|
Dagsordenens punkt 08-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, fredag den 25. maj 2001.
Mikael Petersen, formand for Markedsudvalget, Siumut.
Forslag til Landstingsforordning om ændring af
Landstingsforordning om KNI A/S blev efter 1. behandlingen under indeværende
forårssamling henvist til behandling i Markedsudvalget. Udvalget har gennemgået
forslaget og har følgende bemærkninger.
Udvalget har under behandlingen bestået af Landstingsmedlem
Mikael Petersen Siumut som formand, Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen
Mølgaard Inuit Ataqatigiit som næstformand, Landstingsmedlem Tommy Marø Siumut,
Landstingsmedlem Augusta Salling Atassut, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
Kandidatforbundet og endelig Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit som har
deltaget som suppleant under 2 af udvalgets møder.
Som sagt blev forslaget til Landstingsforordning om ændring
af Landstingsforordning om KNI A/S efter 1. behandlingen under nærværende
samling henvist til behandling i Markedsudvalget.
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende
forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget konstaterer, at
følgende er blevet opfordret til at afgive høringssvar: KANUKOKA, SIK.,
Forbrugerrådet, HST, Grønlands Arbejdsgiverforening og Grønlands Erhvervsråd.
Endvidere har Landsstyret den 20. februar 2001 afholdt et seminar vedrørende en
eventuelt privatisering af KNI Pissifik, hvor også Landstingets Markedsudvalg
deltog som blev afholdt i KATUAQ som vi alle ved.
Udvalget har også som et led i sin behandling af forslaget
haft Landsstyreformanden i samråd. Kopi af samrådsindkaldelsen er vedlagt
nærværende betænkning som bilag.
Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget
et notat, hvori der gøres opmærksom på, at der ikke i selve
forordningsforslaget er angivet et helt præcis ikrafttrædelsesdato.
Markedsudvalget finder i lighed med Landstingets Lovteknisk Funktion at et
eksakt tidspunkt for Landstingsforordningens ikrafttræden bør angives i
forordningsforslagets bestemmelser.
Markedsudvalget har konstateret at der ikke er
overensstemmelse mellem den danske og den grønlandske version af
forordningsforslagets § 3A. Markedsudvalget skal opfordre Landsstyret til at
fremsætte ændringsforslag til korrektion heraf.
Forslaget til Landstingsforordning om ændring af
Landstingsforordning om KNI ligger op til at give Landsstyret bemyndigelse til
at godkende salg af aktier i KNI A/S datterselskaber eller godkende disse
selskabers deltagelse i anden virksomheds overtagelse som fusion, spaltning
m.m.
Markedsudvalget erkender i lighed med Landsstyret fordelene
ved at sælge til en strategisk investor. Dette kan bidrage til viden om ledelse
og management, kompetence indenfor IT, udvikling af nye forretningskoncepter,
øget effektivitet samt adgang til et moderne sortiment.
Der er ingen i tvivl om at en moderne detailhandel vil
tilstræbe en fortsat udvikling af virksomheden m.h.p. at optimere virksomhedens
serviceniveau m.h.p. at opfylde kundens præferencer. Dette er en forudsætning
for fortsat at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed og dermed fastholde
eller øge virksomhedens omsætning eller overskud.
Markedsudvalget finder det dog imidlertid påkrævet i
forbindelse med salg af KNI Pisiffik A/S at man sikrer varetagelsen af en række
samfundsmæssige interesser og hensyn. Markedsudvalget ligger stor vægt på, at
lokale investorer i videst mulig omfang sikres mulighed for medejerskab.
Det er således efter Markedsudvalgets opfattelse ønskeligt at aktiemajoriteten ejes af lokale investorer. Landsstyret har lagt op til at Hjemmestyret i en overgangsperiode kan hentage rollen som mindretalsaktionær hvis dette kan bidrage positivt til privatiseringsprocessen.
Landsstyrets Markedsudvalg kan tilslutte sig dette. Det bør
herved tilstræbes, at den restbeholdning af aktier som Hjemmestyret besidder
med tiden overdrages til lokale investorer.
Hjemmestyret bør i denne overgangsperiode tilstræbe at
lokale aktionærer sikres reelt indflydelse gennem aktionæroverenskomsten. Dette
gælder særligt i afgørende spørgsmål, så som salg og køb af aktier, stemmeret i
bestyrelsen, bestyrelsessammensætning, udpegelse af bestyrelsesmedlemmer,
personaleansættelser, personalesammensætninger m.m.
En undersøgelse har vist, at medarbejderne i KNI Pisiffik
A/S er interesseret i at være medejer af deres arbejdsplads. Markedsudvalget
skal opfordre Landsstyret til at sikre, at medarbejderne ikke afskæres i at
erhverve en aktiepost i KNI Pisiffik A/S. Markedsudvalget finder det endvidere
væsentligt at sikre at medarbejdernes karrierermuligheder og adgang til
videreuddannelse i form af kompetencegivende kurser og videreuddannelser ikke
forringes i forbindelse med salg af aktier til udenlandske investorer.
Markedsudvalget ligger derfor betydeligt vægt på
Landsstyreformandens tilsagn om, at Hjemmestyret ved vurdering af eventuelle
købstilbud vil ligge vægt på de nye ejers planer for personaleudvikling,
uddannelse m.m.
Landsstyreformanden har endvidere overfor Markedsudvalget
erklæret, at det er Landsstyrets hensigt at tilkendegive overfor eventuelle
købere, at Hjemmestyret ved vurdering af eventuelle købstilbud vil ligge vægt
på de nye ejers planer for den forretningsmæssige udvikling af Pissifik i
relation til blandt andet prisniveau og sortimenter.
Efter privatisering af KNI Pisiffik A/S vil der kunne indgås
indbyrdes indkøbsaftale mellem KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.
Markedsudvalget skal opfordre Landsstyret til fortsat at søge at sikre
forbrugerne et gunstigt prisniveau i de byer hvor KNI Pisiffik A/S's butikker
bliver overdraget til KNI Pilersuisoq A/S.
Også hvis KNI Pilersuisoq A/S efter en fælles indkøbsaftales
udløb finder det mere hensigtsmæssigt at indgå aftaler om fælles indkøb med
andre virksomheder så bør det tilstræbes at sikre forbrugerne imod
uforholdsmæssige høje priser.
Ud fra den hastige udvikling indenfor detailhandlen og set i
lyset af den stadig større interesse indenfor alle områder og sektorer i
erhvervslivet, så skal Markedsudvalget opfordre Landsstyret til at styrke
Konkurrencenævnet ved at tilføre de ressourcer, således at Konkurrencenævnet
gøre uafhængigt og på den måde kan føre tilsyn. Et Konkurrencenævn som vil være
i stand til at gribe ind, hvis en virksomhed misbruger en markedsdominerende
position. Dette vil medvirke til at man sikrer de grønlandske forbrugere over
hele landet et gunstigt prisniveau.
Landsstyreformanden har under et samråd erklæret, at det er
Landsstyrets hensigt løbende at holde både Markedsudvalget og Finansudvalget
orienteret om udviklingen af privatiseringen af KNI Pisiffik A/S og orientere
både Markedsudvalget, Finansudvalget og Landstinget om indholdet af indgåede
aftaler for derigennem at få den fulde accept af Landstinget for salg af
aktierne. Landsstyreformanden påregner endvidere til Landstingets efterårssamling
af fremkomme med en redegørelse om hvordan privatiseringen af KNI Pisiffik A/S
er forløbet.
Et flertal i Markedsudvalget bestående af Siumut og Atassut
støtter forslaget om at give Landsstyret bemyndigelse til at godkende salg af
aktier i KNI Pissifik A/S. Det samme flertal større endvidere Landsstyrets
forslag om, at man i første omgang sælger KNI A/S's 6 butikker i Qaqortoq,
Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Illulissat som en sammenhængende kæde til
private investorer samt at 4 af KNI A/S's butikker i Narnortalik, Narsaq,
Paamiut og Qasigiannguit bliver overdraget til KNI Pilersuisoq A/S.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut
indstiller på ovennævnte baggrund forslaget til Landstingsforordning om ændring
af Landstingsforordning om KNI A/S til Landstingets vedtagelse.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit
finder ikke at forslagets konsekvenser og alternativer er belyst i et
tilstrækkeligt omfang. Det forelæggende beslutningsgrundlag som det forelægger
ved 1. behandlingen er ikke fyldestgørende som også de afgivne høringssvar
indikerer. Inuit Ataqatigiit mener, at aktiemajoriteten bør forblive i
offentlige hænder.
