|
Dagsordenens punkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2.
mødedag, tirsdag den 2. maj 2000
Landsstyret har ikke anmodet om, at fremlægge forslaget mundtligt her ved 1. behandlingen, hvorfor vi straks kan gå videre til partiernes ordførere. Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
M.h.t. fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for år 2001, har vi fra Siumut følgende korte bemærkninger.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets forslag om uændrede skattemæssige fradrag m.m. for 2001, som fast i år 2000, og vi har også noteret os, at Kommunernes Landsforening KANUKOKA i sit høringssvar har meddelt, at man har tilsluttet sig forslaget.
Med disse bemærkninger skal vi blot indstille, at forslaget sendes videre til behandling i Skatteudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.
Så er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
En af Atassuts vigtigste mål er at skatte- og afgiftsbyrden i samfundet på det minimale niveau, og at lempelserne på skatteområdet altid bør være et mål i sig selv. Atassuts holdning på skatteområdet er, at udformningen af den grønlandske skattelovgivning bør være så let forståelig og nemt at forholde sig til som muligt, således at alle borgere nemt og uden problemer kan arbejde med deres selvangivelse.
Atassut går ind for vedtagelse af det fremsatte forslag om det skattemæssige fradrag m.m. for 2001 i den udformning som det nu foreligger, d.v.s. fortsat uændrede skattemæssige fradrag m.m., som for i år 2000.
Atassut har lagt mærke til, at Kommunernes Landsforening som følge af økonomisk opsving for de grønlandske kommuner gennem de seneste år har tilsluttet sig at den fælles kommunale skat fastsættes uændret til 4 % også for år 2001, det er vi glade for fra Atassuts side.
M.h.t. Landstingets vintersamling, hvor debatten omkring en eventuelt indførelse af en lovpligtig bohaveforsikring m.v. blev den debat ført og støttet af Landstinget, så skal vi fra Atassut her foreslå en nytænkning for området, således at Skatteudvalget undersøger mulighederne for ekstraordinært skattefradrag i forbindelse med en lovpligtig bohaveforsikring.
Ved en eventuelt indførelse af denne ordning skal sikres, at flertallet af landets skatteborgere får nytte af denne ekstraordinære fradragsordning. Derfor skal vi fra Atassut allerede nu påpege, at det kan være nødvendigt, at fastsætte forsikringsbeløbet øvrige grænse. Dette spørgsmål skal og bør også undersøges.
Afslutningsvis vil vi fra Atassut benytte nærværende lejlighed til at gentage vortes udtalelse fra sidste år, nemlig den 9. maj 1999, da vi her i salen behandlede de skattemæssige fradrag for år 2000 om, at Landsstyret allerede nu på tærsklen til 2000-tallet, at de for alvor igangsætter en reform af det grønlandske skattesystem.
Det kunne eventuelt ske, når Landstinget skal til at debattere en eventuelt omstrukturering af ensprissystemet. Derfor forventer Atassut, at Landsstyret fremlægger et debatoplæg om dette emner til Landstingets efterårssamling.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Atassuts side Landsstyrets forelagte forslag, og håber at Skatteudvalget undersøger spørgsmålet omkring ovennævnte nytænkning omkring bohaveforsikring.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Som sædvane fremlægger Landsstyret under Landstingets forårssamling fastsættelse af de skattemæssige fradrag, som skal gælde fra 1. januar år 2001. Inuit Ataqatigiit bemærker, at Landsstyrets fremlæggelse af de skattemæssige fradrag m.m. for år 2001 er det samme som det der blev fremlagt til år 2000, bortset fra selve fastsættelsen af selve standardfradraget.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget fra Landsstyret om fastsættelse af det skattemæssige fradrag for år 2001, og vi skal påny overfor Landsstyret fremsætter en opfordring om, at undersøge muligheden for oprettelse af en arbejdsgruppe, som skal undersøge muligheder, for at lave skattelovgivningen om i Grønland, så man kan foretage indkomstmæssig udjævning til dem der har den mindste indkomst, og på den måde give endnu mere lempeligere livsbetingelser for dem.
