, at der var nogle direktoratet ikke mindst Sundhed, som har haft merforbrug i forhold til budgettet. Som Landsstyremedlem vil jeg her præcisere, at for så vidt angår budgetoverskridelserne på sundhedsområdet sidste år, så finder jeg det ikke på sin plads med Atassuts ordførers indlæg herom.

Sundhedsvæsenets aktivitetsniveau har aldrig været højere end sidste år, hvorfor årsagen budgetoverskridelserne har en naturlig forklaring. For så vidt angår overskridelserne, så har man fra Landstingets side ønsket, at dette blev taget op af Revisionsudvalget, som gav opgaven videre til ekstern revisionsselskab som ikke havde de store bemærkninger, hvorfor der ikke har været de store grunde til at kritisere sundhedsområdet for budgetoverskridelser-ne.

Vi skal også erindre om, at vi i de sidste par årtier har gennemgået store samfundsomvæltnin-ger, og vi kan nu her se, at der bliver flere og flere der kommer i de ældre aldersgrupper, og det mener jeg, at vi har grund til at være stolte over, det viser at den grønlandske befolkning er blevet sundere og lever længere. Og vi må huske på, at en sådan stigning i antallet af ældre også afstedkommer øgede udgifter også fra sundhedsvæsenets side. Det giver et stigende udgiftspres, det skal vi heller ikke glemme. Tak.

Vi siger tak til Alfred Jakobsen. Derefter er det Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører. Derefter er det Simon Olsen, men først Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomis svar, så kom han ind på, at der ville blive flere og flere ældre, men for så vidt jeg kan se, så har man kun afsat 15 mio. kr. i overskud på de kommende års finanslove.

Hvis vi ikke tager højde for dette i vores budgetlægning, så mener jeg ikke, at vi kan få så stort et overskud.

Landsstyremedlemmet for Økonomi kom også ind på skatteområdet, jeg mener her, at det er på sin plads at påpege, at IA og Siumut jo er enig om en ændring af skattesystemet. For så vidt angår 700-800 mio. kr. på anlægsområdet, så bliver de bevilgede midler aldrig brugt, vi må derfor finde en ordning, således at vi sikrer, at alle de midler der bliver afsat til anlægs-virksomhed også bliver brugt. Vi må således tilpasse anlægsvirksomheden til anlægskapacite-ten, og at vi til stadighed vurderer og justerer disse forhold.

Til Mikael Petersens bemærkninger om de 1,5 mia. kr. til anlægsvirksomhed - alt i alt, så mener jeg, at det synes at være for stort.

Til Jørgen Wæver Johansen, så venter jeg spændt på de tanker her om revalidering. Vi har i Finansudvalget netop godkendt i Finansudvalget midler til arbejdsløshedsbekæmpelse og uddannelse i kommunerne.

Når Royal Greenland f.eks. lukker fabrikkerne, så er de grupper der bliver ramt de ufaglærte arbejdere der bliver ramt i første omgang, og det er dem vi skal satse på for så vidt angår sæsonarbejdsløshed. Jeg mener også, at Landsstyret også må erindre og huske på i forbindelse med trafikstrukturen og prisstrukturen der i, at man også på den anden side hører, hvad forbrugerne har at sige.

I den senere tid har der været røster fremme fra f.eks. fra Erhvervsrådet med antydning af, hvordan de nuværende tanker kan resultere i dårligheder.

Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet ind på, at vi i den kommende 10-15 år måske skal bruge 70 mio. kr. til ældrepensioner. Vi må derfor også i den kommende tid havde dette for øje, således at vi også sikrer, at vi har de nødvendige indtægter samtidig med at vi har mål om overskud på Landskassen. Tak.

Vi siger tak til Mogens Kleist. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen. Derefter Otto Steenholdt, men først Simon Olsen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg er glad for, at samtlige partier kom ind på fiskeriområdet, og kom med præciseringer og yderligere spørgsmål.

Fiskeriet har en meget central placering i vort lands økonomi, og for så vidt angår det kystnære fiskeri er der et stort behov for en nystrukturering.

Indledningsvis kan jeg sige, at vi fra 1999 fra Landsstyrets side har fulgt med i udviklingen af den kystnære rejeflåde, og har igangsat initiativer der skulle forbedre forholdene, ligesom vi sidste år har opnået resultater indenfor området. Der blev rejst flere forskellige spørgsmål som f.eks. om hvilke indflydelse forhøjelsen af TAC'en har haft for samfundsøkonomien, et spørgsmål der blev rejst fra IA's side.

Og jeg skal der til sige, at ultimo sidste år, så gik fiskeriet meget godt, det gav gode forhåb-ninger til indeværende år. År 2000 var et år, hvor rejefiskeriet opnåede at der blev indhandlet næsten 33.000 tons rejer. Dette har afstedkommet, at vi i Hjemmestyret havde grund til, at have store forventninger til indeværende år, hvor man også forhøjede TAC'en i slutningen, og dette har afstedkommet, at vores tiltro også.. Men jeg må sige, at vores tiltro til et opsving i begyndelsen af året, som følge af drastiske fald på verdensmarkedet, at dette har bremset vores forhåbninger. Det er vi vidende om ikke kun i Landsstyret, men også i samfundet omkring os. Men Landsstyret håber til stadighed om, at der vil ske en forbedring på priserne på eksportmarkederne.

Der er også stillet spørgsmålstegn ved, hvordan forholdene er i dag. Forholdene er sådan, at vi står i en situation, hvor vi ikke kan leve med de eksisterende priser, hvorfor vi må håbe, at der må ske et opsving i den rigtige retning. Vi ved, at der er et problem nu, og der er problemer omkring de kystnære fiskere, primært rejer- og hellehellefiskerne, og hvis det problem skal løses, så må der bevilges midler fra Landstinget.

I Landsstyret har vi i slutningen af forrige uge haft nogle forhandlinger med de kystnære fiskeres repræsentanter, og vi blev enig om, at vi indenfor denne uge skulle beregne, hvis vi skulle indføre en mindsteprisordning, således at vi over 2 måneder betalte rejer til daværende priser, d.v.s. til de priser der var gældende 31. december 2000. Det er vi gået i gang med, og forventer at vi er færdige med vores beregninger de nærmeste par dage.

Derudover er vi blevet enige om, at der skulle i de næste 2 måneders periode skulle arbejdes videre med hvordan vi kunne etablere en anden prisstruktur, og det venter vi også spændt på.

