|
Dagsordenens punkt 102a-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, onsdag den 30. maj 2001
Beslutningsforslaget blev henvist til - den er blevet behandlet af finansudvalget med høring af socialhedsudvalget.
På grundlag af 1.behandlingen her i salen og det under udvalgsarbejdet fremkomne har Landsstyret fremsat ændringsforslag til de oprindelige forslag.
Er der nogen, der ønsker ordet? Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Landsstyret fremsætter hermed ændringsforslag til Landsstyrets beslutningsforslag FM 2001/102A af 22. maj 2001.
Ændringsforslaget fremsættes i erkendelse af, at der ikke fra Landstingets udvalg er fremsat ændringsforslag som opfølgning på de tilkendegivelser, der blev fremført fra alle partier under 1.behandlingen i Landstinget den 23. maj. Fremsættelsen sker ligeledes på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsudvalget og tilkendegivelser fra Finansudvalget.
Ændringsforslaget indebærer tillige en forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven med 46,5 mio. kr.
Der vedlægges budgetbidrag til bevillingsændringerne.
Som det er anført i budgetbidraget til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, forudsættes et samlet beløb på 21,5 mio. kr. reserveret til en efterfølgende forhøjelse af bevillingerne til sundhedsvæsenet. Denne forhøjelse forudsættes udmøntet ved en beslutning i Landstingets Finansudvalg.
Som det fremgår af et ændringsforslag til beslutningsforslag FM 2001/102B foreslås driftsreserven nedsat med 3,4 mio. kr. med henblik på finansisering af en tilsvarende udgiftsbevilling til brændstoftilskud.
Samlet indebærer forslagene derfor, at der netto tilføres driftsreserven 21,6 mio. kr. i udisponerede midler. Fremsættelsen af beslutningsforslag 102A af 22. maj betød, at de ikke reserverede beløb på driftsreserven udgjorde 10.938.000 kr. Med den nu foreslåede nettotilførsel på 21,6 mio. kr., vil der således være ca. 32,5 mio. kr. til at dække uforudsete bevillingsbehov i resten af året.
Landsstyret skal imidlertid gøre opmærksom på, at dette beløb i overvejende grad vil blive foreslået anvendt til finansiering af udgifter, som må anses for uafviselige. Landsstyret forventer således, at der bl.a. til følgende områder skal finansieres bevillinger på niveauet 20 mio. kr. fra driftsreserven i den resterende del af finansåret 2001:
Videreførelse af Nuuk værft, dækning af energiprisstigninger i hjemmestyreinstitutioner, stigninger i transportudgifter for elever i uddannelsessystemet, udgifter i forbindelse med en eventuel privatisering af KNI Pisiffik A/S.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal lige erindre om, at Landsstyret også har omdelt et svarnotat til udvalgets betænkning her til nærværende 2.behandling. Jeg ved ikke om Landsstyret også vil fremlægge. Det vil man. Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2.behandlingen af beslutnignsforslaget om genopretning af driftsreserven om ansøgningen om ekstrabevillinger til sundhedsvæsenet.
Finansudvalget oplyser, at der er modtaget høringssvar fra Landstingets Sundhedsudvalg. Sundhedsudvalget kan ikke tilslutte sig Landsstyrets spareplaner og opfordrer til, at der findes de nødvendige midler til sundhedsvæsenet.
Landsstyret kan konstatere, at et flertal af Finansudvalget ikke ønsker at afgive indstilling til beslutningsforslaget, idet udvalget har henvist sagen til behandling i Landstinget.
Et mindretal fra Kandidatforbundet indstiller, at Landsstyret fremkommer med et ændringsforslag, således at driftsreserven tilføres de fornødne midler.
Landsstyret bemærker sig, at Finansudvalgets flertal har tilsluttet sig de udtalelser, jeg, som Landsstyremedlem for Økonomi afgav under samrådet med Finansudvalget. Disse udtalelser maner bl.a. til stor forsigtighed i styringen af de offentlige finanser, idet der er risiko for en opbremsning i indkomststigningerne. Finansudvalgets flertal tilslutter sig i øvrigt, at man skal være varsom med at øge Landskassens driftsudgift er, da driftsudgifter erfaringsmæssigt er uhyre vanskelige at nedprioritere på et tidspunkt, hvor økonomien tilsiger besparelser.
Landsstyret konstaterer, at Sundhedsudvalget og et mindretal af Finansudvalget blot peger på behovet for ekstra midler til sundhedsvæsenet, men uden at anvise nogen finansiering.
Landsstyret har påny overvejet situationen og har valgt at fremsætte et ændringsforslag til Landsstyrets beslutningsforslag nr. 102A af 22. maj 2001.
Ændringsforslaget fremsættes i erkendelse af, at der ikke fra Landstingets udvalg er fremsat ændringsforslag som opfølgning på de tilkendegivelser, der blev fremført fra alle partierne og Kandidatforbundet under 1.behandlingen i Landstinget den 23. maj. Fremsættelsen sker ligeledes på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsudvalget og tilkendegivelser fra Finansudvalget.