Undersøgelsen skal ske på baggrund af de allerede nu foranlagte levevilkårsundersøgelse i Grønland. det er også vigtigt, at en revurdering af skattelovgivning sker i samarbejde med Kommunernes Landsforening, for som bekendt er der forskellige kommuneskattegrænser fra kommune til kommune.
Som levevilkårsundersøgelsen, viser har 1/4 del af den grønlandske befolkning en årsindkomst på under 99.000 kr. og over halvdelen af befolkningen har en årsindkomst på under 199.000 kr. Undersøgelsen dokumenterer også, at det er i de såkaldte mindre kommuner, at det er der man har de laveste årsindkomster. Inuit Ataqatigiit mener, at den foretagne levevilkårsundersøgelse klart viser, at der ikke er grund til, at se bort fra undersøgelsen.
Med disse bemærkninger og med denne opfordring til Landsstyret, tilslutter vi Landsstyrets fremlæggelse af fastsættelse af det skattemæssige fradrag m.m. for 2001.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
For såvidt angår fastsættelse af det skattemæssige fradrag m.m. for år 2001 vil vi fra Kandidatforbundets side fremkomme her til 1. behandlingen med en ganske kort bemærkning.
M.h.t. vores tidligere bemærkninger vedrørende ældrepensionister, førtidspensionister, uddannelsessøgende, så tilkendegiver vi hermed vores fulde støtte til fastsættelsen af det skattemæssige fradrag m.m., sådan som fremlagt.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt med et svar til partiernes og Kandidatforbundets indlæg.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
I vores lille land har vi ikke så stort et befolkningsgrundlag. Vores land er også inddelt i 18 kommuner, for skattebyrden er forskellig fra kommune til kommune, der er meget stor forskel på kommunernes skatteindtægter. Den laveste skatteprocent er på 35, nemlig Ivittuut og også områderne uden for kommunalinddeling, Kangerlussuaq, Pisiffik og i stationerne. Den højeste skatteprocent er oppe på 44, hvor kommuneskatten, landsskatten og den fælles kommunale skat alt i alt har været på 44 % - en skatteprocent hvor meget man får ind er meget forskelligt fra kommune til kommune.
En skatteprocent kan have en værdi på 273.000 kr i den mindste kommune, i den rigeste kommune så havde en skatteprocent en værdi på mere end 16 mio. kr. Der er meget stor forskelle i kommunernes skatter og skatteprocenter.
Inuit Ataqatigiit nævnte levevilkårsundersøgelsen og de resultater der er, bør vi tage op og skele til i forbindelse med Landstingets arbejde, fordi levevilkårsundersøgelsen skal jo bruges til noget i vores arbejde.
Det nuværende Landsstyre er i gang med et mere sammenhængende arbejde, vi vil fremlægge noget herom til efterårssamlingen, og det siger jeg også, fordi Atassuts ordføreren efterlyste netop det samme, som de også spurgte til, under sidste år.
Det er ikke kun skatteområdet, som vi vil beskæftige os med, men også andre områder, som også har indflydelse på befolkningens levevilkår. Vi skal have det bedste grundlag, hvis vi skal ændre samfundssystemet radikalt, f.eks. igennem en ophævelse af ensprissystemet.
Atassut nævnte også muligheden for en lovpligtig bohaveforsikring, som eventuelt kunne indgå i skattelovgivning, som en fradragsberettiget udgift. Landsstyret kan ikke på stående fod acceptere et sådan forslag, da de enkelte individer selv må have ansvar for, at deres indbo bliver forsikret.
Hvis Landstinget skal give støtte hertil, f.eks. til minimering af forsikring, så kan dette klares på anden vis end via over skatterne. Hvis vi indførte det i skatteordningen, så er det ikke alle der kan have glæde af det. Så virkningen af et sådan forslag vil være tvivlsomt, da måske eventuelt udgift til forsikringen også allerede vil indgå i det skattefrie fradrag.
