Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 08-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag tirsdag den 8. maj 2001

 

Punkt 8.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S.
(1. behandling)

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge en lovpakke, der har til formål at skabe en bemyndigelse fra Landstinget til en hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S. Jeg skal udtale, at min forelæggelse her er en forkortet udgave af den omdelte forelæggelsesnotat.

Landsstyret har udover lovpakken udarbejdet en "Redegørelse om en eventuel privatisering af KNI Pisiffik A/S", som er omdelt til Landstingets medlemmer. Denne redegørelse belyser fordele og ulemper ved en privatisering af Pisiffik. Redegørelsen skal ses som en uddybning og baggrundsorientering om de overvejelser der ligger til grund for privatiseringslovpakken,

Privatiseringsforslaget er et centralt element i den praktiske udmøntning af målsætningerne o den Strukturpolitiske Handlingsplan, som der var bred tilslutning til på efterårssamlingen sidste år. Hovedformålet med planen er, at sikrer en langsigtet vækst i økonomi og beskæftigelse fra det niveau vi kender i dag, Planens hovedmålsætning er opdelt i delmålene: øget uafhængighed af det danske bloktilskud, forøget eksportindtjening, styrkelse af den grønlandsk arbejdsstyrkes kvalifikationer, og ikke mindst jobskabelse i den private sektor.

En hovedudfordring i de kommende års økonomiske års politik er altså at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i den private sektor.

Lovpakken der behandles under punkterne 8,9 og 10 omfatter for det første Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om KNI A/S. Det er dette ændringsforslag, som indeholder den formelle bemyndigelse til Landsstyret til at privatisere Pisiffik.

Anden del af lovpakken er det omdelte forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om næringsvirksomhed. Forslaget lemper de nuværende krav om dansk indfødsret og 2 års fast bopæl i Grønlands, således at det også kan være interessant for investorer uden for landets grænser at afgive købstilbud på Pisiffik.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke er tredje og sidste del af Landsstyrets privatiseringsforslag. Forslaget gør det muligt for detailhandelskæder og grossister at købe ejerandel i Pisiffik. Den nuværende lovgivning kræver en dispensation, hvis en virksomhed, som selv forhandler alkohol, samtidig skal være medejer af et andet selskab som også sælger alkoholdige drikke.

Baggrunden for forslaget og privatisering af Pisiffik rækker helt tilbage til den omdannelsesproces for KNI, som blev indledt på Landstingets efterårssamling 1992. Som blev det her besluttet at opdele Grønlands Handel i Pisiffik, Pilersuisoq og Royal Arctic Line.

Allerede med denne opsplitning af KNI kommercielle- og ikke-kommercielle opgaver var grundstenene lagt til en eventuelt senere privatisering af Pisiffik.

Men som vi alle husker var KNI virksomhederne dog gennem så alvorlige økonomiske problemer i de første år efter omdannelsen, at enhver tanke om privatisering af Pisiffik måtte udskydes til senere. Genopretningen af økonomien i sidste halvdel af 90'erne betyder, t der nu er skabt økonomiske rammer som er en forudsætning for en privatisering af Pisiffik, hvis vi skal have en ordentlig pris for virksomheden.

Vi må gøre op med mange af de såkaldte særlige grønlandske forhold. forhold som i bund og grund er udtryk for nogle menneskeskabte rammer der var hensigtsmæssige i en anden tidsalder. Vi lever i dag i et moderne samfund og rammerne skal tilpasses dette.

Nøglen til en forøget økonomisk vækst og beskæftigelse ligger i en udvikling af det private erhvervsliv. Det er her at ny produktion og beskæftigelse skal skabes. Det er derfor et stort problem, at næsten alle store erhvervsvirksomheder er ejet af det offentlige.

Det er derfor et vigtigt mål for Landsstyret, at Hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, når opgaverne kan varetages af private.

Det gælder også for KNI Pisiffik A/S som driver butikker i de største byer på vestkysten. Hvorfor skal Hjemmestyre drive supermarkeder i de største byer på vestkysten ? I dag er der private handlende og brugsforeninger i næsten alle større byer. Der er altså ikke længere behov for at det offentlige driver butikker i direkte konkurrence med de private.

Nu til dags er derimod behov for, at vi overlader den almindelige butiksdrift i de store byer til private. Der er et marked, der er private handlende. Kort sagt, så er der allerede konkurrence og en af de konkurrerende bør ikke have offentlig kapital i ryggen. Tværtimod bør det være sådan, at det er den private sektor selv, der bære de investeringsudgifter, som skal finansiere væksten i erhvervslivet.

Vi kan vælge at sælge til en større professionel supermarkedskæde i Danmark eller udlandet en såkaldt strategisk investor - eller vi kan søge at inddrage lokale investorer. Hvis vi vælger at sælge til en strategisk investor vil fordelene være mange. Vi får tilført viden om ledelse og management, kompetence indenfor IT, udvikling af nye forretningskoncepter, øget effektivitet, adgang til moderne sortimenter, forbedrede muligheder for videreuddannelse og karriere samt øgede indkøbsrabatter som følge af et samlet større indkøbsvolumne, og dermed mulighed for slavere udsalgspriser.

Disse fordele skal så vejes op mod muligheden for, at vores egne medborgere kan være medejere af virksomheden. Landsstyret finder det således væsentligt, at vi forsøger at inddrage lokale investorer og medarbejdere i privatiseringen samtidigt med at vi forsøger at opnå de fordele der er knyttet til at en majoritetspost ejes af virksomheder som i forvejen kender branchen, f.eks. større supermarkedskæder.

Men den konkrete model må afhænge af hvilke ønsker og planer mulige købere af virksomheden har. Lokal investorer og medarbejdere vil blive kontakte på lige fod med danske og udenlandsk købere, så må vi se, hvilke kombinationsmuligheder der er, når et nyt ejerhold eventuelt skal sammensættes. I den forbindelse er det også en mulighed, at det offentlige i en overgangsperiode kan fortsætte som mindretalsaktionær, hvis dette kan bidrage positivt til processen.

Vi har efter overvejelser af fordele og ulemper ved de forskellige modeller valgt at følge indstillingen fra KNI A/S's bestyrelse og foreslå at vi privatiserer Pisiffik butikkerne i de 6 største byer som en sammenhængende kæde, d.v.s. en kæde der omfatter byerne Nuuk, Sisimiut, Illulissat, Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq, og at butikkerne i de 4 byer med under 2.000 indbyggere, d.v.s. Narnortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit bliver overdraget til KNI Pilersuisoq A/S. Vi foreslår desuden, at en del af Pisiffik's engroshandel, bl.a. på tobaksområdet, overføres til Pilersuisoq.

Modellen betyder, at Pisiffik markedsandel på det grønlandske detailmarked vil falde fra ca. 30 % til ca. 23 %, mens Pilersuisoq's markedsandel tilsvarende vil stige fra ca. 25 % til ca. 32 %. Der vil desuden bliver overflyttet ca. 150 medarbejdere fra Pisiffik til Pilersuisoq.

De kortsigtede beskæftigelsesvirkninger af en privatisering forventes derudover at være beskedne. Det skal så holdes op mod de arbejdspladser der vil komme under pres i den private sektor i såfremt den offentlige ejerskab af Pisiffik opretholdes. Flere af de privatejede forretninger er i de senere år blevet solgt til Pisiffik.

Virkningen af privatiseringsmodellen vil desuden være, at Brugsen og andre private butikker får mere lige konkurrence vilkår end hvis Pisiffik bliver drevet videre i sin nuværende form. Modellen vil også betyde, at salgsprisen for Pisiffik bliver mindre end hvis vi havde solgt butikkerne i alle 10 byer. Landsstyret vægter altså detailhandlens langsigtede udvikling højere end spørgsmålet om størrelsen af det provenu, som en privatisering på kort sigt, vil kunne indbringe Hjemmestyret.

Den fremtidige udvikling af forbrugerpriserne i en privatiseret kæde der omfatter de 6 største byer vil afhænge af dem der køber virksomheden. Fordelene ved at sælge til en supermarkedskæde, d.v.s. en såkaldt strategisk investor omfatter således ikke mindst de fremtidige varerpriser i butikkerne.

For med en supermarkedskæde som ejer vil Pisiffik nemlig kunne deltage i en indkøbssamarbejde, hvor der indkøbes større varermængder end i dag, hvilket giver det bedste udgangspunkt for konkurrencedygtige varerpriser fremover. Det er endvidere Landsstyrets vurdering, at en privatisering der kun omfatter Pisiffik butikkerne i de 6 største byer vil have en positiv betydning for Pilersuisoq som dermed overtager butikkerne i flere af de nuværende Pisiffik. Pilersuisoq får desuden tilført en øget engrosomsætning af tobaksvarer, og begge forhold vil medvirke til en forbedring af Pilersuisoq's økonomi.

Pilersuisoq og Pisiffik vil desuden have mulighed for i en periode, at indgå en fælles indkøbsaftale, så begge selskaber kan opnå indkøbsaftaler og rabatter, der er mindst lige så gunstige som i dag. Pilersuisoq vil dog være frit stillet til både på kort og langt sigt, at indgå fælles indkøbsaftaler med andre, hvis virksomheden finder dette mest hensigtsmæssigt.

Ligeledes vil uddannelses- og karrieremuligheder for Pisiffik's personale kunne varetages mindst lige så godt som i dag, hvis vi sælger til en supermarkedskæde. Succesfulde handelsvirksomheder prioriterer som hovedregel uddannelse og udvikling af medarbejdere højt. Såfremt Pisiffik's medarbejdere kan indgå i jobudvekslingsordninger med en ny ejer, vil også dette kunne give nye og friske input til gavn for såvel medarbejdere som virksomhed.

Disse forhold er så vigtige, at vi foreslår, at man overfor eventuelle købere skal tilkendegive, at Hjemmestyret ved vurdering af eventuelle købstilbud vil lægge vægt på de nye ejeres planer for den forretningsmæssige udvikling af Pisiffik, bl.a. i relation til prisniveau og sortimenter, personaleudvikling og- uddannelse m.m. Det er dog samtidig Landsstyrets anbefaling, at der ikke stilles politiske krav til disse forhold, fordi vi jo netop har som mål at adskille politiske og forretningsmæssige beslutninger.

Landsstyret har i løbet af foråret i år i samarbejde med Danske Bank samt revisionsselskaberne Deloitte & Touche og PricewaterhouseCoopers gennemført en foreløbig sondering af investorpotentialet i Grønland, Danmark og i Grønland. Det er naturligvis klart, at der ikke kan gives endeligt billede af investeringsinteresse på baggrund af en indledende undersøgelse, men resultatet af undersøgelserne har dog været så positive, at der er grundlag for at arbejde videre med sagen.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der forud for forslagenes forelæggelse for Landstinget har været gennemført en høring og debat med forskellige interessenter. Ligesom Landsstyret også har orienteret landets borgmestre om planerne på et møde i starten af februar. Desuden har der været afholdt et seminar om en eventuelt privatisering af Pisiffik med deltagelse af Landsstyret, Landstingets Markedsudvalg og Finansudvalg, forskellige interesseorganisationer, Konkurrencenævnet, Forbrugerråd m.fl.

