|
Dagsordenens punkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1.
mødedag, fredag den 28. april 2000
På efterårssamlingen i 1999 fremsatte Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup forslag om, at der i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge tilføjes en bestemmelse om, at samtlige døgninstitutioner for børn og unge afgiver en årsberetning til Grønlands Landsting. Dette forslag tilsluttede Landstinget sig.
Asii Chemnitz Narups forslag var bl.a. begrundet i, at man synes at mangle overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge. Det blev fra forslagsstillers side påpeget, at man fra lovgivers side har pligt til at følge udviklingen inden for alle væsentlige områder af den samfundsmæssige udvikling, således at opgaverne kan prioriteres. Hertil er der brug for veldokumenteret data.
Fodslaget ter udarbejdet i henhold til det af Asii Chemnitz Narup stillede forslag.
Forslaget foreslås indarbejdet i landstingsforordningens kapitel 11, Døgninstitutioner således, at det af forordningen kommer til at fremgå, at døgninstitutionerne for børn og unge årligt skal afgive en årsberetning til Landstinget.
Årsberetningen for det forgangne år foreslås afgivet senest ved forårssamlingen.
Af administrative grunde foreslås det, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for årsberetningens aflevering og nærmer form og indhold.
Årsberetningen forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og -ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v.
Årsberetningen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2001, således at døgninstitutionerne med virkning fra næste år skal afgive en årsberetning. dette af hensyn til, at Landsstyret har brug for at få fastlagt den nærmere regler for årsberetningens form og indhold i samarbejde med døgninstitutionerne og relevante samarbejdspartnere.
Dette arbejde forventes at være på plads inden årets udgang, således at døgninstitutionerne fra og med årsskiftet er klar til at foretage de registreringer, der i løbet af året er nødvendige at få registreret forud for årsberetningens afgivelse.
Det vil ikke være muligt, at få udarbejdet retningslinier for årsberetningens form og indhold m.v. således, at der kan afgives årsberetning allerede for indeværende år, idet døgninstitutionerne allerede fra årsskiftet har brug for at vide, hvad det er for oplysninger, der ønskes registreret og medtaget i den årlige redegørelse.
Forslaget forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for Landskassen, men administrativt vil det i døgninstitutionerne give et merarbejde, ligesom det forventes at lægge beslag på medarbejdere i direktoratet i en periode i foråret, hvor årsberetningerne må forventes at skulle samles forud for fremlæggelsen i Landstinget. dette vil naturligvis gå ud over andre arbejdsopgaver.
Og med disse ord fremlægges forslaget til viderebehandling i Landstinget.
Og så er det partiernes og Kandidatforbundets ordfører, først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Vi er tilfredse med den fremlæggelse fra Landsstyremedlemmet, således at vi nu kan være sikker på, at man nu kan udarbejde årsberetninger, og det betyder, så også at vi nu er begyndt at realisere de forskellige ting, som Socialreformkommissionen også har været inde på.
Vi har allerede fra Siumuts side givet udtryk for, at vi er enig i, at man lovgiver, således at man nu kan udarbejde retningslinier, og der har jo før allerede været givet udtryk fra Landstingets side, at man ønsker sådanne årsberetninger.
Socialreformkommissionen har også været inde på, og har foretaget nogle undersøgelser vedrørende anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner, og vi ved jo, at det mest trykke er at børnene får lov til at vokse op hos deres forældre, hvorfor man også bør arbejde for, at man prøver på, at være på forkant med de forskellige problemer der måtte opstå, hvorfor det ville være mest på sin plads, at man arbejder for familierne, således at anbringelser af børn undgås.
Og den næste som får ordet er Jakob Sivertsen fra Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er ændringsforslag til landstingsforordning nr. 9 af den 30. oktober 1992 vedrørende offentlig hjælp til børn og unge, og der har vi så følgende bemærkninger fra Atassut i forbindelse med 1. behandlingen.
Børn og unge er en af Grønlands mest værdifulde ressourcer. Børn og unge vil i fremtiden bestemme hvordan landet skal fungere. Alligevel er der alt for mange børn og unge, der p.g.a. Grønlands hastige udvikling har måtte blive placeret uden for deres egne forældres og families hverdag, når forældre ikke har været i stand til at passe på sine forpligtigelser overfor børnene og de unge. Denne kendsgerning betragter vi fra Atassut, som meget kedeligt.
