|
Dagsordenens punkt 102b-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, onsdag den 30. maj 2001
Først er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen med et svarnotat til udvalgets betænkning.
Jeg skal først nævne, at beslutningsforslaget har været behandlet i finansudvalget med høring af fiskeriudvalget. På baggrund af 1.behandlingen i salenog det under udvalgsarbejdet fremkomne har Landsstyret fremsat ændringsforslag til de oprindelige forslag.
Der er også i forbindelse med punktet endvidere fremsat et ændringsforslag af følgende Landstingsmedlemmer i forening: Loritha Henriksen, Mads Peter Grønvold, Anthon Frederiksen og Ove Karl Evaldsen, ligesom der er fremsat endnu et ædnringsforslag af følgende Landstingsmedlemmer i forening: Siverth Karl Heilmann, Augusta Salling, Finn Karlsen, Edvard Geisler, Daniel Skifte, Godmann Jensen, Jakob Sivertsen.
Landstingets forhandlinger med dette punkt på dagsordenen foreslås således, at så forelægger Landsstyret først deres ændringsforslag, hvorefter de øvrige forslagsstillere fremlægger deres ændringsforslag, hvorefter partiernes ordførere får ordet.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Landsstyret fremsatte den 23. maj et beslutningsforslag om, at der ydes et midlertidigt tilskud til solarolie (eller gasolie, som er den helt korrekte betegnelse) for de kystnære fiskere og at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, der skal fremkomme med forslag til løsninger på det kystnære fiskeris økonomiske problemer.
På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke Finansudvalget for deres betænkning til forslaget. Finansudvalgets flertal har bl.a. givet udtryk for, at forslaget lægger på til en fravigelse af intentionerne i den strukturpolitiske handlingsplan og dermed til et brud på den af Landsstyret tidligere fremholdte forsvarlige linie.
Envidere anfører flertallet, at der ikke over for Finansudvalget er fremlagt oplysninger som berettiger at antage, at en fravigelse af den strukturpolitiske handlingsplan vil være samfundsøkonomisk tilrådelig.
Landsstyret har noteret sig, at finansudvalgets flertal på trods af de forskellige bemærkninger har valgt ikke at afgive indstilling, idet udvalget har henvist sagen til beslutning i Landstinget og Finansudvalget afviser således ikke Landsstyrets forslag.
Forud for fremsættelsen af forslaget har Landsstyret nøje overvejet flere forskellige ordninger, som kunne være hensigtsmæssige at bruge i anvendelse med sigte, at opnå en stigende fiskeri i den aktuelle situation, hvor der er råvaremangel på flere landanlæg, samtidig med, at fiskernes økonomi forringes i kraft af prisfald på rejer og hellefisk.
Det er Landsstyrets helt klare opfattelse, at det ikke er vejen frem, at yde permanente driftstilskud til fiskerierhvervet. Permanente driftstilskud vil ikke bringe erhvervet eller landet nærmere til det mål, som er fastlagt i den strukturpolitiske plan.
Landsstyret lægger derfor afgørende vægt på, at de foreslåede tilskud til gasolie er et midlertidigt tilskud. De langtsigtede løsninger skal bestå i, at samfundet skaber rammer for erhvervet, som giver plads til, at såvel de nuværende som fremtidige fartøjer kan fiske og indhandle tilstrækkeligt til at opnå en solid økonomi.
Vi er i den gode udgangsposition, at der inden for rejefiskeriet er en stor ressource til rådighed. Der er i år til de kystnære rejefiskere afsat en andel af TAC’en til de kystnære rejefiskere, som er ca. 6.000 tons eller 20% større end sidste år.
Det er Landsstyrets vurdering, at de foreslåede tilskud til gasolie sammenholdt med de kystnære rejefiskeres muligheder for at forøge fangsterne i Vestgrønland i væsentligt grad kan kompensere for problemerne, som følger af prisfald på rejerne.
Landsstyret vil meget snart tage stilling til en bekendtgørelse for det kystnære rejefiskeri, som i lighed med sidste år vil give fiskerne mulighed for at søge tillægskvoter.
En sådan ordning giver rejefiskerne mulighed for at fiske uden de begrænsninger, som normalt følger de enkelte fartøjs årskvote.
For at undgå indhandlingsbegrænsninger har Landsstyret desuden givet tilladelse til at indsætte et indhandlingsskib i Sydgrønland. Inden for fiskeriet efter hellefisk er der konstateret et alvorligt fald i de indhandlede mængder.
For at give optimale indhandlingsmuligheder har Landsstyret for nylig givet tilladelse til at indsætte et indhandlingsskibe til hellefiskefiskeriet ved Uummannaq og Ilulissat.
Det er Landsstyrets opfattelse, at indhandlingsskibene i det nordlige Grønland i høj grad bidrager til at jollefiskerne får forbedrede indhandlingsmuligheder og bedre økonomiske resultater. Dette hænger sammen med, at indhandlingsskibene kan modtage hellefiskene fra joller på de steder, hvor fiskerimængderne findes.
Derved reduceres sejltiden og dermed forbruget af brændstof. Landsstyret har vurderet opfordringen fra Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg om, at fremsætte et ændringsforslag om at yde et benzintilskud til jollefiskerne.
Landsstyret har forståelse for, at jollefiskerne også mærker de negative konsekvenser af prisstigningerne på brændstof og laver en indhandlingspriser på hellefisk.
Imidlertid er der mange jollefiskere, som indhandler til Nuka A/S, ligesom mange jollefiskere over hele landet også indhandler sælskind.
I kraft af Landskassens tilskud til Nuka A/S og til indhandling af sælskind tilgodeser Landskassen således allerede jollefiskerne med væsentlige tilskud.
Hertil skal også nævnes, at en del jollefiskere har anskaffet erhvervsjoller, hvor Landskassen har ydet tilskud på 75% af jollernes anskaffelsespris.
Tilskud til køb af benzin vil i praktis kun kunne administreres, såfremt de ydes i form af generelt tilskud til alt brug af benzin.
Det vil eksempelvis ikke være muligt ved salg af benzin at administrere en ordning, hvor forhandlerne skal skelne imellem købere, som anvender deres joller til erhvervsmæssigt fiskeri eller fangst og andre, som anvender jollen til fangst og fiskeri til privat brug.
Det skal i denne forbindelse oplyses, at KNII’s oliedivision har oplyst, at der forventes solgt 9,7 mio. liter benzin i perioden fra 1. juni og resten af året.
Benzinsalget anslås af oliedivisionen, at være fordelt på ca. 250.000 enkelte indkøb. Forbruget vil med et tilskud på 0,35 kr. pr. liter benzin resultere i en udgift på i alt 3,4 mio. kr.
Uanset at jollefiskere og fanger allerede tilgodeses med forskellige væsentlige tilskudsordninger og i betragtning af, at en tilskudsordning til benzin kun kan praktiseres såfremt den omfatter alle, har Landsstyret valgt at følge opfordringen fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg om at fremsætte et ændringsforslag til de tidligere fremsatte beslutningsforslag.
Ændringsforslaget, som indebærer, at der ydes et generelt tilskud til benzin på 0,35 kr. pr. liter eller i alt 3,4 mio. kr. Ændringsforslaget er omdelt.
Det skal afslutningsvis nævnes, at Landsstyret har udarbejdet et forslag til kommissorium fra de udvalg, som i henhold til Landsstyrets beslutningsforslag skal nedsættes til at behandle problemerne for det kystnære fiskeri.
Kommissoriet er blevet forelagt KNAPK, hvor der netop i disse dage foregår drøftelser med KNAPK om sammensætningen af udvalget.
Landsstyret har lagt op til, at udvalget kan beskæftige sig med de problemstillinger, som knytter sig til det kystnære fiskeri.
Landsstyret skal med disse bemærkninger anbefale, at Landstinget godkender Landsstyrets beslutningsforslag i dets oprindelige form, tillige med Landsstyrets ændringsforslag om de nævnte tilskud til benzin.
Daniel Skifte, forslagsstiller, Atassut.
Med henvisning til §33 i vores Forretningsorden skal Atassut hermed foreslå, at Landstinget træffer beslutning om følgende ændringsforslag til beslutningsforslag FM 2001 - 102B med følgende titel:
Forslag om indførelse af mindstepriser for rejer og hellefisk.
Ændringsforslaget træder i kraft med øjeblikkelig virkning og skal være gældende i foreløbig to måneder, som dette blev aftalt mellem fiskerne og Landsstyret den 4. maj, en aftale, der er blevet underskrevet af tre Landsstyremedlemmer og tre repræsentanter for fiskerne.
Atassut mener, at denne ordning er at betragte som en overgangsordning indtil vi kan tage stilling til en langsigtet løsning, når det hurtigt arbejdende udvalg fremlægger sit arbejde. I den forbindelse er Atassut rede til at samarbejde.
Atassuts begrundelser for fremsættelse af ændringsforslaget er som følger:
Landsstyret foreslår, at der ikke indføres mindstepriser, i stedet ydes der tilskud til gasolie på 63 ører, i den forbindelse foreslår Siumut og IA tillige, at der også ydes tilskud til benzin på 33 øre - det vil sige i stedet for indførelse af en mindstepris på rejer og hellefisk.
Indførelse af et tilskud til gasolie på 63 ører er langt fra tilstrækkeligt til at løse rejefiskernes og hellefiskefiskernes problemer. Atassut er klar over at indførelse af tilskud på gasolie på længere sigt ikke udgør et problem og vil kunne gennemføres rent administrativt.
Endvidere vil indførelse af et tilskud til benzin på 33 ører ikke være en hjælp til rejefiskerne og til løsningen af deres problemer. Dette vil selvfølgelig være en hjælp til jollefiskerne og hellefiskefiskerne, men vil ikke kunne afhjælpe problemet fuldt ud.
Atassut har indhentet oplysninger som viser, at der årligt sælges benzin til ca. 200.00-250.000 personer. Derfor vil det kræve en uforholdsmæssig stor administration, såfremt der skal ske en opdeling af disse, det siges endda, at det vil være billigere og ikke kræve administration, såfremt der indføres et tilskud til benzin på 33 ører gældende for alle. Er det, hvad Siumut og IA gerne vil opnå?
Har de mange sejlende om sommeren, der sejleder i joller og lystfartøjer, anmodet om tilskud? Nej, Atassut er imod dette, idet en ordning vedrørende benzin vil være meget svær at styre samt fordi spørgsmålet alene vedrører hjælp til fiskerne.
Man husker sikkert, at der blev afholdt en konference for at finde løsninger på de problemer jollefiskerne har. Vi har hidtil intet hørt om, hvor langt man er nået med sagen og om hvilke forslag, der eventuelt vil blive fremsat. Vi er dog vidende om, at en af de vigtigste emner blandt mange under konferencen for jollefiskerne var, at finde en hurtig løsning på indhandlingsproblemerne.
Vi indstiller til, at forslaget finansieres som følger: 15 mio. kr. hentes fra den udisponerede del af renoveringsreserven samt 10 mio. kr. fra bevillingen til Ilimmarfik eller en del heraf.
Med disse bemærkninger anmoder vi om, at Landstinget stemmer om ændringsforslaget, nemlig forslag om indførelse af mindstepriser.
