Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

9. mødedag, onsdag den 17. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 10

 

Politisk-Økonomisk Redegørelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

 

Ved finanslovsforslaget for år 2000 under efterårssamlingen, så præsenterede Landsstyret, som en nyskabelse, en tematisering af enkelte emner i Finansloven. Dette års Politisk-Økonomisk Beretning skal således ses i forlængelse af denne proces, således at der sættes fokus på fremtidige struktur-politiske tiltag. Derfor indgår temaerne for næste års finanslov også for første gang i Landsstyret Politisk-Økonomisk Beretning. Landsstyret ser i denne forbindelse frem til en debat i Landstinget, som forhåbentlig kan give os inputs til at forbedre strukturerne for at skabe grobund for en vedvarende positiv økonomisk udvikling i Grønland.

 

Vi er i dag i en situation med positiv økonomisk udvikling godt båret af højkonjunktur, som også er karakteriseret ved lav inflation og faldende arbejdsløshed, Denne højkonjunktur giver os mulighed for at sætte en kurs for den fremtidige strukturelle politik, samtidig med at vi fortsat arbejder for en konsolidering af de offentlige budgetter.

 

Konsolideringen af vores økonomi er fortsat nødvendig idet den positive udvikling, som vi har i dag indebærer den risiko, at der gennem lønstigninger og flaskehalse på arbejdsmarkedet bliver skabt et for stor lønpres, og dermed en løn- og prisspiral i både den offentlige og private sektor. Såfremt der ikke sættes barrierer for en sådan udvikling er der risiko for at den positive økonomiske udvikling kan blive afløst af en inflation og stigende arbejdsløshed. Derfor skal den positive økonomiske situation i dag udnyttes til, at vi sikrer os mod dårligere tider. derfor går Landsstyrets økonomiske politik på en målsætning om en konsolidering af de offentlige budgetter.

Dette har dog gennem de seneste år vist sig ganske vanskelig, hvorfor Landsstyret vil anbefale at bestræbelserne på at bremse op for de stigende driftsudgifter fortsættes. Dette skal bl.a. ske som begrænsninger af erhvervstilskuddene. Landskassen har fortsat et meget stort udgiftsniveau på erhvervstilskuddene og på de servicekontrakter, der tegnes med private virksomheder og med helt- eller delvist hjemmestyreejede selskaber. Det er Landsstyrets ønske, at kunne foretage en reduktion af dette udgiftsniveau, og i stedet anvende ressourcerne til forbedringer af rammebetingelserne for erhvervslivet i landet.

 

Hvis den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende bliver vi nødt til i de kommende år, at arbejde mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vores samfund. Det gælder både de rammer som erhvervslivet har, men også de mere grundlæggende strukturer vores samfund er funderes på.

 

Landsstyret har derfor taget initiativ til, at der bliver udarbejdet en strukturpolitisk handlings­plan. Handlingsplanen vil blive Landsstyret og Landstingets udspil til hvilken politik der skal føres u de kommende 10-15 år. Det er Landsstyret intention senest at præsentere handlings­planen ved Landsstyreformandens åbning af Landstingets efterårssamling senere i år.

 

Strukturpolitiske ændring skal give grundlag for en fremtidig økonomisk vækst. En vækst som gør os i stand til at sikre, at de overordnede solidaritetshensyn opretholdes, således at der kan blive råd til en udvikling af velfærdsordningerne for de svageste stillede og til sikring af fortsatte livsmuligheder i bygder og yderdistrikter.

 

Alle de temaer som Landsstyret har valg til næste års finanslov er elementer der med de rette strukturelle ændringer og tilpasninger, vil kunne bidrage til denne vækst.

 

Uddannelsesapektet er af fundamental betydning, idet en varig økonomisk vækst forudsætter et højere uddannelsesniveau end det er tilfældet i dag. I dag har vi et uddannelsesniveau som sammenlignet med dem som vi oftest sammenligner os med, er i underkanten. Såfremt vi ikke sikrer en styrkelse af uddannelsesindsatsen, så vil dette efterslæb fortsætte. Derfor har Landsstyret også store forhåbninger til indholdsreformen AAtuarfitsialak@ på folkeskoleområ­det, men indtil dette projekt er afsluttes er det også Landsstyrets klare hensigt, at der bør opprioriteres tre områder indenfor folkeskolen i den kommende finanslovsproces, nemlig de fysiske rammer, udviklingen af lærebogsmateriale og for det tredje uddannelsen af folkeskole­lærer.

 

Det andet tema som Landsstyret har valgt til næste års finanslov er boligområdet. Landsstyret foreslår i denne forbindelse, at der skal iværksættes en tilpasning af huslejområdet mod mere omkostningsægte priser og at disse skal gennemføres over en årrække.

 

For at undgå at disse strukturelle ændringer medfører en social skævvridning pågår der i øjeblikket en undersøgelse af de data som skal ligge til grund for Landsstyrets endelige beslutningsgrundlag. Det kan dog forventes, at ændringerne på boligområdet søges koncen­treret omkring en ophævelse af boligbørnetilskuddet gennem en forbedre boligsikringsord­ning for de svageste i samfundet.

 

Desuden skal huslejestigningerne bidrage til at øge dækningsgraden i de enkelte lokale boligafdelinger rundt om i landet, således at de har råd til at foretage almindelig renovering og vedligeholdelse. Det er Landsstyrets håb, at boligreformen vil kunne igangsætte en større privat efterspørgsel efter egenfinansierede boliger. Jo større egen finansiering af boliger i Grønland vi kan opnå desto bedre er det for de befolkningsgrupper som reelt har behov for en offentlig ejet bolig og for nedbringelse af ventelisterne til boliger. I øvrigt vil jeg henvise til vores debat af Boligredegørelsen i forgårs den 15. maj 2000.

 

Endelig har Landsstyret for det tredje, valgt at gøre søfragtsområdet til et tema. Ved Landstin­gets efterårssamling 1999 behandlede  Landstinget Ensfragtredegørelsen. Redegørelsen var et produkt af ideer om af få sat igang i omlægningen af den generelle prisstruktur, hen imod større gennemskuelighed på priserne. Redegørelsen og debatten resulterede i en delvis nedsættelse af ensfragtafgiften fra ca. lidt over 18 % til omkring 15 %.

 

I dag er vores økonomiske situation så gunstig, at vi er i stand til at fjerne ensfragtafgiften fuldstændigt og foretage større omlægning af prissystemet indenfor søfragten. Ligesom ved Landsstyrets overvejelser på boligområdet vil fjernelsen af ensfragtafgiften ikke stå som et isoleret initiativ.

 

Såfremt målet om omkostningsægte priser og gennemskuelighed skal nås, skal der ske en total omlægning af fragtbetalingen, således at fragtraterne fremover kommer til at afspejle de reelle omkostninger. Dette skal gøres gældende på alle søfragtruter i landet, hvilket også omfatter godsfragten til bygderne og yderdistrikterne. for at undgå uheldige geografiske og fordelingsmæssige konsekvenser vil Landsstyret belyse og analysere hele området inden dette forelægges for Landstinget ved efterårssamlingens finanslovsbehandling i år.

 

Det er Landsstyrets klare overbevisning, at en indførelse af omkostningsægte priser og en dertil større gennemskuelighed på prissammensætningen vil have en positiv effekt på rammebetingelserne for erhvervslivet. Samtidig så skal vi også sikre, at dette ikke medfører en social skævvridning i samfundet.

 

Det er Landsstyrets holdning, at tiden nu er gunstig for tiltrængte strukturændringer hvis effekt bør strække sig over lang tid. For det første så har vi nu muligheden for, at foretage disse strukturelle ændringer af vores samfund idet økonomien tillader det. For det andet er der opsparet så mange politiske erfaringer gennem vores mere end 21 år med hjemmestyre, at vi nu tør tro mere på os selv, og stå ved de større beslutninger vi tager. Og for det tredje, så er det Landsstyrets klare ønske, at vores erhvervsliv skal blive mere selvbærende, således at vi kan få begrænset de offentlige subsidier og særordninger til beskyttelse af virksomhederne. Sluttelig så bør vi igangsætte disse strukturpolitiske ændringer, så vi fremover kan få et mere økonomisk uafhængigt Grønland, som kan stille en aktiv rolle i den internationale verden.

 

Det er Landsstyrets håb, at vi med denne debat er med til at sætte kursen til, at vi får skabt et samfund, som er mere økonomisk uafhængigt, et samfund som er i økonomisk vækst, et samfundet med et selvstændigt erhvervsliv, som trives med den øgede konkurrence og samfund som med en befolkning gennem de strukturpolitiske ændringer får oparbejdet et højere uddannelsesniveau og som fortsat har mulighed for at bosætte sig i både byer og bygder.

Hvis vi skal nå disse mål, så er det nødvendigt, at vi får taget stilling til hvordan vi fremover skal fastsætte de overordnede rammer for erhvervslivet og hvilke dele af den samlede buket af uddannelsestilbud som vi skal satse ekstra på.

 

Og med disse bemærkninger overlader jeg hermed Landsstyret Politisk-Økonomisk Beretning for år 2000 til Landstingets behandling.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Politisk-Økonomisk Redegørelse år 2000 fra Siumut.

 

Fra Siumut skal vi udtale vores støtte til Landsstyrets politiske og økonomiske målsætninger og skal fremkomme med forskellige supplerende anbefalinger og indstillinger.

 

Landsstyret siger i deres målsætninger klart og tydeligt, at de fremover stiler imod forelæggel­se af klare tiltag m.h.p. vort lands økonomiske selvstændighed, og fra Siumut hilser vi dette meget velkommen, idet det altid har indgået i Siumuts målsætninger, og jeg vil gerne tillade mig, at citere fra partiets målsætninger Aat et af partiets målsætninger, at Grønland bliver stadig større økonomisk og politisk selvstændigt@, citat slut. Det er vigtigt for os alle, at alle nu træder frem med dette budskab.

 

Som Landsstyret også fremfører i deres redegørelse må udgangspunktet være et veluddannet samfund, som kommer videre gennem ofre i den økonomiske udvikling, som jo er en hjælp til dem som har behov for hjælp, som er konkurrencedygtige, og videreudvikler erhvervsområ­det, og som animerer til skabelse af nye arbejdspladser.

 

Det grønlandsk samfunds fornyelsesproces må hvile på en god åndelig og legemelig ballast, gennem velkvalificerede, også hvad angår beskæftigelse og boligforsyning. Derfor vil Siumut også medvirke til, at vi går bort fra den store uafhængighed udefra, opnåelse af økonomisk selvstændighed, god gennemførelse af uddannelserne, bedre resultater i forbindelse med iværksættelse og opstart af virksomheder, som tilsammen skal give os grundlag for den videre udvikling, således at vi af åre kan få det fuldstændige og totale ansvar for vort land.

 

Fra Siumut er vi glade for, og tilfredse med, at Landskassen i dag befinder sig i en god situation gennem styring, og at man arbejder videre igennem yderligere konsolidering ikke bare i ord, men igennem konkrete handlinger, på trods af mange samfundspålagte økonomi­ske forpligtigelser. Og fra Siumut værdsætter vi, at Landsstyret allerede har iværksat initiati­ver til yderligere konsolidering af vores økonomi, og i denne forbindelse, så skal vi fra Siumut allerede nu udtale, at vi helhjertet støtter Landsstyrets allerede igangsatte bestræbelser på den nødvendige konsolidering af det offentliges budgetteringssystemer.

 

Vort lands økonomiske situation må i dag betegnes som god, og grundene hertil er høje konjunkturer på forskellige områder, samt en ansvarlig lønpolitik med udgangspunkt i vort lands økonomiske formåen, og dette kan bl.a. aflæses af Grønlands Statistiks beretninger hvoraf det fremgår, at arbejdsløsheden i dag er den laveste igennem 5 år.

 

Men disse forhold kan imidlertid fortsat forbedres og styres gennem bedre konsolidering og forbedring af overvågningen af den økonomiske styring, og konsolideringen af budgetterne på et realistisk grundlag.

 

Vi støtter Landsstyret i deres bestræbelser på, for at begrænse og reducere de stadig stigende driftsudgifter. En de af de mange penge 4 mia. kr. som Landskassen i dag bære, kan ved gennemførelsen af en smidigere og mere rationel ordning, anvendes til kurser for medarbej­derne, og forbedring af deres vilkår, således at produktiviteten kan højnes.

 

Vi må håbe, at den mærkbare forbedring af kommunernes økonomi gennem det seneste år, idet kommunerne i de kommende år, sikkert vil blive pålagt nye ansvarsområder og forpligti­gelser, ligesom kommunernes økonomiske situation, vil være afgørende i forbindelse med omlægning af bloktilskuddet til kommunerne. Samtidig må man påskønne og takke for, at kommunerne selv gør deres til, for at konsolidere deres økonomi.

Fra Siumut er vi ganske enig med Landsstyrets målsætning om reduktion af Hjemmestyrets administration. Vi har jo igennem de seneste 4 år drøftet dette i Landstinget på baggrund af redegørelser og undersøgelser, og nu er det på tide, at træffe de nødvendige beslutninger om målsætninger og realisering af målsætninger.

 

Vi er helt enige i Landsstyrets hensigter, men skal som tillæg hertil understrege følgende. Man må realisere, at hjemmehørende bliver i stand til, at overtage opgaverne fra de mange tilkaldte som oftest bliver her i landet i 1 eller 2 år igennem opbygning af større produktivitet, kompetence og opkvalificering, således at vi kommer bort fra den traditionelle besættelse af stillinger af tilkaldte. Tillige kan man også erstatte tilkaldte, som forlader landet igennem en god udnyttelse af kandidater indenfor Ilisimatusarfik og uddannede inden for EVU-området.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets budskab om strukturpolitiske ændringer af samfundet. Dette må gennemføres uden opsættelser med nye visioner og med tilstrækkelig mod. Opgaven er omfattende og kan ikke gennemføres umiddelbart, og der er forskellige holdnin­ger til sådanne tiltag, og derfor er det vigtigt, at arbejdet gøres grundigt, ved en inddragelse af hele samfundet, således at de har været med, inden de endelige beslutninger bliver taget.

 

Fra Siumut forstår vi, at Landsstyret allerede har igangsat arbejdet med målsætningerne vedrørende strukturpolitiske ændringer i de kommende 15 år, og at Landsstyret agter at forelægge en strukturpolitisk handlingsplan til Landstinget efterårssamling, dette er vi enig i og ser frem til planens forelæggelse.

 

I Siumut er vi ikke i tvivl om, at en ny mere smidig og mere rationel samfundsstruktur vil medvirke til forbedring af samfundets økonomi.

 

De forbedrede økonomiske muligheder, som skal hvile på et solidarisk princip, kan anvendes til en mere ligelig velstandsstigning og udvikling, samtidig med, at man ikke glemmer justering af levevilkårene i bygder og yderdistrikter.

 

Vedrørende den påtænkte huslejereform skal vi henvise til vores bemærkninger herom til redegørelsen om boligområdet i mandags, og skal i den forbindelse blot understrege, at en huslejereform om omlægning af sociale sikringsydelser, må være afstemt med hinanden, ikke mindst for at sikre en forbedring af levevilkårene for lavlønsgrupperne og mellemindkomst­grupperne samt børnefamilierne.

 

Vi kan ikke komme uden om en revision af ensprissystemet. Hvis samfundsstrukturen skal være gennemskuelig, rationel og fremadrettet, så er ensprissystemet ganske uegnet, når man tænker på den stigende udvikling henimod ægte kostpriser og en markedsorienteret drift. Dette system er en klods om benet, når det gælder drift og udvikling af samfundet på et realistisk grundlag og er en hindring for gennemskueligheden.

 

Derfor er vi i Siumut enig i en gradvis afskaffelse af ensprissystemet gennem indførelse af et nyt system, og indførelse af en alternativ finansieringsform. Men vi skal nok engang under­strege, at vi lægger vægt på, at man i det nye system er helt opmærksom på, og har fælles hold til de mulige konsekvenser dette vil have på de forskellige regioner.

 

Landsstyret foreslår i deres redegørelse, at ensfragtordningen afskaffes fra år 2001 og kommer med et forslag til alternativ finansiering, således at der indgås serviceaftaler i områder, der vil komme til at betale uforholdsmæssigt pris for kostægtepriser, og hvor udgiften betales af det offentlige.

 

Fra Siumut går vi ind for dette forslag, men vi skal kræve, at man i forbindelse med servieafta­ler vedrørende søfragtforsyningen af bygder og yderdistrikter, at man der altid sikre, at varepriserne ikke bliver højere i forhold til i dag. Derfor er det nødvendigt med klare retnings­linier i forbindelse med indgåelse af serviceaftalerne og om nødvendigt skal vi bede Lands­styret om, at overveje afgrænsningsbestemmelser.

 

Endvidere skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at man give mulighed for selskaber og enkeltpersoner til at være med til, at komme med deres bud i forbindelse med aftaler om fragtbefordringer. Fra Siumut men er vi, at en konkurrence indenfor godstransportområdet er nødvendigt.

I Siumut mener vi, at det er meget vigtigt, at styrke de forskellige tiltag, der er indenfor uddannelsesområdet, og vi vil medvirke til, at de nødvendige bevillinger til disse formål - tilvejebringes. I samfundet må alle være med i bestræbelserne for at højne uddannelsesniveau et. Vi må alle tage et medansvar og skubbe på. Uanset om vi er landstingsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmedlemmer, bygdebestyrelsesmedlemmer, skolebestyrelsesmedlemmer, forældre eller uddannelsessøgende, så må vi alle samarbejde, og støtte hinanden konstruktivt i relation til de vedtagne målsætninger. Det er nødvendigt, at arbejde positivt, ansvarsbevidst og målrettet, for at vi i fællesskab kan realisere målsætningerne.

 

Og dette vil være det mest betryggende for alle elever og uddannelsessøgende, og vil skabe et godt og sundt miljø, for de forskellige uddannelsescentre.

 

Vi må alle bruge vores kræfter på at realisere Atuarfitsialak uden blot at lade arbejdet til lærerne og skolebestyrelserne. På trods af vanskelige vilkår arbejder lærerne i dag hårdt og helhjertet, og der er en stor lærermangel især i bygder og yderdistrikter. Men heldigvis er der mange unge, som arbejder som timelærere, og som indleder en læreruddannelse. Og fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til at takke disse unge mangeårige timelærere og lærerne, for et godt og helhjertet arbejde igennem mange år.

 

Fra Siumut skal vi også opfordre Landsstyret til at arbejde for at man fremskaffer de nødven­dige bevillinger til en velplanlagt udarbejdelse af grønlandsksprogede undervisningsmateria­ler i folkeskolerne, gymnasierne, i de erhvervsfaglige skoler og de højere uddannelser.

 

M.h.p. højnelse af det generelle uddannelsesniveau i Grønland, så må virksomhederne og de forskellige organisationer være med uden at blot at afvente myndighederne tiltag igennem egne målrettet uddannelser og efteruddannelser samt arrangementer i samarbejde med de offentlige myndigheder. Og i denne forbindelse må vi fra Siumut fremhæve KNI´s løbende uddannelse af sine medarbejdere, som et eksempel til efterfølgelse.

 

SIK Oplysnings- og Uddannelsesfond og eksistensen af Sulisartut Højskoliat er gode ordninger, der har positive effekter. Og hvis højskolen udnyttes mere end i dag fra samfundets side, vil det give endnu bedre resultater. Modsat er ordningen med Oplysnings- og Uddannel­sesfond afskaffet efter at have eksisteret igennem flere år, for såvidt angår den anden store organisation KNAPK med ca. 2000 medlemmer.

 

Fiskere og fangere hører til blandt dem, der har størst behov for uddannelse og kursusvirk­somhed. Og derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at man medvirker til en genetablering af KNAPK´s Oplysnings- og Uddannelsesfond i samarbejde med produktions­virksomhederne og organisationerne. Og finansieringen naturligvis tilrettes de involverede parter.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på en helhjertet indsats, for at forbedre de erhvervsdrivende vilkår, og vi vil medvirke til etablering af en struktur, der har sit udgangspunkt i de grønlandske realiteter.

 

Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets planer om en omlægning af de mange penge som bruges til erhvervstilskud, således at disse anvendes mere effektivt og til mere målrettede formål. Fra Siumut skal vi anmode Landsstyret om, at undersøge mulighederne for revision af Erhvervsstøtteudvalgets struktur. I dag er forholdene ganske andre end i forhold til tidligere og mulighederne er blevet anderledes. Derfor skal vi fra Siumut anmode om, at man undersø­ger Erhvervsstøtteudvalgets struktur og om der kan etableres en organisering i samarbejde med SULISA A/S.

 

I dag præges fiskerisektoren af store og lidt acceptable problemer og hele landet. Problemerne er mangel på indhandlingsfaciliteter for fisk og rejer samt problemer mellem fiskerne og produktionsvirksomhederne. Derfor skal vi i denne forbindelse opfordre Landsstyret til, at man virker for at der indledes konstruktive drøftelser mellem fiskerne og produktionsvirk­somhederne i samarbejde med de berørte kommuner. Hvis problemerne indenfor fiskerisek­toren fortsætter som nu, så bliver det stadigt svære, at drive erhvervet, sålænge de gensidige beskyldninger fortsætter og forstærkes.

 

Vi finder det farligt, at man satser på indhandling af kun en slags fisk, idet det vil resultere i en sæsonbestemt beskæftigelse, sådan som vi har set det i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Man baserer sig alene på hellefisk, og vi lægger vægt på en mere alsidigt indhandling igennem råvareforsyning udefra. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til, at allerede nu, at man arbejder for, at rette op på sådanne forhold. Om nødvendigt kan man fremskynde forhandlin­gen om serviceaftalen med Royal Greenland.

 

Vi skal også kræve, at man hurtigst muligt, retter op på de stadig mere anstrengte indhand­lingsforhold i hellefiskedistrikterne Uummannaq og Upernavik. Fra Siumut skal vi bede Landsstyret om, at man baner vejen for nye krav om regnskabsaflæggelse fra det helt eller delvis hjemmestyreejede selskaber. De nye regnskabsregler skal naturligvis indeholde regnskabsaflæggelse har følgende forhold tages med: Miljøforhold, viden og kompetence, uddannelsestiltag, tekniske faciliteter, samt tiltag vedrørende medarbejdernes velfærd.

 

Vi finder, at det er helt nødvendigt at indføre en sådan ny årsregnskabsaflæggelse for de store virksomheder. Derved dokumenteres det, at de store virksomheder på en rimelig måde er medspillere i relation til samfundets samlede målsætninger. Samtidig skal vi kræve, at man undersøger, om de forannævnte krav kan gøres gældende overfor andre virksomheder i Grønland.

 

Fra Siumut støtter vi privatisering af de store virksomheder. Privatisering af de store selskaber bliver et kompliceret arbejde, som ikke kan klares i en håndevending. Derfor støtter vi fuldt ud, Landsstyrets tanke om fastlæggelse af generelle retningslinier før privatiseringen indledes.

Endvidere skal vi fra Siumut bede Landsstyret om, at undersøge muligheden for medarbej­deraktier i de store virksomheder, hvilket har været på tale tidligere. Denne ordning bliver mere og mere almindelig i andre lande, og med gode resultater. Medejerskab af aktier oparbejdes igennem lønsystemet.

