|
Dagsordenens punkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, onsdag den 19. maj 1999
I medfør forretningsordenens for grønlands landsting ' 30 stk. 3, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets efterårssamling om, at ensfragtafgiftsbelægningen på alle eksportvarer fra Grønland til Danmark og andre lande ophæves. Landsstyret skal ligeledes pålægges, at de fremlægger forslag herom til efterårssamlingen.
Og min begrundelse for forslaget er, at reglerne om ensfragtafgift findes i ' 6 i landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af gods til, fra og i Grønland.
Begrundelsen for dette forslag er, at det er som at bide sig selv i halen at afgiftsbelægge fragten på vort lands eksportprodukter, som jo er de produkter der skaber indtægter til landet. Indtægter som skaber arbejdspladser til folk som betaler skat til Landskassen af denne indkomst.
Endvidere vil et sådant tiltag betyde, at vore virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, og en større konkurrence dygtighed vil være med til at bane vejen for, at flere produkter som er produceret i Grønland kan sælges og dermed eksporteres til udlandet.
I Finansloven for 1999 regner man med, at ensfragtafgiften vil indbringe kr. 70,5 mio. til Landskassen. Som bekendt er ensfragtafgiften vedtaget, for at sikre ensprissystemet på fragtområdet til og fra bygder og yderdistrikter.
Da man nu imidlertid har adskilt de kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter i Royal Arctic Line, med oprettelsen af Royal Arctic Bygdeservice, er det muligt for os at se, hvor meget der rent faktisk bruges på opretholdelsen af ensprissystemet på fragtområdet.
Ifølge den servicekontrakt som er indgået imellem Hjemmestyret og Royal Arctic Bygdeservice, koster opretholdelsen af ensprissystemet på fragtområdet 36,5 mio. kr, der er i forbindelse med Landstingstillægsbevillingslov I ansøgt om 6,5 mio. kr. ekstra til dette område. Afgiften finansierer yderligere den selektive fragtstøtte ordning som årligt andrager omkring kr. 10 mio. kr.
Det vil sige, at opretholdelsen af alle de områder som tilgodeser ensprissystemet og andre støtte ordninger beløber sig til omkring kr. 53 mio.
Derfor har det for mig været nærliggende at fremkomme med dette forslag eftersom eksportandelen i mængde svarer til omkring 16 - 17 % af indtægten på ensfragtafgiften.
De omkring 16 - 17 % af indtægterne på ensfragtafgiften som vedrører eksportprodukter svarer derfor til et beløb under 15 mio. kr. som uden at forværre de eksisterende støtteordninger kan ophæves og dermed forbedre vilkårene for eksporterhvervet i Grønland, og samtidig animere til en større eksport.
Da konsekvenserne herfor er indlysende positive på dette område skal jeg derfor foreslå at Landstinget tilslutter sig dette forslag.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med et svar.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Landsstyret har behandlet forslaget fra Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen om ophævelse af ensfragtafgiften på alle eksportvarer fra Grønland til Danmark og andre landet og jeg skal der til udtale følgende:
Hjemlen til at pålægge ensfragtafgift på søtransport af godt, fremgår af landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af godt til, fra og i Grønland.
Baggrunden for indførelsen af ensfragtafgiften var at finansiere ensfragtsystemet til og fra bygder og yderdistrikter, d.v.s. uden for Royal Arctic Lines koncession. Afgiften har i dag som formål, at opnå indtægter til Landskassen og fungerer reelt som en afgift på transportstrømmene af godt til, fra og i Grønland.
Det er en generel opfattelse at afgiften ligger en dæmper på transportaktiviteten, ligesom den hæmmer det grønlandske erhvervslivs udvikling og forhindrer en reel konkurrence mellem grønlandske og udenlandske produkter.
Landstingsmedlemmets forslag har til hensigt, at fremme eksportindtjeningen finder Landsstyret godt og konstruktivt, idet det tilstræber en mere omkostningsægte pr isdannelse. Men det rummer imidlertid nogle politiske og økonomiske konsekvenser, som bør overvejes og analyseres ganske nøje.
Royal Arctic line har koncession på alt søtransport af godt til, fra og i Grønland, fragtprisen beregnet på baggrund af godsets volumen, og oven i dette beløb lægges ensprisafgiften på 18,13 %. Den samlede ensprisafgift på søtransport af gods udgjorde i 1998 over 75 mio. kr., heraf udgjorde ensprisafgiften på fragt ud af landet ca. 12 mio. kr., hvor fiskeriprodukter alene beløb sig til knap 10 mio. kr.