Lovforslagene har desuden i udkast været fremsendt til kommentarer i Erhvervsrådet samt en række øvrige interesseorganisationer, ligesom det her været til intern høring i Landsstyrets direktorater. Og endelig har repræsentanter fra ledelse og medarbejdere i KNI-koncernen afholdt informations- og debatmøder i hovedparten af de berørte byer.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade den samlede privatiseringslovpakke til Landstingets behandling.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S som er forelagt af Landsstyreformanden har vi følgende bemærkninger til fra Siumut.

Det forelagte forslag har vi ventet på nu i flere år, siden 1993, hvor man påbegyndte omdanne det gamle KGH til KNI har man arbejdet på det. Da man påbegyndte at omdanne KNI har Pisiffik og Pilersuisoq været centrale i detail- og ...handlen i by og bygder. De har indtil nu kørt med succes, og dermed været grundlag til den gode handelsvirksomhed i byer og bygder.

I Siumut har vi klart forstået, at det her drejer sig om Pisiffik's 6 butikker i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Aasiaat, Sisimiut og Illulissat. Pisiffik's resterende 4 butikker i Narnortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit vil derefter bliver overdraget til Pilersuisoq. Således er det planen, at ca. 150 medarbejdere overflyttes fra Pisiffik til Pilersuisoq. Vi bemærker, at der i forelæggelsen derudover ikke nævnes andre nævneværdige ændringer.

Som nævnt her har der i Pisiffik indenfor de sidste år sket handelsmæssige tilpasninger, dygtigt og formålsorienteret, og derfor kan man sige, at tankerne om salg er dukket op på det rette tidspunkt.

Indenfor de allerseneste år man bemærket, at privatejede forretninger er blevet opkøbt af Pisiffik, såfremt den tendens fortsætter vil flere privatejede forretninger i stigende grad bliver udkonkurreret, således vil store offentligtejede forretninger opnå en monopolstatus. Dette vil være en tilbagevenden til tidligere tiders monopol, og det ønsker vi i Siumut ikke.

I Siumut er det vores mål, at brugserne der i dag har eksisteret i mange år i Grønland og andre privatejede forretninger igennem priser, god forretning, gennem betjening af kunder, uddannelse o.s.v. indgår i sund konkurrence og skaber forbedringer i samfundet som de selv er ansvarlige over, og således deltager i det moderne samfunds finansielle verden.

Når Pisiffik indgår i en større supermarkedskæde, så vil muligheden for mængdekøb vokse, opnå bedre priser, det vil der ikke været noget til hindring for, det vil være en konkurrencemæssig handel.

Det er også væsentlig at medarbejderne igennem videreuddannelse og karriereforløb får bedre muligheder som Pisiffik selv har vidst indenfor de sidste år, og da det er velkendt, at store forretninger under konkurrence lægger vægt på, at deres medarbejdere hele tiden dygtiggøre sig, så er vi i Siumut ikke i tvivl om, at man med den nye omlægning vil skabe bedre muligheder.

Sådanne tiltag, hvor f.eks. medarbejdere og fremtidige hjemmehørende medarbejdere med virksomhedens ansvar dygtiggørelse igennem videreuddannelser, betragter vi som Siumut som væsentlige og kræver at det bliver et forhandlingskrav overfor eventuelle købere.

Fra Siumut skal vi kræve, at Landsstyret søger for, at realisere at Konkurrencenævnet i Grønland får bedre arbejdsvilkår, for man skal til at igangsætte flere efterfølgende privatiseringer, og det vil betyde betydeligere ændringer i samfundet, og derfor skal det sikres, at opgaverne bliver løst hensigtsmæssigt og i henhold til god etik. Derfor er det nødvendigt, at Konkurrencenævnet får optimale betingelser for at deltage i denne proces.

Endvidere vil vi fra Siumut indstille til Landsstyret, at prioritere eventuelle grønlandske investorer ved salget af KNI aktierne. Endvidere skal det sikre, at der åbnes mulighed for, at medarbejderne i KNI Pisiffik kan blive medejer.

I Siumut har vi bemærket at der forinden forelæggelse af nærværende til Landstinget, har man ladet KNI-bestyrelsen og Repræsentantskabet stå for en vurdering, der efterfølgende opfordrer til dette salg. Derudover har der fra KNI's side været foretaget informationsrejser og hørt kommunalbestyrelser og ikke mindst afholdt informations- og debatmøder med medarbejderne i KNI.

I Siumut bemærker vi, at høringer støtter tanken. Det har også haft stor betydning for vores afgørelse i Siumut. Ligeledes har alle offentlige debatter også haft indflydelse på vores vurdering.

I nærværende forelæggelse ligger man op til, at Landsstyret bemyndiges til at igangsætte forhandlingerne. I Siumut lægger vi vægt på, at Landstinget samlet støtter dette. Det er ikke nødvendigt, at udsætte sagen yderligere En velkørende arbejdsplads, dygtige medarbejdere, og en konkurrence uden det offentliges indblanding er et godt skridt til at videreføre en god forretning, der for det videre forløb er væsentligt for vores samfund, og opmuntrende.

En stor del af KNI-koncernen Pilersuisoq vil efter opdelingen blive forstærket økonomisk og på andre områder. Ressourcerne her vil blive benyttet til bygder og yderdistrikter, og i dette arbejde skal vi som offentlig myndighed deltage og hjælpe til. Opgaver som det offentlige skal varetage, vil ikke alene blive mere tydelige, men vi vil også have større ressourcer til de omfattende forpligtigelse vi har i yderdistrikterne og bygderne.

Efter vores mening i Siumut vil de blive drevet mere hensigtsmæssigt. I forlængelse af denne mulighed skal vi fra Siumut inderlig overfor Landsstyret indstille til, at undersøge om flere forretning ved lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq som bliver drevet af Mittarfeqarfiit i samme forbindelse kan overdrages til KNI Pilersuisoq. Således kan man opnå, at virksomheder der i forvejen driver forretninger kommer til at stå for driften, og at det kan udbygges gennem handlen.

Til sidst skal vi fra Siumut understrege og ønske, at når denne bemyndigelse til Landsstyret bliver givet, at Landsstyret derefter benytter sig af denne, og løser opgaven efter Landstingets fremsatte krav.

I Siumut støtter vi og betragter det som værende hensigtsmæssigt, at forsøge at inddrage investorer i henhold til deres rettigheder, ønsker i at få andel i aktierne, og medarbejdere der ønsker at deltage kan kombineres med eventuelle udenlandske købere. Også muligheden for, at det offentlige i en overgangsperiode kan fortsætte som mindretalsaktionærer.

Men såfremt disse krav ikke kan opfyldes, vil det ikke kunne lade sig gøre, så må Pisiffik fortsætte som den kører i dag, men det er vores mål, og som vi kan se at også udviklingen i Pisiffik har vist, at det nu er riden, at en del af virksomheden sælges til private, og det støtter vi fra Siumut. Således kan man sikre, at kunder i Grønland i fremtiden får en varesortiment i lighed med resten af verden, og med de rigtige priser som udgangspunkt.

Vi støtter i Siumut ændringsforslaget om KNI A/S. Inden forslagets 2. behandlingen skal de fremsatte krav fra Landstinget behandles og vurderes i Markedsudvalget.

Vi siger tak til Mikael Petersen. Derefter er det Daniel Skifte, Atassut.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Atassut har nøje vurderet og gennemlæst Landsstyrets fremlæggelser af diverse forslag til ændring af KNI A/S, og vi har dertil følgende bemærkninger.

Atassut har den principielle opfattelse, at det nu er på tide, at Pisiffik og Pilersuisoq nu omdannes i henhold til samfundsstrukturen og nuværende udviklingsstade er tiden inden til, at politikerne ikke længere også skal fungere som købmænd og butikejere. Handel- og butiksdrift skal drives af købmand med forstands på handel. Vi må derfor dele af KNI Pisiffik A/S til den højeste pris som vi kan få.

Omdannelse og eventuel privatisering af Pisiffik og Pilersuisoq har været oppe og vende i Landstinget flere gange siden begyndelsen af 90'erne, ligesom vi også drøftede spørgsmålet under Landstingets efterårssamling sidste år. Når man i disse debatter har satset på privatisering, så har Atassut altid været principielt enige her i. Det er der jo ikke være noget mærkeligt i, fordi Atassut i forbindelse med valgkampen til landstingsvalget i 1995 netop satte sig det som mål, da man mente at der var behov for øget privatisering i Grønland.

Atassut vurderer det af Landsstyret fremlagte som yderst interessent. Derfor har vi ikke noget imod, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at gå videre med sagen, således at man tager de indledende skridt mod en privatisering.

Selvfølgelig kan Landsstyrets videre arbejde samarbejde med særlige sagkyndige f.eks. med banker, advokater m.m. Atassut lægger vægt på, at nærværende forslag som støttes af Landstinget, at man derigennem sælger KNI til den bedste pris på baggrund af vort lands interesser.

Atassut lægger også vægt på, at man i denne forbindelse privatiserer i samarbejde med KNI A/S bestyrelse og medarbejderne i koncernen. Ligesom vi også lægger vægt på, at debatten fortsætter, ligesom man ikke gør KNI's egen oplysningsvirksomhed mindre i den kommende tid.

De omfattende og forskellige forslag til ændringer som Landsstyreformanden har fremlagt som en lovpakke vil vi ikke her fra Atassut særskilt kommentere enkeltvis, da Atassut samlet går ind for den fremlagte lovpakke.

Jeg har allerede sagt, at Atassut set i henhold til den nuværende samfundsstruktur og vores udviklingsmæssige stade mener, at der til stadighed vil være behov for justering af de grundlæggende samfundsstrukturer, og at dette må være udgangspunktet i det videre arbejde.

Hvis vi ikke tænker nye tanker mens tid er, og er bange for at tage de afgørende skridt, så kan dette i sidste ende blive dyrt for Grønland, og således også få negativ indflydelse på vort lands økonomi. Derfor støtter Atassut Landsstyrets målsætninger om, at Hjemmestyret så vidt muligt ikke længere skal være ejere af aktieselskaber fuldt ud.

Netop på denne baggrund og som et første skridt er vi enige i, at en del af Pisiffik, nemlig de 6 butikker i de 6 største byer så er vi enige i, at disse overtages af private. Atassut ved selvfølgelig ikke hvem der fremover kommer til at eje disse butikker, men Atassut lægger vægt på og vil gerne præcisere, at man i forbindelse med salget af Pisiffik og i forbindelse med privatiseringen, så skal man sikre, at Pisiffik kan overtages af den grønlandske befolkning eller at man aktivt arbejder for at der kommer grønlandsk deltagelse. Hvis dette ikke kan opnås, så ønsker vi at man samarbejde med udenlandske investorer.

Hvis det er helt umuligt, at få grønlandske investorer eller hvis de tilbud som man får fra Grønland er alt får dårlige, så må Landsstyret tager det næste skridt og det er Atassut også åbent overfor.

Atassut lægger som sagt afgørende vægt på, at der er en grønlandsk deltagelse i privatiseringen, hvorfor vi overfor Landsstyret i forbindelse med overgangsperioden vil have, at Landsstyret nøje vurderer om Hjemmestyret fortsat kan deltage som mindretalsaktionær, dog uden afgørende indflydelse. Derigennem kan man sikre, at Hjemmestyrets aktier i et fremtidigt forløb kan overdrages til herværende investorer.

