|
Dagsordenens punkt 55-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, onsdag den 26. maj 1999
Et af vores problemer i dette land er spiritusforbruget og vi ved, at der er mange forskellige foreninger, der mangler økonomiske midler til deres drift. Her tænkes ikke mindst på idrætsforeningerne.
Vi ved at idrætsforeningerne har brug for penge i forbindelse med deres rejseaktiviteter. Det er ikke sådan, at det kun er idrætsforeningerne, der afholder samvær med spiritusudskækning, tværtimod, der er nemlig mange foreninger som har spiritusudskænkning i forbindelse med indsamling af økonomiske midler, da nogle af foreningerne i nogle byer er begyndt, at benytte denne mulighed som et supplement i forbindelse med bestræbelserne på at skaffe økonomiske midler, med andre ord, fordi de ikke har andre muligheder.
Ikke mindst er bl.a. de såkaldte 3,6 absolut med til at skabe problemerne i denne forbindelse, og derfor må man stille Landsstyret om, hvor man i en tid, hvor der gøres en intensiv indsats for at bekæmpe spiritusproblemet om:
1) Skal offentlig udskænkning til alle fortsætte uden begrænsninger ?
2) Skal der også fortsat være mulighed for ubegrænset salg af 3,6-ere ?
3) Skal foreningerne, som bruger en masse kræfter for at skaffe økonomiske midler, fortsat betaler afgifter ?
4) Hvad er det, som Landsstyret foretrækker, et fortsat stigende alkoholmisbrug ? - Eller tænkes der kun på, at Landskassens indtægter skal sikres, således at mennesker og foreninger kommer i anden række ? Tak-
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Kirke og Miljø, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Kirke og Miljø.
Jeg skal først lige understrege, at Landsstyret ser med stor alvor på alkoholmisbruget og fortsat målrettet arbejder på bekæmpelse heraf.
Hr. Anthon Frederiksen anfører, at spiritusmisbruget fortsat er stigende. Opgørelser fra Grønlands Statistik omkring salg af alkohol viser, at der siden 1996 har været stagnation i nedgangen med en stigning på 0,5 liter i 1998.
Tilbage i 1987 lå forbruget på 22 liter ren alkohol pr. person over 15 år. I 1998 var forbruget 13,5 liter. Der har således samlet været en kraftig nedgang i forbruget, men det seneste stigning giver anledning til, at vi til stadighed må forholde os til vores omgang med og forbrug af alkohol.
Brug af rusmidler skal fortsat søges begrænset gennem oplysning, støtte til sundhedsfremmende lokale projekter og udvikling af behandlingsinstitutionerne. Landsstyret er bevidst om, at der, for at opnå vedvarende nedgang i brug og misbrug, fortsat skal ydes en indsats fra centralt hold, men også kommuner, arbejdspladser, foreninger, idrætsorganisationer og ikke mindst den enkelte borger er medansvarlige for at nå målet.
En lang række indsatser er gjort, som tilsammen har medvirket til nedgangen i forbruget:
- Inuuneq Nakuuneq puljen blev oprettet i 1992, som et led i de tiltag, der skal dæmpe alkoholmisbruget, og der vil jeg blot henvise til redegørelsen som er uddelt.
Omkring 3.6'ere skal disse ses som ét af tiltagene til en ændring i forbruget hen imod alkoholsvage drikke frem for hård spiritus. Vi ved alle, at der finder et vist misbrug sted, og dette misbrug skal bekæmpes. Landsstyret har ikke aktuelle planer om ændring i afgiftspolitikken omkring 3.6'ere.
Landsstyret er informeret om, at Grønlands Idrætsforbund har udarbejdet og vedtaget et politikkatalog. Af afsnittet om idrætsetik i dette katalog fremgår, at idrætten skal fremstå som et godt eksempel indenfor flere områder bl.a. vedrørende brug af spiritus, således at det
bliver brugt med omtanke.
Inden for det seneste år har flere af de store idrætsforbund aktivt og synligt vist vilje til at markere, at alkohol og sport ikke hænger sammen. Nævnes kan en plakat fra Grønlands Håndbold Forbund, Grønlands Boldunion=s medvirken ved Inuuneq Nakuuneq Cup for børn, afholdelse af temaaftner om rusmidler i forbindelse med Grønlandsmesterskaber.
Dette skal kombineres med, at idrætten og andre foreninger er nødsaget til at indsamle midler til forskellige aktiviteter. I den forbindelse er der lokalt skarp konkurrence. Hvis foreningerne fratages muligheden for at afholde fest med udskænkning af spiritus, kan det formodes, at antallet af deltagere i disse arrangementer vil falde.
Hjemmestyret yder alene tilskud til landsdækkende organisationer, og Hjemmestyret har ikke hjemmel til at regulere art eller antal tilladelser til udskænkning. I henhold til gældende regler er det kommunerne, der både giver alkoholtilladelser og bevilger tilskud til lokalforeningerne. Hvis alkoholudskænkning ved fester i foreninger udvikler sig til et problem kan kommunen stoppe sine tilladelser.
Landsstyret ønsker fortsat at fastholde den hidtil førte liberale politik på alkoholområdet. Forbruget i dag er for stort - set såvel fra et sundhedsmæssigt som fra et samfundsmæssigt synspunkt, men Landsstyret er ikke indstillet på et generelt forbud over for foreninger. Landsstyret finder ikke, at forbud og restriktioner er vejen frem. Vejen til forandring bør gå gennem åbenhed, oplysning og debat.
Landsstyret tilslutter sig dét slogan, som Alkohol- og Narkotikarådet anbefaler: Aalakoornata! - Drik med måde.
Og nu forespørgeren for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Såfremt sloganet kunne høres, så ville det være dejligt, men forholdene er jo helt anderledes. Jeg synes ikke, at vi kan lade som om det eksisterer, men vi bør revurdere dem. Her tænker man ikke på, at lukke helt af for spiritusudskækningen, men sålænge forholdene er sådan, så bør vi diskutere det nærmere, især når børn og helt unge personer har problemer med 3,6erne, så kan vi ikke lade som om, at problemet ikke eksisterer, hvorfor jeg til stadighed vil fortsætte med at forfølge sagen.