En analyse af en ophævelse af hele ensfragtafgiften, som bl.a. forventes påpeget i OECD-rapporten forekommer imidlertid mere relevant end specifikt fritage eksporten. Det kan endvidere oplyse, at de nuværende fragtrater på transport ud af landet er 1/3 af prisen for transport til Grønland. Derved er eksporterhvervene i forvejen fordelagtigt stillet.
Konsekvensen af en ophævelse vil imidlertidig indebærer et provenu tab for Landskassen som skal søges finansieret på anden måde.
Landsstyret vil derfor i den nærmeste fremtid analysere konsekvenserne af en ophævelse af ensfragtafgiften m.h.p. at få belyst alle forhold i denne sag grundigt. Når Landsstyret har undersøgt dette nøje vil Landsstyret orientere Landstinget om sine overvejelser om en ændring eller ophævelse af ensfragtafgiften. Tak.
Og vi går nu videre til partiernes ordførere.
Tommy Marø, Siumut.
Siumut har følgende bemærkninger til nærværende medlemsforslag fra Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johan, et forslag som vi fuldt ud støtter.
Vi vil fra Siumut udtrykke, at det er rigtigt, at vores afgiftsbelægning, at vores eksportprodukter ikke harmonerer med vores intentioner om større valutaindtjening. Det kan i Finansloven for 1999 ses, at Landskassens forventer at få 70,5 mio. kr. ind via ensfragtafgifter, heraf indkasseres 12 mio. kr. ved afgiftsbelægning af vores eksportvarer.
Det er Siumuts opfattelse, at vi ikke vil miste noget, selvom det på kort sigt vil koste os 12 mio. kr., men på sigt vil afskaffelsen af ensfragtafgiften betyde valutaindtjening og vil skabe øget interesse fra udenlandsk kapitals side til etablering af arbejdspladser her i landet.
Grønlands konkurrenceevne overfor udlandet er i forvejen af begrænset omfang. Det kan vi klart konstatere i dag, derfor skal vi opfordre alle medlemmer af Landstinget grundigt, at overveje det Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen har lagt frem for dagens lys.
Vi vil dog tage svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel til efterretning, da vi konstaterer, at der vil blive foretaget indgående konsekvensberegninger til senere brug.
Derfor skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om at fremkomme med tiltag, der kan medføre afskaffelse af ensfragtafgifter til Landstingets efterårssamling.
Augusta Salling, Atassut.
Efter en indgående drøftelse af forslaget om ophævelse af fragtafgifter på eksportvarer af Landstingsmedlem Jørgen Væver Johansen, skal vi fra Atassut fremsætte følgende bemærkninger.
Atassut vil samarbejde om, at der banes vej for, at de grønlandske produktionsanlæg får en reel konkurrence på eksportområdet, iværksættere af virksomheder med eksport for øje skal nemlig først sikre, at en eventuel virksomhed kan drives rentabel og såfremt udgifterne sættes ned gennem ophævelse af ensfragtafgiften og det ikke medfører forhøjelse af andre udgifter på produktionssiden, forbedres konkurrenceevnen på handelsområdet.
Atassut er dog klar over, at man ikke kan opnå fuld konkurrenceevne blot ved at man ophæver ensfragtafgiften, idet man i de fleste tilfælde først må hjemtage omfattende materialer til brug for produktion af eksportvarer, eksempelvis emballage og salt m.v. til produktion af fiskeprodukter til eksport.
Fragtpriserne fra Danmark til Grønland og vice versa er jo meget høje. Som et eksempel kan vi nævnte, ar det koster 24.075 kr. for at sende et stk fragtgods på 25 kubikmeter fra Danmark til Grønland, mens det koster under 10.000 kr., at sende nøjagtig samme fragtgods fra Danmark til New Zealand. Ligeledes vil fragtprisen på samme fragtmængde fra Grønland til Danmark være den samme som fragtprisen fra Danmark til New Zealand.
Såfremt vi ønsker at opnå forbedringer på konkurrenceevnen indenfor eksportområdet, må vi i tilknytning til det nøje undersøge priser og forskellige afgifter på import af materialer til brug for eksportproduktionen.