Atassut lægger også vægt på i forbindelse med privatiseringen at man må sikre at vort land og forbrugerne får den bedste service, og at man samarbejder med folk, som allerede kender til butiksdrift. Derved sikrer man også, at man kan opnå stordriftsfordele ved fælles indkøb til glæde for forbrugerne.

KNI's bestyrelse har vurderet forskellige modeller for en privatisering af KNI, og har fremlagt en indstilling overfor Landsstyret, som nu lægges videre til beslutning i Landstinget, så er vi enige i Landsstyrets indstilling, hvilken Atassut støtter.

Men i forbindelse med privatisering af for så vidt angår Pisiffik og Pilersuisoq, så vil vi derudover det vi allerede har sagt overfor Landsstyret kræve nemlig, at Landsstyret sikrer, at medarbejdernes muligheder ikke forringes i forhold til i dag, at man sikrer at medarbejderne til stadighed har videreuddannelsesmuligheder, at man giver mulighed for at medarbejderne kan købe aktier, at man i forbindelse med aktieudstedelsen giver alle lige mulighed, og for det femte, at man så vidt muligt søger at undgå, at den nye butikskæde får en monopollignende stilling som det gamle KGH, at man så vidt muligt henholder sig til ønsker fra Grønland og eventuelle ønsker fremover. Disse forhold kan løses i en eventuelt aktionæroverenskomst.

Atassut er glad for, at Landsstyret allerede har igangsat sonderinger med banker, revisionsselskab m.m., hvor man har sonderet terrænet for eventuelle investorpotentialer. Dette viser, at der er grundlag for, at arbejde videre med sagen.

Afslutningsvis vil Atassut til de mange medarbejdere i de forskellige grene i KNI, så mener vi, at det er på sin plads, at sige tak for deres indsats hidtil, og fordi de har været med til det omfattende arbejde forud for vores debat her i dag. Atassut har bemærket, at man ikke kun har ønsket, at det er Landsstyret og politikerne alene der fik oplysninger. Man har også orienteret landets borgmestre, Markedsudvalget, Finansudvalget, forskellige interesse organisationer, Konkurrencenævnet, Forbrugerrådet og partier og Kandidatforbundet, dem har man også orienteret om, hvad der er i vente. Og det er vi meget glade for fra Atassuts side.

Vi skal atter engang udtale, at vi samlet set generelt, at Atassut er enige i Landsstyrets forelæggelsesnotat, og den fremlagte lovpakke.

M.h.t. vores tidligere bemærkninger, vil vi opfordre Landsstyret til, at i det videre arbejde, at Landsstyret for så vidt muligt får frie tøjler til det videre arbejde. Alt for stramme tøjler og en stiv arbejdsgang vil kunne risikere, at vi ikke opnår det vi vil.

Vi vil ligeledes også præcisere, at forbindelse med privatiseringstanken, at man også gør dette på markedsmæssige vilkår, og at man i denne forbindelse også respekterer markedskræfterne, det er Atassut også vidende om.

Atassut tror på, at Landsstyret vil privatisere med udgangspunkt i Grønlands interesser.

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

M.h.t. social ansvarlighed og solidaritet i samfundet, beskyttelse at forbrugernes interesser, bevarelse af arbejdspladser og en uddannelse- og kompetenceopbygning af de ansatte har igennem mange år været de bærende elementer i Inuit Ataqatigiits politiske arbejde.

Som jeg selv gav udtryk for under gårdagens debat om den politiske-økonomiske beslutning, så er det jo immervæk stadigt sådan, at Grønland er kæmpestort med et meget spredt bosætningsmønster, hvor befolkningen er spredt ud over mere end 50 beboede steder. Det spredte bosætningsmønster og de geografiske forhold bevirker, at de enkelte kommuner kommer til at fungere som næsten lukkede og små delmarkeder, d.v.s. som små segmenterede markeder.

Netop af den grund står det derfor klart for os, at helt frie markedsøkonomiske kræfter ikke lader sig anvende i et samfund som vort, hvor den offentlige sektor og de offentligtejede virksomheder må varetage en lang række opgaver. Dette tingens tilstand skyldes som sagt Grønlands geografi, den lille befolkningsgrundlag, og Grønlands fjerne beliggenhed fra de store markeder. Med andre ord, der er allerede sat væsentlige barriere op og begrænser for, hvor vidt vi kan give de markedsøkonomiske kræfter og deres frie spil los i Grønland. Det skal vi være meget beviste om, og dermed også til stadighed en meget klar ...

Det store spørgsmål er herefter om en privatisering af de samfundsejede virksomheder, og dermed frasalg til privat foretagsomhed vil kunne vende denne udvikling. Hensynet med solidariteten, beskyttelsen af forbrugerinteresser, bevarelse af arbejdspladserne og en kompetenceopbygning for de ansatte samtidigt forsøges fastholdt.

En privatisering og dermed en mere konkurrencebetonet udvikling har jo immervæk i forhold til situationen her i andre lande med jævn befolkning og meget bedre infrastrukturelle forhold bedre betingelser og som følge af en nærhed til større markeder, betingelser og forhold som ikke kan siges at eksisterer for os.

Som forholdene i dagens Grønland i dag er, er fakta, at vores vareforsyningssituation, vores vand- og elforsyning samt telekommunikationsforhold varetages af det offentlige i visse tilfælde af selskaber som også er omdannet til aktieselskabsdrift, hvor driften i dag hviler på det rent kommercielle, og normalt markedsmæssige betingelser. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit minde om, at det offentliges arrangement i butiksdrift i forvejen ikke kan betragtes som værende for stor eftersom KNI Pisiffik markedsandel for det grønlandske detailmarked kun udgør omkring 30 %.

Dette betyder igen, at de private næringsdrivende allerede sidder på størstedelen af detailmarkedet, og hvor situationen er, at Hjemmestyret ikke uden videre kan intervenere, med mindre der er tale om ret skattemæssige spørgsmål.

I de senere år har vi imidlertid oplevet, at KNI Pisiffik er blevet beskyldt for ublu konkurrence i forhold til de private næringsdrivende. Netop fordi det er et offentligtejet aktieselskab og derfor været skyld i butiksdød i branchen. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at det allerede nu er velkendt, at Landsstyret til efterårssamlingen varslet med en sænkning af selskabsbeskatningen, og at dette initiativ ligeledes vil være til gavn for de private butiksejere.

Derudover skal det ikke glemmes, at en væsentlig styrkelse og en større frihedsgrad og dermed uafhængighed af Konkurrencenævnet, som er en oplagt mulighed, som også kan være medvirkende til at styrke de private handlende konkurrencemuligheder.

I de senere år har KNI Pisiffik som følge af en sund forretningsmæssig drift og udvikling givet meget til det samfund. Netop fordi KNI Pisiffik dermed har sat en ære i et højt serviceniveau i forhold til befolkning, og dermed igen er et stort aktiv for samfundsøkonomien, anmoder vi derfor for Landstingets forståelse.

Fordi KNI Pisiffik har gjort så meget for en god butiksdrift for befolkningen har leveret varer, og været garanten for lave forbrugerpriser, og ikke mindst fordi der fra virksomhedens side er satset højt m.h.t. uddannelsesaktivitet, og kompetenceopbygning, der er til gavn for de grønlandske ansatte.

Da disse aktiviteter og initiativer som har været til stor gavn og nytte for samfundet kan gennem en hel privatisering spilles på gulvet, skal Inuit Ataqatigiit derfor advare om den risiko, som især vil komme til udtryk, såfremt en bestemmende aktiepost i virksomheden sælges til udefrakommende investorer.

Det nævnes, at en fælles indkøbsaftale, og strategi indgået mellem KNI Pisiffik og Pilersuisoq via en aktionæroverenskomst vil kunne sikre stabile og lave forbrugerpriser. Ja det er meget muligt, men dog ikke for en mere end 3-5 årig periode. Dette kan jo ikke garanteres, især set i lyset af, at hvis det er en udefrakommende strategisk investor, som får en bestemmende aktiepost ved en privatisering. Risikoen for, at vi oplever højere forbrugerpriser efter 3-5 år vil det ikke være overhængende ?

Selvom grønlandsk proviant og fødevarer nok kan være dyre i forvejen, kan de dog sælges fordi KNI kører med en lavere bruttoavance for netop disse varegrupper. Hvad sker der den dag når og hvis Pisiffik bliver overtaget af en udefrakommende bestemmende aktionær ? Med andre ord privatisering har en pris og den kan blive for dyr.

Vi skal jo også huske på, at en hovedkulds privatisering, som agiteres af så vel Verdensbankens, IMF's og OECD's disciple og uden hensyntagen til den grønlandske virkelighed og i særdeleshed med udsigt til at en strategisk udenlandsk privat investor overtager en bestemmende aktiepost kan føre til nedlæggelse af arbejdspladser og en forringet service.

For ikke at forglemme at dette også vil føre til kapitaleksport - en væsentlig risiko som vi ikke mindst bør være opmærksomme på.

Når dette er sagt, så vil vi også udtale, at Inuit Ataqatigiit er rede til, og er åbne overfor en af Hjemmestyret fuldt ud kontrolleret privatiseringsproces, for derigennem kan vi få lov til at sikre, at Landstinget hele vejen igennem kan få en reel indflydelse på eventuelle betingelser og krav til private investorer.

Dette gælder især set i forholdet til muligheden for, at fastboende befolkning i Grønland og KNI's egne ansatte kan få en reel mulighed opkøb af den bestemmende aktiepost, og derudover kan banes udveje for en fastholdelse af en forbrugerprisdæmpende mekanisme.

For at der ikke skal opstå misforståelser, skal Inuit Ataqatigiit imidlertid igen pointere, at en privatisering ikke i sig selv bør være hovedformålet, men hovedmålet i stedet må være, at landet får større muligheder for en erhvervsmæssig position og fremadrettet udvikling, og at man derigennem får de instrumenter til en større økonomisk selvbårenhed,

Samfundet ejer Pisiffik 100 % også på trods af, at vi derigennem blot har 30 % af detailmarkedet og den omsætning der er der i.

M.h.t. vores forudgående bemærkninger og indstillinger, og fordi vi i Inuit Ataqatigiit prioritere KNI Pisiffik, således som den er i dag meget højt, maner vi til, at vi tænker os meget nøje om, før vi tager et skridt til et frasalg i forhold til udlandet.

Afslutningsvis skal vi derfor foreslå, at 2. og 3. behandlingen af dette forordningsforslag finder sted på Landstingets efterårssamling, således at vi i den mellemliggende periode får lejlighed til at meget nøje, at undersøge investorpotentialet, og Landstinget dermed reelt får mulighed for medindflydelse i processen.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter en nøjere undersøgelse i Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger til 1. behandlingen.

Selvom vi fra Kandidatforbundet kan støtte tanken om privatisering af KNI, så mener vi alligevel, at denne opdeling ikke skal ske allerede nu. Der blev sagt, at vi skal stræbe efter lokale investorer, der er endnu ikke sikret denne investorgruppe her i Grønland endnu. Hvis vi ser på KNI her i Grønland, så kører økonomien godt, vi mener ikke at de større og mellemstore byer skal opdeles allerede nu med de konsekvenser det nu engang kan få, idet det også vil bane vejen for, at vi begynder at opdele store og mellemstore bygder i fremtiden.

