|
Dagsordenens punkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 22. maj 2000
Det er ellers en forespørgsel, da man har katagoriseret det som et spørgsmål, så bliver det så behandlet som et sådan.
Børn og unge udgør den vigtigste potentiale i forbindelse med Grønlands fremtidige udvikling, det er ligeså vigtigt, at der afsættes midler til formål, der er til gavn for børn og unges fremtid, som det er at afsætte midler til erhvervsmæssige- og beskæftigelsesformål, børn og unge er jo dem, der skal være med til at forme og videreføre Grønland i fremtiden.
Det vækker ængstelse for fremtiden i Atassut, at børn og unge i større grad involveres i forskellige problemer i vort land, eksempelvis vedrørende tobak, spiritus, snifning og ikke mindst rusmidler m.v.
Hvilket man også kan læse af oplysningerne af en undersøgelse i en artikel i Paarisa´s blad nr. 14, der udkom dette år, under overskriften, og jeg citerer overskriften Ade unge er ivrige drikkere og rygere@ citat slut, oplysningerne i undersøgelsen viser, at det ikke længere kan undgås at man politisk iværksætter vedvarende forebyggelsesarbejde.
Vi har fra Atassut´s side adskillige gange udtalt, at såfremt problemerne i Grønland skal løses er det nødvendigt at sætte ind med forebyggelse overfor børn og unge, inde de ryge ud i misbrug, idet vi jo er vidende om, at det kan koste mange kræfter og penge at løse et allerede igangværende misbrug, og at det kan være vanskeligt at løse problemet optimalt.
På baggrund af de tilstande vi ser her i disse tider og på baggrund af de oplysninger vi kommer i besiddelse af, fremkommer vi fra Atassut med dette forslag, men vi skal understrege, at der i Grønland findes mange børn, som ikke har problemer med deres forældre, fordi deres forældre opdrager dem på en god måde og at de får den fornødne omsorg, og vi skal endvidere understrege, at dette forslag ikke vedrører de mange unge, der i stigende grad gennemfører højere uddannelser, hvilket er glædeligt.
Det er med tanke på fremtiden, at vi i Atassut fremsætter dette forslag, idet vi er vidende om, at når der udøves misbrug af forbudte midler blandt unge, så florerer misbruget i det skjulte, og derfor kan vi ikke længere komme udenom indførelse af en vedvarende forebyggelsesindsats mens tid er.
En systematiseret og koordineret fremtidig anvendelse af de steder som børn og unge i dag bruger som samlingssteder, såsom ungdomsklubber, forsamlingshuse og skoler, i tilknytning til forebyggende tiltag, vil vi fra Atassuts side pege på som et vigtigt indsatsområde.
Den vigtigste grund til vort fremsættelse af forslaget er, at udførelsen af opgaver vedrørende børn og unge i dag sker i tilknytning til udførelse af mange andre generelle opgaver, hvilket resulterer i langsommelig sagsgang, og hvor man kan risikere, at der bruges lang tid på arbejdet med disse.
For at komme over denne problematik, mener vi i Atassut, at tiden er inde til etablering af et serviceorgan enten under Socialdirektoratet, Paarisa eller lignende, der udelukkende skal tage sig af sager vedrørende børn og unge, og vi har vurderet, at man ikke længere kan komme uden om dette, specielt med henblik på fremtiden.
Formålet med min fremsættelse af forslaget er ikke, at der skal sættes spørgsmålstegn ved de eksisterende børne- og ungdomsorganisationens arbejde, såsom SORLAK og lignende, disse organers arbejde er udmærket, men ser vi på de problemer børn og de unge i dag trækkes med som en helhed, kan vi for fremtiden ikke alene sætte vort lidt til disse organisationer.
Vort land er langstrakt og de problemer børn og unge har er yderst alvorlige. Derfor er det nødvendigt, at der etableres et serviceorgan for børn og unge, hvis opgave skal være at udføre vedvarende og koordineret indsats omkring forebyggelse, oplysning og lignende,
Det er mit håb, at mit fremsatte forslag kan debatteres livligt i Landstinget, samt at man kan tage stilling og kan finde fælles fodslag for en realisering.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen, der kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om etablering af en afdeling/kontor under Socialdirektoratet, hvis opgaver udelukkende skal vedrøre forhold omkring børn og unge.
Forslaget begrundes med, at der for tiden er for mange generelle arbejdsopgaver i de eksisterende myndigheder, hvilket resulterer i langsommelig sagsgang.
Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at forslaget griber ind i den kompetence, som Landsstyreformanden har ved fordeling af områder i Landsstyret i henhold til landstingsloven om Landstinget og Landsstyret.
Socialreformkommissionen har også anbefalet, at beslutningskompetencen i børne- og unge sager forbliver i kommunernes sociale udvalg, men at det tværfaglige samarbejde styrkes.
Direktoratet for Sociale Anliggender har 3 regionalkontorer rundt omkring på kysten som varetager rådgivning og vejledning samt konsulentbistand overfor kommunerne i sager vedrørende børn og unge samt handicapområdet.
Vedrørende handicapområdet har regionalkontorerne kompetence til, at træffe beslutninger om hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan ydes, efter indstilling fra kommunerne. Derfor bruges forholdsvis meget af regionalkontorernes tid på handicapområdet.
Landsstyret er af den holdning, at tiden er inde til at kommunerne kan overtage beslutningskompetencen omkring hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan ydes de handicappede. I den anledning har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked taget skridt til forsøgsvis udlægning af handicapforsorgen, foreløbig i 2 kommuner, og det er Landsstyrets håb at alle kommuner pr. 1. januar 2001 i en forsøgsordning, kan overtage beslutningskompetencen.