Derudover vedrørende spørgsmål om, hvordan det går med Royal Greenlands gældsafvikling, så må jeg sige, at vi fra Landsstyrets side ikke er tilfredse med, hvordan det går med at afvikle gælden. Derfor er det fra Landsstyret ønsket, at Royal Greenland får en mulighed for virkelig at nedsætte gælden via deres afdrag.

Fra Partierne også fra Siumut er der fremsat ønsker om forbedringer, som også vil koste penge. Jeg mener, at vi her må være enige med hinanden. De dårlige priser på eksportmarke-derne er ikke helt let at komme udenom. Vi må derfor finde andre udveje, for at finde løsninger på de problemer vi har nu, ikke mindst på de problemer som fiskerne har.

Vi skal finde løsninger for de ramte fiskere, ikke alene m.h.t. økonomien, men også igennem begunstigende tiltag.

Ligeledes har Siumuts opfordret til, at vi allerede fra i år underkaster en revurdering og modernisering af gældende lov for fiskeriet og fiskerirelaterede spørgsmål, det kan vi nok ikke komme uden om.

Afslutningsvis skal jeg udtale, at jeg håber, at Atassut og Kandidatforbundet i dette vores arbejde på at finde løsninger på problemet også vil give os den nødvendige støtte.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv. Så er det løsgænger Otto Steenholdt, derefter er det Daniel Skifte, men først Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg vil gerne begynde med sidste taler. Vedrørende fiskeriets problemer, så mener jeg også at Landsstyret fortjener den nødvendige støtte.

Siumuts ordfører kok også ind på, at så stillede Siumuts ordfører et spørgsmål omkring den store langsommelighed der har været omkring tilladelse til indhandlingsskibe m.m., hvorfor jeg mener, at der er behov for en langt hurtigere sagsbehandling end hidtil i forbindelse med forskellige ansøgninger om indhandlingsskibe og kvoter.

Det kystnære fiskeris problemer er store, og nævnte at vi må finde de nødvendige midler til at løse problemerne, og det er jeg fuldt ud enig i. Men jeg har ønsker meget, at de problemer som vi har i vort land, uanset om der er tale om fiskeri, arbejdssager eller ej, at vi vurderer tingene samlet, og at vi forsøger at finde løsning på problemerne ved forhandlingsbordet. og ikke via demonstrationer, boykot og blokader. Jeg mener ikke, at disse redskaber kan accepteres, men at forhandlinger er vejen frem.

Til Landsstyremedlemmet for Sundhed så vedrørende Atassuts påpegninger, så er jeg ikke enig med Atassut. Jeg er glad for den udvikling der har været, f.eks. at manglen på læger har været færre i år i forhold til tidligere år..

Landsstyret har tendens til at takke deres respektive partiers indlæg når de kommenterer indlæggene, I behøver ikke bruge tiden her til at takke for partikoalitionens indlæg, jeg forventer at landsstyrekoalitionen ved hvad det er der drøftes, hvorfor jeg ikke mener, at Landsstyret har behov for at takke deres respektive partiers indlæg. Jeg forventer selvfølgelig, at Landsstyrets koalitionspartier støtter Landsstyret i deres arbejde.

Landsstyremedlemmet for Økonomi påpegede overfor Kandidatforbundet og Atassut, og sagde at de kun kritiserede Landsstyret, og uden at stille konkrete forslag til, hvordan problemerne skulle løses. Det havde selvfølgelig været rigtigere, hvis pågældende partier havde fremsat egne løsningsforslag, men det havde været meget bedre, hvis Landsstyret havde fremsat klarere forslag herom. Det gælder ikke kun Landstinget, det må også kunne vende den anden vej, således at vi også stiller de samme spørgsmål til Landsstyret. Det er også Landsstyret der skal fremkomme med forslag, og ikke kun vente på Landstinget.

Jeg siger tak for det svar, jeg har fået, vedrørende mit spørgsmål vedrørende boligområdet og huslejebetalingen. Vi har behov for en anden prissætning af huslejerne, således at man giver tæring efter næring og at dette er gældende indenfor boligområdet.

Seminarer, konferencer m.m. mener jeg ikke, at der er grund til at kritisere, her fra talerstolen bliver vi kritiseret ret ofte fra seminarer og konferencer. Seminarer og konferencer er et gode, som vi har, men hvad man beslutter på diverse konferencer og seminarer skal ikke være afgørende for, hvad der bliver besluttet her i sal. Høringer er ok.

Til mit spørgsmål vedrørende driftsudgifterne som vi til stadighed drøfter, hver gang vi drøfter finansforhold, så har jeg eller fremsat et klart svar om, at der etableres et udvalg, et udvalg der alene skal have det formål, at udarbejde forslag til, hvordan man nedsætter driftsudgifterne, men Landsstyremedlemmet besvarede det således, og spurgte hvad Landstin-get mener.

Jeg vil gerne have Jer med til, at vi etablerer et udvalg, der skal fremlægge forslag til, hvordan vi kan nedsætte driftsudgifterne, det forventer jeg, at de øvrige ordførere tager stilling til.

Atassut kom i deres ordførerindlæg vedrørende driftsudgifterne ind på, at det er en tom frase, at vi gentagne gange drøfter at sænke driftsudgifterne. Det kan de have noget ret i, hvis de ikke skal vedblive med, at være et tom frase, at man nedsætter driftsudgifterne, så er det nødvendigt, at vi nedsætter en et udvalg der skal fremlægge et forslag om, hvordan vi sænker driftsudgifterne.

For så vidt angår det el og vand der bruges i industrien, så mener jeg, at vi må forfølge dette nærmere. I beretningen fremgår det klart, hvor stor betydning vores fiskerieksport har for vores lands økonomi.

Man må også have for øje, at vi stadigvæk har en alt for skæv handelsbalance, således at vi importer langt mere end vi eksportere selvom udviklingen går i den rigtige retning.

Jeg mener, at vi må gøre noget ved el- og vandpriserne, for så vidt angår vores eksportpro-duktion, hvis vi skal sikre, at vi ikke forringer deres vilkår.

Det kan ikke accepteres, at vi til stadighed ikke bruger alle de midler vi har afsat til anlægs-virksomhed. Dette er ikke betryggende ikke mindst i en tid med stor boligmangel. Vi må finde en løsning på problemet.

Jeg er glad for, at Atassut fremkom med nogle bemærkninger som opposition.

Afslutningsvis skal jeg sige, at for så vidt angår revalidering, at revalidering bliver misbrugt meget i Danmark, hvor man bruger en hel del til revalidering, men efterfølgende finder ud af, at disse ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det bør vi også have for øje, at vi undgår her i Grønland, således at revalidering bliver brugt til det formål som det er således, at de folk der revalideres vitterlig vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi siger tak til Otto Steenholdt, så er Daniel Skifte ordfører for Atassut og efterfølgende Steffen Ulrich Lynge.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Økonomi og partierne samt de enkelte ordførere har jeg bemærk-ninger til, hvis jeg kan nå det hele.