Radio og TV der skal til reparation bliver jo sendt til Nuuk, idet den kommercielle virksomhed foregår der. Indkøb af engrosvarer er en fordelene for KNI A/S. Der er nogle private næringsdrivende som har en sund konkurrence med KNI A/S og brugserne, som indtil dato har en meget tilfredsstillende konkurrence. Hvis de private næringsdrivende butikker skal gå bedre her i Grønland, så skal man tage en meget velovervejet beslutning nu.

KNI A/S's drift skal her i Grønland forbedres. Man skal ikke kun arbejde for forbedringer i de store byer. Det er solidaritet mellem byerne og bygderne som vi har brug for i større omfang i disse år. Man skal heller ikke glemme, at vi har brugt op til 500 mio. kr. hidtil i forbindelse med omdannelsen af KNI. Derfor kan vi ikke uden videre gå med til ændringer fra Kandidatforbundet m.h.t. endnu en omdannelse af KNI A/S.

For det første kan vi ikke gå med til denne omdannelse fra Kandidatforbundet, der er tale om meget store geografiske afstande, det er derfor nødvendigt, at vi skal samle driften på et sted. Man skal så vidt muligt udnytter stordriftsfordele, ligesom Royal Greenland dengang de blev .. sagde man at konkurrence vil blive bedre, og indhandlingspriserne ville blive forhøjet. Men hvor disse visioner fra dengang ?

Hvis alligevel man beslutter sig for at opdele KNI, så skal følgende byer Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq og Narnortalik flyttes til KNI Pilersuisoq, for derved stopper man ellers tilgangen af varer til disse byer. Selvom man har lovet nedsættelse af varepriserne, så har vi vores betænkeligheder i Kandidatforbundet, især med hensyntagen til butiksdriften i yderdistrikterne, fordi der er tale om op imod 50 mio. kr. i underskud.

I dag er det blevet sagt, at Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq og Narnortalik, Pisiffik som har et overskud på 10 mio. kr. skal bruges til prisdæmpende aktiviteter. Vi er i dag tilfredse med KNI A/S's drift, det er derfor vi ikke kan gå ind for salg af KNI til private investorer, selvom vi ellers har sagt, at der er lokale investorer der er parat til at overtage KNI, men hvad siger resten af befolkningen til privatiseringen af KNI A/S ?.

Derfor mener i Kandidatforbundet, at KNI Pisiffik fortsat skal ejes af Hjemmestyret. Der er en meget positiv udvikling i KNI A/S i øjeblikket, hvis vi ser det p landsplan, så skal befolkningen serviceres ligeligt, ligesom det sker i KNI A/S. Hvis KNI A/S skal privatiseres nu, så vil de pågældende byer bliver serviceret bedre. F.eks. kan vi tage byerne i Disco-bugten i Illulissat og Aasiaat, hvor Pisiffik har meget gode tilbud og varer, hvor Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq igennem Pilersuisoq vil have meget sporadisk vareforsyninger.

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, sålænge at KNI A/S kører godt, så skal man have oparbejdet et bedre tilbud til KNI Pilersuisoq. Forskelsbehandlingen af befolkningen kan vi ikke gå med til fra Kandidatforbundet. Trælasthandlen i Grønland som var under KNI tidligere, så er der sket ændringer, f.eks. trælasthandlen blev overdraget til private næringsdrivende for at derved forbedre servicen overfor borgerne, men da KNI's trælasthandel så blev stoppet i byerne, så overholdt man ikke de lovede forbedringer. Skal vi fortsat tro på det lovede som er fremkommet her og som ikke er blevet realiseret, skal vi vende tilbage til disse tilstande ?

Derfor skal landstingsmedlemmerne tænke sig om, for derved at kunne fastholde solidariteten i samfundet. Kandidatforbundet vil fortsat arbejde for og fastholde, at der skal være ligelig servicering af borgerne. Vi må fra Kandidatforbundet pointere, at vi har et stort behov i disse år for veldrevne virksomheder, som er ejet af Hjemmestyret. Derfor kan vi Kandidatforbundet slet ikke forstå, at man har udbudt KNI A/S til salg som ejes af Hjemmestyret.

I de senere år har hjemmestyreejet virksomheder haft over 100 mio. kr. i overskud. Det er disse selskaber som vi har et stort behov for, ligesom der vil være en god drift for andre selskaber, hvis bestyrelserne kan erstattes af andre kompetente personer. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at man skal stoppe planerne om salget af KNI.

Og tilsidst vil vi stemme imod forslaget om ændring af forordningen.

Og efterfølgende er det Otto Steenholdt, uafhængigt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg langt om længe kom lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle indlede mine bemærkninger her fra denne sal, fordi nærværende forordningsforslag er efter min opfattelse meget godt, hvor Landsstyret bemyndiget til at privatisere dele af KNI via bemyndigelsen i § 3A som også præciseres i samme paragrafs stk. 2, hvor det præciseres, at Landsstyret bemyndiges til, at sælge aktier i KNI.

Da vi drøftede nærværende forordning altså den gældende forordning 7. juni 1997, så forstod jeg hvad der mentes med forretningsmæssig drift. Hvis man skal drive noget som ikke så økonomisk kører så godt, men som drives på baggrund af samfundets midler, så må den drives hvad der sker i verden omkring os. Hvis driften skal køres forretningsmæssigt, så må denne ikke drive underskudsgivende virksomhed.

Dengang satte jeg også spørgsmålstegn ved at da vi omdannede KNI om de private handlende havde en fremtid. Dengang var jeg bange for at KNI skulle udkonkurrere de øvrige private handlende. Det fremgår af Landstingets mødereferater, at vi adskillige gange har drøftet KNI..

Jeg har flere gange stille forslag om, at de store offentlige ejede butikker skulle privatiseres, og jeg ville ellers den tanke, at jeg ville kopiere, hvad jeg havde sagt i tidens løb, og så blot aflevere det til Landsstyreformanden.

Selvom jeg er meget glad for det fremsatte forslag, så mener jeg, at det af forelæggelsesnotatet fremgår, at det er ligesom om at man har citeret hvad jeg har sagt i tidens løb fra denne talerstol, for så vidt angår KNI. Hvorfor jeg vil benytte anledningen til at citere lidt, hvad jeg tidligere har sagt fra denne talerstol vedrørende KNI.

De private handlende er udsat fra konkurrence fra forskellig hold, ikke mindst fra selskaber med offentlig kapital i baggrunden. Jeg kræver derfor klart, at hvis de offentligtejede virksomheder bliver overdraget til private, så vil dette resultere i øget økonomisk vækst og øget arbejde i den grønlandske befolkning.

I forbindelse med Royal Greenlands omdannelse til aktieselskab sagde jeg også, at udgangspunktet for øget økonomisk og beskæftigelsesmæssigt vækst, at grundlaget herfor er at man udvikler det private næringsliv. Derfor er det et stort problem, at næsten alt erhvervsliv i Grønland er ejet af det offentlige, ligesom jeg også sagde, at vi behøver blot at kikke på verden omkring os, for at finde ud af, at det vi nu må satse på, at man må adskille politik og handel altså politiske- og handelsmæssige dispositioner.

Alt dette bliver berørt i forslaget, ligesom man også kommer ind på, at der også er nogen der har været nødt til at sælge deres virksomheder til KNI, fordi KNI som de konkurrerer imod var den eneste der havde råd til at overtage virksomheden, alt dette har jeg sagt højt fra denne talerstol tidligere, og det viser sig nu blot, at det kan betale sig at være politisk standhaftig.

Jeg er meget glad for nærværende lovforslag, som bl.a. er udarbejdet efter indgående samtaler og drøftelser med de berørte parter, og jeg er ikke i tvivl om, at nærværende forslag vil kunne vedtages af Landstinget.

I forbindelse med debatten omkring butikkerne har jeg altid stillet det spørgsmål om hvor er forbrugernes repræsentanter, ligesom jeg også altid har efterlyst, hvor Konkurrencenævnet er. Jeg er derfor glad for, at det af forslagene fremgår, at man også vil drage omsorg for, at Konkurrencenævnet får tilført de nødvendige midler.

Vedrørende Pisiffik's fremtid og dens privatisering er jeg helt enig i, og skal dertil tilføje, hvad Pilersuisoq i fremtiden også bør beskæftige sig med, som også blev behandlet i forelæggelsesnotatet.

Man jeg har lidt svært ved at sluge, at Landsstyret ligger op til, at man i første omgang satser på at sælge forretninger til en eksisterende supermarkedskæde. Jeg håber på, måske er dette omsonst, at man i første omgang tilbyder grønlandske virksomheder andele i Pisiffik, således at over halvdelen forbliver i grønlandske hænder.

Lad os satse på, at et eventuelt salg, at dette vil resultere i, at forbrugernes vilkår ikke forringes, ligesom jeg også ønsker, at man også sikrer, at man har mulighed for at købe stort ind, og jeg finder det på sin plads, at Pilersuisoq i fremtiden får styrket sin status på indkøbsområdet.

Jeg er meget glad for, at minde tidligere fremsatte ønsker om privatisering nu er ved at blive en realitet, det kan vi ikke længere komme udenom, således at dette også vil være en styrke for det private erhvervsliv og næringsliv.

Konkurrence er meget vigtigt, man er forberedt på forskellige forhold, f.eks. omkring udhandling af alkohol, ligesom man også vil ændre kravene til at få udenlandske investorer, og jeg er her betænkelig ved disse tanker.

Man på trods af det, så skal jeg m.h.t. ovennævnte bemærkninger gå ind for vedlagte forordningsforslag.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Så er det Landsstyreformanden med svar til partiordførernes indlæg.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal udtale, at det er enigt Landsstyre, der har fremlagt nærværende Landstingsforordningsforslag, hvorefter vi går videre med at arbejde ud fra vores bemyndigelse, hvis der er et flertal herfor her i Tinget.

Kort sagt, så skal jeg udtale, at vi fra Landsstyrets side har forstået, at der her i denne sal, er et klart flertal for nærværende forordningsforslag, nemlig fra Siumut, fra oppositionen Atassut, ligesom der er opbakning til forslaget fra løsgængerens side, således at der er et klart flertal for Landsstyrets forslag til landstingsforordning.

Ligesom jeg også er enig i, at man i forbindelse med viderebehandlingen af nærværende forslag, at sagen overdrages videre til Markedsudvalget, hvor man ud fra flertallets ønsker arbejder videre uden at udskyde punktet yderligere, således at den kan færdigbehandles under nærværende samling.

Til de faldne bemærkning fra partiernes har jeg ingen yderligere bemærkninger, men til de faldne støttebemærkninger, f.eks. fra Siumut, som også har været oppe at vende i Siumuts hovedbestyrelse sidste weekend, så kender jeg Siumuts bemærkninger, og er glade for dem, ligesom jeg er åbne overfor de forskellige indstillinger, og opfordringer som fremgår af Siumuts indlæg, som også er kommet fra forskellige partiers side.

Jeg vil lige præcisere, at vi forbindelse med Landsstyrets forelæggelse, og Siumut og Atassuts støtte til nærværende forslag opfordrede til, at man var vågne overfor forskellige ting, og det er helt i overensstemmelse med Landsstyrets principper, at man i forbindelse med undersøgelse af investorpotentialet, at man er helt åbent for, at der er mulighed for interne investorer, dog ikke sådan at man udelukker mulighederne for eksterne investorer, og at det i første omgang drejer sig om salg af de 6 butikker i de største byer.

