Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 24-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

8. mødedag, tirsdag den 16. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 24

 

Redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser.

 

Jørgen Wæver-Johansen,  Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Tak. Jeg skal lige anmode Formanden, at jeg lige forkorter forelæggelsen, da den allerede er skriftligt uddelt.

 

Landsstyret fremlægger herved redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser.

 

Landsstyret har behov for drøftelse af principper for ændringer i fremtidige ordninger vedrørende bolig- og børneydelser samt forsørgerydelser, og at Landstinget partier, Kandidat­forbundet og uafhængige får mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, således at Landsstyret har et politisk grundlag, at arbejde videre på. Med andre ord må vi blive enige om, fra hvilken side vi skal bestige bjerget, før vi begynder opstigningen.

 

I denne redegørelse fremlægges forslag til principper til ændringer vedrørende bolig- og børneydelserne, samt forslag til grundlaget for nye ordninger vedrørende forsørgerydelser.

 

Hvad angår forslag til principper for ændring af bolig- og børneydelserne skal det bemærkes, at der overordnet er søgt udarbejdet forslag til forenklede ordninger, der er lettere at admini­strere samtidig med en fastholdelse af Landsstyret og Landstingets socialpolitiske målsætnin­ger om at yde tilskud til børnefamilier og lavindkomstfamilier for at sikre et rimeligt forsør­gelsesgrundlag.

Hvad angår forsørgerydelser, er der arbejdet med grundlaget for de nye ordninger. Man har fokuseret på de overordnede målsætninger, hvor man har undersøgt hvilke persongrupper, der har behov for sociale ydelser, og hvilke ydelser, der skal tilbydes disse personer.

 

Omlægningen af de sociale sikringsydelser er nok den mest gennemgribende reformarbejde, der foretages som opfølgning af Socialreformkommissionens betænkning fra 1997.

 

Blandt andet for at sikre helhedsløsning om de fremtidige sociale sikringsydelser nedsatte det forrige Landsstyre en arbejdsgruppe til omlægning af de sociale sikringsydelser med repræsentation fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Økonomidirek­toratet, Skattedirektoratet, KANUKOKA, Socialchefforeningen samt fra SIK.

 

Sikringsgruppen har haft til opgave, at afdække samspilsproblemer mellem de eksisterende sikringsydelser. På baggrund af sikringsgruppens redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser fremkomme Landsstyret med anbefalinger til principperne for ændringerne.

 

For det første anbefaler Landsstyret, at ordningen vedrørende boligbørnetilskud og boligsi­kring kobles samme til en ordning.

 

Derigennem vil boligsikringsordningen bliver forbedret. Kriteriet for tildeling af boligsikring vil blive ændret således, at boligsubsidierne afhænger både af husstandsindkomst og af antallet af børn i husstanden. Således et par uden børn får dækket en mindre del af huslejen end et par med 2 børn, hvis de to familier eller har samme husstandsindkomst.

 

Boligbørnetilskud afskaffes for såvidt angår nye boligstøttehuse samt udlejningsboliger. Tilbage står boligbørnetilskud til beboerne af de eksisterende boligstøttehuse, idet disse hører med i panten. Disse tilskud afskaffes efterhånden, som børnene bliver 18 år eller folk flytter fra husene.

 

Der udarbejdes en overgangsordning for personer, der fortsat kan få tildelt boligbørnetilskud.

Børnetilskudsordningen vil være uden for en samlet omlægning, da det ellers vil betyde en omfordeling mellem byer og bygder. Det er især i bygderne børnetilskud udbetales, mens boligsikring primært bliver udbetalt i byerne p.g.a. de højeste huslejer findes her. Derigennem ønsker man at tilgodese bygdebefolkningen i forbindelse med forbedring af boligsikring. dette betyder, at der ikke vil ske ændring af børnetilskudsordningen.

 

For det andet anbefaler Landsstyret, at der indføres en ny énstrenget ordning vedrørende offentlig hjælp som en social foranstaltning, samt at ordningen vedrørende takstmæssig hjælp fjernes og erstattes af en arbejdsløshedsforsikringsordning som en arbejdsmarkedsforanstalt­ning.

 

Den nuværende opdeling af offentlig hjælp, trangsvurderet hjælp og udvidet behovsvurderet hjælp synes at være uheldig. Dels på grund af at ordningen gør det administrativt tungt at arbejde med, dels fordi bestemmelsen om medlemskab af en bestemt faglig organisation, for at opnå ret til takstmæssig hjælp ikke er i overensstemmelse med bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ILO-konventionerne, lighedsgrundsætninger og Danmark Grundlov.

 

Der må være klar adskillelse mellem socialrelaterede foranstaltninger og arbejdsmarkedsrela­terede foranstaltninger, sådanne at de reelle sociale klienter bliver mere synlige og sociale myndigheder får mulighed for udnytte ressourcerne til reelle sociale klienter.

 

Forslaget vil medføre, at nettet om de sociale klienter bliver strammet op. i de nuværende ordninger bliver f.eks. SIK-medlemmer sociale klienter i det øjeblik, de bliver arbejdsløse og må modtage takstmæssig hjælp. Endvidere skaber systemet sociale klienter, idet arbejdsløse bliver førtidspensionister, bl.a. når der findes mulighed for tilpasning eller gentilpasning på arbejdsmarkedet, selvom erhvervsevnen ikke kan siges at være varigt nedsat.

 

En arbejdsløshedsforsikringsordning vil være nemmere at administrere end den nuværende takstmæssig hjælpeordning, som kræver en del administration og endvidere bevirker, at de ledige skal igennem flere kontorer, for at kunne modtage en ydelse.

 

Administrationen af en arbejdsløshedsforsikring i arbejdsmarkedskontoret vil medføre, at en borger i højere grad end nu, kun skal henvende sig til én instans, både for at melde sig som arbejdsledig, få anvist arbejde eller beskæftigelsestilbud, og derved også, såfremt det ikke lykkes, at få udbetalt en forsikringsydelse.  Det vil til en vis grad blive muligt, at skelne mellem de ledige. det betyder, at der vil være mulighed for at iværksætte forskelle tiltag i forhold til dem som umiddelbart kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet og i forhold til dem, der reelt ikke er arbejdsledige. Det er nemlig de to, som skal adskilles, nemlig dem der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og dem der reelt ikke er arbejdsledige.

 

Der vil være en gruppe, som ikke er arbejdsdygtige, og som derfor ikke behøver sig at melde sig som arbejdssøgende for at modtage offentlig hjælp. der bliver behov for, at vurdere, hvem der er arbejdsdygtig, og hvem der ikke er arbejdsdygtig, og derfor ikke behøver, at melde sig som arbejdssøgende. Der må gøres en indsats for disse hver for sig.

 

Bl.a. for at finde en metode til at foretage denne vurdering har man gennemført pilotundersø­gelser i to kommuner, nemlig Nuup Kommunea og Qaqortup Kommunea, og det er hensigten at et miniseminar om rådighedsbegrebet afholdes medio maj måned.

 

På længere sigt overvejes analyseret, hvorvidt der skal indføres en brugerfinansieret arbejds­løshedsforsikring. Indtil videre foreslås ordningen finansieret gennem almindelig skatteud­skrivning.

 

Med disse bemærkninger forelægger jeg Landsstyrets redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser ti l Landstingets velvillige behandling.

 

Så går vi over til partiernes ordførere, først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende redegørelse, vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser.

Det er med bifald, at vi tager imod Landsstyret redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser, som arbejdsgruppen vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser, der blev etableret i januar 1999 har udarbejdet, og vi glæder os over, at redegørelsen forelægges til denne samling, som lovet.

 

Sociale sikringsydelser har igennem længere tid og flere år blevet drøftet omfattende og løbende blandt folk, forskellige organisationer, kommuner, Landsstyret og Landstinget, og det er der ikke noget mærkeligt i, men tværtimod naturligt.

 

Vi borgere i samfundet, skal kunne få hjælp fra det offentlige, når vi ikke selv kan forsørge os selv, helt eller delvis, og vi som politikere, skal sikre en solidarisk byrdefordeling for befolkningen, og fra Siumut arbejder vi for, at man sikrer denne lighed og samarbejde.

 

I begyndelsen af 1990'erne anbefalede den daværende Kommunalreformkommission i sin betænkning, at de daværende regler skulle forbedres, forenkles og moderniseres. Senere i slutningen af 90'erne anbefalede Socialreformkommissionen, at reglerne omkring de sociale sikringsydelser skulle forenkles og overskueliggøres og sikre befolkningens retssikkerhed.