 

Det er nødvendigt, at man baner vejen for smidige og forsvarlige regler for hjemmemarkeds­produkterne. Vi må nå frem til en bedre udnyttelse af den store kødmængde, lammekød, rensdyrkød, moskusoksekød, sæl- og hvalkød, at disse kan gøres mere attraktive og gøre disse prismæssigt mere konkurrencedygtige i forhold til svinekød, oksekød og kyllinger. Vi skal opfordre Landsstyret til, at man planlægger en veltilrettelagt udvikling på området, om nødvendigt med at nedsætte en arbejdsgruppe.

 

Vi er nødt til at realisere skabelsen af nye landbaserede virksomheder, i stedet for blot at snakke om dem. Vi må reducere opkøb af færdigproduceret materielt udefra. For det er jo ganske uacceptabelt, at vi i dag bruger 2,7 mia. kr. til import. Vi må i stedet for forøge produktionen, og produktionen af ikke mindst byggematerialer til erstatning af de importere­de varer. Dette vil kunne skabe mange arbejdspladser. Her kræves der målrettede målsætnin­ger samt smidigere og forøgede finansieringsordninger.

 

En intensivering af samhandlen med udlandet hører til blandt vores højeste ønsker, og derfor er det glædeligt, at Landsstyret arbejder utrætteligt for at sikre dette, hvor samhandlen med vores nabolande, Island og Canada er forøget, hvor Landsstyret også er igang med at forhandle om en eventuelt udvidelse af samhandlen med EU, som i forvejen er omfattende.

 

Det er nødvendigt, at man udvikler samhandlen på alle måder, og at dette sker gennem et tæt samarbejde med andre lande, og igennem deltagelse i internationale organisationer. Og fra Siumut vil vi ikke undlade, at påpeget muligheden for større samhandel bl.a. igennem ICC.

 

Der er ikke så mange virksomheder, der virkeligt arbejder på, at øge samhandlen med andre lande, og derfor er der grund til, at være stol af de resultater, som Royal Greenland A/S har præsteret trods dets korte levetid, og som er med til, at markere vores ansigt udadtil, og er med til, at skabe gode og troværdige partnere, og vi ønsker, at udbygge og sikre sådanne tiltag.

 

Såfremt Grønland skal agere som et selvstændigt land, så er det nødvendigt, at etablere en frihavn, hvad vi tidligere fra Siumut også har påpeget. Ligeledes er det i takt med den stigende samhandel nødvendigt, at etablere en hovedlufthavn og der er behov for at undersø­ge mulighederne på Kangerlussuaq. Det er nødvendigt, at undersøge mulighederne for, hvor en central atlanthavn kan etableres, og derfor vil vi opfordre Landsstyret til, at igangsætte de indledende arbejder, henimod en undersøgelse.

 

M.h.t. udbygningen af godstransport til og fra Grønland, så mener i, at det er nødvendigt, at det er for smalt med den nuværende godstransport igennem Danmark, som er med til, at vanskeliggøre mulighederne for en større samhandel med andre lande. Derfor vil vi opfordre Landsstyret til, at man realisere mulighederne for et større samarbejde bl.a. mellem Royal Arctic Line A/S og det islandske rederi Samskib og et større samarbejde med Canada omkring godstransport.

 

Det er yderst vigtigt for udviklingen, at vort land, at vi koncentrerer os om udviklingen af de regionale områder, og derfor er det nødvendigt at nærliggende kommuner, samarbejde mere med hinanden, og vi bør ikke udskyde dette yderligere.

 

Fra Siumut vil vi rose de sydgrønlandske kommuner, og deres arbejde for dette område, ligesom vi ligeledes vil opmuntre kommunerne i Disko-bugten og Uummannaq Kommunea til fortsat at udvikle deres samarbejde.

 

Fra Siumut men er vi, at det er uundgåeligt, at kommunerne effektivisere og forenkler deres drift og på den måde også udvikler et samarbejde omkring erhvervsudviklingen og dette er ikke til hindring for planlægning omkring erhvervsudvikling. Fra Siumut men er vi, at det er godt og sundt, at nærliggende kommuner samarbejder og finder løsning på opgave- og byrdefordelingen med andre kommuner.

 

Med en udvikling af regionerne, så vil ligeledes animere til en styrkelse af Hjemmestyrets indsats indenfor uddannelse, arbejdsmarked, socialreformen og organiseringen af hele sundhedsområdet.

 

Afslutningsvis så skal vi fremhæve., at vi vil deltage i det videre arbejde omkring sundheds­området, socialområdet og energiområdet, og vi skal diskutere finansieringen af vandkraftan­læg, som vil blive diskuteret mere omfattende i forbindelse med processen i forbindelse med næste års finanslov.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets omfattende og spændende Politisk-Økono­misk Beretning, Redegørelse 2000 til efterretning, og vi vil i samme forbindelse opfordre Landsstyret, til at fortsatte deres arbejde med omhu og vilje.

 

Den næste partiordfører er Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Tak. Atassut har med glæde noteret sig de overordnede målsætninger i Landsstyrets Politisk-Økonomisk Redegørelse, og jeg citerer ASåfremt den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende, så er det Landsstyrets holdning, at der i de kommende år, skal arbejdes mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vort samfund, baseret på mindre indblanding fra det offentlige og en uddannelsesprofil, vi kan være stolte af@, citat slut.

 

Det er vigtigt for alle parter, at vide, at vi på trods af ideologiske meningsforskelle arbejder med det samme mål for øje. Vi har dog ikke kun ideologiske meningsforskelle, vi har også en hel anden opfattelse af vores øjeblikkelige økonomiske situation.

 

Har vi f.eks. økonomisk højkonjunktur ? Landsstyret skriver i sin indledning, at vi i øjeblik­ket befinder os i en højkonjunktur med stigende indtægter, faldende arbejdsløshed, og en lav vækst i forbrugerpriserne.

 

Første eksempel: Det må være mærkeligt at høre på for mange af vores med borgere, der skal tjene til dagen og vejen, enten på havet ved fiskeri og fangst eller i de mange byer og bygder, hvor indhandlingen er stærkt sæsonbetonet, hvis der overhovedet er åbent for indhandling og en aktiv fiskerifabrik

 

Andet eksempel: Det må også være mærkeligt at høre på, for de mange boligsøgende rundt om i landet, der står på venteliste i op til 13 år.

 

Tredje eksempel: Eller for de mange, som bor til leje i Hjemmestyrets stærkt nedslidte udlejningsejendomme.

Fjerde eksempel: Tænk på de mange børn som søger at klumpe sig sammen i små utætte bygdeskoler og forfaldne byskoler med løse fotokopier fra det i gåseøjne Alokale bogtryk­keri@, nemlig fotokopimaskinen. Ja det må også være mærkeligt for dem at høre, at landet befinder sig i en økonomisk højkonjunktur. Børn og unge mangler jo lærebøger.

 

Når vi har økonomisk højvande i Landskassen er det kun fordi, vi skubber en pukkel af presserende anlægs- og renoveringsopgaver foran os. Vi flytter en ubetalt regning, som har arbejdet sig op til, at ligne mere en 3-4 mia. kr.  Vi har kun højvande i Landskassen, fordi vi ikke er begyndt på de opgaver, som vælgerne har valgt os til at løse. Og hvor meget højkon­junktur er et uventet overskud på 99-regnskabet, i forhold til de bundløse behov, Atassut kan se overalt i samfundet, hvis blikket løftes ud over kanten af skrivebordet.

 

Og så Royal Greenland.

 

Det er ikke nok, at glæde sig over, at Landskassens indtægter er steget igennem de sidste 5-6 år, når vi samtidig kan se, at driftsudgifterne er steget mere end tilsvarende. Det er heller ikke nok, at glæde sig over, at Landskassens nettogæld er faldet fra knap 800 mio. kr. i 1993 til minus 188 mio. kr. i 1998, når gælden i de store hjemmestyreejede selskaber er steget mere end tilsvarende.

 

Nettogælden i de hjemmestyreejede virksomheder er vokset fra 1 mia. kr. k 1993 til 2,7 mia. kr. i 1998. Mest bekymrende er nettogælden i Royal Greenland, Hjemmestyret erhvervspoliti­ske flagskib og landets største virksomhed med de fleste arbejdspladser, her er nettogælden, d.v.s. det der skyldes væk, når alle værdier er solgt fra, vokset fra knap 1 mia. kr. i 1993 til 2,2 mia. kr. i 1998, det ligner en tikkende bombe.

 

Bag alle de mange bortforklaringer, kapacitetstilpasningstilskud og bortsalg af Nuka A/S for 80 mio. landskassekroner, står den kendsgerning, og spærrer for udsigten, at f.eks. det privatejede grønlandske selskab, f.eks. Polar Seafood, men en omsætning på 1/3 del af Royal Greenland kører mønsterværdigt med gode lønninger, og et stort overskud.

 

Hvad har Landsstyret tænkt sig at stille op med Royal Greenland ?

 

Privatisering og generelle erhvervstilskud.

 

Vejen frem er privatisering. Det er en anden måde, som at sige det, på samme måde, som Landsstyret i sin beretning kalder mindre indblanding fra det offentlige. Igen er vi enig om målet, vi udtrykker os bare forskellige.

 

De mange mange millioner kroner, der på den ene eller den anden måde sluses fra Landskas­sen over i erhverv, transport og beskæftigelse, skal måske ikke fjernes, men de skal gives ud på en anden måde. Og efter Atassuts opfattelse i form af et generelt tilskud til nedsættelse af udgifter til el, vand og varme, transport og kommunikation. Og det skal ydes til det samlede erhvervsliv.

 

Det er en af forudsætningerne for, at vi kan starte en kommerciel udnyttelse af mindre givtige fiskearter og f.eks. ved indhandling af stenbiderrogn, så smider man blot fiskens kød ud, således at de generelle omkostninger ikke kan sænkes.

 

Det samme gør sig gældende for udviklingen af turismen. Udgiften til el, vand, varme og transport skal sænkes, før turismen kan udvikle sig til et stort og bæredygtigt erhverv.

 

Husleje og privatboligbyggeri.

 

Landsstyret ligger om til en forhøjelse af huslejen i det offentligtejede boligbyggeri. Hensig­ten er øget egenbetaling, og i sidste ende en boligsektor, der økonomisk set, hviler i sig selv.

Fra Siumuts side er vi enig i denne målsætning, vi er også enige i, at det ikke er realistisk indenfor en overskuelig årrække, at nå til fuldstændigt omkostningsægte huslejer i det offentlige udlejningsbyggeri.

 

En ændring af huslejeniveauet skal følges med en forbedring af boligsikringsordningen, sådan at mindrebemidlede familier stadig har råd til, at betale husleje og holde et anstændigt leveniveau.

 

Desforuden skal vi fra Atassut igen pege på de muligheder i at gøre privatboligbyggeri afskrivningsberettiget.  For det vil ikke være muligt, at hæve huslejerne så meget, at det for de mere velhavende familier, vil være økonomisk attraktivt, at bygge selv. Løsningen må derfor være, en generel sænkning af udgifterne ved, at bygge selv, og det kunne gøres ved at indføre en afskrivningsret på byggeriet.

 

Afskrivningsretten kommer til at svare til et offentligt tilskud til det private byggeri, som er lig med den lokale skatteprocent. Tilskuddet vil falde til udbetaling i form af en lavere skat i den årrække, der svarer til afskrivningsperioden, og det vil kræve et minimum af administra­tion.

 

Skole og uddannelse for alle.

 

Fra Atassut går vi ind for en styrkelse af uddannelsesniveauet, og det må starte helt ude i de yderste dele af landet, og det må starte allerede i barnets første skoleår. Vi skal bygge skolen og uddannelsessystemet op fra bundet af, kun folk uden realitetssans starter et byggeri fra skorstenstoppen. Derfor prioriterer vi i Atassut folkeskolen langt højere end anlæggelse af en universitetspark i Nuuk.

 

Universitetsparken, er vi bange for, kan blive det store flotte mål for enden af et maratonløb op igennem skolesystemet, hvor alt for mange falder fra, og kun elitens børn når frem. Vi ønsker at styrke folkeskolen som ubetinget 1. prioritet.

 

Grundlæggende indlæring på modermålsniveau.

 

Landsstyret anfører selv i beretningen, at manglende sprogkundskaber er en barriere for at opnå et generelt løft i befolkningens uddannelsesniveau, og her er vi helt enige. Børn skal modtage den grundlæggende indlæring på deres modersmål, d.v.s. det sprog som familien taler derhjemme, og de skal have en god og grundig undervisning i landets hovedsprog.

Det er en holding der i øvrigt understøttes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og som findes i et FN udkast til en konvention om sproglige rettigheder. Derudover skal de lære mindst et eller to af de sprog, der er en forudsætning for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Men denne ret gælder ikke kun for grønlandsksprogede børn, den gælder for alle børn i Grønland eller det bør den gøre. Alle børn har ret til at modtage den grundlæggende indlæring på deres modersmål, d.v.s. det sprog som familien taler derhjemme, og de har også ret til, at modtage undervisning i det dominerende sprog som her i landet er grønlandsk.

 

Det betyder, at vi enten må indrette folkeskolen, så den kan tilbyde undervisning på moders­målsniveau til alle børn der efter lovgivningen har pligt til at gå i folkeskolen. Eller må vi også ændre lovgivningen, så der efter dansk mønster kan gives landskassetilskud til friskoler og hjemmeundervisning af elever, som ikke har grønlandsk som deres modersmål. Helt aktuelt betyder det, at adgangen til modersmålsundervisning, og her tænker jeg også på Sulisartut Højskoliat/Arbejderhøjskolen i Qaqortoq og Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut.

 

Men for lige at vende tilbage til det igen, at helt aktuelt så betyder det så, at adgangen til modersmålsundervisning i Nuuk, skal bevares i folkeskolen indtil loven åbner mulighed for støtte til f.eks. Nuuks Internationale Friskole.

 

Helstøbte løsninger i Sundhedsvæsenet.

 

Det ser ud som om, at der endelig er ved, at komme bevægelse i problemerne indenfor sundhedsområdet. Det er glædeligt, og fra Atassut skal vi dog bede om troværdige helheds­løsninger.

 

Det nytter f.eks. ikke, at opnormere Dronning Ingrids Hospital med 21 nye stillinger, hvis man ikke samtidigt sikrer, at der er de nødvendige boliger til personalet, børnepasningsmulig­heder og udstyr m.v. I Atassut støtter vi hele løsning, vi støtter derfor, at Hjemmestyret snarest søger de nødvendige personaleboliger til Dronning Ingrids Hospital tilvejebragt igennem en aftale med et byggekonsortium om bygning af boliger og børneinstitutioner, som Hjem­mestyret langtidslejer. Det er en billiger løsning end vi i disse år betaler for vakantboliger til enorme overpriser.

 

Dronning Ingrids Hospital er kun et af disse ofre for en smagløst privat spekulation i den store  boligmangel. det vil vi gerne være med til, at sætte en stopper for, hvilke vi i Atassut også er klar til, at samarbejde om. Et lammende gab med hensigt og handlen.

 

Sammenfattende vil vi udtrykke vores ros til den fremlagte redegørelse. Hvis intentionerne følges op af konkrete forslag, så kan landsstyrekoalitionen regne med vores aktive medvirken. Vi er dog imidlertid ikke alt for optimistiske.

 

Det gælder det manglende tempo i privatiseringen og det gælder f.eks. den såkaldte trimning af Hjemmestyrets organisation. Alt mens at der tales om, at slanke administrationen, så sendes der den ene ansøgning frem efter den anden til Landstingets Finansudvalget om penge til en stadig svulmende administration. Vi synes, at der igennem de senere år har været et for stort et gab mellem det man sagde man gerne ville, og det der faktisk bliver gjort og foreslået.

 

Det er jo ikke alle hjemløse, der bare kan få en direktørbolig og ikke alle arbejdsløse, der bare kan blive konsulenter i Hjemmestyret. Må vi bede om en lidt mere bredte og dybe i den måde der arbejdes på i det daglige politiske system. Vi er valgt af folket, og vi skal arbejde for folket.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning til efterretning.

 

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har med interesse undersøgt Landsstyrets Politisk-Økonomisk Redegørelse, som indeholder en mængde oplysninger, og som hovedsageligt indeholder særskilte oplys­ninger om boligområdet, uddannelsesområdet samt transportområdet, og dertil har vi følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal vi udtrykke vores glæde og bemærke, at Inuit Ataqatigiit ud fra indholdet i redegørelsen vurdere, at der er basis for videre arbejde for, at Grønland får mere økonomisk selvstændighed, og politisk selvbestemmelse, men også betragter indholdet som velegnet vejviser ikke alene for den aktuelle politik, men også for den politiske udvikling de næste 10-15 år, d.v.s. sagt på en anden måde, redegørelsen har som udgangspunkt behandlet, hvordan samfundsudviklingen ønskes struktureret og har specielt behandlet emner indenfor boligom­rådet, uddannelsesområdet samt indenfor transportområdet, og disse punkter vil jo helt naturligt blive behandlet i Landsstyrets finanslovsforslag for år 2001.

 

Under behandlingen af redegørelsen for boligområdet under punkt 25, fremkom vi i Inuit Ataqatigiit med dybtgående bemærkninger og henviser i øvrigt til disse, og derfor vil vi beskæftige os med andre områder i redegørelsen.

 

Og vi er glade for, at den omstrukturering der er omkring boligområdet, det er vi glade for, således at denne ordning vil indebære, at de højestlønnede mere vil gå ind for, at selv, at bygge deres huse, således at de lavestlønnede får mulighed for, at bosætte sig ind i lejeboli­ger.

 

Og der er alt for stort frafald af studerende i Bygge- og Anlægsskolen, idet det netop er denne gruppe, som skal være med til at ordne boligrenoveringen, og årsagen til, at der er så få hjemmehørende personale i byggesektoren har ofte sin årsag i, at det ikke er et attraktivt job, idet man som regel ikke kun arbejder 40 timer om ugen, men også inddrager både lørdage og søndage i byggesektoren, men vi må tage initiativer, således at grønlændere også i højere grad deltager i byggeområdet.

 

Vores aktuelle økonomiske situation bliver af Landsstyret vurderet som positivt. Og dette sikkert også retfærdiggøres når vi tager den positive økonomiske udvikling i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne som helhed. 

 

Men vi skal ikke undlade at bemærke, at der fortsat er grundlag for, at være overvågen på visse områder, ikke mindst på baggrund af vores lands handel med udlandet, da det jo er en kendsgerning, at vores lands handel med udlandet er nedadgående, selvom f.eks. krabbefi­skeriet måske kan være med til, at vende denne udvikling, men det er dog stadigvæk usikkert endnu, og det er derfor også nødvendigt, at vi også tager dette med i vores vurdering af landets økonomiske situation.

 

Men uanset dette, skal vi i Inuit Ataqatigiit udtale vores totale enighed med Landsstyret i deres initiativer til ændring af strukturpolitikken i samfundet, da disse initiativer indeholder synliggørelse af det offentliges tilskudsordninger, og da det af Landsstyret bliver betragtet som nødvendigt, at man arbejder målrettet mod egentlig ændring af de strukturelle rammer i vores samfund.

 

Sagt på en anden måde, så har Inuit Ataqatigiit altid været for, og er fortsat tilhænger af, at solidaritetsprincippet opretholdes, og finder det derfor vigtigt, at dette princip fastholdes i ændringsprocessen. Det er derfor i denne forbindelse af bygder og yderdistriktsborgerne behandles med varsomhed.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at det er på sin plads, at vi i større grad skal arbejde for, at det tilskud som vi får fra Danmark i større omfang er i kredsløb i Grønland, således at det kan gøre endnu mere nytte end det hidtil gør. Kommunernes økonomi er jo ved, at blive bedre, især m.h.t. de større kommuner, så må det være et mål i sig selv, at kommunerne der har evnerne til det, f.eks. til kollegiebyggeri, børne- og ungdomsinstitutioner, kan være med til, at medfinansiere udgifterne til disse. Og derfor vil vi opfordre Landsstyret til, at man i den forbindelse påbegynder en dialog med Kommunernes Landsforening.

 

I redegørelsen ligger Landsstyret op til, at der indføres en afgift, så fragtraterne fremover bliver ens, så det kommer til at afspejle omkostningerne. Netop denne afgift, som blev delvis nedsat ved efterårssamlingen søges afskaffet. Alene udtalelsen kan få en til at få gåsehud, men når man kikker nærmere på tanken, så virker den ganske naturligt, idet intentionen jo er, at de allerede begrænsede samfundsmidler udnyttes på bedste måde, og sikrer fornuftige investerin­ger.

 

Det er dog en kendsgerning at indførelse af ensfragtsystemet indenfor transportområdet er en afgift som vil være en fordyrende element, ikke mindst for de personer, som importerer byggematerialer, og dette igen betyde højere huslejer og større produktionsomkostninger i fabrikkerne, som igen vil smitte af på dagligdagspriserne i forretningerne.

 

Inuit Ataqatigiit er dog af den opfattelse, at dette vil gavne fiskefabrikkerne og de private erhvervsfolk, og på sigt betyde lavere omkostninger indenfor byggeriet, som igen vil smitte af på forbrugerne.

 

Men alting har to sider, og det gælder også denne her sag. Hvad ville denne omlægning betyde for NUKA A/S´s hjemmemarkeds produktion og eksempelvis for den kylling, som vi også importere, hvordan og på hvilken måde, vil denne oplægning betyde for vores bestræ­belser på, at begrænse importen ?

 

Når ensfragtafgiften bliver afskaffet, vil dette ikke alene have indflydelse på atlantfragten, men også på fragten i landet. hvad vil konsekvenserne være for bygder og yderdistrikter ? Det har redegørelsen ikke et klart svar på. Vi skal derfor anbefale og ønske, at dette bliver betragtet som et centralt punkt i det videre arbejde, og vi regner selvfølgelig også med, at der sker, nu når Landsstyret selv har lovet det.

 

Intentionen er, at fragtraterne fremover kommer til, at afspejle omkostningerne, så de bliver kostægte, men det er nødvendigt, at analyse, hvilke konsekvenser dette vil have for bygderne og yderdistrikterne, for NUKA A/S´s produktion, og for Grønlands eksport m.v.

 

Det er jo sådan, at når priserne afspejler de faktiske omkostninger, så vil resultaterne være vage, når der ingen konkurrence er indenfor fragtområdet. Vi vil derfor spørge Landsstyret, hvad de har i sinde, at gøre med monopolet indenfor søfragtområdet. er der nogle ønsker om konkurrence indenfor atlantfragten eller skal Royal Arctic Line bedes om, at søge samarbejds­partnere med andre rederier ? Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at Royal Arctic Line bør animeres til, at finde enten islandske eller canadiske samarbejdspartnere, så den tvungne transportkontrakt til og fra Danmark, kan elimineres hurtigere.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit overbeviste om, at vores fremtidige partner i handel og forsyning bliver Canada og Island. Dette bliver svært at komme uden om, hvis intentionerne om, at priserne skal afspejle omkostningerne, ikke mindst på baggrund af Grønlands geografiske beliggenhed taget med i betragtning..