Landsstyrets ændringsforslag indebærer, at der sker en samlet nedsættelse af bevillingerne på anlægs- og renoveringsområdet på 46,5 mio. kr. Der er tidligere ved fremsættelsen af beslutningsforslag 102A og 102B foreslået nedsættelse af bevillinger på anlægs- og renoveringsområdet på i alt 8,5 mio. kr. Dette betyder, at der således samlet set er foreslået nedsættelser på i alt 55 mio. kr. på anlægs- og renoveringsområdet.
Disse nedsættelser vedrører i overvejende grad projekter, der er igangsat, men som er blevet forsinket. Dette betyder derfor, at disse projekter forlods skal indprioriteres i forslaget til finanslov for 2002. Da der som udgangspunkt ikke er udisponerede anlægsreserver i 2002 betyder det derfor yderligere forskydninger for andre projekter, når Landsstyret skal færdiggøre sit forslag til finanslov for 2002.
Landsstyret skal på denne baggrund gøre Landstingets medlemmer opmærksom på, at der således bliver begrænsede muligheder for at prioritere nye aktiviteter på anlægs- og renoveringsområdet i forslaget til finanslov for næste år.
De midler, der bliver frigjort ved nedsættelsen af bevillinger for 46,5 mio. kr. foreslår Landsstyret afsat på driftsreserven. De nærmere virkninger af de foreslåede bevillingsændringer fremgår i øvrigt af budgetbidragene, som er vedlagt ændringsforslaget.
I budgetbidraget til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven er det nævnt, at det forudsættes, at et samlet beløb på 21,5 mio. kr. reserveres til en efterfølgende forhøjelse af bevillingerne til sundhedsvæsenet. Denne forhøjelse forudsættes udmøntet ved en beslutning i Landstingets Finansudvalg.
Som det fremgår af et ændringsforslag til beslutningsforslag FM 2001/102B foreslås driftsreserven nedsat med 3,4 mio. kr. med henblik på finansiering af en tilsvarende udgiftsbevilling til brændstoftilskud.
Samlet indebærer forslagene derfor, at der netto tilføres driftsreserven 21,6 mio. kr. i udisponerede midler. Fremsættelsen af beslutningsforslag 102A af 22. maj betød, at de ikke reserverede beløb på driftsreserven udgjorde 10.938.000 kr. Med den nu foreslåede nettotilførsel på 21,6 mio. kr., vil der således være ca. 32,5 mio. kr. til at dække uforudsete bevillingsbehov i resten af året.
Jeg skal på Landsstyrets vegne oplyse, at dette beløb i overvejende grad vil blive foreslået anvendt til finansiering af udgifter, som må anses for uafviselige. Landsstyret forventer således, at der bl.a. til følgende områder skal finansieres bevillinger på niveauet 20 mio. kr. fra driftsreserven i den resterende del af finansåret 2001:
Videreførelse af Nuuk Værft, dækning af energiprisstigninger i hjemmestyreinstitutioner, stigninger i transportsudgifter for elever i uddannelsessystemet, udgift er i forbindelse med en eventuel privatisering af KNI Pisiffik A/S.
Samlet set er det således muligt, at finansiere merudgifterne til sundhedsvæsenet og fiskeriet her i 2001. Men det sker som sagt ved at udsætte anlægsarbejder fra 2001 til 2002 og det er dermed en midlertidig løsning.
Derudover skal jeg også fremhæve, at vi på driften skubber et problem foran os, som skal løses i forslaget til finanslov for 2002, nemlig merudgifter til drift af sundhedsvæsenet på niveauet 70 mio. kr. om året. Det betyder, at Landsstyret og Landstinget står foran store finansielle udfordringer, som skal løses på efterårssamlingen, og som kræver enten besparelser på andre områder eller forøgelse af Landskassens indtægter. Samtidig er der tegn på, at indtjeningen falder i fiskeriet og fiskeindustrien. Dette vil også bidrage til at begrænse råderummet og dermed mulighederne for nemme løsninger på de finanspolitiske problemer.
Med disse bemærkninger vil jge herefter overlade beslutningsforslaget og ændringsforslaget hertil, til den endelige behandling i Landstinget.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut efter nøje at have vurderet det fremlagte materiale følgende bemærkninger til nærværende forslag med beslutningsforslag og ændringsforslag.
Fra Siumut er vi glade for, at vores bemærkninger under 1.behandlingen er blevet hørt i stort omfang, ligesom vi er glade for, at det udvalg, som har behandlet sagen trods den korte tidsfrist har kunnet nå at udarbejde betænkning til forslagene.
Siumut er vidende om, at man i sådanne sager, hvor man må tilsidesætte Landstingets forretningsorden, hvor man ofte kan komme ud for en uenighed, men vi har et ansvar her i Landstinget, hvorfor vi fra Siumuts side under 1.behandlingen udtalte, at vi ville arbejde på baggrund af det ansvar, vi har her i Landstinget, hvilket vi da også har gjort.