Vi skal derfor fra Atassut henstille, at Markedsudvalget og Skatteudvalget undersøger mulighederne for at indføre reelle fragtpriser uden afgifter, og at resultatet skal forelægges til beslutning til Landstingets efterårssamling. Tak.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
På grund af vores meget langstrakte kyst og lokaliteternes ret spredte beliggenhed har man i mange år haft en ordning omkring tilpasninger og ordninger baseret på solidaritet. Disse ordninger har været aldeles nødvendige med baggrund i ønsket om en mere jævn fordeling af priser og vilkår.
I de senere år, hvor vi snakker om mere økonomisk uafhængighed her i Grønland, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er ganske nødvendigt med en genvurdering af vores økonomistyring. Når Grønland vil stræbe efter at stå på egne ben kan man ikke gå uden om, at bygge selvforsyningen og eksporten.
I dette spørgsmål fremsætter Jørgen Wæver Johansen et forslag om ophævelse af ensfragtafgiften. Inuit Ataqatigiit forstår forslaget og støtter Landsstyrets svarnotat herom, idet det fremgår af svarnotatet, at såfremt der skal ske en ophævelse eller ændring kunne man ikke undgå at foretage undersøgelser af hvilke konsekvenser vil dette medføre, hvilke instanser vil blive berørt og hvordan skal vi takle en ordning for dem det går ud over.
I forslaget nævnte man ofte begrebet eksport og det er fristende at spørge, hvad så med fragten af hjemmemarkedsprodukterne intern i Grønland. Inuit Ataqatigiit har tidligere fremsat, at det er helt nødvendigt, at lade pengestrømmen forblive i grønland i stedet for at lade pengene strømme ud af landet. Gennem selvforsyning kan vi opnå, at pengestrømmen forbliver i Grønland.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit ønske, at det ikke kun undersøges om fragt udadtil, men mon ikke fragten i selve i landet i forbindelse med selvforsyningen også bør underkastes samme undersøgelse ?
Inuit Ataqatigiit vil ikke undlade, at nævne et meget ømt, men heller ikke uundgåelig forhold og det er importvarenes meget høje priser. Dette medfører altid, at livets opretholdelse og drift af handel og erhverv her i Grønland udsættes for meget store omkostninger.
Netop også på grund af dette går det meget langsomt med vores bestræbelser på at fremme erhvervslivet her i Grønland. Her kan vi blot tage et eksempel på mat anlægsprojekterne bliver meget dyre og det skyldes bl.a. den høje pris på fragt af byggematerialer og dette medfører igen, at der holdes bremseklodser for en eventuelt større byggeaktivitet.
De høje fragtpriser går også stort ud over handlende og private. Derfor er på tide, at genoverveje fragttarifferne og dermed er det også på tide, at efterlyse en lettere og billigere mulighed for handelsstrategier.
Inuit Ataqatigiit vil benytte lejligheden til at udtrykke vores ønske om, ligesom vi også sidste år havde fremsat forslag om, at tiden er inde til, at iværksætte en fyldestgørende undersøgelse, for at finde veje til større økonomisk uafhængighed i vores land.
På denne måde vil vi kunne opnår muligheder for et samlet fremadrettet syn på en videre udvikling, i stedet for, at vælge individuelle synspunkter, og finde helt klare punkter at gå efter.
Ligeledes vil vi benytte lejligheden til at anmode Landsstyret om at overveje situationen og vi vil varsle om, at vi vil komme tilbage til sagen når redegørelsen om økonomistyring bliver fremlagt i dette forårsmøde.
Til slut vil Inuit Ataqatigiit anmode, at få skånet bygder og yderdistrikter, når undersøgelserne om ændring af fragafgiftssystemet påbegyndes, idet disses vilkår i forvejen er ret stramme.
Med disse ord og med anbefaling om tæt opfølgning af Landstingets Handelsudvalg, vil Inuit Ataqatigiit støtte Landsstyrets ønske om undersøgelse af konsekvenser ved ophævelse af ensfragtafgiften. Her i også med henvisning til og anmodning om at medtage vores tidligere fremsættelser. Tak.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har i Kandidatforbundet med interesse drøftet forslaget fra Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen om afskaffelse af afgiften på eksportvarer fra ensfragtsystemet.
I Kandidatforbundet finder vi forslaget som værende meget positivt, da vi forestiller os, at den vil give produktionsanlæggene, herunder de private, en god og bedre mulighed for at kunne producere flere varer til eksport.