 

Med førnævnte argumenter anbefalede vi fra Siumut, at arbejdet med en omlægning skulle tilvejebringes, og vi skal blot hermed henvise til vores anbefalinger.

 

Fra Siumut mener vi ligeledes, at kravene og ret til sociale sikringsydelser skal strammes op, ikke mindst hvad angår brugerne, og sikring af forsikring af beskæftigelse til brugerne. endvidere mener vi, at man skal fastholde og forstærke viljen til at yde noget for samfundet, også ved stramning af kravene.

 

Landsstyret fremlægger forslag til ændringer, som arbejdsgruppen har anbefalet, og som vi mener er spændende, men som selvfølgelig ikke uden videre kan realiseres, alene egenhændig af Hjemmestyret og kommunerne, fordi andre organisationer må deltage i de videre forhand­linger.

 

Vi vil undlade at kommentere samtlige punkter, men i stedet koncentrere os om, at fremhæve, hvad vi mener, der skal danne grundlag for det videre arbejde.

 

Vi støtter anbefalingerne til principperne for ændring af boligsikring, og skal indstille, at tilskuddene kobles sammen i én ordning, således at man ændrer boligsikringsordningen, i forbindelse med en huslejereform.

 

Vi indstiller, at kriteriet for tildeling af boligsikring ændres, således at den øvre grænse for en årsindtægt på 128.000 kr. forhøjes mærkbart, og at den øvre indtægtsgrænse ændres løbende ved en fleksibel løsning.

 

Vi kræver, at man vurderer nøje, kravet til berettigelse til boligsikring ved antal af mennesker i husstanden og husstandens størrelse. Og endelig ønsker vi, at man undersøger ændringer for kriteriet for tildeling af boligsikring, således at kun huslejere, som er registreret som lejere skal have tildelt boligsikring.

 

Eftersom omlægning af boligsikring vil tage tid, så skal vi fra Siumut overfor Landsstyret indstille, at man undersøge muligheden for en midlertidig forhøjelse af den øvre grænse for årsindtægt på 128.000 kr. i overgangsperioden, således at man tager hensyn til de lavest lønnede, pensionsmodtagere, modtagere af førtidspensioner m.v.

 

Eventuelt forhøjelse af den øvre grænse for årsindtægten kan fastsættes til 144.000 kr., og på den måde kan man sikre en midlertidig ordning for de lavest lønnede i henhold til SIK´s overenskomster og pensionsmodtagere.

 

Boligbørnetilskuddet ydes i dag til alle uanset indkomststørrelse, og fra Siumut betegner vi Landsstyrets forslag til ændring som nødvendigt, for de nye kriterier for tildeling må tage udgangspunkt i familier med børn, og ikke mindst tage hensyn til mellemindkomstgruppen, hvor selv de familier med en samlet årsindkomst på 300.000 kr, ikke har nok efter dækning af udgifterne til husleje, el og vand, vuggestue og affald og andre regninger, og kriterierne for tildeling af børnetilskuddet er medregnet eftersom det øvre årsindkomst er på 280.000 kr.

Det er derfor nødvendigt, at de nye børnetilskudsordninger bliver mere fleksible, og oversku­elige, og at disse tager hensyn til familiernes betalingsevne og levevilkår.

 

Fra Siumut er vi grundlæggende enig i, at der skal udarbejdes to forskellige kriteriet for tildeling af sociale forsørgelsesydelser. Fordi den nuværende ordning med kun et kriterium, kan gøres mere fleksibelt og overskuelig, samt gøre bedre, og kan tildeles til folk, som midlertidig er uden arbejde.

 

Arbejdsdygtige personer, der har normal erhvervsevne, og som normalt har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men som midlertidig er uden arbejde, kan hjælpes ved etablering af en arbejdsløshedsforsikring. Denne ordning skal varetages og styres af arbejdsmarkeds forvalt-ningerne.

 

Vi anbefaler, at ordningen vedrørende offentlig hjælp ændres, med følgende betingelser som personkreds, forsørgelsespligt, tildelingsbetingelser, udmålingsbetingelser, udbetaling, éngangshjælp, flyttehjælp, begravelseshjælp, tilbagebetaling, råd og vejledning, administra­tion, samt undtagelse fra udbetaling, og vi er grundlæggende enig i forslagene og vil indstille, at de berørte interessegrupper og kommuner høres om førnævnte ændringsforslag.

 

Fra Siumut er vi enige i det foreslået lovgrundlag for den ordning for offentlig hjælp, ikke mindst hvad angår de internationale forpligtigelser, som vi skal følge, og vi skal i den forbindelse opfordre til, at man er forberedt på eventuelle økonomiske følger heraf.

 

Vi vil også ligeledes indstille, at dette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers Menneskerettighedsdeklaration samt Den Europæiske Menneskerettig­hedskonvention.

 

Fra Siumut støtter vi fuldt ud, at der skal stilles betingelser til de midlertidige arbejdsløse og uarbejdsdygtige for tildeling af forsikringsydelse samt at der i denne forbindelse etableres en fond. Og i den forbindelse skal vi overfor Landstinget indstille, at man undersøger mulighe­derne for at inddrage hele arbejdsstyrken i Grønland til at finansiere en sådan fond, uden at tage hensyn til om det er lønmodtagere, fiskere, fangere, landbrugere arbejdsgivere eller embedsmænd i det offentlige.

 

En sådan helhedsløsning kan have mange fordele, hvor alle får lige behandling, er mere overskuelig og fleksible, og ikke mindst at man sikrer, at alle bidrager til fonden. Siumut er bekendt med, at der skal indskydes mange penge til opstarten af en sådan fond. Og finansi­eringen ad fonden skal sikres via lovgivningen, og gennem overenskomster med organisatio­nerne.

 

Det fremgår tydeligt, at Sikringsgruppen i store træk har indhentet inspiration fra de gældende ordninger på Færøerne og Island, og der er intet til hinder for det, men vi vil fra Siumut ikke undlade, at fremhæve, at fremhæve, at vi finder det magtpålæggende, at man udjævner forskellene indenfor sociale- og arbejdsmarkedsydelser indenfor Rigsfællesskabet, fordi befolkningen for så vidt muligt, skal have samme vilkår indenfor Rigsfællesskabet og fordi vi til stadighed diskuterer udjævning af forholdene og mulighederne.

 

For at fremme arbejdet med etablering af en fond til arbejdsløshedsforsikring og for at sikre den nødvendige udarbejdelse af regelsæt og finansiering, så vil vi opfordre Landsstyret til, at man etablerer en arbejdsgruppe til udredningsarbejdet, og som skal sammensættes af repræsentanter fra Hjemmestyret, kommunerne og berørte organisationer

 

Fra Siumut mener vi at det er strengt nødvendigt, at ændre ordningen omkring førtidspensio­ner og vi tager derfor de fremførte synspunkter herom til efterretning, men vi forventer, at Landsstyret vil forelægge forslag overfor Landstinget til ændring af ordningen for førtidspen­sioner, når der foreligger yderligere beslutningsgrundlag, og vi har her i Landstinget igennem flere år diskuteret forholdene omkring førtidspensionsordningen.

 

Med disse bemærkninger giver vi udtryk for vores støtte til Landsstyrets redegørelse ved­rørende omlægning af sociale sikringsydelser, og vi tager redegørelsen til efterretning, og indstiller, at man medtager vores indstillinger her, i det videre arbejde.

 

Så er det Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende nærværende redegørelse, vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser fra Atassuts side.

 

Vi er klar over, at borgerne i dette land har klaget meget over de sociale ydelser i det forgang­ne år. Atassut og Siumut har i 1995 under deres koalitionsregering, indgået aftale om, at der indenfor den forrige valgperiode skulle prioritere en fælles løsning omkring de sociale ydelser højt, og på denne måde, så blev man enig om, at danne Socialreformkommissionen.

 

Socialreformkommissionen har anbefalet mange løsningsmuligheder, hvoraf en del er blevet realiseret og som vi fra Atassuts side har været med til, og vi har været meget glad for, at mange af kommissionens anbefalinger allerede er blevet realiseret eller er i gang med at blive realiseret. Og vier stadigvæk parate til et samarbejde omkring, at være med. at realisere endnu flere af reformkommissionens anbefalinger.