Landsstyremedlemmet for Økonomi i første omgang. Jeg konstaterer, at du sagde, at partierne har viljen til at samarbejde, og at han efterlyser en mere klar holdning overfor vores økono-miske dispositioner. Jeg er helt enig med Tuusi, Atassut vil være med, men ligesom for at forberede os bedre til de økonomiske budgetoverslagsår, så mangler vi eksakte tal.

Som eksempel blev det sagt, at vi ikke har nogen budskaber, men kritiserer i høj grad. Vores budskaber er bl.a., at der skal være samarbejde indenfor skattepolitikken, det er det Lands-styret har været inde på tidligere. Da det blev udsat til efterårssamlingen, der blev vi enige, g jeg mener også, at det vil være på sin plads at sige, at påstanden om, at vi ikke fremsætter forslag, det har ikke noget på sig. Det kommenterer jeg nærmere senere hen.

Men vi startede i Atassut med, jeg håber at jeg kan få lov til at citere, "Udgangspunktet for den økonomisk redegørelse er den som Landsstyret udgav sidste år og som hedder "En vision for fremtiden", som Atassut har haft et godt øje til allerede fra starten, og den er meget passende for vores synspunkter allerede fra partiets start".

Er der noget i vejen med at tænke sådan ? Nej. Vi er enige. M.h.t. driftsudgifterne som vi er inde på, der blev til f.eks. skindindhandlingspriser, indhandlingspriserne for fiskerne, billetpriserne og meget andet. Atassut mener, at det ikke kun er disse priser der er skyld heri, det centrale er, at vores politik, hvordan man gør i vores politik, og hvad man undlader at gøre i vores politik. Det er det centrale i problemerne.

Tuusi er jeg enig med, fordi han sagde, at han håber i forbindelse med Anlægs- og Reno-veringsfonden i eksempelvis i det næste år eller de kommende 2 år, som har 367 mio. kr. i fonden, at disse ikke bliver brugt til driftsudgifter. Netop disse skal bruges til anlægsområdet og ikke til driften. Der er ellers flere skævheder i økonomien. Det er derfor jeg gerne vil tilbage til påstanden om, at vi udelukkende kritiserer. Vi har kritiseret mange gange, og har fremsat forskellige forslag.

Jeg har et eksempel. I 1999 da forholdene var de værste i sundhedsvæsenet, vi fremsatte et skriftligt oplæg med påstanden om, at vi gerne vil samarbejde. Vi har aldrig nogensinde fået en reaktion eller en besvarelse af det, men alligevel så forstår jeg, at nogle af vores forslags punkter bliver brugt.

Hvis det skal være tilfældet, så vil Atassut være medansvarlige, det er derfor man ikke kan forstå det som om, at Atassut udelukkende kritiserer. Det tilbud vi fremsatte dengang, at hvis det bliver godtaget på tværs af partierne, så er vi klar, og vi har kræfter til at samarbejde. Idet vi mener, at det ikke er partiet der skal være i centrum, men problemet her i landet, der skal være i centrum i samarbejdet.

I denne forbindelse så mener jeg også, at påstanden fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og fra Inuit Ataqatigiits ordfører, så er man foranlediget til at spørge, hvilke handlingsplaner man har for de næste 5 eller 10 år ?. Om Siumut har været med i dette arbejde ?

M.h.t. indhandlingspriserne, dårlige indhandlingspriser, som vi påpegede så kom vi også ind på de forskellige ressourcer. Olieprisen er steget, vandprisen er steget, elprisen er steget, og ikke mindst Royal Greenlands forbrug til edb, det er alle disse forhold der medførte, at der er en regning der bliver videresendt til fiskerne, og det medførte et problem, som er opstået, det er det vi ikke er tilfredse med, og det er derfor vi har påpeget disse forhold.

Jeg siger til Landsstyremedlemmet, at det er dejligt, hvis vi bliver beskyldt for at sige sådan, så kan vi kun sige, at handlingsplanen eller visioner for fremtiden fra Landsstyret, at det går vi ind for.

Der bliver bl.a. sagt på side 3, at Atassut for ikke at blive misforstået skal understrege, at vi på ingen måde er imod Landsstyrets intentioner om at få overskud i Landskassen. Og i denne forbindelse skal jeg afslutningsvis sige, at det er rigtigt, at det er vigtigt, at forstå dette selvom vi har forskellige opfattelser af forskellige ting, fordi formålet er, at skulle udvikle Grønland på den bedst tænkelige måde.

Det er ikke kun vores ønsker der er forskellige, i øjeblikket har vi også forskellige opfattelser af landets økonomiske situation i øjeblikket. Det er altså det der udspringer af det demokrati-ske princip for landets befolkning.

Til sidst skal jeg bemærke, at de ting som Atassut har påpeget, at de visioner om et overskud på 15 mio. kr. det er vi ikke tilfredse med. Landsstyret må rette op på forholdene bl.a. fed at nedsætte driftsudgifterne. Vi har også haft et budskab om prisstrukturen, der sagde vi bl.a. at man skal være tilbageholdende med stigende priser.

Økonomien og væksten i økonomien i de sidste 10 år i Grønland, og som også fremkom i redegørelsen, den er stillestående, der er behov for at tage næste skridt og Atassut er parat til at være med.

Og til allersidst vil jeg gerne takke Landsstyremedlemmet for Økonomi, jeg takker ham for, at han i sine bemærkninger var så mange gange inde på Atassuts og Daniel Skifte, det kan sammenlignes med at Poul Nyrup Rasmussen og andre minister der næsten udelukkende reklamerer for Anders Fogh Rasmussen. Jeg har ikke behov for en sådan reklamation. Men jeg konstaterer, at vores budskaber har medført rørte vande her i salen.

Til IA har jeg følgende bemærkninger. Der er visse punkter og forslag fra IA som vi går ind for fra Atassut. Jeg kan tage som et eksempel et væsentlig spørgsmål som er mobiliteten i arbejdskraften, som også koster penge, det må vi arbejde for, vi støtter dem i deres tanker i denne sammenhæng.

Og m.h.t. Grønlands Nationalregnskab, Atassut er enig med Inuit Ataqatigiit også fordi vi er bekendt med disse forhold.

Til sidst var Otto Steenholdt inde på, nedsættelse af en arbejdsgruppe det støtter vi, og vi støtter også m.h.t. den efterlysning der kom fra Landsstyret.