 

Vi er bekendte med, at Royal Arctic Lines priser er væsentligt højere, når vi sammenligner med os destinationer med samme vilkår, som os, f.eks.. i Nordnorge. Det er derfor på sin plads, at også stille dette spørgsmål, nemlig er priserne i Royal Arctic Line høje p.g.a. uprofessionel drift eller får Royal Arctic Line usynlige fortjenester, som ellers kan bruges mere fornuftigt i samfundet ?

 

Disse spørgsmål kan også stilles til andre, der har relation til transportområdet, bl.a. til Royal Arctic Bygdeservice A/S, og Arctic Umiaq Line m.v. Sker der i Royal Arctic Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice, Royal Arctic Umiaq Line - dobbeltadministration, inklusive hos Grønlandsfly, som på en eller anden vis, kan tilbageføres til samfundet gennem en rationali­sering?  Vi ønsker i Inuit Ataqatigiit, at disse spørgsmål undersøges indgående.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at man i takt med afskaffelse af subsidier til over­skudsgivende og ikke-overskudsgivende selskaber indenfor transportområdet, arbejder for synliggørelse af praksis og procedurer, som igen skal betyde, at forholdene for befolkningen og erhvervslivet ikke bliver ringere end hidtil.

 

M.h.t. uddannelse, det er jo noget, som vi i det kommende år, stærkt skal arbejde for, og det er Inuit Ataqatigiit fuldstændigt enig i, f.eks. at vi også skal arbejde for en bedre kommunika­tion, men i redegørelsen kommer man også ind på, det man kommer ind i redegørelsen, at det er en stor hindring, at de unge ikke kan tilstrækkeligt med fremmede sprog. Selvom det kan være rigtigt, så kan man på den anden side også sige, at det også kan være en stor hindring i at få en højere uddannelse, når en stor del af lærerne, ikke kan det sprog, som er det vigtigste i Grønland, og vi skal jo også være med til, at bane vejen for, at udefrakommende lærere også lærer vores første sprog her i landet.

 

Og med disse bemærkninger, skal vi i øvrigt henvise til Landsstyrets andre redegørelser bl.a. om Den Gode Skole, som vi støtter og vi håber så også på, at man i det videre arbejde, også vil medtage vores bemærkninger.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Inden næste ordfører kommer ind på det, så regner vi med, at når Kandidatforbundet og løsgængeren har fremført deres redegørelser, så holder vi en pause.

 

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået den Politisk-Økonomisk Beretning 2000, og har følgende bemærkninger dertil.

 

Først vil vi med glæde anfører, at selvom Landskassen i 1998 fik et underskud på 62 mio .kr., så vendte situationen sig i 1999, ved at regnskabet forbedredes med 150 mio. kr., ligesom antallet af arbejdsløse er faldet mærkbart i løbet af 1999, hvilket også er med til at vise, at den økonomiske situation i Grønland er på rette vej.

 

Til trods herfor ved vi også i Kandidatforbundet, at vort lands økonomi er meget følsom, fordi fiskeriet stadig er det største og eneste hovederhverv og som er den største faktor i vores samhandel med udlandet. Derfor må vi tage overskuddet i 1999 på 118 mio. kr. med forsigtig­hed og selvom indtægterne er steget med 207 mio. kr., så er det 79 mio. kr. fra statens tilskud, og er dermed den største post her. Endvidere er der ikke-forbrugte afsatte anlægsmidler på 87 mio. kr., som er med til at pynte på denne konto.

 

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at vi skal søge, at opnå, at planer, der kan få stor indflydelse på Landskassens økonomiske situation, at de nøje bliver gennemarbejdet grundig, og at disse gennemføres ansvarligt. Det er hensigtsmæssigt såfremt planer bliver gennemført i visse tilfælde næsten på grundlag af at skabe gode forhåbninger.

 

Vi ved at fejltagelser og fejldispositioner de sidste 20 år har kostet Landskassens op til 1 mia. kr. Det er hvad produktionsanlæg angår, hvad angår omlægningerne i KNI, Greenland Tourism, M/S Disko, PUISI A/S, og sådanne forhold, som er skabt af måske manglende undersøgelser m.v. medfører, at Landskassen i sidste ende vil sige til samfundsborgerne, at det er dem, som kommer til at betale.

 

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet, som vigtigt her opfordre til, at omkostningskrævende planer, at disse bliver mere grundigt gennemtænkt og prioriteret, og ud fra realistiske forhold, såfremt disse kan blive et aktivt for Landskassen.

 

M.h.t. trafikforholdene, og hvad angår planerne om forlængelse af eksisterende landingsba­ner, skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man også her tager vurderingen ud fra de faktiske og realistiske forhold indenfor trafikområdet, hvor man f.eks. ved en eventuelt forlængelse af landingsbanen i Ilulissat, ikke vil kunne undgå, at skele til de fordele, som Landskassens vil få erhvervsmæssigt, og dermed økonomisk, og her har Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi påvist, at de lufttrafikruter, der kan betale sig her i landet, er dem mellem Kangerlussuaq og Nuuk, og den mellem Kangerlussuaq og Ilulissat.

 

Vort lands økonomi må forvaltes henimod en sund økonomi, og derfor kan man ikke komme uden om, at man erhvervsmæssigt og turistmæssigt, tager udgangspunkt i de faktiske forhold.

Økonomisk midler der kan tilgå Landskassen er ønskværdig for os allesammen, og vi skal fra Kandidatforbundet indstille, at man benytter sig af mulighederne bedst muligt.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi samtidigt indtrængende kræve, at man bringer orden i indhandlings- og produktionsforholdene i hellefiskedistrikterne i Nordgrønland, som betegnes som meget ringe, ikke mindst hvad angår forholdene i bygderne, da disse har stor betydning for lokalbefolkningens økonomi. Vi er ikke i tvivl om, at sådanne tiltag også vil have en positiv indvirkning på landets økonomi.

Vi ved, at endnu, så er de fleste af Landskassens indtægter fra den danske stat, og at vi her i landet er bagefter i forbindelse med renoveringsarbejderne, og fra Kandidatforbundet, så vil vi anbefale, at vi alvorligt arbejder henimod og anvender de indtægtsmuligheder, som Landskas­sen har.

 

Endvidere mener vi i Kandidatforbundet, at der i den økonomiske udvikling her i landet, at man i respekt for landets økonomiske udvikling, åbner muligheden for, at man åbner op for mere deltagelse af privatpersoner, med vilje og øjne for boligbyggeri, enkelthusbyggeri samt erhvervsdrift.

 

Og derfor må man med udgangspunkt i det kommunale selvstyre søge, at maksimere kommu­nernes deltagelse i så mange tiltag i samfundet som muligt. Man må se, at komme ud over, at det offentlige, så og sige enevældigt varetager samfundets funktioner, og måske kvæler initiativer fra de selvstændiges side.

 

Så derfor er der i princippet intet i vejen med det, der bliver udtalt fra Landsstyrets side i beretningen, at man skal stile imod, at man efterhånden aftrapper erhvervstilskuddene, og at man på nuværende tidspunkt allerede har igangsat noget af det.

 

Der er intet i princippet i vejen med målsætningen, men når man tænker på enkeltpersoner, der ønsker, at igangsætte erhverv, og en del folk, der allerede har erhverv, så har vi fra Kandidatforbundet visse betænkeligheder i forbindelse dermed, da vi også skal have for øje, at de erhvervsdrivende er med til at give Landskassen mange indtægter igennem skatterne, og dermed også med til at skabe beskæftigelse.

 

Endvidere mener Kandidatforbundet, at man m.h.t. landets forsatte afbalanceret økonomiske udvikling, så må man i større omfang end hidtil, sørge for en udvikling og forbedring af uddannelserne og herunder medtage engelskundervisningen i folkeskolen. Vi må erkende, at vi i Grønland endnu er bagefter i uddannelserne i forhold til mange andre lande. Vi skal også her fra Kandidatforbundet opfordre til, at man også på dette område tager politiske initiativer. Og dette forhold er også allerede blevet påpeget sidste år fra Statsministerens Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi.

 

En mere omfattende uddannelsesindsats og en aftrapning af udefra tilkaldt arbejdskraft, må fremover være et af de vigtige politiske målsætninger. En opnåelse af et sådan mål, vil uden tvivl medføre en økonomisk besparelse samt en større pengecirkulation internt her i landet, hvorfor vi fra Kandidatforbundet igen skal anbefale, at man fortsat arbejder for, at forbedre forholdene for dem, der er under uddannelse.

 

Landsstyrets igangværende indsat til udvikling af Atuarfitsialak, hvad angår vedligeholdelse og reparationsarbejde, installation af undervisningsmidler og forbedringer af læreruddannel­sen, støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundet, men skal dog opfordre til, at man ikke bare venter på Atuarfitsialak alene.

 

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man hvad angår personale i det offentliges arbejdspladser intensivere efteruddannelsestiltagene, hvad angår hjemmehørende personale, og at man fortsat er vågen overfor disse og udvikler dem.

 

Der er mange forhold, der trænger til forbedring, til eksempel udtalte en af de studerende på herværende lærerseminarium i radioen, at de var 14 studerende, da de startede, men at de nu kun var 6 der var tilbage på uddannelsen.

 

Vi ved, at det ikke alene er dem under læreruddannelsen, der ophører med deres uddannelse, men at problemet også er gældende inden for andre uddannelser, som bare holder op med en uddannelse, hvorfor vi fra Kandidatforbundet indtrængende skal kræve, at man mere indgående undersøger de uddannelsessøgendes forhold. Der må være en årsag til, det store frafald.

 

Vi skal ligeledes opfordre til, at man søger at minimere vort lands underskud med samhandlen med udlandet, selvom vi havde en positiv handelsbalance i 1989 på 39 mio. kr., så har vi ikke haft overskud på handelsbalancen efterfølgende, fordi vi blandt andet kan se, at vort land hav de en negativ samhandelsresultat på 947 mio. kr. Dette viser også, at vores lands økonomi er meget følsomt, f.eks. inden for forholdene omkring fiskeriet, tallene har vist, at vort land i 1989 havde en eksportindtægt på 3,056 mia. kr., men disse indtægter var i 1998, alene på 1,702 mia. kr, altså et fald på 1,354 mia. kr. over en 10-årig periode.

 

Der er altså tale om et stort fald i vort lands eksportindtægter, men på den anden side, må vi også spørge, om vi ikke bruger alt for mange midler til import af udenlandsk kød. Og vi vil gerne fra Kandidatforbundet opfordre til at man udnytter vort lands ressourcer bedre. Grønlands fårekød er så dyrt, at man ikke kan nærme sig det, men hvad gør Neqi A/S? De har fornylig holdt udsalg, og solgt 90 tons lammekød til Danmark, og det er ikke første gang Neqi A/S gør det, mens vi på den anden sidse skal bespises med køer, svin, kyllinger, mens vi på den anden side afbrænder moskusoksekød, og ikke udnytter ressourcerne fuldt ud, også p.g.a. den store konkurrence fra importeret kød og fiske.

 

Vi mener fra Kandidatforbundet, at vi her må lære noget fra udladet. hvad gør f.eks.. Kina og andre lande, for at beskytte deres produkter? De har store importafgifter for fremmede fisk, for at beskytte deres produktion. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi mener, at vi må udnytte vores eksisterende ressourcer bedst muligt, og hvis der ikke er anden mulighed herfor, så må vi indføre importafgifter på kød og andet, som vi importerer udefra, og give bedre mulighed for udnyttelse og brug af grønlandsk proviant, fisk m.m., her i dette land.

 

Dette vil være en stor glæde for vores fiskere og fangere, og dermed i sidste ende for os. Ligesom de også vil få bedre vilkår for at udvikles økonomisk, ligesom dette også vil resulterer i, at dette forstærker pengecirkulationen her i Grønland.

 

Opfordringen af køb af grønlandske produkter, må intensiveres, vi må gøre noget mere ud af det, ikke mindst hvad angår byggeriet, og fordi hvis man skal opfordre til en øget brug af Grønland, så må dette også følges op ved en politisk støtte.

 

Hvorfor vi med vores tidligere bemærkninger om ændring af erhvervstilskuddene, så har vi fra Kandidatforbundet store betænkeligheder ved dette, men vi er her bange for, at man kan komme ud for, at hvis vi ikke støtter nye arbejdspladser, som f.eks. Siku-blok, så vil interesse for oprettelse af nye virksomheder falde, og ligesom initiativerne vil løbe ud i sandet, selvom vi giver udtryk for, at vi af alt kraft vil støtte op om sådanne nye virksomheder. Vi må udnytte de muligheder der er bedre.

 

Vi ved, at vi årligt bruger adskillige hundrede millioner kroner til import af byggematerialer, det er altså penge som bliver ført ud af landet, og vi må spørge os selv, hvorfor vi selv ikke gøre mere ud af, at bruge vores egne produkter. Hvorfor skal vi importere alt færdigt fra udlandet? Hvorfor vi må støtte allerede igangsatte initiativer med mere vægt, da disse ellers vil løbe ud i sandet.

 

Her tænker vi også på Landsstyrets budskab om grundlæggende ændringer i samfundsstruk­turen, fordi erfaringerne viser, at ethvert projekt, når man ændrer det i opstartsfasen, så falder man i et hul. et klart eksempel, vil jeg gerne fremdrage, fordi i begyndelsen af 1990'erne, så blev der bevilget midler til, at der kunne ansætte forebyggelseskonsulenter i alle kommuner, men da projektet var på sit højeste, sløjfede man de bevilgede midler, hvor man i de fleste kommuner måtte fyre de forebyggelseskonsulenter man havde ansat, initiativerne stoppede, mens det kun var et par velhavende kommuner, der vedblev med at have forebyggelseskonsu­lent.

 

Men i slutningen af 90'ere har vi erfaret, hvor stort behovet har været for forebyggelseskonsu­lenter, og hvor man atter engang genstartede adskillige midler på, at indføre den ordning, som man oprindeligt udarbejde i begyndelsen af 90'erne. Har vi råd til at gentage sådanne nogle fejltagelser?

 

Vi har en hel del områder, hvor der er behov for initiativer, på sigt, en bedre uddannelse, og de store midler, som vi bruger på udefrakommende arbejdskraft, så må vi være vågne overfor dette, i forbindelse med uddannelsesforholdene, da en bedre uddannelse kan resultere i, at vi får flere penge til rådighed, at der kommer med pengecirkulation internt i Grønland, hvorfor vi atter engang skal opfordre til, at man tilstadighed arbejder for at forbedre de studerendes vilkår.

 

Vi vil i den forbindelse fra Inuit Ataqatigiit erindre vores tidligere meldinger herom, nemlig at vores studerende, f.eks. dem i Ilisimatusarfik, at de i samarbejde med hinanden, undersøger sådanne forhold.

 

I forbindelse med Atuarfitsialak opstart, til udvikling af Atuarfitsialak, til renoveringer, til udarbejdelse af lærebøger, til læreruddannelse og forbedringer indenfor disse områder, vil vi atter engang give vores støtte til Landsstyret, fra Kandidatforbundet, men vi må også atter engang erindre om, at vi ikke bare skal vente på Atuarfitsialak, hvorfor vi fra Kandidatforbun­det skal opfordre til, at man i det offentlige selskaber gør mere ud af uddannelser, kursusvirk­somhed af hjemmehørende arbejdskraft, og det er et krav fra vores side.

 

For såvidt angår enspris- og ensfragtsystemet, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi i forbindelse med de fri markedskræfter, at en fri konkurrence, så ved vi, at en fri konkurrence er sundt, hvorfor vi mener, at ophævelse af ensfragtsystemet, og principper om kostægte priser, hvorfor vi opfordrer til, at disses mulige konsekvenser for forbrugerne, og ikke mindst for beboerne i bygder og yderdistrikter, at man undersøger disse forhold nærmere.

 

Hvorfor vi her ikke konkret giver vores synspunkt til kende i de forskellige budgetter i redegørelsen, men vi forventer selvfølgelig, at vi får klare redegørelser om disse, at vi vender tilbage til dette.

 

Med disse bemærkninger og samtidig med, at vi glæder os frem til Landsstyreformandens beretning til efterårssamlingen, tager vi foreløbig herværende beretning til efterretning.

 

Og den foreløbige sidste taler er, Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg har taget udgangspunkt i 7 overskrifter, som er udgangspunkter for vores debat.

 

Man siger, at arbejdsløsheden er nedadgående. For det andet, at forbrugerpriserne er steget meget lidt, Landskassens beholdning er stigende, skatter, afgifter og statstilskuddet putter penge i Landskassen. Og derudover er der EU-aftalen, som vi på sigt ikke kan være sikker på, at den også giver midler til Landskassen, og resten af indtægterne er så små, at vi må bruge en lup, for at få øje på dem.

 

Og for det fjerde, udgifterne er meget klare, men beskæftigelsen er meget lav, også fordi man siger, at arbejdsløsheden er faldende. For det femte, tilskuddet til erhvervslivet er på årsbasis 5-6 mio. kr. Og for det sjette ensfragtsystemerne, der regner man med, at man så vil tage ca. 60 mio. kr. fra disse, og det sidste man også skal tænke på, at desværre er tilgangen til uddannelserne for nedadgående, ligesom dem der gennemfører deres uddannelser også er nedadgående.

 

Vedrørende den Politisk-Økonomisk Beretning for år 2000, der fremlægger Landsstyret deres ønsker, nemlig et samfund, der er økonomisk selvbærende, hvor deres økonomi efterhånden bliver styrket og som også er i stand til at konkurrere. Og selvom en del af de ting, der blevet drevet her, har været sådan, at Hjemmestyret på næsten alle områder, skulle involveres, og den nye metode, er jeg meget tilfreds med, ligesom jeg også er glad for, at dengang vi talte om boligsituationen heroppe, der var man så inde på, at man skulle privatisere på området, og det er jeg også godt tilfreds med.

 

Hvad angår dagsordenspunkt 14, som også taler om, at økonomien er opadgående, og det er blot en fortsættelse af det, som vi drøfter nu, en større værdi af pengemidlerne og en lav arbejdsløshed betyder, at økonomien er opadgående, det afstedkommer så i, at man igennem denne beretning, arbejder for en samfundsomlægning.

 

Og man er meget positiv overfor den gode økonomiske fremgang, men på den anden side, så er man bange for, at de lavestlønnede vil ønske større lønninger, hvor det så igen ville betyde, at der vil ske en nedgang af pengenes værdi, og disse fede år, ville jo også betyde, at vi også kommer ind i de magre år efterfølgende.

 

Når vi udarbejder vores budgetter, så kommer vi skævt ind, p.g.a. nogle forhold, som vi måske ikke har været helt opmærksomme på. Her er det formålet, at vi skal holde igen med de stigende driftsomkostninger, og at vi så skal arbejde videre med det, og her er det så formålet, at vi skal sætte en grænse for tilskuddene til erhvervslivet, idet Landskassen har for store udgifter, hvad det angår.

 

Selvom det er formålet, at vi skal minimere driftsudgifterne, så har der ved næsten hver eneste landstingsmøde været forslag om, at vi skal gøre det nemmere for det private erhvervsliv og jeg mener, at vi der bor i de arktiske land, hvor det nogle gange kan fattes få fisk og fangstdyr, så vil der altid være behov for at give tilskud til disse erhverv, og her er det igen også et formål, at man skal opgive aftalerne med de forskellige erhverv om tilskuddene til dem. Jeg har svært ved at forstå, at disse tilskud skal tages vægt, således at de kan udnyttes bedre.

 

Man regner med, at Grønland kan være mere økonomisk selvbærende ved at man omlægger erhvervslivet, hvor man her tænker på, at grundlaget for de erhvervsdrivende, hvor det er samfundet der er grundlaget for det, og her må jeg igen spørge, hvad er det man vil omlægge?

 

Og i den forbindelse var det meget kendetegnende for Inuit Ataqatigiit, hvor man kom ind på, at man skal have 10-15 års planer, det lyder ligesom den planlægning, som Sovjetunionen dengang også har været igennem i mange år, og det vil man så komme tilbage til igen til efteråret.

 

Men i den Politisk-Økonomisk Redegørelse, der stiler man efter, at man omlægger således at de mindre bemidlede og bygdebefolkningen får nemmere ved deres drift.

 

Og man går efter, at man skal højne uddannelserne, det er jeg fuldstændigt enig i, idet vores uddannelsesniveau er al for lavt i forhold til de lande, som vi sammenligner os med, og i den forbindelse har man nu endelig stilet efter de forbedringer der skal til, nemlig at skolerne skal forbedres, at man udarbejder undervisningsmaterialer, og at man så også kommer over lærermanglen.

 

Hvad angår boligerne, så regner man med, at man om nogle år kan komme ind på de kostægte priser, og så skal man så også være forsigtigt med, at hvis man ikke arbejder målrettet efter det, så kan det gå skævt, det er meget forståeligt, og her blev det igen understreget, at hvad angår boligmarkedet, så er jeg også fuldstændigt enig i, at man privatisere.

 

Man kom ind på søtransporten, så henviste man til den redegørelse, der blev fremført i 1999, og i dag, står vi så økonomisk godt, at man sågar kan tage denne afgift helt væk, men jeg vil gerne have, at man undersøger, hvilke konsekvenser, det kan få for bygdebefolkningen.

 

Den næste der har bedt om ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og dernæst er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, men først Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlemmerne og partierne, så mener jeg, at de faldne bemærkninger viser vej, og med anbefalinger om mere indgående redegørelser, at redegørelsen viser, at vi så vidt muligt skal arbejde for, øget grønlandsk deltagelse i aktiviteter, som anbefalelsesværdigt og rosværdigt, indeholdt mange oplysninger, opfordrer til solidaritet, at den viser vej til øget økonomisk selvstændighed, at den åbner op for nye ideer, og jeg er glad for, at den af Landstingets partier er blevet vurderet, som således, ligesom jeg er glad for, de mange ideer og meningstilkendegivelser, der er kommet fra Landstingets partiers side.

 

Og det siger jeg mange tak for, fra Landsstyret side, således at vi herefter synes at have et solidt grundlag for at gå videre med vores planlægning.

 

Men det beklagelige er, at Atassuts formand i sit indlæg sagde, at Atassut ikke synes, at have grund til glæde, og jeg finder det beklageligt, at Atassut synes at have overset de gode ting, som vi har opnået i Hjemmestyrets hidtige levetid.

 

De enkelte partiers indlæg og holdninger vil jeg prøve, at kommentere ganske kort.

 

Landsstyret udtrykte i deres beretning glæde over højkonjunkturen, selvom der er visse elementer, som måske kan være til fare for den gode økonomisk udvikling, det har vi klaret blandt andet ved, at vi har fået øget indtægter i Landskassen, således at vi har kunne forøge vores skatteindtægter, såvel i Landskasse som kommuner. Forhøjelsen af statens bloktilskud skyldes alene en regulering m.h.t. driftsudviklingen i Danmark, således har vi der fået en mindre merindtægt. Det skyldes ikke en forhøjelse af statstilskuddet, men en prisregulering.

 

Det vi har grund til at glæde os over, er de øgede indtægter, som folk får, således at kommu­ner derigennem har kunne øge deres skatteindtægter. Skatte- og afgifterne er også blevet større og det viser også, at befolkningen har mere købekraft nu.