Bedre vilkår for de private og at man tilstadighed søger mulighed for disse er et af Kandidatforbundets erklærede mål. Såfremt ensfragtafgiftssystemet afskaffes bør Landstinget og Landsstyret søge at få sikret en forøget produktion i de samfundsejede produktionsvirksomheder til eksport end det er tilfældet i dag.
Vi er af den mening, at vi derved kan opnå en bedre udnyttelse af de her i landet eksisterende ressourcer, da man som eksempel kan tage den store virksomhed Royal Greenland gennem Landstinget kan afkræves, at den søger at få forbedret forholdene for fiskerne og arbejderne.
Endvidere kan man også politisk kræve af samme, at den i højere grad prøver at opnå at få færdigarbejdet produkter til eksport, da man derved kan opnå flere skatteindtægter ved øget beskæftigelse, hvilket vil være en fordel for kommunerne og Landskassen. Derfor er vi i Kandidatforbundet helt enige i det han siger, at Landsstyret bør komme med et oplæg til Landstingets efterårssamling.
Og forslagsstilleren har bedt om at få ordet igen.
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Først vil jeg gerne sige tak til alle partierne og Kandidatforbundets ordførere, for deres støtte til mit forslag, også tak til Landsstyret fordi i vurderer punktet som værdigt til at arbejde videre med.
Siumuts ordfører har fuldstændig ret i når han siger, at man ikke regner med at landet vil tabe penge på at ophæve afgifterne, det er også meget korrekt, og en bedre konkurrence inden for eksporten vil resultere i, at vores eksportprodukter øges og det vil også kunne betyde skabelse af flere arbejdspladser i Grønland. Vi ved jo allesammen, at jo flere arbejdspladserne man får, jo flere indtægter er der til Landskassen og derved også en større omsætning i Grønland.
Og jeg bemærker at Siumut indstiller overfor Landsstyret om at fremkomme med tiltag, der kan medføre afskaffelsen af afgifterne til Landstingets efterårssamling og det samme siger Kandidatforbundet.
Landsstyret siger i deres svar, at man er ved at vurdere, hvilke konsekvenser en ophævelse af afgifterne vil indebære for Grønland og det er også spændende at se, hvilke resultater man så får afdækket i forbindelse hermed, og at man så har en hensigt der siger, at man ophæver afgiftsbelægningen vil være et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter flertallet, at man fremlægger et forslag vedrørende dette punkt til efteråret.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Der er enighed i salen og Landsstyret siger i deres svar, at det ikke kun er varer ud af Grønland man skal se på, men i det hele taget hele fragtsystemet, man skal se på. Ensprisfragtafgiften der har jeg allerede nævnt, at den har grundlag i en landstingsforordning fra 1992. Den i 1993, 1994, 1995 og 1996, der tilfaldt pengene direkte til Royal Arctic Line, men Landstinget har ændret det således, at de fra 1997 tilfaldt Landskassen, således kom de så direkte ind i Landskassen og det er mange penge.
Og de har så været brugt ikke kun alene til fragtsystemet i Grønland og søtransport, men det blev så inddraget til hele den pulje der bliver brugt til tilskud til forskellige steder i Grønland og det har været ændret, det startede oprindelig med 20 % og 22 % og 16 % nu og fra 1999, så har den været på 18,13 %.
Det er korrekt at ensfragtafgiften ikke er hensigtsmæssig, men Landsstyret vil så også se på alle de konsekvenser der er på samfundet som helhed, vores eksportvarer som har en mindre værdi på 600 mio. kr. i forhold til vores import og det er ikke alene for at gøre importen mindre, men det er i det hele taget, det hele som helhed vi skal vurdere, og f.eks. byggematerialer, det har jo også en effekt på selve byggematerialer, men under vores generelle drøftelse om økonomien, der har vi også vurderet det højt, at man m.h.t. byggeriet, der er der store grænser i vor høj udstrækning man kan konkurrere, når byggepriserne andrager op til 20.000 pr. kvadratmeter, der siger man så også at der er for lidt konkurrence i Grønland.
Og den OECD rapport, der bliver offentliggjort o morgen, der vil den også påpege, at den for lille konkurrence, der er således, at priserne ryger for højt op, det er en del af de ting, som rapporten vil påpege.
Hvad angår transportpriser til fjerne egne, det er selvfølgelig også nogle ting vi bemærker, når vi i det hele taget vurderer transportsystemet, men det man skal huske på, at den manglende konkurrence på transportudgifter af varer til, fra og i Grønland, det er også noget vi også vurder som helhed.