Mikael Petersen spurgte direkte fra Siumut om definitionen af ordet "gab". Det vil jeg gøre, men forinden vil jeg sige, vi bliver citeret at Atassut har påstået et stort gab, nej det er ikke en bemærkning jeg ar sagt. Vi sagde således m.h.t. gabet, og jeg skal lige citere "De seneste år, så er der ikke længere sammenhæng i vores regnskaber, hvor gabet bliver større." Men gabet bliver større når vi tager stigningen i oliepriserne fra i fjor. Det er derfor man ikke skal pådutte os nogle sætninger som vi ikke har sagt.

Og jeg skal også gøre opmærksom på, at de vi hørte ordet gab første gang, og da ordet gab blev udbredt under seminaret i Qasi så var det Siumuts formand dengang, som sagde det på grønlandsk. Det var altså forskellen mellem indtægter og udgifter. Det er en påmindelse til Siumut.

Så er det til Landsstyremedlemmet for Sundhed at jeg har følgende bemærkning.

Merforbrug i de senere år er ikke noget nyt begreb heller ikke i vores koalitionsperiode, også indenfor sundhedsområdet, det skal jeg ikke komme nærmere ind på.

Det at vi i forbindelse med Revision af Landskassens Regnskaber, det skal vi komme ind på til efteråret, men jeg skal dog gøre opmærksom på at i forbindelse med bemærkninger, at SANA der har et budget på 300 mio. kr. og merforbruget var på 21,6 mio. kr., men beløbet blev nedsat ved at tage mindreforbruget fra kysten. Det er derfor mine påstande er rigtige.

M.h.t. Simons spørgsmål om Atassut vil være med i løsning af fiskeriets problemer. Ja Siumut har hørt min tale, Atassut vil være med.

Vi siger tak til Daniel Skifte. Jeg skal lige påminde om, at samtlige partiers har taget redegørelsen til efterretning, og der er også stadigvæk flere talere på vej, og vi har været inde på punktet i 4 timer og har stadigvæk flere punkter tilbage, og det skal lige påmindes.

Og den næste bliver Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich Lynge. Og dernæst er det Asii Chemnitz Narup. Først Steffen Ulrich Lynge.

Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Indledningsvis skal jeg sige vedrørende Otto Steenholdts bemærkninger som måske kan bunde i misforståelser, så er forholdene sådan, at vi for så vidt angår boligafdelinger, så skal disse gerne hvile i sig selv økonomisk, hvor man betaler samme pris, hvis der er tale om samme lejlighed, men forskellen er, at de tilskud der ydes, fremover mere bunder i indtægts-forholdene, men det vil vi komme ind på senere under nærværende samling.

Otto Steenholdt kom også i sit indlæg ind på el-, vand- og varmepriserne, hvor det kunne forstås sådan, at vi på nuværende tidspunkt har tanker om, at forhøje industritaksterne. Det har vi ikke på noget tidspunkt, men det vi efterlyser er en anden ordning indenfor området fremover, således at priserne bliver mere kostægte.

Atassut, Kandidatforbundet og flere talere kom ind på de forsinkelser der har været på anlægsområdet, men det vender vi også tilbage til på et senere tidspunkt, nemlig på mandag, hvor vi drøfter Anlægsredegørelsen.

Derudover har jeg et par små bemærkninger til Siumuts indlæg vedrørende udbygning af vandkraftanlæggene, så vil vi selvfølgelig fra Landsstyrets side gøre noget mere ud af dette i fremtiden.

Og for så vidt angår tilskuddene til passagerbefordringer, for det er nok mere end 300 mio. kr. der er i tilskud, så har vi en servicekontrakt med Royal Arctic Line, hvor Arctic Umiaq Line får et tilskud på 60 mio. kr. til passagerbefordringen til søs. Det kan selvfølgelig fremover komme på tale, at vi bruger en større del af tilskuddet til lufttrafikken.

Vedrørende IA's opfordring til, at man etablerer en tænketank, så finder jeg dette interessant, og jeg bemærker, at kan for så vidt angår licitationsbestemmelserne opfordrer til, at man i forbindelse med indgåelse af kontrakter, at man også etablerer uddannelsespladser.

Jeg har også hørt Lars Karl Jensens bemærkninger om tomme huse, der er stående, og det vil vi selvfølgelig også have for øje i det videre arbejde. Tak.

Derefter er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg har primært forklaringer på baggrund af Otto Steenholdts bemærkninger vedrørende vores bemærkninger om selvstændighed, hvor han undrede sig over vores bemærkninger, men hvis vi kikker tilbage, så er det rigtigt, at vi fra Inuit Ataqatigiit side har forsvaret offentlig deltagelse, da i altid har ment at man derigennem kan sikre, at folk får lige mulighe-der.

Men Inuit Ataqatigiit har selvfølgelig til arbejdsform, at vi til stadighed vurderer samfunds-forholdene, og det udviklingsstade vi er i, hvorfor vi også har måtte revurderer det offentliges stilling i det grønlandske samfund, og hvor vi har måtte erkende, at der er behov for moderni-seringer indenfor det offentlige, hvor vi må sikre, at flest mulige bliver medinddraget i samfundsudviklingen.

Vi må også sige, at der er fordele ved en privatisering, hvor en af fordele kan være, at man gennem konkurrence kan sikre lavere forbrugerpriser, det kan vi selvfølgelig ikke have noget imod, da vi ved at også andre partier forsvarer privatiseringen, fordi vores grundlag for privatisering er, at vi kan se, at dette vil være til fordel for de almindelige brugere. Det er derfor at vi også i vores indlæg sagde, at vi efterlyser en fri konkurrence tilpasset de grøn-landske forhold.

Vi har også flere gange udtalt, at vi skal ikke privatisere for privatiseringens skyld, ligesom vi også opfordrer til, at man f.eks. kan privatisere på en anden måde.

Når vi har stillet dette spørgsmål i dag om Landsstyret ønsker at man kan privatisere på en anden måde ved at man privatisere på mere kollektive ejerskabsformer.

Jeg har også udtalt, at vi er enige med Otto Steenholdt i, at vi ikke skal komme helt væk fra erhvervstilskuddene. Der vil være behov for erhvervstilskud også i tiden fremover, og vi er ikke uenige med Otto Steenholdt her. nogle gange, så kan det være svært, at drøfte , der er nogle selskaber der kører godt, og der er nogle der bør revurderes.