 

Et andet eksempel på den positive økonomiske udvikling, som godt nok ikke har vist sig til fulde er, at vi må være meget glade for, i hvertfald fra Landsstyrets side, at arbejdsløshedstal­let er på vej ned. Arbejdsløshed er en stor belastning for de offentlige kasser, for de sociale udgifter og for skatteindtægterne.

 

Det er ikke nok, at være glade for, at arbejdsløsheden er falder fra 500 til 400. Vi har en pligt til at drage omsorg for, at også de resterende også får et arbejde.

 

Fra næsten alle ordstyrer, så vil de strukturelle ændringer, så er det Landsstyrets opfattelse, at det er nødvendigt med strukturændringer, som man også går ind for fra Landstingets side. Men når dette er sagt, så er meldingen fra landstingets partiers side, at så store samfundsstruk­turmæssige ændringer, at de først skal være nøje tilrettelagt og velplanlagte. Landstinget har også en pligt her til at vise vej for samfundsudviklingen, det er ikke kun Landsstyrets opgave.

 

Det kan godt være, at en stilstand i det forgangne år, jeg tror, at Otto Steenholdt også var inde på, hvad angår de hjemmestyreejede virksomheder og privatiseringerne, at det burde have været sket forlængst. Landsstyre og Landsting har nu i 21 år fundet det vigtigt, at stabilisere de ting, som vi har overtaget fra den danske stat, således at vi når disse områder er blevet stabiliseret, at vi på det grundlag fortsætter udviklingen med privatiseringer. Og Landsstyret mener, at tiden er inde nu.

 

Renoveringer, moderniseringer, strukturændringer, vi skal ikke blot kopiere forholdene i andre lande. En strukturændring må vi bruge til at skabe sammenhold, vi kan ikke ændre samfundsstrukturen ved at skabe spild, vi lever i et moderne samfund, hvor vi må arbejde for, at vi laver de nødvendige samfundsmæssige strukturændringer i samarbejde og i sammen­hold, og de ideer som landstingspartierne nu er fremkommet med, vil være støttepiller i forbindelse med vores fortsatte arbejde, og frem til Landsstyreformandens fremlæggelse af en strukturpolitisk handlingsplan til efterårssamlingen.

 

Der er godt nok nogle, som kommer en på planlægning, men vi må alene vide, hvilke målsætninger vi har over en længere årrække, således at vi også ser 10-15 år frem, og at vi på denne baggrund tager vores beslutninger.

 

Befolkningen skal også vide, hvilke målsætninger vi har, Landstinget m vide, hvilke langsigtede målsætninger vi har, og hvis vi ikke gør det, så bliver vi nødt til, at tage hovsaløs­ninger som ikke plejer at være til glæde for alle. Jeg er derfor glad for den støtte og opbakning som Landstinget giver redegørelsen.

 

For såvidt angår uddannelse, også som Siumut ordføreren sagde det, så er uddannelsesinstitu­tioner også arbejdspladser også for skoleeleverne. Børnene går i skole, det er ligesom et arbejde. De skal også have rimelige arbejdsforhold til at studere i, og blive undervis i, og det er netop, hvad Landsstyret lægger vægt på i forbindelse med reformeringen indenfor skole­området, således at skolen også bliver et sted, hvor børnene har lyst til at komme i, og hvor de trives.

 

Vi skal ikke kikke bagud, vil skal vise vejen fremad, og arbejde videre på dette grundlag, det er det vi drøfter nu, og jeg er glad for, at de positive meldinger, som jeg har hørt fra Landstin­gets side. For såvidt angår erhvervstilskuddene, så har der også været rejst tvivl om, at man samtidig ikke kan arbejde for forbedringer af erhvervsvilkårene bl.a. ved at stoppe med at give tilskud.

 

Tilskudsordningerne skal ikke være et alibi for ikke at komme videre. Vi må igang med noget nyt og ikke blot forvente tilskuddene. Et erhvervsliv kan ikke bæres oppe af tilskud. Innova­tion det skal der gives bedre muligheder for. Vi kan ikke opretholde de eksisterende til­skudsordninger og på den anden side, søge at f.eks. at give støtte til igangsættere m.m.

 

For såvidt angår produktion af andre fisk igennem rejer, hellefisk og krabber er Landsstyret heri, vi skal udnytte de tilstedeværende ressourcerne mest muligt, og det vi i vores redegørel­se eller beretning har lagt op til, det er, at det er vores opgave, at her i Landstinget og Landsstyret, at tage initiativer i den retning, at vi ikke har så mange hindringer herfor. Vi tror på befolkningens vilje til selv at gøre noget og vi må arbejde for, at disse animeres til at igang-sætte virksomheder.

 

Vi må forbedre erhvervslivets forhold igennem lovgivning, igennem fragtnedsættelse og eliminering af hindringer for en sund erhvervsudvikling, og det er at bane vejen til, at befolkningen selv tror mere på sig selv, og at det således også her igennem vil kunne arbejde for øget forædling af de tilstedeværende levende ressourcer i Grønland.

 

Vedrørende en anden regnskabsaflæggelse som blev nævnt fra Siumuts side, og hvad man har opnået med f.eks. personaleudviklingen, og ikke kun kikke på ører og kroner, og at man kikker mere på personlig udvikling m.m., kom man ind på fra Siumuts side.

 

Til dette vil jeg nævne, at visse selskaber allerede er gået igang med dette. Det må være med som mål i vores vurderinger af hvordan det går med de enkelte selskaber her fra Landstinget. Vi skal have tal på om målene reelt er nået, f.eks. omkring personale, uden at kun kikke på bundlinien

 

Vedrørende selskabernes og organisationernes arbejde omkring uddannelse, så må de også være med til, at man opkvalificere arbejdskraften, ligesom vi også lægger vægt på, at man har et tæt samarbejde med kommunerne igang. Når vi skal til at drøfte disse forhold, vil det således også blive berørt i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne.

 

Siumut kom også ind på privatiseringerne, men på baggrund af veltilrettelagt planlægning. Det kan også være sådan, at vi måske kan aftale med f.eks. selskaber og privatpersoner om drift af de hjemmestyreejede virksomheder, hvor vi løbende kan vurdere, hvilke vej det går.

For såvidt angår Royal Arctic Line og deres samarbejde med Samskib og canadiske rederier, så er Royal Arctic Line allerede begyndt på dette, hvilket er glædeligt. Det vi  her må tænke på er, at for såvidt angår monopolet på søtransport, så er monopolet begrænset, koncessionen gælder til år 2005, hvorefter der vil være mulighed for en liberalisering af søfragten.

 

Royal Arctic Line er hjemmestyreejet ny, men vil den tid være klar til konkurrence med andre aktører indenfor søfragtområdet. Derigennem må vi åbne op for liberalisering og konkurrence, og sikre at vi får en bedre service, billigere priser m.m.

 

Et meget godt eksempel kan være lufttrafikken til og fra Færøerne. Tidligere var beflyvningen udført med et monopol af ikke færøske selskaber. I den senere tid har det været Mærsk Air, der har stået for trafikken, luftmæssigt i Færøerne, men Atlantic Airways, som er ejet 100 % af det færøske Hjemmestyre, og den øgede konkurrence har medført at priserne på en rute mellem Færøerne og København den koster nu 1.400 kr., mens den før i tiden kostede flere tusinde kroner. Og kun gennem en reel konkurrence kan vi se, om priserne kan falde, og blive mere kostægte, og det er kun derigennem, vi kan opnå en bedre servicering af befolkningen og lavere priser.

 

Til Atassuts ordførers bemærkninger vedrørende modersmålsundervisning, så kom han ind på modersmålsundervisning, og det skal vi gerne bekræfte fra denne talerstol, at det er beklage­ligt, at det største oppositionsparti, nogle gange er lidt uforståelige, men det er vigtigt, at sige, i forbindelse med vores sprogdebat, og hvis vi skal ligge vægt på modersmålsundervisningen, så synes det som om Atassut kun vil ligge det over på folkeskolen.

 

Vi kan starte med børnene, men den første sprogindlæring er i hjemmet. Hvis de voksne forældre ikke deltager aktivt i børnenes sprogundervisning, så er det ikke passende med Atassuts melding her. Vi ældre må også kræve af os selv, at vi også lærer sprog ikke kun kræver det af børnene.

 

Atassuts ordføreren sagde i sin indledning, at man måske kan have en anden opfattelse af vores øjeblikkelige situation. Vi skal over åen over på den anden side, og vi må aftale, hvordan vi går over elven. Vi drøfter vores fremtidige økonomi og i deres afslutning kom de ind på enkeltsager, personsager, som ikke har noget, at gøre med vores fremtidige økonomi­ske situation, hvorfor grave forholdene omkring sundhedsvæsenet frem, hvor Atassut har været en hindring for, en hurtig løsning af problemerne i sundhedsvæsenet ikke mindst, hvad angår Dronning Ingrids Hospital.

 

Atassut ordfører sagde ellers, at vi er valgt af folket, ja hvem skulle ellers vælge os. Vi er valgt af folket, og vi skal arbejde for folket af hele vores hjerte, og ikke for enkeltpersoner, vi skal arbejde for folket.

 

Vi har et punkt 14, som vi skal drøfte næste gang, som også vedrører Landskassens Regnska­ber, som flere ordfører kom ind på, hvor han nævnte, hvor meget gæld var, f.eks. hvordan gælden er vokset, og hvordan den er faldet i den senere tid. Derudover nævnte han, hvor meget selskaberne har i gæld. Under Daniel Skiftes tid som Landsstyremedlem, så blev man enig med TELE, f.eks. om, at de skulle omfinansiere deres lån med udlandslån, hvorefter Landskassens gæld steg. Jeg mener også at man må have dette for øje, når man snakker om Landskassens gæld.

 

Atassut vil gerne styrke folkeskolen, det vil Landsstyret, og det er netop, hvad vi har lagt vægt på i vores beretning.

 

Vedrørende sprogproblemet og sprogindlæringen som også Inuit Ataqatigiit var inde på, så sagde Atassuts ordføreren, det er rigtigt, at det største problem vi har i dag med folkeskolen, det er at lærerne ikke hele tiden kan fælge med i det sprog, som barnet taler, men hvis vi skal forsyne os selv med den nødvendige arbejdskraft, så kan vi ikke komme uden om, at vi i enhver til fremover, vil blive nødt til, at importere arbejdskraft udefra, f.eks. lærere. Derfor må vi også kræve fra dem, at det ikke er en umulighed, at disse også kan undervis på grønlandsk, selvom de kommer udefra. Det er ikke børnenes skyld, at de er så dårlige i sprog, vi må også kræve, mere af vores lærere i forbindelse med sprogundervisningen.

 

Det er ikke skolen, der skal afgøre, hvilket sprog barnet skal tale, det er hjemmet og forældre­nes ansvar.

 

Atassut sagde også vedrørende privatisering, at vi skal privatisere hurtigst muligt. Landsstyret er i den forbindelse mere forsigtige. Vi må have mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad de samfundsskabte værdier der er i de nuværende selskaber, vi kan ikke bare uden videre dele dem ud. Vi må også have for øje for bestyrelserne og medarbejderne i de pågældende selskaber, men man skal ikke være i tvivl om Landsstyrets målsætninger, at vi arbejder for mindre offentlig deltagelse i erhvervslivet, og øget privat initiativ på dette område.

 

Derfor vil jeg til allersidst til Atassut udtale, at Atassut som ynder, at kalde sig for et moralsk parti, så er jeg lidt fortørnet over deres afslutning på deres indlæg, hvor de udtaler, at der i forbindelse med at der tales om at slanke administrationen, så sendes der den ene ansøgning frem eller den anden til Landstingets Finansudvalg.

 

Ja det er korrekt, men det skyldes jo, at vi arbejder efter et andet princip, hvor vi arbejder henimod, at bevillinger til administration kun godkendes, hvis de viser sig, at man kan påvise, at disse efterfølgende vil resultere i - faldende administration. Vi må afholde nødvendige udgifter nogen gange, og dette vil vi også i forbindelse med Finansloven foreslå, at dette princip bliver gældende, i lighed med Finansudvalget, at hvis vi mener, at bevillinger kan medføre rationaliseringer på et senere tidspunkt, at disse midler bevilges, det kan vi ikke komme uden om.

 

Inuit Ataqatigiit ordfører nævnte en planlægning over en 10-15 års periode, den finder Inuit Ataqatigiit interessant, og jeg tror heller ikke, at Otto Steenholdt har grund til, at undre sig over denne, men som sagt, så sagt er det Landsstyrets målsætning, men jeg ar også allerede sagt, hvorfor det er nødvendigt med en så langsigtet planlægning, for såvidt angår økonomi­en.

 

For såvidt angår anlægsvirksomhed kom Inuit Ataqatigiit også ind på, at herværende arbejdskraft, at aktivitetsniveauet, skal stemme overens med, at vi har den nødvendige arbejdskraft i Grønland, det er derfor nødvendigt med øget uddannelse indenfor bygge- og anlægsvirksomheden.

 

Det kan være meget nødvendigt, om man kan lide det eller ej, for såvidt angår større anlæg­sopgaver, at disse bliver udført af udefrakommende selskaber, det vil også komme på tale, når vi skal til at snakke om udbygning af f.eks. Nuuk som hovedstad.

 

Vedrørende en ting, som Inuit Ataqatigiit var inde på, og som man må huske på i forbindelse med renoveringen er familiesammenhold og tillid til sig selv. Vi må styrke familiesammenhol­det og tilliden til os selv, også i forbindelse med strukturændringerne.

 

Vi må huske på, at for at øge pengecirkulationen i Grønland, så er det netop en af Lands­styrets målsætningerne, at der var flere der kom ind på statens bloktilskud, og det er disse penge, som vi må have til at cirkulere mere, i stedet for, at de meget hurtigt ryger tilbage i den danske statskasse. Vi må sørge for, at f.eks. bloktilskuddet bliver længere her i landet, i forbindelse med en erhvervsudvikling.

 

Inuit Ataqatigiit spurgte selv vedrørende monopolet på atlantsøtrafikken, så har jeg allerede meddelt, at Landsstyret tidligere har meldt ud, at vi er åbne for, at man bryde Royal Arctic Lines monopol, det har vi allerede meldt ud til Royal Arctic Line. Men Royal Arctic Line har selv uden indblanding fra det offentlige selv arbejdet for, at forbedre deres forretningsgrund­lag, f.eks. ved at åbne ruter til f.eks. Canada og Island, det har de selv arbejdet for, uden indblanding fra det offentlige side.

 

Afslutningsvis, så mener jeg, at Inuit Ataqatigiit´s meldinger er positive i vores arbejde på at opnå kostægtepriser, så er det Landsstyrets målsætning, at vi skal vide, hvad det er vi give tilskud til, vi skal finde ud af, hvad det er for nogle tilskud, som kan ophæves, hvorfor vi har gjort det i forbindelse med ensfragtredegørelsen sidste år. Vi er igang med andre initiativer på dette område.

 

Landsstyre mener ikke, at Royal Arctic Line tjener penge i det skjulte, men vi må vide om Royal Arctic Lines priser, f.eks. er kostægte og omkostningsægte, men det kan vi først finde ud af, når vi liberalisere og siger ja til konkurrence, men det kan vi først finde ud af, på et senere tidspunkt.

 

For såvidt angår lufthavnene, Royal Arctic Line og godsbefordringen af bygder og yderdi­strikter, så siger Inuit Ataqatigiit, at vi må sikre, at priserne ikke stiger, at Landsstyret må undersøge, at de priser, der er gældende nu, ikke er omkostningsægte, jeg tror ikke, at der kan komme længere ned, f.eks..hvad angår fragtpriserne til bygder og yderdistrikter. Befolknin­gen må vide, hvad det er de betaler for.

 

Kandidatforbundets Anthon Frederiksen indledte med, at nævne Landskassens resultater, hvor han kom ind på, at landskasseoverskuddet skyldes f.eks. statens bloktilskud, men det er ikke merindtægter, det er almindelig prisregulering, der er tale om.

 

Jeg må gentage, at vi må vi glade for, at vi fra Landsstyrets side er glade for, at arbejdsløshe­den falder, at kommunernes og Landskassens skatteindtægter er stigende. Alene Landskas­sens skatteindtægter steg sidste år med 50 mio. kr., oh det betyder, at der er kommet en ret stor merindtjening blandt befolkningen.

 

Kandidatforbundet kom ind på øget kommunal deltagelse i f.eks. erhvervsudviklingen, som også blev nævnt af andre partier. Det er vi glade for, at erfare, at vi fra Landstingets side har fået opbakning til, at kommunerne skal deltage mere aktivt i erhvervsudviklingen.

 

Vedrørende erhvervstilskuddene, og jeg har allerede forklaret, at de eksisterende tilskudsord­ning, at vi mener, at der er nogle tilskudsordninger, som skal ophæves, som vi her tjener til opstart af nye virksomheder, som f.eks. Siku-blok.

 

Den islandske selvstændighed er opnået ved opgradering af uddannelsen, uden at den islandske identitet er gået tabt. Det er også det , vi i redegørelsen påpeger, hvilke metode, islændingene har brugt i dette arbejde. Da Island blev selvstændig lige efter 2. verdenskrig, så sendte man en hel del, der skulle til videreuddannelse i udlandet, til Danmark, Sverige og andre lande. I arbejdet omkring og uden, at vente på, at man etablerede dyre uddannelse, så begyndte de at sende de uddannelsessøgende ud af Island, og nu ved vi, at Island har opnået et resultat med den islandske identitet som centrum, selvom størstedelen af uddannelserne er foregået uden for Island. Der er mange ideer af hente derfra.

 

Kandidatforbundets Anthon Frederiksen efterlyste øget brug af hjemmehørende arbejdskraft i administrationen. Vi ved, at der er udarbejdet en rapport fra PLS, som har resulteret i, at der er blevet etableret et Projektsekretariat med 2 grønlandske medarbejdere, og deres arbejde vil primært være, at man udvikler den hjemmehørende arbejdskrafts kompetence m.m.

 

Afslutningsvis kom Kandidatforbundet ind på afgiftsforholdene i Kina. Kina kan gøre dette, fordi Kina ikke er medlem af den verdensomspændende samhandelsorganisationen WTO, men de arbejder stærkt for, at blive medlemmer af WTO. Hvis Kina bliver medlem af WTO, så vil alle de afgifter for at beskytte deres egne produktion, så vil disse blive minimeret.

 

Endelig vedrørende import af byggeelementer, så prøver vi på, at minimere importen af f.eks. byggeelementer ved at styrke udviklingen her i Grønland,. vi skal have et sundt erhvervsliv.

Og endelig at man så også bruger den hjemmehørende personale, det vurderer Landsstyret, som værende godt, og vi følger også godt med, og selvom vi bruger et dansk konsulentfirma, så arbejder vi også på, at man overfører denne til et grønlandsk konsulentfirma, og det gælder ikke kun for den store administration her i Hjemmestyret, men at den grønlandske arbejds­kraft, også overtager de ledende poster, også indenfor virksomhederne.

 

Anthon Frederiksen var også inde på den manglende balance mellem import og eksport, hvor der i 1998, hvor han var inde på, at der var et underskud på over 947 mio. kr. vistnok. Men han sammenligner det med 1989, men så skal vi også huske på, at vi solgte zink og bly eksporterede vi og det havde en værdi over 565 mio. kr, d.v.s. over en 2 mia. kr., og dengang blev der også solgt rejer for over 1 mia. kr. og selvom det stadigvæk er på samme beløb, men dengang kostede rejerne omkring 100 kr. kiloet, d.v.s. at de var meget dyrere. Og vi må også huske på, at vi solgte torsk for over 2 mia. kr., men vi hører jo, at torsken er på vej, men vi ved ikke, hvor langt de er nået.

 

Men vi må vide, hvilket grundlag vi har, det er ikke sådan, at jeg vil beskytte det store underskud i handelsbalancen, såfremt vi skal gøre det bedre, så må vi også huske på, som Anthon Frederiksen rigtigt nok var inde på, så må vi arbejde på en større værdiforøgelse af vores varer.

 

Til Otto Steenholdt skal jeg komme ind på, at vores indtægter drejer sig om forøgede skatteindtægter og afgifter. Selvom han har kritiske øjne i forhold til det, så synes jeg, at vi skal være stolte over det, det er ikke sådan at bloktilskuddene er blevet større, det er jo blot en forøgelse, som svarer til den værdiforringelse, som pengene har fået.

 

Men som førnævnt, så er status på det vi har, det er at vi skal arbejde mere for, at de private er med i udviklingen, og flere var også ængstelige for, at ensfragtsystemet kommer til at rammer bygderne og yderdistrikterne urimeligt hårdt. Vi har prøvet på, at understrege at KNI Pilersuisoq og NUKA A/S er ved at få afdækket nogle forskellige problemstillinger i samarbejde med dem, og der vil det så også være i samarbejde med dem, at finde ud af den bedste løsning.

 

Vi ved. at vi er ved, at komme ind i en vanskelig situation, og hvis vi så blot så sidder med hænderne i skødet, og blot venter på, at det er på vej, så er det ikke den rigtige vej.

 

Levealderen er stigende og cirka år 2010, så vil der være ca. 30% flere, der modtager aldersrente, og den arbejdsføre del af befolkningen vil ikke ændre sig, og antallet af børn er for nedadgående. Men når forsørgerdelen af befolkningen, får en større del af befolkningen at forsørge, så må vi gøre noget, således at vi gør noget, før det er for sent, således at vi i samarbejde med befolkningen arbejder for en mere stabil udvikling af hele landet som sådan.

 

Og den næste der har bedt om, at få ordet, er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, og derefter er det så Anders Nilsson.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Ganske kort til Landsstyremedlemmets bemærkninger, og til de bemærkninger, som også er kommet, dem vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger, der er kommet. Når det nye landstingsår starter her til efteråret, så regner vi med, at vi til den tid, også vil drøfte punktet videre ud fra de fra de bemærkninger, der er kommet.

 

Men den store enighed, der åbenbart er her, som partierne er enig i, den er vi glade for, den store støtte, der så er givet, således at det kan danne grundlag for det videre arbejde. Der blev sagt mangt dybtgående ord, som de politiske ordførere fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og løsgængeren har nogle meldinger, som alle skal vurderes, men det er ud fra den retning som er blevet angives os, som vi skal arbejde ud fra.

 

Og jeg skal blot understrege, at der er 3 ting, som er meget klart, nemlig uddannelse, boligom­rådet og erhverv, som får stor støtte, og der har Landsstyret vilje til, at løse de forskellige problemstillinger der er i området. Men vi skal arbejde ud fra de bemærkninger, der er kommet.

 

Men der er en del ting, som vi skal prøve på at rette op på. Nogle på kortere sigt, og andre på længere sigt.

 

Men på kortere sigt, så skal vi udnytte vores erhvervsmuligheder, og der skal vi huske på, at vi bliver udsat for meget meget stor konkurrence udefra. Og her er det så vigtigt i konkurren­cen, at vi producerer den bedste kvalitet her i Grønland, således at vi fremstår med en attråværdig vare.

 

Og det som Royal Greenland også arbejder på, der må vi sige, at vi er tilfredse med den produktion som Royal Greenland udfører, men selvfølgelig er der problemer, og for kort tid siden var man inde på kina, da vores 8.000 tons varer ankom til Kina, så blev det afgiftsbelagt på en høj penge.