Ved Landsstyrets nærværende ændringsforslag undgår man de foreslåede besparelser inden for sundhedsområdet på omkring 21,5 mio. kr. Og hvis dette godtages af Landstinget vil der blive givet mulighed for, at de mange på ventelisten inden for sundhedsvæsenet kan blive behandlet, at man kan fortsætte de igangsatte uddannelsesaktiviteter inden for sundhedsvæsenet, ligesom man også sikrer medarbejdersituatioen på landets landklinikker, ligesom der udvikles principper for den fremtidige telemedicin, ligesom også den igangsatte reform inden for sundhedsområdet kan fortsætte.
Fra Siumut forstår vi, at man henter pengene i de afsatte midler til anlæg og at vi således får et problem med at justere finanslovsforslaget til efteråret, men at Landsstyret vil udarbejde forslag til og det vil vi selvfølgelig arbejde aktivt i fra Siumuts side.
Vi vil fra Siumuts side stemme for Landsstyrets ændringsforslag. Selvfølgelig havde det bedste været, hvis vi havde løst sundhedsvæsenets problemer i et nu, således at vi havde kunnet få de nødvendige midler, men henset til vort lands økonomiske situation i dag, så mener vi, at den ordning, som man nu har forslaget, at den hidtil er den bedste løsninger givet de faktiske forhold, hvis Landstingets flertal går ind for dette.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumuts side udtale vores tak til alle dem, vi har samarbejdet med og ønsker Landsstyret og de ansatte i sundhedsvæsenet god vind fremover og god arbejdslyst.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassuts side foreslået Landsstyrets ændringsforslag således, at sundhedsvæsenet får en ekstrabevilling på 47 mio. kr. Og vi har allerede under 1.behandlingen udtalt, at vi vil støtte dette forslag.
I forbindelse med Landsstyrets ændringsforslag, efter hvad vi forstår, så foreslår man også, at konto 20.11.50 også får driftsreserven -, hvoraf de 21,5 mio. kr. bevilges til sundhedsområdet efter godkendelse fra finansloven.
Vi skal fra Atassut udtale, at vi fuldt ud går ind for en bevilling på, at vi fuldt ud går ind for de 21,5 mio. kr., da vi under 1.behandlingen af nærværende forslag udtalte, at man pga. mangel på driftsmidler i sundhedsvæsenet, at man ikke må stoppe de igangsatte arbejder og som andre tiltag, og at vi ikke på nogen måde kunne acceptere dette.
Ligesom vi er parate til at vende tilbage til spørgsmålet, når de nødvendige undersøgelser og overvejelser var foretaget af de relevante instanser.
På baggrund af Sundhedsudvalgets undersøgelser, så er det nødvendigt, at man bevilger sundhedsvæsenet med de nødvendige midler, hvorfor vi fra Atassuts side har taget stilling ud fra disse oplysninger.
Vi vil således fra Atassut stemme for, at Sundhedsvæsenet får de 47 mio. kr. oveni, at der til driftsmidler afsættes 21,5 mio. kr., der skal bruges inden for sundhedsvæsenet.
Vi sagde under 1.behandlingen, at vi ikke kunne gå ind for en generel nedsættelse af driftsreserven. Vi vil derfor anbefale, at man inden vedtagelsen stopper mødet, således at finansudvalget får mulighed til at mødes og drøfte dette ændringsforslag, hvor man i sidste øjeblik er fremkommet med en ekstrabevillingsforslag på 20 mio. kr., som er blevet fremsat af Landsstyret, som f.eks. en bevilling til værftet i Nuuk, mulige ....ved privatiseringen af KNI Pisiffik A/S osv.
Med disse ord vil vi foreslå, at vi midlertidigt stopper mødet, når alle ordførerne har fremsat deres indlæg, således at finansudvalget kan behandle forslaget om bevilling på de 20 mio. kr.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret har mellem forslagets 1. og 2.behandling lavet et ændrinsforslag.
Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil følgernde være en omrokering af midler fra anlægs- og renoveringsområdet for 2001 til hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven, ansøgningen udgør 46,5 mio. kr. Landsstyrets ændringsforslag indeholder 21,5 mio. kr., som er en forhøjelse af bevillingen til sundhedsvæsenet, som almindeligvis vil blive bevilget i årets løb efter godkendelse i Finansudvalget.
Idet Inuit Ataqatigiit henviser til vore bemærkninger under 1.behandlingen og med tanke på debatten her i denne sal, vil vi vurdere Landsstyrets ændringsforslag som en imødekommelse af partiernes ønsker inklusive Inuit Ataqagitiits.
Inuit Ataqatigiit kræver, at der ikke sker besparelser på disse områder: Paarisa, kurser til medarbejderne, ikke mindst i forhold til de grønlandsksprogede, ansatte på de lokale sundhedsvæsener og på tandklinikkerne. I tillæg kan vi ikke acceptere væsentlige forlængelser af ventelisterne, hvorfor vi skal anmode om, at de kirurgiske behandlinger fortsætter på Dronning Ingrids Hospital, Rigshospitalet og Hamlet. Og vi anmoder om, at den videre udvikling af brugen af Telemedicin fortsættes.