Der er en positiv udvikling i gang indenfor visse selskaber, og vi må vurder selskaberne enkeltvis. Det er ikke sådan, at vi går ind for at vi skal give afkald på alt offentlige. Vi må bibeholde en del af vores erhvervstilskud, f.eks. giver vi et tilskud på 70 mio. kr. NUKA A/S, vi ved at det medfører en omsætning på 70 mio. kr. ligesom NUKA A/S også har store lønudgifter. Vi skal således ikke kun kikke på de tal der fremgår af Finansloven, men vi må også kikke på, at disse midler også afstedkommer en vis samfundsmæssig omsætning, og det er også sådanne ting vi skal have i tankerne når vi drøfter forskellige tilskud m.m.

Otto Steenholdt kom også ind på i sine seneste bemærkninger vedrørende Grønlands økonomi, at vi i forbindelse med de debatter også kommer ind på globaliseringen. Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at globaliseringen ikke kun vedrører økonomien. Det har vi også påpeget, som det også blev påpeget i Verdens Sociale Forum som blev afholdt i Brasilien sidste år, hvor deres væsentligste budskab var, at en anden verden er muligt, at man har brug for en mere menneskelig, social og folkelig verden, hvor man ikke kun satser ensidigt på det økonomiske område.

Hvad er det for en globalisering vi ønsker ? Er det en ensidigt økonomisk globalisering, det mener vi ikke det er. Vi skal have en globalisering der er mere menneskelig, social og folkelig.

Vedrørende privatisering og en ny økonomisk politik, så vil vi deltage her, og vi vil her i den forbindelse have, at man har for øje, at vi i forbindelse med denne debat altid har lagt vægt på at præcisere, at på trods af det, så skal dette ikke gå udover de almindelige menneskers levevilkår, og at disse ikke bliver forringet.

Vi går således ind for en privatisering uden at komme væk fra vores principielle grundhold-ninger.

Vi siger også tak til Landsstyrets bemærkninger til vores forslag og krav m.m. og er glade for, at flere landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer var inde på, at der er behov for en omstrukturering af det grønlandske skattesystem, og at Landsstyret er åbent herfor, og det er vi meget glade for, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit har vores forhåbninger til, at der kan være bedre muligheder for en skattereform, som vi kan drøfte her i salen.

Man har også bemærket, at vi fra Inuit Ataqatigiits side har påpeget et par små skridt som vejen til en stadig forbedring af vores lands økonomi. Der kan jeg se, at Landsstyret i deres forelæggelse har lagt vægt på, at et mærkbart position, hvis ikke kan mærkes i de kommende år, men på trods af det, så må vi alligevel i enighed finder vej til, hvordan vi kan udnytte vores position bedre til fordel for vort lands økonomi.

Vi forestiller os ikke, at der sker den store økonomiske revolution i de kommende år, men jeg formoder, at små skridt af gangen også kan igangsætte noget i den rigtige retning.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Derefter er det Landsstyreformanden Jonathan Motz-feldt. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, men først Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er ikke sådan, at jeg har de store tilføjelser til Landsstyrets hidtige besvarelser, for det er jo rigtigt, hvilket der ikke skal herske tvivl om, at vi for så vidt angår vores Strukturpolitiske Handlingsplan og drøftelsen heraf under Landstingets efterårssamling, så har Landsstyret taget udgangspunkt i handlingsplanen.

I denne Strukturpolitiske Handlingsplan fremgår det, at der er 4 hovedområder som der skulle satses på, nemlig søfragtområdet, huslejereformen, opgaver indenfor revalideringsområdet og endelig taksterne indenfor el, vand og varme.

Landsstyret har således igangsat initiativer på disse områder indenfor disse, som også vedrører vores finanslovsarbejde, og der skal heller ikke herske tvivl om, at vores Strukturpo-litiske Handlingsplan jvf dette, så er vi i gang med det fortsatte arbejde på dette grundlag, hvorfor der ikke er de store ændringer i forhold til Handlingsplanen.

Der er alene et par punkter, som jeg i nærværende forbindelse vil kommentere vedrørende den fremtidige Strukturpolitiske Handlingsplan.

For så vidt angår Hjemmestyrets centraladministration og uddannelsen af medarbejderne blev der stillet spørgsmålstegn ved. Det arbejde pågår løbende og i denne forbindelse er der 3 områder som man satser på, nemlig for det første administrative kurser, sagsbehandlingskur-ser og for det tredje ledelsesuddannelse, det er de 3 områder som man primært satser på som tilbud til samtlige ansatte i Grønlands Hjemmestyre. Derudover er det selvfølgelig sådan, at der indenfor de enkelte direktorater er uddannelsesaktiviteter i gang indenfor deres respektive områder. Det var blot en præcisering af, hvad der er igangsat af initiativer.

Jeg mener ikke, at vi skal bruge tiden her til at drøfte fiskeriets problemer, men skal blot udtale, at jeg er glad for, at der for så vidt angår det kystnære fiskeri, også med KNAPK har indledt drøftelser, og at disse drøftelser kan gå videre i den kommende tid. Vi ved, at man ikke kan opnå alt, men det er vigtigt, at vi finder et fælles fodslag indenfor området.

Landsstyremedlemmet kom i sin beretning ind på, at verdensmarkedspriserne, som også Royal Greenland må indordner sig under, således at vi tager udgangspunkt i verdensmarkeds-priserne.

I vores drøftelser med KNAPK så fremkom det, at de priser som der var i Canada var lavere end de priser vi gav vores fiskere. I Norge i lørdag i weekenden, så har man i Norge snakket om, at sløjfe mindstepriserne p.g.a. de faldende verdensmarkedspriser. Og jeg må derfor appellere til, at man har forståelse for de problemer der er på verdensmarkedet. Vi lever i en verden i skarp konkurrence, hvor alle må leve med nedgangspriser, og alle må være glade når priserne går op, men jeg håber, at vi kan finde et fælles fodslag med fiskerne herom.

I spørgsmålet som Landsstyret også vil vende tilbage til i forbindelse med KNI's privati-seringsplaner, så er der også et spørgsmål som vi bør have politisk bevågenhed overfor. Vi må sikre, at vi må åbne Grønland udadtil.

Har vi vilje dertil, således at vi kan tiltrække de fremmede investorer. Hvor lang tid skal folk have været her for at igangsætte virksomhed ?Vi må kende vores besøgelsestid, som vi også vil komme ind på i forbindelse med vores debat omkring KNI, således at vi også lemper kravene, for så vidt angår etableringen af arbejdspladser i Grønland, således at vi også derigennem animere til mere og bedre til fremmed investering i Grønland, hvorfor jeg også her i denne forbindelse vil sige, at vi også er åbne for de muligheder det vil åbne i fremtiden.