For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt at
privatiseringsprocessen af de offentlige ejede virksomheder foregår som en
kontrolleret proces. Et salg af 49 % af aktieposten betragter Inuit Ataqatigiit
som det første skridt i en mere langsigtet strategi m.h.p. en forandring af de
grundlæggende strukturer i det grønlandske samfund.
Inuit Ataqatigiit finder det betænkeligt, hvis en strategisk
udenlandsk investor overtager aktiemajoriteten i KNI Pisiffik. Et fremtidigt
delt ejerskab af KNI Pisiffik bør sikre, at der ikke nedlægges arbejdspladser,
at den nuværende uddannelsesindsats samt at opbygningen af servicen overfor
forbrugerne fortsætter.
En fastholdelse af aktiemajoriteten er en sikring mod
kapitaleksport og en forudsætning for Grønlandsk medbestemmelse. Det
foreliggende beslutningsgrundlag belyser ikke i tilstrækkelig omfang ovennævnte
betingelser.
Derfor bemyndiger Inuit Ataqatigiit Landsstyret til en
delvis frasalg af aktierne op til 49 % af aktieposten i KNI A/S.
Et mindretal i udvalget bestående af Kandidatforbundet
finder ikke at Hjemmestyret ikke bør afhænde KNI Pisiffik nu, hvor KNI A/S er
inde i en positiv økonomisk udvikling, og hvor virksomhedens overskud bidrager
til Landskassens. Kandidatforbundet mener ikke at der har været tilstrækkelig
debat blandt befolkningen om en eventuelt privatisering af KNI Pisiffik A/S.
Kandidatforbundet indstiller derfor forslaget til
forkastelse.
Med disse bemærkninger overgiver Landstingets Markedsudvalg
sin betænkning vedrørende Forslag til Landstingsforordning om ændring af
Landstingsforordning om KNI A/S til 2. behandling.
Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
På vegne af Landsstyret skal jeg hermed takke for
Markedsudvalgets grundige betænkning til Forslaget til Landstingsforordning om
ændring af Landstingsforordning om KNI A/S.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at et flertal bestående
at Siumut og Atassut støtter forslaget om at give Landsstyret bemyndigelse til
at godkende salg af aktier i KNI Pisiffik A/S. Det er derimod med beklagelse at
jeg har måtte konstatere, at Inuit Ataqatigiit ikke kan støtte flertallets
indstilling altså at de ikke kan støtte Landsstyrets forslag. Det er min
vurdering, at der ikke er behov for at udskyde sagen yderligere. Som jeg nævnte
i mit forelæggelsesnotat under 1. behandlingen har privatiseringsforslaget sin
rod helt tilbage i den omdannelsesproces som blev indledt på efterårssamlingen
i 1992, hvor det gamle KNI A/S's aktiviteter blev opdelt i de kommercielle og
samfundsmæssige opgaver.
Det er nu vi skal tage de næste skridt, hvis vi ønsker at
følge op på de langsigtede målsætninger som vi i fællesskab tilsluttede os, da
vi sidste år vedtog den strukturpolitiske handlingsplan.
Til Kandidatforbundet skal jeg udtale, at når man tilslutter
sig at privatisere, så skal man netop gøre det når det går godt, for dermed at
få en ordentlig pris for virksomheden.
Jeg har bemærket at et flertal af Markedsudvalgets medlemmer
ligesom Landsstyret finder, at der vil være en række fordele ved, at sælge til
nogle der i forvejen er i branchen d.v.s. de store købmandskæder eller som vi i
stigende grad kalder det strategiske investorer. Jeg er enig med
Markedsudvalgets flertal i, at de strategiske investorer kan tilføre en masse,
så som en større samlet indkøbsvolumen, og dermed større indkøbsrabatter, tilførsel
af nye forretningskoncepter, opdateret viden og kompetence indenfor IT,
forbedrede videreuddannelsesmuligheder for medarbejderne m.m.
Til Udvalgets ønske om, at Landsstyret i videst mulig omfang
skal søge, at sikre et lokalt medejerskab vil jeg sige, at Landsstyret ligger
stor vægt på den lokale deltagelse både for så vidt angår erhvervsdrivende som
medarbejdere. Og vi vil prioritere dette højt når vi ser på de indkomne
købstilbud. Og Landsstyret har netop af denne grund undersøgt den indenlandske investeringsinteresse
i den første halvdel af år 2001. De foreløbige undersøgelser viser, at det vil
være vanskeligt at finde tilstrækkelig mange lokale investorer til at de kan
erhverve majoriteten. Men det skal ikke forhindre os i, at inddrage så mange lokale
som muligt.
Den mulige sammensætning af en ny ejerskab afhænger entydigt
af de tilbud vi forhåbentlig modtager fra de forskellige investorer. Det er
således ikke muligt på forhånd at stille krav om at forskellige investorer skal
eje så og så mange procent af virksomheden. Tilkendegivelser af denne art vil
ikke bidrage til investeringslysten hos mulige købere - tværtimod.
Det er derfor Landsstyrets hensigt, at vurdere de mulige
tilbud og på denne baggrund tage stilling til hvilke kombinationsmuligheder der
er når er nyt ejerhold eventuelt skal sammensættes.
Og som sagt, så vil Landsstyret i den forbindelse prioritere
lokalt medejerskab højt. Markedsudvalget finder det vigtigt, at vurdere de
mulige tilbud og på denne baggrund tage stilling til hvilke
kombinationsmuligheder der er når et nyt ejerhold eventuelt skal sammensættes.
Markedsudvalget finder det vigtigt, at medarbejderne fortsat har gode
karrieremuligheder og adgang til videreuddannelse, ligesom udvalget har
bemærket mit tilsagn om, at vi vil ligge vægt på de nye ejeres planer for den
forretningsmæssige udvikling af Pisiffik.
Jeg har endvidere bemærket, at Markedsudvalget finder det
væsentligt, at lokale aktionærer sikres reelt indflydelse igennem en
aktionæroverenskomst. Det er Landsstyrets oplæg, at der ved en privatisering
skal indgå en fælles indkøbsaftale mellem Pilersuisoq og Pisiffik, så begge
selskaber kan opnå indkøbsaftaler og rabatter som er mindst lige så gunstige
som de er i dag. Dette forhold kan eventuelt reguleres i en aktionæroverenskomst
såfremt Hjemmestyret beholder en ejerandel i virksomheden.
Landsstyret ligger endvidere vægt på, at Pisiffik's
personale også i fremtiden får gode uddannelse og karrieremuligheder. Dette er
en af årsagerne til, at Landsstyret finder det væsentligt at kunne inddrage
større supermarkedskæder eller grosistvirksomheder i ejerkredsen. Succesfulde
supermarkedskæder prioriterer som hovedregel uddannelse og udvikling af
medarbejderne højt, idet det er en af nøgleforudsætningerne for at klare sig i
konkurrencen.
Det er dog vigtigt at også at gøre sig klart. at det vil
være særdeles uhensigtsmæssigt at fastlægge betingelser af denne art på
forhånd. Det er Landsstyrets vurdering at hvis man opstillede en række
restriktive krav til forretningsdriften ud over hvad der kende fra andre lande,
så vil investeringslysten hos mulige købere af virksomheden påvirkes særdeles
negativt. Eller med andre ord, så vil det i så fald være næsten umuligt at
privatisere virksomheden.
Indgåelse af en eventuelt aktionæroverenskomst må således
afvente forløbet af salgsforhandlingerne. Det er Landsstyrets hensigt at
forinden der indgås aftaler at orientere Markedsudvalget og Finansudvalget om
indholdet af dette.
Jeg skal takke for bemærkningerne omkring Konkurrencenævnet.
Landsstyret er enig i behovet for en styrkelse af Nævnet, og det er vores
hensigt, at gennemføre de nødvendige tiltag til en sådan styrkelse i
forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2002.
I henhold Markedsudvalgets betænkning har Landsstyret
udarbejdet et ændringsforslag som bl.a. præciserer, at loven træder i kraft 1.
juli 2001.
Afslutningsvis skal jeg endnu engang takke for den positive
tilslutning til forslaget fra flertallet af Markedsudvalgets medlemmer.
Så går vi over til partiordførerne. Først er det Tommy Marø,
Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Tak. Efter at vi i Siumut har vurderet Markedsudvalgets
betænkning og Landsstyrets svarnotat har vi følgende bemærkninger.