 

P.g.a. de regler, cirkulærer, bestemmelser og love omkring de sociale ydelser i vort land, kan være svært overskuelige, så kan den rigtige hjælp til de folk, som virkelig trænger til offentlig støtte være meget omgængelige. Derudover bliver der brugt ikke så få midler til driftsomkost­ninger, og dette er en af årsagerne til at vores børn, unge, ældre og ikke mindst handicappede kan få forskellige ydelser, som hurtigst muligt bør findes en læsning på, ved at gøre lovene, forordningerne og cirkulærerne, så let forståelige som muligt. Fordi vi ved jo, at folk bliver meget følelsesmæssigt berørte, berørte når de får den forkerte hjælp.

 

Atassut skal i forbindelse med vores meningstilkendegivelse omkring omlægning af de sociale sikringsydelser allerede på nuværende tidspunkt klart tilkendegive, at Atassut finder det nødvendigt med en prioritering, da de nævnte omlægninger ikke kan blive finansieret på engang. Derfor er en prioritering nødvendigt,

 

Der skal være ens regler omkring sikringsydelser til borgerne, og Landstinget og kommuner­ne er forpligtet til, at yde samme ydelse til dem, der trænger til offentlig hjælp. I dag er det for tydeligt, at der sker en forskelsbehandling i den hjælp, som de trængende borgere får, som der derfor må findes en løsning på.

 

Der er en dobbeltadministration m.h.t. til de ydelser, som dem der modtager offentlig hjælp, og dem der modtager takstmæssig hjælp får. Og Atassut byder derfor velkommen til forslaget om, at der kun skal være en ydelsesprocedurer for de to former for hjælp. Langt om længe ser det ud til, at det mål, som vi for længe siden har ville opnå, er ved at blive realiseret. De unge skal muligheder.

 

Kommunerne og Hjemmestyret må i samarbejdet være meget påpasselige med, de unge, som p.g.a. manglende arbejde er blevet tvunget til at skulle modtage offentlig hjælp, ikke får standses deres personlige udvikling.

 

Atassut finder det meget vigtigt, at der gives dem mulighed for uddannelse, kurser eller andre muligheder, for videreudvikling, hvis de ikke har arbejde. Manglende arbejde, uddannelse eller videreuddannelse, skal ikke ende med, at de unge bliver passive og vener på andre.

 

Der skal fastsættes en højeste grænse for indtægter i forbindelse med boligbørnetilskuddet eller også må man ophæve ordningen. Børnetilskud, boligbørnetilskud bliver i dag givet uden at man i dag sætter spørgsmålstegn ved indtægtsstørrelsen. Atassut mener, at det er på tide, at ændre ordningen. Hvem der har behov for offentlig hjælp og hvem der kan klare sig elv, skal vi tilstadighed være mere overvågen overfor.

 

Atassut skal derfor indstille, at man vurderer, at der i forbindelse med ydelsen af boligbørne­tilskud sættes en højeste indtægtsgrænse for husstandens indtægt eller at man ophæver tilskuddet helt, så husstanden med middelstor mellemindkomster, som ikke får tildelt boligbørnetilskud, fordi de ikke har børn også kan få tildelt boligtilskud.

 

Boligbørnetilskudsordningen er principielt en god ordning, fordi det er en ordning for lejere i lejligheder, og ejere af boligstøttehuse, til hvis børn der bliver ydet boligbørnetilskud til samtlige børn under 18 år. Ydelsen sker i form afhængig af børneantallet, at disse bliver fratrukket i huslejen med et bestemt beløb, så der ikke sker en misbrug af ordningen.

 

Atassut skal endvidere gøre opmærksom på, at boligbørnetilskuddet, for boligstøttehusejere i yderdistrikterne f.eks. Tasiilak, Ittoqqotoormiit, Qaanaaq, Uummannaq, Upernavik og ikke mindst bygdebeboerne, at det er en stor økonomisk støtte, da man i forvejen har store indtægtsmæssige problemer i de nævnte byer i forhold til resten af Grønland.

 

Derfor skal man være overvågen overfor eventuelle større økonomiske byrder for dem, som har svært ved, at følge med i huslejebetalingerne, ved at diverse støtteordninger i forbindelse med boligerne bliver ophævet.

 

Vi kan ikke godtage Landsstyremedlemmets udtalelse om, at boligbørnetilskuddet er en slags garantistillelse for fangere, fiskere og arbejderfamilier samt til ældre, som har deres børn boende, fordi disse befolkningsgrupper nyder godt af denne ordning.

 

Indtægtsgrænsen for at modtage boligsikring er i dag sat til 128.000 kr.  Den skal forhøjes til f.eks. 250.000 kr. Den højeste indtægtsgrænse til boligsikring som er blevet ydet i de seneste år er ikke længere tidssvarende, især ikke for dem, som har middelstore indtægter, og for dem som modtager offentlig alderspension. Den skal vurderes nærmere, og Atassut mener, at det er blevet nødvendigt, at ændre den.

 

Boligbørnetilskuddet skal ikke ændres. Den nugældende boligbørnetilskudsordning i Grønland er til stor gavn for mange familier, ikke mindst for bygdebefolkningen, fangerne, fiskerne, så ønsker Atassut ikke, at ændre dette, da vi forstår at mange er meget tilfredse med ordningen.

 

Der skal sættes en laveste grænse for den ydelse, som aldersrente og førtidspensionister modtager som grundbeløb. da Socialreformkommissionen under Landstingets forårssamling i 1997 fremlagde sin betænkning krævede vi fra Atassut, at der til grundbeløbet 3.500 kr. for enlige og 5.000 kr. til ægtepar, at der her skulle sættes en laveste grænse, men for så vidt angår vores krav har man den dag i dag, endnu ikke reageret på dette krav. Vi håber, at Landstingets her til efterårssamlingen vil have berigtiget forholdet.

 

Raske ældre, og som har vilje, til at forsætte med at arbejde. Raske ældre må selv bestemme, hvornår de vil begære fratræden. En rask ældre som stadig har vilje, bør kunne fortsætte sit arbejde, da et menneskets ret til, at kunne opretholde sit livsgrundlag bør respekteres. Der bliver flere og flere ældre i Grønland. Dette viser det glædelige ved, at samfundet generelt er blevet mere sundt.

 

Alligevel er der i dag alt for mange ældre, som selv føler, at have kræfter og vilje til at fortsætte med deres arbejde, som må træde tilbage fra deres arbejde. Denne frarøvelse af et menneskes selvstændighed er ikke, at vise det ære.

 

Endvidere skal man så hurtigt som muligt omvurdere den offentlige hjælp, som flere og flere ældre som i mange år trofast og loyalt har været i statens, Hjemmestyrets og kommunernes og som på grund af deres alderdom, er blevet nødt til at blive pensionsmodtagere. Livsgrundlaget i Grønland er nemlig også blevet hårdere, for leveomkostningerne f.eks. til husleje er steget voldsomt, uden at de ældres mulighed for, at få offentlig hjælp er blevet vurderet.

 

Omvurderingen skal ske, fordi vi er klar over, at samtlige aldersrentemodtagere ikke har rigelig til deres opretholdelse af livet. Stop beskatningen af ydelser til aldersrentemodtagere og førtidspensionister samt social sikringsydelsesmodtagere.

 

Atassut har flere gange krævet, at beskatningen af en hvilke som helst ydelse fra det offentli­ge, at man ikke beskatte disse, fordi vi ikke finder det passende, fordi i virkeligheden yder man hjælp fra det offentliges kasse med den ene hånd, og tager tilbage til det offentliges kasse med den anden hånd gennem beskatningen. Denne fremgangsmåde har kun omfattende administration fil følge, så man efterhånden tror, at sådan skal det være. Atassut kræver, at dette ændres så hurtigt som muligt.

 

Man kan heller ikke kun være afhængige af det offentliges penge på længere sigt. det er også godt for de enkelte mennesker, at de selv sikrer deres egen fremtid. Det kan bl.a. ske ved, at de selv sørger for muligheder, f.eks. ved arbejdsløshedsforsikringer, og arbejdsskadeforsikringer. Disse muligheder må man for alvor gå i gang med, at forsøge at opnå selv, fordi vi udmærket ved, at forsikring for et eller andet er godt, altid er en god forsikring for sig selv.

 

For såvidt angår Mogens Kleists forslag om, at fastsætte laveste grænse for ydelse af social sikringsydelse skal vi fra Atassut, sige, at vi kommer ind på dette i forbindelse med næste punkt.