Jeg er også glad for de bemærkninger der er faldet indenfor personaleområdet fra Atassut og Siumut, det er jeg meget glad for, og disse vil selvfølgelig indgå i det videre arbejde, ligesom man også anbefaler at man åbner mulighed for, at medarbejderne også kan købe aktier. Det vil også indgå i det videre arbejde.

Jeg vil også nævne vedrørende Atassuts ordførerindlæg om Atassuts forskellige krav, at disse kan indarbejdes i en aktionæroverenskomst, her kan vi også som sælgere, mellem os og køberne sagtens kunne imødekomme Atassuts ønske om at vi for så vidt muligt udnytter de muligheder der er i en aktionæroverenskomst, at fastsætte forskellige krav.

Endelig har jeg også bemærket, at der for så vidt angår indkøbsfunktionen, og de fordele der er ved storindkøb, at man også ønsker at fordelen her ikke ønskes ødelagt, og at man er vågen overfor dette, som de henviser til fra Siumut og Atassuts ordførere.

Jeg mener, at Siumut og Atassuts ordførerindlæg er meget i overensstemmelse med hinanden, de holdning der er der ligner hinanden meget, hvorfor jeg vedrørende de forskellige henstillinger og indstillinger mener, at der ikke er så stor forskelle på Siumut og Atassuts fremsatte meninger.

Til Otto Steenholdt skal jeg udtale, at jeg har stor forståelse for, at også Otto Steenholdt, som også Daniel Skifte, vi har også fra Siumut fra starten af støttet en privatisering, og vi har i Siumut brugt stor tid på at debattere privatiseringstankerne som også er blevet udviklet indenfor vores parti.

Til Otto Steenholdts bemærkninger om, at man langt om længe realisere hans tanker og hans glæde her i, så forstår jeg godt Otto, han henviser selv til sine tidligere bemærkninger under tidligere bemærkninger.

Vi deler derfor Ottos glæder over nærværende forordningsforslag, og jeg bemærker, at samtlige ordfører sige tak til KNI's bestyrelse og medarbejdere for det store arbejde der er blevet udført i forbindelse med den proces der nu er op til nærværende debat. vi der har deltaget aktivt i KNI's bestyrelse kan også bekræfte, at der har været et stort arbejde i gang, vi havde ikke nået der til nu, hvis KNI's medarbejdere ikke havde været med, således at de har været med til at løfte det hele op fra det nuværende niveau på forskellige områder, så som uddannelse m.m. Jeg har derfor stærk tiltro til, at vi kan kører af samme spor også efter denne debat.

Jeg er lidt skuffet over Inuit Ataqatigiits bemærkninger, og det skal heller ikke skjules, at vi i landsstyrekoalition med Inuit Ataqatigiit, men i Landsstyret har vi også samarbejdet med IA's repræsentanter i Landsstyret med nærværende sag.

Jeg kan ikke være enig i, at vi udsætter 2. behandlingen af nærværende forslag til efterårssamlingen. Det kan selvfølgelig undersøges, men jeg kan ikke gå ind for dette, da vi er så langt fremme i vores forskellige sonderinger, at jeg mener, at vi må køre dette arbejde færdig under nærværende samling, således at vi allerede på nuværende tidspunkt kan gå i gang med realitetsforhandlingerne.

Der er flere der venter på, at lovgrundlaget kommer i orden, hvorfor jeg ikke mener, at der er grundlag til, at vi skal lade dem der er klar vente. Jeg er bange for, at interessen vil falde, hvis vi udsættere punktet yderligere, men det kan man selvfølgelig undersøge under udvalgsbehandlingen.

Men jeg er glad for, at et flertal i Landstinget går ind for, at vi færdigbehandler forslaget under nærværende samling.

IA har også et par repræsentanter i Landsstyret, og har således et nøje kendskab ti l, hvordan arbejdet foregår. IA har således de bedste forudsætninger for at følge med i forhandlingerne ved at de også sidder i Landsstyret. Derfor har jeg undret mig lidt over IA's meldinger under nærværende debat, men skal som sagt udtale, at jeg er glad for, at der er et flertal i Landstinget om nærværende spændende sag, som også vil være til glæde for Grønlands befolkning.

Som Otto Steenholdt udtrykte det, så er det en glæde, at man nu giver de private en chance, som de ikke har haft før, således at vi også sikrer, at vi fremover heller ikke drøfter hvad der mangler af varer i forskellige butikker med mere.

Jeg ved godt, at butikker kan drives at private, vi skal nok sørge for det, vi skal sørge for, nemlig de opgaver som Pilersuisoq skal sørge for, nemlig forsyning af bygder og yderdistrikter, den opgave skal styrkes, og det er her en stor opgave som vi har, for også Pilersuisoq skal overtage en del af Pisiffik's nuværende butikker, dette vil også være til en fordel for bygder og yderdistrikter. Denne mulighed vil jeg også have, at man ikke glemmer.

Med disse bemærkninger er jeg glad for flertallets støtte til nærværende forslag.

Så er det Mikael Petersen, ordfører for Siumut. Derefter er det Daniel Skifte.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Først skal jeg takke Landsstyreformanden for hans besvarelse, fordi han tog godt imod vores krav fra Siumut, og kvitterede for, at man ikke kan komme udenom disse krav i forbindelse med overdragelsen.

I den forbindelse vil jeg ikke undlade, at fremkomme med bemærkninger til andre partiers ordførere, og Kandidatforbundet og den uafhængige.

Ændringsforslaget her har også en betydning for vores historiske udvikling. KGH og senere hen KNI i de nyere år, som er blevet omorganiseret for at tilpasse virksomheden. Nu er vi ved at komme igang med et nyt skridt til en privatisering.

Selvfølgelig er det slet ikke mærkeligt, at den samfundsejede kære arbejdsplads, som man sætter lid til, at når den skal ændres, så kommer følelserne i kog. Det er tilfældet nu, det har vi regnet med fra Siumut. Men det er ikke således, at hvis man altså vil forny sig og følge med i verdensudviklingen, og hvis man vil have en god økonomi, og hvis man tror på samfundets vilje og kunnen, så skal man også gennemføre sådanne opgaver.

Det er ikke således, at denne ændring skal medføre dårlige konsekvenser. Vi kan også tage et skridt til det bedre i forbindelse med privatiseringen. Det er derfor jeg utvetydigt skal sige herfra talerstolen, så er det jeg første gang, at jeg føler mig så enig med Atassut i lange tider. Vi har haft mange uenigheder, og vi har haft enigheder, men her i det forelagte og de bemærkninger vi har fra Siumut og de bemærkninger vi har fra Atassut, de er samstemmende første gang i historien.

Det er jeg glad for, netop fordi der er så store ansvarsområder, som vi skal tage stilling til, og det er ikke så lige til for politikkerne. Når vi skal tage disse store skridt, så skal man bruge de inderste tanker man har som et menneske, ved at vise sin styrke, og de samme følelser har jeg i forbindelse med det her forslag til ændring. Det er derfor, at jeg er meget glad for, at vi er så enige med Atassut som er oppositionen fra Siumut.

Jeg vil lige bede om at citere Atassuts ordførers bemærkninger, tak. Han sagde bl.a. "Muligheden, hvis vi ikke skal forny os på de tidspunkter, der er det rigtige tidspunkt, og hvis vi er bange for, at tage det næste skridt, så kan vi ligesom stå i bero i vores udvikling her i Grønland, og til sidst kan det ramme vores økonomiske vækst her i Grønland". Det er meget rammende udtrykt, og det skal man heller ikke glemme.

Der er fremsat forskellige krav fra Atassut, som jeg er enig i, dem skal jeg ikke kommentere nærmere.

Men Inuit Ataqatigiit. Jeg er også lidt forundret over det der kom frem fra Inuit Ataqatigiit. Det er ligesom de er i tvivl og modvilje der er omfattende, som jeg konstaterer forbindelse med privatiseringen af dele af KNI. Ordføren kom bl.a. indpå, at det kan blive meget dyrt m.h.t. privatiseringen, hvis altså vi bruger forskellige processer som ikke er tilpasset. Der blev bl.a. andet sagt, at Verdensbanken, IMF og OECD's påstande prøver vi at følge, og det kan blive dyrt. Man kan nedprioritere arbejdspladserne og det kan betyde lavere serviceniveau, og at der kan ske en udførsel af kapital fra Grønland, det er bl.a. disse påstande der blev fremsagt.

Det er disse forhold man skal holde et vågent øje med. Vi var inde i en Politisk-Økonomisk Redegørelse i går, som Landsstyremedlemmet for Økonomi havde fremsat, vi har haft uddybende bemærkninger hertil fra Siumut. I denne redegørelse som blev fremsat at Landsstyret sagde man, at det er meget vigtigt, at omdanne KNI til privat aktieselskab. Det jeg konstaterer her, det var, at samtlige disse emner der blev fremlagt, blev støttet af alle her fra salen, det er derfor det er mærkeligt at konstatere, at man i forbindelse med privatiseringen af KNI, at Inuit Ataqatigiit ligesom har deres tvivl.

M.h.t. vores budskaber i går fra Siumut, så mente vi, at det er blevet på tide, at privatisere i disse år. I det vi er i stand til at beskytte samfundets interesser, bl.a. som lovgivende forsamling her i salen, gennem lovgivning indenfor økonomien, ved at varetage samfundets interesser og igennem kontrolforanstaltninger. Det er alle disse forhold, vi altså har en god lovgivning om, bl.a. for at kunne beskytte samfundets interesser.

Det er derfor vi ikke har nogen tvivl fra Siumut i forbindelse med at tage skridt til privatiseringen. Men understreger dog, at vi også skal beskytte samfundets interesser.

Kandidatforbundet havde et meget klart budskab i dag, indtil dato siden deres start har de råbt op om menneskerettigheder, økonomisk vækst, frihed, altså en frihed uden tvang, det er det Kandidatforbundet har været inde på mange gang, men så pludselig i dag siger de helt klart, at de er imod privatiseringen.

At det ikke er nødvendigt med privatiseringen her i Grønland m.h.t. KNI, og at KNI skal forbliver på samfundets hænder, og at KNI ikke skal sælges til private. For dette budskab er ikke i overensstemmelse med de budskaber som vi til daglig hører fra Kandidatforbundet, det er derfor at det er meget væsentligt også fordi vi har fået at vide klart, at Kandidatforbundet ikke er for alle former for privatisering, idet budskabet lyder således at de samfundsejede virksomheder ikke skal omdannes.

Det er ikke sådan, at sagen stopper her. Landsstyreformanden har i sit svar sagt, at sagen skal videre til Markedsudvalget, og at det fremlagte skal behandles og vurderes i dette udvalg, m.h.t. til de fremlagte ønsker og forslag inden 2. behandlingen her i Landstinget.

Til sidst skal jeg blot bemærke, at de forskellige krav der blev fremlagt her er vi ikke uenige om fra flertallets side, hvis det altså bliver en realitet, så må disse krav opfyldes. Det har vi ingen uenigheder om, og derfor i forbindelse med forslaget om ændringen af forordningen, så kan vi tage disse forskellige krav uden at indarbejde disse i forordningsforslaget, men tager det i forbindelse med aktionæroverenskomsten uden at indarbejde disse i forordningen, det skal vi huske på i den videre sagsbehandling. Tak.