I henhold til forretningsordenens krav har følgende været medunderskrivere på dagsordensforslaget, nemlig fra Atassut: Siverth K. Heilmann, Finn Karlsen, Godmann Jensen, Augusta Salling, Edvard Geisler, Jakob Sivertsen og Daniel Skifte.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
I henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting kapitel 9, §33, stk. 2 fremsættes herved følgende ændringsforslag:
På vegne af Kandidatforbundet er vi underskrevne:
Loritha Henriksen, Ove Karl Evaldsen for Mogens Kleist, Mads Peter Grønvold og Anthon Frederiksen ikke tilfreds med, at Landsstyret har fremsat et forslag vedrørende solarolie, et forslag, der ikke stemmer overens med hvad Landsstyret har lovet under sit møde den 4. maj 2001 med repræsentanter fra fiskeriorganisationerne.
Derfor vil vi under hensyn til, at der skabes lettere vilkår for personer, der ernærer sig ved fiskeri, ikke mindst fordi de skaber større beskæftigelse i samfundet og for at kunne danne grundlag for, at de kan opnå en endnu større indtjening foreslår vi, at indhandlingsprisen for hellefisk og rejer bliver fastsat, således at de svarer til priserne pr. 30. september 2000, og at forskellen på de nugældende priser bliver afholdt af Landskassen.
Endvidere skal vi foreslå, at de nødvendige midler bliver taget fra en del af de midler, der er afsat til anlægs- og renoveringsarbejdet på følgende grundlag:
Som bekendt bliver der i de senere år flere og flere midler, der ikke når at blive forbrugt i de senere år indenfor byggerisektoren. Derfor er det nødvendigt, at planlægge realistisk efter, hvor meget man er i stand til at fuldføre af planlagte anlægsaktiviteter. Det er jo ikke på sin plads, når man taler om, hvor mange midler, der er behov for i samfundet, stadig at afsætte så mange midler i et samfundsejet fond, der langt overstiger at få gennemført samfundets bygge- og anlægskapacitet.
Sådanne forhold kan ses af Landskassens regnskaber, da der i 1996 ikke er nået at forbruge 92 mio. kr. af de afsatte midler i 1997 189 mio. kr., i 1999 77 mio. kr. og i år 2000 148 mio. kr. Når man ser på forbruget inden for anlægsbyggeri kan man se, at der i 1995 er forbrugt 595 mio. kr., i 1996 546 mio. kr., i 1997 637 mio. kr., i 1998 707 mio. kr., i 1999 592 mio. kr. og i år 2000 på kr, 593 mio. kr.
Derfor mener Kandidatforbundet ikke, at det er realistisk, at der til anlægsaktiviteterne budgetteres med ca. 800 mio. kr. Vi skal således foreslå, at der til anlægsarbejderne fra år 2002 nedsættes overslaget til 700 mio. kr., således at de bliver mere svarende til bygge- og anlægskapaciteten inden for bygge- og anlægssektoren.
Vi mener, at man derved ikke nedsætter igangværende anlægsaktiviteter, men ved at gennemføre en mere realistisk planlægning vil økonomisk kunne komme over vanskelighederne inden for Sundhedsvæsenet og samtidig løse en del af fiskeriets problemer.
Vi skal også lave prioritering, når vi realistisk drøfter og behandler anlægsaktiviteter. På nuværende tidspunkt ved vi, at man mener, at renoveringsaktiviteterne i folkeskolerne kommer til at koste kr. 1,2 mia. kr., der mangles 300 mio. kr. til forbedringer i havnefaciliteterne og meget mere.
Derfor må man sætte spørgsmålstegn ved planerne om Universitetsparken "Ilimmarfik" til færdiggørelse i 2004, der indtil nu budgetteres med 159 mio. kr. og spørge, om det er virkelig er realistisk eller om man kan spørge om planerne er undfanget ud fra det blå. Planen stemmer ikke overens med realiteterne. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet også foreslå, at de afsatte midler til Ilimmarfik også blvier besparet og at en del af disse penge bliver bevilget til fiskerne.
Vi mener, at man uden at forsinke alægsaktiviteterne og uden større eftervirkninger for fra år 2002 kan nedsætte afsatte midler til mere realistiske rammer, således at de svarer til, hvad man vil kunne gennemføre. Som bekendt er der fra 1995 årligt i gennemsnit forbrugt ca. 600 mio. kr. pr. år.
Såfremt man fortsætter den nuværende praksis i forbindelse med budgettering vil de i bygge- og anlægsfonden indsatte og stående midler blive større og større og der kan nemt ske, at det følgende bliver, at dette forhold kan gribe forstyrrende ind i aftalen mellem Den danske Stat og Hjemmestyret
Dertil skal vi også tilføje fra Kandidatforbundet, at Landstinget under sin nuværende samling fsva. de afsatte midler til anlægsvirksomheder fra 1999 11,5 mio. kr i den størrelsesorden, at dette allerede er blevet tilført Landskassen og hvoraf det fremgår, at vi faktisk har mulighed for at henlægge uforbrugte midler fra anlægsfonden til sådanne formål.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at man for at afhjælpe fiskernes problemer kan afsætte pengemidler til afhjælpning fra uforbrugte midler fra anlægs- og renoveringsfonden uden at forsinke og derfor uden virkning for anlægsaktiviteterne.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Efter en omhyggelig vurdering fra Finansudvalgets betænkning, herunder et enigt Fiskeriudvalgs anbefalinger til Finansudvalget og til Landsstyret samt Landsstyrets svarnotat med ændringsforslag har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi har tidligere fra Siumut nævnt, at man umiddelbart ikke med et slag og gennem et politisk indgreb kan finde en løsning på de nuværende alvorlige fiskeri- og produktionsmæssige problemer. Derfor har vi under 1.behandlingen af dette forslag klart udmeldt vore krav om tiltag og vi skal på ny henvise til disse.
Men med henblik på at løse de vedvarende indhandlingsmæssige problemer i hellefiskefiskeriet i Nordgrønland er vi i Siumut tilfredse med, at Landsstyret har givet tilladelse til indsættelse af indhandlingsskibe i Uummannaq og Ilulissat kommuner. Og vi skal med henblik på at indføre et krav om landingspligt fra indhandlingsskibene og for at få en forståelse opfordre Landsstyret til at indlede samtaler med indehavere af tilladelserne.
Og med hensyn til de produktionsmæssige problemer langs kysten samt den mangeårige hellefiskeproduktionsmæssige problemstilling i Royal Greenland i Nordgrønland skal vi fra Siumut på ny opfordre til snarest sammen med producenterne at arbejde for at finde en løsning, eksempelvis ved at nogle af produktionsanlæggene bliver drevet af private og ved, at nogle af bygdeproduktionsanlæggene overføres til Nuka A/S, da det er dets formål at drive bygdeproduktion og det skal ikke være afhængig af om det er hellefiskeområde eller ej. Vi forventer, at Landsstyret snarest finder en løsning på dette område.
I Siumut forventer vi fuldt ud, at Landsstyret vil arbejde for forbedrende tiltag med udgangspunkt i indstillingerne fra Landstinget omkring de alvorlige vilkår, de kystnære rejefiskere lider under og ikke mindst med hensyn til driftsmæssige problemer i Royal Greenlands produktionsanlæg. Vi skal til næste år 2002 i dette forum behandle reform af de driftsmæssige vilkår for fiskeproduktionen og til den tid vil vi med spænding afvente Landsstyrets forelæggelse.
Vi tager fra Siumut for nuværende Landsstyrets svarnotat til efterretning og er tilfredse med forslaget om ydelse af tilskud til solarolie for de kystnære fiskere, da det foreslås, at ordningen også vil være gældende for alle jollefiskere langs kysten. Derved følger Landsstyret anbefalinger fra et enigt Fiskeriudvalg, et mindretals anbefaling fra Finansudvalget samt et solidt flertals anbefaling fra Landstinget under forslagets 1.behandling, det vil sige, at der ydes et midlertidigt tilskudsordning til fordel for de fleste fiskere.
Fra Siumuts side nærer vi et stort håb på nedsættelsen af det hurtigt arbejdende udvalg, således vil der kunne tages de næste skridt, når udvalget efter endt arbejde fremkommer med klare tiltag.
Med disse bemærkninger fra Siumut vil vi takke alle, der har deltaget i dette arbejde og meddeler at vi med enighe vil stemme for Landsstyrets ændringsforslag.
Atassuts og Kandidatforbundets ændringsforslag har vi ingen yderligere bemærkninger til, og at vi vil stemme imod disse to forslag.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Vi skal henvise vores bemærkninger til beslutningsforslagets 1.behandling. Vi er jo stadigvæk indstillet på, at man har lovet fiskerne, derfor må man virkeliggøre denne ed til fiskerne.
Den 4. maj 2001 har Landsstyret indgik aftale med repræsentanter for fiskerne via pressemeddelelsen. Aftalen indeholder, at Landsstyret vil finde andre alternativer, hvor de derefter vil yde indhandlingstilskud til fiskerne imidlertidigt i 2 måneder. Derefter vil de finde andre forbedringsforanstaltninger, hvorefter Landsstyret vil fremsætte deres tilskudsforlig til Finansudvalget. Derefter har man lovet fiskerne, at man vil nedsætte et hurgtigt arbejdende udvalg.
Men det er beklageligt, at man ikke fra starten har taget aftalens indhold alvorligt. Landsstyret har kun brugt aftalen som at dysse ned på fiskernes faktiske problemer.
Fra Atassuts side har ikke overset kystnære fiskernes faktiske problemer, derfor kan vi forstå, at fiskerne har efterlyst både langsigtede og kortsigtede løsninger.
Fra Atassuts side er vi helt enige med kutterejerne, da de har sagt: "hvad nytter det, at vi kan få en lidt billigere solarolie, hvis vi ikke kan hyre besætningsmedlemmer til vores fiskekuttere".
Under sagens 1.behandling har vi netop brugt denne problemstilling som vores argument.
Nu har Landsstyremedlemmet sagt i sin forelæggelse; at ved forøgelse af TAC på ca. 6.000 tons, vil være med til at formindske problemstillingen.
Ved at sige sådan kan man trøste sig selv, men hvem har sagt, at fangsten pr. tur vil forøges væsentligt, bare fordi TAC’en forøges.
Hvis man ikke forøger fangsten pr. tur, kan man ikke udjævne besætningsmedlemmernes lønninger ombord på kutterne, det var det, det kan få alvorlige konsekvenser for besætningsmedlemmerne.
Vi ved jo under sommersæsonnen, hvor det er nemt at få et job, så kan man mangle besætningsmedlemmer selvom indhandlingspriserne er optimale. I dag er indhandlingspriserne så lave, at det vil få alvorlige konsekvenser for fiskerne.
Dette vil ikke kun ramme fiskerne, uopfiskede rejer og manglende råvarer til fabrikkerne kan medfølge, at man sender fabriksarbejderne hjem, da der intet er at lave på fabrikkerne.
Da forslaget blev fremsat om at yde hjælp til jollefiskerne ved at sænke benzinprisen, fremsætte man et forslag fra Landsstyrets side at nedsættelsen af benzinprisen skal gælde for alle, forslaget vil ikke kunne blive accepteret, hvis det kun skal gælde for jollefiskerne, derfor har Landsstyret fremsat at nedsættelsen af benzinprisen på 35 øre skal gælde for alle. Fra Atassuts side mener vi, at man må iværksætte en grundig undersøgelse.
Fra Atassuts side mener vi, hvis man skal nedsætte prisen på solarolie og benzin, så må et hurtigt arbejdende udvalg først undersøge alternativerne inden man drager beslutning om dette forslag.
I dag må man finde kortsigtede løsninger for at rette på fiskernes problemer samtidig må man nedsætte et udvalg, der skal arbejde med langsigtede løsninger for at forbedre fiskernes vilkår.