Inden 2. behandlingen af Landstingsforordning om ændring af
Landstingsforordning om KNI A/S kan vi i Siumut vurdere at Markedsudvalget har
behandlet forslaget omhyggeligt. Der skal ikke herske tvivl om, at KNI i det
daglige kører godt, at den har engagerede medarbejdere, og vi mener at det er
en korrekt beslutning, at flertallet af Markedsudvalget nu anser tiden for at
være inde til at sælge 6 store butikker til private.
Herigennem kan vi også nære større håb om, at Pilersuisoq
der endnu skal køres under offentlig regi kan køres sikkert videre økonomisk og
m.h.t. medarbejderne, og dette har også være målet.
Vi har tidligere fra vores side udtalt og lagt vægt på, at
man i de kommende forhandlinger tager udgangspunkt i, at der er muligheder for at
aktiemajoriteten bliver her i Grønland, men at man i forhandlinger også skal og
kan være åbne overfor udenlandske samarbejdspartnere herunder tage hensyn til
grønlandske interesser. Denne mulighed skal være åben ligesom Landsstyret i
deres forelæggelse også har givet udtryk for at de støtter dette.
I Siumut ligger vi altid vægt på at sætte som mål, at
private skal have muligheden uden offentlig majoritet, og således at private
selv står for driften. Vi er ikke modstandere af, at det offentlige kan være
medejere i form af aktier uden at have aktiemajoriteten, men såfremt det er
nødvendigt i opstarten kan de deltage som fødselshjælpere. Når det senere
begynder at være velfungerende så kan aktierne sælges videre til private.
Gennem en privatisering af Pisiffik og gennem en øget drift
af Pilersuisoq samt igennem en større fælles indkøb af varer kan der skabes
bedre mulighed for, at KNI Pilersuisoq i byer og bygder hvor de driver deres
forretninger i fremtiden kan drives endnu bedre
På baggrund af dette er det vores mening, at det er
nødvendigt, at man sikrer sig klausuler i aktionæroverenskomsten.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os flertallet af
udvalgets indstillinger, og skal sige, at vi glæder os til Landsstyrets
redegørelse om forhandlingernes forløb til efteråret. Tak.
Så er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Indledningsvis vil vi gerne takke Landstingets Markedsudvalg
for et godt og solidt arbejde, og vil fremkomme med følgende bemærkninger til
udvalgets betænkning.
Vi vil først overfor Landstingets medlemmer gøre opmærksom
på, at vi henviser til vores bemærkninger under 1. behandlingen af forslaget.
Og vi har med glæde noteret os, at Markedsudvalget i sit videre arbejde også
har taget Atassuts bemærkninger til efterretning.
Atassut finder det vigtigt, at man sikrer muligheden for at
man giver plads til lokale investorer i privatiseringsprocessen. Endvidere er
det også vigtigt, som vi også gav udtryk for i forbindelse med 1. behandlingen
af forslaget, at Hjemmestyret i en overgangsperiode kan være
mindretalsaktionær.
Atassut ligger også stor vægt på, at medarbejderne i
Pisiffik A/S også gives mulighed for at blive medejere ligesom man også sikrer
medarbejdernes muligheder for videreuddannelse i det ikke mindst her i Grønland
vil det altid være af stor betydning at man prioritere højt medarbejdernes
videre udvikling og videreuddannelse indenfor handel og betjening af kunder.
Landsstyreformandens tilsagn til Markedsudvalget om, at han
vil fremlægge en orientering til Landstinget om forløbet af KNI's privatisering
til efteråret tager vi dette til efterretning, og finder at det er vigtigt, at
man fastholder dette.
Vi vil fra Atassut m.h.t. til vores tidligere bemærkninger i
denne sag hermed meddele, at flertallet i Markedsudvalget nemlig Atassut og
Siumut med repræsentanters opfordring og indstilling til at forslaget om at
Landsstyret bemyndiges til at godkende salg af aktier i KNI A/S støtter vi
fuldt ud.
Vi vil derudover endvidere fuldt ud støtte Landsstyreformandens
svarnotat til 2. behandlingen, som er meget i overensstemmelse med vores
synspunkter i Atassut. Andre overskrifter og fælles arrangementer i bestemte
byer om opgavefordeling mellem Pisiffik A/S og Pilersuisoq A/S så vil vi også
fuldt ud også støtte disse som en helhed.
For så vidt angår Landsstyrekoalitionens IA's
mindretalsudtalelser så har vi fra Atassut følgende bemærkninger dertil.
Det er helt utroligt en del af Landsstyrekoalitionen som
ellers sammen har arbejdet for privatisering nu ligesom modarbejdes fra IA's
side, som endda har resulteret i en mindretalsudtalelse som det fremgår af
landstingsudvalgets betænkning i deres mindretalsudtalelse. IA kræver f.eks. at
de 51 % af aktiekapitalen ejes af Hjemmestyret. Hvorfor hvis det skal være sådan,
hvorfor skal vi så privatisere. Hvilke privat investor eller
forretningsdrivende vil investere millionbeløb for at blive styret politisk ?
IA's yderst restriktive politik viser, at Inuit Ataqatigiit
endnu ikke er klar til privatisering selvom de har sat sig det som mål i
henhold til landsstyrekoalitionsaftalerne. Gad vide om de under dette bare har
ønsket fastholdelse af koalitionen ?
Vi vil begrunde vores påstand med, at IA under sin 1.
behandling af sagen entydigt meddelte, at IA støtter Landsstyrets forslag. De
ville kun kræve, at Forslag til Landstingsforordning kun udsattes til
behandling til efterårssamlingen.
Vi har stærkt bemærket os, at IA har meddelt noget helt
anderledes i dag, og det må vurderes derhen at IA i deres politiske handlemåde
samt i deres deltagelse i Landsstyrekoalitionen vakler. Der kan ellers nævnes
flere eksempler, ligesom netop for et par dage siden, da vi behandlede
Landstingsforordningen om eksport af is og vand, så skete der nøjagtigt det
samme. Her tænker vi på budskabet om genvurdering af de mulige investorer efter
5 år.
For så vidt angår Kandidatforbundets modstand mod forslaget
taget vi dette til efterretning og har ikke nogen bemærkning hertil.
Afslutningsvis vil vi til sidst gøre opmærksom på flere spørgsmål, og vi mener, at det er vigtigt, at få præciseret nærmere, at man besvarer følgende spørgsmål af de implicerede:
1. Atassut vurderer, at IA's budskab om delvis
privatisering, at det er nyholdning, og Atassut sætter spørgsmålstegn ved
partiets troværdighed også i Landsstyrekoalitionens sammenhæng, og vi ved
allesammen at man ved Landsstyrekoalition samarbejdet må der ofres engang
imellem.
2. Så udtalte vi ved 1. behandlingen, så udtalte vi helt
klart, at Landsstyrekoalitionens uenighed om KNI, anså vi det som have en
mindre betydning. Man skal ligge mærke til, at Atassut ved sin handling netop
har ville give IA chancen for at rette op på uenigheden i Landsstyrekoalitionen
ligesom Landsstyreformanden også dengang udtalte i samme retning. Men uden at
tage hensyn til disse udtalelser har IA taget et andet skridt. Hvor er
troværdigheden henne ?
Atassut har bemærket sig, at Landsstyreformanden umiddelbart
efter 1. behandlingen helt åbent udtalte til pressen, at han ser sagen som en
alvorlig hændelse, og at den ikke kan bæres i landsstyrekoalitionssammenhæng.
Men Landsstyreformanden udtalte også at IA's bagland har mulighed for at ændre
holdning, og at han håbede at IA ville benytte sig af dette.
Jeg vil gerne vide om Landsstyreformandens stilling i dette
spørgsmål i dag er ændret i forhold til dengang ?
Med disse bemærkninger vil Atassut stemme for, at forslaget
overgår til 3. behandlingen i den nu foreliggende form.
Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Som bekendt har Inuit Ataqatigiit under 1. behandlingen af
nærværende ændringsforslag til Landstingsforordning om KNI A/S og som i
realiteten er en anmodning om, at Landstinget givet Landsstyret bemyndigelse
til helt eller delvis salg af aktierne i KNI Pisiffik A/S ønsket at forslaget
2. og 3. behandling blev udskudt til efterårssamlingen.
