|
Dagsordenens punkt 53-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 8. maj 2000
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forlag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
Forslagets formål er først og fremmest at få skabt udtrykkelig hjemmel til, at Landsstyret kan meddele afkald på rentetilskrivning og eftergivelse af tilskrevne renter på uddannelseslån. Formålet hermed er at muliggøre en overdragelse af administrationen af samtlige uddannelseslån fra Uddannelsesstøtteforvaltningen til en bank.
Om baggrundem for forslagets fremsættelse og for uddybning af forslagets indhold kan der i øvrigt i det hele henvises til bemærkningerne til forordningsforslaget.
Forslaget har været til høring i Økonomidirektoratet. Derudover har KIIP på et møde herom forelagt de uddannelsessøgendes organisationer baggrunden for forslaget og gennemgået forslagets indhold. De uddannelsessøgendes organisationer har afgivet et fælles høringssvar. Der er heri givet en generel støtte til forslaget. Dog er der udtrykt bekymring for, at en bank som administrator af uddannelseslån vil kunne misbruge de oplysninger, der indhentes om de enkelte låntagere. Det skal hertil bemærkes, at en bank som administrator af lånene vil være underlagt samme skrappe sikkerhedsforskrifter som Uddannelsesstøtteforvaltningen hidtil har været underlagt, og at dette vil forbyde banken at gøre brug af oplysningerne i andre sammenhænge.
Det er Landsstyrets forventning, at der med vedtagelsen af dette forslag vil blive skabt de fornødne forudsætninger for indgåelse af en tilfredsstillende aftale med en bank om administration af alle uddannelseslånene, og dermed også skabt grundlag for en forsvarlig administration af uddannelseslånene fremover.
Landsstyret forventer samtidig, at Uddannelsesstøtteforvaltningen med låneadministrationens udskillelse vil blive væsentligt styrket i sin varetagelse af forvaltningens øvrige opgaver. Ved overdragelse af låneadministration til en bank vil forvaltningens opgaver på låneområdet fremover alene være at varetage myndighedsopgaverne, d.v.s. bevilling af lån, rentetilskud og gældssanering. Forvaltningen bibeholder derudover samtlige opgaver vedr. administration af stipendier.
Med disse positive forventninger til såvel låneadministrationen som Uddannelsesstøtteforvaltningens virke fremover overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Så
går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi fuld forståelse for nærværende ændringsforslag til landstingsforordningen om uddannelsesstøtte. Vi betragter manglen på uddannede folk, som et stort problem i Grønland, og derfor har vi lavet en god ordning omkring uddannelsesstøtten.
Fra Siumut mener vi, at uddannelsesstøtten altid skal fastsættes i fuld forståelse med de studerende og de studerendes organisationer KIK og DKIK. Det er derfor naturligt, at de studerende er blevet hørt i dette spørgsmål, og det er vi tilfredse med.
Fra Siumut anser vi det som naturligt, og som vi støtter uforbeholdent, at Landsstyret gives hjemmel til, at kunne give afkald på rentetilskrivningen af tilskrevne renter på uddannelseslån.
Fra Siumut kræver vi, at man så vidt muligt, skal undgå, at de studerende som vi har set det i mange eksempel på bliver tynget af en så stor uddannelsesesgæld, når de har fuldført deres uddannelse, og skal til at arbejde for en normal løn. Vi støtter bestræbelserne på overdragelse af administrationens af samtlige uddannelseslån fra Uddannelsesstøtteforvaltningen til en bank, således at der skabes grundlag for en forsvarlig administration af uddannelseslånene - fremover, og at Uddannelsesstøtteforvaltningen bliver væsentligt styrket i sin varetagelse af forvaltningens øvrige opgaver, ved udskillelse af låneadministrationen.
Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumut, at forslaget overdrages til udvalget for Kultur-, Uddannelse, Forskning- og Kirke inden forslaget forelægges til godkendes i Landstinget. Tak.
Dernæst er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Efter en grundig vurdering af ændringsforslaget, har vi fra Atassut følgende bemærkninger.
For det første skal vi udtale, at Atassut fuldt ud tilslutter sig, at administrationen af samtlige uddannelseslån bliver styret af bankerne, og i denne forbindelse er vi også tilfredse med, at Finansudvalget har fundet det vigtigt, at Sparbank Vest får tidsfrist nok til at kunne fremkomme med eventuelle tilbud, så banken med sin deltagelse i tilbudet, kan skabe konkurrence.