Derfor fremkommer vi med et ændringsforslag fra Atassuts side, der skal fastlægge mindste priser på rejer og hellefisk.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til vore allerede fremlagte bemærkninger under 1.behandlingen den 23. maj er Inuit Ataqatigiit glad for at fremføre, at denne sag, som har medført problemer for såvel kystnære fiskere, som for os folkevalgte, endelig kan afsluttes i dag her i denne sal.
Inuit Ataqatigiit har under 1.behandlingen tilsluttet sig Landsstyrets forslag om ydelse af et midlertidigt tilskud på gasolie fra 1. juni og for resten af året samt for en nedsættelse af et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af kystnære fiskere. Da der nu skal ske en afgørelse, vil Inuit Ataqatigiit stå fast ved sin afgørelse og stemme med.
Men som bekendt har Inuit Ataqatigiit og Siumut i fællesskab ønsket at der banes vej for at jollefiskerne ydes et midlertidigt tilskud til benzin gældende fra 1. juni og for resten af året.
Inuit Ataqatigiit har anset dette for vigtigt, idet det bl.a. er os bekendt, at nedgangen i hellefiskepriserne ikke skyldes nedgangen i verdensmarkedspriserne, men at det skyldes en nedgang i de indhandlede mængder i forhold til de tidligere år. Her må man specielt huske på, at en mængde joller i de store hellefiskeområder i Nordgrønland indhandler til skibe og til anlæg på land, derfor må disse i forhold til brænstof behandles ligesom de kystnære rejefiskere.
Det er glædeligt, at et enigt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har imødekommet vor ønske.
Derfor er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret i god forståelse, som en følge af stigningen af brændsstofpriserne gennem et tilskud til benzin vil være med til at lette byrderne for jollefiskerne. Dette vil gavne de mange jollefiskere i kysten, som alene sætter deres lid til fisk og andre fangstdyr og det er vigtigt også at præcisere dette.
Landsstyremedlemmet kom under sit svarnotat også ind på indhandlingsskibene. Da Inuit Ataqatigiit betragter indsætningen af et rejeindhandlingsfartøj i Sydgrønland i år som ekstraordinært, har vi ikke noget imod tiltaget; men vi mener, at man bør være påpasselig med at indsætte rejeindhandlingsfartøjer i resten af kysten. Og i forhold til hellefiskefiskeriet mener Inuit Ataqatigiit desuden, at indhandlingsfartøjer bør begrænses.
Vi vil benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyret, hvilke tanker de har med hensyn til at en del af hellefiskene, som indhandles til skibene kan landes til landanlæg, idet det er os bekendt, at anlæg til frille-, kød- og røgeriproduktion på kysten til tider mangler råvarer, og at dette har indvirkning på beskæftigelsen på land.
Med hensyn til vort spørgsmål finder Inuit Ataqatigiit det på sin plads, at citere følgende formålsparagraf i Landstingsloven om fiskeri, som er af stor betydning for det omtalte:
Citat:
"Ved administrationen af denne lov skal der endvidere for erhvervsmæssigt fiskeri lægges vægt på forholdet mellem de disponible fangstmængder og kapaciteten i fiskeriet samt på økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn indenfor fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv".
Citat slut.
Sagt med andre ord lyder vort spørgsmål som følger: Såfremt indsættelse af indhandlingsfartøjer fastholdes - imødekommes så det citerede?
Efter disse bemærkninger og spørgsmål vil vi afslutningsvis kort behandle oppositionens ændringsforslag.
Mindstepriser kan opnås igennem andre tiltag og handlinger og ikke kun ved at sætte lid til Landskassen. Dette på længere sigt samt med sigte på, at fiskerne ved fiskeri i fremtiden sikres en stabil indkomst. Men dette er en opgave for det hurtigt arbejdende udvalg og da Inuit Ataqatigiit har respekt for denne afgørelse, vil vi opfordre til, at man afventer det hurtigt arbejdende udvalgs arbejde.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi vil stemme for Landsstyrets beslutningsforslag tillige med ændringsforslaget om det nævnte benzintilskud.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet med henvisning til Landsstyrets udmelding vedr. ordningen af de økonomiske problemer, der er opstået for fiskerne meddele, at vi i Kandidatforbundet stadig mener, at man ikke kan komme uden om deres åbenbare problemer og da man i nævnte udmelding omhandles indhandlingspriserne, skal vi derfor fra Kandidatforbundet henvise til de udtalelser, vi kom med om disse problemer under sagens 1.behandling.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi stadig fastholder vort ønske om, at man efterkommer fiskernes ønske om reguleringer i indhandlingspriserne. Man skal jo huske på, at så snart der kommer fald i fiskernes indtjente økonomiske midler, kommer der nedgang i alle former for aktiviteter inden for samfundet.
Byggeaktiviteten bliver mindre, arbejdsløsheden stiger og for mange af de fleste andre forhold, der har med økonomien at gøre, kommer der dårlige eftervirkninger. Dette forhold er meget mærkbar i de fleste af de store fiskeribyer, fordi det til eksempel er sådan, at når fiskeriaktiviteten bliver mindre om vinteren lukkes fabrikkerne, anlægsaktiviteten bliver mindre, butikkernes indkomster falder, indkomsterne for taxavognmænd falder og mange andre lignende forhold.
Selvom vi fra Kandidatforbundet i princippet støtter Landsstyrets forslag om at yde støtte til fiskernes køb af solarolie og benzin, hælder vi mere til at yde støtte til at støtte alle fiskernes krav, idet vi vurderer fiskernes krav om, at man genindfører anvendelse af pristilskud ved fiskernes indhandling af fiskeråvarer er svær at komme uden om og at vi må genindføre denne ordning.
Derfor har vi i forbindelse med punkt 102B fastholde vores standpunkter, men vi skal dog understrege, at vi indtrængende anmoder om, at man for at kunne opnå bedre og mere endelige ordninger for fiskerne ikke bare udtaler tomme ord, men at man går ind for forbedringer i arbejdet med fiskernes problemer, men tager problematikken alvorligt op og stemmer for, at fiskernes ønsker og krav bliver efterkommet.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Også er det Otto Steenholdt, løsgænger. Forinden skal jeg lige meddele, at når Landsstyret har afgivet deres endelige svar, så skal vi til at stemme.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landsstyreformand, Du er bekendt med de vanskelige forhold, der pågår. Det arbejde, der er pålagt Landsstyret er overladt til Landstinget. Finansudvalget - selvom flertallet i dette udvalg, selvom der er flertal i dette udvalg, så skal vi lægge mærke til, at der ikke fremkom en indstilling til Landstinget. Hvorfor har de gjort det?
Vi ser også et forslag fra Landstingets Fiskeriudvalg til Landsstyret vedr. benzinprisen. Mon det skyldes, at vi ikke har taget det op i Landstinget, men det fremstår klart i det fremlagte, at udvalget indstiller overfor Landsstyret, at man skal gøre det. Det er således, at den videre behandling af forslaget, så er overgået fra Landsstyret. Det er det mærkelige i sagen.
Sådant et spørgsmål er et arbejde for Landsstyret. Nu er sagen overladt til Landstinget, så er sagen Landsstyret uvedkommende. Og dermed fralagt deres ansvar. Det er således, at Landsstyrets forslag til nedsættelse af benzinprisen, så er det ikke længere Landsstyrets ansvar.
Det ser åbenbart ud som sådan, men det er fremgangsmåde, som bruges af Landsstyret mht. den politik, der føres, som jeg finder meget mærkelig. Jeg regner med, at Landsstyreformanden vil redegøre for den metode, der er brugt i Landsstyret for den mærkelige behandling af sagen om de har brugt de traditionelle metoder eller om afgivelse af et ansvar fra Landsstyret til Landstinget.
Mht. de udmeldinger, der er om stram økonomisk styring, det har jeg altid støttet herfra talerstolen, men med henvisning til at vi må træde hjælpende til, når visse grupper i samfundet bliver ramt af den stramme styring, så vil det jo være nødvendigt, at vi skal finde frem til løsningsmodeller, uanset om det gør i økonomien.
Der er i betænkningen fremlagt to forskellige synspunkter, som begge ikke kan modsiges. Flertallet i udvalget påpeger den økonomiske situation her i landet. Vi har lige som forkastet kravet over for fiskerne, men er gået i tanker om, at lempe benzinprisen i stedet for. Bl.a. med henvisning til alternative løsningsmodeller, bl.a. gennem ESU.
Jeg har gået ind for det med forventning om, at fiskerne vil være med til det med henvisning til den nuværende økonomiske situation her i landet. Da vi snakkede om første punkt eller behandlede første punkt, så nævnte vi de kystnære rejefiskere og efterfølgende har jeg ellers nævnt jollefiskerne, nemlig fordi de lægger under grænsen for 18 Bruttoregistertons, men da vi så gik ind for at skulle snakke om solarolie, så vil der ikke være mange jollefiskere, der bruger dette brændstof.
Forslaget blev klart for mig, nemlig det er det kystnære rejefiskere med problemer, der skal have en hjælpende hånd. Selvom jeg beklager hvad angår jollefiskerne, så har særskilt set på et - et særskilt forslag fra mindretallet i dette udvalg.
Det er lige som om, at det er Fiskeriudvalget, der har fremsat dette ønske. Landsstyremedlemmet for Økonomi og samtlige Landsstyremedlemmer, så har jeg meget svært ved at forstå, så har flertallet af udvalget sat deres lid til Jer og hvor der derimod er fremsat et helt klart modstridende forslag, hvorved man bliver nødt til at bruge 3 til 4 mio. kr. ekstra til dette alternative forslag.
Som sagt, så er jeg meget i tvivl, når I nu siger noget andet i går og nu noget andet og henviser til mine tidligere bemærkninger i dag om den rige tante.
Det forslag, som jeg har villet få ind for, så sætter jeg mit lid til dette forslag, idet den gruppe, vi vil yde tilskud er de kystnære rejefiskere i første omgang.
Jeg havde ellers i går tænkt på forhold omkring eventuelle eftergivelser og restancer til ESU, nemlig fordi det forslag udspringer heraf. I har påstået, at I kan gå ind for en tilskudsordning for jollefiskerne. Og selvom de ikke har ansøgt om et tilskud, så har I i sinde at yde tilskud til denne gruppe, uden at tage hensyn til om de er erhvervsfiskere eller ej.
Det er lige som om, at man lægger op til, at samtlige på kysten skal have et tilskud og eftersom jeg støtter jollefiskeriet, så vil jeg være med til at stemme for forslaget, men i denne forbindelse skal jeg blot sige, hvad der er udmeldt fra Landsstyret om landets økonomi, så har jeg meget svært ved at forstå disse udmeldinger.
Men jeg anmode Landsstyreformanden om, at kommentere mine bemærkninger om hvilken økonomiske situation, vi ligger i og hvilke tiltag, der er på dette område.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Jeg siger tak til partiordførernes indlæg, hvor der har været flere påpegninger, ligesom der også blev fremsat flere spørgsmål.
Siumuts ordfører udtalte helt klare meninger med anmodning om yderligere undersøgelser med direkte anbefalinger, som f.eks. at fsva. større respekt omkring de private, hvor man kom ind på kommunerne, NUKA A/S og Royal Greenland, hvor Siumut helt klart krævede over for Landsstyret, at de arbejdede for forbedringer af tiltag og det er jeg glad for på Landsstyrets vegne.