Dette ønske har vi fremsat eftersom vi mente at det
foreliggende beslutningsgrundlag som det forelå ved 1. behandlingen ikke var fyldestgørende
nok til at tage stilling under indeværende forårssamling. Risikoen ved
nedlæggelse af arbejdspladser, nedprioritering af den nuværende
uddannelsesindsats, forringet service overfor brugerne, risikoen for
prisforhøjelser samt ikke mindst risikoen for kapitaleksport i særdeleshed ved
frasalg af aktiemajoriteten har vejet tungt i dette ønske fordi Landstinget i
den mellemliggende periode på ca. 4 måneder derved vil få bedre lejlighed til
nøje at vurdere forslagets konsekvenser og eventuelle alternativer.
Dette ønsker er som det vides hverken blevet imødekommet af
et flertal af Markedsudvalget som af Landsstyreformanden som nu her under 2.
behandlingen også udtaler, at der ikke er behov for at udskyde sagen
yderligere.
Det beklager Inuit Ataqatigiit meget og vi er derfor meget
betænkelige ved den hast privatiseringen nu skal gennemføres med.
Da henvises i betænkningen til de afgivne høringssvar som
Markedsudvalget efter 1. behandlingen har fået i kopi fra Landsstyret.
Opmærksomheden skal her henledes på, at disse høringssvar
som man normalt gør i forbindelse med lovgivningsmæssige initiativer i ethvert
demokratisk samfund, hverken kommenteres ellers gøres til genstand for en
stillingtagen fra Markedsudvalgets side.
Det har flertallet Imidlertid ikke ønsket, hvilket Inuit
Ataqatigiit finder sørgeligt. Det beklager vi og må derfor påminde om vort
demokrati i lighed med andre demokratier som vi gerne sammenligner os med -
just slet ikke kan leve uden kritik, tvivl og skeptisk.
Det er også derfor Inuit Ataqatigiit indledningsvis i sin
mindretalsudtalelse har været nødsaget til at henvise til disse afgivne
høringssvar, fordi disse bekræfter at beslutningsgrundlaget endnu er for
spinkelt. Blandt andet påpeges det jo af Grønlands Erhvervsråd, at der ikke er
fremlagt alternative privatiseringsmodeller selvom disse måtte findes.
Derudover påpeges det, at der ikke er gennemført en egentlig
høring, ligesom en samfundsdebat ikke har fundet sted, hvorfor man også fra
Erhvervsrådets side i øvrigt på linie med HST er betænkelige med den hast som
privatiseringen nu skal gennemføres med. Grønlands Erhvervsråd er på det
generelle plan enig i ønsket om en privatisering, men advarer imod den hast det
foregår i.
Specielt omkring Næringsloven fraråder man en ændring på indeværende samling, da der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af medlemmer fra Grønlands Erhvervsråd der forventer at fremkomme med forslag til en ny Næringslov for Grønland til efterårssamlingen.
Derudover frygtes det, at adskillige grønlandske
virksomheders bestyrelser og direktioner på længere sigt etableres uden for
Grønland.
SIK tilkendegiver i forbindelse med deres høringssvar, at de
lægger afgørende vægt på at grønlandske selskaber forbliver i grønlandske
hænder, og at en eventuelt privatisering af Pisiffik må indebære, at
hjemmehørende har en aktiemajoritet i selskabet.
Derudover har Erhvervsdirektoratet efterlyst økonomiske
konsekvenser specielt for KNI Pilersuisoq A/S som direktoratet mener bør være
belyst særskilt.
Inuit Ataqatigiit har tradition for at ønske grundige
høringsrunde. Forud for 2. behandlingen af privatiseringsforslaget vedrørende
KNI A/S har vi derfor ligeledes forsøgt gennem Markedsudvalget, at udstrække
høringen ud til de forskellige forbrugerråd og nævn i de 10 berørte byer der
vil blive omfattet af privatiseringsforslaget ud over den orienteringsrunde som
KNI's egen ledelse også har foretaget.
At dette har vist sig nødvendigt og påkrævet skal se i lyset
af, at det centrale Grønlandske Forbrugerråd ikke havde reageret på den
skriftlige høringsrunde, hvilket er særdeles beklageligt, og at de desto mere
er meget mere nødvendigt, at sende høringsskrivelser ud til de lokale
forbrugerråd og nævn, fordi de har en viden om, at de ligeledes havde
kommentarer og medtilkendegivelser som de gerne så blev overbragt lovgiverne.
Det er ekstra betænkeligt, at selv dette ønske ikke har kunne finde gehør i
flertallet i Markedsudvalget.
Med bl.a. henvisning til ovenstående og vores tidligere
bemærkninger under 1. behandlingen skal Inuit Ataqatigiit derfor meddele, at vi
står fast ved vores mindretalsudtalelse.
Næste ordfører er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Henvisende til vores bemærkninger under 1. behandlingen skal
vi fra Kandidatforbundet med følgende bemærkninger.
Først skal vi fra Kandidatforbundet henføre, at vi ikke kan
gå ind for afgivelse af aktierne i KNI A/S, såfremt man ikke kan sikre sig at
hovedparten af aktierne sikres afhændet til hjemmehørende.
Hvis man skal have denne holdning skal man sikre sig, at
procentsatsen for de her i landet hjemmehørende aktieejere bliver fastsat
således, at hjemmehørende sikres medindflydelse og ansvar.
Fra Kandidatforbundet støtter vi tanken om privatisering, men
kan ikke støtte et hastearbejde med privatiseringen. KNI skal privatiseres med
omtanke, da vi i Kandidatforbundet mener, at man først skal have drøftet
fordele og eventuelle ulemper grundigt igennem inden privatiseringen.
Fra Landsstyret er det anført, at Hjemmestyret ejer 20
aktieselskaber og at nogle af disse ikke går så godt, som eksempel kan nævnes
Royal Greenland som et aktieselskab som det ikke går så godt for. Nævnte
aktieselskaber har en årlig omsætning på over 8 mia. kr., og de har over 6.700
personer beskæftiget.
I forbindelse med arbejdet med privatisering af KNI A/S er
det anført, at hvad angår KNI Pisiffik A/S er det efter erfaringer, at det er
ved det offentliges varetagelse af virksomheder, så viser det sig ofte at
virksomheden i sammenligning med en lignende privat virksomhed udretter mindre
og har for mange beskæftigede.
Fra Kandidatforbundet er vi bange for, at det der er anført
i redegørelsen i forbindelse med privatiseringen kan få uheldige følger for de
nuværende ansatte. Fra Kandidatforbundet vil vi hos Landsstyret i forbindelse
med privatiseringen af KNI A/S om man vil søge at opnå, at antallet af ansatte
bliver bragt ned. Det er jo anført i redegørelsen, at der er for mange ansatte.
I Kandidatforbundet mener vi, at Landsstyret bør søge at sikre, at de
hjemmehørende fortsat er beskæftiget også efter privatisering af virksomheden,
da vi i Kandidatforbundet mener, at der i visse virksomheder kan ansætte
udefrakommende arbejdskraft alt for nemt selvom det indimellem er et spørgsmål
om uddannelsesbaggrund som alligevel ikke medtages når man ansætter
udefrakommende arbejdskraft.
I forbindelse med privatiseringen har vi i Kandidatforbundet
intet at indvende imod, at medarbejderne i KNI kan blive medejere af
virksomheden, men vi har den holdning, at man skal sikre sig, at hjemmehørende
medejere bør være et flertal i den kommende ejerkreds. Ved en sådan
privatisering vil man også opnå et salgpris..., konkurrencemæssig renere
resultat for de byer der ikke har Pisiffik, nemlig Qasigiannguit, Paamiut,
Narsaq og Narnortalik, hvor man har haft en Pisiffik førhen. Hvorfor vil man nu
til at sortere byer med under 2000 indbyggere fra ? Der er måske en opfordring
til at flytte til de større byer ? Her kan vi købe bedre og billigere varer.
Dagliglivet vil blive billigere visse steder, hvor der er Pisiffik.
Ved privatiseringen er det nu mål, at der også findes en
større konkurrence i de større byer. På den måde kan man opnå at priserne kan
blive lavere i de byer hvor der findes Pisiffik. I Kandidatforbundet finder vi
det betænkeligt, at de der bor i yderdistrikterne og byer under 2000
indbyggere, at m.h.t. varesortimentet og hvad angår priserne bliver de
forfordelt.
Vi landstingsmedlemmer ved at der i forbindelse med
vareforsyningen og den prismæssige udjævning, i den forbindelse bevilger
Landstinget på nuværende tidspunkt over 50 mio. kr., ligesom der i
brændstofforsyningen gives tilskud fra overskud fra den pågældende til
billiggørelse af samme i yderdistrikterne.
I Kandidatforbundet er vi betænkelige ved, at man
efterhånden fraviger holdninger om at bære byrderne i fællesskab i hele landet.