 

Og i morges har jeg talt med Statsministeren, og Statsministeren sagde, at han havde haft kontakt med Kina, og han sagde, at det er korrekt, at der er et problem, og i forbindelse med dette problem er det ikke kun mellem Grønland og Kina, men der er også nogle EU-bestem­melser involveret i det, og derfor har Kinas Statsminister ikke noget imod, og vil være tilfreds med, at Landsstyreformanden fra Grønland rejser til Kina. Og i den forbindelse, så vil jeg tage til Danmark tirsdag aften, og holder møde med ham dagen efter om morgen, for at løse problemet med Kina.

 

Jeg nævner blot de problemer vi har, de er omfattende, men Landsstyret har vilje til at løse disse problemer. Ud over problemerne med erhvervene, så var vi også inde på uddannelse, og de forhold, der har hersket på Island.

 

Det er også helt korrekte. Et land, som gerne vil styre sig selv, må også kunne hente nogle erfaringer, fra sine nabolande, det kan kun være en fordel. Jeg synes ikke, at vi skal skændes om sprog, det er et redskab, såfremt man kan lære det, som man også lærer edb-redskabet, og det gælder så uanset om vi skal lære dansk, engelsk eller grønlandsk, for den sags skyld. Det er jo en opgave, der skal løses i skolerne, og det er vigtigt, at de hele tiden følger med i det. Atuarfitsialak som vi har påbegyndt, der må vi støtte den i dets videre udvikling.

 

En anden ting, som vi også var inde på, nemlig boligproblematikken, vi må også løse dem på kortere sigt, de største problemer findes i Nuuk, og det ved alle som befinder sig her i salen. Landsstyret prøver på, at finde en løsning i samarbejde med Nuuk kommunalbestyrelse og arbejdet pågår, og vi er i færd med en god planlægning for at løse problemet. Vi må finde en løsning for Nuuk, og det skal vi så gøre i samarbejde med myndighederne i Nuuk, for at løse disse problemer.

 

Sundhedsområdet. Det enkelte menneske er selv ansvarlig for sin sundhed. Og der er ingen, der kan tvinge nogen noget, men hvis vi bliver syge, så er det samfundets opgave, at vi så bliver hjulpet. Og til Atassut skal jeg lige minde om, der har vi allerede godkendt en ny operationsafdeling på Dronning Ingrids Hospital, og jeg er glad for, at vi lige nu har fået mulighed for, at ansætte det personale, der skal til.

 

Vi skal løse deres problemer i samarbejde med, hinanden også i samarbejde med Nuuk kommunalbestyrelse.

 

Men hvis jeg skal nævne flere problemer på kort sigt, så vil jeg invitere Atassut til at samar­bejde endnu mere, og ved privatiseringen af værfterne, så er Atassut svære at samarbejde med. Det er som om, vi har en kæmpestor jolle på slæb, således at det bliver svært at komme frem.

 

Atassut har fremført deres erhvervspakke, men ved privatiseringen af disse, så er Atassut meget meget svær at danse med, og i den forbindelse vil jeg gerne invitere Atassut, at Atassut reelt arbejder for, en privatisering af disse værfter, og det er så også en af disse ting, som også vil lette vores arbejde her til efteråret.

 

Og så skal jeg som det næstsidste komme ind på vedrørende uddannelse, også på kort sigt, også fordi vi gerne vil drive det ud fra den økonomiske formåen vi har, og som også Siumut hovedbestyrelse under deres møde også har været inde på, så vil vi bruge alle vores mulighe­der indenfor uddannelse, således at IT-teknologien bliver indført over hele landet, og her kan jeg forstå, at flere partier også har været inde på det.

 

Inuit Ataqatigiit kommer med en klar melding om det, og i den forbindelse glæder jeg mig til vores kommende samarbejde, og vi kan forestille os, at man i Grønland også bruger compu­tere og printere, således at alle børn får mulighed for at bruge det, selv de små kommuner i Danmark har opnået resultater, jeg ved ikke om Farum kan siges, at være en lille kommune, men vi er 57.000 mennesker, vi må kunne løfte denne opgave, således at ungdommen får denne mulighed.

 

Afslutningsvis så skal jeg lige nævne, at debatten her, vi lærer af at se tilbage, men det vi snakker om her, der må vi kikke fremad, både på kort sigt og på længere sigt, og når vi så også ser på mulighederne her, så må man også se på sig selv, og kikke på de fejltagelser, som vi før har taget. Vi har jo selv taget fejl, men det skal vi ikke lade os stoppe af, og vi skal ikke blive ved med, at kredse om det. Vi har lært af dem, således, at de har banet vejen for, at vi kan finde ud af, hvordan vi kan arbejde fremover.

 

Og jeg håber så også på, at den forståelse, vi er kommet med hinanden, kan danne grundlaget for det videre arbejde i fremtiden.

 

Ja, Grønland er kommet ind i det nye årtusinde, vi kan ikke gå tilbage, vi skal fremad, og vi skal bruge alle de nye materialer, som vi kan bruge, vi skal lære sprog, vi skal lære informa­tionsteknologi, og i den forbindelse er det også vigtigt, at fine midlerne til det, hvorfor vi må se lyst på fremtiden, og det skal vi så også gøre i dag.

 

Og den næste der får ordet er Anders Nilsson, uden om Atassuts ordfører, og derefter Mikael Petersen, men først Anders Nilsson.

 

Anders Nilsson, Atassut.

Jeg skal først rette en enkelt misforståelse. Det er ikke Atassut, der har forsinket godkendelsen af 21 stillinger til DIH. Det er et enigt Finansudvalg, der fandt ansøgningen utilstrækkelig belyst.

 

Nu har Alfred Jakobsen, det er sådan, skal jeg lige sige, at Finansudvalget har meget begræn­set kompetence. I henhold til Lov om Landsting og Landsstyret, kan vi bevilge penge til ting, som ikke kunne forudses på forrige finanslov. Det vil sige, at vi kan bevilge penge til ting, man ikke kunne forudse på Finansloven for år 2000.

 

Nu har Alfred Jakobsen forklaret, hvorfor han ikke kunne forudse, at der var behov for 21 stillinger forud for Finansloven for år 2000. Og han har garanteret, at der vil være de nødven­dige boliger i forbindelse med de 21 ansatte og deres familier.

 

Jeg for mit vedkommende har ladet ham komme tvivlen til gode, men når året er gået, så vil jeg gerne se, hvor mange det rent faktisk er lykkes at skaffe boliger til, og hvor mange det rent faktisk er lykkes at ansætte.

 

Det var lidt af et sidespring, jeg vil gerne snakke lidt om værfterne, det er ikke det, det handler om i dag.

 

Johan Lund Olsen nævnte i sit indlæg, de problemer der kan være ved at ophæve transporttil­skuddet til Royal Arctic Bygdeservice. Om det problem, der skriver Landsstyret i sin beretning, at bygderne kan blive søgt kompenseret igennem justering af eventuelle service­kontrakter, og det må først og fremmest dreje sig om tilskud til KNI Pilersuisoq. Her er det nødvendigt, at huske, at tilskuddet til KNI Pilersuisoq i forvejen påfører de mange private butikker i bygderne og de byer, hvor KNI Pilersuisoq opererer en unfair og ulovlig konkur­rence.

 

Denne konkurrenceforvridning vil blive yderligere forstærket, hvis tilskuddet til nedsættelse af fragtudgifterne internt i landet kompenseres, ved at forhøje tilskuddet til KNI Pilersuisoq. Vi må sikre, at de private butikker det her drejer sig om, får en forholdsmæssig andel af det tilskud som ydes til sikring af lave priser i KNI Pilersuisoqs operationsområde. Fra Atassut vil vi gerne høre, hvad Landsstyret agter at foretage sig i forhold til det problem.

 

Og så er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører, og derefter er det Daniel Skifte, men først Mikael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis er vi fra Siumut glade over, at vores forskellige betragtninger og synspunkter i vores oplæg i forbindelse med ændring af samfundsstrukturerne, så er vi også glade for, at Landsstyret har taget vel i mod vores bemærkninger, ligesom vi fra Siumuts side er enig i de forskellige synspunkter, der er kommet frem i de andre partiers ordførerindlæg.

 

I denne debat og ikke mindst i forbindelse med den Politisk-Økonomisk Redegørelse, så finder jeg det fra min side, at vi i den grønlandsk samfundsstruktur og opbygning, at oplæg­get ligger op til en grundlæggende strukturændring i det grønlandske samfund, som er meget meget mere vidtgående end hidtidige Politisk-Økonomisk redegørelser og beretninger. Det er ikke en helt let opgave, som vi skal i gang med, vi ved, at vi kun er 56.000 personer i dette land, og der er behov for en strukturændring, og det har vi brug for.

 

De nuværende samfundsstrukturer er ikke egnet til en så lille befolkning i et så stort land. En del af strukturerne er sådan, at de måske er mere egnede til en befolkning på 56 mio. personer. Men det skulle gerne være sådan, at vi har en samfundsstruktur tilpasset en befolkning på 56.000.

 

Vi kan bare kigge på den alt for store administration, og den administration vi har burde også kunne servicere en befolkning på 56 mio. Der er derfor behov for en smidigere administration samtidig med, at vi forbedre servicen overfor borgerne. Hjemmestyret administration er meget større end andre lande, som vi normalt sammenligner os med, det er derfor meget nødvendige med at man smidiggøre administrationen.

 

I den forbindelse vil jeg ikke undlade, at nævne, at Maniitsup Kommunea sidste år blev udpeget som årets kommune. Jeg vil i den anledning også ønske Maniitsoq kommune tillykke med valget, en af årsagerne til, at kommunen blev valgt til årets kommune var, at man havde smidiggjort administrationen, hvor blandt andet kommunens ansatte er blevet halveret.  Det har ikke været en hel nem opgave, samtidigt med, at man sikrede, at servicen ikke blev forringet. det er et godt eksempel til efterfølgelse, som viser, at man, hvis man vil.

 

Derfor er det nødvendigt i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen, og i denne forbindelse, så burde man også tage dette eksempel op, og gøre noget aktivt ved det, således at man også brugte hjemmehørende arbejdskraft mere.

 

Til Atassuts ordførerens bemærkninger, så var det han sagde meget interessant vedrørende en international friskole her i Nuuk. Selvom det blev sagt med ganske få ord, så mener jeg, at det synspunkt, selvom det ikke er en nyhed, så mener jeg, at man må opfordre til, at man undersøger det nærmere og implementere det, således at man også undersøger mulighederne for, at vi i Grønland, kan få en sådanne skole til stor hjælp for en øget internationalisering.

 

Til Atassuts ordførerens indlæg har jeg ikke yderligere kommentarer til, hvad han yderligere har sagt, men skal blot meddele, at når vi snakker om fundamentale ændringer af fundamenta­le samfundsstrukturer, så må et så stort et person måske kunne have givet os et mere og tydeligere bud, det mangler vi fra Atassuts ordførerens side, ikke mindst når der er tale om et oppositionsparti i denne sag. Vi mangler mere input også fra oppositionens side.

 

Til Inuit Ataqatigiit´s ordfører kom han også ind på et punkt, som jeg finder interessant, nemlig vedrørende de forskellige aktieselskaber f.eks. Royal Arctic Line, Royal Arctic Bygdeservice og Royal Arctic Umiaq Line servicering af byer, bygder og yderdistrikter, hvor man nævner, at der er en dobbeltadministration, og at man må undgå dette i fremtiden. Det må vi væk fra dobbeltadministration, og vi fra Siumuts side støtter Inuit Ataqatigiit´s bemærknin­ger herom, og mener, at må være vågne overfor dette i det videre arbejde.

 

Som tilføjelse til vores tidligere bemærkning, så vil jeg ikke undlade, at bemærke, at det synes i de store hele, at der er enighed her i salen, så vil vi fra Siumut gerne fremhæve, ud over det, vi allerede har sagt, at vedrørende en kapacitetstilpasningsordning indenfor fiskeriindustrien, så mener vi, at der er behov for en hurtigere kapacitetsatilpasning. Vi kan ikke stiltiende bare kikke på de store problemer der er i dag. Produktionen er Grønlands hjerte, vi kikke på problemerne uden at gøre noget ved det, det er en svaghed, som overhovedet ikke er på sin plads, hvorfor jeg her vil opfordre Landsstyret til, at tage initiativer snarest muligt, hvilket vi også tidligere har anbefalet.

 

Det vi drøfter nu er en mere markedsorienteret politik, et fuldt liberaliseret samfund, hvis vi opnår det i Grønland, så er der også andre ting, som man bør have øjnene op for. Men i forbindelse med en markedsmæssig drift er, at der er mulighed for, at skabe en økonomisk vækst på baggrund af kostægte priser Der skal også være veje til at tjene penge.

 

Vi snakker om bygder og yderdistrikter, at vi må tage hensyn til dem, men vi skal passe på, at vi ikke forringer forholdene i bygder og yderdistrikter, hvad gør vi i dag ? I de nordgrøn­landske hellefiskedistrikter er der en hel del hellefisk, og det vi gør nu er, at vi lukker fabrikkerne deroppe, er det på sin plads? Det mener jeg ikke det er.

 

Hvorfor i forbindelse med en økonomi, der bygger på kostægte priser, så er der også behov for, at man har virksomheder, der er velfungerende. Vi skal udbygge der, hvor der er mulig­hed for erhvervsudvikling, f.eks. i de nordgrønlandske hellefiskedistrikter, vi må også have dette for øje, i forbindelse med uddannelse m.m.

 

Hvis vi har en markedsøkonomi, så kan de steder, som har et sundt erhvervsliv også udføre arbejdet uden tilskud.

 

Et af de store problemer vi har i Grønland i dag er, at den store indflydelse fra Danmark. Hvis vi skal køre vores økonomi ud fra kostægtepriser og ud fra befolkningens kunnen, så kan vi ikke komme uden om, at vi har en særlig ordning, også i forbindelse m ed vores samarbejde med Danmark. Et af de største problemer der m.h.t. vores arbejde henimod selvstændighed ef, at vi er et stort lands, vi har et lavt Bruttonationalprodukt (BNP), hvorfor vi er meget sårbare overfor markedssvingninger i omverdenen.

 

Grønland er opbygget efter danske standarder, vi må til at tænke på en anden retning, og tage mere udgangspunkt i vores egen ideer og tanker, og vores egne ordninger, og slippe for bindingerne til Danmark. Vi kan jo blot se, at indenfor arbejdsmarkedet og indenfor handel­sområdet, hvor vores handelsmønster omfatter alene handel med Danmark. Det må vi væk fra og det ligger også hindringer i vejen for vores udvikling, hvis vi skal have et moderne Grønland, så må vi væk fra dette.

 

Uanset hvor ondt det måtte være, så må vi revurdere vores forhold til Danmark. Det er et absolut nødvendighed, da en hel del, blot er blevet vaner, at vi importerer arbejdskraft fra Danmark m.m.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, som jeg er meget glad for, og det er, at vi må udvikle og tro på vores egen befolknings kompetencer. Vi må tro mere på os selv, have mere tillid til os selv og tro mere på vores egne evner. Vi må have tillid til vores medborgere, og ansætte dem i virksomhederne, og det er på den måde, vi opnår en større selvtillid.

 

I dette arbejde må vi se fremad, og i denne forbindelse må vi ikke glemme, at verden omkring os også er i stadig udvikling, og også i forbindelse med erhvervsudvikling m.m. Og det nyeste er, hvis vi kikker på det, så er det, at man har indført den grønlandske fangstkultur, at den bliver anset som moderne i omverdenen. At alle ved, at hvis fangerne mangler fangstdyr der hvor de er, så tager de på fælles fangst, de steder hvor der er fangst dyr. Det at have en leder, at tage ud til verden, og så vende tilbage, det er enhver uddannelse i centrum, det har vi ellers glemt, som vi nu har taget op igen. Vi må fortsætte af denne vej, og tilstadighed forny dette.

 

Jeg mener, at vi ikke kan komme uden om, ikke mindst vedrørende renoveringsprojektet, for såvidt angår samfundsstrukturen, så kan vi ikke komme uden om de muligheder der er indenfor informationsteknologien, hvorfor jeg her mener, at befolkningens evner til brug af edb og undervisning, så er dette meget vigtigt, ligesom man herigennem også kan opnå en billigere drift. Vi må have som mål, at vi alle borgere dette land i den nærmeste fremtid kan gøre brug af edb. Det kan godt tage lang tid, men Grønland er som bekendt dygtige, til at lære sådanne tekniske apparater.

 

Og den næste der får ordet er Daniel Skifte, Atassuts ordfører, men først Daniel Skifte.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Tak. Først vil jeg gerne takke for det svar som Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet frem med, ligesom de meldinger, som de forskellige partier er kommet frem med,

 

Josef Motzfeldt første bemærkninger vil jeg tage udgangspunkt i, idet han understrege, at Atassut ikke er så positive i sine udtalelser, men jeg skal understrege, at Atassut ser lyst på Grønlands fremtid.

 

Og i den forbindelse vil jeg blot henvise til, og bruge som eksempel, det som Josef Motzfeldt selv er formand for, nemlig Inuit Ataqatigiit, der står der på side 2, nemlig at vi også skal være lidt forsigtige, og jeg vil også henvise til det, der udkom den 15. april om Grønlands eksport, det er den redegørelse som Tuusi selv er medlem af, og rejepriserne som også står beskrevet der.

 

Og jeg skal blot henvise til Kandidatforbundets klare melding o vores eksport og import, og forskellen af disse værdier, og som er over 100 mio. kr. og ud fra det, så har vi udarbejdet vores ordførertale, fordi vi tror på, at Landsstyret også skal have nye meldingen, i stedet for blot at sige, at man blot lytter med et halvt øre til de bemærkninger, der er kommet fra Atassut.

 

Og så bliver der citeret, og hvor man roser den redegørelse man er fremkommet med, idet når målene efterfølges af nogle klare retningslinier, så må Landsstyret også regne med, at Atassut også gerne vil være med. Jeg er ked af, at man ikke har lyttet nærmere til det.

 

Efter at have sagt det, så vil jeg m.h.t. Landsstyremedlemmet for Økonomis nedladende stemme overfor Atassut, den vi jeg vende om, fordi Atassut vil deltage i fornyelsen af Grønland.

 

Og som det andet så vil jeg også pege på, fordi man også kom ind på under de bemærkninger, der er kommet vedrørende Atassut, det er jo sprogene ikke kun for børnene, men også overfor den voksne befolkning, hvor vi også kom ind på, at f.eks. lærerne her Grønlands har så stor en arbejdsbyrde, at de ikke har tid til, at lære det grønlandske sprog, og det nævner jeg, fordi der også er nogle ting, som vi også kom ind på, og såfremt vi kom med nogle større krav vedrørende vort eget sprog, så kunne vi måske have opnået noget mere.

 

Hvad angår ansøgningen til Finansudvalget vedrørende centraladministrationen, det blev vi også kritiseret for at nævne, og her skal jeg understrege, at det netop er det vi for 1-2 år siden også nævnte som en kritik overfor os.

 

Jeg skal nævne, at de midler der bliver brugt på centraladministrationen er steget med 200 mio. kr., fra 1998 til 1999, og derudover er der en budgetoverskridelse på 16 mio. kr. Så meget er administrationen vokset. Inuit Ataqatigiit vil hellere komme ind på, at vi kommer ind på det senere, idet det nemlig kan læses i Landskassens Regnskaber i det punkt som vi endnu ikke er kommet ind til.

 

Til Landsstyreformandens bemærkninger vil jeg også lige komme med nogle kommentarer til Hans mening om sprog, det er vi i Atassut meget enig i, hvorfor jeg ikke skal gentage det, men blot udtrykke vores enighed heri.

 

Men hvad angår værfterne, og privatisering af disse, hvor han siger, at Atassut er svær at danse med, og her skal jeg blot minde om, at, hvad angår de forskellige værfter, har vi medvirket i, og såfremt vi er sværere at danse med, så må vi gøre til bedre dansere, det skal jeg nok arbejde på.

 

Og det kan jo godt være, at handlen ikke er gået, som det skal være, men jeg ved, at Revi­sionsudvalget også vil vende tilbage til det, og da Revisionsudvalget skal vende tilbage til det, så vil jeg nøjes med at sige det.

 

Og en anden ting, jeg havde desværre havde undladt at nævne, det vil jeg lige vende tilbage til, idet jeg vil afslutte mine bemærkninger til Tuusi, og jeg mener, at Tuusi burde have været lidt mere imødekommende overfor os. Vi må jo huske på, at Atassut er et oppositionsparti, og intet Landsstyremedlem skal prøve på at bestemme, hvad Atassut skal sige, og ikke nedgøre dem.

 

Og Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet og løsgængeren, de skal selv bestemme, hvad de selv vil sige, og nævne de ting, som de synes der er grundlag for at nævne, og jeg synes at det er en uvenlig stemme du har brugt, men undskyld udtrykket.

 

Og skal jeg så kommenter de enkelte partiers bemærkninger, så er der en masse ting fra Siumut som vi er enig i, og jeg synes, at vi bør være glade for, at man er åbent overfor dannelsen af en international friskole, og vi har jo højskolerne som er selvejende institutioner, og jeg er glad for, at Siumut også bakker vores tanker op omkring det.

 

Og skal jeg kommentere Siumut og Inuit Ataqatigiit under et, vedrørende et bestemt punkt, nemlig at man vender sig mere til Island og Canada, det vil jeg gerne fra Atassuts side sætte spørgsmålstegn ved, ikke sådan at jeg er uenig med jer, men såfremt i sagde, at såfremt varerne fra Island eller Canada er billigere end i Danmark, så må vi kunne hente dem, men på den anden side, så må vi også sige, hvilke varer, vi så kan importere fra disse to lande. Island lever næsten kun af fiskeri, Canada tillægger afgifter, så må vi også tænke på, hvad vi kan afsætte til disse to lande.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg nævne, så er vi enige i de bemærkninger, der kom fra Inuit Ataqatigiit, der er vi enige i de 85 %, men det, som jeg så er uenig i er netop de ting, som er blevet nævnt vedrørende Island og Canada, og som førnævnt, så tror jeg, at det er vigtigt at vide, hvilke afsætningsmuligheder vi har overfor disse to lande.

 

Til Kandidatforbundet har jeg kun nogle få bemærkninger til, fordi vi stort set er enig med jeres bemærkninger, hvorfor jeg ikke skal komme nærmere ind på det, og som et eksempel skal jeg blot nævne, at vi skal finde en løsning på det frafald der er på uddannelsesområdet. Jeg er glad for, at i kom med den løftede pegefinger, vi vil også være med til, at løse dette problem, uanset om vi så er et oppositionsparti, og det same gælder så for handelsbalancen, for at minimere den store kløft, der er mellem import og eksport.

 

Til Otto Steenholdts bemærkninger der vil jeg sige, jeg tager nok ikke fejl når jeg siger, at jeg har god forståelse for det han har været inde på, der er ikke noget vi kan kritisere, især hvad angår konkurrenceområdet, og derfor vil vi også gerne sige tak til Otto Steenholdts bemærk­ninger.