Ligeledes kræver Atassut, at den igangsatte undersøgelse, at man er indstillet for, at kutterne kommer til at mangle besætningsmedlemmer, hvis forholdene fortsætter. Derudover Atassuts bemærkninger om, at Landsstyret har lovet fiskerne noget, så mener jeg, at dette ikke er rigtigt, og jeg skal erindre om, at fiskerne, at vores aftale med repræsentanter for de kystnære fiskere, så har det været formålet, at der skulle igangsættes en undersøgelse af, hvor meget det vil koste, hvis man indførte et mindstepris i løbet af en 2 måneders periode og ligesom man blev enig om, at der igangsættes en undersøgelse af fiskeriets problemer.
Selvfølgelig kan vi ikke fra Landsstyrets side skjule, at set med hensyn til at vi ikke kan undgå at kigge på vort lands økonomiske situation, hvorfor vi på denne baggrund har udarbejdet vores forslag.
Til IA’s ordførers indlæg, som også indeholder forskellige spørgsmål og forskellige opfordringer og anbefalinger om f.eks. at man også ser på de forhold, der er således at de forskellige anlæg f.eks. til frille-, kød, og røgproduktion, at disse til tider også mangler råvarer og at dette har en indvirkning på beskæftigelsen på land.
Ligesom man også i forbindelse med, hvor IA også citerede fiskeriloven, som vi også følger og har bidt mærke i.
Derudover har IA stillet det spørgsmål om, såfremt ...indhandlings.....fastholdes og er i overensstemmelse målsætningen bag fiskerilovgivningen, så skal vi dertil sige, at vi kigger på forholdene i dag og kigger lidt tilbage, så sidder vi med alvorlige problemer i dag, hvor bl.a. fiskefartøjer, at vi har problemer med fiskerikapaciteten med størrelsen, således at vi har alt for små fartøjer, som ikke kan indhandle til landanlæggene, lige som også, at vi har haft problemer med alt alt for store fabriksanlæg og det er nogle problemer, vi har haft, som vi så vidt muligt grundigt har søgt at løse i Landsstyret og undersøgt for at finde udveje og finde løsninger på problemerne.
Fsva. indsættelsen af indhandlingsskibe, så har vi skærpet vores krav over forindsættelse af indhandlingsskibe, men som det også siges af visse partier, så er det nødvendigt, at disse følges og undersøges nærmere. Det kan vi nok ikke komme uden om.
Derudover udtalte IA fsva. indhandlingsfartøjer og at man bør begrænse dette, så mener jeg, at så følger Landsstyret nøje med i produktionen og fiskeriet - vi følger nøje med i udviklingen om der er overensstemmelse mellem fabrikskapacitet og fiskerikapacitet.
Fordi hvis vi har manglende fabrikskapacitet på landanlæggene eller hvis fiskerne indhandler for store mængder, så er dette uforsvarligt, set i henhold til samfundsøkonomien, hvorfor vi har ment, at vi ikke kan komme uden om, at være forberedt på, at det kan blive nødvendigt med at indsætte yderligere indhandlingsskibe, således at man kan bearbejde de fisk, som fiskerne fanger, hvorfor også forhøjelsen af TAC’en fra 71.000 tons til 75.000 tons eller til 82.000 tons foreløbigt, således at vi må have en reserve, hvorfor fsva. indhandlingskapaciteten og mht. dette, at vi ikke kan komme uden at tage nogle initiativer i den retning for hvis der er begrænsninger på land og at fiskerne har - så er der et misforhold der, således må vi sikre, at fiskerne får bedre muligheder for at komme af med deres fangster og det er et problem, som vi søger løst og som vi har øjne for og som også fremgår af vores svarnotat, hvor vi bl.a. udtalte, at fiskernes - at der er blevet indsat indhandlingsfartøjer, men at vi dertil, at den gruppe, der er på 36.300 tons, hvis denne også overskredes, hvorfor jeg håber, at man har forståelse for det fra Landstingets side fsva. indhandlingsskibe, at Landsstyret nøje følger i indsættelsen af indhandlingsfartøjer og at vi mener, at dette vil være til glæde for fiskerne.
Kandidatforbundet ønsker også bedre støtte til fiskerne. Det vil jeg ikke kommentere. Det mener jeg ikke, at der er grundlag for at kommentere yderligere, ligesom løsgængeren - jeg har forståelse for hans bemærkninger, selvom det ikke fremstår, at han er lidt i tvivl, men jeg er - afslutningsvis skal jeg sige, at fsva. den hurtigt arbejdende udvalgs kommissorium, så er det et spændende arbejde, de skal gå i gang med og dette - der skal ikke herske tvivl om, at dette udvalgs arbejde vil indebære en større kulegravningsarbejde og ligesom der vil derfra blive frembragt en hel del oplysninger, som vi kan bruge i det videre arbejde, ligesom der fsva. vores fiskeri og vores fiskeripolitik, så er der mange grå zoner, der er en hel del fiskeri, som ikke kan siges, at have problemer. Der er en del fiskeri, der kører godt og hvis vi kigger på det kystnære fiskeri, så er der en stor del af dem, som driver et rentabelt fiskeri.
Der er selvfølgelig problemer, der er nogle, som har problemer pga. alt for lave fiskepriser, primært på rejer og det følger vi nøje med fra Landsstyrets side.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er mange, der har bedt om ordet, men selvom vi har fået
at vide, hvad de forskellige partier mener om forslagene, så er det Siverth K.
Heilmann. Derefter er det Landsstyreformanden. Først Siverth K. Heilmann.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
Tak. Første vedr. som medlem af Fiskeriudvalget, så mener jeg, at det er på sin plads at komme med en korrektion, da jeg mener, at fiskeriudvalget i denne sag, som om det er et samlet fiskeriudvalg, der står bag forslaget.
Jeg har skrevet til sekretæren for Fiskeriudvalget med følgende ordlyd:
at Landstingets Fiskeriudvalg har afholdt møde sidste lørdag den 26. maj, hvor man bl.a. drøftede Landsstyrets forslag under 1.behandlingen, hvor man drøftede mulighederne for afhjælpning for tilskud til fiskernes udgifter for solarolie og nedsættelse af et hurtigt arbejdende udvalg til løsning af det kystnære fiskeris problemer.
Som bekendt blev det fra samtlige partier og Kandidatforbundet, så kom de med forskellige holdninger til forslaget. Det kom ind i denne debat, at der skulle ydes et tilskud til benzinpriserne i jollefiskeriet, som blev støttet af Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Da dette blev fremlagt overfor Fiskeriudvalget, har jeg forstået det således, at - da det også skulle vurderes i det hurtigt arbejdende udvalg, hvorfor jeg ikke havde yderligere kommentarer til dette punkt, da vi ikke vidste, hvilke konsekvenser det klart ville have, hvorfor jeg ikke kunne tage udgangspunkt på Atassuts vegne i den herværende sag på baggrund af de foreliggende oplysninger.
I udvalgets behandling af sagen udtrykte jeg klart, at jeg med henvisning til Atassuts bemærkninger under 1.behandlingen, at vi fastholdt disse.
Det fremgik klart af Augusta Sallings ordførerindlæg, hvor vi bl.a. sagde, at Atassut skal vedr. det kystnære rejefiskeris problemer, så har vi ikke undgået at bemærke disse, hvorfor vi har stor forståelse for, at fiskerne på kort og langt sigt efterlyser løsninger på deres problemer, hvorfor i forbindelse med aftalen om nedsættelsen af et hurtigt arbejdende udvalg, så støtter Atassut dette fuldt ud.
Atassut lægger vægt på, at det kystnære fiskeris problemer og løsningen af disse, at man arbejder tæt sammen med fiskerne og at det netop er dem, som sidder inde med problemerne til bunds.
Landsstyret udtalte, at Landstinget ikke har råd til mindsteprisordningen. Fiskernes udgangspunkt har været, at man i to måneder ydede indhandlingstilskud og at andre løsningsmuligheder skulle undersøges af det hurtigt arbejdende udvalg.
Da IA også er enige med fiskerne, hvorfor undertegnede som på vegne af Atassut i Fiskeriudvalget, at så skal man ikke få mig til at udtale, at jeg har glemt, hvad partiet har sagt og at jeg har gået ind for Fiskeriudvalgets indstilling om tilskud til benzinpriserne.
Det er ikke tilfældet. Jeg fastholder en mindsteprisordning. Det var blot en præcisering. Det er ikke sådan, at jeg som medlem af Fiskeriudvalget skal siges, at - jeg har ikke glemt, at da man første gang fremdrog de problemer, så var der flere Landstingsmedlemmers side via pressen været forhåbninger om forsvar for......
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden.
Otto Steenholdt har spurgt mig, at der er lige som noget, der er ved at ske politisk. Det vil jeg lige fremkomme med en besvarelse på.
Spørgsmålet, der behandles her skal særskilt anses i politisk sammenhæng. Hvis Otto Steenholdt føler, at der er ved at ske noget specielt og hvis han mener, at så snart verdensmarkedspriserne begynder at falde, så skal Landstinget træde til. Hvis det bliver tilfældet, så vil det være et særtilfælde, nemlig fordi dem, der fastsætter priserne, det er parterne, nemlig Royal Greenland og KNAPK, som er ansvarlige for indhandlingsprisernes fastsættelse.
På baggrund af det passerede, så kan man også tage de eventuelle afbrydelser i forhandlingerne, således at vi i fremtiden uden at lave havneblokader, kan finde frem til løsningsmodeller bl.a. med en opmand, som også nævnt her i salen.
Lige som andre organisationer, f.eks. SIK har fundet frem til lignende ordninger, når altså forholdene fastfryses, således at de kan finde frem til løsninger.
Ud fra de forhandlinger, vi har hørt her, så har vi i Landsstyret taget disse tanker til efterretning i vores videre arbejde, derfor med henvisning til Otto Steenholdts bemærkninger om, at der er ved at ske noget ekstraordinært, så vil Landsstyret i forbindelse med forslaget her, så er det kun en mulighed, nemlig at Landsstyret fremsætter et forslag.
Ud fra forslaget, så er der allerede to andre forslag, der også fremkom her. Det er derfor, at jeg mener, at det er nok, at vi kan tage disse som baggrund i vores afstemning.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal anmode de næste talere om at fatte sig i korthed. Dernæst er det Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Som medlem af Fiskeriudvalget på vegne af Kandidatforbundet, har vi også under 1.behandlingen fastholdt vore synspunkter.
Baggrunden for vores bemærkninger var, at vi ikke kan gå ind for, at fiskerne bliver ført bag lyset fra Landsstyrets side, fordi fiskerne i forbindelse med deres fiskeri har afgivet en del af deres rettigheder, bl.a. garnfiskeriet, som ellers har været meget givtigt og med en god produktion.
Da man afskaffede garnfiskeriet, så udmeldte man med, at man vil nedsætte priserne for agn, kroge og andet udstyr. Hvad sker der nu? Nu har man nedsat indhandlingspriserne for hellefisk, selvom verdensmarkedspriserne er meget gode.
Hvorfor skal man så nedsætte hellefiskepriserne i dag. Hvorfor har fiskerne så dårlige vilkår, at leve under? Mht. tidligere år, så har man ikke produceret den mængde af hellefisk. Nu er man begyndt at producere hele den mængde, der bliver landet. Hvorfor skal så indhandlingspriserne for denne art blive dårligere? Hvorfor? Det er hellefisk, der bliver landet og den mængde, der falder, det skyldes dårlige indhandlingspriser.
Fiskernes i det kystnære område lever under meget dårlige forhold. Mht. bæredygtig udnyttelse her i Grønland, så følger vi nøje det udstukne linier om en bæredygtig udnyttelse.
Det er derfor, at vi skal prøve på politisk at opnå en mindsteprisordning, hvis vi skal forsvare det kystnære hellefiskefiskeri, så må vi også sætte mindstepriser på hellefisk, således at det skal være rentabelt at fiske efter hellefisk kystnært.