Desuden har Inuit Ataqatigiit anmodet Landsstyret om, at vurdere om enkelte aktiviteter kan finansieres via fonde, f.eks. arbejdet omkring elektronisk journalføring af patienter med EDB.
Vi skal endnu engang fra Inuit Ataqatigiit acceptere en flytning af 21,5 mio. kr. til hovedkonto 20.11.50 til brug i sundhedsvæsenet. Vi gør dette efter en vurdering af, hvorfra midlerne skal hentes.
Når man lægger bidraget til sundhedsvæsenet (21,5 mio. kr.) sammen med bidraget til brændstof (3,4 mio. kr.), udgør resten 21,6 mio. kr.
Vi accepterer således, at der tilføres 21,6 mio. kr. til driftsreserven, ligesom vi også accepterer, at disse midler bruges til opgaver, som ikke er fastlagt på forhånd. På denne måde vil der i tillæg til tilførslen under 1.behandlingen være en driftsreserve på 32,5 mio. kr.
Men vi bemærker, at Landsstyret allerede har signaleret, at der vil være behov til dækning af forskellige opgaver. Og vi er glade for, fordi Landsstyret allerede har informeret om hvilke områder, man bør være parat overfor.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi tilslutter os beslutningsforslaget fra 1.behandlingen med det dertilhørende ændringsforslag fra Landsstyet i dag.
På denne måde tilføres hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven 54,3 mio. kr. Deraf er 21,5 mio. kr. adresseret til sundhedsvæsenet og som vil blive udmøntet i løbet af året efter godkendelse fra Finansudvalget.
På denne måde vil Sundhedsvæsenet nu direkte blive tilført 46,6 mio. kr., hvorefter der i resten af året kan tilføres 21,5 mio. kr. - sammenlagt 68,1 mio. kr.
På denne måde er hovedkonto 20.11.50 blevet tilført midler med udgangspunkt i beregningen af merindtægter og ved nedsættelse af bevillingerne på anlægs- og renoveringsområdet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det skal lige bemærkes, at opfordringen om midlertidig stop for mødet skal jeg kommentere lidt senere.
Vi har følgende bemærkninger vedr. beslutningsforslag om genopretning af Driftsreserven og ansøgning om ekstrabevillinger til sundhedsvæsenet med henvisning til vores bemærkninger under 1.behandlingen.
Nu må vi alle sammen erkende inklusive Landsstyret, at vi har meget svært ved at fastholde en stram økonomisk politik, især mht. bevillingerne til sundhedsvæsenet, som bliver overskredet fra år til år.
Hvis vi ikke gør det, så vil det fortsat ikke være til gavn for driften af sundhedsvæsenet, hvis altså vi skal godkende besparelsesforslag, der er kommet fra Landsstyret. Hvis vi skal godkende besparelser hvad angår Paarisa og andet forebyggende arbejde, så vil disse initiativer yderligere blive forsinket. Hvis vi stopper igen for ansættelse af læger, så vil lægemanglen blive større.
Hvis uddannelsesinitiativerne inden for sundhedsvæsenet bliver yderligere ramt, så vil det også få konsekvenser for hjemmehørende. Vi må også erkende, at patientventelisten bliver længere og længere med meget negative konsekvenser, derfor vil vi fuldt ud støtte sundhedsudvalgets udtalelser. Der er 80 mio. kr., som der er behov for og som skal bevilges. Hvis vi ikke gør det, så vil vi være med til at konsekvenserne for sundhedsvæsenet bliver værre.
Og endnu engang skal vi anmode en bedre styring inden for sundhedsvæsenet. Vi vil ikke konkret pege på bestemte personer og hvem der er skyld i sådan form for en styring, men vi må erkende, at der en dårlig planlægning og en dårlig budgetlægning m.m., der er skyld disse forhold og de ansvarlige må selv melde sig.
Idet Landstinget ikke alene kan drages til ansvar for disse underskud og merforbrug. Landstinget samles jo kun to gange om året og kan slet ikke følge med i den daglige drift.
Vi skal her fra Kandidatforbundet understrege, at vi alle sammen er bekendt med, at vi her i Tinget melder ud om vores medansvar, men at vi samtidig er bekendt med, som sagt af de forskellige direktorater og landsstyreområder er blevet pålagt om en bedre økonomisk styring.
Vi har fra Kandidatforbundet ellers regnet med, at der er sket en mere ligelig fordeling af midlerne, således at de manglende beløb kan fremskaffes.
Det vi i Kandidatforbundet mener, at anlægsmidlerne kan nedsættes med omkring 100 mio. kr. fra næste år, således at beløbet er tilpasset kapaciteten inden for byggesektoren.
Hvis vi ser på uforbrugte midler fra 1995 til 2000, så kan vi se, at anlægsmidlerne i 1995 har været 595 mio. kr., i 1996 546 mio. kr., 1997 637 mio. kr., i 1998 707 mio. kr., i 1999 592 mio. kr. og i 2000 593 mio. kr.
