Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 56-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 56;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2: Hvilke planer har Landsstyret omkring autister, som har behov for pleje døgnet rundt ?

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Hvilke planer har Landsstyret omkring autister som har behov for pleje døgnet rundt ?

 

Vi ved, at der hvert år bevilges op til 80 mio. kr. til forsorgen af handicappede med ophold i Danmark. Dette er selvfølgelig på sin plads, men man kan selvfølgelig heller ikke regne med, at forholdene vil være sådan til evig tid.

 

Og m.h.t. nogle af autisterne og deres forældre som for nogens vedkommende har været nødt til midlertidigt at flytte til Nuuk, for ikke at forlade deres barn eller børn, skal jeg stille spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt der er overvejelser om, at oprette afdelinger i Nord­grønland og Sydgrønland beregnet til handicappede med det pågældende handicap ? Tak.

 

Og det er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse til spørgsmålet.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat forespørgsel om Landsstyrets planer omkring autister, som har behov for pleje døgnet rundt. Forslaget er af Landstingets formand­skab henvist til forespørgselsdebat.

 

Behandlingen af personer med autisme i Grønland tog sin begyndelse i oktober 1995 ved oprettelsen af Autistinstitutionen Majoriaq, beliggende i Nuuk. Majoriaq har plads til 4 børn og unge med diagnosen autisme. Indtil 1995 blev denne personkreds visiteret til de øvrige handicapinstitutioner og børn- og  ungeinstitutioner i Grønland eller til ophold på institutioner i Danmark.

 

Det betyder, at arbejdet specifikt med autisme er meget nyt i Grønland. Den korte tid, der er gået siden dette tilbud blev etableret til personer med autisme har givet nogle erfaringer som vil kunne bruges til planlægning af forbedrede tilbud til dem.

 

Landstinget har på Finanslov 1999 afsat midler til tiltag indenfor autistområdet. De afsatte midler er brugt til udvidelse af Autistinstitutionen Majoriaqs  arbejdsopgaver i form af konsulent- og kursusvirksomhed til kommuner, forældre og andre, der har tæt kontakt med de hjemmeboende personer med autisme. Målet er på længere sigt at give autisterne mulighed for at bo i deres hjemsted længst muligt.

 


Der kræves specielle tilbud til personer med autisme i forhold til andre handicaps. Eksempel­vis stilles der større krav om personalenormering, specialviden, stabilt personale og en meget fast tilrettelagt dagligdag. Dertil kommer krav om muligheder for specielle dagtilbud, det gælder daginstitution, skole og fritid.

 

I og med at arbejdet med autisme er ret nyt i Grønland, er den viden, der er nødvendig for de personalegrupper indenfor kommunerne, Skolevæsenet, Socialvæsenet og Sundhedsvæsenet endnu er ret begrænset.

 

Erfaringerne viser hidtil, at vi først og fremmest må arbejde for formidling af viden og erfaringer til forældre, familie og andre relevante instanser, således at fejlbehandling fra barnets første leveår så vidt muligt undgås. Derved kan man forebygge behov for visitation til Danmark.

 

Erfaringerne viser også, at langt de fleste forældre ønsker at beholde deres handicappede barn længst muligt i hjemmet. Derfor vil indsatsen i første omgang være konsulent- og kursusvirk­somhed til forældre, støttepersoner, daginstitution, skole og sundhedsvæsenet der hvor autisten bor. Det vil naturligvis være bedst, hvis alle personer, familier kan forblive i deres by, hvis de ønsker det.

 

Landsstyret vil fortsat arbejde på forbedring af mulighederne, således at det ikke skal være nødvendigt at flytte, hvis man ikke ønsker det. Med hensyn til oprettelse af afdelinger eller institutioner i Nord- og Sydregionen skal det oplyses, at der er mange faktorer der spiller ind før der kan etableres sådanne.

 

Et af de største problemer i forbindelse med de nuværende tilbud til vidtgående handicappede, er mangel på uddannede og stabile medarbejdere. Der er store problemer med at få besat pædagogstillingerne ved de etablerede døgninstitutioner og forstanderne ved handicapinstitu­tionerne kæmper hver dag en brav kamp for at få vagtskemaet og dermed dagligdagen til at hænge sammen. Kvalificeret og stabilt personale er en af de største hindringer for etablering og udvidel­se af tilbuddene til handicappede her i landet.

 

Tilbuddene til de handicappede skal have høj kvalitet. For visse handicapgruppers vedkom­mende mangler simpelt hen faglig kompetence til kvalificeret behandling, skønt der er normerede stillinger på institutionerne.

 

Uddannelse er en af de væsentligste opgaver i fremtiden, hvis kravene til kvalificeret behandling af vores handicappede medborgere skal honoreres, og således at vi kan beholde dem her i landet.


På længere sigt, vil den bedste model være oprettelse af et center for autisme, som kan rumme ophold af permanent karakter, observation, aflastning og træningsophold for autisten, støtteperson, forældre, uddannelsessted om arbejdet med autister samt rådgivnings- vejled­ningsfunktion til hele Grønland.

 

Landsstyret har taget initiativ til en langsigtet planlægning vedrørende fremtidens institutio­ner, således at der sikres gode fysiske rammer for de personer, som visiteres til institutionerne. Arbejdet omfatter både handicap-, ældre- og børn- og ungeområdet og er derfor meget omfattende.

 

Arbejdet indebærer strukturtiltag, forbedringer for beboere og personale, redegørelse for de økonomiske konsekvenser, forslag til fremtidig byrde- og opgavefordeling vedrørende anlæg og drift samt forslag til finansiering af institutionerne. Der afleveres en midtvejsrapport i slutningen af år 1999 og en endelig rapport i slutningen af år 2000.

 

Arbejdet skal følges op med lovinitiativer og finanslovsforslag.

 

Og forespørgeren for en kort bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi ved og der fremgår også af besvarelsen, at der er stor mangel på personale vedrørende disse autister, og i besvarelsen kommer man ind på det, og hvis det kan besvares her, vil jeg gerne spørge om man har igangsat videreuddannelse og hvornår det så i givet fald skal ske.