Gentagne gange har vi her i Tinget anført, at vort land ikke kan sammenlignes
med andre lande, men selvfølgelig støtter vi tanken om privatisering fra Kandidatforbundet.
Men da vi fra Kandidatforbundet opfordrer Landsstyret til at
man inden privatiseringen arbejder grundigt i helhed med områder der søges
privatiseres finder vi fra Kandidatforbundet ikke som det vigtigste, at det
omhandlende emne bliver købt af et udefrakommende selskab. I Kandidatforbundet
finder vi det at det er overdrevet at bemyndige Landsstyret til at handle med
de højest bydende.
I arbejdet i Landstinget finder vi det fra Kandidatforbundet
det meget vigtigt, at man i forbindelse med afgørelse af sager af betydning for
brugerne bør vurdere fordele og ulemper grundigt inden afgørelsen træffes.
Ved høringen anførte Erhvervsrådet, at tiden ikke er inde
til at afhænde KNI A/S, og i Kandidatforbundet mener vi ikke, at man på
nuværende tidspunkt ikke afhænder virksomheden. Hvordan skal prisen vurderes
for en virksomhed der er så isoleret . . men mener Landsstyret, at virksomheden
bliver mindre værd, såfremt den ikke bliver afhændet nu. Derfor kan vi fra
Kandidatforbundet selvom vi i almindelighed går ind for privatisering, ikke gå
ind for nuværende sag, som den ser ud.
Vores begrundelse for vores holdning er, at virksomheden KNI
A/S vil søges afhændet til den der er højestbydende. Vi ved ikke hvad der sker
med medarbejderskaren, hvis KNI bliver solgt, ligesom konsekvenserne for
brugerne ikke er sikret.
Vil man udkonkurrere de private herved, spørger vi.
Landsstyret må huske på eventuelle konsekvenser i forbindelse med afhændelsen
af KNI. Hvis flertallet bestemmer afhændelse nu, så må Landsstyret samarbejde
med Finansudvalget, og vi mener også at alle disse forhold skal vurdere til
efterårssamlingen.
Med disse bemærkninger kan vi ikke gå ind for afhændelse af
KNI på nuværende tidspunkt, idet man endnu ikke har vurderet eventuelle
konsekvenser bl.a. for medarbejderne. Derfor vil vi fra Kandidatforbundets side
stemme imod forslaget om privatisering af KNI A/S.
Så er det løsgængere Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
M.h.t. udvalgets betænkning skal jeg allerede nu sige, at
jeg er tilfreds med den betænkning. Jeg efterlyser et Landsstyremedlem så
skyldes det, at han er imod forslaget, at et medlem i udvalget det er ham jeg
efterlyser der ikke har underskrevet.
Jeg har i denne forbindelse krævet hvad angår
aktieselskaberne, at vi har aktiemajoriteten her i Grønland. At jeg alligevel
har sagt, at jeg går ind for at vi er medejere, men at majoriteten ligger her i
landet, det vil jeg heller...
M.h.t. Landsstyreformandens besvarelse går jeg fuldt ud ind
for, det er m.h.t. at vi skal vedtage salg af aktier, og jeg har også allerede
fra begyndelsen støttet salg af aktier. Jeg har fremsat et eksempel i den
forbindelse. Hvis vi har alt for mange krav til en køber, så vil det bliver
svært for os at sælge.
Jeg har i 1. behandlingen haft et eksempel m.h.t. salget, at
hvis det objekt man vil sælge ikke går så godt, så vil køberen være
tilbageholdende, men hvis køberen erfarer, at det er et velfungerende
virksomhed, så vil afhændelsen være meget nemmere. Det er nok de samme forhold
der gør sig gældende hvad angår KNI.
Jeg støtter også en eventuelt medejerskab fra det
offentlige, men det skal ikke vare evigt. Når det kommer til at være
velfungerende så skal det offentlige efterhånden trække sig tilbage. Jeg mener,
at det er på tide, at sælge, men uden at kalde tidspunktet for en form for en
tilskyndelse, og jeg skal også komme ind på, at udvalget har fundet det
væsentligt med efteruddannelse for medarbejderne.
Med disse korte bemærkninger skal jeg blot henvise til mit
første ordførerindlæg. Der er blevet nævnt at flertallet i udvalget, at
eventuelle hjemmehørende investorer har været svært at finde, det er det der
gør det svært for mig, nemlig det at man har svært ved at finde disse
investorer.
Jeg henviser til mine bemærkninger ved 1. behandlingen med
disse ord, men beklager at vi har svært ved at finde hjemmehørende investorer.
Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt med
bemærkninger til partiordførerindlæggene.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Et flertal i udvalget Siumut og Atassut og løsgængerens
klare støtte siger jeg tak for, og skal sige, at et flertal i udvalget har
indstillet i overensstemmelse med Landsstyrets ønsker.
Vi har anmodet om en bemyndigelse til salg af aktier, det er
Landsstyret der ønsker en bemyndigelse fra Landstinget til at starte
forhandlinger op, det er vores udgangspunkt i forbindelse med nærværende punkt,
om hvordan principperne skal foregår, som det bl.a. blev påpeget fra Siumut,
Atassut og Otto Steenholdt. Landsstyret vurderer at tiden er inde nu.
I bemærkningerne til de almindelige bemærkninger til
forslaget pkt. 4 i bemærkningerne, så vil jeg gerne tillade mig at læse denne
op, som vil være udgangspunktet for Landsstyrets salg af aktier, ligesom det
foregår i enhver anden forretningsmæssig handel, så skal Landsstyret
selvfølgelig også satse på, at få mest muligt ud af salget, og det fremgår i
bemærkningerne til pkt. 4 i forordningsforslaget, og jeg vil gerne citere det
derfra:
"Landsstyret har bemærket, at for så vidt angår
privatiseringsprocessen så vil Hjemmestyret på den baggrund sikre, at
Hjemmestyret får mest muligt ud af et salg, hvorfor Landsstyret ligger
afgørende vægt på, at et eventuelt salg skal være til gavn for virksomhederne
og forbrugerne på kort og langt sigt igennem en god service, lavere priser,
bedre varerpriser og et øget vareudbud"
Det har allerede været offentligt kendt, hvad Landsstyret
vil have som målsætning i forbindelse med sit salg af aktier, som det fremgår
af bemærkningerne. Hvad er det vi skal med et øget informationsvirksomhed og
høringer, hvad er det der mangler, vi har snakket om det i 1992. Hvad er det
man mangler af oplysninger ? Debatten har pågået sine 1992, og allerede før da
KNI fyldte 250 år og før dengang. Debatten har pågået i en evighed.
Under Statens tid har vi . . lad dog virksomheder der kan
køre selv være selvstændige, hvis vi skal opnå en øget selvstændighed, hvorfor
jeg ikke mener, at der er nogen som helst grundlag for at være betænkelige. Hvis
vi har 6 forretninger som kan køre rentabelt, hvorfor skal vi beholde dem i
vores hænder selvom vi ved at der lige ved siden af ligger en privat butik som
kan køre ?
Vi er ikke i tvivl om, at vi kan få en bedre service ved at
vi sælger de 6 forretninger til private. Vi har langt andre vigtigere ting at
tage os af her i Tinger: Uddannelse, sundhedsvæsenet, det sociale område,
hvorfor vi mener, at tiden nu er inde til, at vi overdrager de ting der kan
drives af private til private.
Siumut ligger i sit ordførerindlæg vægt på, at en eventuelt
privatisering og salg vil have nogle fordele for KNI Pilersuisoq, og at dette
vil være til glæde for bygder og yderdistrikter, og det er en fast del af
nærværende pakke, som også skal høre med, således at Pilersuisoq også styrkes
økonomisk fremover.
Det var nogle præciseringer på hvilke grundlag Landsstyret
vil sælge som det fremgår allerede af de omdelte forklaringer, bemærkninger til
vores lovforslag.
Jeg skal også sige, at hvis forhandlingerne ikke går som vi
forventer, og hvis Landsstyret siger, at det ikke går, så bliver salget
selvfølgelig ikke en realitet. Det må vi alle vide. Vi skal i gang med
forhandlingerne for at sælge KNI Pisiffik, og vil på den baggrund fremlægge en
redegørelse herfor overfor Landstinget.