De uforbrugte midler i disse år andrager således i 1996 92 mio. kr., 1997 189 mio. kr., i 1998 andrager beløbet på 5 mio. kr., i 1999 77 mio. kr. og sidste år i 2000 148 mio. kr. - altså i uforbrugte midler inden for anlægssektoren.
Herved kan man se, at man nemt kan fastsætte anlægsmidlerne til omkring 700 mio. kr. i stedet for 800 mio. kr. uden yderligere konsekvenser for anlægsområdet. Bl.a. ved bedre koordinering og planlægning og ikke mindst i samarbejde med kommunerne kan vi planlægge og derfor mener vi, at vi kan finde en løsning, der kan være tilfredsstillende for alle.
Og til sidst skal vi anføre, eftersom der er behov for betydelige beløb, nemlig fordi vi bl.a. snakker om 1,2 mia. kr. inklusive børneskolen og renoveringer inden for havneanlæg på 300 mio. kr., så vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at anlæggelsen af universitetsparken, som til den tid vil komme til at koste 200 mio. kr. bliver udskudt, således at vi har råd til renovering inden for børneskoleområdet.
Med disse bemærkninger går vi ind for Sundhedsudvalgets betænkning.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vi har to punkter i dag, som i den ene har vi taget hul på. Da så oplæggene kom frem, så kom jeg til at tænke vores rige tante, idet Landsstyremedlemmet for Økonomi har distraheret mig så meget, nemlig fordi det for et par dage siden snakkede om en stram økonomisk eller en stram økonomisk styring.
Det er det jeg har henholdt mig til, men her i disse punkter siger jeg, at stemmen er blevet anderledes, nemlig at de er ved at bevilge ikke ubetydelige midler. Jeg er helt utilfreds med Udvalgets arbejde. Vi uddelegerer arbejdet for at få en tilfredsstillende resultat.
Udvalgets arbejde har lige som været uden resultat, hvor de så har overladt sagen til Landstinget. Jeg vil også lige som Atassut anbefale, at vi foreløbig stopper mødeaktiviteterne her og giver udvalget tid til at arbejde videre med sagen.
Jeg har ellers lavet mit indlæg på baggrund af en betænkning fra Udvalgene, men pludselig så har Landsstyret udmeldt med yderligere behov for midler, det er derfor, at jeg har sagt i begyndelsen vi lige som har at gøre med en rig tante.
Det er måske lige som om, at jeg har henholdt mig til i større grad Landsstyrets oplæg. Jeg skal ikke - jeg vil godt sige, at vi for en gangs skyld kan sige, at vi altså vi vælger de samlede beløb, der er behov for, i stedet for at bevilge tillægsbevillinger. Mht. sundhedsvæsenet så mener jeg, at det er menneskeligt at være ensom, men på den anden side skal man også se på den økonomiske side af sagen.
Med henvisning til budgetloven, så har Landsstyret henholdt sig til denne lov, det er lige som om, at udvalgene har prøvet på at støtte denne tankegang. Det er derfor, at jeg har tænkt på, at - ud fra de sidste forekomne oplæg, så konstaterer, at der er yderligere behov for 40,6 mio. kr., dog med henvisning til den reducerede beløb inden for driftsreserven. Jeg vil blot gentage, at vi hvert år tager sundhedsvæsenets overforbrug til debat her.
Det er lige som om, at der ikke er nogen vilje til at skulle komme frem til realistiske løsningsmodeller. Alligevel vil jeg sige eller mht. landets økonomi, så vil jeg opfordre til at man ikke opfordrer sundhedsvæsenet til at overskride bevillingerne hvert år. Jeg har ellers mere at sige i denne sammenhæng.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Det er klart, at med henvisning til de faldne bemærkninger under 1.behandlingen, så er det lige som om, at der er tilslutning til de oplæg, vi har fremsat her.
Det beløb, vi er ved at bevilge, det er 69 mio. kr. til sundhedsvæsenet, der reelt manger 80 mio. kr. og som sagt fra Inuit Ataqatigiits ordfører, hvis vi - så vil de gerne have undersøgt om vi evt. kan bruge edb mht. ventelisterne, lige som dengang vi har brugt systemet i forbindelse med anskaffelse af scannere, har vi brugt eksterne midler.
Fra forskellige ordførere kom det frem, at Landstinget har taget sagen alvorligt og vil være med til arbejdet, de konstaterer med taknemmelighed fra Landsstyret mht. det personale, der er inden for sundhedsvæsenet. Dem skal vi prøve på at fastholde. Vi skal fastholde de nuværende kvaliteter inden for tandplejen, bl.a. mht. børnene og hvad angår - og vi har jo været igennem reformen inden for sundhedsvæsenet, fordi det er det, der skal danne grundlag for et mere stabilt servicering inden for sundhedsvæsenet.