 

Og med disse bemærkninger, så meddeler vi fra Atassut, at vi tager nærværende redegørelse til efterretning.

 

Og nu er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser, som konsekvens af Socialreformkommissionens anbefalinger, og som har givet os bedre redskaber i vores arbejde i Landstinget. Inuit Ataqatigiit takker arbejdsgruppen for dens fremlæggelse.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit overbeviste om, at reformarbejdet må sigte imod en sikring af mere rimelige forsørgelsesgrundlag, baseret på faktiske behov. Samfundet må sikre, at de svageste i vort samfund, det være sig børn, gamle, handicappede, arbejdsløse, lavindkomstgrupper samt mellemindkomstgruppen, at de i princippet, får tilsvarende vilkår, som de bedre stillede.

 

Vi finder det fra Inuit Ataqatigiit det nødvendigt, at de arbejdsdygtige og de der har behov for forsørgelse bliver klassificeret i grupper. Vi skal derfor ytre vores glæde over, at Landsstyret nu har taget initiativ til mere relaterede foranstaltninger. Det bør være en politisk mærkesag, at det overfor brugerne synliggøres, hvordan reglerne er indrettet, og ikke mindst, at reglerne bliver let forståelige for brugerne, og vi er derfor i Inuit Ataqatigiit tilfredse med og glad for, at Kommunalreformkommissionens og Socialreformkommissionens anbefalinger til forbe­dringer nu bliver realiseret af Landsstyret.

 

Når omlægningerne af de sociale sikringsydelser er sket, så vil de fremtidige potentielle forsørgelsesgrupper få bedre mulighed for, at finde ud af, hvor de helt konkret skal henvende  sig, og dette høre i høj grad med til deres rettigheder.

 

Sikringsydelserne bliver tildelt ud fra vidt forskellige principper. M.h.t. folkepensionen er det et faktum, at det forskelsbehandles, fordi vurderingsprincipperne blandt andet er baseret på kommunernes forskellige økonomiske formåen. Man bør stræbe efter mere ligelige princip­per, hvis en lige behandling af de gamle skal opnås.

 

Eksempelvis bliver der givet personlige tilskud i nogle med stor ressourceforbrug i admini­strationerne til følge. Nogle steder kan hjemmehjælp være en fordel, men det kan sandelig også være en stor ulempe, andre steder.

 

I det offentliges bestræbelser på, at omlægge pensionsordningerne er det vigtigt, at man ikke alene fokuserer på de økonomiske aspekter. Hjemmehjælpsordningen bør forbedres væsent­ligt, ud over det bør pensionisternes muligheder for fritidsaktiviteter også øges.

 

Vi må endelig ikke også glemme det faktum, at der blandt pensionisterne er mange raske - både fysisk og åndeligt, og som er velegnede til at tilføre samfundet noget positivt. Hvis vi barer parkere dem i deres hjem, uden at øge deres fritidsmulighederne, vil det betyde tab af betydelige menneskelige ressourcer, og det må vi undgå med alle midler.

 

Visse sociale sikringsydelser bliver disse tildelt på baggrund af husstandsindkomsten, mens andre på baggrund af om man er enlig eller gift, og andre igen på baggrund af om man har børn eller ej, mens yderligere andre bliver tildelt på baggrund af husstandsindkomsten.

 

Boligsikring bliver tildelt på baggrund af husstandsindkomsten. Dette kan i sig selv være en god ordning, men indkomstgrænsen for, at man bliver berettiget til disse tilskud er så lav, som f.eks. hos 2 arbejdere med adskillige børn, at boligsubsidier ikke bliver opnået, da husstand­sindkomsten tit ligger over den tilladte indtægtsgrænse. Og når dette er tilfældet, så bliver familiernes daglige økonomiske råderum meget lille, og skaber eksistentielle problemer, og vi er derfor i Inuit Ataqatigiit glade for, at Landsstyret fremlægger anbefaling til ændring af principperne i boligsikringsordningen.

 

Muligheden for opnåelse af boligbørnetilskud blev indført i Grønland, for lidt over 40 år siden. Hensigten var dengang, at holde huslejen på et lav og stabilt niveau. Men denne ordning er baseret på levevilkårene i Grønland på indførelsestidspunktet. Familierne bestod som regel af forældre og adskillige børn, ligesom erhvervsmulighederne var begrænsede. Hovederhvervet var næsten udelukkende fiskeri og fangst, og på indførelsestidspunktet var ordningen indrettet således, at alle have mulighed for, at del i det.

 

Hvis vi ser på familiestrukturen som helhed i dag, så er erhvervsmulighederne blevet forbedret væsentligt, og der er derfor også sket en polarisering på indkomstområdet, fordi alle der bor i det offentliges almindelige udlejningsboliger i princippet har mulighed for at opnå boligbørnetilskud, så tildeles boligbørnetilskud uanset husstandsindkomst.

 

Fordi der ingen kriterier er for opnåelse af boligbørnetilskud tilfalder en mindre del af subsidierne til de mindrebemidlede og Inuit Ataqatigiit støtter derfor initiativet til ændring af boligsikringsordningen.

 

I redegørelsen i den grønlandske del på side  20, så bliver det udtalt, at Landsstyret vil tage initiativ til huslejestigninger. Argumenterne for huslejestigninger er, at huslejerne er for lave i forhold til de faktiske opførelsespriser, og driftsomkostninger. Vi har i Inuit Ataqatigiit ingen indsigelser imod,  det er et faktum. En af konsekvenserne af huslejestoppet i adskillige år har været manglende midler til vedligeholdelse af boligmassen. Dette skal overstås, hvis standar­den af vores boliger ikke skal forringes yderligere.

 

Vi finder det meget nødvendigt, at kriterierne for tildeling af boligsikring bliver ændret således, at boligsubsidierne afhænger både af husstandsindkomsten og antallet af børn, på den måde så vil levevilkårene for børnefamilierne i lav- og mellemindkomstgrupperne blive forbedret.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for, at børnetilskudsordningen synes fastholdt, da en eventuelt ændring kan betyde, at børnetilskudsstørrelsen til bygdebørnene bliver berørt i en negativ retning. P.g.a. den markante arbejdsløshed i en stor del af bygderne, så har forsørgerne mærkbare problemer, og vi går derfor ind for, at der ikke sker forringelser i den henseende.

Sikringsgruppen har i forbindelse med sit arbejde for at afdække samspilsproblemerne mellem de eksisterende sikringsydelser, også behandlet klacifisering i flere persongrupper, der har behov for social forsørgelse. Beretningen viser, at behandlingen af forsørgelsesgruppen som helhed har betydet en tung administration. Man har derfor klassificeret forsørgelsesgrupperne i 2, som personer der har reelt sociale personer, og personer der kan placeres på arbejdsmar­kedsforanstaltningerne bliver mere synlige.

 

Denne tidlige klare i klassificering viser, at der findes mange personer, som normalt har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men som midlertidig er uden arbejdet p.g.a. midlertidig hjemsendelse eller anden form for jobtab. Det er derfor nødvendigt, at der hele tiden findes muligheder for tilpasning eller gentilpasning på arbejdsmarkedet til disse personer, ikke mindst i form af kurser og efteruddannelser.

 

Bestræbelserne på at lette og forenkle administrationen i arbejdsmarkedskontorerne betragter Inuit Ataqatigiit som et godt initiativ, da dette vil betyde en bedre og mere enkel service af de arbejdsløse. Det er vigtigt, at de arbejdsløse får en god rådgivning, hvis de skal fastholde troen på sig selv.

 

Den påsete etablering af jobservice/arbejdsformidling via Internettet har positive perspektiver, da de arbejdsløses søgning vil blive forenklet væsentligt. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at denne nye ordning af nyt system - bliver landsdækkende.

 

Inuit Ataqatigiit går ind for tanken om iværksættelse af forskellige tiltag til revalidering m.v., iden sæsonprægede arbejdsløshed indenfor fiskeriet og andre erhverv. Personer som p.g.a. sygdom midlertidig sygemeldes modtager sygedagpenge, og denne ordning er mulig i en bestemt periode, takstmæssig hjælp, men når perioden er overstået, så bliver deres situation væsentlig forringet, ikke mindst for de personer, som rammes af alvorlige sygdomme, f.eks. kræftpatienter, som bliver syge i lang tid, og i mange tilfælde, sygemeldes resten af deres tilværelse.