Vi må også huske på, at der stilles nogle helt specielle krav til de skibe, der sejler i deres grønlandske farvande. Royal Arctic Line har indtil videre monopol på, at sejle til >Grønland, men det er sådanne ting, vi skal vurdere i vores afdækningsarbejde, men de høje priser internt i Grønland, der skal det også ses i relation til, at vi ikke er selvforsynende her i Grønland.
Men en af de ting som OECD-rapporten også vil komme ind på, når OECD foretager sådanne undersøgelser ligger de som regel vægt på, at et land kan være selvbærende, men vi må få afdækket de forskellige problemstillinger løbende og fortsætte afdækningsarbejde, men man tænker mest på Polar Seafood og Royal Greenland, idet de betaler ca. 10 mio. kr. mere, det er Landsstyrets opfattelse at man ikke vil ødelægge deres økonomi ved denne form for afgift, men vi må finde en løsning på problematikken som helhed, ud fra nogle politiske vurderinger.
Og Landsstyret er ikke sikker på, at man vil kunne nå en lovændring til efteråret og også fordi det tab på indtægt til Landskassen, det også vil skabe, det er også noget, der skal tages med i den samlede vurdering, hvorfor vi til efteråret vil redegøre for, hvilke undersøgelsesresultater vi er nået frem til, hvorefter Landstinget så også vil kunne deltage i den samlede vurdering til den kommende lovgivning. Tak.
Og så har Mads Peter Grønvold, ordfører for Kandidatforbundet bedt om ordet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi vil blot minde om afskaffelsen af ensprissystemet, at Kandidatforbundet ønsker at bygder og yderdistrikter ikke rammes. Grunden til at vi støtter forslaget er at Polar Seafoods og Royal Greenland, at deres produktion af færdigvarer ikke bliver berørt.
Vi ved hvor meget eksport der foregår med produkter der skal videre forædles og vi håber at man kan nedbringe dette ved afskaffelse af ensfragtsystemet og derved kompensere for det indtægtstab fra ensfragtprissystemet.
Og Augusta Salling, Atassuts ordfører har bedt om ordet igen.
Augusta Salling, Atassut.
M.h.t. fragtpriserne, der tog vi hvor højt priserne er, og der var vi også inde på de særlige grønlandske forhold, men i selve vurderingen skal man også medtage Grønlands konkurrenceevne inden for eksporten.
Forslagsstilleren nævnte dem der støttede hans forslag og nævnte ikke Atassut, men vi vil gerne lige understrege, at vi også støtter forslaget, men vores henvisning til udvalgsbehandling harm en årsag i, at vi ønsker en afdækning af problematikken som helhed og interessen for fjernelse for afgifterne har også sin årsag i, at vi vil skabe bedre muligheder for virksomheder, at starte op.
Men det er også meget vigtigt, at flere arbejdspladser bør vi have, vel at mærke arbejdspladser, der laver noget andet end det vi er vant til heroppe, og hvis denne mulighed kan skabes vil Atassut være glad for det. Tak.
Så har Inuit Ataqatigiit ordfører også bedt om at få ordet igen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard., Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fra Inuit Ataqatigiit er vi også glade for, at man har taget dette forslag op, og vi er heller ikke imod det, og vi støtter også forslaget, men vores generelle ønsker har blot sin begrundelse i, at man vurderer hele fragtsystemet som helhed, idet det er af stor vigtighed for hele grønland som sådan.
Men hvad angår eksportdelen, der er det også vigtigt at man foretager denne undersøgelse og det Kandidatforbundet var inde på, og som Landsstyret også nævnte i sin forelæggelse, der er der et beløb på 10 mio. kr. der primært kommer fra fiskerierhvervet, og der blev nævnt, at vi på den anden side også vil sætte et spørgsmålstegn ved, at såfremt man fjerner fragtafgiften, så vil vi også på den anden side også kunne forestille, om man ikke ville komme til at eksportere i højere grad mere halvfabrikata og tænker man, det er bare et spørgsmål, som man også bør have med i sin vurdering, således at det ikke får sine negative konsekvenser.
Men selvfølgelig er udviklingen inden for handel, der er det også nødvendigt, at man undersøger nøje samtlige forhold og får dem afdækket.