Uden at kommenterer de enkelte partiers indlæg, så vil jeg gerne præcisere, at vores arbejde ved at etablere udvalg seminarer, konferencer, det er en del af vores arbejdsform, uanset om man kan lige det eller ej. Spørgsmålet om konferencer er absolut nødvendigt, og det vil vi selvfølgelig vurdere.

Vi ved også at udvalgsbehandling kan trække sager i langdrag, og det må ikke ske i dette tilfældet.

Ganske kort, så vil jeg også selvom vi ikke må sige tak, så vil jeg gerne sige tak for de faldne bemærkninger fra partiernes side, og jeg vil derfor benytte nærværende anledning til, at på Landsstyrets side, at sige tak til de faldne bemærkninger. Jeg mener, at vi har god grund til at gå indenfor de 4 indsatsområder, som vi har satset på i forbindelse med vores Strukturpoliti-ske Handlingsplan, og det siger jeg atter engang tak for.

Vi siger tak til Landsstyreformanden, så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

M.h.t bemærkningerne, så inden kommer jeg ind på bemærkningerne der er kommet efter min første besvarelse, så vil jeg lige kommentere nogle af ordførerindlæggene, som jeg ikke har besvaret.

F.eks. indenfor arbejdskraften indenfor anlægsområdet på kysten, og m.h.t. mobiliteten og oprettelse af en fond i forbindelse hermed, det har vi drøftet flere gange i Landsstyret. Vi kan ikke være alene om det, vi må inddrage bl.a. arbejdsgiverne på anlægsområdet, hvis dette skal realiseres, også fordi økonomien kommer til at spilde ind.

Men m.h.t. den kapacitet vi har, f.eks. når man ser at entreprenøren ikke kan udfører arbejder i Qaanaaq og bl.a. også i Kangaatsiaq kommune, men det kan også blive nødvendigt også at gøre det, også fordi at der bliver sagt her i salen, at der næsten ikke er nogen kapacitet her i landet, hvor der bl.a. er arbejdsløshed andre steder på kysten.

M.h.t. fiskeriet og det stade det har og eventuelle løsningsmodeller, så har flere talere været inde på det, og det siger vi velkommen til fra Landsstyret, når vi skal til at vurdere det, så skal vi huske på at det vil få økonomiske konsekvenser, og Landstinget er også forpligtet til at tage dette med i betragtning, og min forgænger som Landsstyremedlem kan måske også huske, at man i 1998 og det der skete i 1998 har vi måtte prøve på op - både i 1999 og 2000 forhandlingerne, og det har haft stærke konsekvenser for økonomien.

Der har været en udhuling af købekraften, hvis vi altså kun har gjort for det kun for en organisation, så må vi også regne med, at også de andre organisationer vil kræve det samme,.

Otto Steenholdt var inde på, at der måske har været en for stram partidisciplin i de forskellige partier, det er nok en oplevelser som han selv har haft, men vores medlemmer indenfor partierne det er ikke så bløde, at de ikke kan have deres egne meninger.

M.h.t. husstande på samme adresser, selvom Landsstyremedlemmet for Boliger har været inde på det, og m.h.t. de forskellige kategorier af boliger, som sagt fra Landsstyremedlemmet for Boliger, det er boligsikringen der bliver øget i forhold til den økonomiske formåen man har m.h.t. børn, men hvis Otto Steenholdt ikke kan gå ind for lempelserne til børnefamilierne og for lavindkomsterne, så vil han være alene om det.

Og endelig m.h.t. nedsættelse af et udvalg, der skal beskæftige sig med besvarelser, og som Otto Steenholdt har været fremme med, hvis der er flertal herfor, så er det Landstingets Formandskab der skal arbejde for at nedsætte et udvalg, men det er ikke Landsstyrets opgave, at skulle nedsætte disse udvalg.

Til Daniel Skifte hans bemærkninger dannede grundlag for mine bemærkninger. Det der bliver sagt i dag har haft som baggrund til min besvarelse af hans første bemærkninger. Der blev fremsat et forslag om forbedring af ....sektoren. Jeg forstår det således, at Landsstyret har fastholdt den beslutning fra 1999.

M.h.t. en tidshorisont på 10-15 eller 5 år m.h.t. byggeriet og hvilke byggerier der sal være, ja det er på Landsstyrets vegne, at jeg har sagt disse bemærkninger, men jeg ved ikke hvilke holdninger du har haft under din periode som Landsstyremedlem.

M.h.t. gabet det skal jeg ikke komme nærmere ind på, men Atassuts ordfører var inde på, at deres manglende vilje til at fremsætte forslag, det er Atassuts eget bord, at skulle arbejde for det, det er ikke Landsstyret der skal styre det.

M.h.t. visionerne i politikken, og uden at komme ind på disse visioner som sagt af Mogens Kleist. Jeg skal lige korrigere ham med hans påstand om, at arbejdsgiverne har sagt sådan og sådan, det er ikke hans egne meninger der blev fremsat der. Engang imellem så har vi som folkevalgte pligt til, at vurdere de meninger der dukker frem.

Skattepolitikken som er Inuit Ataqatigiit og Siumut hovedpine og at de andre skal bare stille sig afventende. Jeg forstår det således, at landstingsmedlemmet vil være med i disse fornyel-ser, vi har måtte prioritere opgaverne, at vi har været inde på boligområdet og transportområ-det i efteråret, det vi nu skal komme ind til det er skattepolitikken, selvfølgelig skal vi fremkomme med et forslag her i Tinget.

Mogens Kleist var også inde på i sit første ordfører indlæg, at det var bedre med opgraderin-gen af Universitet som værende et mindre gode til samfundet, vi er godt nok et lille samfund, det er en fælles holdning overfor samfundet, det må Mogens Kleist have i baghovedet.

Service, service, vi skal væk fra service, og vi skal også have tid at tænke på andre produk-tionsformer og større oparbejdningsgrad, det er det vi stiler efter.

Og endelig til allersidst til Daniel Skifte som er ordfører for Atassut. De indtægter som Landskassen har og m.h.t. det gab der er mellem indtægter og udgifter i Landskassen, så vil jeg henvise til side 17 i redegørelsen kapitel 2.2.3. Her kan man se, at man fra 1996-1999, da vores forrige Landsstyre, at indtægterne har været mindre i forhold til driftsudgifterne. I 1998 der havde Landsstyret en anden sammensætning, der var en stigning på 5,3 % i udgifterne, hvor der var en stigning på 1,3 % for indtægterne. 1 % stigning for udgifterne og en stigning i indtægterne på 6 %. Det store problem som Daniel Skifte var inde på efter indførelse af Budgetloven, så er det en fejlvurdering fra Daniel Skifte, og det må Daniel skifte forklare, hvilke baggrunde han har haft her for denne påpegning.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen og derefter Ruth Heilmann.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmar-ked.