I forbindelse med den gode hellefiskefiskeri, så havde - så burde vi have haft en bedre ordning for fremskaffelse af fartøjer til dette fiskeri. Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at de kystnære fiskere skal opprioriteres og så må vi også i den forbindelse prøve de tilskudsmidler, der er i de centrale myndigheder.
Vi skal ikke bare fremkomme med tomme floskler i medierne. Vi må virkeliggøre disse ord, vi har fremsat i medierne.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Undskyld, jeg skal lige gøre opmærksom på, som ordstyrer, at man så vidt muligt skal undgå gentagelser.
Det vi snakker om i punktet, der vedører midlertidig tilskud til solarolie for de kystnære fiskere samt at man nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg, der skal fremkomme med forslag til løsninger for det kystnære fiskeris økonomiske problemer.
Hvad angår dine sidste ord. Jeg mener, at det har været fremme gennem jeres ordfører i Kandidatforbundet, hvis du ikke har andet, at udtale derom, så må du fatte dig kort.
Det er fordi Landsstyret har haft en lovning fremme om, at forbedre indhandlingspriserne. Det er derfor, at vi understreger vore bemærkninger fra tidligere.
Først under 1.behandlingen snakkede vi ikke om solarolie. Det er en lovning, som Landsstyret har fremsat om bedre priser, vi snakker om nu.
Der er flere markeringer og jeg skal blot understrege, at vi ikke skal starte forfra igen her i denne debat.
Næste taler for en kort bemærkning. Dernæst er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Jeg regner bestemt med, at partiordførerne har mulighed for at komme herop for anden og tredje gang i henhold til forretningsordenen og jeg regner også med, at partiordførerne har denne ret.
Hvis uden for partierne eller ordførerne må gerne frem, når vi har været her. Otto Steenholdt er i tvivl om et forhold. Mht. forslag til landstingsbeslutning, der vedrører tilskud til solarolie, så fremkom der et forslag fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, at vi også skal tage benzinpriserne med hvad angår jollefiskerne. Disse forhold har været vurderet i udvalgene og ud fra disse anbefalinger, at landsstyret har fremsat sådant et forslag.
Derfor skal man ikke være i tvivl om disse. Hvad angår Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen mener jeg, at det vil være væsentligt at skulle understrege, at ord, der bruges, nemlig om, at man støtter fiskerne, hvis man skal med opfordring om, at andre partier skal støtte fiskeriet, det prøver vi på at gøre.
Der er mange problemer inden for fiskeriet her i Grønland, og hvis alle disse problemer skal løses, så må også fiskerne lettes i deres vilkår. Jeg vil dog lige understrege, at vi ikke snakker om en samlet gruppe af fiskere, der findes mange fiskerne også prismæssigt lever under favorable forhold.
Det vi snakker om nu, det er de kystnære fiskere. Hvad angår krabbefiskeriet, hvad angår det havgående fiskere, lever de under meget gode vilkår hvad angår indhandlingspriserne.
Også lokalt inden for KNAPK opnår man gode indhandlingspriser de forskellige steder på kysten. Det vi snakker om er indhandlingspriserne i kystnært for Royal Greenland. Vi snakker ikke generelt om fiskeriet.
Hvad angår de 22,5 mio. kr., som er fremsat fra Landsstyret, som skal bruges i 2 måneder til rejer og hellefisk og for resten af året, nemlig frem til december, hvis vi skal bruge sidste års priser som udgangspunkt og hvis det skal være gældende for det kystnære fiskere i 2 måneder hvad angår rejer og hellefisk, så lad os lige se på, hvorledes de 22,5 mio. kr., som vil koste Landskassen, hvis det skal være gældende for resten af året, hvor meget det kommer til at koste, det kommer 133, 8 mio. kr.
Vi kan ikke fremskaffe disse midler uden videre. Det er derfor, at vi i Siumut har sagt, at hvis der skal findes en prisudligningsfond for indhandling, så må adhoc-udvalget behandle dette emne minutiøst også fordi vi mener, at det ikke kun skal være Landskassen, der skal bære byrden og at der også er andre interesser, der skal være med til at bære byrden.
Det vil være umuligt at skulle udarbejde sådant et forslag i løbet af en uge. Det vi snakker om nu og det, der er fremsat vil komme til at koste 11,3 mio. kr., solarolie og benzin, for solar 8 mio. kr og benzin 3,4 mio. kr.
Derfor enhver se, at disse midler vil tilfalde mange fiskere, fordi Landsstyremedlemmet har sagt at ordningen vil gælde for fartøjer for under 80 bruttoregistertons og hvad angår benzin for alle.
Herved kan man se, at Siumut og Inuit Ataqatigiits forslag er ved at blive realiseret, som vil være til gavn for hele fiskerisektoren. Vi kan ikke nå at udarbejde et forslag vedr. mindstepriser. Det er derfor Siumut og Inuit Ataqatigiit, at et adhoc-udvalg skal vurdere om, der kan etableres et udligningsfond for indhandlingspriser. Det kan vi måske få at vide til efterårssamlingen sammen med en redegørelse fra Landsstyret.
Hvad angår Atassuts ordfører, så vil jeg ikke undlade med et par bemærkninger. Atassuts ordfører var inde på, at vi anbefaler, at man nedsætter prisen på solarolie og benzinprisen og henviser sagen til et adhoc-udvalg. De har allerede fremlagt fra Landsstyret, de har et fuldkomment forslag, men det i er ude på det er, at I vil opnå mindstepriser og det vil også komme til at koste 133 mio. kr. Det kan man ikke opnå uden videre. Det er hvad jeg vil kalde for floskler.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal lige gøre opmærksom på med hensyn til forretningsordenens §48, at jeg har fremsat et ønske og jeg kan som ordstyrer også har ret til denne udtalelse.
Dernæst er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Med hensyn til den sidste taler, så vil jeg lige sætte ham på plads. Det er helt ukorrekt hvad du siger om Atassut. Vi snakker om 2 måneder. Hvilken stade har vi nu i forbindelse med denne debat. Til det skal jeg blot sige, at Atassut fastholder mindstepriser for 2 måneder. Vi snakker ikke om 100 mio. kr. her - Mikael Petersen, vi snakker om 19 mio. kr. Med hensyn til i 1998, da man afskaffede mindsteprisordningen, så brugte vi denne talerstol bl.a. med det budskab, at man har afskaffet ordningen, og at man eventuelt kan komme tilbage til spørgsmålet.
Dengang var Paaviaaraq Heilmann Landsstyremedlem for Erhverv. Vi havde dengang uforbrugte midler på ca. 15 mio. kr. Det man skal lægge mærke til det er, at fiskerne ansøger om et tilskud til bilejerne m.m. på land.
Det er landets hovederhverv der har henvendt sig til Landstinget med deres problemer og beder om hjælp. Med denne anmodning om hjælp, så vil jeg aflevere følgende materiale til Landstingets formand.
Det lyder således: Under henvisning til § 51 i Landstinget Forretningsorden foreslår Atassut, at Landstinget som udtryk for mistillid til Landsstyremedlem Simon Olsen overgår til næste punkt på dagsordenen. Forslaget om en mistillidsvotum er begrundet i Landsstyremedlemmets manglende evne eller vilje til at løse fiskeriets problemer i samarbejde med Landstingets stående udvalg.
Vores fiskere har i desperation måtte gribe til usædvanlige midler for at skabe opmærksom hed omkring den fortvivlede situation som Landsstyrets forfejlede fiskeripolitik har påført dem. Landsstyret tøvede ikke med at give fiskerne det indtryk, at Landsstyret var rede til at række dem en hånd. Men nu hvor løfterne skal indfries svigter modet.
Eller er der tale om, at Landsstyret bevidst har vildledt fiskerne ? Under alle omstændigheder har Landsstyrets savnet mod og ansvarlighed til at løse fiskerikrisen. Nogle af Landstingets udvalg, f.eks. Fiskeri- Fangst- og Landbrugsudvalg samt Landstingets Revisionsudvalg har også i den senere tid måtte klage skriftligt til Landstingets Formandskab samt til Landsstyreformanden over Landsstyremedlemmet manglende samarbejdsevne og manglende svar på en lang række skrivelser til Landsstyremedlemmet. Dette støtter blot det indtryk som sagen om tilskud til det indenskærs efterlader. Nemlig at Landsstyremedlemmet ikke magter sin opgave. Landstinget kan på den baggrund ikke have tillid til Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Det er et forslag fra Atassut som er afleveret til ordstyren.
... ordstyren.
Der er fremsat et forslag om, at vi går videre til næste punkt i henhold til 51, nemlig med det indhold om mistillid til Landsstyremedlemmet Simon Olsen. På den baggrund som Daniel Skifte har oplæst sit forslag, så foreslår jeg, at forinden en afstemning, at vi holder en pause på 15 minutter, nemlig frem til 16.10.
.... ordstyren.
Vi hørte ikke det første (tolkene).
Mødet er genoptaget.
Og jeg skal lige indledningsvis præcisere, at vi selvfølgelig skal følge vores Forretningsorden. Vi må midlertidig stoppe. Vi skal først stemme om Atassuts dagsordensforslag.
Til Atassuts krav om mistillidsvotum henfør § 51, så lyder den således, at Under henvisning til § 51 i Landstinget Forretningsorden foreslår Atassut, at Landstinget som udtryk for mistillid til Landsstyremedlem Simon Olsen overgår til næste punkt på dagsordenen. begrundelsen for forslaget er grundet i mistillid til Landsstyremedlem Simon Olsen.
M.h.t. begrundelsen skal jeg spørge om der er nogle der har bedt om ordet. Det er der ikke. Således kan vi straks gå over til afstemning. Jeg vil anmode dem der går ind for Atassuts mistillidsdagsorden om at rejse sig. 11 Hvem er imod 18, 19. Hvem undlader at stemme. En enkelt.
Således er forslaget afvist. Som bekendt kan vi gå videre i forbindelse med vores behandling i henhold til Forretningsorden § 51, således er forslaget afvist, hvorfor vi genoptager behandlingen af punkt 102B.
Næste taler der har bedt om ordet er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først inden vores lille pause vedrørende de faldne bemærkninger inden pausen, vil jeg gerne erindre om, at det centrale i nærværende debat er Landsstyrets aftale af 4. maj, den underskrevne aftale mellem repræsentanter for Landsstyret og de kystnære fiskere, da det fremgår at man har tendens til at drage debatten i en anden retning, og da klart fremgår at nærværende sag fra begyndelsen af, at man fra Landsstyrets side ikke har gjort nok.
Det kan bl.a. påvises ved først ved, at det i den underskrevne aftale, hvis vi kikker på den underskrevne aftale i form af pressemeddelsen, så fremgår det der klart, at man snakker om mindstepriser, hvor man ikke snakker om solarolie eller benzin, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side har fundet det betænkeligt, hvorfor man ikke fra Landsstyrets side, da de fra første skridt af på baggrund af aftalen, at de ikke har levet op til aftalen af den 4. maj.
Vi ved at forholdene har været sådan, at Landsstyret ikke har udarbejdet forslag, men fremsendt sagen videre til Finansudvalget som en orienteringssag, hvor man ikke ville tage initiativer for at leve op til aftalen. Men først efter at fiskerne begyndte at klage igen, og da Finansudvalget reagerede tog Landsstyret sig endelig sammen, men fremlagde dog ikke klare forslag, men har på den anden side løbet fra deres aftale med fiskerne, og i stedet for foreslået nedsættelse af priserne på solarolie via tilskud.