Og så er det Daniel Skifte, Atassuts ordfører. Derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Partiernes og Landsstyreformandens udtalelser har jeg et par kommentarer til. Først Landsstyreformandens udtalelser, Idet han har bemærkninger til Atassuts ordførerindlæg og det er glædeligt, fordi han har formodninger om, at Siumut og Atassut har haft forudgående samtaler.

Det er Atassut der i sin landstingsgrupper efter flere møder har udarbejdet denne udtalelse. Jeg var alene om, at udarbejde dette ordførerindlæg, der er ingen fra Siumut der var tilstede i nat, da jeg gik. Derfor vil jeg meget gerne tilbagevise en sådan beskyldning, og jeg tager det ikke alvorligt. Det er derfor, at vi fastholder vores synspunkter.

Så har jeg nogle bemærkninger til Siumut ordførers indlæg, hvor jeg tog mod disse udtalelser med glæde, og så har jeg et par emner, som jeg meget gerne vil kommentere.

Vi har klart sagt, at Konkurrencenævnet skal styrkes. Selvfølgelig går vi ind for Landsstyrets forslag, det er derfor at vi er går ind for dette punkt. i forbindelse med Mittarfeqarfiit/Luftfartsvæsenet og handlen der i. Hvis handlen eventuelt bliver overtaget af KNI Pilersuisoq, men vi har ikke været inde på emnet her i gruppen, men vi kan tage en meget hurtig beslutning, og så fremsætte vores budskab i et relevant udvalg, vi skal nok tage et standpunkt straks.

Og til sidst skal jeg også lige nævne, at m.h.t. Siumuts forslag, at Markedsudvalget skal tage sagen op forinden 2. behandling, at det går vi også ind for.

Inuit Ataqatigiit har nogle punkter, som vi ikke er enige i, og forinden jeg går videre, så vil jeg meget gerne spørge m.h.t Inuit Ataqatigiits tilbageholdne holdning. Hvor står Landsstyrekoalitionen henne ?

Jeg havde ellers helt klart regnet med, at de der kom frem fra Landsstyret, også er fra Landsstyrekoalitionen, også fordi man plejer, at sige det på den måde. Det er derfor, at det vil være på sin plads, at fremsætte et spørgsmål i så vigtigt et emne, og i vores debat. Hvor stor Inuit Ataqatigiits formand henne ?

Det kan godt være, at han er i et tilstødende lokale, det kan godt være at vedkommende er rejst, men det jeg mener, at Landsstyrekoalitionen i forbindelse med et sådan forslag, så må de have snakket om tingene før et så vigtigt spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit formaning om, at man skal være påpasselig så er vi ikke enig fra Atassut, og henviser til vores bemærkninger, om formaningen om, at man skal være forsigtigt med forslag om udsættelse, det er ligesom om at tingene ikke hænger sammen, hvis man tænker på Selvstyre. Som det tredje, at vi tager lovgivningen til efteråret, det går vi imod fra Atassut.

Kandidatforbundet har jeg korte bemærkninger til. Vi er langt fra hinanden, meget længere end jeg havde troet. Det er første gang, at vi er så langt fra hinanden. Det er derfor jeg ikke vil bruge mange ord i denne forbindelse, men jeg konstater blot, at vi vil tage imod Jeres afslag på forslaget, og vi agter at stemme ud fra vores overbevisning. Jeres begrundelser er ikke helt rigtige, det er ikke hele KNI A/S der er til salg, det er kun en lille del af KNI, vi vil beholde KNI Pilersuisoq fortsat, det er kun et mindre skridt vi er ved at tage her.

Så er det den uafhængige, Otto Steenholdt, Af og til har jeg at sige, at vi er meget enige, det er glædeligt at høre dine citater som jeg kan genkendes fra vores side, dengang vi sejlede sammen, disse citater og din glæde, og dine budskaber for fremtiden er vi glade for i Atassut, og er forstående for.

Vi siger tak til Daniel Skifte. Derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Indledningsvis vil jeg gerne kommentere sidste taler, nemlig Atassuts formand. Jeg har lidt svært ved at forstå Jeres forelæggelse, I modsiger også Jer selv, jeg vil gerne citere noget som vi finder meget vigtigt, nemlig ejerskabet, og om hvordan det forholder sig jvf. aktieselskabsloven.

I deres indlæg siger de på side 2 i den grønlandske udgave, så siger de bl.a. at Atassut selvfølgelig ikke ved, hvem de fremtidige private ejer bliver. Men det som Atassut kommer frem til, og som er vigtigt er, at man sikrer, at virksomheden overdrages til lokale investorer eller at man sikrer størst muligt lokal deltagelse, og at hvis man ikke kan opnå dette, så går man videre i samarbejde med private investorer.

Men i siger ikke klart her, hvor stor en del af aktierne der skal ejes af lokale investorer. I siger at I gerne vil have det hele selv, men på den anden side også gerne sælge til udenlandske investorer. Jeg finder der derfor vigtigt, at Atassut præciserer, hvad det er de egentlig mener, fordi det er meget vigtigt jvf. aktieselskabsloven, der er jo allerede grundlag for, Landstinget har jo i 1992 i forbindelse med omstrukturering af KNI ved omdannelsen af KNI til aktieselskab, så blev KNI danne jvf. aktieselskabsloven. Der er der nogle klare regler for, hvordan aktierne sal fordeles, og hvilke fordele dem der har aktiemajoriteten har. Det er fastsat i aktieselskabsloven.

Det er således sådan, at når man ejer 51 % af aktierne i et aktieselskab, så har denne ejer den afgørende indflydelse, så er det ikke spørgsmål om, hvordan aktionæroverenskomsterne er formuleret m.v., fordi dem der har flertallet har altid det afgørende ord at skulle have sagt.

Det har vi også bekræftet forleden hos KNI's ledelse i forbindelse med vores møde med dem i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt. Det fremgår af forslaget til Landstingsforordning, at hvis Landstinget godkender den, så vil det være sådan, at KNI Pisiffik eller hvad det nu vil hedde efter privatiseringen vil indgå aftale med KNI Pilersuisoq i en aktionæroverenskomst, men da de blev spurgt , hvor lag tid en sådan aktionæroverenskomst kunne gælde, så var det svært at få et svar herpå, da det var aktiemajoriteten der havde det afgørende at sige, men måske kunne en sådan overenskomst gælder for 4-5 år.

Det er således sådan, at vores prisdæmpende politik som vi har via vores ejerskab af KNI, og som også er meget vigtigt for samfundet, for os allesammen, så vil vi kunne miste denne afgørende mulighed for indflydelse, og dette begrundes i, at hvis vi mister aktiemajoriteten, så kan det resultere i dette.

Det er også vigtigt, at vi også kikker lidt tilbage, og ser på de erfaringer vi har indhøstet. Da vi i 1992 omdannede KNI til et aktieselskab og arbejde med sagen her i denne sal, så blev det også dengang besluttet, at der skulle oprettes et rederi Royal Arctic Line A/S, som er sammensat af forskellige rederier. Dengang var Lauritsen-koncernen og en islandsk-koncern IM-skib, de ejede 60 % af aktierne, mens Hjemmestyret i henhold til Landstingets beslutning ejede 40 % af aktierne, men hvor længe var dette gældende ? Der gik ikke mere end 2-3 år før Lauritsen-koncernen og IM-skib, at de ønskede at afhænde deres aktieandele, fordi de mente, at der fra politisk side blev stillet nogle krav, som de ikke kunne efterleve rent markedsmæssigt, og de ønskede at afhænde deres aktieandele.

Jeg var derfor meget glad for, da vi overtog de 60 % igen, fordi det er et meget vigtigt område for samfundet, at i ejer aktierne.

Et andet eksempel er som også Kandidatforbundets ordfører var rinde på, driften af KNI's trælasthandler, hvor vi ejer 40 %, mens Superbyg og andre ejer de resterende 60 %. Kandidatforbundet udtrykte det klart, hvilket problemer der har været i forbindelse med trælasten, hvor dårligere forholdene er blevet efter at forholdene er ændret. F.eks. har man mistet en hel del grønlandske medarbejdere, da man privatiserede KNI Trælast. Det er sådanne forhold der kan ske, hvis man sælger videre.

Et andet eksempel, hvis vi kikker på bankerne. Tidligere havde vi to banker, NUNA Bank og Grønlandsbanken A/S som var selvstændig selskaber. Da de slog sig sammen blev serviceringen af borgerne - blev den bedre ? Blev den bedre ? På ingen måde, det er ingenlunde tilfældet

Hvis vi kikker på råstofefterforskningen i Grønland. Vi har store initiativer i disse år for at øge råstofefterforskningen, som har kørt gennem flere år, hvor vi havde et 100 % ejet aktieselskab NunaMinerals A/S, hvor en del er solgt til en udenlandsk investorer og andre investorer.

NunaMinerals har prøvet, at sælge nogle af sine aktier for at bl.a. finansiere guldefterforskningen ved Nanortalik, så har vi set, hvor svært det har været, at få solgt deres aktier til grønlandske investorer, og det er noget som vi ikke har grund til at være stolte over. Man har således ikke opnået det man ville.

Dette viser ganske klart, at det grønlandske samfund, hvor stor pengerigelighed der er, og om befolkningen har råd til at købe sådanne aktier. Det sætter selvfølgelig nogle tankerækker i gang som vi også må have for øje i forbindelse med KNI privatisering og mulighederne for, at det grønlandske samfund kan blive medejere.

Men erfaringerne viser, hvor svært det er, og hvor store begrænsninger der er i mulighederne her. Men Hjemmestyret via Landskassen kan magte denne opgave, men det er det vi mister, hvis nærværende forordningsforslag bliver en realitet.

Det fremgår at man vil give en del af Pissifik omsætning til Pilersuisoq ved at Pilersuisoq overtager en del af Pisiffik's butikker, men spørgsmålet er om hvordan aktionæroverenskomsten vedrørende fællesindkøb vil blive formuleret vil blive formuleret, altså mellem Pisiffik og Pilersuisoq. Her skal man også huske på og erindre, at der kan herske meget stor tvivl herom om f.eks hvor lang tid denne vil gælde. Det vil nok være en fordel i begyndelsen, men hvad sker der om 3-4 år efterfølgende ?

Siumuts ordfører sagde, at var skuffet over vores bemærkninger, på samme linie som Landsstyreformanden og påpegede vores indlæg, ikke mindst Siumuts ordfører sagde, at vi var i tvivl. Det er ingenlunde tilfældet, det vi blot har præciseret er, at samfundet har nogle interesser her, som vi mener vi bør forsvare. Vi må forsvare og opponere imod, at priserne kan stige, som blot vil ramme forbrugerne i sidste ende. Der er risiko for dårligere service og det må vi opponere imod . Vi må også opponere imod, at man kan nedbringe antallet af arbejdspladser, men det vigtigste er, at det vi alle også må opponere imod, det er at man ikke minimere risikoen for, at man henter kandidat udenfor Grønland.

Det kan ske, hvis det som anført i aktieselskabsloven, det har en aktiemajoritetshaver ret til. Hvis han har aktiemajoriteten, og det kan vi ikke hindre, hvis det begynder at fosse penge ud af Grønland.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger, herefter er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det jeg ikke har sagt klart, det vil jeg sige nu. Det er bemyndigelsen til Landsstyret om at optage forhandlinger. Som sagt af Landsstyreformanden, vi skal komme væk fra i Grønland, at vi ikke kan blive ved med at blande os i, hvilke varer vi skal have i butikkerne. Vi har set, hvordan butikkerne drives i Danmark uden indblanding fra regeringen eller det offentlige. Det er disse forhold vi prøver at opnå her.