M.h.t handlen internt i grønland og en af de ting vi lægger stor vægt på her, er at varerne generelt er meget dyrere i Grønland og tænker man alene på de små systuer, er deres konkurrenceevne meget svag overfor importvarerne.
Og Inuit Ataqatigiit vil også lige gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt inden for handelslivet, så må de produkter som vi selv skaber, bane vejen for, at vi reelt kan handle med disse vare, vi selv producere, således at omsætningen i grønland øges og når de grønlandske producerede varer i starten bliver købt i Grønland, så vil deres konkurrenceevne også blive højere også således at man i højere grad kan eksportere dem.
Og derfor understreger vi disse ting fra Inuit Ataqatigiits side og skal også i den forbindelse nævne, at i takt med udviklingen i handlen heroppe i Grønland, der kan man heller ikke komme uden om, at man også samarbejde med kommunerne, i dag er det som regel, at alting bliver bestemt ovenfra også fordi man også økonomisk sætter sin lid til, at blive hjulpet, fra det offentliges side, og der kan jeg også nævne, at vi under vores fælles kommunale møde i Disco-regionen, der har vi også været inde på, at vi ikke bare skal stå og vente og selv prøve på at komme med nogle initiativer. Men jeg nævner det blot som et eksempler, fordi vi mener, at det er nødvendigt at man får afdækket samtlige kroge i den undersøgelse.
Og ud over ordførerrækken, så har Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet bedt om at få ordet. a
Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det ser ud som om at Inuit Ataqatigiits ordfører har misforstået os, hvorfor jeg lige vil understrege, at vi i vores bemærkninger kom ind på, at man ved afskaffelse af ensprissystemet, at man skal sikre f.eks. Royal Greenland, de får et provenu på 10 mio. kr. og man skal så politisk sikre, at disse pengene kommer fiskerne til gode.
Og m.h.t. et større samarbejde mellem fiskerne og den store virksomhed, at man politisk sikrer det, og her tænker vi også på, at de produkter vi har, ikke er færdigvarerprodukter, der eksporteres, og at man så producerer mere af færdigvarerne, Således kan man undgå det som Maliinannguaq var inde på at eksporten af ikke-færdigvarerprodukter forøges. Det vil jeg gerne understrege.
Vi husker på, at der vistnok i begyndelsen af 70'erne, der, var der et skib Matineese der sank i Maniitsoqs havn, den gang steg fragtpriserne betydeligt, og det vi kan huske i den tid, der var der stor utilfredshed, hvor man satte spørgsmålstegn ved, om det skib KGH havde chartret skal betales af det grønlandske samfund. Og så vidt jeg husker, har man siden den forhøjelse ikke sket prisreduktion siden dengang. Og m.h.t. byggematerialer der importeres fra Danmark og andre lander, der må de have haft en stor indflydelse.
Inuit Ataqatigiit har dels ret i, at priserne i byggesektoren er blevet påvirket, derfor skal der være mulighed for at kunne vende tilbage til disse ting,. Vi gør hvad vi kan få at nedbringe kvadratmeterpriserne, men det der er sket i begyndelsen af 80'erne var det jo også netop, det der har været med det, at priserne inden for byggeområdet steg så kraftigt og det er sådanne ting, der også bør tages med i overvejelserne.
Og bedre udnyttelse af landets ressourcer er også en af de ting, der skal tages med, man kan tænke på, nedsættelse af ensfragtsystemet også kan være med til at bygge priserne nedsættes.
Og i dag er det sådan, at kølevarer i høj grad har erstattet grønlandske produkter, og ved at man nedsætter ensfragtsystemet, så kan man måske også billiggøre hjemmemarkedsprodukterne.
Og Jørgen Wæver Johansen, forslagsstilleren har bedt om ordet igen.
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Vi må selvfølge hilse Landsstyrets bestræbelser på, at få ensfragtafgiften afskaffet velkommen, mit forslag er blot et skridt i den rigtige retning, og der er jo stor værdi i de anbefalinger som OECD-rapporten har, men de mål vi skal satse på, er nogle vi selv skal tage beslutning om her i Landstingssalen.
Maliinannguaq fra Inuit Ataqatigiit er bange for at såfremt ensfragtafgiftsbelægningen afskaffes, så er hun bange for, at flere ikke færdige produkter eksporteres. Efter min mening vil der ske det stik modsatte. Vores produkter her vil blive mere konkurrencedygtige og det er det forslaget vedrører, og såfremt de skal være mere konkurrencedygtige vil det være en fordel, hvis man afskaffer ensfragtafgiften, og sker det, så kan vi også eksportere i større mængder.