Tak. Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist vil jeg takke for at han forstår sagens alvor, også m.h.t. at han viser samarbejdsvilje m.h.t. en opgraderingen indenfor arbejdsmarkedet.

Daniel Skifte, Atassut m.h.t. mobiliteten i arbejdskraften, så forstår jeg dig på den måde, at du støtter tanken om mobiliteten i arbejdskraften. Det kom frem, at samtlige partier ønsker en sådan ordning, og vi skal igangsætte arbejde.

Til Otto Steenholdt, de senere år i de sidste 10 år. så har arbejdsmarkedspolitikken i Danmark lykkedes uanset hvilke holdninger man har til regeringen i Danmark, den politik lykkedes til fuldt ud, men det skal vi ikke diskutere her i salen.

M.h.t. revalideringen i Danmark, så har man også opnået resultater, og der er en ting, og det er det vigtigste, du skal ikke være i tvivl om, og jeg håber, at du vil bemærke det i forbindelse med Landsstyrets forslag om revalideringsordningen, nemlig at forordningsforslaget, som er udarbejdet tilpasset grønlandske forhold.

Otto jeg skal sige dig, at jeg anser det som en god fremtoning, at man kan takke. Derfor føler jeg ikke, at skulle have brug for nogle vejledninger om, hvordan jeg skal bruge talerstolen her. Og m.h.t. tidsforbruget, hvis øjne er det man bruger og hvis vurderinger er det man bruger i forbindelse med dette tidsforbrug, hvem er det man bruger tid på. Tak.

Uden for partiernes ordførere Ruth Heilmann, Siumut.. Efterfølgende Mikael Petersen, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

For en kort bemærkning. M.h.t. den Politisk-Økonomiske Beretning, for at opnå en bedre status m.h.t. fiskeri og fabrikkerne, så har landstingsmedlemmerne fremkommet med mange gode ideer, som kan bruges af Landsstyret.

Landsstyret sagde også, at de efterlyser andre veje og andre metoder. Det jeg efterlyser, det er m.h.t. det nuværende stade i turismen og m.h.t. økonomien i turismen, det er det emne, som man ikke har været inde på i større i omfang.

Det er den såkaldte 4 søjle i erhvervspolitikken, nemlig fordi at turismen giver arbejdspladser, og vil være gavnlig for udviklingen, og opgradering af arbejdskraften og inddragelse af den lokale arbejdskraft det er disse ønsker der kom frem under seminaret for turisme. Og mange turister som kommer her, så vil de også medføre større omsætning i de forskellige forretnin-ger.

Vi har etableret landingsbanerne og vi har en meget dyr trafikstruktur, det er derfor der skal være flere turister der kommer fra udlandet. Det er derfor, at det er ønskeligt, at vi skal komme nærmere ind på turismeområdet. Og om vi virkelig går ind for turismen her i Grønland og her i samfundet, det vil være gavnligt for erhvervslivet. Kunst og husflid er under udvikling her i Grønland, og bl.a. i forbindelse med fritidsaktiviteter for ældre mennesker.

Og jeg mener også, at de ældres kvalifikationer indenfor kunst og hudflid skal udnyttes bedre. Jeg har også kendskab til Thue Christiansen der rejser på kysten for at arbejde for disse ting. vi skal også inddrage skindbehandlingen og det er derfor jeg mener, at vi skal tage det med i betragtning.

Som det andet vil jeg også lige komme ind på m.h.t. planlægningen indenfor anlægsområdet, det er en meget tidkrævende proces, det er en af grundene tiltag, at byggeriet går så trægt, det er at der så mange instanser man skal igennem. Kommunale institutioner og INI A/S, Hjemmestyret, Landsstyret og Finansudvalget m.m. Det er ligesom om, at der er behov for en effektivisering indenfor planlægningen indenfor trafikområdet, hvis altså vi altså skal komme over disse problemer, hvis disse finansområder skal kører mere effektiv. Det er derfor, at jeg efterlyser en effektivisering af området. Tak.

Så er det Mikael Petersen, 3. gang for en kort bemærkning. Dernæst er det Simon Olsen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis siger jeg tak til Landsstyrets bemærkninger til vores ordførerindlæg. Lands-styremedlemmet for Kultur og Uddannelse nævnte i sit svarindlæg, at han var enig med os i, at der sker en nyvurdering af fiskeriuddannelserne.

Og det er jeg glad for, men jeg tror hun har misforstået os lidt, fordi vi i vores ordførerindlæg nævnte at for så vidt angik behovet for udvidelse af Bygge.- og Anlægsskolen, fordi der er igangsat nye uddannelsesinstanser, og hvor der mangel på f.eks. kollegiepladser, hvorfor vi har opfordret til, at man også vurderede Bygge- og Anlægsskolens behov for udvidelser og kollegiekapacitet.

Derudover er vi glade for de faldne bemærkninger til vores ordførerindlæg ikke mindst for så vidt angår vores ønsker vedrørende mulighederne for etableringen af flere vandkraftværker.

Og vi er også meget glade for Landsstyremedlemmet for Fiskeris svar til vores ønsker om revurderinger indenfor fiskerilovgivningen.

Afslutningsvis skal jeg sige, at Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser til vores ordførerindlæg, at dem tager vi til efterretning.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Ganske kort. Vedrørende forholdene i Uummannaq, vedrørende de problemer der er, så er der 3 indhandlingssteder i Grønland, nemlig fabrikkerne i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Paamiut, så er det ikke kun et problem der vedrører mit landsstyreområde, det inddrager også andre landsstyreområder.

Derefter er det Daniel Skifte også for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang han tager ordet.

Daniel Skifte, Atassut.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomi da denne til stadighed forfølger Atassut, så skal jeg her i denne forbindelse blot præcisere, at Atassut har kommenteret Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning, og vi fik følgende svar fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at vi ikke havde foreslået alternative forslag.

Hvis Landsstyremedlemmet har forstået det på den måde, så mener jeg, at jeg som ansvarlig partiformand må udtale, at Landsstyremedlemmet forståelse af vores indlæg er forstået på en sådan måde, at det vi har præciseret er, at der er flere ting, som vi er enige om, og ikke så meget vi er uenige om, og det var blot en præcisering.

Derefter er det Otto Steenholdt også for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang han har bedt om ordet. Derefter er det Godmand Rasmussen som sædvanlig.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg vil ikke opfordre Landstinget til at undgå alt for mange takketaler. Jeg vil ikke have at man misforstår det. Man skal selvfølgelig også sige tak til oppositionen, hvis de fremkommer med gode forslag, og det plejer vi også at bruge.