Forældrene har ansvaret for at børnenes opdrages på den allerbedste måde, og sørge for, at deres opvækst sker på den bedste måde. Derfor betragter Atassut år 2000, som blev betegnet som børnenes år, som meget vigtigt, og skal være et udgangspunkt til kontinuerlig drøftelse om børnenes og de unges offentlige hjælp, hvis de har behov for det.
Ændringsforslaget som er blevet fremlagt har vi som sædvanlig drøftet med interesse fra Atassut. Vi støtter indholdet på samtlige punkter. Især fordi der bliver mulighed for at realisere årsrapporteringen af børn og unges tilstande, både de positive og negative, når de har været placeret på en døgninstitution. På den måde vil de ansattes erfaringer på døgninstitutioner for børn og unge, være et udgangspunkt for den fremtidige revision af institutionernes ordninger, som vi selvfølgelig fra Atassut også betragter som meget vigtigt.
Med disse bemærkninger tiltræder vi fuldt ud ændringsforslaget, og ser frem til at være med i behandlingen af det i udvalget, og vi vil selvfølgelig også arbejde med i behandlingen i udvalget.
Og den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit konstaterer vi med glæde, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har fremsat et ændringsforslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge med udgangspunkt i det forslag, som vi fra Inuit Ataqatigiit fremsatte på efterårssamlingen sidste år vedrørende døgninstitutionernes pligt til at afgive årsberetning om deres virke til Landstinget.
Vi vil gerne minde om baggrunden for og formålet med forslaget.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at Landstinget har et så kvalificeret beslutningsgrundlag, som overhovedet muligt, ikke mindst når det drejer sig om spørgsmål om børn og unges forhold.
Et af flere ordentlige beslutningsgrundlag i spørgsmålet om børn og unge, ville f.eks. være årsberetninger fra samtlige af Hjemmestyrets døgninstitutioner. I Inuit Ataqatigiit har vi en forventning om, at de fremtidige årsberetninger indeholder både en kvantitativt og kvalitativ del, som udover at give landstingspolitikerne en mere nuanceret viden om døgninstitutionernes arbejde vil bidrage til synliggørelse af det socialpædagogiske- og behandlingsmæssige arbejde.
Dette vil bidrage til øget faglig stolthed og voksende bevidsthed om socialmedarbejdernes kunnen og formåen samt udviklingsperspektiverne i metoder, der har rødder og udspring i vores eget samfund.
Endvidere vil spørgsmål af personalemæssigt karakter kunne udredes i årsberetningerne, f.eks. spørgsmål vedrørende medarbejdernes kursus- og efteruddannelsesmuligheder.
Vi finder det ligeledes vigtigt endnu engang at minde om, at årsberetningerne ikke skal indeholde data om enkeltpersoner og individuelle oplysninger vedrørende disse, men data af mere generelt karakter.
I Inuit Ataqatigiit støtter vi Landsstyremedlemmets forslag om, at vedkommende bemyndiges til at fastlægge de nærmere retningslinier for udarbejdelsen af årsberetningerne, idet vi forventer, at der tages udgangspunkt i de overordnede principper, der blev givet udtryk for i forbindelse med fremsættelse af forslaget.
Vi er enig i forslag til tidspunkt for ikrafttrædelse tidspunktet under henvisning til, at de nærmere retningslinier skal udarbejdes i samarbejde med døgninstitutionerne. I den forbindelse vil vi nævne, at Inuit Ataqatigiit har haft samtaler med adskillige ledere og ansatte på døgninstitutionerne som alle har bakket op om forslaget.
I Inuit Ataqatigiit forestiller vi os, at udarbejdelsen af de kommende årsberetninger udvikles af åre, og starter ud fra et overkommeligt og motiverende koncept, således at der skabes enighed om hvilke typer af oplysninger, det vil være vigtigt at starte ud med.
Med disse ord overlader vi forslagets viderebehandling til Det Sociale Udvalg, idet vi henviser til ordførerindlægget fra det forrige dagsordenspunkt, ikke mindst i spørgsmålet om, hvem årsberetningerne skal adresseres til.
Den næste der får ordet er på vegne af Kandidatforbundet, Loritha Henriksen, værsgo.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
På efterårssamlingen 1999 fremsatte landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup forslag om, at der i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge tilføjes en bestemmelse om, at samtlige døgninstitutioner for børn og unge, fremover afgiver en årsberetning til Landstinget. Dette forslag tilsluttede Landstinget sig, ligesom Kandidatforbundet også tilsluttede sig.