70 mio. kr. det er en forbedring på 47 mio. kr. Selvom vi ikke kom op på 80 mio. kr. Atassuts ordfører henviser til deres bemærkninger fra 1.behandlingen og under 1.behandlingen sagde Atassuts ordfører, at driftsreserven, at vi skal være påpasselige med at tilføre midlerne til driftsreserven uafbrudt. Mht. ønsket om, at sagen endnu engang overgår til udvalgsbehandling i denne forbindelse skal jeg anføre, som sagt fra Landsstyret hvad angår Nuuk Værft, så har Landstinget fastsat en ramme frem til 1.juni, det er en periode, vi har bevillinger til, men sagsbehandlingen er endnu ikke tilendebragt.
Hvis dette værft ikke skal stoppe, så må Hjemmestyret yde et tilskud på 6 eller 7 mio. kr. for resten af året.
Vi har haft falske forhåbninger mht. Nuuk Værft. Mht transport af patienter og med henvisning til stigningen i billetpriserne. Vi har i Landsstyret prøvet på at tage disse her hensyn med - altså vi må huske på, at vi ikke skal glemme de studerende, som også har behov for disse rejsemidler.
Det er derfor, at vi ønsker, at man går ind for vores ændringsforslag, nemlig fordi vi skal omrokere en del af anlægsmidlerne til driftsreserven. Landsstyret kan først få brugt midlerne i driftsreserven, når først finansudvalget har godkendt det. Det er ikke en beslutning, der skal tages af mig selv, det er partierne, der selv skal bestemme det. Det er derfor, at jeg opfordrer til at Atassut tænker over det.
Inuit Ataqatigiit anbefalede at de nuværende 21,5 mio. kr., som vi skal forhøje bevillingerne til 69 mio. kr. og inden for dette beløb kan Landsstyret omrokere. Jeg mener, at det kan være på sin plads. Mht. ventelistepatienterne, der skal behandles på Dronning Ingrids Hospital, hvis de skal have behov for udstyr i forbindelse med kirurgiske indgreb, så kan vi måske formindske antallet af dem, der skal rejse ved at anskaffe disse nye udstyr.
Hvad angår Kandidatforbundet og Otto Steenholdt og deres bemærkninger om de vedvarende overforbrug i sundhedsvæsenet, at medarbejderstaben burde være bedre til at budgetlægningen. Jeg har under samrådet sagt, at det er meget svært at styre sundhedsvæsenet i dets nuværende form.
Hvem, der får hvilke sygdomme, hvordan det kommer til at koste. Det er meget uforudsigeligt. Vi må måske være taknemlige, at vi på et langt tidligere tidspunkt konstaterer, hvilke patienter, der skal kunne behandles.
Og mht. hvilke grænser, der skal være. Det er meget svært. Hvis altså Landstinget siger, at samtlige mennesker, der har behov for behandles, skal behandles uanset priserne, men det er meget svært at skulle tænke den økonomiske side af sagen.
Tidligere var det sådan, at vi ansøger om tillægsbevillinger når der er gået et år. I dag har vi informeret Landstinget om de faktiske forholde og hvilke behov, vi har.
Det koster altså penge at behandle patienter ud fra de faktiske behov og det kan være forklaringen for merforbruget inden for sundhedsvæsenet.
Kandidatforbundet efterlyser, hvem der skal drages til ansvar mht. merforbrug. Skal vi give skylden til samfundet, fordi folk bliver syge eller er det Landsstyret, der er skyld i dette forhold?
Det er - jeg mener derfor ikke, at det er på sin plads at prøve at finde den ansvarlige. Vores sundhedsvæsen er meget anderledes. Man siger, at 1/3 af de 780 mio. kr. bruges til indirekte udgifter, nemlig til transport m.m. Det er altså en sammenligning med udlandet.
I forbindelse med budgetlægningen og bedre budgetlægning, som blev fremført fra Kandidatforbundet, vi konstaterer fra Landsstyret, at mindretallet i sundhedsudvalget har sagt, at de midler, der ansøges, at de er midler, der ikke kan påregnes i forbindelse med fremsættelsen af finansloven for 2001.
Jeg mener, at den form for en påstand ikke er helt på sin plads. Kandidatforbundet har også været inde på, at man kan reducere beløbet til anlægsområdet. Vi snakker om de forskellige behov inden for socialområdet, børneskoleområdet, m.m.
Vi må altså udvide vores kapacitet, uanset om det ligger inden for et direktorat eller inden for et bestemt fagområde. Otto Steenholdt var inde på, om vi er rige eller rig. Som sagt forleden dag, så må vi altså prioritere i forhold til de forbrug, vi skal bruge i år, hvis vi har mange penge, så kan vi bare hente pengene fra kassen.
Derfor skal jeg takke Otto Steenholdt, da han sagde, at han også påmindede om, at vi også har en budgetlov, som vi må fravige i dag.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
På vegne af Landsstyret og medarbejderne i Sundhedsvæsenet, så mener jeg, at det er på sin plads, at sige tak til Landstinget, at Landstinget med forståelse for sundhedsvæsenets problemer vil bevilge flere midler - de nødvendige midler til sundhedsvæsenet.