 

Under hensyntagen til de personer som kommer i den nævnte situation, er det derfor nødven­digt, at der etableres forbedrede ydelsesordninger. Vi skal derfor anmode Landsstyremedlem­met til at finde på initiativer til at forholdene for netop disse grupper.

 

Vi både accepterer og ikke accepterer, at der blandt os findes personer som er svære at motivere til arbejdsmarkedsforanstaltninger. Det er jo en kendsgerning at manglende motivation kan have mange årsager, som blandt andet kan skyldes folks individuelle personlighed. For at minimere disse folks beslaglæggelse af betydeligere ressourcer indenfor social- og sundhedsvæsenet er det nødvendigt, at der tages skridt til planlægning, hvor disse personer kan serviceres som egentlig arbejdssøgende.

 

Det er nødvendigt med dette tiltag, hvis nævnte grupper skal animeres til at fastholde deres selvværd. Man er tilbøjelig til, at foreslå, at disse forsynes med computere, så de på den måde bliver animeret til at involvere sig i en anden verden.

 

Personer der bliver vurderes som uarbejdsdygtige er som regel handicappede med fysiske eller psykiske sygdomme, men det er et faktum, at ikke så få af dem, får anvist skånejob med tilsynspligt. Inuit Ataqatigiit støtter derfor de i beretningen nævnet om, at der også skal være en kontinuerlig planlægning for denne gruppes vedkommende. Men der findes i dag desværre kommuner, der ikke har de nødvendige ressourcer til at etablere disse tiltag.

 

I tidligere afsnit blev de forskellige grupper der modtager sikringsydelser nævnt. I den forbindelse blev det nævnt, at disse skal blive adskilt i 2 klare grupper, så det derved bliver synliggjort, hvilket personer der skal kategoriseres uden social relaterede foranstaltninger, og hvilke personer, der skal registreres under arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger. Konsekvensen vil blandt andet være, at sagsbehandlerne får bedre tid til at servicere disse grupper.

 

Inuit Ataqatigiit går i princippet ind for, at menneskerettighederne bliver opretholdt. Vi mener derfor, at det ikke er på plads, at bestemte grupper, som medlemmer af bestemte organisatio­ner får fortrinsret til sikringsydelser. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi fuldt ud går ind for, at folk tilstadighed skal have ret til, at organisere sig i stærke organisationer. Det er dog nødvendigt, at det bliver klarlagt om ordningen strider mod gældende lovgivninger, og vi skal derfor anmode Lovudvalget om, at de undersøge dette spørgsmål nærmere.

 

M.h.t. til det arbejdsmarkedsrelaterede initiativ, nemlig etablering af en arbejdsløshedsforsi­kringsordning, så betragter vi det i Inuit Ataqatigiit dette, som et eminent initiativ.  Men vi vil dog påpege,. at vi finder finansieringsforslaget tankevækkende. Der bliver lagt op til, at ordningen bliver finansieret af arbejdstagerne og arbejdsgiverne, hvor fordelingen skal forhandles mellem parterne.

 

Det er ikke utænkeligt, at bidraget vil blive opkrævet, dækket i form af ekstra tillæg, og dette kan gå hen og resultere i tunge forhandlinger med det resultat, at arbejdsmarkedsparter ikke kan blive enige, og hvis det fastholdes at arbejdsløshedsforsikringsordningen, skal finansieres af arbejdstagerne og arbejdsgiverne, så må Landsstyret og andre arbejdsgivere, være med til giver ekstra midler til finansieringen af denne ordning.

 

Vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser, så går Inuit Ataqatigiit i princippet ind for forslagene i redegørelsen, og vi vil med glæde se frem til, at forslagen til egentlige forordninger bliver fremlagt, og når det sker, så vil vi være rede til, at komme med mere uddybende bemærkninger.

 

Vi mener, at de ændringer der bliver lagt op til er så markante, at flest mulige blandt befolk­ningen bør involveres. Det er derfor af stor betydning, at partierne, deres lokalafdelinger, og samfundet som helhed, som kommende brugere inviteres til at deltage.

 

Det blev i redegørelse gentagne gange nævnt, at det ikke har været muligt, at undersøge flere tin til bunds, da man ikke har kunne få det nødvendige data. Inuit Ataqatigiit skal kraftigt anbefale, og opfordre til, at der tages initiativ til mere konkret registreres tiltag omkring arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmarkedsanvisningsforhold ag andre forhold, der har relation til arbejdsmarkedet, ligesom det samme gælder med de sociale forhold.

 

Med disse bemærkninger tager vi sikringsgruppens redegørelse vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser til efterretning.

 

Og så er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Det herved forelagte fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender anser vi fra Kandidat­forbundet, at være af stor interesse, da der i mange år ikke har været tilpasninger til de nu gældende forhold indenfor det sociale bistandsområde, og vi mener, at det er tiden nu, for tilbundsgående reformer bør foretages, og da man nu fra Landsstyret forelægger et klart bearbejdet og grundigt behandlede resultater fra Socialreformkommissionens betænkning fra 1997.

 

Vi ved, at arbejdsløse, ældre og andre der modtager offentlige ydelser bliver behandlet meget forskelligt fra kommune til kommune her i landet. Det klareste eksempel herpå er vist, at man anvender de forskellige bistandsreformer uens i kommunerne, og ikke mindst, at kommunerne ud fra deres økonomiske formåen, anvender hjælpeformerne og vi mener derfor i Kandidatfor­bundet som vigtigt, at medarbejderne i kommunerne gennemgår kurser inden de nye bistands­bestemmelser træder i kraft.

 

Hvad angår sammenlægningerne under ét af boligtilskuddene til børnene og andre boligtil­skudsbestemmelser, skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi finder det hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med det, har i erindring de mindrebemidlede, de arbejdsløse, uddannelses­søgende og pensionister, ikke fordi vi har misforstået forslaget, men fordi det ofte er dem der modtager de færreste penge i det daglige i samfundet.

Hvad angår mulighederne for at kunne sætte huslejerne op, så vil vi fra Kandidatforbundet anføre, at hvad priser angår i de kommende år, så er det disse grupper, der vil blive ramt ved Landsstyrets planlagte reformer. Og fra vores side vil vi anføre, at man overfor befolkningen i de seneste år ikke har foretaget nogle huslejeforhøjelser, så vil vi fra vores side anføre, at man overfor befolkningen klar giver oplysningsarbejde om de kommende opreguleringer.

 

Fra Kandidatforbundet vil vi støtte planerne om afskaffelse af boligbetalingstilskuddene fra det fyldte 18 år for børnenes vedkommende, men hvad boligblokke angår, vil vi udtale, at det er mere hensigtsmæssigt, at man fastsætter huslejen efter familierne indtægtsforhold. Vi ved jo, at der er mange udlejningsejendomme i dag, hvor langt den største del af befolkningen derved vil blive ramt af forhøjelserne.

 

Vi kan se, at kommunerne og Hjemmestyret vil komme til at bespare en del penge ved forhøjelserne, og vi må fra Kandidatforbundet henstille, at vi tænker os grundigt om, og efter høring hos befolkningen, og først bagefter foretager det fornødne.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet støtte, at børnetilskuddene selvfølgelig bibeholdes, på basis af indkomstforholdene, hvorved den nugældende praksis kan fortsætte som den nu er.

 

Hvad angår hjælp fra det offentlige og takstmæssig hjælp, skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at den nugældende ordning, ikke er tidssvarende, da vi ved, at der er forskelle for kommune til kommune i de ydede bistandsstørrelser.

 

Når arbejderne ikke længere kan komme i arbejde i månederne november og december i islægsområderne, så får de takstmæssig hjælp i et fastlagt ugemål, og når disse er opbrugt bliver deres bistand nedsat. 

 

Især hvad barnløse angår og igen med familier med børn angår, nævner Landsstyremedlem­met klart i sin besvarelse vanskelighederne i forbindelse med tildeling af hjælp, og vi vil fra Kandidatforbundet anføre, at få redegjort, at såfremt den omtalte reform i hjælpeformerne skulle træde i kraft, hvilke økonomiske følger de hjælpeformer, så vil føre med sig?

Vi er vidende om, at de forskellige hjælpeformer praktiseres meget forskelligt ude i kommu­nerne. Lad os blot nævne hvor forskelligt økonomisk hjælp til arbejdsløse praktiseres, for de bliver ydet alt efter de forskellige kommuners økonomiske formåen.  Derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man ordner og fastsætter hjælpeformerne i forskellige grupper og gøre dem mere klare at administrere.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet anføre, at vi støtter de tilstræbte planlagte reformer, hvad angår de mennesker, der ikke er i arbejde.