Det er derfor svært, at skulle acceptere Inuit Ataqatigiits forslag om, at udsætte det til efterårssamlingen. Sagen skal køres videre. Det skal også bemærkes, at det der bliver gentaget fra Kandidatforbundet, at KNI eller en velfungerende KNI ikke skal sælges, men man skal tænke således, at man opnår bedre priser for de gode varer man prøver på at sælge eller velfungerende foretagender.

Men hvis vi f.eks. tager KNI, som er dårlig fungerende, hvem vil så købe KNI ? Hvis det er tilfældet, så vil der ikke være mange købere i fremtiden. Det er den velfungerende virksomhed med overskud som vi skal sælge. Den er mere attraktivt at købe.

Siumuts ordfører Mikael Petersen, du er meget glad for Atassut, jeg havde også regnet med det m.h.t. privatiseringen eller dengang da jeg var i Atassut, der havde jeg jo bestræbelser før jeg blev smidt ud af Daniel, det er de tanker, som jeg har fremsagt her, det ville have været meget godt, hvis jeg have været i Atassut, havde jeg været meget glad i forbindelsen med denne realisering.

M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, det er jeg slet ikke forundret over. Jeg har fra begyndelsen været forundret m.h.t. at de tidligere har kunne være med i et sådan stort skridt, så havde jeg tænkt, hvilke holdninger Inuit Ataqatigiit kan have i denne forbindelse. Jeg er ikke overrasket over deres holdning. Det er altid et partisamarbejde det drejer sig om, hvor man i samarbejdets ånd skal samarbejde uden at glemme hvilke partifarve man han. Det er derfor mig kun en glæde, at IA selv har kunne huske på sin partifarve. De er med i forslaget uden at miste deres partifarve Det er et hæderstegn for Inuit Ataqatigiit. De har vist deres farve.

Kandidatforbundet, jeg er overrasket over da deres holdning nemlig er, at de henholder sig til, at man skal frihed her i samfundet, men at de nu går ind for fastholdelse af de offentliges ejerskab, det skal jeg kun gentage, at det er en velfungerende virksomhed det drejer sig om. Det er mere attraktivt, at skulle sælge en velfungerende foretagende, og jeg mener at tidspunktet er rigtigt.

Daniel Skifte, jeg må lige kritisere ham, selvom han kører efter principperne for oppositionspartier. Uanset hvad man kommer ind på, så er det ligesom om, at han altid skal kritisere samarbejdet i koalitionen, sætter spørgsmålstegn ved hvordan Landsstyrekoalitionen er, og ud fra partiordførens tale forstår jeg det således, at det også formanden der har godkendt disse tiltag. Det er derfor at det spørgsmål der blev rejst om, hvor formanden er, at det ændrer ikke på forholdene, fordi IA's ordfører har jo været her på talerstolen

Ja Daniel Skifte, jeg er enig med dig i trods alt, du har jo brugt begrebet gab i går, så er gabet blevet lidt større i dag mellem IA, Kandidatforbundet og Atassut.

Jeg har ikke glemt de andre forhold der har eksisteret også før din tid i Landstinget. Jeg har mine grundholdninger stadigvæk, som da jeg var under Atassut.

Til sidst skal jeg blot sige, at det der bliver gentaget flere gange fra I's ordfører, det som jeg har også har konstateret m.h.t Royal Arctic Line og Superbyg, de bemærkninger kan jeg kende igen, men det er altså manglende forberedelse i forbindelse med disse overdragelser. Det vi snakker om nu, det er meget velforberedt, derfor mener jeg, at det ikke medfører skuffelser for os.

Dernæst er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet. Efterfølgende er det Mads Peter Grønvold. Forinden skal jeg anmode 2. næstformand for Landstinget til at sætte sig her.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

til sidste taler, Otto, skal jeg sige, at en velfungerende forretning og salg af en sådan forretning, hvorfor har man ikke orienteret om disse forberedelser fra butikkerne. Samfundet og de ansatte, hvor er de private handlende her i Grønland, er det derfor vi skal til at sælge KNI udadtil ? Har vi allerede forhåndsaftaler, altså hvis vi ikke kan sælge KNI lige nu, så kan man heller ikke sælge KNI i fremtiden ? Hvor har vi aktierne, hvor står vi henne m.h.t. dette..

Jeg er helt enig med Johan Lund Olsen i, at de forskellige fejltagelser i Landstinget, lad os lige kikke tilbage, vi har brugt op til 450 mio., kr. på KNI fra Landskassen ved at optage lån i udlandet. Men når det så kører godt og giver afkast til Landskassen, så er de ved at sælge foretagende. Lad os tage en forberedelse i f.eks. i 2 år, og så sælge KNI.

Hvis de store investorer fra udlandet kommer til at ejer 51 % af aktierne, det er altså et aktieselskab, hvis I altså skal kræve noget, så må vi eje 51 % af aktierne.

Jeg skal til Daniel Skifte sige, at vi har forskellige synspunkter politisk, men vi har et teknisk samarbejde, du lagde voldsom vægt på IA og Siumut, vi har samme teknik. Politikken er en løbende proces. Derfor må jeg sige til Landsstyret, at man i de kommende 3 år, hvis overenskomsten kører godt i de kommende 3 år, så skal vi være vågne overfor eventuelle negative konsekvenser for samfundet. Det er det vi også skal huske på.

M.h.t. KNI Pilersuisoq, og de byer som skal overdrages, det er ligesom om, at man prøver på, at udskille deres indbyggere fra hinanden, altså dem med under 2000 indbyggere, de skal derhen hvor de hører hjemme. Det er derfor vi skal sige, at de forskellige butikker her i Grønland, som er velfungerende f.eks. Brugsen, hvorfor skal grønlændere ikke kunne varetage driften af disse butikkerne, hvorfor skal vi absolut bruge udenlandske investorer, også fordi vi kan få fordele af de priser, vi kan opnår herved, men hvor mange år skal vi bruge på den måde.

Jeg må sætte et spørgsmålstegn ved, om de grønlandske handlende har kompetence til at drive det, I har jo sagt, at hvis vi udsætter salget til efteråret, så vil interessen forsvinde fra de eventuelle investorer. De har en god bestyrelser, de har en god ledelse i KNI, men det er meget væsentligt for samfundet, at i foretaget vores gode forberedelser, det er det vi har sagt fra vores side.

Man kom også ind på fra Siumut, at man også skulle give de ansatte muligheder for at være medejere. Ja men hvordan ? Det ved vi ikke engang. Det er altså butikslederne som eventuelt kan inddrages i købet, men det er ligesom om, at de holder oplysningerne tæt på kroppen, det er derfor vi spørger om man har hørt befolkningen, om man har haft informationer ud til befolkningen, det vil vi gerne efterlyse.

Og de fejltagelser som vi kan henvise til som også er sagt fra Johan Lund Olsen, bl.a. trælasthandlen, hvad det har medført, nemlig højere priser. Hvis vi altså skal sælge KNI og overlade aktiemajoriteten til udlandet, så uanset aktionæroverenskomster, så vil de udenlandske investorer sige, at de ejer aktiemajoriteten.

Siumut har jo været igennem mange fejltagelser i løbet af 22 år, skal vi forøge disse fejltagelser, og også sløse med de muligheder vi har. Vi har en velfungerende økonomi for øjeblikket, hvis det går ned af, hvordan står vi så ? Det er altså en bedre forberedelse vi efterlyser. Vi er ikke mod selve privatiseringen det vi mangler er oplysninger. Tak.

Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Johan vil nu styrke noget som er stærkt, derfor er vores budskab ikke til at misforstå fra Kandidatforbundets side. Vi har selvfølgelig betænkeligheder, så har vi selvfølgelig vortes ret til at give udtryk for vores betænkeligheder.

Til Siumuts ordførers Mikael Petersens udtalelser om, at Kandidatforbundet ikke er for privatiseringen. Man må huske, at den privatiseringsproces af KNI A/S som vi nu drøfter alle vedrører KNI Pisiffik A/S, hvorfor Kandidatforbundet udtrykte, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan gå ind for privatisering af KNI Pisiffik A/S. For det er ikke udtrykt for, at Kandidatforbundet generelt er imod privatiseringer, og det kan jeg ikke på nogen måde acceptere, at Siumut udtrykker det således. Det giver kun baggrund for, at vi kører på et sidespor. Vi må så vidt muligt undgå dette.

Vi er principielt imod privatiseringer, det var blot en præcisering til Mikael Petersen.

Til IA's ordførens sidste bemærkning, så er Kandidatforbundet helt enig i det. Vi ved endnu ikke hvor store ejerandele, der skal være, som i sin yderste konsekvens går ud over forbrugerne.

Til Atassut ordførers påpegninger af Kandidatforbundet, så har vi et teknisk samarbejde i forbindelse med besættelse af udvalgsposter, og det respekter vi selvfølgelig, men det er ikke sådan, at vi skal have samme holdning som Atassut, og det er ikke i overensstemmelse med de demokratiske principper. Vi kan selvfølgelig være uenige ligesom der kan være uenighed i Landsstyrekoalitionen. Det så vi også i går, hvor vi stemte sammen med Siumut, men Atassut og Inuit Ataqatigiit var imod.

Til Otto i forbindelse med privatiseringer, det vi har efterlyst fra Kandidatforbundets side er yderligere oplysninger før vi tager endelig beslutning, fordi vi har betænkeligheder ved, at gå ind for forslaget nu, uden at vi ved hvad dette resultere i, og det er bedre end at gå ind for forslaget uden betænkeligheder.

Selskabet er velfungerende i dag, og den har stadigvæk muligheder for at udvikle sig, og jeg mener ikke, at vi kan risikere at sælge den, hvorefter vi vil tabe det hele på gulvet om et par år. Selvom vi kan gå ind for tanken, så siger vi og udtrykker klart, at hvis vi har forberedt os godt nok, hvem siger, at Kandidatforbundet så er imod. Det er der ikke nogen der har sagt, og vi har givet vores klare melding til kende om vores betænkeligheder, og jeg mener, at vi for så vidt muligt skal undgå at køre debatten ud af et sidespor.

Finn Karlsen, næstformand for Landstinget.

Inden vi går videre skal jeg lige bemærke, at samtlige partiordfører går ind for, at forslaget skal viderebehandles i Markedsudvalget, hvorfor jeg skal anmode om, at man så vidt muligt ikke gentager hvad der er blevet sagt tidligere.

Debatten her og partiordførernes indlæg vil danne udgangspunkt for udvalgsbehandlingen, hvorfor jeg anmoder om, at man så vidt muligt undgår, at gentage hvad der allerede er blevet sagt.

Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit udenfor partiordførerrækken.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal jeg udtale vedrørende KNI, at KNI er et aktieselskab med egen bestyrelse, men det vi snakker om nu, det er at man sælger en del af KNI's aktier til private. I forbindelse med omdannelsen af KNI til et aktieselskab var der også en stor debat herom, og hvis vi også kan kikke på KNI's periode som aktieselskab, så har der været stor debat herom, og det samme er tilfældet i dag.