Da partierne har ordfører, så bør man være varsomme med, at partiernes ordførere ikke fremkommer med modstridende oplysning når man f.eks. sidder i en koalition, det må man være varsom med.

For så vidt angår mit ønske om et udvalg, der skal fremkomme med et forslag til, hvordan man kan gøre driftsudgifterne mindre, så er jeg glad for den positive melding der er frem-kommet herom, og var det måske ikke et første skridt hvis Landsstyret kunne fremkomme med en redegørelse herom, om hvordan man kunne nedbringe driftsudgifterne.

Jeg siger tak til IA's ordførers bemærkninger vedrørende en kompliceret verden, og det siger jeg tak for, det forstår jeg rigtigt.

Godmand Rasmussen udenfor partiordførerrækken.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Nærværende debat vil jeg gerne vurdere som om, at det er en kogekonkurrence, hvor vi fremsætter alle vores ideer, men jeg mangler større respekt omkring oppositionen. Lands-styremedlemmet fremkom i sit forelæggelsesnotat, så nævnte han, at godt nok har økonomien været i foregående vækst i de foregående år, men vi kan ikke forvente, at denne vækst også kan fortsætte i de kommende år, hvorfor man ikke kan sige, at alt er rosenrødt, som også vores ordfører var indepå.

Jeg har i debatten også savnet en mangel i forbindelse med strukturændringerne, det er ikke blevet et særsyn i Grønland, at transporten stopper f.eks. i de nordgrønlandske fiskeriområder uden for sæsonen.

For så vidt angår Nordgrønland, Uummannaq, Upernavik, hvor der har været problemer med at transportere fangsterne ud før islæg. Vi må løse de problemer der plejer at opstå der, også fordi det også vil være til glæde for Grønlands økonomi.

Jeg er glad for den debat der er omkring overskudsmålet for finanslovene, men jeg har et spørgsmål til Landsstyret, som man ikke behøver at svare på her, men som man kan besvare på et senere tidspunkt. F.eks. kører selskaberne meget forskelligt. Vi har stillet krav om, at overskuddet på 30 mio. kr. i Grønlandsfly, mens de endte med et underskud på 30 mio. kr. Skal sådanne forhold fortsætte ?

Det var hvad jeg havde at sige i den her forbindelse.

Jeg skal ordfører meddele, at vi nu har brugt 5 timer til at drøfte et enkelt punkt. Og vi må til at tage at slutte debatten, og jeg vil opfordre de næste talere til at fremkomme med ganske korte bemærkninger, således at vi kan gøre debatten til ende.

Ruth Heilmann udenfor partiordførerrækken. Derefter er det Mogens Kleist.

Ruth Heilmann, Siumut.

Meget kort bemærkning fra Siumut. M.h.t forslaget fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Otto Steenholdt m.h.t. nedsættelse af et udvalg, han fremsatte et ønske overfor Landsstyret om, at fremkomme med et forslag.

Det går vi ind for fra Siumut, også fordi reformarbejdet i centraladministrationen er foregået her i de senere år ved hjælp af eksperter. Derfor er det på tide, at også Landsstyret også fremkommer med et forslag, og vi ønsker fra Siumut, at det skal gennemføres til efterårssam-lingen.

Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører. Og sidste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har bemærkninger til Josef Motzfeldt. Jeg var inde på skatteforholdene, som Siumut og koalitionen harm haft en aftale om. Vi vil ikke stå udenfor, selvfølgelig vil vi være med i dette arbejde. M.h.t. arbejdsgiverne og de bemærkninger omkring arbejdsgivernes deltagelse, jeg sagde bare, at jeg citerede en holdning fra arbejdsgivernes side.

M.h.t. opgraderingen af Universitet, vi går ind for Ilimmarfik. Det er den økonomiske side af sagen, som vi har betænkeligheder ved.

M.h.t. ældreområdet og pensionen hertil, og en ændring med op til 70 mio. kr. Vi må allerede nu prioritere i vores økonomiske positioner.

Landsstyremedlemmet for Økonomi for en meget kort bemærkning.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak., Som sagt er det ikke Landsstyret der skal bestemme, hvilke udvalg der skal være her i Landstinget, jeg skal bare gøre opmærksom på, at i henhold til den lov vi kører efter, så snakker vi om økonomien, og det er partiernes muligheder for, at påpege hvilke muligheder vi skal bruge. Vi debattere jo Budgetredegørelsen om efteråret, derfor har partierne mulighed for at fremkomme med deres synspunkter.

Vi plejer at udarbejde finanslovsforslaget om efteråret på 2 måneder, her er der rige mulighe-der for at fremkomme med synspunkterne. Det skal ikke bare så være sådanne, at vi skal sætte os hen og bruge udvalg, for at undgå disse bestræbelser.

Det er selve administrationen der er i gang med reformarbejdet af administrationen i det såkaldte Sukaq, det er altså en påmindelse til Landstinget om de muligheder vi har her.

Og til allersidst skal jeg lige bemærke, at man i den nugældende Finanslov, så fastholder vi et overskud på 30 mio. kr. og 15 mio. kr. for overslagsårene, men hvem vil forhindre Atassut i, at fremkomme med et andet forslag end det der står på 15 mio. kr.

Vi er meget lydhøre overfor at høre et forslag fra Atassut om yderligere midler ud over de 15 mio. kr. Skal vi prioritere sådan, at vi skal nedprioritere skoleområdet, sundhedsområdet, det er disse synspunkter vi vil høre fra Atassut. I er velkomne til at fremkomme med besparelses-forslag og andre tiltag indenfor økonomien. Vi er meget lydhøre.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Jeg skal bare lige gøre opmærksom på, at der ikke bliver taget beslutning om redegørelser. I kapitel 10 § 34 i vores Forretningsorden, og hermed som sagt, at selvom der er flere mar-keringer, så i henhold til Forretningsordenen, så skal vi til at afslutte punktet her.

Er der nogle i mod ? Daniel Skifte. For en meget kort bemærkning.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Tusinde tak. Jeg skal sige, at det der bliver efterlyst fra Landsstyremedlemmet om vi har et forslag, som eksempel kan jeg nævne, at vi i forgårs efter at vi havde debatteret Ilimmarfik , så var vi inde på en driftsudgift på 40 mio. kr. ud fra det fremsatte vi et forslag. Det er det du vil høre. Tak.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Det var punkt 12; Politisk-Økonomisk Beretning for 2001 er afsluttet.