Vi håber selvfølgelig at salget vil være succesfuldt, men
hvis det ikke går op bliver der selvfølgelig også fremsendt en redegørelse. Men
i forbindelse med Landsstyrets vurderinger er det sådan at et stort flertal
mener, at tiden nu er inde til at sælge KNI, som Otto Steenholdt sagde det, at
hvis vi skal sælge det, så må man også vurdere om det er på rette tid at sælge.
Vi mener, at tiden nu er inde til at sælge, det er ikke for
9 år siden da vi snakkede om privatisering, hvor man havde nogle problemer som
man måtte løse, som man nu er kommet over, hvorfor tiden nu er inde til at
sælge.
Der skal heller ikke herske tvivl om KNI's egne medarbejdere
står bag nærværende ønske om privatisering. Og det er også dem som i
forbindelse med privatiseringen, at vi ikke kan komme uden om disse, men
medarbejderne vil også have en afgørende indflydelse på om viljen til at købe
KNI om hvordan medarbejdernes tarv er. Hvorfor jeg takker for flertallets
støtte til Landsstyrets forslag, og det er jeg meget glad for.
Og det var hvad jeg havde at sige med ganske korte
bemærkninger.
Inden vi går over til næste ordfører skal jeg erindre om, at
der skal ske en afstemning, hvorfor jeg anmoder de medlemmer der ikke er til stede
om at sætte sig på deres pladser. Og inden vi går videre til næste taler så
skal jeg udtale, at ordførerne har 15 minutter til rådighed samlet.
Så er det Mikael Petersen formand for Markedsudvalget.
Mikael Petersen formand for Markedsudvalget, Siumut.
Til de faldne bemærkninger fra partierne vil jeg ikke
undlade at fremkomme med nogle kommentarer, for så vidt angår udvalgets
betænkning, som f.eks. Inuit Ataqatigiits bemærkninger som påpegede visse ting
i udvalgsarbejdet, mens man fra Atassuts side udtrykte ros overfor udvalgets
arbejde, og det er jeg selvfølgelig glad for som udvalgsformand.
Til Kandidatforbundets forskellige bemærkninger vil jeg ikke
kommentere det hele, men blot vil jeg ikke undlade at kommentere dem,
selvfølgelig vil jeg også fremkomme med bemærkninger til den enlige løsgængers
bemærkninger.
Inuit Ataqatigiits ordfører udtalte i sit ordførerindlæg, at
Landsstyret i forbindelse med nærværende sag, at de ikke finde udvalgets
arbejde tilfredsstillende med behandling af høringssvarene, og sagde at
udvalget ikke havde drøftet dette yderligere. Jeg mener, at en sådan bemærkning
fra Inuit Ataqatigiits side er meget overfladisk da jeg skal udtale, at en
sådan bemærkning fra Inuit Ataqatigiits side, og han deltog under 2 af
udvalgets møder, hvor vi også drøftede høringssvarene, hvor pågældende deltog.
Til Landstingets orientering skal jeg oplyse, at i
Markedsudvalget under drøftelse af disse punkter, så begyndte dette allerede
straks efter 1. behandlingen af nærværende forslag, hvor der var et flertal for
forslaget, hvorfor flertallets indstilling fremgår af betænkningen, hvor et
flertal tog Landsstyrets forslag til efterretning, og det var på den baggrund
jeg udarbejdede betænkningen.
Jeg skal præcisere, at man i forbindelse med høringen, at
Inuit Ataqatigiits oprindelige medlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard deltog
foreslog under udvalgsmødet skriftligt, at høringen blev taget om, således at
man hørte lokale SIK-afdelinger m.m. Og at man derudover også hørte de lokale
forbrugernævn, forbrugergrupper lokalt m.m.
Da det forslag blev behandlet deltog Inuit Ataqatigiits
ordfører under Markedsudvalgets møde, og vurderingen var at Landsstyret
allerede havde forhørt sig hos SIK og Forbrugerrådet, og da udvalget allerede
havde svarene, så var der ikke yderligere nødvendigt med yderligere høringer af
lokale grupper m.m.. Og det var et enigt udvalg, der var blevet enig om det, og
det var således mine bemærkninger til Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger
herom.
Jeg vil heller ikke undlade at præcisere at vi i forbindelse
med nærværende arbejde, nemlig så er der tale om et forordningsforslag der
giver Landsstyret bemyndigelse til salg af aktier m.m., således at 6 butikker i
navngivne byer bliver solgt. Det er bemyndigelsen vi har drøftet i udvalget.
Derudover har der været visse krav omkring salg af aktierne
i forbindelse med en aktionæroverenskomst, hvor vi har fremsat forskellige krav
fra Landstinget til aktionæroverenskomsten. Jeg skal derfor bede om, at man
ligger mærke til, at hvis betænkningen skal forstås særskilt, så indstiller et
flertal så går man ind for at Landstingsforordningen vedtages, ligesom et
flertal har stillet visse krav i forbindelse med en aktionæroverenskomst.
Hvordan aktionæroverenskomsten vil komme til at se ud, og om hvordan
Landsstyret skal gebærde sig i de videre forhandlinger, hvis vi sætter os fast
her fra Landstinget om nogle mål, så vil Landsstyret ikke få det bedste
udgangspunkt for at få det bedste ud af deres forhandlinger, hvorfor vi i
forbindelse med aktionæroverenskomsten kun kan anvise, hvilke krav der ønskes
fra Landstingets side. Man kan således ikke binde Landsstyret op, således at de
ikke får mulighed for at privatisere.
Jeg vil også sige, at udvalget ikke har haft lang tid til at
drøfte sagen, men vi har i udvalget vurderet de ting som har været nødvendigt
for at vurdere i denne forbindelse. Markedsudvalget har også tidligere deltaget
i processen, ligesom også udvalget deltog i KNI's seminar om en eventuelt
privatisering af KNI, hvor udvalget allerede dengang blev inddraget i
processen.
Vedrørende nærværende bemyndigelse til salg af aktier, hvis
man går ind for dette, så bør man også stemme for her i denne sal, det skal vi
også huske på.
Inuit Ataqatigiit ordfører kom ind på, som også fremgår af
en mindretalsudtalelse, så fremgår det, at de gerne ser, at man kan sælge op
til 49 % af KNI aktierne. Man går således ind for at Landsstyre4ts bemyndiges
til salg når man går ind for at salg af 49 %, så går man også ind for, at man
bemyndiger til salg af aktierne. Det er min forståelse uanset om, at hvis man
giver en bemyndigelse for at sælge 49 %, så går man også ind for nærværende
forslag.
Man kræver at man i forbindelse med udarbejdelse af en
aktionæroverenskomst, at Landsstyret ikke overstiger de 49 %, det er hvordan
jeg har forstået IA's mindretalsudtalelse.
Derudover til Otto Steenholdts spørgsmål til mig som
formand, så skal jeg udtale vedrørende at der mangler en underskrift fra Tommy
Marø om hvorfor pågældende ikke har underskrevet, så skal jeg blot præcisere,
at så skulle betænkningen have været omdelt senest kl. 12.00 søndag, og inden
da havde vi allerede opnået enighed om betænkningen form, mens mindretallets
indstillinger manglede, altså fra Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit. Hvorfor
vi holdt møde kl. 11.00 i søndags, således at de kunne fremkomme med deres
mindretalsudtalelser, således at betænkningen kunne underskrives før kl. 12.00.
Men Siumuts 2. medlem Tommy Marø deltog ikke under dette
møde, hvorfor pågældende ikke har været i stand til at underskrive, men jeg
skal udtale og præcisere, at Tommy Marø har deltaget i udarbejdelsen af
flertallets indstillinger, og således også står bag flertallet, således er der
ikke nogen ko på isen der.
Med disse bemærkninger mener jeg at kunne sige, at et
flertal her i Landstinget støtter udvalgets betænkning, og at man hilser
udvalgets betænkning med glæde, og det er jeg meget glad for.
Så er det Atassuts ordfører, Daniel Skifte.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Jeg har korte bemærkninger til Landsstyreformandens og
partiordførernes bemærkninger. Først til Landsstyreformanden, og hans
bemærkninger går jeg fuldt ud ind for, og som er en understregning af det
allerede sagte.
Som eksempel har vi også drøftet det materiale som jeg
fremviser her. Det er et materiale som er omdelt allerede den 10. april. M.h.t.
de bemærkninger vi har hørt i salen, det er ligesom om at man vil sætte
borgerne i en vis stemning, det vil jeg kommentere nærmere senere hen.