Det er Atassuts principielle holdning, at offentlige anliggender, skal kunne overtages af private virksomheder, hvis der ikke sker serviceforringelser. Som tilføjelser til Atassuts udtalelser om, at der ikke skal ske forringelser, vil v også ligeledes fremkomme med vores holdning om, at vilkårene for de studerende, f.eks. med tanke for uddannelsesstøtten ikke bliver ændret til det værre end i dag.
I nærværende sag, er det nærliggende at opgaven bliver løst af en privat virksomhed gennem licitation. For Uddannelsesstøtteafdelingen kan ikke længere håndtere, at administrere uddannelseslån, som Hjemmestyrets Edb-afdeling også har meddelt, at den omtalte administration af uddannelseslån - ikke kan reetableres.
Derfor er Atassut tilfreds med, at bankerne som i forvejen er vant til at administrere den slags opgaver, foretager administrationen af uddannelseslånene i stedet for, at Hjemmestyret behøver, at skabe en ny administration.
Atassut er tilfreds med, at der nu er fremlagt et ændringsforslag til landstingsforordningen om uddannelsesstøtte efter at der er blevet foretaget forskellige undersøgelser, og realisering af landstingsforordningsændringerne, og også selv om fremlæggelsen er sket i sidste time.
Vi finder det endvidere vigtigt, at administrationen af uddannelsesstøtten fungerer godt og forsvarligt.
Frigivelse af nogle af opgaverne gennem udlicitering til andre virksomheder, vil sikkert også betyde en stor styrkelse af Uddannelsesstøtteforvaltningen som så kan løse sine andre opgaver, hvilket vi selvfølgelig vil være meget glad for.
For det er nemlig meget vigtigt, at de studerende bruger deres kræfter til deres egentlig uddannelser, i stedet for, at bruge dem til løsning af de problemer, som er skabt blandt andet igennem dårlig service. En ændring af forordningen kan skabe mulighed for, at Landsstyret går grundlag for at kunne meddele eventuelt helt eller delvis gældssaneringstiltag for uddannelseslån. Dette kan også blive nødvendigt, da det sikkert ikke kan undgås, at bankerne må indlemme administration af uddannelseslån til deres nuværende bankvirksomhedsmetoder.
Ved ændring af landstingsforordningen, vil der også blive skabt mulighed for, at der i forbindelse med rykkerbreve af tilbagebetalingskrav af lån m.m., vil blive afkrævet gebyrer, som låntageren selv skal betale. Dette kan i tilslutte os, da denne metoder er en ganske normal procedurer som bruges af andre i dag.
Ændringsforslaget indeholder også forslag om, at uddannelsesstøttemodtagerne får indsat deres tilgodehavender i deres bankkonto i Grønland eller Danmark. Man regner ikke med, at de studerende vil få større problemer med at få pengene overført fra deres konti i Grønland eller i Danmark til deres konto i et andet land, hvor de studerer.
Studerende som tager til udlandet for at studere, og har især i starten af uddannelsen problemer i op til flere måneder, med at få overført penge til deres konto. Vi vil derfor hermed gerne forespørge Landsstyremedlemmet om, hvorledes hun vil sikre overvindelse af problemerne omkring pengetransaktioner fra Grønland eller Danmark til andre lande, hvis de studerende selv skal sørge for transaktionerne, da hun umiddelbart ikke tror, at det vil være et større problem for de studerende.
Atassut har forståelse for forordningsforslaget og forslaget har været til høring i Økonomidirektoratet samt i Lovkontoret. Forslaget har ligeledes været forelagt de studerendes organisationer både i Grønland og Danmark. Sidst omtalte har udtalt deres tilslutning til forslaget.
Med disse bemærkninger foreslår vi, at forslaget sendes videre til Landstingets Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirke udvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I de seneste år har Uddannelsesstøtteforvaltningen haft store IT-problemer. Problemerne med IT har medført, at man har haft svært ved at styre uddannelsesstøtten, og de hjemmestyregaranterede studielån. En af konsekvenserne af dette problem har været, at uddannelsesstøttemodtagere og studelåntagere er bekymret for den service de får fra Uddannelsesstøtteforvaltningen.
Derfor har det vakt glæde hos Inuit Ataqatigiit, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har igangsat initiativer, for at komme over dette problem.
Landsstyret har i januar 2000 bestemt, at administrationen af de landskassefinansierede studielån skulle overflyttes til Grønlandsbanken. Finansudvalget har imødekommet forslaget, og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har fået bemyndigelse til, at forhandle med Grønlandsbanken om en administration af de studerendes landskassefinansierede studielån.