 

Men hvad angår de klart arbejdssøgende skal vi anføre, at vi ønsker, at der arbejdes med en lovmæssig løsning, hvad angår disse, da det er vigtigt, at arbejdssøgende, der er gået i stå bliver igangsat igen, med forskellige initiativer, da det er vigtigt, for disse mennesker, for deres menneskeværd, at blive igangsat igen.

 

Ud fra praksis i dag, kan vi sige, at når de arbejdsløse bliver henvist til forskellige arbejds­pladser, for de meste ikke ønsker, at besætte de omtalte arbejdspladser, da man i visse tilfælde anviser dem arbejde, der ikke passer til det vedkommende menneske.

 

Fra Kandidatforbundet vil vi anføre, at man grundigt bør bringe i orden i efteruddannelserne- og videreuddannelseskurserne, da vi støtter de af Landsstyrets fremførte synspunkter.

 

Hvad angår vores ældre, så ved vi, at der er forskelle i hjælpeformerne fra kommune til kommune. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret og selvfølgelig også Landstinget til, at dette forhold bliver bragt i orden, klart og tilbundsgående. Man kan anføre forskellige forhold, og fra Kandidatforbundet vil vi anføre, at man også bør høre hos ældre­foreninger, hvad angår de forskellige hjælpeformer.

 

Mange forskellige forhold kan nævnes her og fra Kandidatforbundet vil vi anføre, at vi også støtter de anførte muligheder til gode og til de enkelte menneskers tilpasse muligheder til uddannelse af de arbejdsløse. Vi håber, at der i fremtiden kommer gode resultater af de af Landsstyremedlemmet opremsede muligheder.

Det er nemlig vigtigt for kommuner og Hjemmestyret og ikke for os lovgivere i Landstinget, at efterlyse langt de fleste arbejdsløse, og søge, at skabe arbejde for dem, og derved åbne mulighederne for dem, på den bedst mulige måde. Fra Kandidatforbundet vil vi gerne anføre, at man ikke skal glemme kurser til de ansatte i kommunerne i forbindelse med en sådan reform.

 

Til afslutning skal vi nævne, at vi er spændt på, hvad angår hvor langt man er kommet med reformarbejdet, hvor langt man er kommet med arbejdet med informerende materiale til landstingsmedlemmerne.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi udtale, at vi glæder os til, at være med i debatten på grundlag af Landsstyremedlemmets udtalelser.

 

Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Vedrørende redegørelsen vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser, som Lands­styret er fremkommet med, den er meget omfattende, og det vil ikke være helt korrekt, at hvis jeg siger, at jeg har forstået hele redegørelsen fuldt ud, hvorfor jeg ønsker, at den bliver udvalgsbehandlet.

 

Hvad angår sociale sikringsydelser, som ikke bliver benytte af os mange, og som ikke har direkte indflydelse i kommuner, og ikke arbejder med dem. De kan være svære at forstå, hvor Landsstyret så har forsøgt, at komme op til fjeldet, for at finde deres kurs. 

 

Målet ved indførelse af boligsikringer var jo reelle nok, idet man søgte at rationalisere, ligesom man forsøgte, at gøre det nemmere, at styre dem, for derved at give de familier, som havde denne behov for hjælp, nemmere ved at forstår det.

 

Og derfor er jeg tilfreds med, at man ikke er gået væk, fra det mål, at det skal være nemmere for børnefamilier. Der er nedsat en arbejdsgruppe, og vi er glade for, at SIK er indlemmet i arbejdsgruppen, også fordi man i stor udstrækning har berørt SIK´s interesser.

 

I samfundet møder vi jo tilstadighed mennesker, som ellers ønsker at arbejde, men som ikke kan finde arbejde, men på den anden side, så møder vi også nogen, som ellers er arbejdsdygti­ge, men som ikke ønsker at få arbejde. Og når disse under en kam bliver betegnet som .. så er det også nødvendigt, at de modtager den hjælp som de har behov for.

 

Landsstyret indstiller nogle forskellige mål for støtte, nemlig boligsikring og boligbørnesi­kringer, hvor man tager det hele under et, og her er det også et meget klart mål, at et par uden børn får et mindre tilskud i forhold til et par med børn.

 

Børnetilskuddene er ikke medtaget i denne ordning, og vi må sige, at Landsstyremedlemmets begrundelser, synes at være rigtige, især når vi skal sammenligne forholdene i bygderne med forholdene i byerne, fordi de jo er meget forskellige, og det er så også på sin plads, at man ikke foretager nogle ændringer.

 

Lad mig benytte lejligheden til at sige, at børnetilskuddene bør være noget som gælder for alle børnefamilier uafhængig af indkomstsforholdene. Og hvad angår alderspensioner, så mener jeg tilstadighed også om ældre er alene eller om det er et par, at de også får lige meget i aldersrente eller i alderspension. Og det fastholder jeg.

 

Vi skal behandle børnene ens, uden at tænke på forældrenes indkomst, også fordi vi også skal behandle de ældre ens, uafhængig af om de er gift, samlevende eller ikke, og jeg er overbevist om, at aldersrenten er den tak, som samfundet giver til de ældre, således at de kan få et godt liv, resten af deres liv.

 

Hvad angår offentlig hjælp og takstmæssig hjælp, der indstiller Landsstyret, at man kun får en fremgangsmåde, og det vil så også betyde, at man går væk fra den taktmæssige hjælp, og i den forbindelse er bestemmelsen om, at man skal være medlem af SIK; som vi i det stille har accepteret igennem længere tid, selvom vi allerede ved, at den ikke stemmer overens med bestemmelserne i ILO, og den ser nu ud til, at det bliver der rettet op på, og det må vi så være tilfredse med.

 

Men hvad angår reformerne her kunne man komme med flere bemærkninger til, men som førnævnt, så vil jeg gerne anmode om, at den først bliver behandlet i udvalget, men jeg kan allerede på nuværende tidspunkt se, at der vil komme en masse goder ændringer, bl.a. hvad angår arbejdsløse eller arbejdssky personer, hvor der så kan komme mulighed for, at skelne mellem disse 2 grupper.

 

Og jeg har med glæde taget imod redegørelsen og jeg synes at vi har noget, at se frem til.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender for en besvarelse, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Tak. Først så vil jeg gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og den uafhængiges bemærkninger. Jeg bemærker, at det er et absolut flertal her i salen, principielt går ind for de hensigtserklæringer som Landsstyret er fremkommet med, og jeg siger tak for den støtte I har givet os, og I har også giver os nogle standpunkter, og nu ved vi hvad vores mål må være.

 

Og hvad angår de ting, som vi skal sætte os som mål, der er det vigtigste så, at vi er enige om den kurs, som vi stiller os, og jeg mener også, at ud fra de bemærkninger, der er kommet fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren, der er vi nogenlunde enig om den kurs, vi skal sætte os.

 

Siumut støtter alle punkerne i redegørelsen, hvor man også fuldt ud støtter ændring af udbetalingen af boligsikringen, således at tilskuddene kobles sammen i en ordning, og det er jeg også enig i.

 

Hvad angår de forskellige initiativer i forbindelse med overgangsordningen, det er jo ikke noget vi kan opnå fra den ene dag til den anden, ordning hvor der er den øvre grænse for årsindtægt på 128.000 kr, hvor man opfordrer til, at den forhøjes til 144.000 kr., og der håber jeg på fra Landsstyrets side, at vi kan være færdige med det inden efteråret, ligesom de økonomiske konsekvenser af det.

 

Men hvad angår boligsikring og boligbørnetilskud, så sagde landstingsmedlem Mikael Petersen på vegne af Siumut klart, at vi må have nogle klare retningslinier, for især hvad angår kriterier for tildeling med udgangspunkt i familier med børn, og ikke mindst tage hensyn til mellemindkomstgruppen. Og det er netop det vi i Landsstyret også er vågen overfor, således at man tager hensyn til det nævnte.

 

Hvad angår arbejdsløshedsforsikringen, så siger Siumut blandt andet, at man bør lægge vægt på, at man i forbindelse med realiseringen af disse, at man så nedsætter et lille udvalg eller en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og organisationerne. Og det er vores plan, netop at gøre det, og det er også kun på sin plads, at man inddrager parterne i arbejdsmarke­det, for derved så kan vi på den måde fremlægge noget, som flest mulige kan samles om.