For at opnå klare og tydeligere opfølgningen på fremtiden og i håb om, at der vil være et godt samarbejde med dag- og døgninstitutionerne i fremtiden.
Fra Kandidatforbundet skal vi afslutningsvis tilkendegive, at vi giver vores fylde til ændringen af landstingsforordningen og støtter at bestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar år 2001.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver-Johansen, med bemærkninger til partiordførerindlæggene.
Jørgen
Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,
Siumut.
Tak. Indledningsvis skal jeg også i denne sag, sige tak til den støtte som samtlige partier giver udtryk for. Som Landsstyremedlem er man jo altid glad for, hvis ens forslag får en fund opbakning, og det er vi selvfølgelig også glade for her.
Til Siumuts fulde opbakning og i forbindelse hermed, så vil jeg gerne sige tak herfor, og jeg er også enig med det landstingsmedlem Ruth Heilmann siger, at så vidt angår døgninstitutioner, så er det også meget væsentligt at man .. Jeg er bekendt med, at vi under nærværende samling også har et punkt som vi skal drøfte, som er blevet udsat fra forrige samling, som netop vedrører familieområdet, og jeg er glad for, at senere også vil have god mulighed for at drøfte dette.
Til Atassuts ordfører Jakob Sivertsen, så nævnte han indledningsvis, at børn og unge er en af Grønlands mest værdifulde ressourcer. Til Jakob Sivertsen vil jeg gerne sige, at Landsstyret også er enig heri, ud fra det udgangspunkt, at vi også mener, at børn og unge er vores mest værdifulde ressourcer, og jeg håber, at man har bemærket, at der til denne samling er en hel del forslag der vedrører børn- og ungeområdet.
Der bliver således fremlagt en institutionsredegørelser, hvor man også har vurderet behovene for døgninstitutionspladser kommunevis m.m., og jeg glæder mig til debat som vil komme til den tid under nærværende samling.
Ligeledes er der et punkt som er en helhedsløsning, som jeg har kaldt for en helhedsløsning, for såvidt angår vanskelige børn, som vi har svært ved at indplacere i vores hidtige døgninstitutionssystem og vil ligge op til, hvordan man kan løse dette problem fremover.
Som jeg også tidligere har nævnt, så er der også flere punkter her, som er blevet udsat fra forrige samling vedrørende børn og unge. En af Landsstyrets initiativer, som også er velkendt af Landstinget, det er at vi afholder en konference om børn og unge i begyndelsen af juni i Sisimiut. Vi har også allerede besluttet at handicapugen i år primært skal fokusere primært på handicappede børn og unge, og at dette vil gære udgangspunktet for en debat og initiativer omkring en forbedring af servicen overfor vores handicappede børn og unge.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører, landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups bemærkninger om, hvor Asii Chemnitz Narup præciserede at årsberetningerne ikke skal indeholde personlige oplysninger. Vi finder det også som meget væsentligt fra Landsstyrets side, det er ikke formålet, som vi også kom ind på under Landstingets debat herom, under Landstingets efterårssamling.
Men jeg mener, at Socialudvalget forinden forslagets 2. behandling her i salen og i dette arbejde også må vurdere, om det ikke vil være mere passende og mere tidssvarende, hvis døgninstitutionerne og andre institutioner måske udarbejder årsberetningerne til Direktoratet, som så efterfølgende udarbejde en samlet beretning overfor Landstinget, det vil jeg også have at Socialudvalget vurderer.
For såvidt angår indholdet af årsberetningerne, så har vi nogle gode retningslinier at tage udgangspunkt i om hvad beretningerne skal indeholde, ud fra den drøftelser der har været herom under efterårssamlingen.
Der skal selvfølgelig udarbejdes retningslinier om, hvad beretningerne skal indeholde. Landsstyret ligger også vægt på, at man ud fra beretningerne kan få de mest præcisere oplysninger, som bagefter kan danne basis for en god drøftelse og debat her i Landstinget.
Årsberetningerne skal være omfattende, og det er også vigtigt at institutionerne også bliver inddraget i det videre arbejde omkring indholdet af beretningerne.
Til Kandidatforbundets Loritha Henriksen, jeg siger også tak til dem, for deres fulde støtte til forslaget.
Og med disse bemærkninger vedrørende punkt 16, som også tidligere sagt, så er jeg selvfølgelig klar til, så er jeg også enig om at forslaget behandles i Socialudvalget inden 2. behandlingen.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet er vi således færdige med punkt 16, og således også med vores dagsorden for i dag.