Under forhandlingerne har det vist sig, at Grønlandsbanken lovmæssigt ikke kan administrere hele sagsforløbet. Det Grønlandsbanken ikke kan sagsbehandle, er at de studerendes lån med fastsatte renter. Og det er netop det, som er optaget som lån under studietiden på grundlag af landstingsforordning nr. 3 af 3. maj 1996 kapitel 4 og 5.
Det er også netop dem, som under uddannelsestiden og efter første års end uddannelse, efter ovenfornævnte forordning ikke kan rentetilskrives. Grønlandsbanken krævede, at hvis de skal administrere Uddannelsesstøtteforvaltningen, så vil det også kræve, deres bestemmelse, m.h.t. rentesatser.
For at komme over dette problem har Landsstyret fremsat et forslag om at hvis særlige forhold taler herfor, så skal låntageren underettes skriftligt. I disse forhold er der tale om i gåseøjne Asærlige forhold@, m.h.t. rentetilskrivning og gældssanering.
I denne forbindelse vil vi gerne spørge Landsstyremedlemmet, om hvem der kan få gældssanering, og hvad der skal ligge til grund for en sådan gældssanering.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit, set det som noget positivt, at administrationen af Uddannelsesstøtten, kan blive administreret af andre. Dette vil medføre, at sagsbehandlingen af andre arbejdsopgaver vil blive udført bedre fra Uddannelsesstøtteforvaltningen.
Inuit Ataqatigiit ser det som på sin plads, at studerende som har taget lån under uddannelse og efter ende uddannelse og studerende som ikke har færdiggjort deres uddannelse efter skriftlig underrettelse skal kunne efterkomme tilbagebetaling af ydelserne. Vi mener, at enhver låntager selv er forpligtet, og denne pligt og ansvar, gælder også for de studerende.
Med disse bemærkninger anbefaler vi m.h.t. nærværende forslag til landstingsforordning, om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte, at den inden 2. behandlingen fremsendes til videre behandling i Landstingets udvalg for Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirke.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyremedlemmet anfører i sit forelæggelsesnotat af serviceringen i forbindelsen med tilbagebetaling af renter for opnået uddannelsesstøtte bliver overtaget af bankerne.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at de uddannelsessøgendes organisationer er blevet hørt i sagens behandling, og fra vores side har vi svært ved at forstå, at de uddannelsessøgendes organisationers har tiltrådt nærværende ændringsforslag, for det er et spørgsmål om, hvor meget information de uddannelsessøgende er blevet givet vedrørende rentetilskrivningerne. Det er et spørgsmål om, hvilke ofre de uddannelsessøgende skal give i forbindelse med rentetilskrivningerne.
Og endvidere har vi også på den anden side svært ved, at forstår, at der i denne forbindelse her i landet eksisterer pengeinstitutioners muligheder for indbyrdes konkurrence, hvorfor har Sparbank Vest ikke fået mulighed for at afgive tilbud i forbindelse med spørgsmålet om de eventuelt kunne afgive et billigere tilbud.
Endvidere skal vi anføre, at vi nu kan se, at vi efterfølgende mangler vi i Hjemmestyret administration af området, hvor man som følge af en manglende evne på området har været nødt til at tage initiativer ved pengeinstitutternes hjælp.
Fra Kandidatforbundet anser vi det passede som et dobbelttydigt tiltag, som ikke kan være på sin plads, at uddannelsesstøtteområdet bliver varetaget ved dobbeltadministration. Om arbejdsmetoden har klare følge for den uddannelsessøgende, kan man ikke se, for hvor ligger fordelene for de uddannelsessøgende her i nærværende sag ?
Med disse korte bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet giver udtryk for, at nærværende sag bliver taget op til behandling i relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Dernæst er det løsgænger Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Nærværende forslag til ændring af landstingsforordning giver forhåbninger til fremtiden. Først og fremmest er det formålet, at rentetilskrivningen stopper, og at der gives mulighed for sanering af tilskrevne renter. At arbejdet overdrages til en bank er en god idé, og da der er tale om penge, så er det kun rimeligt, at det er en bank som administrere.
Jeg tror ikke, at der er grund til, at være bange for misbrug af personlige oplysninger, blandt andet på baggrund af den service vi har fået fra bankerne i adskillige år. Bankerne har allerede ret skrappe forskrifter, hvilket vi kun kan være enig i. Jeg er enig i, at administrationen af uddannelsesstøttelånene overdrages til bankerne og at dette vil give Uddannelsesstøtteforvaltningen en styrke til at udføre deres andre opgaver.