 

Afslutningsvis mener jeg, at det er på sin plads, når jeg siger, at selvom jeg kommer med en kritik af Josef Motzfeldt, så vil jeg gerne nævne, at jeg er meget stolt over, at man har fokuseret så meget på Atassuts bemærkninger, og når det så sker, så må man jo også tror på, at har gjort det godt. Tak.

 

Og dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører, og efterfølgende er det så Lise Skifte Lennert, men først Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Under vores ordførerindlæg satte vi spørgsmålstegn ved nogle forskellige ting, fordi vi mente, at det vi satte spørgsmålstegn ved, ville blive besvaret på en tydelig måde, men jeg bemærker, at det er en tilfredsstillende besvarelse, som Landsstyremedlemmet er fremkommet med, og partiernes ordførere understreger og bekræftiger den meningstilkendegivelse, som landsstyre­koalitionens har været inde på, nemlig det vi også har påpeget, m.h.p. bygder og yderdistrik­ter, således at de ikke får dårligere forhold m.h.t. søfragt.

 

Og efter vi kan høre det, så har man sikret sig det, og jeg forstår det sådan, at såfremt man afskaffer ensprissystemet, så har vi sikret os at bygder og yderdistrikter og den service de får, den bliver ikke forringet, det er vi glade for, og så kan jeg godt se, at vi godt kan mødes, hvad netop dette punkt angår.

 

Men ser vi på fremtiden og planlægningen omkring fremtiden, og ser på landet som en helhed, så kan man jo ikke undgå, at lige kikke tilbage og det gælder alle steder, uanset om det er et aktieselskab, hos familierne og andre steder. Når man så sal planlægge m.h.p. fremtiden, det man så ikke kan komme uden om er, at man lige kikker tilbage, for lige at se på landemærker.

 

Og selvfølgelig er de fejltagelser man har været igennem, som vi også kom ind på under ordførerindlægget, det ønsker vi blot, at man ikke begår de samme fejltagelser igen, og det er ikke sådan at vi blot bruger dem som kritik, men vi arbejder jo allesammen på, at forbedre Grønlands økonomi på alle områder, og det vil vi hele tiden gøre, uanset at nogen får tårer at det.

 

En livlig konkurrence er jo sundt for alle, og det kom vi også ind på i vores ordførerindlæg, men vores langstrakte land med en lille befolkning, det kan vi jo ikke undgå, at se på også.

 

M.h.t. de priser der er, og ser vi på de forskellige offentligtejede virksomheder, og også de private virksomheder, så må vi også hele tiden se på dem, også i fremtiden, det kan vi heller ikke komme uden om, og her snakker man om, at man skal minimere tilskuddene, så tager man de private næringsdrivende og ser på dem, så godt som alle, de får ikke tilskud de private forretningsdrivende.

 

Men på den anden side, så er de forskellige offentligtejede virksomheder, som Hjemmestyret ejer, de får likvide midler til rådighed fra Landskassen og det er som regel 400-500 mio. kr. om året, d.v.s. likvide midler fra Landskassen, og det er netop det, som de private hele tiden påpeget, og tænker man på tilskuddene her, så håber vi selvfølgelig på, at Landsstyret også vil se på det, ikke kun sådan, at de muligheder som private næringsdrivende har, at det kun er disse forhold, der skal være gældende.

 

Og under vores ordførerindlæg, så kom vi også ind på brugen af grønlandsk køb, og vi brugte lammekød som eksempel. Landsstyremedlemmet fort Økonomi nævnte, at vi er bundet af WTO, som Kina ikke er medlem af, og selvfølgelig er Kina fritstillet til at afgiftsbelægge sine varer, men vi der hører ind under den danske stat, når vi så sælger grønlandske madvarer, så er vi undertrykt, at når vi meget begrænset, og efter at have fået en masse tilladelser, så kan vi indføre grønlandsk mad til Danmark.

 

Men på den anden side, så kan vi komme med alle kyllingeskrotmix til Grønland i ubegræn­sede mængder. Det er sådanne ting, som Landsstyret opfordres til at løse.  De grønlændere der bor i Danmark, man siger, at der er ca. 11.000 i Danmark, de må også kunne forsynes fra Grønland, således at vores fangere heroppe i Grønland også kan få en eventuelt indtjening gennem salg af deres varer til denne befolkningsgruppe.

 

Det er jo nogen anstrengende forhold, der her findes, og jeg tror, at man indenfor Rigsfælles­skabet, hvor Landsstyret igennem samtale med den danske regering også bør bringe dette op, og jeg ved, at et nuværende Landsstyremedlem også har stillet et spørgsmål, netop omkring dette punkt, og jeg mener, at han bør arbejde videre med det, det er jo ikke sådan, at man skal stoppe sine initiativer, når man bliver medlem af Landsstyret.

 

Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kom med en klar redegørelse vedrøren­de vores import, som vi også stillede et spørgsmål om, og således regner jeg også med, at befolkningen rundt omkring på kysten også har fået nogle klare meldinger om det.

 

Ser man på tilskuddene der bliver givet, og vores nervøsitet omkring dette, og selvom der så er kommet et svar om det, så kunne det eventuelt uddybes, og selvfølgelig er det også sikkert, at kan vende tilbage til det til efteråret, og især under udarbejdelsen af finansloven og den dertil hørende debat, især når vi skal til at drøfte servicekontrakterne med hjemmestyreejede virksomheder. Og der blev også stillet nogle spørgsmål her forleden dag og her forventer vi også, at man redegøre for disse her til efteråret.

 

Når vi ser på landets økonomiske tilstand som helhed, så kan vi jo ikke komme ind på de enkelte mennesker. Men det vi har bemærket her under Boligredegørelsen her forleden dag, og de informationer, vi også indhøstede der, så er der ca. 12.000 boliger, og ca.30 % af dem, der bliver de så beboet af enkeltpersoner. Vi er en lille befolkning på omkring 56.000 mennesker, Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde i sin redegørelse, at andre store befolkninger, at selvom de bor blandt mange mennesker, så har de ikke noget at snakke med, men det vi så har erfaret, at ud af en boligmasse på 12.000, så er ca. 30 % af dem beboet af enkeltpersoner.

 

Vi ved godt, at vi før i tiden har boet som store familier, og det er jo også en styrke for os grønlændere, at vi har kunne leve sådan, således at vi kunne støtte hinanden. Når vi nu snakker om økonomi her og nu, så har man udgangspunkt i husstandsindkomsterne når vi fastsætter nogle priser, er det ikke noget som er med til at skille familierne, det er et spørgs­mål, jeg ved ikke om det kan besvares ?

 

Og så kan man så også bruge en glose, som måske ikke, er så god, nemlig at der er nogle mennesker, der er blevet bange, men jeg håber, at også sådanne nogle ting, vil indgå i Landsstyrets overvejelser inden vi skal til at bestige det høje fjeld.

 

Den næste er Lise Skifte Lennert, den næste er Otto Steenholdt, men først Lise Skifte Lennert.

 

Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Vedrørende uddannelsernes betydning for den samfundsøkonomiske udvikling i Grønland, så er jeg glad for de meldinger, der er kommet ud herom, fra partiernes side. I Landsstyrets Politisk-Økonomisk Redegørelse, så er en af temaerne stadig forbedringer inden for uddan­nelsesområdet, ligesom Josef Motzfeldt i sin forelæggelse sagde, at Landsstyret har taget fremadrettet initiativer, og vi må også tilføje, at vi må lære af vores fejltagelser og kikke fremad.

 

Forbedringer indenfor uddannelsesområdet er vores arbejde, som vi er i gang med under navnet Atuarfitsialak, og indenfor dette arbejder man specielt, udarbejdet sammen med forældre m.m. Jeg er ikke i tvivl om at indholdsreformen af Atuarfitsialak , at når arbejdet bliver tilendebragt i år 2001, at dette vil resultere i et skub i det grønlandske uddannelsessy­stem.

 

Lærerne i folkeskolen arbejder hårdt også selvom vi stadig har en stor mangel på uddannet lærere. Hvis Atuarfitsialak skal realiseres, så er det nødvendigt, at vi har flere uddannede folkeskolelærere. Det vil derfor være nødvendigt, også i fremtiden, at indkalde arbejdskraft udefra, vi tænker her ikke kun på danske lærere, men vi har igangsat et øget samarbejde med Canada, således at vi også her igennem vil fortsætte samarbejdet, og også i fremtiden også gøre mere brug af engelsksprogede lærerkræfter, Det har vi planer om, at fortsætte.

 

Vi har opprioriteret videreuddannelse af eksisterende lærerkræfter og vi er godt igang i denne retning, og vi har allerede opnået gode resultater i denne retning.  Men der vil også i fremtiden være behov for forbedringer og nye initiativer, hvorfor jeg vedrørende Atassuts ordførers bemærkninger vedrørende lærernes hårde arbejde, at de ikke engang havde tid til videreud­dannelse, dette er ikke tilfældet, selvom lærerne arbejder hårdt, så har de altid interesse i at videreuddanne sig, ikke mindst i disse år, og der er også nogle der videreuddanner sig i engelsk og på engelsk, og vi er atter engang med et kursus i Canada, for at støtte skoleledel­serne, hvor undervisningen foregår på engelsk.

 

Til de enkelte partiers ordførers indlæg, så har jeg følgende bemærkninger vedrørende uddannelsesområdet.

 

Hvad angår Siumut-ordførerens synspunkter, så siger jeg tak for Siumuts bemærkninger, som selvfølgelig vil indgå i vores videre overvejelser.

 

Til Atassuts ordfører Daniel Skifte, indledningsvis så nævnte du et punkt, at du tænkte på de mange børn, som sidder og klumper sig sammen i små utætte bygdeskoler, og forfaldne byskoler, så kom du ind på dette.

 

Dertil har jeg følgende bemærkninger. Reformen og renoveringen foregår efter planerne også ud fra vores økonomiske formåen. Hvis vi kikker 3-4 år tilbage, så er 23 bygdeskoler blevet renoveret, der er blevet bevilget penge til renovering af 23 bygdeskoler, ligesom det samme har været tilfældet for 6-7 byskoler, som er blevet renoverede.

 

Atassuts bemærkninger vedrørende Atuarfitsialak, Atassut sagde, at skolen må starte helt ude i de yderste dele af landet, vi siger, at vi arbejder tæt sammen med forældrene, vi har i 1997 haft valg til de første skolebestyrelser, hvor vi har indført et demokrati indenfor skolens ledelse, og derfor mener jeg, at vi her har igangsat en udvikling i den rigtige retning, hvor vi ikke nødvendigvis må starte hele ude i de yderste dele, og vi håber, at vi kan få en bedre udvikling i gang efter 2001.

 

For det tredje vedrørende Atassuts bemærkninger om Nuuk internationale friskole, og mulighederne for etablering af en sådan skole, så vil jeg dertil sige, at vi har udarbejdet de juridiske responsa vedrørende herom, og vi har fornylig fra Statsministeriet fået melding om, at der ikke er noget til hindring for, at der kan etableres en International Friskole, hvorfor vi nu i samarbejde med ØD og kommunerne, det næste skridt er, at vi udarbejder det nødvendige regelgrundlag, ligesom vi allerede har fra Direktoratets side har meddelt initiativtagerne, at vi gerne vil samarbejde med dem, og det arbejde er igangsat.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen da han påpegede vedrørende det store frafald der er indenfor bygge- og anlægsuddannelserne i Bygge- og Anlægsskolen. Det er korrekt, at der er alt for mange der afbryder deres uddannelse, men afbrydelsen sker ikke under selve uddannelsen, men primært i praktikperioden, og dertil vil jeg blot henvise til, at der er udarbejdet en rapport via HS-analyse, og hvor det klart fremgår, hvilke grunde det skyldes.

Det første problem er sprogproblemet, det andet problem er boligforhold, og det tredje problem er arbejdspladskulturen og problemer der.

 

Og endelig også til Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, som nævnte sidst i sit indlæg, at nye muligheder, som informationsteknologi, at vi må være mere aktive indenfor dette område, dertil vil jeg sige, at vi indenfor uddannelsen, så er forholdene sådan i dag indenfor IT-området og folkeskolen, at vi har brugt IT meget forbindelse med den decentrale læreruddannelse. Vi har indenfor IT-området, indenfor uddannelsen her gode erfaringer, som vi kan bygge videre på og udbygge.

 

I forbindelse med vores lærerkurser i Danmarks Lærerhøjskole og universiteterne i Canada, i samarbejde med dem, så har vi også tidligere i samarbejde med Alaska udnyttet IT i disse kurser, og nu er det sådan, at TELE, for såvidt angår folkeskolen undersøger de muligheder der er, hvordan vi i den nærmeste fremtid, kan udnytte mulighederne der er for IT bedre, f.eks. i forbindelse med fjernundervisningen. Og i er meget forhåbningsfulde.

 

Inuit Ataqatigiit nævnte også, at vi må være vågne overfor tilkaldte lærer, og deres sproglige evner, så vil jeg dertil sige, at Sprogcenterets kurser, at de også tilbydes, at de er meget efterspurgte, og der plejer ikke at være nogen pladser. Hvis deres muligheder for, at tilkalde mere kvalificeret lærerkræfter bliver bedre, så vil mulighederne selvfølgelig også være større, og vi arbejder også for og har i tankerne, at styrke Sprogcenteret.

 

Kandidatforbundets ordfører hr. Anthon Frederiksen efterlyste forbedring af forholdene for de uddannelsessøgende, hvor han kom ind på det flere gange. Dertil vil jeg sige, at Uddannelses­støtteforvaltningen nu udbygges, således at vi udnytter Uddannelsesstøtteforvaltningen bedre og personalet bedre i forbindelse med, at forbedre de uddannelsessøgendes vilkår.

 

Det er vores indsats område for øjeblikket, de problemer der, også i forbindelse med lånead­ministrationen, arbejdet er ved at være tilendebragt, som nu er i Finansudvalget, og jeg håber, at vi indenfor samarbejdet med Finansudvalget, kan føre dette til ende, således at vi finder en løsning på problemet, således at Uddannelsesstøtteforvaltningen kan gøre mere ud af serviceringen af de uddannelsessøgende. Et problem der også har været forstærket af, at personalemangel.

 

Til Otto Steenholdt har jeg følgende bemærkninger. Otto Steenholdt sagde i sit indlæg, at de unge, der tager en uddannelse bliver færre i antal. Dertil vil jeg gerne svare, at tallene snyder nogle gange, de officielle tal, vi skal selvfølgelig tro på de officielle tal, men de skal forstås på en sådan måde, at der indenfor disse tal, at dem der går på STI-skoler, at disse ikke indgår i disse statistikker, og først kan ses på det sidste skema, når de har fuldført deres uddannelse, det er derfor, at billedet ser sådan ud, billedet snyder altså lidt.

 

Dertil vil jeg også som noget positivt til Otto Steenholdt sige, at hvis vi kikker på de sidste 5 år, så er forholdene sådan, at de som går ind i de gymnasiale uddannelser, vi ved i 1995 var dem der blev optaget på GU på 170. Tallene for i år er på 269, således at der i 5 år er søgnin­gen til GU steget med omkring 100 elever, hvorfor den store interesse for GU er meget positivt, og giver udtryk for, at der er stor lyst blandt ungdommen for at uddanne sig.

 

Og de unge, der går på GU ved også, hvilken videreuddannelse de vil have, også uanset hvor i verden den vil foregå. Tak.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Og indtil videre er der stadigvæk 8 som gerne vil have ordet, og jeg skal lige minde om, at i henhold til vores forretningsorden, så har dem, der kommer på talerstolen for 2. gang, de har højest 15 minutter, mens andre medlemmer har 10 minutter under 1. og 2. gang.

 

Og når Otto Steenholdt har fået ordet, så er det efterfølgende Simon Olsen, men først Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Vedrørende uddannelse skal jeg blot nævne, at jeg netop brugte de bemærkninger, som man har nogle statistiske tal jeg har fået, hvor det blev nævnt, at dem der gennemfører der uddannelse er blevet færre.

Og man siger alt for ofte, at vi skal lærer af vores fejl. det er godt nok, men nogle gange, så er fejlene også nogle gange svære ar komme uden om.

 

Landsstyremedlemmet og her tænker jeg på Landsstyremedlemmet for Økonomi, der er jeg tilfreds med hans besvarelse, og jeg vil ikke vende tilbage til den planlægning vedrørende 10-15 år, men jeg tager det blot med et smil, og jeg forstår godt, hvorfor man bør have en planlægning i så alvorlige sager.

 

Men hvad angår den Internationale Skole, den har jeg allerede været inde på, og uddannelser­nes gennemførelsesprocenten har jeg også været inde på, men nogle gange, så er jeg måske lidt for modig, og engang her i Landstinget har jeg også været inde på, at man burde tage de bedste elever i skolen, hvor de så skal have deres uddannelse, en såkaldt eliteskole.

 

Vi kan jo ikke blive ved med, at fortsætte på den måde, hvor en del børn blot siger på deres skole, og venter på, at de mest langsomme elever knokler løs, således at de dygtige kan opnå resultater til det de er dygtige til, vi har hårdt brug for dem, såfremt man gjorde lidt mere ud af deres uddannelse.

 

Jeg ved godt, at en sådan tanke overhovedet ikke kan respekteres eller accepteres af nogen her, hvor man sågar kalder det som en forskelsbehandling, ligesom man også sagde det, da jeg foreslog etablering af en friskole eller en privatskole. Men det ser ud som om, at vejen er banet for etableringen af denne skole, men jeg er overbevist om, at det også kan være en støtte for folkeskolen, når vi skal prøve på, at finde de bedste løsninger.

 

Hvad angår salget af grønlandsk proviant, vores grønlandske proviant bliver næsten over­svømmet af kyllinger og andet europæisk mad, det er jeg enig i, men vi ser jo på, at sælkød som vi ikke kan sælge ud af landet, men noget gange, så er det også nogen gange dejligt, at når man er blevet træt af at spise sælkød, så er det også dejligt, at kunne spise kylling eller hvad det nu kan være. Og til forbrugerne, så vil jeg genre sige, at man ikke skal forhøje priserne på disse vare, sålænge lønniveauet er på den måde som det er.

 

Og lad mig lige erkende her, fordi alle ved jo, at jeg er løsgænger her, og derfor skal jeg nævne, at jeg gerne vil støtte ethvert partis bemærkninger, når det er noget som jeg er enig i, og på den anden side, så vil jeg også kritisere de ting, som de selv samme partier kommer med, når der er nogle ting, som er uenig i. Og det er jo det, som sågar kan kaldes for en rettighed, når man kan gøre, sådan som man har lyst til at sige.

 

Mikael Petersen fra Siumut kom ind på nogle produktionssteder, som man blot har lukket i Nordgrønland, og den nye formand, sagde meget klart, at man ikke længere skal drive det underskudsgivende, hvor han også kom ind på to fiskearter og krabberne, og dem vil man fokusere på, fordi det giver overskud, og vil så give de andre fiskearter til andre produktions­steder, og det er jo et udtryk for deres forretningsmæssige principper.

 

På vegne af Royal Greenland plejer jeg at være stolt af, fordi det faktisk er vores ansigt udadtil, og jag har nogle gange sammenlignet det med de rustne russiske og polske trawlere, og når man så ser på de farverige trawlere fra Grønland, det er jo et godt ansigt udadtil.

 

Og her må jeg også komme ind på hvalkød, som Mikael Petersen også kom ind på, og også kom ind på Kina. Jeg vil gerne spørge siumutterne og Landsstyret, hvor Norge, Island og såmænd også Japan, de vil meget gerne drive hvalfangst, som de kan eksportere. I den forbindelse, hvor står vi hende? Kan vi ikke gøre noget, kan vi ikke foretage en undersøgelse med støtte fra disse lande? Jeg synes at dette spørgsmål kan besvares her, selvom jeg godt ved, at vi eventuelt godt kan få problemer fra dyreværnsorganisationerne, men det skal vi nok også være lidt forsigtige med.

 

Til Atassuts ordfører og formand er meget enig med mig, det er længe siden, at jeg har fået den behandling fra Atassut, og til det kan jeg kun sige, at der er ingen vej tilbage. Men jeg har en indstilling til mine forhenværende kammerater, Atassutterne. Jeg er ikke helt tilfreds med de som er blevet sagt, at Atassut blot følger med strømmen, det håber jeg ikke, at det gør. Såfremt Atassut har sejlet med sejl, så bør det sætte sejlene op. Da jeg så kappede min linie til Atassut, til det vil jeg så sige, at jeg ar kappet min snor til Atassut væk.

 

Man kom også ind på Royal Greenland og Polar Seafood. Royal Greenland skal jo arbejde for samfundet, og det er det, som har været svært økonomisk at opfylde for dem, og siden, at de så gerne vil køre efter forretningsmæssige principper, men konkurrenten Polar Seafood, den skal ikke servicere befolkningen, den skal kun servicere sig selv, og det er så forskellen, det kan godt være, at Royal Greenland nu efter at de er begyndt at køre efter forretningsmæssige principper, at de måske kan konkurrere.

 

Men jeg er enig med Atassut i, når man siger, at man gerne vil nedsætte el og vandpriserne, fordi det har givet en stor byrde for industrierne, fordi fabrikkerne skal jo have et godt udgangspunkt nogle priser, som de kan overkomme for el og vand.

 

Og det morede mig også lidt at høre, at når Atassuts ordfører kom ind på, at dem der ikke kan se det realistiske, så starter man med skorstenen først. Jeg har rejst meget, men jeg har ikke set nogen der begyndte med skorstenen, men Godmand Rasmussen har jo rejst meget, det kan godt være, at han kunne komme med et eksempel om det.

 

Da man skulle til, at ansætte ekstra personale til Dronning Ingrids Hospital, så undrede det mig, medlemmet var inde på, at de ikke har afslået ansøgningen, og det har jeg været forundret over, fordi jeg ved, at Siumut og Inuit Ataqatigiit har et absolut flertal, hvordan kan deres Finansudvalgets repræsentanter, hvordan kunne de have gjort det, hvordan kunne Landsstyret, som arbejder ud fra de bedste intentioner bliver tilbagevist af et udvalg, hvordan kan Landsstyret så arbejde positivt for Grønland, det undrer mig sådan, at man har givet så stor en magt til Finansudvalget, og jeg vil gerne have, at det bliver undersøgt nærmere, for det kan være en hindring fra at gå fremad.

 

Og Landsstyremedlemmet for Sundhed, der er jeg glad for hans redegørelse, for yderligere ansættelse af 21 personer, og jeg er glad for, at Landsstyret også allerede har sikret boliger til disse 21 yderligere ansatte, og det er jo glædeligt for alle dem, som står på ventelisten.

 

Men hvad angår økonomi, og næste punkt så skal vi drøfte regnskabet for 1999, men Atassuts ordfører var inde på en ting, som er hent anderledes i forhold til min standpunkttagen, og jeg vil sige, at jeg vil rose under næste punkt, men det undrer mig, det kan godt være at jeg har overset noget, for Atassut var inde på, at det er en tikkende bombe man har, og jeg håber, at Landsstyremedlemmet må redegøre nærmere for det. Så vil jeg, såfremt der er denne, så vil jeg trække denne ros tilbage.