I denne forbindelse har vi fra Kandidatforbundet lagt vægt på, at det som fiskernes har efterlyst som nemlig er at der indføres en mindsteprisordning ved at der bliver ydet tilskud til indhandlingspriserne på rejer og hellefisk, og det har hele tiden været vores udgangspunkt i arbejdet, og da dette ikke blev opnået har vi på baggrund af Landsstyrets nærværende forslag har vi fremsat et ændringsforslag fra Kandidatforbundets side som er mere i overensstemmelse med fiskernes ønsker.
Og denne er klart formuleret som vi også har sagt i vores forelæggelse, hvorfor vi også må sige, at Atassut også har forstået dette, at der snarest burde findes en løsning på indhandlingsprisproblematikken.
For så vidt angår finansieringen af dette, så blev det sagt fra visse sider, at en ordning med mindsteprisordning som foreslået på årsbasis vil koste 131 mio. kr. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at udtale sig således af det fremlagte materiale fremgår, at hvis vi kikker på de første aftaler om mindsteprisordning, så har der ikke været brugt så mange midler, men verdensmarkedspriserne er selvfølgelig forskellige i dag i forhold til dengang. Det må retfærdigvis siges.
Og hvem siger, at priserne også vil falde yderligere ikke mindst for vidt angår rejerne, fordi vi har erfaret, at der efter 1. behandlingen så blev der blandt andet sagt, at priserne også fra KNAPK’s side, så viste det sig at priserne havde stabiliseret sig, hvorfor vi ikke har forventet at det beløb som vi snakker om skulle have et så stort et omfang.
Men vi må også huske på, som vi også sagde det i vores ordførerindlæg, at fiskerierhvervet er Grønlands hovederhverv, og det er på sin plads, at de folkevalgte i dette land, at den højeste forsamling i dette land, at denne forsamling forsvarer hovederhvervet, jeg mener at dette er vigtigt, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side fastholder at der findes en løsning på prisproblematikken omkring indhandlingspriserne.
Tidligere har forskellige landstingsmedlemmet ytret deres holdninger i f.eks. medierne, og det har vi vel ikke undgået at bemærke. Vi er 31 landstingsmedlemmer, og vi har et Landsstyre som også ved hvad der foregår eller burde ihvertfald vide hvad der foregår.
Jeg er også glad for, at man på langt sigt ønsker en mindsteprisordning, og jeg håber, at dette kan blive en realitet. Men vi ved at vi har et problem, at vi har et partisystem, hvor man måske nogle gange stemmer imod sin egen overbevisning, og det er ikke et særsyn, jeg håber at det ikke sker i denne sag. Vi ved allesammen at vi må forsvare fiskerne, og det bør vi støtte, det mener jeg Tak.
Så er det Augusta Salling, Atassuts ordfører.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Jeg har ikke de lange bemærkninger, men jeg finder det vigtigt at erindre, da Siumuts ordfører også kom ind på det og erindrede om, hvad det er vi egentlig drøfter i denne sag, det ved vi allesammen, og det er nemlig de kystnære fiskeres problemer, og at vi skal finde nogle løsninger på problemerne.
Fra Atassuts side fastholder vi også, at fiskerne er dem der ved hvor skoen trykker, og det er også dem der ved, hvordan man bedst løser problemerne, men vi ved også, at man i nærværende sag, at vi allerede har haft drøftelser med Landsstyret, og at vi på denne baggrund har fremsendt en pressemeddelelse. Men beklageligvis så må jeg sige, så har Landsstyret ikke kunne leve op til deres løfter, hvor de nu har fremsat et forslag der er helt anderledes end det oprindelige forslag.
Landsstyret ønsker tilskud til solarolie. Fiskernes indtægter sidste år har været brugt til at forberede fiskeriet i år, og da fiskepriserne er for lave i år, så kan det ikke være til nogen verdens nytte, at alene at give tilskud til solarolien. Det er ikke nok, at man løser de øjeblikkelige problemer, således at de går i gang med fiskeriet, således at de også kan aflønne besætningsmedlemmerne, der er problemer med at skaffe det nødvendige materiale, og problemerne vil blive større når fiskeriet går i gang når vi ved, at de ikke kan få de pengene, som de f.eks. har fået sidste år.
En forhøjelse af TAC’en vil alene hjælpe når fiskerne har opfisket deres kvoter i årets slutning. Det kommer ikke besætningsmedlemmerne til gode, det kan de ikke mærke på deres pengepung.
Man får problemer også specielt midt om sommeren når der bliver mere arbejde på land, og det forstærker også problemets omfang, hvorfor jeg overfor Siumuts ordfører må sige, at vi er fuldt vidende om, hvad der er problemet, da hvis fartøjerne ikke kan fiske, så bliver fiskene heller ikke opfisket, ligesom at fabriksanlæggene kommer til at mangle råvarer.
IA’s ordfører kom ind på, at for så vidt angår Atassuts ændringsforslag, at det kan være en løsning på længere sigt, vi mener det modsatte, vi mener at vi må nu må løse problemet ved at indføre en mindsteprisordning på 2 måneder, således at fiskerne får de bedste muligheder for at komme i gang, og at vi ikke kommer til at mangle besætningsmedlemmer.
For så vidt angår solar m.m., så mener jeg, at jeg må erindre Landsstyremedlemmet om, at der var sidste år en stor konference omkring fiskeriets problemer, hvor man m.h.p. fremtiden fremsatte forslag om hvilke fartøjer der skulle være. Arbejdet er ikke gået videre, hvorfor vi må være aktive og bedre til at følge op på anbefalingerne fra diverse konferencer.
Gode målsætninger fra seminarer må følges op og efterleves, hvorfor vi fuldt ud fastholder, at for så vidt angår fiskeriets problemer nu, at der må være en mindsteprisordning for de næste 2 måneder, og for så vidt angår længere sigt, så må man højde i det anbefalinger fra de hidtige fiskerikonferencer.
Så er det Hans Enoksen uden for partiordførerrækken.
Hans Enoksen, Siumut.
Atassut og Kandidatforbundet i forbindelse med deres udtalelser i Fiskeriudvalget, så har de ændret holdning her i salen. Jeg vil ikke beskylde dem for at lyve. Det er enigt Fiskeriudvalg som fremsatte et forslag om tilskud til solarolie og benzin, og den udtalelse har de underskrevet og tilgik Fiskeriudvalget. Derfor skal vi ikke prøve på at beskylde andre.
Hvis man skal forsvare sin holdning, så skal man også kunne forsvare sin holdning, hvis ting er .. Atassut påstår, at de grundlæggende er for tilskud til solarolie, og siger at det ikke er nødvendigt med et tilskud til benzin. Hvem er fiskerne ? Er det kun dem der bruger solarolie der er fiskere ? Nej det er ikke tilfældet. Hvad med jollefiskerne i resten af Grønland, som er med i et meget anstrengende erhverv. For at undgå, at kun dele af fiskeriet bliver afhjulpet, så har vi i Siumut fremsat et forslag om at disse også skal med i tilskudsordningen.
De har ingen eller meget begrænsede indhandlingsmuligheder og råvaren eller ressourcerne er meget begrænsede bortset fra sælskindsindhandlingen. Det er derfor, at det ikke vil være unaturligt, at vi også skal ansøge om tilskud til denne gruppe af fiskere.
Kandidatforbundet sagde i sit ordførerindlæg, at der skal tages en beslutning uden at bruge floskler. Jeg kan ikke anse mine medmedlemmer her som sådanne. Jeg stoler også på Kandidatforbundet, hvis de har fremsat floskler her i salen, det har vi ikke plads til her.
Jeg skal heller ikke bruges for at finde frem til en ordning på 2 måneder - efterfølgende vil andre problemer dukke op. I Siumut vil vi opnå sammen med KNAPK, at finde frem til en ordning der kan vare i 10 år, det skal vi kunne forstå.
Jeg er heller ikke glad for den bemærkning fra Anthon Frederiksen om og har brugt mig her i salen. Jeg vil være med til en løsning som kan vare i 10 år. Det er derfor jeg vil afvente adhoc udvalgets arbejde, fordi jeg vil være med til en varig løsning og ikke indynde mig hos fiskerne, hvis i mangler Hans Enoksen, og hvis i ikke kan opnå Jeres formål, så flyt over til Siumut. Jeg skal ikke bruges i denne sammenhæng, og jeg er ikke her i Landstingets talerstol for at indynde mig hos andre. Tak.
... ordstyrer.
Vi har brugt mange timer på punktet, og der er stadigvæk flere markeringer. Vi har stadigvæk 2 punkter vi skal stemme om. Det er derfor jeg må anmode de næste om at fatte sig i korthed.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Landstingets formand har ret, jeg havde ellers besluttet mig for ikke at komme herop til talerstolen som ordfører for Inuit Ataqatigiit, men også som formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
For det første. Vi landstingsmedlemmer som er her i salen, så skal vi huske, at denne sag er behandlet den 23. maj 1. gang. Vi skal ikke glemme det. Vi kan ikke være så glemsomme. Dengang blev det fremlagt af Landsstyrets forslag, der nemlig indeholder et forslag til tilskud til solarolie og indeholdende 8 mio. kr. allerede dengang den 23. maj har Landstinget taget et standpunkt, at man på baggrund af en aftale fra den 4. maj, at man skal ikke ruge mindsteprisordning, det var den grundlæggende holdning her i Tinget.
Efter en grundig debat så gik vi fra sagen, men den 23. maj så var det Inuit Ataqatigiit og Siumut der fremsatte et forslag om at man skal også skulle tage benzin med i forslaget om tilskud til gasolie, og det samme har 2 udvalg arbejdet med sagen. Derfor skal vi også have det i baghovedet. Beslutningsgrundlaget er klart her i salen, og det er ud fra dette grundlag vi skal arbejde.
Hvad der er sket i Fiskeriudvalget, så har medlemmet af Fiskeriudvalget været inde på det, og det har sin rigtighed. Det vil være beklageligt, hvis der har været misforståelse, men Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg da de holdt møde den 26. maj, for at skabe et klart grundlag for en beslutning har vi brugt betegnelsen i øvrigt for at man kan fremsætte et ændringsforslag.
Vi har endda brugt ørerne, det er derfor at der er fremlagt et forslag inklusiv ører, som skal tilgå Finansudvalget. for at bane vejen herfor, så har man i en henvendelse til Landsstyremedlemmet for Erhverv om at udarbejde et ændringsforslag, idet Landstingets Fiskeriudvalg har været så minutiøst, at de ikke kun inddrog kroner, men også ører i forslaget.
Det er godt nok. Nu er det klart, at Atassut altså ikke går ind for tilskuddet til benzinprisen, og det er beklageligt. Det er det vi skal tage en beslutning om i forbindelse med beslutning om tilskud til gasolie. I afslår altså gasolien og benzintilskuddet. I får intet ud af den holdning m.h.t. den beslutning den 23. maj, og det er derfor at det er tomme ord i denne sammenhæng. I skal lige tænke over det.
I må vælge hvad i vil gøre. Hvad vil i gøre ? I har været med til beslutningen den 23. maj. Det er helt klart grundlaget vi har her den 30. maj, og det er ud fra det, vi skal tage en beslutning.
Og jeg vil heller ikke undlade at kommentere Otto Steenholdt. Det er beklageligt, at du ikke rigtigt har fulgt med den 23. maj, nemlig med din påstand om, at der ikke skal være tilskud til benzin. Den 23. maj fremlagde Inuit Ataqatigiit og det tyder også på at vedkommende ikke har fulgt med hvad angår gasolie. Det der kan ydes tilskud til, det var fartøjer under 80 bruttoregistertons vedkommende sagde noget om 18 bruttoregistertons, det er beklageligt at Otto ikke fulgt med.