Jeg har derfor ikke grund til bekymring. Jeg giver hermed udtryk for min støtte til forslaget..
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Skifte Lennert med bemærkninger til partiernes ordførere.
Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne sig tak for partiordførernes, nemlig Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts tilslutning til nærværende lovforslag, og at denne overbringes til videre behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Jeg siger også tak til de klare tilkendegivelser fra Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger også tak for Atassuts klare melding, den siger jeg også tak for, og endelig spurgte Atassuts ordføreren Augusta Salling, for såvidt angår pengetransaktioner, jeg er enig i, at servicen ikke skal forringes hvorfor jeg forventer, at serviceringen af de uddannelsessøgende ikke bliver forringet.
Atassut forespurgte om, hvorledes vi ville sikre overvindelse af problemerne omkring pengetransaktioner fra Grønland eller Danmark, som man ved har været et problem. Dertil vil jeg gerne sige, at gennem rådgivning fra Uddannelsesstøtteforvaltningen, de uddannelsessøgende bliver fra Uddannelsesstøtteforvaltningen opfordret til at oprette bankkonto de sted de skal studere, hvor også Uddannelsesstøtteforvaltningen også rådgiver de uddannelsessøgende, som studere i andre lande.
Inuit Ataqatigiit spurgte i deres ordfører indlæg omkring, hvem der kan gå gældssanering og hvad der skal ligge til grund for en sådan gældssanering. Hertil vil jeg gerne henvise til den gældende lovgivning, nemlig landstingslov nr. 24 af 3. november samt bekendtgørelse nr. 10 af 3. maj 1990, det fremgår klart der, hvem der kan få gældssanering, og hvad der skal ligge til grund herfor.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet har bedt om ordet for 2. gang.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyremedlemmet nævnte i sin forelæggelse flere ting, i går blev det klar udtalt fra de uddannelsessøgendes side, for så vidt angår uddannelsesstøtte, de har forstået det således, at det kun er dem der har fået en uddannelse, der er tale om, og ikke dem, som nu er i gang med en uddannelse, det blev derfor fra de uddannelsessøgendes KIK´s formands side, at de havde forstået det på den måde, det var de jeg spurgte om i mit ordførerindlæg.
Jeg skal erindre om, at i forbindelse med åbningsdebatten sidste år, Jeg kan ikke lide, at Landsstyret har fået nærværende forslag til landstingsforordning på dagsorden, når flere medlemsforslag ikke er blevet sat til behandling. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet giver et klart svar, og hvad får de studerende fordele herved, ved nærværende ændringsforslag, det er det vi har efterlyst, hvilke konsekvenser får det for de studerende og også dem der har fuldført en uddannelse.
Hvor meget er bankernes almindelige renter i dag ?, de er ret høje, og det er derfor vigtigt, at vi får klar besked om renterne.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Som ordstyrer vil jeg lige meddele, at i henhold til forretningsordenens ' 41, så blev man i fredags enig om, at nærværende punkt blev sat på dagsordenen for i dag.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Lise
Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke, Siumut.
Til Mogens Kleist efterlysning, når han satte spørgsmålstegn ved, og hvor han synes, som om ikke at tro, at organisationerne har været hørt, så har de uddannelsessøgendes organisationerne klart blev hørt fra vores side. De uddannelsessøgendes organisationer har meldt klart ud, og det fremgår også af mit forelæggelsesnotat, hvorfor jeg mener, at direktoratet har lyttet til de uddannelsessøgendes organisationer, og har taget højde for deres indvendinger.
For såvidt angår Sparbank Vest, hvorfor Sparbank Vest ikke har været med fra begyndelsen af, Sparbank Vest er blevet inddraget efter sagens behandling i Finansudvalget, Sparbank Vest er blevet hørt, men har her til morges meddelt, at de ikke kan være med i dette arbejde.
For såvidt angår renterne, så skal jeg udtale, at man låner ikke fra banken, man låner fra Hjemmestyret, og det vil ændres ved, at renten beregnes som Nationalbankens diskonto plus 1%, det vil ikke blive ændret.
Olga Poulsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak Først til Landsstyremedlemmet vedrørende vort forslag, og med de forordninger, som du har henvist os til, dem vil jeg gerne sige tak for. Men jeg synes også at det er vigtigt, at når man stiller et spørgsmål af den art, så må man også tænke på lytterne, og derfor ikke blot henvise til nogle forordninger eller bekendtgørelser, der mener jeg, at det er vigtigt at man også meddeler indholdet af disse, af hensyn til vælgerne.