M.h.t. Siumuts udtalelse, dem går jeg fuldt ud ind for, og
har ingen yderligere bemærkninger. Hvad angår Inuit Ataqatigiits så har vi
visse punkter som vi vil kommentere. Man er utilfreds med den nuværende
information, det vil jeg tage til efterretning, det kan godt være tilfældet,
men som allerede sagt så omdannede man første gang KNI i 1992, og det der
bliver sagt i 1985, det vil jeg ikke komme ind på.
Men m.h.t. den information der er foregået blandt andet fra
Landsstyrets side og KNI's side, det er skidt, hvor man i fjor indhentede
yderligere information, da man ikke var tilfreds med den daværende information.
M.h.t. markedet og markedsbetingelser, og som allerede
fremkommer i det omdelte materiale, hvis man altså ikke forud har behandlet
disse spørgsmål, så vil det være svært for en, det er derfor at jeg er glad for
en nærmere uddybning af emnet. Alligevel skal jeg anføre, at
informationsarbejdet kan være tilfredsstillende for nogle og ikke
tilfredsstillende for nogle. Som eksempel skal jeg nævne, at det der bliver
sagt fra Kandidatforbundet, nemlig at KNI er til salg, at hvis vi skal bruge
denne talerstol til at sige sådan, så misinformere. KNI er ikke til salg, det
er en del af KNI Pisiffik A/S i nogle byer der søges privatiseret.
Jeg konstaterer også at løsgængeren Otto Steenholdt støtter
forslaget og det er Atassut glad for, da jeg mener at det er på sin plads, at
nævne til sidste, at vi ikke må glemme, at man i de senere år er det kommet
frem, at Grønlands økonomi ligesom har været stillestående, der har ikke været
vækst i økonomien det er der blevet sagt flere gange.
Som en vækstfaktor skal nævnes, at det derfor er meget
væsentligt at privatisere i stedet for at udskyde det hele, ligesom det er
blevet sagt fra Kandidatforbundet, at vi tidligere har haft store virksomheder
- aktieselskaber, jeg mener at vi ikke kan opnå en større omsætning her i
landet,, hvis vi ikke gør noget.
Hvis vi opnår en vækst i økonomien, så skal ikke kun det
offentlige men også de private næringsdrivende være med indenfor handel,
fiskeri m.m. Det er disse faktorer, der skal være centrum i bestræbelserne på
at opnå vækst i økonomien. Tak.
Dernæst er det Landsstyremedlemmet Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Det kan måske ikke undre nogen, hvad angår status i Landstinget,
at vi endnu ikke set de penge, vi eventuelt kan bruge her. Landsstyreformanden
har været inde på, at vi skal afvente konsekvenserne af forhandlingerne til
efterårssamlingen.
Jeg vil som Landsstyremedlem for Økonomi finde det
væsentligt, at man allerede nu, at partierne tænker over, hvad vi eventuelt kan
bruge de eventuelle indtægter, vi kan opnå. Vi skal bestræbe os på, at
stabilisere søjler i landets vigtigste erhverv her.
Bl.a. med henvisning til Royal Greenland og Nuka A/S, det er
disse, der skal danne grundlaget for vedligeholdelsen bl.a. af vore ....her i
landet, og derudover skal så vores fiskerisektor og produktionssektor danne
grundlaget for eller være den bærende element i landets økonomi.
Og hvis vi skal - så skal vi også kunne allerede nu tænke
på, at bruge en del af midlerne til landbaserede erhverv, uden at skulle tænke
på fiskerierhvervet.
Jeg anbefaler derfor, at partierne allerede nu tænker over
de udmeldinger, der er kommet fra Landsstyret.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Her i 2.behandlingen, så har vi meldt ud med vore budskaber
gennem betænkningen. Vi har også klart kommenteret betænkningen. Mht. Atassuts
ordfører, han afsluttede med flere spørgsmål og sagde klart, at hvad angår
forordningsforslaget, så har Inuit Ataqatigiit ændret deres standpunkt i
forhold til 1.behandlingen og i den forbindelse vil jeg påminde om, at vi under
1.behandlingen den 8. maj, så skal vedkommende nærlæse de ordførerindlæg, vi
havde dengang, og læse hvilke holdninger vi har i Inuit Ataqatigiit, hvis
Atassuts ordfører har glemt det, så vil derfor nogle udpluk fra vores indlæg.
Vi sagde bl.a. at IA kan frygte, at vi kan miste KNI
Pisiffiks samfundsmæssige betydning, hvis vi altså mister aktiemajoriteten til
udlandet. Vi sagde også dengang, at det kan blive dyrt med sådan en
privatisering med bl.a. henvisning til de udmeldinger, vi har fået fra OECD.
Og hvis vi baner vejen for, at de udenlandske investorer får
aktiemajoriteten, så kan det nemt få negative konsekvenser.
Derudover har vi også sagt, at vi vil understrege for at
undgå misforståelser, at afhændelsen af vore aktieselskaber til private, ikke
er et formål i sig selv. I den forbindelse fandt vi det væsentligt, vi ikke
skal privatisere for privatiseringens skyld. Vi skal også klart vide, hvilke
formål vi har.
Med disse bemærkninger til Atassut, så vil jeg også lige fra
Inuit Ataqatigiits side ikke undlade at bemærke, hvad angår
aktionæroverenskomsten. Den kom man på ind på i betænkningen og via IA's
ordfører.
AT vi eventuelt kan sikre samfundets interesser gennem disse
overenskomster. Det er i den forbindelse, vi lige skal påminde om, at selvom vi
er medlemmer af Landstinget, så vil det være meget svært at skulle få indsigt i
disse aktionæreroverenskomster med henvisning til bl.a. Lau Lauritsen A/S og
Eimship i Island.
Dengang var det meget svært. Vi fik med nød og næppe set
disse aktionæroverenskomster. Disse overenskomster var hemmelige, men med nød
og næppe i aftentimerne, så fik vi en redegørelse under lukkede døre, men overenskomsten
dengang blev ikke omdelt.
Det er derfor, at vi skal huske på, at vi også har
erfaringer i denne sammenhæng. Jeg skal også påminde om, at i forbindelse med
Landsstyreformandens svarnotat mht. aktionæroverenskomsterne, der blev udtalt,
at fastlægge betingelser ......
...Det vil være uheldigt, hvis vi altså ikke kan huske det,
der allerede er passeret. Siumuts ordfører var også inde på høringerne. Da man
skal til at udarbejde betænkningen, så sagde man i udvalget, at vi skal bruge
høringerne og tage udpluk af dem med i betænkningen. I første udkast kom de
godt nok med i betænkningens udkast, men flertallet tog dem ud.
Og der blev sagt til mig, at jeg i mine mindretalsudtalelse,
så er man kommet til at bruge disse høringssvar og det har vi gjort.
Her i vores mindretalsudtalelse har vi gentaget os selv. Når
vi udarbejder love og forordninger her i Landstinget, så tager udvalgene disse
høringer med i betragtning i deres arbejde, det er ikke tilfældet her i denne
omgang. Forleden dag snakkede vi om udnyttelsen af is og vand. Hvad skete der i
2.behandlingen? Her har udvalget vurderet at disse høringssvar fra forskellige
instanser i andre sammenhænge gør vi det også.
Men hvad angår KNI A/S, så har man ikke gjort det eller
brugt denne metode. Da vi 1.behandlede emnet den 8. maj, dengang sagde vi her i
salen, hvilken bemyndigelse, der skal være og med henvisning til forslaget til
landstingsforordningen, så håber jeg, at nogen har gennemgået forslaget og
bemærkningerne hertil, nemlig fordi formålet ligger i disse bemærkninger.
Dengang påmindede vi om, hvad angår §3a stk. 2, der har vi påmindet Landstinget om, at tænke over, nemlig fordi det lød således:
"At salg af aktier i KNI-selsk....Fuld eller delvis
afhændelse. Det er med henvisning til dette, at vi henviser til en eventuel
salg af op til 49% af aktierne. Jeg håber også, at de andre partier klart kan
udmelde, hvilke holdninger de har.
Hvis ikke, så kan vi se disse stillingtagender ved
afstemning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til de faldne bemærkninger, så skal jeg blot tilføje vedr.
Atassuts konkrete spørgsmål vedr. Landsstyrekoalitionen, så har jeg bemærket,
at Atassuts ordfører også nævnte dette, så er det rigtigt, at vi har
forskellige vurderinger fra vore partier, men vi har en samlet vurdering i
Landsstyret, hvorfor IA's ordførers bemærkninger må vurderes som ordførerens
egne bemærkninger, som er forskelligt fra Landsstyrets samlede vurderinger, men
vi mener ikke, at det vil være nogen hindring for forslagets videre arbejde, da
vi forventer, at vi i nærværende arbejde i forbindelse med nærværende
bemyndigelse, at vi i de forhandlinger, der skal foregå, at vi også har de
ting, som Johan Lund Olsen har påpeget for øje.