For såvidt angår de mindre kommuner, som Inuit Ataqatigiits ordfører Lars Sørensen var inde på, så er de mindrebemidlede kommuner, dem der har det sværest i skattemæssigt henseende.
Derfor vil Landsstyret til efteråret i forbindelse med strukturdebatten og prisfastsættelsesdebatten herom også omkring fastsættelsen af huslejer, boligsikring, børnetilskud m.m., i forbindelse med debatten herom, så¨er der også en hel del følgevirkninger som Landsstyrets tanker vil have. Den debat vi skal have til efteråret vil ligge grunden til vores arbejde i de 3 kommende år, som gerne skulle resulterer i, at befolkningens levevilkår bliver lettet. Og vi glæder os selvfølgelig os til fra Landsstyrets side, til Landstingets bemærkninger herom.
Men tak for den støtte der er givet til fastsættelsen af det skattemæssige fradrag for næste år, men man har fundet det nødvendigt, at sagen først behandles i Skatteudvalget.
Der er en der har bedt om ordet igen, Daniel Skifte, Atassut.
Daniel skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Først vil jeg til Landsstyremedlemmet for Økonomis lovning omkring vores forslag fra sidste år, så er jeg glad for, at Landsstyret melder ud, at de til efterårssamlingen vil fremkomme med en tilbundsgående debat herom. Jeg bemærker også at Inuit Ataqatigiit også ønsker dette og har foreslået det, og det er vi selvfølgelig glade for.
For at undgå misforståelser vil jeg også gerne præciserer, at Atassut har foreslået at spørgsmålet omkring bohaveforsikring, om der er mulighed for fradrag af dette, så har jeg klart bedt om, at man undersøger det i Skatteudvalget. Selvfølgelig kan Landsstyret have en anden mening og det vil vi selvfølgelig respekterer, men som Landsting og Landstingsmedlemmer, så ser vi gerne, at dette bliver undersøgt nærmere i Skatteudvalget.
Og da de andre partier ikke har kommenteret det, så regner jeg med, at man er enig med os her i, altså at forslaget skal drøftes nærmere i Skatteudvalget.
Så
er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
For såvidt angår de skattemæssige fradrag, så har jeg ingen bemærker til dem, men Landsstyremedlemmet i Økonomi nævnte i sit svarnotat, de store forskelle der er i kommunernes skattegrundlag, vi kan ikke accepter det længere, at der er så store forskelle fra kommune til kommune, hvor en skatteprocent i en kommune koster 16 mio. kr., mens en skatteprocent i en anden kommune kan få lidt under 300.000 kr. for en skatteprocent.
Der er en stor del af kommunerne der har store indtægter, fordi de har store offentlige og landsdækkende institutioner eller fabrikker i kommunerne. Kommunerne må have lige vilkår, det var bare en bemærkning til Landsstyremedlemmet for Økonomi bemærkninger.
Landsstyremedlemmet for Økonomi for et afsluttende svar.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Til Atassuts ordfører, vil jeg ganske kort blot sige, at Landstingets Skatteudvalg, at Landsstyret selvfølgelig ikke kan bestemme, hvad det er der skal drøftes, det må man selvfølgelig selv om, hvad det er, man vil drøfte i Landstingets Skatteudvalg, jeg har blot præciseret, Landsstyrets holdning her, vi vil ikke ligge nogen hindringer i vejen, hvis udvalget drøfter Atassuts forslag.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Til punkt 11 fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for år 2001, så er 1. behandlingen af forslaget færdig, da der ikke er flere der har bedt om ordet, og så skal jeg erindre om i forbindelse med behandlingen i Landstingets Skatteudvalg, så er der en lille tilretning til det grønlandske forelæggelsesnotat, hvor der er kommet et afsnit for meget. Der er ikke noget i vejen med det danske forelæggelsesnotat. Der er en linie for meget i den grønlandske.
Der er ikke nogen der er imod, at forslaget henvises til Landstingets Skatteudvalg, og således er behandlingen her af forslagets 1. behandling færdig.