I september 2000 - sidste år fremsatte vi bl.a. en orientering til Landstinget om oplysninger om sundhedsvæsenets bevillingsbehov for 2001, hvor vi bemærkede, at vi ville komme til at mangle penge i år 2001, hvor vi også meddelte, at hvis vi skal overholde budgettet, så måtte vi også nedsætte servicen inden for sundhedsvæsenet.
Og vores - vi er derfor glad for, at Landstinget har vist stor forståelse for den nuværende budgetproblemer i sundhedsvæsenet og det er jeg meget glad for.
Det har ikke været helt let, at finde en løsning på problemet, men på trods af det, så er jeg glad for, at samtlige tilstedeværende i salen med stor forståelse har fundet - har været vist vilje til at finde løsninger på problemet, som vi nu kan se resultatet af.
Derigennem sikres det, at sundhedsvæsenets gode service kan fortsætte uændret, lige som man også sikrer, at man kan udnytte kapaciteten, ligesom man også kan sikre, at igangsættelsen af initiativer inden for sundhedsvæsenet kan fortsætte, f.eks. medarbejderuddannelser m.m. og ikke mindst er jeg glad for, at man også sikrer, at sundhedsreformen kan fortsætte, ligesom også de forebyggende initiativer inden for sundhedsormådet også kan fortsætte uændret.
Jeg må på Landsstyrets vegne sige, at jeg kan udtale mig, at det er en glæde for mig, at jeg nu kan sige, at forstå, at der har været en større forståelse i Landstinget for hvilke muligheder bevillingerne giver og hvilke muligheder sundhedsvæsenet har for at leve op til de krav, som stilles.
Derfor er det også nødvendigt, at vi med henblik på fremtiden må igangsætte en prioritering - en nødvendig prioriteringsdebat, som vi har efterlyst flere gange.
Jeg mener derfor, at jeg i samarbejde med sundhedsudvalget er gået i gang med dette og vi skal opfordre til, at dette fortsætter.
jeg vil afslutningsvis udtale, at vi allerede har igangsat en øget og strammere styring af brugen af de økonomiske midler inden for sundhedsvæsenet. Jeg siger atter engang mange tak for den store forståelse, som vi har mødt her i Tinget.
Anders Andreassen, formand for Sundhedsudvalge.
Fsva. problemerne inden for sundhedsvæsenet, så for at Landstinget kan få de nødvendige oplysninger, så vil jeg som formand for Sundhedsudvalget spørge om Landsstyret - Sundhedsudvalget har fremsat ønske om et hurtigtarbejdende udvalg, der skal kulegrave problemerne for sundhedsvæsenet.
Det jeg vil spørge Landsstyret om er, hvordan det forholder sig hertil. Og jeg vil her henvise til de bemærkninger, der er faldet i forbindelse med sundhedsudvalgets bemærkninger i forbindelse med nærværende forslag.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi ved alle sammen, at vi har fået en budgetlov og vi ved også, at der står helt klare anvisninger om, hvordan bevillinger til anlægsformål skal styres og bruges.
Man har lovgivning, hvor man selvfølgelig kan finde huller. Måske er der sådanne fsva. al lovgivning. Fsva. de uforbrugte midler til anlægsområdet, så har vi drøftet dette indgående fra vores side og et godt eksempel vil være, at - og i nærværende sammenhæng for ikke så lang tid siden, hvor vi drøftede tillægsbevillingsloven for 2000, der var der 111 mio. kr. - lidt over, som blev bevilget, at de skulle lægges i landskassen eller overføres fra anlægsfonden til landskassen.
Deraf kan man allerede se, at de uforbrugte midler i anlægsfonden kan overføres til landskassen. Det har man allerede skabt præcidens for via godkendelsen af budgetlov.
Det skal ellers være sådan, at de uforbrugte midler i anlægsfonden skulle samles i fonden. Der skulle ellers være 367 mio. kr. i fonden, men vi ved, at beløbet nu er på 256 mio. kr., fordi 111 ,5 mio. kr. er blevet tilbageført til Landskassen.
Det viser, hvor let det er, at kunne overføre midler fra fonden til kassen. Det var derfor, at jeg sagde, at man fra 1995 til 2000 fsva. anlægsmidlerne så har man hvert år brugt omkring 590 mio. kr. til anlægsområdet.
I 1998 blev der brugt lidt over 700 mio. kr., hvor vi overskred budgettet med 5 mio. kr. Hvis vi ser bort fra dette, så har der i alt i de øvrige år været et mindreforbrug på mellem 100 og 190 mio. kr, hvorfor jeg over for Landsstyret vil udtale, at vi gerne vil også vil fremsætte et forslag, der også er en mulighed, da vi ved, at vi har hårdt brug for pengene, som bl.a. til sundhedsvæsenet.
Det er nødvendigt og det er ok med de 69 mio. kr., således at vi kan fortsætte driften uden besparelser og uden at ramme brugerne alt for hårdt, hvorfor man også skal erindre, at man i forbindelse med budgetlægningen af finanslov for næste år, at man også kigger på anlægsområdet, da vi ved, at vi ikke behøver at bevilge mellem 800 og 900 mio. kr., da vi på forhånd ved, at vi ikke kan bruge alle de midler.