Og til Mogens Kleist, så mener jeg, at den anmodning som Landsstyret har anmodet om i henhold til vores forretningsorden og det har vi gået ind for, og derfor er det underligt, når man allerede har været med til at godkende det, det er ikke sådan at jeg prøver på, at beskytte Landsstyret, og få det til at lyde som om, at det kun er Landsstyret man kan gå ind for, det kan vi ikke gå ind for, fordi vi allesammen allerede har godkendt deres forespørgsel her i fredags.
Og m.h.t. bemærkninger, som Siumut er kommet frem, hvor man fra Siumut var inde på, at man fra Siumuts side var inde på, at man har mangel på uddannelsessøgende, jeg mener, at hele samfundet bliver tynget af, at man mangler uddannede personer, det er ikke kun Siumut der har det problem, og det er uanset om man er fra Siumut, Inuit Ataqatigiit eller Kandidatforbundet. Men vi kan kun støtte jer i jeres udtalelser om, at vi skal arbejde for, at komme over det problem.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Og jeg skal lige her minde om, at her i forbindelse med 1. behandlingen af landstingsforordningen, det er det , vi skal diskutere, og sagen vil naturligt gå til viderebehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvor man så vil arbejde med de små detaljer.
Og der er yderligere 2, der har bedt om, at få ordet. den første er Augusta Salling Atassut og derefter er det så Anthon Frederiksen Kandidatforbundet, men først Augusta Salling.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse i det vi har forespurgt om, hvordan man kan sikre sig, at man komme over de problemer i forbindelse med overførsel af penge herfra til udlandet, hvor de uddannelsessøgende går, og ud fra de bemærkninger, der er kommet, så forstår jeg, at vejledningen har været for vag i starten p.g.a. manglende ressourcer.
Men jeg forstår det sådan, at ved at adskille nogle af arbejdsopgaverne, så får man flere ressourcer af arbejde med, hvorfor man så får mere mulighed for mere vejledning, fordi det jo er tungt, når man ikke kan komme til sine penge, når man er i udlandet.
Og m.h.t. Mogens Kleists beklagelse, så skal jeg nævne, at vi fra Atassuts side er gået ind for, at man tager dette punkt op, fordi vi i Atassut er overbevist om, at det er nødvendigt, at man løser nærværende problem, hvorfor uanset om man så har taget punktet op på et meget sent tidspunkt, så er vi gået ind for det.
Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg skal lige fra Kandidatforbundets side understrege, at den service, der ydes, det har vi ikke nået imod bliver forbedret, men vi ved, at de uddannelsessøgende igennem flere årrækker, har klaget over deres uddannelsesstøtte, og generelt om deres forhold.
Her ved denne ordning, så kan vi se, at ved at flytte servicen til banken, så kommer de uddannelsessøgende til at betale 200 kr. i gebyr, men dog højst 3 gange. Men vi ved, at 200 kr. er mange penge for en uddannelsessøgende og såfremt det bliver en forværring for de uddannelsessøgende, så er vi betænkelige, ved netop dette punkt, og det er det vi gerne vil understrege.
Fordi vi er vidende om, at Uddannelsesstøtten som jo ikke er det direkte dagsordenspunkt, så er 200 kr. dog alligevel mange penge for en uddannelsessøgende.
Og derfor vil vi gerne sikre os, at kommer den ordning til at gælde for uddannelsessøgende eller er det kun de studerende der allerede har gennemført deres uddannelse, er det så det, som kommer til at gælde for dem, men vi forstår fra de uddannelsessøgende, at denne ordning kun kommer til at gælde, for dem der har gennemført en uddannelse.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet, men jeg skal lige spørge Lise, om hun vil komme med en besvarelse, Lise Skifte Lennert for yderligere besvarelse.
Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Det omtalte gebyr, der er det så i henhold til aftale, når de så ikke overholder aftalerne, så kommer det først til at træde i kraft, og når vi så har indgået en aftale om en tilbagebetaling af lånene, og når det så bliver misligholdt, så kan vi benytte os af dette gebyr, det var det eneste spørgsmål, der var stillet.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet, og herved er så 1. behandlingen af forslaget færdigt, og jeg skal foreslå at forslaget henvises til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, hvis ingen gør indsigelser mod dette, så betragter jeg det som vedtaget. Det er så hermed vedtaget.