 

Og jeg anser det for at være vigtigt, netop det der er kommet fra Siumut, at man undersøger om hele arbejdsstyrken kan være med i denne ordning, og jeg synes også, at det er værd at undersøge, om det ikke er alle arbejdsførliges pligt til at være med i denne ordning. Den kan også læses i redegørelsen. Alle lønmodtagere kan jo blive arbejdsløse og vi bør allesammen have en forsikring om det, og det skal vi så kunne bære solidarisk, og finansiere det, og her er det så kommunekasserne og Landskassen, det er jo dem, der kommer til at bære det meste af det økonomiske ansvar.

 

Og fra Siumuts side, så ønsker man ligeledes, at man strammer yderlige op omkring førtids­pensioner, de sidste stramninger kom ikraft i forordningen i 198, og så har jeg så efterfølgen­de underskrevet et cirkulære sammen med Landsstyreformanden her i år, hvor man strammede yderligere op, hvor det ikke uden videre, vil være nemt for dem, der endnu ikke er fyldt 50 år, at opnå førtidspension.

 

Men det er korrekt, at denne ordning, og så den økonomi, der ligger bag, og så den økonomi­ske fordeling, der er mellem kommunerne og Hjemmestyret, så må man revurdere denne ordning, og så man så også regne med, at vi på et senere tidspunkt også vil fremkomme med noget om førtidspensionerne.

 

Fra Atassut bemærker jeg, at arbejdsløshedsforsikringen, at man så støtter en etablering af en fond, og jeg bemærker også, at Atassut lægger vægt på, at unge får en mulighed og jeg forstår det sådan, at når vi tænker på de arbejdsløse, og ved igangsætning af dem, så er det primært de unge, der skal igangsættes, for derved undgå man at de blot går i står, således at de ikke blot bliver ved med, at modtage sikringsydelser.

 

Og til det skal jeg blot nævne, at vi i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen, som samtlige landstingsmedlemmer har vedtaget, den har sit grundlag i følgende: Det er vores mål, at alle arbejdsløse, uanset hvem det er, at man så arbejder for dem, således at man i samarbejde med dem, skaber en målrettet handlingsplan, og de individuelle handlingsplaner, skal udarbejdes ud fra de kvalifikationer, og mål, som den arbejdsløse har.

 

Og sådan et projekt har også været prøvet i Nanortalik, hvor den blev kaldt AInuusuttut Ilatsiinnanngitsut@ og der deltog 39 unge i Nanortalik, hvoraf 32 af dem fortsatte, andre kom ind i uddannelse eller andet arbejde. De gode erfaringer, vi har haft med der, må vi se på, hvordan det kan bruges i andre kommuner, bl.a. kan jeg nævne, at man i Aasiaat også har i sinde at afprøve en lignende ordning, og dette forsøg, vil så blive igangsat til efteråret.

 

Atassut kan ikke acceptere, at man bruger ordet gidsel og jeg mener, at det nok har sin årsag i en misforståelse, de gidsler eller pantebreve man her bruger som pant, der er det sådan, at man i henhold til de aftaler der er i de pantebreve, der kan man så ikke medtage disse børnetilskud. Det er den grønlandske glose, der er blevet brugt i forhold til pantebreve.

 

Til Atassuts bemærkninger iøvrigt, så bemærker jeg, at man afsluttede sine bemærkninger med at sige, at de tager redegørelsen til efterretning og det anser jeg, for at være en støtte, o i den forbindelse, så skal jeg nævne, at vi ikke her snakker om aldersrente eller pensioner.

På vegne af Inuit Ataqatigiits Olga Poulsens bemærkninger, der er vi også meget enige i de ting, der er blevet nævnt, og jeg bemærker også, at de også fuldt ud støtter Landsstyrets intentioner.

 

Blandt andet kom man også ind på, og giver det som udtryk for et ønske, at man gennem Internettet skal vi blive i stand til, at kunne søge arbejde, og som jo skal køre som en forsøgsordning her i nogle af byerne, den bør kunne bruges overalt i Grønland. det er selvfølgelig også intentionen, men vi har bestræbt os på, at vi lige først gennempløjer det i nogle af byerne også fordi når man indføre noget ny teknologi, så indebære det også nogle problemer, hvorfor vi så har indført det som en forsøgsordning i nogle af byerne, men når alle børnesygdommene er overstået, så kan det bruges over hele Grønland.

 

Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på, de langtidssyge, f.eks. kræftpatienterne og så sikrings-ydelserne overfor dem, og derfor vil jeg også love, at det bliver undersøgt om der er mulig­hed, for disse langtidssyge.

 

Hvad angår takstmæssig hjælp, så siger Inuit Ataqatigiit, at de ønsker at det bliver undersøgt i Landstingets Lovudvalg, for at se om der er nogle konflikter med den i forhold til ILO-bestemmelserne, og Grundlove. Men uanset hvilke resultat der så sker, så betyder det så, at denne arbejdsløshedsforsikring, den skal vi have etableret, således at vi går væk fra denne takstmæssig hjælp for arbejdsløshedstilskud, således at fonden bliver det sted, hvor man forsikrer sig, når man på et tidspunkt bliver arbejdsløs.

 

Hvad angår finansieringen af denne arbejdsløshedsfond, der er Inuit Ataqatigiit lidt betænke­ligt, og der vil jeg blot henvise til vore bemærkninger vedrørende finansieringen af det. Til at starte med, så forestiller vi os, at den skal finansieres igennem de almindelige skatteindtægter, hvorefter vi så og kommunerne i samarbejde med hinanden undersøge, således at det også bliver en delvis forbrugerfinansieret.

 

Og i den forbindelse var jeg lige ved at glemme det, som Siumut også kom ind på, om man indenfor Rigsfællesskabet kan etablere en tilsvarende ordning, og jeg skal også love, at også det vil blive undersøgt af den lille arbejdsgruppe, der bliver nedsat, således at man finder ud af den bedst mulige ordning.

 

Afslutningsvis så nævnte Inuit Ataqatigiit, og kom med et krav om, at man får nogle nødven­dige data vedrørende arbejdsmarkedsforhold og arbejdsanvisningsforhold, og det kan jeg kun støtte, fordi det også kan være lidt ærgerlig, når vi ikke kan komme med nogle baggrundsda­ta, når vi fremlægger noget overfor Landstinget. Men vi tager som regel udgangspunkt i de data, som vi kan få fra Grønlands Statistik, men det er rigtigt, at arbejdsmarkedsforholdsdata og sociale data, det bør være mere indgående.

 

Og til de bemærkninger som er kommet fra Kandidatforbundet, som også primært støtter vores bemærkninger, det vil jeg også gerne sige tak for, og jeg tror at boligbørnetilskud og de intentioner vi har vedrørende det, der har der nok været nogle mindre misforståelser, fordi boligtilskud og boligbørnetilskuddene, der stiler vi efter, at de så kommer under et.

 

Men hvad angår pantebrevene, som bliver brugt i boligstøttehusene, de skal jo tilstadighed være gældende, hvorefter vi så må finde en anden ordning, det er sådan, at det skal forstås.

 

Selvfølgelig kan de intentioner, som vi har sat os, også have nogle økonomiske konsekvenser overfor kommunerne og Landstinget, det skal selvfølgeligt som Mogens Kleist siger, det skal vi have afdækket før der bliver taget et beslutningsforslag.

 

Og Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet ham er jeg enig med, idet man skal være vågen overfor, at man i forbindelse med et reformarbejde, så skal de kommunale medarbejdere dygtiggøres, og de skal heler ikke glemmes.

 

Hvad angår Otto Steenholdts bemærkninger, jeg forstår dem også som en støtte fuldt ud, men i forbindelse med fremlæggelsen af dem, så lyder det næsten som om.., det er ikke sådan at den takstmæssige hjælp og at man ikke længere bruger den, at man indføre noget andet. Men det man så vil indføre i stedet for, det er arbejdsløshedsforsikringsfonden, og det man så vil gå væk fra, nemlig det at man skal være medlem af en helt bestemt organisation, det går man væk fra, ligesom man også kommer væk fra en masse komplicerede ordninger, hvor vi så indføre en ny ordning med meget få og klare bestemmelser. Og jeg er også glad for, at IA også støtter denne ordning.