Men det er meget klare synspunkter vi skal tage beslutning om, og jeg håber, at vi skal tage en sådan beslutning ud fra disse begrundelser, og jeg vil heller ikke undlade at sige noget til Anthon.
M.h.t. mindstepriser og til det at man kan opnå det ved at udarbejde strategier og muligheder uden at skulle ty til Landskassen alene. Sagen pågår også med Fiskeriudvalgets medvirken, men på baggrund af den allerede beslutning der er taget den 23. maj, så er sagen allerede henvist til et adhoc udvalg. Det er derfor vil være vanskeligt at skulle blande os i utide. Når udvalget har færdiggjort sit arbejde, så skal man ikke være i tvivl om, at Fiskeriudvalget også vil tage sagen op, således at vi kan være med til at vurdere sagen, og jeg håber også at Kandidatforbundet vil være med i dette arbejde.
Nu er det Edvard Geisler Atassut uden for partiordførerne for en kort bemærkning.
Edvard Geisler, Atassut.
Hvis vi skal beslutte løsninger uden om problemerne, så kan vi heller ikke komme ud af problemerne. Fiskerne har henvendt sig for at opnå at bilejerne og fritidssejlerne skal nyde tilskud. Har det været formålet ? Hvad er kernen i problemet ? Vi mener ikke fra Atassut, at kernen ligger her i.
Vi har heller ikke sagt, at vores støtte til fiskerne er indholdsløst, nemlig fordi Atassut og Kandidatforbundet har forstået problemets kernen. Man har været inde på kernen flere gange her i salen, nemlig fordi fiskerne ikke er interesseret i tilskud til benzin og solarolie. Det de efterlyser er et tilskud til indhandlingspriser. Det har været fremme mange gange her i medierne, og det vil være vanskeligt at forstå, hvis man ikke har forstået dette.
Hvis fiskerne ønsker anses og ikke høres, så finder vi det meget beklageligt. Med den begrundelse, at man bl.a. kom ind på 133,8 mio. kr., hvis man skal opnå sådan et tilskud. Men hvad sker der, hvis indhandlingen stoppe ? Så vil man lukke af for indhandlingsanlæggene Og har samfundet råd til det ? Hvad med sociale ydelser, kan vi leve med det ? En del af midlerne på de omtalte 133 mio. kr. vil tilbageføres gennem skatter. Vi påstår hele tiden, at fiskeriet er Grønlands hovederhverv, hvad sker der i andre lande ? De yder tilskud til deres hovederhverv på flere hundrede millioner kroner for at forsvare hovederhvervet. Hvorfor er vi så tilbageholdende når vi snakker om fiskeriet ?
Jeg mener, at vi skal fastholde at fiskeriet er hovederhvervet, det er derfor at vi skal høre på det budskab der kommer fra fiskerne. Hvordan kan vi forsvare landets økonomi. Den eneste mulighed det er finde frem til acceptable løsninger for fiskerierhvervet. Vi kan meget nemt finde frem til løsningsmodeller, der kan vare i 10 år.
Vi kan i en håndevending sige, at vi kan fjerne tilskudsordningerne. Ansøgninger om tilskud til bilejere og fritidssejlerne, hvis I har misforstået fiskernes budskab indholdsrige budskab, så vil være det ærgerligt, og det skal vi prøve på at undgå. Tak.
Så er det Siverth K. Heilmann for 2. gang, for en meget kort bemærkning.
Siverth K.
Heilmann, Atassut.
Tak. Jeg skal først anføre, at jeg kommer ikke her op på talerstolen for at gå over til Siumut, men m.h.t. Fiskeriudvalgets formand bemærkninger og Hans Enoksens bemærkninger, det er godt at vi ikke har udarbejdet en betænkning med mig som en underskriver.
Jeg har i Fiskeriudvalget fremsat et ønske om med en bemærkning om, at jeg fastholder de standpunkter der er kommet her fra salen, og det har jeg understreget. Men m.h.t. nedsættelse af et udvalg, det vil vi være med til, for at kunne finde frem til en acceptabel vurdering. Det er Fiskeriudvalgets formand selv der har underskrevet brevet til Landsstyret, jeg mener at vedkommende selv har skrevet brevet. Det er derfor, at jeg ikke har været glad for, at mine bemærkninger ikke har været medtaget, og burde fremkomme med en sådan forklaring.
Hvad angå bemærkninger fra Hans Enoksen og Johan lund Olsen dengang fiskeriets problemer dukkede op, så vil jeg være med til Jeres bemærkninger om, at vi kan overse de problemer der er i fiskerierhvervet, selvom bemærkningerne måske er lidt anderledes. Grundlæggende har jeg støttet Jer. Og Atassut har også udmeldt om, at støtte denne form for en støtte.
Jeg skal blot sige, at vi i Atassut inklusiv mig finder vi det væsentligt, at vi skal være realistiske. Vi ønsker ikke fejlvurderinger her fra talerstolen. Tak.
Jeg skal blot erindre om, at vi for så vidt muligt skal undgå gentagelser. Dernæst er det Augusta Salling for 3. gang.
Augusta Salling, Atassut.
Tak. m.h.t. Johan Lund Olsens bemærkninger om os, og det han påpeget om Atassuts holdning, at vi ikke engang burde komme ind på sagen, fordi der allerede er taget en beslutning, idet sagen allerede er uddebatteret.
Jeg skal blot erindre om, at vi i 1. behandlingen fra Atassut har krævet, at der skal ske en grundig vurdering af sagen, således at sagen kan tilbageføres her til Landstinget, men i den forbindelse kan jeg nævne, at så har vi i Finansudvalget efterlyst dette, nemlig at Fiskeriudvalget skal vurdere konsekvenserne for samfundet samt for fiskerne. Det har ikke været til fældet i Fiskeriudvalget, derfor ser sagen således ud.
Det havde været meget væsentligt hvis Fiskeriudvalget havde undersøgt sine områder, så havde vi ikke haft en sådan lang debat her i salen, så havde vi fundet frem til den løsning for fiskerne. Det er beklageligt at det ikke er sket.
M.h.t. Hans Enoksens bemærkninger om, at han selv ikke indynder sig, men vil arbejde for fiskernes interesser, netop det er vores arbejde, at vi vil arbejde bedst muligt for fiskerne. vi skal heller ikke placeres ringere end ellers. Og jeg håber også, at vores forslag har du vurderet sammen med dine partikammerater, fordi Atassut efterlyser den bedste løsning for fiskerierhvervet.
Vi finder det meget væsentligt med nedsættelse af et adhoc udvalg, således at vi kan finde frem til varige løsningsmodeller for fiskerierhvervet.
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet for 4. gang med en ultrakort bemærkning. Anthon Frederiksen er en af dem der har fremsat et ændringsforslag.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Meget kort. Hvorfor har fiskeriets repræsentanter som er medunderskriver sammen med Landsstyret, hvorfor siger de at Landsstyret skal træde tilbage, det har vi set og hørt TV. Der må være en begrundelse herfor.
Man kan heller ikke uanset hvad man siger, så skal man kunne dokumentere, at når man har forsvaret 100 % fiskeriets interesser i TV, så nøjes man altså med at fremkomme med et sådan forringet forslag, så må man sætter et spørgsmålstegn ved, om man virkelig støtter fiskerierhvervet.
Hvis der er bred tilslutning til den støtte som vi vil give fiskeriet, så vil vi gå ind for disse på 2000 %. Vi kan ikke uden videre gå ind for Landsstyrets forslag, også fordi det vedrører andre forhold end indhandlingspriser, det er derfor at vi har fremsat et forslag om indhandlingspriserne. Det er derfor at man ikke skal prøve, at ændre en andens udtalelser, hvis man altså støtter eller forsvarer fiskeriets interesser.
Så er det Mikael Petersen også for en kort bemærkning.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Selvfølgelig kan man inden for mange forskellige forhold og hvem der er det bedste, det skal man så vidt muligt undgå. Vi har virkelig ikke nogen uenigheder i forbindelse med vores arbejde for at løse fiskeriet problemer, men vi som landstingsmedlemmer skal danne grundlag for det videre arbejde.
Landstinget er en lovgivende forsamling, og som et finansieringsinstitut, og vi har lavet et stort stykke arbejde i forbindelse med vores anbefalinger overfor Landsstyret, selvom man ikke har brugt de fineste metoder.
Jeg mener, at de udmeldinger vi har fået fra ordførerne, at de er blevet vel modtaget fra Landsstyrets side, netop fordi Landsstyremedlemmet under sin besvarelse klart har sagt, at Landsstyret vil arbejde for virkeliggørelsen af de holdninger der er fremkommet fra partiernes ordførere. Den væsentligste uenighed ligger helt klart i økonomien. Det er derfor, at vi henviser til langsigtet løsningsmodeller til et adhoc udvalg, og foreløbig går ind for nedsættelse af brændstofpriserne.
Så er det Hans Enoksen uden for partiordførerne.
Hans Enoksen, Siumut.
Ja vi støtter og forsvarer fiskerne, dette kan ingen modsige. Dengang der var demonstration uden for så var jeg en af talerne på Siumuts vegne. Vi vil ikke løse problemerne for 2 måneder af gangen. Vi vil have langsigtede løsninger. Hvad hjælper det, hvis de kun har 2 måneder til et rentabelt fiskeri, når den periode er udløbet, så vil vi starte forfra igen. Det har vi ikke råd til. Vi har ikke råd til at indhandlingen stopper. Vi har heller ikke råd til at produktionsanlæggene bliver lukket. Vi må have en realistisk planlægning for løsningen, det vil vi arbejde for.
Og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Som formand for Fiskeriudvalget bliver jeg nødt til at kommentere de faldne bemærkninger. Om der er behov eller ikke behov, det er Landstingets udvalg for Fiskeri der skal vurdere det. Der blev fremsat et forslag om at der skal være et tilskud til solarolie, og da flertallet her Siumut og Inuit Ataqatigiit fremsatte et forslag om, at der også skal ydes et tilskud til benzin den 23. maj, så var udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, så var det dets arbejde at vurdere dette forslag.
Udvalget skal ikke arbejde for at afdække konsekvenserne for samfundsøkonomien. Det er kun det vi skal afdække, nemlig om der er behov for tilskud eller ej. hvem kontrollerer Landskassen ? Det er nemlig Finansudvalget i samarbejde med Landsstyret. Sådan er arbejdsfordelingen mellem udvalgene, og det er derfor jeg mener at Atassuts ordfører også skal være opmærksom på dette. Sådan er arbejdsfordelingen mellem ressortområderne.
Mads Peter Grønvold ud over partiordførerrækken. Derefter er det Landsstyreformanden, men først Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet ligger vi vægt på, at Landsstyret lovning overfor fiskerne bliver realiseret nu af Landstinget. Det er det vi drøfter. I mødet i Fiskeriudvalget udtalte vi, at vi m.h.t. vores bemærkninger under 1. behandlingen, at vi fastholder dem, og det kan man ikke misforstå.
I denne sag har Landsstyret udtalt, så har man i aftalen aftalt at man skulle undersøge, hvor meget det vil koste at yde et tilskud til mindsteprisordningen i 2 måneder, og at man brugte denne tid til at finde langvarige løsninger.
Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
De debatten synes ved at være til ende, og efter at have lyttet til debatten, og ikke mindst bemærkningerne overfor Landsstyret, og løgn med mere, og efter at have lyttet til dem, så skurer det grimt i vores ører.