Jeg skal på vegne af Inuit Ataqatigiit præcisere, at man fra vores side ikke er imod en omorganisering. Det er ikke på nogen måde tilfældet som Atassut ordfører har været inde på. Vi er ikke principielt imod privatisering, men har blot påpeget de punkter, hvor vi har vores betænkeligheder, og ikke mindst 2 punkter har vi ønsket præciseret, og om at de bliver undersøgt nærmere, hvorfor vi anmoder om, at 2. behandlingen sker til efterårssamlingen, der er spørgsmål, som vi ønsker kulegravet og endevendt nærmere.

For at undgå, at vi gentager de fejl, som vi har set. Og fejl som kan have meget stor afgørende indflydelse på samfundsøkonomien. Vi er principielt ikke imod privatisering, hvis dette sker på et velforberedt grundlag, og dette bør ikke være en hindring, hvorfor skal vi skynde os så meget ?

Og jeg mener ikke, at der er noget til hindring for, at 2. behandlingen kan ske til efterårssamlingen. Hvorfor skal vi skynde os så meget ?

Baggrunden for vores oplæg, så har vi drøftet KNI's privatiseringen under Inuit Ataqatigiits landsmøde sidste år, hvor landsmødet præciserede, og satte som om et krav, at aktiemajoriteten skulle forblive på grønlandske hænder. Det blev gentaget fra flere sider, at KNI Pisiffik er velfungerende, hvorfor tiden er moden til et salg. fordi man derigennem kan få det meste ud af det.

Vi ønsker at sikre, at man ved en privatisering af KNI sikre, at pengene cirkulerer og arbejder i Grønland, og er med til at bane vej for, at vi kan bliver mere politisk og økonomiske selvstændige fremover. Som sagt har vi ikke noget imod at KNI bliver privatiseret, men ønsker, at vi inden en privatisering sikrer, at selskabet forbliver på grønlandske hænder, og at vi frem til den tid nøje undersøger forholdene, og hvilke konsekvenser det kan få.

Ja vi sidder i en Landsstyrekoalition, men i forbindelse med forskellige sager, så stiller vi som bekendt spørgsmål, uanset om vi sidder i Landsstyrekoalition, således at vi undersøger forholdene til bunds, det har vi også gjort i forbindelse med Ilimmarfik.

Et eksempel, hvor vi på baggrund af yderligere undersøgelser godkendte, at vi igangsatte byggeriet, det er fuldstændigt de samme forhold der er gældende her, hvorfor vi blot går ind for, at vi overvejer forholdene nøjere før vi tager endelig stilling til forslaget, og at vi sikrer, at privatiseringen sker til størst fordel for Grønland, og det er det vi efterlyser fra Inuit Ataqatigiits side, og det er baggrunden for vores bemærkninger.

Vi skal selvfølgelig arbejde sammen i Markedsudvalget, og drøfte forskellige spørgsmål her, men fra Inuit Ataqatigiits side, så skal jeg blot præcisere, at Inuit Ataqatigiit da det blev udtalt, at man var skuffet over vores holdning, så mener jeg, at der ikke er grundlag til at være skuffet over, at vi ønsker nøjere undersøgelser, og at vi mangler et mere solidt grundlag til at tage beslutning på, for at sikre, at vi får det bedste ud af det. Tak.

Så er det Daniel Skifte, for tredje gang, for en kort bemærkning. Og derefter er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Vedrørende Inuit Ataqatigiits misforståelser overfor Atassuts synspunkter vedrørende aktieposterne. Hvis Johan Lund Olsen har hørt vores bemærkninger, og hvis Johan Lund Olsen i sit citat havde læst videre, så ar Johan læst følgende, og kan jeg citere, ja "Med disse bemærkninger finder Atassut det vigtigt, at vi skal være med i dette foretagende, og det er derfor vi som overgangsordning, anmoder Landsstyret om, at vurdere om Hjemmestyret eventuelle medjerskab uden at have aktiemajoriteten. Derved kan man i de kommende overlade aktieposterne til hjemmehørende" Det er meget klart man kan ikke engang snakke om procenter her. Disse bemærkninger fastholder vi, de er i skriftlig form.

For det andet, så vil jeg bare lige sige til Kandidatforbundet, det er helt i orden, at I har Jeres bemærkninger til Atassut, hvem har sagt fra Atassut, at Kandidatforbundet altid skal være enige, det er ikke tilfældet, det har jeg ikke sagt. Tværtimod har jeg bl.a. sagt vedrørende Kandidatforbundet, idet jeg sagde, at de af Jer fra Kandidatforbundet at vi stoler på Jeres anderledes holdning. Det er et spørgsmål som vi fortsat fastholder, at vi skal have vores demokratiske linie.

Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal bemærke, at jeg ikke regner med at skulle komme ind i enkelthederne, også fordi at det der bliver sagt her vil man vende tilbage til i Markedsudvalget, når man starter en sådan debat, så inddrager man NunaMinerals m.m.

Det vi her snakker om, det er 6 butikker i KNI Pisiffik's regi. Det er Landsstyrets bestræbelser på, at kunne danne grundlag for bedre tiltag ved at overlade hjemmestyreejede virksomheder til private. Det er de målsætninger, som man var meget galde for her i salen.

Jeg skal også bemærke, at det er et meget velforberedt sag, som vi har kørende her, selvom vi ikke har kendskab til, hvordan man har omdannet Superbyg bl.a., så har vi i denne sal bl.a. brugt medarbejdernes og ledelsens erfaringer og viden. hvem skal vi ellers spørge. Det er dem man skal spørge, det er ledelsen og medarbejderne, og det vi det vi bl.a. har gjort. Det er derfor jeg mener, at vi har fuldstændige oplysninger i denne sammenhæng, hvis der er nogle mangler, så kan udvalget behandle disse, og kan indkalde landsstyremedlemmerne til samråd, hvis der er noget man er i tvivl om.

Altså hvis vi altså kan komme over de ... , så kan man tage disse spørgsmål op i Markedsudvalget.

Jeg skal til Atassut sige, at vi i Landsstyret ikke har nogen uenigheder, og har omdelt materialet. V har altså endnu ikke drøftet det videre forløb af sagen, det kommer til senere når sagen har været i udvalget. Ja selvfølgelig kan i tage det op i Landsstyrekoalitionen, men kan ikke forud tage en bestemmelse om, hvordan det bliver.

Lad os se, når der så sker en udvalgsbehandling, så kan det også medføre gode resultater, og det er med dette i baghovedet, at jeg ønsker udvalget en god arbejdslyst.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Indledningsvis til Atassuts ordførens bemærkninger og efterlysninger, så har jeg hørt det, men vedrørende privatiseringstankerne af KNI Pisiffik, da denne proces startede, så var en af de ting man lagde vægt på, at dette vil være til gavn for den grønlandske erhvervsudvikling, og dette har vi altid lagt vægt på fra Landsstyrets side, og fra Inuit Ataqatigiits side, således at vi sikrede, at de private i Grønland deltog mere i erhvervsudviklingen i Grønland.

KNI blev ved årsskiftet 1986/87, så blev KNI vores egen da i overtog den fra den danske stat, hvor KGH blev omdannet til KNI. Det vi drøfter nu er godkendelse af en af Landsstyret ansøgning om bemyndigelse til at gå videre med privatiseringstankerne.

forslaget har følgende titel. Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om KNI A/S. Landstingsforordninger skal som bekendt behandles 3 gange i salen. Vi ved f.eks. at vi har udsat 2. behandlingen af Is- og Vandeksportloven, da vi mente at der var for mange uafklarede punkter. Det samme har været tilfældet med Fiskerilovgivningen.

Uanset om vi sidder i Landsstyret eller ej, så erfarede vi senest i går vedrørende skattemæssige fradrag, at Landsstyrets samlede besvarelse, at den ene koalitionspartner tog en helt andet stilling end Landsstyret. Det vi har lagt vægt på her fra Landsstyret, og som også fremgår af Landsstyreformandens forelæggelsesnotat er, at de forhold der er så vigtige, at vi foreslår, at de overfor mulige investorer, at vi ved vurderingen af eventuelle købstilbud vil lægge vægt på, de nye ejer danner for den forretningsmæssige udvikling af Pisiffik bl.a. i relation til prisniveau, sortimenter, personaleudvikling og uddannelse m.m.

Det er således Landsstyrets udgangspunkt i forbindelse med eventuelle forhandlinger med købere, hvorfor det blot er sådan, at Inuit Ataqatigiit foreslår, at man først nøje undersøger investorpotentialet, og at Landstinget dermed reelt får mulighed for medindflydelse på processen. Det vi drøfter er, at Landsstyret bemyndiges til, at gå videre med sagen. Vi sidder her midt i maj måned, og om 4 måneder begynder efterårssamlingen. Hvis IA's anmodning om 2. behandling udsættes til den tid, så kan det ikke forventes, at vi kan nå, at bliver færdige med at realisere Jeres tanker, men jeg mener at det vil blive drøftet i Markedsudvalget.

Så er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Jeg vil blot præcisere atter engang, at de forskellige krav som stilles fra Landstingets forskellige partier, Kandidatforbundet og løsgængerens side, at disse krav selvfølgelig vil blive vurderet i Markedsudvalget. Ligesom udvalgets indstillinger vil fremgå af Markedsudvalgets betænkning til 2. behandlingen. Et stort flertal ønsker, at sagen videresendes til behandling i Markedsudvalget.

Landsstyret, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Økonomi har præciseret, at der er tale om en bemyndigelse til Landsstyret, og vi har alle her fremsagt vores bemærkninger herom, ligesom samtlige partier har præciseret, hvad der er vigtigt i forbindelse med at sælge aktierne.

Der er ingen uenighed der, men for så vidt angår de forskellige smuthuller ved en privatisering, det kan man selvfølgelig diskutere, er vi for forsigtige ? Skal vi være mindre forbeholden ? Det er sådanne ting, som vi også skal vurdere i Markedsudvalget, det lægger koalitionen også vægt på at vi nøje også drøfter forbeholdene og de holder, der kan være, og vi forventer selvfølgelig, at Markedsudvalget nøje vil vurdere de udestående spørgsmål.

Og afslutningsvis, så skal jeg blot fra Siumut udtale, at vi er glade for, at vi ikke er uenige om de krav der kan stilles. Men er blot uenige om, hvordan vi skal gå videre med sagen, og der er nok nogen udveje, som vi kan blive enige om i forbindelse med behandlingen i udvalget.

Så er det Johan Lund Olsen med nogle afsluttende bemærkninger.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har også været inde på det, vi håber også at det materiale der bliver omdelt til Tingets medlemmer også har været læst når vi kommer ind her i salen. forslaget til forordningsforslaget er omdelt, det er med § 1 og § 2, så er der nylige bemærkninger, hvis man kikker på det, så skal man lægge mærke til, hvor der står til allersidst vedrørende ændringen af §3A pkt.2.

§ 3A. I henhold til § 3A, så kan man hel eller delvist sælge aktier, det er det vi snakker om her ved 1. behandlingen. Indtil 2. behandlingen, så ønsker Inuit Ataqatigiit, at vi skal tænke over det helt eller delvist aktiepost, det forhold skal vi i Markedsudvalget undersøge nærmere. Vores repræsentant i Markedsudvalget er klar, uanset om det sker nu eller til efteråret.