Det gennemsnitlige forbrug i gennem de seneste par år er omkring 600 mio. kr., hvorfor jeg stadigvæk gerne vil have, at man er åben overfor denne mulighed, at man kan overføre midler fra denne side her.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jo, Landsstyremedlemmet for Økonomi har bedt om ordet. Ganske kort.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Vedrørende formanden for Sundhedsudvalgets bemærkning, så har vi selvfølgelig fra Landsstyrets side bemærket, som det også blev nævnt under 1.behandlingen, at så blev finansudvalget pålagt en opgave, således at de også hørte finansudvalget i nærværende sag.
Landsstyret har bemærket, at finansudvalget har skrevet til sundhedsudvalget, og at sundhedsudvalget har fremsat en skrivelse til finansudvalget, som er blevet bilagt i betænkningen, men at sundhed eller finansudvalget ikke har taget stilling til sundhedsudvalgets henstilling, da det er fordi, at vi har anset papiret som et internt arbejdsdokument mellem finansudvalget og sundhedsudvalget, men vi skal dog udtale, at vi i Landsstyret er af den opfattelse, at det fsva. sundhedsreformen, at der der er nedsat en del arbejdsgrupper, der skal arbejde med det arbejde og at de opgaver, som sundhedsudvalget efterlyser, at man allerede arbejder med disse inden for de nedsatte arbejdsgrupper, men vi mener, at det må indgå i vort fortsatte arbejde og om det kan blive realiseret. Hvis den allerede på forhånd kan realiseres uden problemer, så er der jo ikke nogle problemer med det.
Jeg siger tak til Anthon Frederiksens problemer, så har det altid været et problem med, at vi har haft uforbrugte anlægsmidler, hvorfor det vedrørende de 111 mio. kr., at vi har et arbejde med det eksterne revision om, hvordan vi løser problemet og det vil selvfølgelig også blive forelagt over for Landstinget.
Et af de problemer med, at indskrænke anlægsvirksomheden er, at den også bør tagekommunernes problemer i hånden, således at hvis vi skal nedlægge al anlægsaktivitet, så er de afsatte bevillinger til anlægsområdet, så skal vi også tage kommunerne i ed, fordi - hvor vi også planlægger ud fra kommunernes ønsker.
Jeg er selvfølgelig glad for fra Landsstyrets side, at Kandidatforbundet gerne vil være med til at løse problemerne.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg bemærker at der ikke er flere, der har bedt om ordet, ligesom vi også bemærker, at Atassut - vi må først tage stilling til Atassuts ønske om, at mødet midlertidigt stoppes inden beslutning, således at finansudvalget kan udarbejde betænkning til vedr. forslaget om tilførelse til driftsmidlerne.
Jeg skal spørge Atassut, om de fastholder ønsket? Vi bliver nødt til at stemme om Atassuts ønske kan godkendes.
Jeg vil anmode dem, som er enig i Atassuts ønske om at rejse sig.
"11"
Er der nogen, der er imod?
"14"
Er der nogen, der har undladt at stemme.
Det er der ikke. Således - der var som sædvanlig en fejl ved optællingen. Jeg vil anmode dem, som har været imod Atassuts ønske om at rejse sig igen.
"19"
Samtlige tilstedeværende har således afgivet deres stemme, således er Atassuts ønske om midlertidig stop for mødet afvist.
Der stemmes først om ændringsforslaget. Ændringsforslaget vedrører beslutningsforslag om genopretning af hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven og ansøgning om ekstrabevillinger til sundhedsvæsenet.
Såfremt Landstingets vedtager ændringsforslaget til herværende punkt, så har beslutningsforslaget og ændringsforslaget til sammen følgende bevillingsmæssige konsekvenser i 2001.
At konto 20.11.50, Driftsreserven tilføres godt 54,3 mio. kr., hvoraf Landsstyret efterfølgende vil søge 21 mio. kr. rokeret til sundhedsvæsenet med godkendelse af Landstingets finansudvalg.
At der umiddelbart tilføres sundhedsvæsenet ca. 46,6 mio. kr. inklusive de reserverede 21,5 mio. kr. på hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven, så vil der således samlet tilføres sundhedsvæsenet ca. 68,1 mio. kr.
At forhøjelsen af Driftsreserven og forøgelsen af bevillingerne til sundhedsvæsenet finansieres ved en forhøjelse af.....med 50,4 mio. kr. og ved nedsættelse af bevillingerne til anlægs- og renoveringsopgaver i 2000 med 50, 5 mio. kr.
De, der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig.
"22"
De, der stemmer i mod ændringsforslaget bedes rejse sig.
"0"
Og derefter vil jeg anmode dem, der hverken stemmer for eller i mod ændringsforslaget om at rejse sig.
Således er ændringsforslaget vedtaget og således er vi også færdige med nærværende punkt.