 

Men man kommer også ind på nogle utætte skoler, hvor børnene bliver undervist fnysende, men der er jo også afsat nogle midler til renovering af disse bygninger.

 

Og jeg vil gerne sige tak for de gode  modtagelser mine bemærkninger også har fået.

 

Ole Lynge, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit.

Som mødeleder så skal jeg lige erindre Otto Steenholdt, at vi ikke drøfter, hvordan de forskellige fartøjer ser ud, og heller ikke Landskassens Regnskaber, fordi det først er næste punkt. Vi nøjes med en drøftelse af Politisk-Økonomisk Redegørelse.

 

Men den næste taler er Simon Olsen, Landsstyremedlem.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.

Jeg har kun ganske korte bemærkninger. Erhvervslivet, som er af afgørende betydning for vores muligheder for fortsat økonomisk udvikling, så er det i den forbindelse meget vigtigt, at det har de optimale vilkår. Jeg er glad for, at det samlede Landsting giver deres støtte hertil.

 

For såvidt angår selskaberne også vedrørende produktionsforholdene, jeg siger tak til de faldne bemærkninger herom. For såvidt angår Grønlands gæld, som betegnes som en bombe, så mener jeg denne forbindelse, at det bl.a. skyldes et falsk grundlag, vi må kunne drøfte det på et mere realistisk grundlag.

 

Derfor er det nødvendigt, og man kan ikke komme uden om en vurdering, for derigennem kan man først få et reelt kendskab til den virkelige gældsstørrelse, og om gælden virkelig er en bombe under den grønlandske samfundsøkonomi. 

 

Jeg skal sige, at Landsstyret vedrørende produktionen, at vi følger mere og mere med i, den samlede produktion og produktionsforholdene i Grønland også hvad angår det havgående fiskeri. Ligesom vi gang på gang opfordrer til, at det grønlandske fiskerierhverv udnytter de kvoter der er, uden for Grønlands fiskeriterritorium mere.

 

Vi arbejder også for, så vidt angår det kystnære fiskeri, at den også blive tilpasset de eksi­sterende ressourceforhold og produktionsforhold der er, hvorfor vi fra Landsstyret er glade for, at de i beretningen nævne initiativer og på baggrund af de faldne bemærkninger, at vi har et godt udgangspunkt i det fortsatte arbejde.

 

Og så er det Godmand Rasmussen uden for Atassuts ordfører, og dernæst er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, men først Godmand Rasmussen.

 

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Indledningsvis vedrørende Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, så er jeg glad for hans bemærkninger. Men jeg vil allerede på nuværende tidspunkt sige, at hvad der kommer af ud af hans mund, så er det ikke første gang, jeg hører det.

 

Jeg vil beklage, at jeg hertil morges ikke har kunne deltage her i mødet, hvorfor jeg er gået glip af partiernes ordførere.

 

Landsstyremedlem Josef Motzfeldt, jeg er meget enig i, at du blandt andet sagde, at vi må samarbejde og gensidig inspirere hinanden, det kan jeg kun erklære mig 100 % enig i. Du sagde også at vi må støtte nye initiativer, det er ikke kun hellefisk der er fisk, der er andre fiskearter. Jeg er også glad for dette, men må også nu sættes spørgsmålstegn ved, de eksi­sterende forhold, der er gældende indenfor fiskeriet, hvis vi blot kikker på stenbiderrognen. Jeg håber at der også findes en løsning, der er passende for fiskerne, men jeg er glad for dine bemærkninger under ét.

 

Landsstyreformanden nævnte i sit indlæg, at Atassut er sværere at danse med, men vi bliver selvfølgelig varme, når vi bliver betegnet således. Jeg må spørge Landsstyreformanden, hvor lang tid har du været formand? Du har endnu ikke lært at danse, det er sværest at danse med en tung dame, men når det er en god dansepartner man har, så går det hele i den rigtige retning i forhold til rytmen, jeg håber, at når man har været formand, sålænge, også ved, hvordan man får en anden part bedre til at danse med. Men det kan løses ved samarbejde.

 

Hvis vi kikker på de tidligere fejltagelser, som har kostet Landskassen mange penge, så er det Atassut der har slået bremserne i, og det er jeg glad for, på Atassuts vegne.

 

Til Mikael Petersens bemærkninger, så det han sagde vedrørende hellefiskedistrikterne, så er jeg enig i hans udtalelser herom, det er mærkeligt, at vi ikke udnytter eller ligger hindringer i vejen for en udnyttelse af disse arter.

 

Mikael Petersen nævnte også i sit indlæg, at nærværende beretning er langt mere vigtigt end hidtige redegørelse.

Anthon Frederiksen nævnte i sit sidste indlæg, hvad jeg også har svært ved, at tro på, at vi kan fylde vort land op med kyllinger, jeg tror ikke, at der er så mange kyllinger i verden.

 

Men jeg blev først stillet et direkte spørgsmål vedrørende om jeg havde set en bygning blive bygget fra skorstenen af, jeg undrer mig over, at du har misforstået det, og jeg formoder, at du også kan læse grønlandsk.

 

Vi som politikere bruger eksempler nogen gange, f.eks. for et par dage siden, så nævnte du også, at man ikke kan sælge bjørnen før skindet var skudt, det skulle selvfølgelig være sådan, at man ikke kan sælge skindet før bjørnen er skudt. Det fremgår her allerede, at vi kan bruge ordsprog m.m. i vores indlæg.

 

Og jeg mener også her, i den debat som vi nu har, at det er rigtigt, at det er vores alles ønske, at vi er med til, at trække økonomien i den rigtige retning i samarbejde.

 

Hvad angår Ottos bemærkningerne om linen, så kan der også være problemer med krogen.

Så er det Josef Motzfeldt, derefter er det Johan Lund Olsen.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har bemærkninger til et par spørgsmål, det vedrører Anders Nilssons og Anthon Frederik­sens spørgsmål vedrørende KNI´s servicering af bygderne, hvor Anders Nilsson også spurgte om, hvad man ville gøre ved de private butikker i bygderne.

 

Jeg skal hertil sige, at der i forbindelse med de  nugældende planer vedrørende den fulde ophævelse af ensfragtafgiften, så vil man vedrørende KNI´s transport af varer til bygderne, så vil forholdene fremover, for at hindre, at fragtpriserne stiger, så har vi sat os det mål, at KNI´s servicering af bygderne, at den skal subsidieres, for at forhindre, at ophævelsen af ensfragtaf­giften ikke går ud bygderne. Forskellen mellem de private og KNI er, at vi har en servicekon­trakt med KNI om servicering af bygderne. Landsstyret har købt en service fra KNI.

 

For såvidt angår de private de er ikke lukket ude, jeg vil i det videre arbejde tage problemet op, det er en af de ting, som skal undersøges nærmere, således at man sikrer, at deres situation ikke bliver forringet.

 

Man kommer også ind på det økonomiske opsving der er i kommunerne, kommunernes økonomi er god, men det er altid nødvendigt, når vi kikker på vores administration, at vi også må komme ind på kommunerne. 20 % af kommunernes udgifter går også til administration, hvorfor kommunernes administration også må indgå i vores arbejde med at trimme organisa­tion og administrationen.

 

Kommunerne har initiativer igang for at slanke administrationen blandt andet ved et øget samarbejde mellem kommuner, der ligger tæt ved hinanden. Vedrørende Mikael Petersens meldinger, så må målet være, at for såvidt angår vores eksport, at vi må have tror på, at vi også kan eksportere husflid med mere. Vi må ikke kun satse på hjemmemarkedet.

 

Men for såvidt angår forretningsmæssige vilkår, så mener jeg, at det nuværende Landsstyre og i forhold til deres oplæg, så mener jeg, at vi må tale om en strukturtilpasning af de grundlæggende samfundsstrukturer. Vi må tilpasse samfundsstrukturerne til Grønland, det må vi altid gøre og have det for øje. Fordi vi må tage udgangspunkt i vores evne og evner,

 

Til Anthon Frederiksens bemærkninger vedrørende forholdet mellem KNI og private, som jeg allerede har besvaret, og jeg må erkende, at jeg ikke har besvaret Anthon Frederiksens bemærkninger fuldt ud, men disse vil selvfølgelig fuldt ud indgå i det videre arbejde, f.eks. Anthon Frederiksens bemærkninger om mere brug af studerende ved Ilisimatusarfik, f.eks. i forbindelse med analyse og redegørelser i forbindelse hermed. Jeg har allerede forhørt mig hos Ilisimatusarfik,, og fået at vide, at man fra Ilisimatusarfik ikke har en større interesse heri, fordi Ilisimatusarfik er bange for, at når vi bruger studerende fra Ilisimatusarfik, at de så ikke kommer tilbage til studiet.

 

Endelig vedrørende havpattedyr og eksport af disse produkter, der er selvfølgelig begræns­ninger på import af kød af havpattedyr i Danmark, det er ikke kun i Danmark. Jeg har tidligere forhørt mig hos den danske Miljøminister, men den danske Miljøminister har vurderet det sådan, at det vil være meget vanskeligt, at ændre på dette, da det er EU, der har det afgørende ord, at sige indenfor området.

 

Men når vi kikker på Sisimiut Food A/S, så er den anerkendt og har fået en autorisation til levnedsmiddelproduktion. og jeg mener, at der er en åbning der, således at hvis Sisimiut Food får en autorisation, at man åbner op for en eksport af disse produkter til udlandet.

 

For såvidt angår bemærkninger om, at 30 % af den grønlandske boligmasse bebos af enlige, som udtryk for brud på familiesammenholdet m.m. Det vi må bemærke her, og som vi måske undlader, at bemærke er, at vi må have for øje, at der er en del initiativer, der gerne skal styrke sammenholdt ikke kun på kommunalplan, men også på landsplan, ikke mindst når disse initiativer har bund i græsrodsplan. Sammenhold kan altid styrkes, hvad vi også altid må støtte. Det gælder også for såvidt angår sammenhold regionsvis og kommunevis, hvor udviklingen efter min opfattelse går i den rigtige retning.

 

Til Otto Steenholdt bemærkninger, så giver han udtryk for sin glæde over sin frihed, men vedrørende produktion i Grønland, og deres konkurrenceevne overfor importerede produkter, så må v også være dygtigere til at producere. Vi må gøre vores produktion bedre.

 

Vi må også huske, at vores produktion, næsten alene er baseret på levende ressourcer. NUKA A/S´s produkter, Sarpik i Kitsissuarsuit og produktionen fra AFA Josvassen. Vi har allerede været inde på Sisimiut Food og Oqaatsut Fish, der er således en hel del initiativer igang, og vi må også have dette for øje.

 

Vi må også være dygtigere til at udnytte sælkød bedre også i forbindelse med produktion. Sælkøddet bruges næsten alene som nyt, hvor der ikke r særlig stor interesse for køb af sælkød fra butikkernes kølediske  Royal Greenland havde i de foregående år en stor indhand­ling af sælkød, men det blev blot solgt 8 tons af disse produkter. Vi er ikke så dygtige til at fryse sælkød ned og videreforarbejde dem til for forbrugerne, hvis også varen også skal være mere attråværdig.

 

For såvidt angår forhøjelserne af el- og vandpriserne og særlig priser på industritakster, så kom Atassut ind på dette, og fra Otto Steenholdts side. Man er betænkelig ved at indføre en særlig industritakst. Man må huske på, at vi i forbindelse med vores efterårssamling, så blev der herfra oplyst, at en sådan særlig industritakst kostede årligt 80 mio. kr. Problemet er om vi bare skal give problemet videre til Nukissiorfiit eller om vi har råd til, at give 85 mio. kr. i skjult tilskud til fiskeriindustrien.

 

Afgørelsen er jeres, men Nukissiorfiit, vi må rationalisere Nukissiorfiits drifts, før vi går igang med særlige takster til fiskeriindustrien m.m. 

 

Jeg siger undskyld til Atassut ordfører, hvis jeg har sagt noget forkert, men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om man kan tro på Grønlands fremtid og samtidig tvivl på det. Tag f.eks. Inuit Ataqatigiits ordfører, og Daniel Skifte bemærkninger om, at han var 85 % enig heri.

 

Man må være påpasselige med strukturændringer, så var der flere ordførere der var inde på det, som også Otto Steenholdt også var inde på, og det er sådanne forhold, som Landsstyret også vil sikre, at det også bliver taget med i det fortsatte arbejde.

 

Inuit Ataqatigiits indlæg i forbindelse med Atassuts ordførers indlæg, hvor IA´s ordfører også fremkom med, at man sætter også kurs i hvilken retning man ønskede udviklingen, hvilket man ikke gjorde i Atassuts ordførerindlæg.

 

Atassut gav udtryk for, at de vil deltage aktivt, når de ser noget konkret på bordet. Hvis vores initiativer skal føres ud i livet, så skal Atassut selvfølgelig være med. Atassuts opgaver, som oppositionsparti er også primært, at følge med i, om vi lever op til vores forpligtigelser, og Atassuts ordfører selvom de er i opposition, så er det også deres opgave, at tage vare om, om vi går i den rigtige retning.

 

For såvidt angår stigningerne i driftsudgifterne som Atassuts formand var inde på, så er disse godkendt af Landstinget også under Atassuts tid, de er godkendt af Landstinget, men nu er vi kommet dertil, at der er sket en analyse, og vi er allerede gået igang med at rationalisere ved, at udmønte anbefalingerne.

 

Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke vedrørende sprogsituationen, at det er vigtigt, at alle børn kender lidt til hovedsproget i dette land. Det er ikke kun børnene vi skal satse på, det er også forældrene vi skal satse på, som Landsstyremedlemmet for Uddannelse sagde, så skal viljen også være hos børnene, forældrene kan også lære grønlandsk når børnene har lært grønlandsk.

 

Atassuts formand sagde også, at andre og også Tuusi ikke skulle bestemme, hvad Atassut skulle mene om f.eks. at hvis vi mener at den er for vandet, så har vi pligt til at påpege det, uanset hvad vi mener fra Landsstyret. Landsstyret har brug for en stærk opposition, som kan give klare meldinger og give deres klare bud på, hvad det er de forsvare, uanset om de sidder i opposition til Landsstyret.

 

Jeg ved ikke, hvorfor Daniel er glad for, at det er lang tid siden, at han har hørt, at der er kommet så mange bemærkninger om Atassuts ordførerindlæg. Når jeg har givet udtryk for min skuffelse over jeres indlæg, så skyldes det, det nævnte, og hvis Atassut er blevet forarget over det, så har det ikke været mit formål.

 

Til eksempel vil jeg lige nævne, at jeg finder det upassende, at de bruger talerstolen, for at forfølge enkeltpersoner. Hvorfor vil man ikke udtrykke det klart, og ikke feje det ind under gulvtæppet ? Folket har valgt os, for at lede os dette land, folket har givet os mulighed for, at tale fra denne talerstol. Der skal ikke fejes noget ind under gulvtæppet.

 

Hvad vi siger har stor betydning for, hvad folk tænker, og vi skal derfor ikke bruge denne talerstol og være varsom med, at bruge denne talerstol til bagtalelser m.m.

 

Der er flere i talerækken og jeg vil gerne anmode dem om, at gøre det kort, og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, først for 2. gang.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ikke langt det jeg skal sige, og det er vist nok ved, at være på tide, ikke at gøre det langt, og vi startede jo allerede kl. 10.00., og kl. er på vej mod 16.00 nu.

 

Men jeg ærgrer mig over, at ham jeg gerne ville sige noget til, nu er gået ud af salen, fordi de bemærkninger også er stilet til Atassuts formand. Fordi han fra talerstolen kom ind på her for lidt siden, og som Landsstyremedlemmet for Økonomi også lige har kommenteret, nemlig Landskassens udgifter er steget med 200 mio. kr., hvor Daniel Skifte også påpegede det.

 

Daniel Skifte er kommet med nogle bemærkninger om, at de er steget med 200 mio. kr. og sagde, at årsagen til det er en forøgelse af den centrale administration. Men vi må jo sige,. at jeg er meget skuffet over det, fordi Atassuts formand har været Landsstyremedlem for Økonomi, og først efter det sidste valg, er han så blevet leder af oppositionen, men han er også medlem af Udvalget til Revision af Landskassens Midler, og det undrer mig, når han siger, at administrationsomkostningerne er steget.

 

Og når vi er færdige med dette punkt, så skal vi drøfte Landskassens Regnskab for 1999, og når vi så undersøger det, det kan være, at Daniel Skifte har overset det, så er det meget klare tal, der fremkommer her, hvor man i 1999 i finansloven der har man afsat nogle midler, hvor man skal bruge 424 mio. kr. til administration, men i efter udgangen af 1999, så viste regnskabsresultaterne, som vi så skal behandle under næste punkt, det er så bragt ned med 10 mio. kr. , idet der er blevet brugt 414 mio. kr.

 

Og det er der min skuffelse ligger, fordi et forhenværende Landsstyremedlem for Økonomi, som nu sidder i Revisionsudvalget, han burde have undersøgt det tal, og siger overfor befolkningen, at der er blevet brugt 200 mio. kr. ved en forøgelse af administrationen, det er ikke tilfældet, vi har Landskassens regnskaber til rådighed, som Daniel Skifte, slev er medansvarlig for.

 

Og efter at have sagt det, og idet jeg ikke vil gøre det langt, så vil jeg blot sige tak på vegne af Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret har taget så godt imod vores bemærkninger, det vi lagde vægt på under vores fremlæggelse, nemlig at vi skal være solidariske, at vi skal være hjælpe hinanden i de omstruktureringer der skal ske her igennem 10-15 år, hvor de førnævnte ting, skal være de centrale ting, og Landsstyret understregede endnu engang, at det er det der skal ske.

 

Sagt med andre ord, at familier med de lavest indkomster og ikke mindst bygder og yderdi­strikter, der vil man ikke ramme disse grupper ved omstruktureringen, og det er det, som Landsstyret for alvor vil tage fat på, og det er ligesom blevet understreget her gennem de bemærkninger, der er kommet fra talerstolen. Og det er vi meget glade for på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Men vi sagde også, at der stadigvæk er nogle andre ting, vi skal have undersøgt, især indenfor fragtområdet, og det accepterer man også fra Landsstyrets side, idet man fortsætter med de forskellige afdækninger, hvorfor der ikke er grund til, at skulle gøre det længere, på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Men tusind tak for jeres bemærkninger, og det gælder ikke kun os, men det håber vi også på, at mange i vort land bliver mere trygge af det, og derfor vi jeg blot sige tusind tak.

 

Og så er det Per Rosing Petersen uden Siumuts ordfører.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har på vegne af Landsstyret fra Politisk-Økonomisk Redegørelse, og her vil jeg gerne sige tak til deres forelæggelse. Jeg skal ikke gøre det langt, men jeg skal blot kommentere de ting, som jeg synes er positive.

 

Jeg er glad for, at han er kommet med så klare meldinger om søfragtområdet, og det er også rigtigt, det som Johan Lund Olsen var inde på, at fordi den omstrukturering indenfor admini­strationen er jo blevet allerede gældende, og det kan vi jo allerede nu se i regnskaberne.

 

Og derudover så vil jeg også komme med følgende, som Josef Motzfeldt var inde på, så er det jo en gensidig inspiration, vi skal give hinanden her, men det jeg savnede lidt her er, idet det her gerne skal indgå i den fremtidige økonomiske politik.

 

Og vi ved jo, at man i september skal have en afstemning om, man skal indføre EURO´en i Danmark, og det vil være interessant at høre, hvad Landsstyret har mening om det, idet når man så snakker om planlægning for de næste 10-15 år, så har vi jo bemærket, at EURO´ens kurs er faldende i forhold til dollaren, hvor man så også siger, at såfremt dette fald fortsætter, så ECP, d.v.s. Den Europæiske Centralbank, betyde at der bliver flere arbejdsløse, og årsagen til, at jeg siger det er, hvor der står, at såfremt der ikke sættes en barriere for en sådan udvik­ling, så er der risiko for, at den positive økonomiske udvikling kan blive afløst af en inflation og stigende arbejdsløshed.

 

Og det siger jeg, fordi det kan være en af de ting, som man sætter til grund for det videre arbejde.

 

Som afslutning vil jeg i forbindelse med privatisering også i forhold til de forskellige aktieselskaber m.m., og en af de skridt kan være, at man danner en fond under Hjemmestyret, således at Hjemmestyret overgiver sine aktieandele til denne fond, således at vi fra Hjem­mestyret kan besættes fondens bestyrelse og give ansvaret til disse, fordi man i samfundet nogle gange savner, at vi her i Landstinget, kunne koncentrere os om de problemer, der findes i samfundet i stedet for, at bruge en masse ressourcer på, at diskuterede forskellige problemer, som aktieselskaberne har, så kunne man eventuelt bruge denne løsning.

 

Med disse korte bemærkninger siger jeg tak.

 

Og så er det Siverth K. Heilmann og derefter Augusta Salling, begge fra Atassut.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Ganske kort. På baggrund af, hvad jeg har hørt her fra talerstolen, så mener jeg, at den forrige taler synes at sige, at de er ufejlbarlige.

 

Vi ved, at når man har siddet i opposition, så må man erkende, at vi alle har vores fejltagelser.  Jeg synes, at nærværende økonomiske beretning og partiernes ordførere, så er alle tilfredse med nærværende beretning, hvor man atter og atter kommer tilbage til Atassuts ordførers indlæg, og påpeger flere ting der.

 

Men grunden til, at jeg går op til talerstolen er, for at give udtryk for, at jeg er helt enig med Siumuts ordfører Mikael Petersen, som også Godmand Rasmussen var enig i, at der indenfor fiskeriet, de store problem der er, og som har været gældende i flere år, ikke kun i de nord­grønlandske hellefiskedistrikter og indhandlings- og produktionsforholdene her.

 

Der er også problemer i Midtgrønland og Østgrønland, vi kender forholdene, som skyldes mangel på fisk, hvorfor jeg er enig i Siumuts ordførers efterlysning af vi i forståelse med hinanden her, må pålægge Landsstyret, at der også etableres en smidigere ordning for såvidt angår indhandlings- og produktionsforholdene.

 

Vi har jo set, at vores investeringer nogle gange betaler sig, skaber beskæftigelse, skaber indtægter til fiskerne og meget mere. Vi må være mere modig i denne retning.

Landsstyreformanden sagde også, at Atassut var sværere at danse med, ,men jeg mener, at jeg har været med længe, og jeg har været med til, at danse længe, og hvor i har været foregangs­mænd og fortaler for, privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, så er jeg ikke glad for Landsstyreformandens bemærkninger om, at vi er svære at danse med. Vi må sikre, at fiskernes forhold ikke bliver forringet.

 

De private i de forskellige kommuner i samarbejde med deres kommuner og med baggrund i opfordring fra Hjemmestyret, så er der initiativer igang, for at overtage værfterne. vi må håbe, at der ikke sker det samme som i PUISI A/S, hvor vi taber en hel del millioner på gulvet. Landsstyret må samarbejde her, således at de initiativer, der er igang bliver til gavn for samfundet.

 

F.eks. der hvor jeg kommer fra, for såvidt angår værftet i Maniitsoq, privatiseringen der, så har jeg sendt en forespørgsel allerede den 28. februar, et meget vigtigt brev, som desværre endnu ikke er blevet besvaret fra Landsstyret side. Vi har erfaret, at Landsstyreområdet siger, at de ikke har modtaget det, men jeg erfarer, at de nu har modtaget det, og hidtil har jeg ikke fået en besvarelse på mit brev.