Det er nogle ting, som vi skal være påpasselige med og som
man vil være årvågne over for i forhandlingerne. Uden at komme på dette
yderligere, så er det sådan, at vi fra vores side, så har vi ikke nogle
problemer mht. dette i Landsstyrekoalitionen, men Siumut lægger selvfølgelig
vægt på, at vi ikke ønsker, at vi ser sådanne ting fremover igen. Det er blot
en præcisering, men det er ikke de store problemer her i forbindelse med
nærværende sag, da Landsstyret er samlet omkring denne.
Til Otto Steenholdt vil jeg sige, at fsva. fremmede
investorer, så er man åbne over for dette, men udgangspunktet må være, at vi
for så vidt muligt i første omgang undersøger mulighederne for lokale
investorer, bl.a. ved, at medarbejderne får muligheder for at købe aktier bl.a.
Derudover - hvis vi kigger på denne sal, hvis vi kigger på
det hele, hvis vi ser bort fra vandet, så alt de ting, vi ser i denne sal er
indført ude fra, hvorfor vi har et stort samhandel med udlandet, som vi bør
være årvågen over for, hvorfor vi ikke må lukke af for mulighederne for
fremmede investorer.
Vi er inde i en periode, hvor vort land bliver mere og mere
åbent udadtil, hvor vi bør åbne os endnu mere over for omverdenen, for også på
denne måde må arbejde for, at få fremmede investorer. Det gør vi i forbindelse
med olieefterforskning, råstofaktiviteterne og det vil heller ikke være noget
mærkeligt, hvis vi også gør det på den handelsmæssige område, ved at vi giver
mulighed for udenlandske investorer i forbindelse med salg af butikker.
Der er ikke nogle store problemer, velfungerende
virksomheder med dygtige medarbejdere, som de selv skal stå for - det er dem,
vi skal forhandle om. Det er meget let tanke om, hvor let det er at ville sælge
sådanne butikker med det formål, at sikre, at forbrugerne får en bedre service
med håbet om, at forbrugerne også får lavere priser.
Det er det, vi er i gang med fra Landsstyrets side fsva. 49%
ejerskab, at de offentlige fortsat skal eje 51%, så har vi allerede også fra
vores side udtalt, at selvfølgelig hvis det offentlige ejer flertallet, hvem
vil købe, hvis disse penge bliver investeret i et selskab, der er styret
politisk. Hvem vil være interesseret i det? Jeg tror ikke, at der er nogen, der
vil være interesseret.
Hvis der er nogle investorer, så vil de selv først alene
investere i ting, som de også kan have afgørende indflydelse på, således at de
også sikrer, at deres investeringer bliver forrentet. Vi kan ikke forvente, at
vi på denne måde tiltrækker mulige investorer, hvorfor Landsstyret på denne
baggrund, vi har altså ikke nogle problemer i Landsstyret herom, men i
forbindelse med nærværende skridt er glade for den bemyndigelse, som vi nu har
fået klart her fra Siumut, Atassut og løsgængeren og det er et godt grundlag
for vores fortsatte arbejde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er en tilføjelse til vores ordførers indlæg, så skal jeg
udtale, at Kandidatforbundet lægger afgørende vægt på, at vores service over
for forbrugere i dette land, at de konsekvenser, som det nævnte får, at vi
undersøger til bunds, hvilke konsekvenser dette får og at den tid, og at vi
mener , at det er hensigtsmæssigt at udsætte privatisering til et senere
tidspunkt.
Hvis denne talerstol, der er fremsat forhåbninger om bedre
priser, bedre service. Det er godt nok glædeligt, men vi må også kigge lidt
tilbage og har mange ting, som hænger i vores hoved om falske forhåbninger, som
vi har kunnet se hidtil. Det har vi set ikke kun inden for handel, trafik m.m.
Energi m.m.
Vi mener kort sagt, at samfundet har behov for en længere
tids debat, ikke mindst fsva. hvilke konsekvenser det vil have for forbrugerne.
Det vigtigste er for samfundet for enkelte borgere og deres
levevilkår, at vi har nøjere kendskab til hvordan en eventuel privatisering vil
få af konsekvenser for disse.
Det er glædeligt, at Markedsudvalgets formand i sin
redegørelse nævnte, at udvalgsflertallet, nemlig Atassut og Siumut vedr.
bemærkningerne - Jeg er glad for formandens bemærkninger om den manglende
underskrift. Som vores ordfører sagde i sit indlæg, så har vi ønsket, at der
var mere tid til behandling af sagen hidtil har det været sådan, at man fra
lønmodtagernes og forbrugernes side, at vi ikke har undgået at bemærke deres
meldinger, hvorfor det bl.a. er baggrunden for vores ønske om, at vi fik mere
tid til at behandle sagen for at sikre, at serviceniveauet ikke blev forringet,
som bør være de centrale i beslutningsprocessen.
Vi snakker nu om et samlet salg af 6 butikker. Vi kan som
politikere ikke sige, at nu skal vi ansætte så og så mange eller fyrre så og så
mange. Vi kan heller ikke over for de eventuelle ejere sige, at nu har vi fyret
ham og så har vi overtrådt nogle aftaler og genansat ham. Det kan vi ikke og
det ved vi alle sammen.
Ikke mindst i den nuværende situation er det vigtigt, at
virksomhederne, hvis vi kigger på de hjemmestyreejede virksomheder, så har vi
svært ved at undersøge de forhold, der er og vi ved hvor svært det er, at vi
fra Landstingets side kan igangsætte egne undersøgelser af egne virksomheder.
Og dette er blot en af baggrundene for, at vi har ønsket
yderligere oplysninger m.m., derfor er det på tide, at høre og at have mere tid
til at få befolkningens synspunkter. Lad mig som eksempel tage en af
hjemmestyrets nuværende virksomheder - Grønlandsfly, som vi er medejere af. Når
dette selskab får underskud, så får de andre medejere, f.eks. den danske stat,
så kommer de ikke og afleverer et beløb, der skal dække underskuddet. Hvem er
det, der betaler underskuddet? Det er som regel alene Landskassen, der betaler
underskuddet.
Vi har mange lignende eksempler, men tiden er knap og har
været knap og det er beklageligt, hvorfor jeg atter engang blot vil præcisere,
at vi endnu har betænkeligheder ved, at gå ind for nærværende forslag, selvom
vi går principielt ind for tanken om privatisering.
Daniel Skifte, Atassut.
Til et konkret spørgsmål fra IA's ordførers side, Johan Lund
Olsen om Atassut har glemt, hvad IA har sagt under debatten den 8. maj, hvor
han bl.a. kom ind på citater har jeg blot en lille bemærkning. Selvfølgelig har
vi ikke på nogen måde glemt noget i jeres bemærkninger og Atassut har arbejdet
på baggrund af Landsstyrekoalitionen, Siumut og IA's opgave om, at vi skal
privatisere KNI, det var det centrale i opgaven.
Atassut har blot fra begyndelsen af ønsket at følge det
oprindelige formål, nemlig at man privatiserede og ikke om at man satte nogle
mål omkring vor stor en del, der skal privatiseres, således at vi tager
udgangspunkt i det mere principielle i denne debat, hvorfor IA's bemærkninger
fra den 8. maj ikke er glemt eller misforstået, men det har vi blot nævnt, at
udgangspunktet i forhold til det, vi drøfter i dag har været anderledes.
Lars Karl Jensen, ordsstyrer, Siumut.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, da der ikke er
flere, der har bedt om ordet, går vi over til afstemning, hvor forslagets
overgang til 3.behandling.
Markedsudvalgets formand har fyldigt redegjort for
udviklingens arbejde og indstillingerne fra flertallet og mindretallet.
Landsstyret har imødekommet ønsket fra udvalgets flertal om foretagelse af
visse små ændringer.
Udvalgets flertal indstiller Landsstyrets forslag med de
foretagne ændringer til Landstingets vedtagelse. Jeg vil anmode dem, der
stemmer for forslaget om at rejse sig.
"18"
De, der stemmer i mod forslaget bedes rejse sig.
"10"
Og jeg vil anmode dem, der hverken stemmer for eller i mod
om at rejse sig.
"0"
Forslaget er således vedtaget, hvorfor forslag til
landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S overgår til
3.behandling.