For så vidt angår forhandlingerne mellem repræsentanter for Fiskerierhvervet, så var jeg selv med i forhandlingerne. Forinden da har Landsstyret haft kontakter med Landsstyremedlemmet for Økonomi og Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landsstyreformanden haft møder med fiskeriets repræsentanter. På sidste møde hvor man underskrev en pressemeddelelse så var der flere ting som man også blev enig om, f.eks. at der ikke var afsat midler til formålet for i år, hvorfor Landsstyret til i år lovede at fremsætte emnet overfor de bevilgende myndigheder efter at man havde beregnet hvor meget det ville koste fra Landskassen at yde tilskud i 2 måneder.
I dette arbejde har vi blandt andet måtte finde midler til formålet, og det har vi også opnået. For at afhjælpe fiskeriets akutte problemer, og i forbindelse med at vi kom frem til det vi har fremsat, så har det været nødvendigt at udskyde anlægsplaner m.m., ligesom vi også fra Landsstyret side har måtte finde midler til sundhedsvæsenets akutte problemer.
Derfor skal jeg sige, at vi fra Landsstyrets side har lavet vores arbejde, som har resulteret i det ændringsforslag som nu bliver fremsat i Landstinget. Det er også på baggrund af Landstingets debat den 23. maj.
Derudover har der været 2 forslag fremme fra partierne som også er blevet nævnt, og som vi også bør tage stilling til, men det principielle i denne sag er, at det vi kan forsvare politisk og stå til ansvar overfor, og da vi udover at skulle finde midler til sundhedsvæsenet.
At vores forslag er udtryk for, at vi finder dem forsvarlige i forhold til landets økonomiske situation, og jeg er glad for at erfare at vi i forbindelse med vores drøftelser med fiskerne flere gange kom ind på, at vi skulle finde løsninger som Grønlands økonomi kunne bære også på længere sigt, som vi også bemærker er blevet udtrykt fra fiskernes side, hvorfor det stade vi nu er, så har Landsstyret fremsat et forslag som er forsvarligt set i forhold til landets nuværende økonomiske situation selvom der reelt ikke har været midler til formålet. Og det er netop det som har været udgangspunktet i vores aftale fra den 4. maj i år. Og jeg er glad for at netop dette bliver støttet af et flertal af Landstinget.
Så er det Augusta Salling, Atassuts ordfører.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Til Fiskeriudvalgets formand skal jeg blot præcisere, at for så vidt angår det spørgsmål som ikke har været besvaret, så fremgår det af betænkningen, hvilket spørgsmål som udvalget har stillet til Fiskeriudvalget, hvor udvalget bl.a. blev anmodet om at vurdere om et midlertidigt tilskud til solarolie vil forøge erhvervets muligheder for rentabilitetstilpasning, og dette spørgsmål blev ikke besvaret. Ligesom Finansudvalget har spurgt om, hvordan udvalget vurderede risikoen er for konkurser ved midlertidigt tilskud til solarolie, og det er heller ikke blevet besvaret.
Så er det Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg skal blot præcisere, at Johan Lund Olsen selvfølgelig ikke kan give os ord i munden, som vi ikke har sagt.
Til Hans Enoksen skal jeg sige, at Atassut i sit arbejde har udgangspunkt i den aftale der er indgået mellem Landsstyret og repræsentanter for fiskeriet. Det har vi troet på, det er det centrale i vores tro, hvorfor jeg til Hans Enoksen skal sige, at det fremgår klart af pressemeddelelsen af 4. maj, at Siumut ikke vil gå ind for den, og som det også fremgår her, så skal vi ikke punktere det, sagt på en anden måde, så er Siumut imod sine 3 landsstyremedlemmer, det skal jeg heller ikke kommentere.
Til sidst skal jeg sige, at til den ærede Landsstyreformands bemærkninger, så brugt han ordet løgn, jeg ved ikke hvem det er møntret på, men skal sige, at jeg finder det betænkeligt, at man bruger det ord, det er et faktum, at det ikke er løgn, at den 25 ? 1998, så blev der tilsendt et brev Landsstyreformanden fra KNAPK af den daværende KNAPK formand Anthon Siegstad. indholdet af dette brev.
Og den efterfølgende 6. maj 1999 blev der skrevet igen til Landsstyremedlemmet for Fiskeri med følgende indhold, hvor vi drøftede forslaget om Tillægsbevillingslov 3/1999, og indhandlingstilskud, hvoraf det fremgår, og jeg vil gerne citere af brevet fra KNAPK, der er kun 2 linier "Vedrørende indhandlingstilskud, at man i forbindelse med ophævelsen af mindsteprisordningen så blev det også bemærket, at man afskaffede den p.g.a. de stigende verdensmarkedspriser, og man ville tilbage til ordningen når priserne igen ville falde".
Det har Landsstyret allerede lovet på et tidligere tidspunkt, og det fremgår af et brev den 6. maj 1999 i den forrige landsstyreperiode.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Til sidste taler skal jeg sige, at Landsstyret uanset hvor meget Landsstyre det er, så kan de ikke love økonomiske midler der ikke er blevet godkendt af Landstinget. Du har selv været Landsstyremedlem for Økonomi og det burde du vide, hvorfor du også må passe på, hvilke ord du bruger her fra denne talerstol.
I sagens nuværende stade synes det som om, at man fra Landsstyrets side prøver på at give fiskeriet problemer. Det er den tone som fremkommer, men Landsstyret skal arbejde m.h.t. vort lands økonomi. Hvis der kommer nogle andre organisationer, hvis vi opfylder deres krav 100 % gør vi det ? Nej i en forhandlingssituation er det ikke sådan, at modparten får alt hvad de beder om. Det er drøftelser der skal resultere i ansvarligere aftaler m.h.t. landets økonomi.
Det vi snakker om her er tilskud til solarolie på 8 mio. kr. og tilskud til benzin på 3,4 mio. kr., det skal således forstås at KNAPK får mere end 50 % af deres ønsker opfyldt. Man kan ikke leve at tilskud alene. Fiskeriet skal ikke oppebæres alene af tilskud. Enhver erhvervsdrivende må arbejde for, at han kan drive sit erhverv rentabelt, og det er netop på denne baggrund, at vi har udtrykt, at der er behov for strukturtilpasning som forrige Landsting og Landsstyre har været med til, f.eks. i forbindelse med det havgående rejefiskeri.
Det er nødvendigt, at vi også indføre og går i gang med det samme i forbindelse med det kystnære rejefiskeri. Fiskeriet skal hvile i sig selv, da det skal kunne betale sig, at drive erhvervet rentabelt.
Vores aftale har også været oppe og vende flere gang, f.eks.. har den været til juridisk vurdering m.m. For så vidt angår den nedsatte arbejdsgruppe, så skal den undersøge mulighederne for at etablere en konjunkturudligningsfond og hvor den bl.a. også skal drøfte, hvordan denne skal finansieres, og det er en løsning af fiskeriets problemer på langt sigt der her er tale om.
...ordstyrer.
Jeg skal foreslå som ordstyrer, at jeg i henhold til § 49 stopper debatten, og går videre til afstemningerne. Er der nogle der er imod ?
Ruth Heilmann har bedt om ordet for en ganske kort bemærkning.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Vi ved allesammen, at vi ikke kan løse fiskeriets problemer i en håndevending. Det er store problemer der er indbyrdes forbundne som der her er tale om, hvorfor vi har foreslået fra Siumuts side et sted, hvor vi kunne mødes, vi må også huske på, at dengang der var demonstrationer og havneblokader, så var det primært kystfiskerne og jollefiskerne der var med. Jollefiskerne var også med i fiskernes demonstration, og det er dem der har de hårdeste vilkår. Vi ved f.eks. at de ikke har nogen egentlig indhandlingsmuligheder - ikke mindst i Midtgrønland, hvor deres eneste mulighed for at afsætte deres produkter og fangster er de lokale brædter.
Hvorfor det er også er nødvendigt, at vi finder en midlertidigt løsning på deres problemer ved at vi indfører et øget tilskud til benzinpriserne, som vil være til stor glæde og en lettelse for vores jollefiskere. Og jeg mener, at samtlige fra vort land bør støtte dette, og jeg undrer mig over den manglende støtte.
For så vidt angår den nedsatte hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, og dennes kommissorium, så er det et stort arbejde de skal i gang med, og vi skulle gerne finde en løsning på fiskeriets generelle problemer også på langt sigt. Ikke mindst for så vidt angår de kystnære fiskere, men også for jollefiskerne. Og vi har tiltro til, at arbejdsgruppen kan udføre dette arbejde til vores tilfredshed, Tak.
Så er det Landsstyreformanden med en ganske kort bemærkning, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til Daniel Skifte skal jeg blot præcisere, at jeg her blot vil præcisere, at man har sagt, at vi har løjet overfor fiskerne på baggrund af vores aftale og at vi har løbet fra vores aftale. Vi har ikke aftalt, at vi skal gøre det og dat. Vi har blot lovet at undersøge, hvor meget det vil koste, og på den baggrund tage initiativer til at finde de nødvendige midler dertil.
Vedrørende en mindsteprisordning m.m. og kræve den 1998 eller 1999, så er det ikke det vi drøfter på nuværende tidspunkt. Det vi drøfter det er, at Atassut fra 1998 også har været med til, så har i igangsat et arbejde omkring en Universitetspark, og det skal vi også drøfte i dag, men det drøfter vi senere.
--- ordstyrer.
Der er ikke flere der har bedt om ordet. Langt om længe kan vi gå over til afstemning. Der stemmer først om det mindst vidtgående af de fremsætte ændringsforslag. Det er ændringsforslag fremsat at Atassuts landstingsgruppe. Jeg skal ikke gentage Atassuts ændringsforslag.
Vi skal således stemme for Atassuts ændringsforslag. Dem der stemmer for Atassuts ændringsforslag bedes rejse sig. 11 ?? De der stemmer imod ændringsforslaget bedes rejse sig 19. Og endelig vil jeg anmode dem der hverken stemmer for eller imod om at rejse sig. Ingen. Således er ændringsforslaget forkastet.
Herefter skal vi stemme om den nu foreliggende mindst vidtgående ændringsforslag, nemlig ændringsforslaget fra Kandidatforbundet, de der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig 11. De der stemmer imod ændringsforslaget bedes rejse sig 19, 20 samtlige tilstedeværende har stemt, der er ingen der stemmer hverken for eller imod.
Således er ændringsforslaget forkastet. Vi skal derefter stemme om Landsstyrets ændringsforslag, nemlig et ændringsforslag til forslag til Landstingsbeslutning om, at der ydes midlertidigt tilskud til solarolie for det kystnære fiskeri og at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg der skal fremkomme med forslag til løsninger på det kystnære fiskeris økonomiske problemer.
Såfremt Landstingets vedtager ændringsforslaget til punkt 102B har beslutningsforslaget og ændringsforslaget tilsammen følgende bevillingsmæssige konsekvenser i 2001. At en ny hovedkonto 50.06.21 Brændstoftilskud tilføres 8 mio. kr. til tilskud til olie og 3,4 mio. kr. til tilskud til benzin, således at der i alt tilføres 11,4 mio kr, og at finansieringen heraf sker gennem en nedsættelse af bevillingerne på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven med 3,4 mio. kr., hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse med 3,5 mio. kr. og hovedkonto 90.00.00 Udisponerede renoveringsreserver med 4,5 mio. kr.
De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 24. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. Ingen. Og endelig vil jeg anmode dem der hverken stemmer for eller imod forslaget om at rejse sig 7. Således er forslaget vedtaget. Således er vi også færdige med behandlingen af punkt 102B.