Det er rigtigt, hvad Augusta Salling understregede for jeg glemte nemlig, at medtage at de også støttede mit forslag, og nu er det sådan, at Siumut , Kandidatforbundet og Atassut støtter, at Landsstyret skal pålægges at fremsætte forslag, der skal tages stilling til i Landstingets efterårssamling, og jeg har ikke noget imod, at det bliver behandlet i udvalget.
Jeg vil endnu engang understrege, at mit forslag er et af de første skridt i den rigtige retning.
Og nu har landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur også bedt om ordet.
Steffen-Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Flere har været inde på byggematerialer, som Maliinannguaq Marcussen Mølgaard og Anthon Frederiksen og der til skal jeg sige, at byggepriserne i dag er meget høje og der er mange årsager til det, og en af de største årsager er, at den meget begrænsede konkurrenceevne overfor de entreprenører der findes heroppe.
Og byggeomkostninger, der er det så ca. 55 % lønninger til medarbejderne og til byggematerialer er det 40 % og der er det kun 5 % og måske mindre til fragtomkostninger.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med afsluttende bemærkninger.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Man siger ned til dem, der snakker alt for meget, så jeg gør det ganske kort. Den målsætning som Landsstyret har sat sig, vil jeg endnu engang komme med, det er at man fjerner afgifterne som helhed og får afdækket de skjulte tilskud, der også bliver givet.
Og forslagsstilleren har også været inde på, og det er så vidt jeg husker ' 6 i den forordning som er lovgrundlaget for fragtpriserne og Landsstyret mål er, at man ikke vedtager lappeløsninger, men tager hele problemstillinger op, og kommer med det og importvarerne får støtte på ca. 60 mio. kr. om det ikke er nemmere, således at man også baner vejen for de mindre virksomheder, der efterhånden bliver igangsat.
M.h.t. at man finder en løsning på de 10 mio. kr., men ser hellere en helhedsløsning, på hele fragtsystemet, fordi vi også skal sikre, at fragtafgiften og fjernelsen af det, der må vi vurdere om leveomkostningerne i det hele taget bliver mindre, det kan jo godt være, at såfremt vi ikke tager nogle politiske tiltag, så kan det godt være fjernelse af afgiften ikke vil nedbringe priserne. Det er sådanne ting vi igennem lovgivningen også skal tage forbehold for.
Og fjernelsen eller nedsættelsen af fragtpriserne, så vil man også kunne opnå lavere priser, men en generel fjernelse af afgifterne, vil det også ....., i dag er det jo sådan, at vi giver op til 800 mio. kr. til erhvervsfremmende formål, og det er også noget, der skal tages med i den samlede vurdering og henimod slutningen af forrige valgperiode under sidste Landstingssamling, drøftede man blandt andet, om man eventuelt kunne sætte en afgift på fiskeeksporten, men finder man en løsning på det område, så harmonere det også med, at man har sagt, at man ikke skal ramme bygder og yderdistrikter, i denne sammenhæng, og såfremt vi skal gøre eksporten konkurrencedygtig i forhold til importen, så må vi finde en helhedsløsning og det er det Landsstyret har sat sig som mål.
Men hvad staten har gjort dengang Matinesse gik ned, det er jo nogle forhold vi ikke ser kommer igen, men jeg er glad for, at man generel er enig i den besvarelse Landsstyret har stillet til forslagsstilleren og forslaget kan så behandles i et relevant udvalg, det kan være udvalget for Handel eller Skatteudvalget, men det vil ikke være underligt, hvis Tingets medlemmer gerne vil følge med i sagens udvikling igennem de relevante udvalg.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Vi er nu færdige med dette punkt på dagsordenen, men inden jeg afslutter det helt, så vil jeg lige gøre opmærksom på, som Landsstyremedlemmet for Økonomi også kom ind på det, der behøver udvalgene ikke bare, at få stillet arbejdsopgaver, men de kan bruge udvalgene til selv at opsøge de forskellige arbejdsopgaver, de måtte have, således at de også kan følge med i de forskellige sagsgange der er. Og her er det så Skatteudvalget og Udvalget for Handel, der også kan opsøge de forskellige materialer der er vedrørende sagen, og det er i henhold til ' 9 i vores forretningsorden.