Det vil medføre, at der i regionalkontorerne kan frigøres mere tid til at sætte fokus på børn og unge området, og forhåbentlig være med til en positiv udvikling af børn og unge/familie området.
erfaringerne i regionalkontorerne er også, at det er uhensigtsmæssigt, at have så små enheder, der dels er meget skrøbelige ved sygdom eller andet fravær, og dels er det svært at udvikle den faglighed der er nødvendig. Derfor er Direktoratet for Sociale Anliggender igang med at omstrukturere området, men henblik på at styrke regionalkontorerne.
Tak.
Og så forespørgeren Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.
Tak. Det bliver ganske kort. Årsagen til mit forslag er, at man ved børne- og ungdomsområdet og forebyggelsesområdet, at man etablerer et kontor som skal være koordinerende i det arbejde.
Og vi må jo indrømme, at der ikke er en vedvarende og koordinerende indsats på disse områder. Sager som ikke længere kan udsættes vedrørende børn og unge, f.eks. børn der er blevet seksuelt misbrugt, og der skal arbejdes hurtigt for dem, for at hjælpe dem, og familierne skal vejledes, og det bliver prioriteret i lighed med andre almindeligere sociale sager, og det betyder så, at hjælpen til de seksuelt misbrugte børn, påbegyndes på et meget sent tidspunkt. Jeg nævner det blot som et eksempel.
Et af de vigtige problemer er, døgninstitutionspladserne, for børn og unge, de bliver drevet af Hjemmestyret, som kommunerne ikke uden videre kan blande sig i, og det er også medvirkende til, at nogle af de sager, som haster, yderligere forhales.
Landsstyremedlemmet siger i sin besvarelse, at mit forslag griber ind i Landsstyreformandens kompetence. Er det sådan, at Landstinget, ikke skal prøve på, at give dem opgaver ? Det kan ikke være rigtigt, det rigtige må være, at Landsstyret skal løse de opgaver, som Landstinget giver dem.
Jeg er foreløbig tilfreds med, at der vil komme nogle omlægninger indenfor Direktoratet for Sociale Anliggender, hvilket jeg foreløbig er tilfreds med.
Den næste der får ordet er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, derefter Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, men først Olga Poulsen.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit har vi god forståelse for Jakob Sivertsens forslag. Og hvad angår forebyggelsesområdet angår, der mener vi, at det er noget, som skal varetages under Paarisas regi, og det er jo også noget man bør tænke på, om det kan forbedres.
Hvad angår kommunernes ansvar for børn og ungdomsrådet, det respekterer vi, og anser det for at være vigtigt, at det er dem, og her skal vi understrege, da vi holdt møde her i efteråret, der foreslog vi ellers, at der blev etableret et Børne- og Ungdomsråd, fordi når vi udarbejder love, så berører de jo børnene på en eller anden måde, og der havde vi ellers anset, at man gennem et Børne- og Ungdomsråd, der kunne vi på den måde følge med i, hvordan det påvirker børnene de forskellige lovgivninger, men desværre blev loven nedstemt.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, for de afsluttende bemærkninger.
Jørgen
Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,
Siumut.
Tak Først til Atassuts ordfører og forslagsstiller, der skal jeg lige understrege, at forslaget her er blevet fremsat som et spørgsmål, og jeg synes, at det har fået et omfattende besvarelse, og jeg synes heller ikke, at man forhaler sager er.
Når Landstinget snakker om finansloven, så kommer man altid ind på den store administration der er, hvorfor ser på, hvordan vi prøver på, at vi igennem en omlægning, og uden at der yderligere bliver ansat flere, det har vi så prøvet på, at give et svar på, således at vi på en bedre måde kan arbejde på børne- og ungdomsområdet.
Hvad angår seksuelt misbrugte børn, der kan vi allesammen være enig i, at der skal foretages hurtige indsatsområder der. Og Landstinget har jo afsat nogle midler gennem finansloven, således at man kan foretage krisehjælp, og det bliver vel udnyttet af kommunerne, når sådanne sager forekommer.
I vores besvarelse, så siger vi ikke, at man blander sig for meget i de forskellige kompetenceområder, men det er blot noget, vi har gjort opmærksom på, at det netop er et forslag, som griber ind i den kompetence som Landsstyreformanden har.
Men hvad angår forebyggelse, der mener jeg, at Landsstyret allerede er vågen overfor denne problematik, idet vores direktorat KIIIP og Direktoratet for Sundhed i samarbejde med hinanden, skal se på, hvordan man kan omstrukturere Paarisa og regner med, at vi til efteråret også kan fremlægge noget, hvad det angår.
Jeg ved ikke om vi har lovet noget, idet vi fortsætter med det arbejde vi allerede har igangsat, før forslagsstilleren stillede sit forslag.
Og til Olga Poulsen skal jeg sige, at det er korrekt, at der ellers har været et forslag om etablering af et Børne- og Ungdomsråd, men samtlige landstingsmedlemmer blev enige om, at vi i stedet for at øge antallet af udvalg, skulle gøre antallet af disse udvalg mindre, således at udvalgene har noget at lave, for nogle af udvalgene har jo næsten ikke noget at lave.
Og jeg mener også, at Børne- og Ungdomsområdet, som hører ind under Socialudvalget, og der mener jeg, at arbejdet kan udføres tilfredsstillende under dette udvalg.