 

Jeg vil gerne være med, og deltage aktivt i privatiseringsprocessen, således at privatiseringen også kan ske i samarbejde med hinanden Vi må også være glade for, at private også er klar til, at investere en del af deres kapital på samme måde, det skal vi altid være glade for.

 

Så er det Augusta Salling, også uden for Atassuts partiordfører.

 

Augusta Salling, Atassut.

Jeg vil ikke gentage, hvad der er blevet sagt tidligere fra Atassut, men vedrørende Lise Lennerts svar til Atassut, så vil jeg gerne kommenter dem - lidt.

 

Vi sagde fra Atassut, at lærernes arbejde i dag er så hårdt, at de heller ikke havde de bedste muligheder for, at lære grønlandsk.  Vi fra Atassut er vidende om, at lærermanglen nu er så stor, at de nugældende lærerkræfter i forbindelse med deres ..,  har de ikke tid til, at lære grønlandsk, fordi de kun har to timer om ugen, til dette, fordi de også sal have muligheder for, at kunne sætte sig ind i stoffet.

 

Vi ved, at de danske lærere også gerne vil lære grønlandsk, men de har ikke lært tilstrækkeligt endnu, og det er det vi efterlyser, og hvor vi siger, at også Atassut er interesseret i, at man opnår dette, således at interesserede danske lærere også kan lære grønlandsk, vi vil også have, at disse gives mulighed herfor.

 

Det kunne f.eks. ske under sommerferierne, hvor der bliver afholdt kurser i disse perioder. I dag er deres timetal så højt, at de indenfor disse timer ikke kan nå, at lære grønlandsk. Vi skal også tilføje, at Atassut støtter tankerne om Atuarfitsialak meget, det er vi allerede gået i gang med, og Atassut er med i forberedelserne, og vil deltage i der fortsatte arbejde.

 

Så er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører, da det er 3. gang, for en ganske kort bemærk­ning, Mikael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Med ganske kort bemærkning. Løsgænger Otto Steenholdt så forespurgte han, for det første sagde han, for såvidt angår Polar Seafoods resultater og Royal Greenlands resultater, for såvidt angår hellefiskindhandlingen.

 

Jeg mener her, at jeg må minde om, at for det første, for såvidt angår omkring Upernavik, så har Polar Seafood og Royal Greenland været i konkurrence med hinanden, og som også afstedkom gode priser, og hvis Otto Steenholdt ikke ved det, så samarbejde Polar Seafood og Royal Greenland nu under Upernavik Seafood, og dette har afstedkommet, at forholdene er blevet meget dårligere nu, for fiskernes vedkommende.

 

Men jeg mener, at vi på baggrund af forholdene i Nordgrønland selvfølgelig kan etablere en ordning, der er til glæde, for flere bygder og fiskere.

 

Otto Steenholdt forespurgte også, for såvidt mulighederne for eksport af kød fra Siumuts side. Vi ved, at der er en verdensopinion imod eksport af hvalkød. Jeg må erindre om, at der fornylig i forbindelse med vores debat om menneskerettighederne, så sagde vi fra Siumut, at vi må som et fastboende og oprindelig folk have mulighed for økonomisk udvikling udfra vores naturgivne ressourcer, hvad der også er en menneskeret.

 

Derfor vi mener, at får såvidt angår hvalkød, rensdyrkød m.m., at vi må udnytte disse bedre, og handle mere med dem.

 

Jeg siger tak til Godmand Rasmussens bemærkninger.

 

Mikael Petersens bemærkninger blev lidt for lange. Nu er det Kandidatforbundets Anthon Frederiksen også for 3. gang.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomi vil jeg gerne sige tak. For det første omkring handlen og produktion af grønlandske produkter og jeg håber selvfølgelig at vi senere vil høre noget om det.

 

Men jeg har også yderligere et spørgsmål, nemlig og her snakker vi om økonomien, så er forholdene i bygderne sådan, at vi berører private butikkers interesser, jeg har tidligere her sendt en forespørgsel til Landstinget, hvordan private handlende i butikkerne kan bruge KNI´s hovedlager bedre, som er blevet skriftligt besvaret fra Landsstyrets side. Men i de senere dage har jeg også erfaret, så er Landsstyrets svar ikke helt i overensstemmelse med sandheden, hvor forholdene har været sådan, at de private får en regning, når de opbevarer varer i KNI´s centrallager. Da det er i strid med Landsstyrets svar, så håber jeg, at Landsstyre­medlemmet kan gøre noget ved det.

 

For såvidt angår konkurrence m ed de private handlende i bygderne, og konkurrencen fra KNI-butikkerne, så er forholdene i dag blevet sådan, at KNI´s butikker, som før i tiden lukkede kl.16.00, nu holder længere åbent, således at konkurrencen, som måske kan kalde kvælningsforsøg på de private butikker, kan komme på tale. Jeg håber også at Landsstyret kan besvare dette.

 

Til Landsstyremedlemmet for Uddannelses besvarelse, så siger jeg også tak for bemærknin­gerne derfra, og jeg er glad for meldingen om, at Uddannelsesstøtteforvaltningen vil gøre mere ud af serviceringen af de studerende, når låneadministrationen er blevet flyttet.

 

Til Godmand Rasmussens bemærkninger har jeg ingen yderligere bemærkninger, men blot undskylde, at jeg har sagt det jeg sagde om kyllingerne, lidt for hårdt.

 

De sidste 3 talere er først Hans Enoksen uden for Siumuts ordfører.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Her ved den af Landsstyret fremlagte Politisk-Økonomisk Redegørelse for 2000 blev det nævnt, at Landskassen har store udgifter til tilskud til erhvervene, og det kan vi ikke sige noget imod.

 

Jeg synes, at det er underligt, at vores Ahvide køer@, nemlig Hjemmestyrets store virksomhe­der, de bliver altid behandlet særskilt. Nogen steder, så vil folk gerne selv. Lad os bare tag et eksempel, bygderne i Nordgrønland, hvor fiskerne gerne vil drive noget, dem holder man ligesom nede, fordi vores egne Ahvide køer@ dem prioriterer man først, nemlig de store selskaber.

 

Og derudover, lige så snart de så får problemer, så får de tilskud, hvor man så ikke ser på de andre, som har problemer. Det kan godt være at det er nogle stærke ord, jeg bruger, men de faktiske forhold bør nævnes, såfremt forholdene skal vende til det bedre.

 

I Nordgrønland er der rejer, hellefisk og krabber, som kan indhandles, selvom der er mange andre ressourcer, især når vi tænker på fisk; torsk, havkatte, skolæst, rødfisk, fjordtorsk kan desværre ikke indhandles. Selvom fiskerne har meget store anstrengelser for at bevare deres erhverv, så m de blot smide deres fangst af disse fiskearter. Er det en god udnyttelse af ressourcerne? Det er ikke tilfældet, det må vendes.

De hjemmestyreejede virksomheder, nemlig NUKA A/S og Royal Greenland, dem har små fiskerne, dem der fisker med joller, de har store problemer med disse virksomheder. Deres eneste indtægtsmulighed er brædtsalg, og jeg kan ikke forstå, at man prøver på, at nedsætte tilskuddene til erhvervene, når man ikke har rettet op på de nævnte forhold.

 

De er jo selv interesseret i, at de er selverhververe, i stedet for at få hjælp fra samfundet. Vi har jo allerede bevist at befolkningen selv kan, ved at der er flere bygdeindhandlingssteder, som drives nu, selv de to store virksomheder blot lukker deres virksomheder i bygderne.

 

Jeg må nok bruge en glose, som jeg nok ikke burde bruge, men det er et tegn på, at man ikke er dygtige nok, men det er tilfældet, men det problem vi har med bygderne, det må vi se, at få løst, især med vores begrænsede økonomiske muligheder. Bygderne er jo interesseret i, at kunne bære sig selv, og ikke blot vente på, at få hjælp fra det offentlige, de vil gerne forsørge sig selv.

 

Og m.h.t. Atuarfitsialak, det er jo godt nok, og det bør kunne opnås i fremtiden, men det er vigtigt, at man ikke blot tager udgangspunkt i barnet, ved det. Og der er i dag så mange muligheder for uddannelse, hvor det desværre er sådan, at elevtallet er meget lille, når man er færdig med uddannelsen. Det er ikke fordi de ikke kan klare deres uddannelse, men det er fordi der mangles undervisningsmaterialer.

 

Og selvom der er flere ting, som jeg vil komme ind på, så vil jeg p.g.a. tidsnød , blot nøjes med at sige, at Godmand Rasmussen er kritisabelt at politikerne rejser på 1. klasse med deres embedsmænd, når man kritisere, så må man også se på sig selv. Vi her i Nuuk bor på hotel, på befolkningens regning og hvis Godmand gerne vil kræve det, så vil jeg da gerne bede Godmand om, at flytte ud af hotellet, og bo hos leje hos venner.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Vi er ved, at komme væk fra vores punkt på dagsordenen. Vi skal til at færdiggøre punktet. Vi har brugt mere end 5 timer på, at drøfte ét punkt på dagsordenen, og vi har allerede fundet ud af, hvilke kurs vi skal gå.

 

Også er det Daniel Skifte, Atassuts ordfører, og så skal det være for en kort bemærkning, da det er 3. gang. Daniel Skifte.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Jeg skal ikke kommenter Tuusis bemærkninger yderligere, men blot ganske mildt sige, at en af de ting, som Atassut påpeger en masse udsmid, f.eks. stenbidere, Atassuts ordfører var også inde på hellefisk som blot bliver smidt ud.

 

Men årsagen til, at jeg er kommet på talerstolen er at Johan Lund Olsens siger, at jeg har udtrykt noget forkert. Men m.h.t. alle de mange ansøgninger til Finansudvalget viser, at  man

i 1998 var den på 3,7 mia kr. og i 1999 3,9 mia. kr, og forskellen på dem, er ca. 200 mio. kr., og derudover er der en budgetoverskridelse på 16 mio. kr. Da det ikke er regnskabet vi drøfter her, så vil jeg ikke gøre det mere indgående.

 

Og så er det Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand for 2. gang.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Det er korrekt hr. ærede formand, art vi nu har brugt 5 timer på dette punkt, men punktet er af vigtighed. Landsstyret har siden det blev etableret, arbejdet på, at skabe denne kurs, og vi vil jo også til efteråret komme tilbage til denne diskussion, og der vil jo også for alvor komme til syne med denne kursændring, vi har sat os.

 

Men det jeg vil komme ind på er de forhold der er med indhandlingsstederne oppe i Nord­grønland, og det er også korrekt, at vi før har diskuteret hellefiskeindhandlingen i Nordgrøn­land. vi prøver på, at finde en politisk løsning, og vi arbejder på at finde en helhedsløsning i samarbejde med fiskerne i Nordgrønland og Landsstyret har haft travl med denne opgave i samarbejde med fiskerne her i løbet af de sidste par måneder. Nemlig at vi prøver på, at finde en bedre løsning end den eksisterende, bl.a. et samarbejde med Uummannaq Seafood, og der samme gælder for de forbedringer, der er ved Ilulissat området, ligesom de løsningsforslag der må være med Qasigiannguit nye fiskefabrik.

 

Men vi ved, at der er en del fabrikker oppe i Nordgrønland, og dem har vi stillet til rådighed for Royal Greenland, og Royal Greenland samarbejder også med en del private. Man skal være sikker på, at Landsstyret har vilje til at løse de problemer der eksisterer der oppe, og hvert eneste år, går vi så i samarbejde med kommunerne og fiskerne, for at finde en løsning.

 

Jeg er glad for, at Atassut forstår mine uddannelse omkring, at de er en tung dansepartner, at det så er en opfordring til et større samarbejde. Det er korrekt, at vi skal finde nogle løsninger på korte og længere sigt, og hvad angår værfterne, det er også vigtigt for os, at der findes en løsning på Nuuk-værftet, og jeg er glad for, at man i Maniitsoq og andre steder har fundet en løsning i samarbejde med de private, og i Qaqortoq har vi også fundet en løsning, og det vil være dejligt, såfremt vi kan finde en løsning for Nuuk.

 

Og den næste sidste er Mads Peter Grønvold uden om Kandidatforbundets ordfører.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Årsagen til, at jeg er kommet op på talerstolen igen er de ting som vi har efterlyst fra Kandi­datforbundets side, som ikke er blevet besvaret, og der vil jeg lige citere, hvor vi bl.a. var inde på, Aat vi fra Kandidatforbundet skal indtrængende kræve, at man bringer orden i produk­tionsforholdene i hellefiskedistrikterne i Nordgrønland, som betegnes som meget ringe, ikke mindst forholdene omkring produktionen i bygderne, hvor disse har stor betydning for lokalbefolkningens økonomi@.

 

Vi er ikke i tvivl om, at et sådan tiltag også vil have en positiv virkning for Landets økonomi, og en af de ting, som vi også har efterlyst fra Kandidatforbundets side, er det problemer der er omkring lukningen af hellefiskeproduktionsstederne, og det betyder så, at man sætter en grænse for de økonomiske indtægter der måtte være, og jeg vil gerne have en besvarelse på disse spørgsmål, før man lukker af for debatten her.

 

Og det som Hans Enoksen var inde på, det kan jeg ikke acceptere, man skal ikke her fra tale om, hvor man skal bo, og når vi så rejser fra vores by, så bor vi ikke bedre, selvom vi bor på hotel og derfor må vi så også holde op med, at påpege sådanne nogen ting.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Til Mads-Peter Grønvold skal vi sige, at når man citerer, så skal man understrege, hvornår man begynder et citat, og hvornår man slutter et citat.

 

Og som den sidste, for de afsluttende bemærkninger, så er det Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Til ordførerne og de enkeltes spørgsmål, det er kun få ting, som jeg skal give svar på.

 

Først spurgte Per Rosing-Petersen, hvad man vil gøre, når Danmark har haft en folkeafstem­ning om EURO´en, og hvordan Grønland, så vil forholde sig. Vi har også behandlet det her i Landstinget, og man regner med, at såfremt danskerne går ind for Euroen, så skal de bruge 3 år på at forberede sig, men fordi Grønland er uden for EU, så vil fremgangsmåden være forskelligt. Der skal Landstinget tage stilling til dette.

 

Og når vi så siger, at vi vil følge Danmark med Euro´en, det eneste udgangspunkt må være, at det ville være hensigtsmæssigt m.h.p. økonomien, og derfor er det så korrekt med kurserne. Men det der er svært, at komme uden om, set fra Grønlands øjne er, fordi den største han­delspartner vi har er europæiske lande, som bruger Euroen, og det meste af Grønlands Eksport går til de Europæiske lande, og det danske bloktilskud, som vi får i kroner nu, og såfremt de så går over til EURO´en, så vil det betyde, at vi nu får tilskuddene i EURO.

 

Men vi skal finde den mest fornuftige løsning, uanset om det skal være kroner, yen eller dollar, og det er de ting, som Per Rosing Petersen nævnte, som selvfølgelig skal tages med i den videre betragtning, og det samme gælder, hvorvidt der skal etableres en fond.

 

Og Siverth og senere Hans Enoksen kom ind på de forskellige tilskud, selvom vi allerede har været inde på det 10 gange, hvor Hans Enoksen sagde, at vi ikke bør have så store tilskud, hvor Siverth sagde, at vi bør tage dem væk. Men når vi kan se noget, som man bør beskytte, såfremt man ser, at vi kan se det som samfundsnyttigt, at man giver støtte, så vil vi tilstadig­hed give støtte.

 

Men såfremt, at de tilskud blot er en skade for samfundet, så bør vi også være åbne overfor en omstrukturering. F.eks. de arbejdspladser vi købet af Royal Greenland i forbindelse med kapacitetstilpasningen, de har så betydet, at den arbejdsplads vi har købt, på årsbasis har kostet 200.000 kr., og vedkommende lønindtægt når ikke engang op på de 200.000 kr., og Landsstyret vil ikke blive ved med, at komme med indstillinger om sådanne urentable tilskud.

 

Men hvad angår bygdeproduktionsstederne, som bygdebefolkningen selv er interesseret i, og det har Inuit Ataqatigiit allerede stillet et forslag herom på et tidligere tidspunkt, og i midten af 1998, så stillede det daværende Landsstyremedlem Paaviaaraq Heilmann et forslag, som åbnede for, at man kunne få mulighed for, at overtage disse steder.

 

Og vi skal jo arbejde for, at tilpasse ud fra de muligheder der er. Og jeg kan være enig med Hans Enoksen i, at Royal Greenland´s  og NUKA´s drift skal tilpasses forekomsterne af de ressourcer man indhandler, men vi må sige, at det ikke ville være på sin plads, at såfremt de forskellige tilskud blot betyder laden stå til fra befolkningens side.

 

Men Atassuts ordfører var inde på de 200 mio. kr. er blevet brugt til driften af Hjemmestyrets centraladministration, men det pengene er blevet brugt til, det er de mange institutioner, der også findes rundt omkring på kysten; børneinstitutioner, alderdomshjem m.m.

 

Men til Anthon Frederiksen, så vil vi sige, at vi på stående fod ikke kan give svar på det, vi bliver nok nødt til, at indhente nogle oplysninger herom, og når vi så har indhentet oplysnin­gerne, så må vi sende dem videre til Kandidatforbundet.

 

Og m.h.t. Mads Peter Grønvold stillede et spørgsmål om, vi skal ikke prøve på, at køre som om, at verden er ved at gå under. Vi har en TAC på 18.000 tons hellefisk, og der bliver indhandlet 25.000 tons, selvom man tilstadighed gerne vil udbygge, men vi bør være forsigtige med det, fordi vi ønsker, at det bliver bevaret.

 

Men afslutningsvis vil jeg gerne sige tak for denne store debat her i dag, som har betydet, at der er blevet sagt en masse nye spændende ting, som vi har fået en masse ud af, og som også vil danne grundlaget for det der skal fremlægges som et finanslovsforslag, men når vi så tænker, så meget på penge, så må vi ikke glemme, det folkelige i os, men pengene har jo også indflydelse på vores levevilkår, ligesom pengene blot er et redskab som en hammer er det, for en snedker eller en tømmer.

 

Og debatten her er nemlig den, der skal vise os vejen for den bedste økonomiske drift, til gavn for hele samfundet, og når man så også tænker på det, som også Kandidatforbundet var inde på før, nemlig fra 1989 til 1990, selvom det så er faldet med 30 % og tiltrods herfor, så må vi sige, at det går godt nok med det grønlandske samfund, således at vi er ved at vende Grønlands økonomi på ret køl, og det er noget, vi allesammen kan være stolte af.

 

Og da den forrige taler Mads Peter Grønvold, direkte spurgte Simon Olsen, så får han så ordet nu, og den sidste er Godmand Rasmussen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.

Til Mads Peter Grønvolds stillede spørgsmål om, hvad der sker nu, for såvidt angår situatio­nen i hellefiskedistrikterne, så er forholdene sådanne i dag, at vi netop i disse dage i Uumman­naq kommune, at Uummannaq Seafood er gået i gang med drøftelse om, hvilke produktions­anlæg de kan overtage.

 

Og på det grundlag, så vil man kunne finde ud af, om der er grundlag for udbygning, og hvad det er der skal udbygges. Der har været store indhandlingsbegrænsninger i Uummannaq i dette forår, da fryserne også er ved, at være fyldt op, også for, at sprede produktionen, og det er de problemer, som vi har i Uummannaq omkring manglende frysekapacitet.

 

Som jeg også tidligere har udtrykt, så kommer vi mere og mere ind i detaljerne i Landsstyrets arbejde, og vi må også erkende, at manglen på arbejdskraft nogen gange er et stort problem, på de fleste kystfabrikker, også i bygderne.

 

I dag lige efter Bygdekonferencen holdt vi et møde med Upernavik Seafoods bestyrelse, for at udarbejde initiativer deromkring, og nu er det sådan, at der omkring 14. og 16. juni, vil blive afholdt et møde i Upernavik, hvor man drøfter forskellige initiativer for fremtiden, hvorfor jeg lige her vil sige og udtale, at vedrørende fiskeriflåden , så er der også behov for en tilpasning af kutterflåden, der er alt for stor fangstkapacitet i forhold til de tilgængelige ressourcer, fordi man ikke har styret kutterflådens mængde.

 

Alle landstingsmedlemmer er ansvarlig for dette, hvorfor vi alle, hvis vi skal udtrykke tingene klart, så er det altid bedst at kikke tilbage. Men såvidt muligt, så må vi arbejde henimod, en kapacitetstilpasning også indenfor hellefiskeflåden, også som Landsstyremedlemmet for Økonomi var inde på. Vi har en TAC på 18.500 tons, og vi må her i juni op  juli i forbindelse med den nye TAC bede om en vurdering af, om vi skal fastholde TAC´en eller om den skal forøges, således at vi også derigennem har et klart udgangspunkt i forbindelse med vores planlægning. Tak.

 

Godmand Rasmussen for en afsluttende bemærkning, det skal være ganske kort, og derefter er det Mads Peter Grønvold.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Da man har besvaret mig direkte vedrørende, at når vi arbejder som folkevalgte landstings­medlemmer, så skal vi alle behandles lige, det er vores ret.

 

Jeg nævnte mulighederne for at spare på flybilletterne...

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Jeg må desværre afbryde Godmand Rasmussen, da vi drøfter Politisk-Økonomisk Beretning. Jeg beklager overfor lytterne, at jeg må være lidt hård her til sidst.

 

Og for en afsluttende bemærkning, er det Mads Peter Grønvold, uden for partiordførerne for en ganske kort bemærkning.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Baggrunden for, at jeg turde tage ordet igen er, at jeg ikke er tilfreds med besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, men jeg er tilfreds med svaret fra Landsstyremedlemmet for Erhverv. Og til Landsstyremedlemmet for Økonomi vil jeg erindre om, at Kandidatforbun­det selvfølgelig lægger vægt på et bæredygtigt fiskeri, men forholdene er sådan, at der for de fiskere, som har fiskekuttere, bliver der indført så store restriktioner, at de ikke kan betale deres afdrag på deres fartøjer. Der må findes en løsning på dette problem.

 

Hellefiskekutterne, der er ingen kvoteringer, hvorfor de der har de bedste indhandlingsmulig­heder også er dem der tjener mest, mens de der har indhandlingsproblemer, får problemer med afbetaling på f.eks. deres ESU-lån, det er derfor vi har efterlyst en løsningen indenfor dette område.

 

Jeg er derfor glad for, at Landsstyremedlemmet for Erhverv har forstået problemet og taget initiativer. Jeg håber, at man vil finde en løsning på problemet.

 

For en ganske kort replik, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Det er rigtigt, som Mads Peter Grønvold sagde, at der ikke er kvoter inden for hellefiskefi­skeriet, men de faktiske forhold er, at vi skal være varsomme med, ikke at overfiske, fordi det må vi have for øje, og tilpasse vores ressourceudnyttelse til ressourcemængden, det må vi altid have for øje.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Således har vi afsluttet behandlingen af punkt 10; Politisk-Økonomisk Beretning 2000.