 

i dag har de arbejdsløse, uanset om de er arbejdsegnede eller ikke har viljen til at arbejde, det bliver kategoriseret under et. de arbejdssky bør ikke hjælpes under arbejdsmarkedets sikringsydelser, de skal have social hjælp. Fordi de andre arbejdsløse, som har viljen til at arbejde, de skal på den anden side serviceres under arbejdsmarkedet, således at vi også kan hjælpe dem, til at komme i arbejde igen.

 

Og med disse bemærkninger, så vil jeg gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger. Tak.

 

Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

For såvidt angår pantebreve, så mener jeg ikke, at der er grundlag for at give kritik, jeg vil gerne tillade mig at citere noget fra forelæggelsesnotatet.

 

Vi lægger vægt på, at vi deltager aktivt i det videre arbejde, vi ved, at vi ikke kan finansiere alle vores målsætninger på engang, det er nødvendigt med en prioritering, og jeg er glad for, at Landsstyret vil have dette med i deres videre overvejelser, og vi er derfor klar til, at deltage i det videre arbejde, om den fremtidige prioritering.

 

Landsstyremedlem for Boliger, Steffen Ulrich-Lynge, har også bedt om ordet.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

For en ganske kort bemærkning, vedrørende Jørgen Wæver Johansens udtalelser vedrørende boligområdet, så meddelte Kandidatforbundets ordfører, at det at bo i en boligblok, fremover vil blive således, at man skulle betale husleje efter indkomsten.

 

Men under vores debat i går vedrørende netop dette emne, så sagde man det som mål, at de enkelte boligafdelinger, gerne skule hvile i sig selv, således at man hverken havde underskud eller overskud. Således vil det være sådan, at der således vil ske en principiel reform af bolighuslejen, men det vi snakker om, det er at man ikke berører de med de mindste indkom­ster i forbindelse med denne reform, således at man ikke forringer deres vilkår.

 

Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets bemærkninger til vores bemærkninger. Man vil ændre børneboligtilskuddet, og jeg vil gerne citere noget fra side 3 i forelæggelsesnotat, jeg vil som eksempel nævne, at vi har behov for øget information om, hvor meget en omlægning af ordningen vil koste, der er behov for yderligere undersøgelser inden for børneboligtilskud og boligsikringsområdet.

 

Der er mange offentlige udlejningsboliger i Grønland, som også bebos af mange familier med børn, som vil blive ramt, og det er en ordning på det område, som vi efterlyser.

 

Og så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal vi give udtryk for vores glæde over Landsstyremedlemmets positive modtagelse af vores oplæg og indstillinger til vores oplæg.

 

For såvidt angår takstmæssig hjælp, og henvisningen til Landstingets udvalg, så skyldes dette, at dette emne har været til stor debat i samfundet, hvor nogle har sagt, at den nugælden­de ordning strider i mod lovgivningen. Jeg mener, at befolkningen har krav på at vide, om det nu virkeligt er rigtigt.

 

Til Siumuts ordfører vedrørende boligsikring, om en forhøjelse af den øvre grænse til 142.000, så mener jeg, at man her må overveje, om f.eks. at et arbejderpar med en mellemind­komst, at der også her, at beløbet kan være for lavt sat her, vi må sikre, at vi ikke rammer de laveste indkomster.

 

Så er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender med et svar til de sidste bemærkninger.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Til Mogens Kleist vil jeg ganske kort sige, at jeg i vores svarnotat lige over det, som du citerede, så står der, det vi har sat os som målsætning er, at ordningen vedrørende boligbørne­tilskuddet og boligsikring kobles sammen i en ordning, og således at subsidierne på boligom­rådet bliver ændret således, at boligsubsidierne fremover skal afhænge både af husstandsind­komst og antal af børn i husstanden, således at vi opnår en mere retfærdig ordning.

 

Så er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Da jeg tror, at Inuit Ataqatigiit´s ordfører har forstået mine meldinger, så skal man forstår det fra Siumut, på en sådan måde, at vores støtte til det fremlagte forslag vedrørende den øvre grænse for boligsikringstildeling, så foreslår vi, at der i en overgangsordning, måse fra 1. januar næste år, at man forhøjer den øvre grænse for årsindtægten for modtagelse af boligsi­kring

 

Det er en midlertidig ordning, som vi efterlyser. Fordi omlægningen af boligsikringsordnin­gen vil tage tid, og at uden at man venter på det, overvejer en midlertidig ordning, med en midlertidig forhøjelse af den øvre grænse for årsindtægten og her tænker vi blandt andet på alderspensionister, fordi disse grupper har behov for en forbedring nu, og ordningerne vil uden tvivl også have indflydelse på finansloven.

 

Jeg vil også lige præcisere, at såvidt angår etablering af en arbejdsløshedsforsikringsfond, så vil dette have behov for et stort indskud, og denne vil nok ikke kunne etableres 1. januar næste år. Man skal forhandle med arbejdsmarkedets parter, og jeg tror heller ikke, at Lands­kassen her og nu kan lægge 200 mio. kr, ind i fonden.

 

Der er en sammenhæng, idet der er foreslået, der skal være en helhedsløsning, og vi må have en tilfredsstillende løsning for alle parter. Der er flere områder, som vi må være overvågne overfor, og det er derfor vi, for såvidt angår dem der er i arbejdsmarkedet, at der nedsætte en hurtig arbejdende arbejdsgruppe, med repræsentanter for Hjemmestyret, kommunerne og diverse arbejdsmarkedsorganisationer, som bl.a. kan sikre, hvordan fonden kan finansieres og hvornår.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender med en afsluttende bemærkning.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Til Mikael Petersens sidste bemærkninger. Først vedrørende arbejdsløshedsforsikringsfonden, så har jeg stor forståelse for de spørgsmål, som de har nævnt.

 

Der ligges heller ikke op til, at den etableres næste år, men det er ideen, principperne, som vi må blive enige om, således at vi på det grundlag kan gå igang med det egentlige arbejde med en organisering af en sådan fond. Vi skal ikke forhaste os, men arbejde grundigt og indgående med tanken, således at vi får den bedst mulige arbejdsmarkedsforsikringsfond, det vil nok derfor være mest realistisk , at sige, at en sådan fond, først kan etableres efter 1. januar 2002.

 

Og de nugældende ordninger vil selvfølgelig være gældende indtil der kommer en ny ordning på området. Vi skal også have lovgrundlaget i orden.

 

Derudover i redegørelsen grønlandske udgave side 25, er der også fremlagt arbejdsgruppen vedrørende sikringsydelser midlertidige forslag, hvoraf det af redegørelsen fremgår, at boligsikringsområdet ikke kan løse før huslejereformen er tilendebragt. Hvis vi etablerer en ordning uafhængigt af huslejereformen, så vil dette kun gøre vores økonomiske situation mere uoverskueligt, hvorfor jeg finder, at vi må undersøge muligheden, for en midlertidig ordning, men vi må også i den forbindelse vurdere, at arbejdsgruppen har henstillet, at boligsikringsordningen vurderes nærmere i forbindelse med en huslejereform, men vi vil selvfølgelig vurdere forslaget nærmere.

 

Jeg har godt nok sagt, at det var sidste taler, men Hans Enoksen har også bedt om, at få ordet.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Forsåvidt angår tankerne om solidaritet, så er jeg grundlæggende enig i dette, for såvidt angår arbejdsløshed, men på den anden side, så er jeg bange for at organisationerne, arbejdsmarke­dets parter, at Landsstyret finder en ordning, for såvidt angår de organisationer og takstmæs­sig hjælp, for hvis alle får samme vilkår, så kan dette være til skade for arbejdsmarkedets organisationer.

 

Der er en hel del arbejdere i dette land, som ikke er medlemmer af et forbund, men vi ved, at der er en hel del gode ved at være medlem af et forbund, hvorfor jeg ønsker, at man sikrer at en sådan ordning ikke bliver skade til organiserede arbejdere.

 

Og Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender med en besvarelse.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Jeg vil blot gentage, hvad jeg allerede har sagt, så er det ikke vores formål, at forholdene bliver forværret for enkelte arbejdstagergrupper. Vores formål er, at ethvert initiativ på området, at det må tages op, sammen med arbejdsmarkedets parter, hvorfor arbejdsmarkedets parter, lønmodtagerorganisationer selvfølgelig vil blive inddraget i det videre arbejde, når vi pønser med en ny ordning.

 

Og der finder vi meget vigtigt.

 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 24; Redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser.