Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 24-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4.  mødedag - mandag den 17. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 24

Beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens ' 30 om, at pålægge Lands­styret på Landstingets efterårssamling 1999, at fremsætte et forslag om, at grænsen for tildeling af børnetilskud på 280.001 kr. fjernes, og at der i stedet indføres et minimumsbeløb, så alle børn modtager børnetilskud.

 

Vittus Mikaelsen, Siumut.

 

Jeg har fremsat forslag om ændring af Landstingstingsforordning nr. 11 af 31.10.1996 som trådte i kraft januar 1997, hvor jeg medfør af forretningsordenens ' 30, stk. 3 skal fremsætte følgende beslutningsforslag: at Landsstyret pålægges på Landstingets efterårssamling 1999 at fremsætte forslag om, at grænsen for tildelingen af børnetilskud på 280.001 kr. fjernes, og at der i stedet indføres et minimumsbeløb, så alle børn modtager børnetilskud.

 

Begrundelsen for forslaget er, at forskelsbehandling af børn ikke kan accepteres. I forbindelse med udbetaling af børnetilskud føler de børn, der ikke har fået tildelt børnetilskud, at de bliver ramt, de føles sig forskelsbehandlet.

 

Mange forældre forklarer deres børn, hvorfor de ikke får tildelt børnetilskud, men for et barn, der i frikvarteret får at høre, at de andre børn enten i morgen eller i dag får børnetilskud er det uforståeligt, hvorfor de ikke selv får, også selv om forældrene har forklaret grunden herfor. Det resulterer sågar i at børn ikke har lyst til at gå i skole.

 

I mit forslag har jeg tænkt på, at der er alt for mange børn der ikke får børnetilskud, Vi voksne kan forskelbehandles, men afskaf forskelsbehandlingen af børn, børn der ikke kan tænke så dybt. Tak.

 

Og først er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der fremlægger svaret til forslagsstilleren.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.


Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen har stillet forslag om, at grænsen for tildeling af børnetilskud på 280.001 kr. fjernes, således at alle børn i Grønland kan få tildelt børnetilskud. Der foreslås indført et mindstebeløb.

 

Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til et beslutningsforslag i henhold til Landstingets Forretningsordenen ' 30.

 

Pr. 1. januar 1997 trådte en ny Landstingsforordning om børnetilskud i kraft. Børnetilskuddet udbetales til børn under 18 år og bliver udregnet gradueret på baggrund af den skattepligtige indkomst hos den eller de forældre, barnet bor hos. Forældre kan være ægtefæller, samlevere eller plejeforældre til privat anbragte børn.

 

Børnetilskuddet ydes til barnets forsørgelse og udbetales normalt kvartalsvis til den, der varetager forsørgelsen af barnet. Børnetilskuddet udbetales som udgangspunkt til forældrene, men kan udbetales til plejeforældre, der har gyldig plejetilladelse. Børnetilskuddet kan i visse tilfælde endvidere udbetales delvist til børn, der er fyldt 15 år. Det er en ordning, som især tilgodeser børnefamilier, der har lave og mellemstore indkomster.

 

Socialreformkommissionen har i sin betænkning fra 1997 bemærket, at regelsættet på området er nyt og at erfaringerne og konsekvenserne af den nye lovgivning derfor endnu ikke er målbare.

 

Der er flere støtteordninger til børnefamilier, foruden børnetilskudsordningen. Således er der for børnefamilier med børn under 18 år en boligbørnetilskudsordning hvor tilskuddet ikke er indtægtsafhængigt. Tilskuddet ydes automatisk til familier i offentlige udlejningsboliger med 10 % nedsættelse af husleje pr. barn under 18 år til og med det 6. barn. Der ydes endvidere boligbørnetilskud til ejere af boligstøttehuse, og ikke til ejerboliger, andelsboliger og selvbyggerhuse.

 

Der er endvidere mulighed for at søge om boligsikring, som ydes afhængig af nettoreguleret indkomst til lejere i offentlige og private udlejningsejendomme samt ejere af BSU-huse. Den nettoregulerede indkomst fastsættes på baggrund af den samlede husstands skattepligtige indkomst, hvor man fratrækker et beløb på 4.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18. år. Boligsikringen ydes, når den nettoregulerede indkomst ikke er over 128.000 kr.

 

Ovennævnte sikringsydelser skal ses som udtryk for, at Landstinget igennem de forskellige støtteordninger til børnefamilierne sikrer,  at de har så gode vilkår som muligt. Det skal nævnes, at man på børn og unge området drøfter en bedre privatøkonomi for børnefamilier med mellemindkomster.

 


Det har vist sig, at for børnefamilier med mellemindkomster kan der være meget store udgifter til daginstitutionsbetalinger, som ikke modsvares af de forskellige støtteordninger til børnefamilierne.

 

Det har i årenes løb været påpeget adskillige gange, at der er et uhensigtsmæssige samspil mellem flere sikringsydelser. Overordnet anbefalede Kommunalreformkommissionen forbedring, forenkling og modernisering af de gældende regler.

 

Mange af samspilsproblemerne mellem de sociale sikringsydelser opstår, fordi der anlægges vidt forskellige og vanskeligt administrerbare kriterier for tildeling af de enkelte ydelser. Nogle ydelser tildeles som følge af boligtype eller boligstørrelse, nogle ydelser tildeles på grundlag af et kriterium om husstandsindkomst, nogle på grundlag af et kriterium om civilstand, nogle på grundlag af om der er børn eller ej, og atter nogle tildeles indkomstafhæn­gigt. Undertiden skal flere kriterier være opfyldt på een gang, selv om de modarbejder hinanden eller ikke kan opfyldes. Endvidere sker der tildeling af ydelser til en målgruppe, der ikke har behov for ydelsen.

 

Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på samspilsproblemer mellem de eksisterende sociale sikringsydelser, herunder børnetilskud. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til de fremtidige sociale sikringsydelser under arbejdsløshed, sygdom, revali­dering, aktivering mv., idet der tages hensyn til børnefamilierne samt lavindkomstfamilierne. Arbejdsgruppen skal endvidere fremstille scenarier for målgrupperne for de sociale sikringsy­delser, opgave- og byrdefordelingen samt finansieringen af sikringsydelserne. To af målsæt­ningerne for arbejdet er, at der ydes støtte til lavindkomst- og mellemindkomstfamilier og at ydelserne til børnefamilierne sikrer en tilstrækkelig forsørgelse af børnene. Arbejdsgruppen forventes at fremkomme med en rapport til Landsstyret senest foråret 2000.

 

Det er ønskeligt og nødvendigt at der sker en generel reformering af sikringsområdet. Endvidere er det vigtigt, at reformering af de sociale sikringsydelser ses i sammenhæng med en kommende huslejereform. De politiske initiativer vil udmønte sig i lovgivningsinitiativer og i finanslovforslag. Landsstyret afventer derfor med interesse, at arbejdsgruppen aflægger rapport om hvordan sikringsydelserne kan omlægges. Tak.

 

Og vi går over til partiernes ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.


Det er vedrørende beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens ' 30, om at pålægges Landsstyret på Landstingets efterårssamling 1999 at fremsætte forslag om, at grænsen for tildelingen af børnetilskud på 280.001 kr. fjernes, og at der i stedet indføres et minimumsbe­løb, så alle børn modtager børnetilskud.

 

Vi har i Siumut god forståelse for nærværende forslag fra Landstingsmedlem Vittus Mikael­sen, sagen er ikke nu, idet lignende forslag er fremsat at flere landstingspolitikere tidligere. Netop forskelsbehandling af børn af forskellige sociale lag er løbende genstand for drøftelser blandt forældre, skolebestyrelser og Socialreformkommissionen, der i sin tid fremkom med en række løsningsforslag.

 

Børnetilskud bør gives til børn og altså uafhængigt af forældrenes indtægter, d.v.s. at vi må gå bort fra, at kun børn fra lavere social status modtager børnetilskud, idet det er uretfærdigt, at børn fra husstande som på baggrund af indtægtsregulering i dag ikke har adgang til at modtage børnetilskud.

 

Netop disse husstande er jo dem der betaler højere skatter, betaler højere daginstitutionssatser og har derigennem positiv indflydelse på samfundsøkonomien. Hvorfor skal denne samfunds­gruppe så straffes og afskæres fra at modtage børnetilskud ?

 

Vi er enige med forslagsstilleren Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, at det er en ordning, der er meget uforståeligt både for voksne og børn.

 

Der er også forskelsbehandling for såvidt, at det gælder for familier med flere børn og i tilfælde af, hvoraf en del af børnene bor på skolekollegier har disse heller ikke adgang til at modtage uddannelsesstøtte, når deres forældre har indtægter der overskrider grænsen for at modtage uddannelsesstøtte for de ældste skolesøgende elever. Vi har hør tilfælde om sådanne karakter, der har haft negativ indflydelse for elvernes skolegang.

 

Børnetilskudsordningen giver ikke alene forskelsbehandling, men også meget tung admini­strativ opgave, som også Socialreformkommissionen allerede har indstillet om at ændre.

 

Siumut mener, at Landsstyremedlemmets svarnotat er veludarbejdet og i indeholder omfatten­de forhold der gør, at vi også må tage hensyn til mange andre sociale ydelser, f.eks. har Socialreformkommissionen henstillet forøgelse af grænsen for at kunne modtage boligsikring.

 

En anden kendsgerning, som vi i dag også må se i øjnene er, at specielt husstande med flere børn inden for mellemindkomstgruppen er dem, der efter at have betalt de faste leveomkost­ninger ikke har ret meget til overs for sig selv og må anses som dem der har det tungest i dagligdagen.


Lad os tage et eksempel med udgangspunkt i 2 husstande. Et par med 4 børn, der har lidt over 280.001 kr. i årlig indkomst. Deres børn kan hverken modtage uddannelsesstøtte eller børnetilskud. Husstanden har ved siden har 2 børn, der har en årlig indkomst lige under 280.001 kr. modtage r på børnetilskud og uddannelsesstøtte. Og der kan man så sige, at de får en dobbelt støtte. Er det retfærdigt eller hvad ?

 

Der i kan det klart ses, at familier, der har større forsøgelsesbyrde ikke automatisk tilgodeses inden for eksisterende sociale ordninger. Det er bl.a. på dette grundlag, at Socialreformkom­missionen har henstillet om, at gøre sociale ydelser behovsvurderet.

 

Det er efter Siumuts overbevisning, at det er utidssvarende, at vi i dag så meget i sociale ydelser. Det er igennem uddannelse og arbejde vi i langt højere grad skal forsørge os og det må være i alles interesse. Det må være langt billigere for hele samfundet i fremtiden, og det er vores ansvar.

 

At indtægtsreguleringen er indført i børnetilskudsordningen har været påpeget flere gange også inden for Siumut, idet det har været svært, at acceptere, at ordningen forskelsbehandler børnene.

 

I løbet af de år, hvor ordningen har eksisteret, er der kommet på lappeløsninger som forsøg på, at retfærdiggøre forskelsbehandlingselementet. Børnene har ret til i princippet, at blive behandlet ens, derfor vil vi fra Siumut forslå, at det gøre muligt, at børnetilskuddet ydes til alle børn.

 

Siumut foreslår overfor Landsstyret, om at indførelse af børnecheck eller andre ordninger idet videre arbejde med forslaget.

 

Siumut glæder sig derfor allerede til efterårssamlingen, at komme til at behandle løsningsmo­deller fra Landsstyret. Vi har jo ingen grund til yderligere udsættelser af det egentlige skridt.

 

Med disse ord takker vi for forslagsstilleren og glæder os til at Landsstyret kommer med konkrete løsningsforslag til efterårssamlingen og vi ønsker dem godt arbejde indtil da. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Efter den sædvanlige grundige gennemgang af forslaget i Atassut vil vi indledningsvis fremkomme med følgende bemærkninger.

 


Til at starte med skal vi henvise til landstingsforordning nr. 4 af den 11. november 1986. Jeg citerer § 1 med følgende ordlyd: ”Der skal udbetales børnetilskud til børn under 16 år efter forordningens regler”, citat slut. Og i § 2 har følgende ordlyd, som jeg citerer: ”Børnetilskud andrager 1310 kr. årligt” og under § 4 er der et krav om, og jeg citerer igen: ”for, at der kan udbetales børnetilskud, kræves det, at den skattepligtige indkomst ikke overstiger 120.000 kr.”, citat slut.

 

Den før omtalte landstingsforordning blev under Landstingets efterårssamling i 1996 omfattende ændret efter en grundig gennemgang og stadfæstet pr. 1. januar 1997.

 

 

F.eks. ved forhøjelse af indkomstgrænsen til 280.000 kr. fra 120.000 kr. Samtidigt med, at forhøje boligtilskuddet fra 1310 kr. årligt til en maksimumsgrænse på 4860 kr. såfremt børneforsørgerne havde en indkomst på under 130.000 kr.

 

På den måde får de fleste børn i Grønland mulighed for at modtage børnetilskud. Samtidigt blev aldersgrænsen forhøjet til 18 år fra de oprindelige 16. år. Ved denne ændring af forord­ningen blev formålet fra Landsstyret og Landstinget opnået, nemlig at afhjælpe de mindre bemidlede familier i Grønland og ordningen blev positiv modtaget af de mange familier, specielt af mindre bemidlede familier, hvilket vi i Atassut er glade for at have været i samarbejde med.

 

Ændringen medførte en merudgift på højst 27 mio. kr. for Landskassen og fra Atassut mente vi ikke, at det var på tide umiddelbart at ændre på ordningen, der havde været til gavn for de mange mindre bemidlede familier samt for mange familier med middel høje indkomster, idet vi har lagt vægt på at afhjælpe de mindre bemidlede i befolkningen.

 

Vi er i Atassut klar over, at der også eksisterer andre ordninger inden for udbetalingen af tilskud til familier med børn ud over børnetilskudsordningen, f.eks. børneboligtilskud for børn under 18 år samt boligtilskudsmuligheder, der kan fås efter ansøgning.

 

Vi er i Atassut klar over problemerne med de alt for høje huslejepriser i forhold til indkom­sterne hos de lavest lønnede samt hos lønmodtagere med middelhøjeindkomster, ligesom vi ikke finder, at det er på tide, at man umiddelbart ændrer børneboligtilskudsordningen og vi skal fra Atassut understrege, at børneboligtilskuddet bliver trukket fra huslejen, således at det ikke kan blive misbrugt.

 

Vi fastholder i Atassut, at ordningen er en god løsning og at den må fortsætte.

 


M.h.t. boligsikring skal vi herved nævne, at vi her i Atassut er forberedt, på at samarbejde og en vurdering af en eventuel forhøjelse af indkomstgrænsen på 128.000 kr., der er blevet forblevet uændret i en årrække og som også har været til genstand for klager både fra lønmodtagere med lavere og højere indkomster og ikke mindst fra pensionister og invalide­pensionister.

 

I Atassut finder vi nødvendigheden i tilpasning af den store forskel i betalingen af at have børnene passet i daginstitutionerne, idet der i dag findes forældre der må betale den langt højere betaling, for at få deres børn passet i en børneinstitution, og som ikke har mulighed for tilskud fra det offentlige og m.h.t. disse forældre kan man ikke længere gå uden om en anden ordning.

 

I det vi fra Atassut m.h.t. bedre sikkerhedsforanstaltninger for samfundet tidligere har fremsat krav om, at tilskudsordningerne bliver vurderet på ny, skal vi hermed udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe til at varetage forholdene omkring arbejdsløshed, sygdom, resocialisering, beskæftigelsesforanstaltninger m.m. og vi ser frem til arbejdsgruppens fremlæggelse i år 2000 til Landstinget og vi er forberedt på at samarbejde.

 

Vi er i Atassut principielt indforstået med Vittus Mikaelsen fremkommet forslag om fjernelse af grænsen for tildeling af børnetilskud på 280.001 kr. Men savner tilgengæld Landsstyremed­lemmets nærmere redegørelse vedrørende økonomiske følger i sit svarnotat, idet vi i Atassut har den opfattelse, at det er nødvendigt, at alle børn i Grønland behandles lige.

 

Derfor skal Landstinget i forbindelse med fremlæggelsen af Finansloven for år 2000, hvor vi så ønsker, at Landstinget vurderer sagen til den tid.

 

Og den næste taler er Asii Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen forslag om ændring af landstingsforordning om børnetilskud.

 

Som bekendt tildeles der offentlige børnetilskud ud fra forældrenes skattepligtige indkomster. Ifølge den gældende landstingsforordning beregnes der efter 3 forskellige grænseindkomster og såfremt forældre indtjener over 280.000 kr. pr. år får deres børn ingen børnetilskud.

 

Vittus Mikaelsen foreslår, at landstingsforordningen ændres, således at alle børn får tildelt børnetilskud.


Vi har i Inuit Ataqatigiit med interesse drøftes Vittus Mikaelsen forslag og begrundelser. Vi har været opmærksomme på forslagets budskab nemlig, at vores børn bør behandles ens.

 

Dette er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits mål, idet en af vores vigtigste mottoer er, at Grønlands befolknings vilkår underlægges en mere jævn fordeling. På den anden side må vi huske, at den eksisterende og gældende forordning har til formål, at forældre med mindre indtægter får bedre vilkår i deres forsørgelse af deres børn.

 

Man må også huske på, at den grønlandske befolkning har meget ujævn indkomststørrelse. Inuit Ataqatigiit betragter, det som en pligt, at ujævne indkomstgrundlaget og forbedring for vilkårene for de mindre bemidlede, og derfor mener vi ikke at det er hensigtsmæssig, at tage forældrenes indkomststørrelse som grundlag for en børnetilskudsordning.

 

Lad os lige her tilføje, at vi finder det vigtigt, at indkomstgrænserne kontinuerligt skal vurderes for at sikre, at børnetilskuddene falder på det rigtige sted.  Gennem adskillige år har man også i denne her sal drøftet børneboligbidrag, d.v.s. boligsikringsordningen. Og som bekendt får alle lejerne fratrukket børnebidrag i huslejeberegningen uden at sætte grænser for indkomststørrelsen.

 

Man har i diskussionerne altid sat spørgsmålstegn ved, om denne ordning nu er hensigtsmæs­sig. Socialreformkommssionen har gang på gang drøftet m.h.p. at forbedre sociale vilkår for familier - følgende emner: Boligbidrag, børnebidrag og børneboligbidrag.

 

Der er varslet om, at Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag til forordningen under forårssamlingen år 2000 på baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger og at disse forslag vil fremlægges samlet som debatoplæg.

 

Inuit Ataqatigiit går ind for denne tanke, således at vi kan drøfte ændringsforslagene til forordningen i en helheds betragtning.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi har i løbet af foråret sagt i et interview i pressen, at en af de ting som bør genvurderes er lejernes huslejer, og nævnte at man må genoverveje en eventuel indførelse af betaling af husleje efter indkomstensstørrelse.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender nævnte om dette punkt, at det kunne indarbej­des i diskussionen om ovennævnte forordning og vi vil tilslutter os tanken og tage dette til efterretning.

 


Med disse kommentarer til Vittus Mikaelsens forslag vil vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi med glæde tilslutter os Landsstyrets varsling om, at punktet skal gendrøftes til Landstingets forårssamling i år 2000, og tager dette til efterretning, idet vi mener, at man på den måde grundigt kan drøfte sikringsordningerne samlet under et.

 

Og den næste er Loritha Henriksen på vegne af Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Efter at have drøftet forslaget fra Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen grundigt igennem, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger. Vi er i princippet enige med forslaget med følgende begrundelser.

 

Først kan vi fra Kandidatforbundet ikke acceptere en forskelsbehandling af børn, idet vi er politiske aktive, da det er tidens trend i lighedens navn, at skal søge at opnå ligelige levevilkår overfor alle mennesker.

 

Vi plejer at sige, at børnene er vores fremtid, og såfremt vi skal give vores børn en legemelig og sjælelig sund opvækst må vi arbejde for, at de alle bliver behandlet ensartet. Derfor må spørge, hvorfor vi skal glemme vores børn ? Hvorfor skal vi give vores børn forskellige vilkår med udgangspunkt i forældrenes indtægtsforhold, som er et forhold som børnene ikke har nogen større indsigt i. hvorfor skal nogle af børnene hele tiden stillet det spørgsmål, hvorfor får jeg ikke tilskud og hvorfor får de andre børn børnetilskud ?

 

Sådanne forhold er svære at forstå for børnene og er ikke betryggende for dem, og sådanne forhold gør det også tydeligt, at børnene føler sig tydeligt forskelligt behandlet - både i og uden for skolen og derfor får man også lyst til at spørge, hvor er ligestillingen ? Skal den ikke også være gældende for børnene ?

 

I Kandidatforbundet mener vi at alle forskellige forhold i samfundet må søges ordnet og forbedret i deres principper og det betyder også at vi bedst muligt må arbejde på at få ordnede forholdene for vores børn på alle områder og til bedste positive løsning.

 

Dette indebærer også, at såfremt man ikke søge, at opnå den bedst mulige løsning på et hvilket som helst initiativ kan man også huske på, at man tildels kan have brugt megen tid og mange gode kræfter til ingen nytte, såfremt opgaven ikke er blevet løst tilfredsstillende.

 

Og derfor skal fra Kandidatforbundet henstille, at man grundigt vurderer sagen og ligeledes undersøger det økonomiske omfang og virkninger.


Vi skal her i salen henvise til  Socialreformkommissionens fremlæggelse af sin færdige betænkning og skal opfordre til, at sagen bliver behandlet i Landstingets Socialudvalg.

 

I forbindelse med nærværende sag skal vi fra Kandidatforbundet anmode om, at få undersøgt om familier, der f.eks. har en indtægt på 500.000 kr. eller derover, fortsat bør have tilskud til husleje på grundlag af antallet af hjemmeboende børn eller om man bør stille sig det spørgs­mål om Landskassen virkelig fortsat har midler til afholdelse af sådan et tilskud.

 

Vi er af den mening i Kandidatforbundet, at afholdelse af tilskud til alle børn kan forestilles til delt afholdt fra eventuelle midler til sådanne tilskud.

 

Til slut skal vi fra Kandidatforbundet påpege, at man ikke kan lukke øjnene for, at en del af børnetilskuddene tildels bliver misbrugt til indkøb og indtagelse af alkohol og uanset at mange forældre anvender tilskuddet med omtanke til børnenes bedst, er der dog stadigt mange forældre, der anvender tilskuddet til andet end det det er tænkt på.

 

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at der tages initiativ til opnåelse af, at børnetilskuddene bliver anvendt til børnenes vel, f.eks. ved at man søger at finde løsninger på om børnetilskuddet kan anvendes til børneopsparingsordninger, således at børnene også af den vej kan få sikring på fremtidig uddannelse eller andet godt formål, som de selv bliver i stand til dels at afholde.

 

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at forslaget går til behandling i Landstingets Socialudvalg.

 

Vi siger tak. Forslagsstilleren har bedt om, at få ordet igen.

 

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Først er jeg glad for at mit forslag bliver hilst så tydeligt fra partierne og Kandidatforbundet. Først har jeg bemærket, at det stillede spørgsmål sætter en debat igang om andre ting, f.eks. boligsikring og andre ting. Det er voksne ting som vedrører voksne.

 

Jeg har prøvet at understrege i mit forslag, at det essentielle i mit forslag og det er børn, der ikke er i stand til at tænke dybere selv, at de udsættes for forskelsbehandling. Der er for mange børn, der i skoletiden og de steder hvor børn samles, føler at de bliver forskelsbehand­let. Forslaget vedrører børn og de områder som f.eks. boligsikring og takstmæssig hjælp og forskellig ting, dem mener jeg, at alle partierne berører det.

 


Men der blev sagt, at Landsstyremedlemmet fremlægger konkret ting omkring økonomien, som vi kan tage stilling, og det glæder mig, og jeg tror også at mange lyttere har fået forhåb­ning om, at der vil blive givet mulighed for ens behandling af alle børn, og jeg takker for den store opbakning fra partierne og Kandidatforbundet.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Mikael Petersen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Der blev forståelig nok fremført mange konkrete meningstilkendegivelser både fra partierne og Kandidatforbundet, det er ensartet tilkendegivelser må vi sige. Og ud fra de erfaringer vi har indhøstet af alle ordfører fremførte gennemtænkte bemærkninger.

 

Fra Siumuts side kan jeg forstå, at man m.h.p. at alle børn får børnetilskud, at man undersøger mulighederne herfor. I lighed med de ordninger der fungerer i de nordiske lande, som f.eks. en børnecheck til alle børn - uanset forældrenes indkomstforhold, det er det man indstiller fra Siumuts side. Det skal vi selvfølgelig undersøge fra Landsstyret, ligesom Siumuts indstilling om at man ser på erfaringer i de nordiske lande omkring denne ordning.

 

Men såfremt vi skal indføre denne ordning, så må vi huske på, at det vil have økonomiske konsekvenser, men hvilket konsekvenser det vil have skal vi selvfølgelig fra Landsstyrets side undersøge, også i forbindelse med omlægningen af de andre sikringsydelser.

 

Vi skal medtage de forskellige tilkendegivelser, der er kommet her i vores videre arbejde i Landstinget, men det fremgår at Siumut støtter forslagsstillerens Vittus Mikaelsens forslag fuldt ud.

 

Fra Atassut er der også forskellige bemærkninger. Også m.h.t. daginstitutionsbetalingen for mellemindkomstfamilierne, at man også finder en ordning. Det er heller ikke noget nyt der kommer her, Landstinget har jo på et tidligere tidspunkt drøftet dette område. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at m.h.t. daginstitutionsbetaling og vi er i Landsstyret igang med et initiativ omkring disse forhold, som også harmonerer med Socialreformkommissionens anbefalinger, hvor man også anbefaler at der laves regelforenkling og udjævning, og denne rapport forventer vi bliver færdiggjort i løbet af dette år.

 

Atassut kommenterede mange forskellige spørgsmål, men Atassut understreger, at Atassut finder det interessant, at forslaget undersøges i Landstinget og at Landsstyret til efterårssam­lingen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for år 2000, at Landsstyret fremkommer med økonomiske konsekvenser omkring dette.


Fra Inuit Ataqatigiit blev det helt klart udtryk, at der i Landsstyrets svarnotat, at man afventer den rapport der blevet fremlagt til Landsstyret på et givet tidspunkt, således at man kan drøfte ændringerne under et og det fremgår at Inuit Ataqatigiit er åbne overfor Landsstyrets overvejelser ud fra Vittus Mikaelsens forslag.

 

Kandidatforbundets bemærkninger er ikke så forskellige fra partiernes bemærkninger, men jeg har bidt mærke i, at man siger, at det børnetilskud der udbetales kontant i visse tilfælde bliver brugt til andre formål end de er beregnet til, og jeg forstår det der hen, at disse beløb ikke bliver brugt til formål der vedrører børn.

 

Fra Landsstyret og ikke mindst som jeg som Landsstyremedlem for Sociale Anliggender skal jeg bemærke også fordi jeg har fået henvendelser udefra, og at kommunerne er opmærksom­me på denne problematik.

 

Og det er forståeligt, at Kandidatforbundet ønsker at en reform inden for dette område skal resultere i en mere retfærdig ydelse til børnene og at lovgivningen skal sikre det. Vi skal selvfølgelig arbejde videre med dette formål.  På nuværende tidspunkt kan vi ikke fra Landsstyret side sige noget om, hvordan det endeligt kommer til at se ud, men forskellige undersøgelser omkring samspil mellem disse ydelser, f.eks. boligtilskud, boligbørnetilskud og børnetilskud, vi kan nok sige passende, at man satser på, at der skal et godt samspil mellem disse ydelser og det er det vi forventer at fremkomme med til den tid.

 

Men jeg har bemærket at et absolut flertal indstiller, at de omkring 18.000 børn under 18 år, såvidt muligt skal behandles ens uden forskelsbehandling.

 

Vi har fremlagt nogen økonomiske konsekvensberegninger, sådan som Atassut har efterlyst. Vi ved i dag, at der årligt via Finansloven afsættes ca. 40 mio. kr. til børnetilskud, der er ingen tvivl om, at der vil komme ændringer. Når vi ser på familiernes vilkår i dag og skal vi forbedre disse skal der ikke herske nogen tvivl om, at man er nødt til at bevilge flere penge til dette område.

 

Den nuværende ordning er kort sagt, at den yderst til familier under 130.000 kr., tilskud pr. barn 4.000 kr. og op til 180.000 kr. er det 3.200 kr. og det mindste beløb familier der har op til 280.000 kr. der får 1.620. Kr. pr. år, og de udbetales hvert kvartal til forældrene og det skal jeg understrege, når forældrene har søgt om, at få udbetalt disse børnetilskud, de forældre der ikke har søgt om disse tilskud, uanset om de er berettiget, så får de det ikke.

 


Jeg skal med disse bemærkninger meddele, at vi fra Landsstyret vil satse på også ud fra et flertals indstilling, at undersøge de nye ændringer, og så fremkomme med noget mere konkret i forbindelse med efterårssamlingen, hvor vi behandler finanslovsforslaget år 2000.

 

Jeg skal endnu engang understrege, at boligsikring og boligbørnesikring og reglerne omkring disse ting samt konsekvensberegninger vil blive fremlagt, og her vil det afhængige af det tidsmæssige faktor vil kunne gøre det, men Landstinget anmoder om at vi gør det og det skal vi også forsøge. Tak.

 

Der er flere der har bedt om ordet. Først Otto Steenholdt uden for partiernes ordførertaler.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

Når man læser de regler der er omkring børnetilskud er det ligesom en lang ørkenvandring. Jeg er enig med forslagsstilleren, som mener, at vi skal tale om de børn. Forslaget vedrører ikke huslejen eller forskellige ting. Dem skal vi ikke blande sammen med børn, der har behov for penge, skal vi starte med børn, så er det ligesom det hele ender under et.

 

Kandidatforbundet stiller forslag, hvor der ikke skal være forskelsbehandling, jeg mener, at såfremt de penge skal bruges til formålet, så skal de bruges til børn - uanset hvor de befinder sig, så skal beløbet følge barnet uanset hvor barnet opholder sig.

 

Og hvor mange søskende og hvilke bolig man har bør ikke sammenblandet. Vi må sige, at det og det beløb er beregnet til børn og det er et beløb fra samfundet, således at alle børn får ens.

 

Og jeg understreger endnu engang, lad os behandle børnetilskud uden at behandle andre sikringsydelser. Tak.

 

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup.

 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Otto Steenholdt spørger om, hvorfor vi medtager en masse andre ting og inddrager forældrene. Det er fordi, at forældrene har ansvaret for deres børn, og derfor sagde vi også forleden dag, at børnene ikke lever i et vakuum, men at de har forældre, der har ansvaret for deres forsørgelse, hvorfor vi vil snakke børn forældre under et.

 


Og fra Inuit Ataqatigiits side skal vi endnu engang understrege, at lavindkomstgrupperne og middelindkomstgrupperne, vi vil arbejde for lettelse af deres forhold og vi vil bane vejen for, at forældrene får mulighed for at opdrage deres børn på den bedste måde. Og derfor er vi interesseret i det forslag vi behandler nu og vi finder det svar som vi har fået fra Landsstyret som værende meget positivt, således at vi fremover også samlet kommer til at drøfte hele puljen under et, som Landsstyret nu har foreslået.

 

 

Og derfor skal vi behandle boligbørnetilskud, boligbørnetilskud og børnetilskud under et, hvorfor vi støtter denne indstilling fuldt ud.

 

Jeg har før været inde på, at vi principielt er enig i forordningsforslaget, d.v.s. at man udbetaler tilskuddene ud fra børnenes tilskud, fordi vi ud fra den anskuelse, går ud fra det er dem der har behov for det, der modtager hjælpen. Men på den anden side, vi er enige i, at man tager hele puljen unde ret, og derved også kommer til at sende børnecheck.

 

Men i det øjeblik arbejdsgruppens indstillinger når til os, så vil vi til den tis samarbejde omkring punktet, men vi skal ikke få det til at lyde sådan, at det er synd for højindkomstgrup­pernes børn, fordi de ikke får børnetilskud, det skal ikke være sådan. Vi skal tænke på, hvordan vi kan hjælpe lavindkomstgruppernes børn, således at de får de bedste vilkår. Selvfølgelig er Vittus Mikaelsens begrundelser for sit forslag og de resultater der er, nemlig forskelsbehandlingen af børnene, men vi forældre, vi voksne, vi har også en pligt til at snakke børnenes forhold og med den ordning, der er i samfundet, og de skævheder, der måtte være, det er også en del af det vi skal snakke om med vores børn.

 

Alle spørgsmålene skal afdækkes, således at vi også som forældre tager stilling til de ting vi ikke er enig om og det samme gælder børnetilskuddene. Først på den måde kan vi sige, at vi som forældre har opfyldt vores forpligtigelser.

 

Og nu til Siumuts ordfører Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Fra Siumut er vi også glade for den positive melding vi har fået fra Landsstyret, og under ordførertalen foreslog vi, idet vi lagde vægt på, at man kom med et forslag til efteråret, og de andre har også været tilfredse med at Landsstyret agter, at fremsætte noget til næste forårs­samling, hvorfor vi ønsker, at få nærmere afklaret, hvornår man kommer med forslaget, også fordi Socialreformkommissionen under sit arbejde og befolkningen har drøftet emnet indgående, hvorfor det er på tide, at man finder en afklaring på det, hvorfor vi også støtter de resultater der er.

 

 


Det er korrekt, at alle tilskudsformer også har nogle økonomiske konsekvenser, og det er vores pligt, at få afdækket om alle tilskuddene bliver brugt efter de formål de er givet til, og om det er retfærdigt, at man også giver tilskud til de forskellige former, der gives tilskud til.

 

Og det er også korrekt, at børnetilskuddene igennem en årrække har eksisteret, selvom man nu efterhånden allerede har fået afdækket nogle skævheder, dem er vi vågen overfor, hvorfor vi også fra Siumuts side vil arbejde for løsningen af disse skævheder.

 

Atassuts ordfører har måske pakket sine bemærkninger, hvorfor Atassut også kom ind på, at man selvfølgelig også skal behandle børnene ens, som Atassuts ordfører også ind på det og nævnte, at hvis muligt skal alle børnene også behandles ens og det var Otto Steenholdt også enig i, og opfordrede til, at man for alvorlig tager opgaven på og såfremt man skal tilkendegi­ve sin mening uden at pakke det ind, så skal man sige det direkte, det vil være det bedste.

 

Fra IA fremgår det, at man principielt ønsker, at fortsætte ordningen, men det vi fra Siumut erfarer er, at den nuværende ordning, hvor der sættes en indtægtsgrænse, der er der nogle skævheder afhængig af hvor stor en børneflok man har, hvorfor vi også her også har under­streget det i vores indlæg, at man skal udjævne forskellene, hvor man eventuelt også kan bruge børnechecken som vi har påpeget, og her var Kandidatforbundet også principielt enig i forslaget og det er vi også glade for, ligesom de bl.a. også var inde på, at spørge, hvor ligestillingen er, og der er jeg fuldstændigt enig med jer i, idet Ligestillingsrådets meningstil­kendegivelse, hvor vi så håber, at man vil hører dem nærmere, når vi til efteråret skal drøfte børnetilskuddene.

 

Men det er vigtigt, at børnetilskuddene bliver udbetalt til glæde for børnene og såfremt børnetilskuddene ikke bliver brugt efter hensigten, så vil det være meget kedeligt, såfremt det er tilfældet, hvorfor en af de eneste udveje er, at kommunerne er vågne overfor det, fordi de har bemyndigelse til, at kunne give rekvisitioner ud, således at midlerne bliver brugt til børnenes bedste.

 

Og vi glæder os derfor fra Siumuts side, at vende tilbage til spørgsmålet, således at vi under et finder en løsning og der håber jeg så også på, at partierne og Kandidatforbundet også vil medtage Siumuts tilkendegivelser og endnu engang skal jeg understrege, at vi håber på, at spørgsmålet bliver taget op igen til efteråret.

 

Og uden om partiordførerne har Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit bedt om at få ordet.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.


Først m.h.t. Siumuts spørgsmål, så er vi selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiits side interesseret i, at Landsstyret fremkommer med noget til efterårssamlingen. Nævnte spørgsmål siger man, at man skal behandle børnene end, og der mener jeg, at man nu drøfter sagen meget ensidet.

 

Men se på de børn der til dagligt ikke savner noget. Det er så ud fra deres øjne man har drejet debatten. Såfremt man skal arbejde for at børnene behandles ens så må man se på svaghederne i en ordning, børnenes udtalelser om, hvorfor de ikke får tilskud og der må man så huske på, at mange børn siger, hvorfor får vi ikke nyt tøj, hver eneste måned ? Hvorfor tager vi aldrig til Danmark ? Hvorfor har vi ikke en lystbåd ?

 

Jeg mener, at når man sætter sig som et mål, at børnene skal behandles ens, så kan man ikke komme uden om disse spørgsmål, og så man så med tanke for samfundssystemet her, så er det børn, hvis forældre der har de laveste indkomster og man skal ikke fordreje debatten over til, at man tager synspunkterne for de velstilledes børns side.

 

Vi må sige, at det er fordi vi ikke har børn eller ikke har midler nok i samfundet, uanset hvilke mål vi har, men vi så voksne har så også et ansvar fordi vi har ansvaret for landets økonomi og sådan en ligestillingsordning vil også resultere i, at dem der dagligt har behov det, det er så dem vi skal hente midler fra. Og derfor er det også vigtigt i debatten, at man også inddrager de ting som børnene tænker på, men ikke nævner til dagligt.

 

Såfremt man sætter sig som et mål at børn behandles ens, så må man også tænke på, at det er vigtigere at man forlænger barselsorloven, fremfor man udjævner børnetilskuddene og når man også tænker på, at børnene skal have lige vilkår, så må man også tænke på dem, der er på venteliste til børneinstitutionerne, dem kan man heller ikke komme uden om.

 

Og et mål om, at man bestræber sig på, at dem der allerede har nok skal have mere, der må man være lidt betænkeligt overfor. Børnecheckordningen i de nordisk lande, dem er der så nogle, der efterhånden er begyndt at gå væk fra, fordi erfaringerne viser, at såfremt børnechec­kordningen skal rettet imod de mindre bemidlede så må man selvfølgelig tage udgangspunkt i netop de mindre bemidlede. Årsagen til at jeg siger disse ting er at jeg mener at man ikke bør drøfte sagen ensidigt, idet vi så også bør tænke på de forhold, som de mindre bemidledes børn har. Tak.

 

Den næste er Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut for 2. gang.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Først skal jeg til Siumuts ordfører bemærke, at det ikke er Siumut, der skal bestemme, hvordan Atassut skal udforme sine udtalelser, det er ene og alene vores ansvar.


Forslaget kan realiseres, men kan gøre det uden at ændre det beløb, der udbetales i dag som børnetilskud, men de indtægtsgrænser der er fastsat i forordningen og den graduering der er bestemt kan ændres. I Atassut har vi altid lagt vægt på, at spørgsmål, der er så vigtige for samfundet, der må man have de nødvendige baggrundsoplysninger. F.eks. statistisk materiale fra Grønlands Statistik og såvidt muligt også det beløb, der er afsat i Finansloven.

 

Som sagt har jeg savnet specielt oplysninger omkring, de økonomiske aspekter i Landsstyre­medlemmets svar. Jeg har sagt, at forslaget kan realiseres, men ved at ændre det beløb, der udbetales til familierne, og det er derfor vi har kommenteret forslaget med interesse, men der er nogle der ønsker....

 

Det fremgår i Finansloven konkret, at der for 1999, hvor tekstanmærkningen er sådan for at sikre familier, herunder svagest familier får den nødvendige hjælp, hvor man har afsat 50 mio. kr., og hvor Landstinget har godkendt det inklusive tekstanmærkningen.

 

Og jeg skal også komme ind på Landsstyrets tekstanmærkning til denne lov, Landsstyret ønsker, at man forbedrer vilkårene for børnefamilierne, her tænker man på mindre bemidlede familier som i dag, det er det man gerne vil have forbedre politisk. Vi har sagt, at vi parate til at samarbejde omkring dette forslag, som sagt mangler vi talmateriale, selvom det måske kan synes det er for at kunne se, hvilke konsekvenser forslaget eventuelt ville kunne have.

 

Den næste er Loritha Henriksen på vegne af Kandidatforbundet, for 2. gang.

 

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Tak. Fra Kandidatforbundet er vi også glade for Landsstyremedlemmets besvarelse og vi glæder os til efterårssamlingen. Det er korrekt, at man gang på gang vender tilbage til denne sag gennem årene. Det er på tide, at man drøfter denne problematik uden at indblande alle mulige forskellige aspekter og at drøftelserne har sit udgangspunkt i forslaget, hvorfor vi i vores bemærkninger har sagt, at arbejdet skal gå ud fra det forslag, der er stillet.

 

Mikael indrømmer, at der er for mange penge, der bliver brugt til andre formål end der de er afsat til. Vi må også arbejde henimod, at begrænse dette. Vi har som sagt, også været inde på, at man eventuelt også kan oprette børneopsparing, således at børnene kan bruge dem når de bliver voksne, og vi der arbejder i kommunerne og følger med i forholdene, er der selvfølgelig mulighed for, at give beløbet via rekvisition, men det har været vanskeligt og jeg synes det bliver mere og mere tydeligt, at vi bliver nødt til at gøre noget ved denne problematik, hvorfor vi ønsker, at sagen behandles grundigt og børnetilskuddene udbetales til børn uden forskelsbe­handling, det er det vi i Kandidatforbundet har budskab om.


Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Vi behandler Vittus Mikaelsens forslag om, at man afskaffer 280.001 kr. grænsen afskaffes. Den trådte i kraft 1. januar 1997 og jeg skal minde om, at debatten bør dreje sig om dette forslag.

 

Der er flere talere f.eks. Atassut og Kandidatforbundet, der siger at man ønsker ens behand­ling af børnene, men jeg skal minde om, at det er forskellige forhold det drejer sig om. Skal børnenes kår være gode, så kan man ikke komme uden om, at der er forskel på de ydelser man giver til de der har behov for det.

 

Og det er Inuit Ataqatigiit ordfører, som bl.a. klart nævnte det, og vi har jo forpligtigelser til at have drøftelser omkring dette. Ved at man ændrer indtægtsgrænserne og man forhøjede beløbet, så blev der brugt yderligere 27 mio. kr., det er korrekt som Atassuts ordfører var inde på og i sammenhæng hermed siger han, at man fra Atassut ikke ser tidspunktet som det rette for en ændring.

 

Og Atassuts ordfører sluttede af med at sige, at de har forståelse for Vittus Mikaelsens fremkomne forslag om fjernelse af grænsen for tildeling af børnetilskud, og umiddelbart derefter kom ind på Otto Steenholdt på et andet område, der ikke vedrører selve forslaget.

 

De ting som Jakob Sivertsen på Atassuts vegne efterlyser, det er ikke boligbørnesikring, det er ikke det man efterlyser, men som Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender siger, så vil de relevante udvalg blive orienteret fra landsstyreområderne og det vil jeg love.

 

Og Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at man også bør medtage huslejereguleringen i forbindelse hermed. Ja den skal medtages i vores vurderinger, men det vil vi jo komme nærmere ind på under redegørelse omkring økonomisk politik.

 

Og den næste taler Otto Steenholdt uden for partiernes ordfører for 2. gang.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

Først indledningsvis vil jeg sige, at vi er imod, at man sparer nogle børn, vi yder tilskud fordi  der er nogle behov for disse tilskud, at man skal spare fra det sociale områdes side, det synes vi ikke er på sin plads.

 


Asii Narup har givet sine ord meget, jeg blev ellers glad for, da IA arbejdede for lige behand­ling, men forsatte med at sige, at IA ligger vægt på, at befolkningen har så ligelige vilkår, allerede fra starten af bør taleren havde sagt, at Inuit Ataqatigiit er i mod Vittus Mikaelsens forslag, idet man fortsatte således, at man tager forældrenes indtægter til grund for udbetaling.

 

Vittus Mikaelsen siger, at børn skal have samme beløb uanset forældrenes indkomst, det er helt klart, at de to ting er modstridende. Inuit Ataqatigiit startede med at sige, lad os behandle det ens, og det vi sagde er at vi skal koncentrere os om børnetilskud og ikke alle de andre ting, det er glædeligt, at Lars Sørensen rettede dig og fremført IA=s politik som vi er bekendt med.

 

Jeg er ikke enig i, at det er en ensidigt debat, men jeg mener, at der skal behandles ens.

 

Og jeg forstod heller ikke de ting, der kom fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og jeg kan afslutningsvis sige, at landsstyrekoationen er i strid med hinanden i dette spørgsmål. Tak.

 

Og vi går så videre, og så er det Olga Poulsen også uden for partiordførerne.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil lige komme med bemærkninger til Kandidatforbundets indlæg. Selvfølgelig har vi ret til at udtale os her fra talerstolen om de ting som vi selv mener. I Kandidatforbundet kom man ind på, at børnetilskuddet skulle bruges til andre formål end de er beregnet til, f.eks. hvor de henviser, at forældrene somme tider bruger disse ting til alkohol og andet.

 

Jeg mener, at det vedrører forældrenes rettigheder. Forældrene har ret til tilskud til disse børn og ud fra deres ansvar som voksne skal de selv bestemme, hvad de vil bruge dem til. Men selvfølgelig er det nødvendigt , at kommunernes socialrådgivere og sagsbehandlere vurdere, hvordan disse beløb udbetales når der er problemer omkring benyttelsen af disse penge. Vi skal ikke her fra lovgive ved at sige, at forældrene skal bruge disse beløb til de og de formål.

 

Og det budskab som Landsstyremedlemmet i sit svar kom ind på er, m.h.t. at vi er nødt til at lovgive omkring brugen af disse børnetilskud, her skal vi være meget påpasselige med , hvordan en sådan lovgivning skal formuleres.

 

Til Siumuts ordfører omkring brugen af rekvisitioner, at forældrene får disse rekvisitioner til ting børnene har brug for, jeg mener ikke, at det er på sin plads, at man gør det. Jeg synes, at det er en meget følelsesladet sag. Mennesker der er nødt til at bruge disse rekvisitioner, føler skam over at skulle gøre det, og jeg mener ikke, at det er på sin plads, at man gør tingene på den måde. Tak.

 


Og vi skal så gå videre. Og forslagsstilleren har bedt om ordet for 2. gang. Herefter er det Godmand Rasmussen og Anders Andreassen der har bedt om ordet, og vi skal til for at afslutte derefter. Jeg mener, at de ting der er fremført er klare, så vi er nødt til at slutte af.

 

I henhold til vores forretningsorden har partiordførerne mulighed for at fremkomme med bemærkninger 2 gange og jeg kan se, at partiordførerne markerer og beder om, at komme med bemærkninger 3. gang. Men nu fremgår det klart i hvilken retning, det har fået og som sagt er det Vittus Mikaelsen som forslagsstiller med afsluttende bemærkninger, og derefter tillader jeg Gudmand Rasmussen, Anders Andreassen og Anthon Frederiksen.

 

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Men først til mit forslag. Jeg forstår godt, at det skaber en så livlig debat, fordi det er jo noget man i mange år har snakket om og for det andet, som forslagsstiller, så er jeg tilbøjelig til at spørge, såfremt det stod til mig, hvem har bemærket de dage, hvis børn får tilskud og hvils børn ikke får tilskud, det er de familier som ligger på grænsen, enten lidt over eller lidt under grænsen, der har problemer og det er netop de familier, der har de største problemer i Grønland, fordi det netop er den gruppe, der har de største udgifter til både bolig og børnein­stitutioner, og så er de heller ikke dem der får børnetilskud.

 

Og man inddrager også nogle arbejdsløse, som mange gange har de nemmeste vilkår på mage område, og hvem er det så, der har de største problemer.

 

Jeg har i mange år været Socialudvalgsformand og nu er jeg borgmester i min kommune og såfremt i havde beskæftiget Jer med de samme ting, så ville I meget nemt havde forstået, de forskellige problemer, de familier har, men det fremgår jo klart, at Landsstyret fremkommer med noget til efteråret, som Landstinget kan tage stilling til. Jeg kan lige, at stå stejl omkring mine synspunkter.

 

Men jeg skal blot indkomme med vedrørende mit forslag, fordi man skal ikke fordreje forslaget til noget andet. Det er børn vi snakker om som er vores fremtid og det er derfor jeg har brugt talerstolen til at fremkomme med mine synspunkter omkring punkter, for lige at få afdækket de forskellige problemstillinger vi har.

 

Gudmand Rasmussen, Atassut.


Tak, Først skal jeg lige komme med en berigtigelse. Fordi Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vurderede ligesom Landsstyremedlemmet for Økonomi også gjorde, hvor man klart indrømmede, hvor Atassut sagde under sine bemærkninger om, at såfremt, det er muligt, så mener Atassut at alle børn i hele Grønlands skal have samme vilkår og det skal der ikke herske nogen tvivl om.

 

Men m.h.t. de fremkomne så er de fleste nok enige i Vittus Mikaelsens forslag. Det er også glædeligt, at vi også i Atassut også har mulighed for at indtage selvstændige synspunkter også uden om partiet. Og det er også en meget fin politik.

 

Og jeg mener også, at den nederste grænse på 280.001 kr. er for lav. Måske er 500.000 kr. mere passende. Og det må Landsstyret selvfølgelig også tænke på, men problemet er jo meget klart som Siumuts ordfører også var inde på, når man ligger ved grænsen og man har forskellige antal børn i hjemmet, så mærkes forskellen meget mere, ligesom man også var inde på, at man ikke kan komme uden om antallet af børn og betaling til børneinstitutionerne.

 

Og jeg indrømmer, at det er et stort problem som vi snakker om, også kan være meget dyr i fremtiden og jeg vil gerne citerer Siumuts ordfører, der kom meget meget fint ind på det Adet store brug af hjælp er ikke længere passende, fordi vi allesammen skal arbejde for, at man får løst problemerne@, det er et meget fint forslag, og her kom jeg så til at tænke på, at det jo er mange penge vi drøfter.

 

Vi bliver nødt til at skaffe nye arbejdspladser, og såfremt vi skal overbebyrde nogle eksi­sterende arbejdspladser, så kommer vi ind i nogle problemer. Den primære opgave må være, at vi skaber arbejdspladser i Grønland, velafmærke blivende arbejdspladser for at løse problemerne.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg lige understrege, at jeg også støtter det forslag, der er blevet fremsat, ligesom jeg også ser frem til denne debat.

 

Og Landstingsformanden understreger lige, at man ikke skal snakke om det dagsordenspunkt, der er tale og så medtage en masse andre ting

 

Anders Andreassen, Siumut.

Mange lyttere tænker sikkert, hvad det er for noget, Landstinget drøfter lige i øjeblikket. Jeg ved at mange lyttere husker Socialreformkommissionens arbejde, og de anbefalinger, der er kommet ud af det arbejde.

 

Og såvidt jeg husker, så har Socialreformkommissionen også behandlet dette område, hvor man foreslår, at arbejdet videreføres af Landsstyret og at Landsstyret anbefalingerne nøje, hvorefter de fremkommer med et forslag, og det er det vi har ventet på.

 


Det forslag der blev fremført i dag er også indeholdt idet. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor vi skal drøfte dette område igen, fordi vi har brugt netop disse ord i forbindelse med debatten omkring Socialreformkommissionens anbefalinger om dette punkt.

 

Derfor har jeg forståelse for Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vil undersøge sagen nøjere og vil fremlægge ændringsforslag til efterårssamlingen, hvorefter vi tager en beslutning om det.

 

Men det er ligesom vi er ved at gennemhulle Socialreformkommissionens betænkning, jeg mener at vi skal arbejde videre, således at Landsstyret fremkommer med konkrete ændrings­forslag, hvorefter vi tager beslutning omkring det. Tak.

 

Jeg skal siger tak til Anders Andreassen påmindelse og den næste er Anthon Frederiksen, der har bedt om ordet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi ved at Socialreformkommssionen fremkom med noget i 1997 og nu er der gået nøjagtig 2 år efter denne fremlæggelse, derfor er det ikke underligt, at enkelte landstingsmedlemmer bliver ved med at fremsætte forslag, der også er behandlet i Socialreformkommissionen og der til må vi sige, hvorfor stiller man forslag ? Det skyldes nok, at der siden 1997, så er det så nok sådan, at man skal sætte spørgsmålstegn ved Landsstyrets arbejde, om man virkelig har satset på, at udmønte disse ting.

 

Vi ved selvfølgelig, at man ikke kan klare alting under et, men vi har jo en stor medarbejder­stab i Hjemmestyret og et vis antal konsulenter, hvad beskæftiges de egentlig med og hvordan tilrettelægge deres arbejde ? Hvor hurtigt behandler disse betænkningens anbefalinger.

 

Jeg vil selvfølgelig også komme med en besvarelse til den påpegning, der er kommet m.h.t. vores bemærkninger, det er Otto Steenholdt og Olga Poulsen, dem vil jeg gerne besvare. Når vi behandler lovforslag og forordningsforslag, så bliver de tilpasset forholdene og når vi ser hvordan en lov eller forordning administreres i forhold til befolkningen, så kan man regulere det.

 

Det vi taler om er børnetilskud, vi siger ikke at det er alle forældre, men alt for mange familier, der bruger pengene til alkohol når de udbetales, det må vi drøfte åbent, vi ser det jo hver gang i de dage, det er ikke noget vi skal være bange for og det er noget man skal komme frem med her fra salen.

 


Kommunen har ikke andre muligheder end udbetaling via rekvisitioner, men den eneste mulighed ligger i, at man her i Landstinget ændrer reglerne, vi kan ikke bare sige, at alle har rettigheder og derfor kan bruge de beløb der udbetales til hvad som helst, det kan ikke accepteres. De udbetales med gode formål, altså at de skal komme børnene til gode, men bliver brugt til alkohol og det er forkert og må rettes op på.

 

Vi ved, at vi grønlændere ikke er særlig gode til at spare. Det er korrekt, og skal vi lave en opsparing, så må vi lære vores børn, at opsparing i sig selv er udmærket. Selv mindre beløb kan man starte med at spare op, således at barnet f.eks. i forbindelse med sin 18 års fødselsdag kan se at det har noget at glæde sig til og derved vise at en opsparing har et godt spørgsmål.

 

Med disse bemærkninger har jeg så kommenteret andre partiers ordførere.

 

Det vil have økonomiske konsekvenser og ud fra det kendte i dag, der kom vi ind på boligsi­kring, fordi vi mener, at vi kan hente en del af beløbene der fra . Vi fremkom med et eksem­pel. Folk der har 500.000 kr. eller mere, hvorfor skal de have boligtilskud, og vi fremsatte så hvorfor man kan hente beløbene og det har vi så givet til overvejelse.

 

Først er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel Og derefter er det Landsstyrefor­mand Jonathan Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Handel og Økonomi.

Gudmand Rasmussen har ret i, at såfremt forslaget realiseres, så vil det medføre økonomiske konsekvenser og det sidste tal jeg er kommet ind for i 1997, der forhøjede man indtægtsgræn­se til 280.001 kr., der kostede det 27 mio. kr. og såfremt indtægterne forhøjes til 500.000 kr., så kan vi sådan ca. regne ud, hvor meget det vil betyde i merudgifter.

 

Såfremt vi skal til at lovgive om hvilke og hvordan det beløb, der betales skal bruges, det synes jeg er betænkeligt. Vi kan herfra talerstolen fratage menneske rettigheder, forældrene skal ikke fortælles hvordan og hvorledes, de skal bruge disse beløb, og hvordan de skal hjælpe deres børn.

 

Otto Steenholdt, Atassuts politiske ordfører sagde, at Inuit Ataqatigiit og Siumut er uenige, fordi vi i Landsstyret forstår således, at Inuit Ataqatigiit går ind for, at man vurderer disse ting og er åbent overfor at børnechecken også inkluderes i arbejdsgruppens arbejde. Jeg ved ikke hvilken indpakningspakke Otto Steenholdt har set da han hørte Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger, idet han påstod at Inuit Ataqatigiits ordfører pakkede sine ord.

 


Men forslaget vil blive medtaget i en samlet løsningsmodel og jeg håber, at man vil have forståelse for det.

 

Og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, der har bedt om ordet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal til Atassuts politiske ordfører sige, at der ikke er uenighed i landsstyrekoalitionen, og at vi arbejder i fælles fodslag med at få løst dette problem.

 

Vi regner med, at vi kommer med et løsningsforslag til efterårssamlingen omkring de ting der

vedrører børn og bolig, hvor vi fremlægger et konkret forslag.

 

Og jeg skal sige, at det er noget der skal tages politisk stilling til. I Kommunalreformkommis­sionen har vi drøftet disse ting, Socialreformkommissionen har også vurderet alle disse ting, vi skal til at tage en politisk til efterårssamlingen, her skal vi også give mulighed for nytænk­ning, hvor man også ligger vægt på, at børn skal have mulighed for at have et godt hjem, f.eks. igennem boligsikring.

 

Såfremt man kan fremkomme med en løsning, hvor man måske bare rokerer beløbene lidt, så kan man sikre, at der inden for en vis indtægtsgrænse kan sikre gode hjem for børnene. Før i tiden har man også været inde på boligbørnetilskud, at man skal være opmærksom på, at det også skal have indtægtsgrænse, det er bl.a. også de ting vi skal tage stilling til på efterårssam­lingen.

 

Ud fra de konsekvensberegninger skal vi i Landsstyret undersøge, hvordan og hvorledes økonomien kommer til at se ud, og det er ikke formålet, at man forhøjer huslejer eller forhøjer skatterne, det skal være sidste udvej, men andre muligheder skal først og fremmest undersø­ges. Tak.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med bemærkninger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet sagde under sine bemærkninger uden for ordfører­rækken, at Landsstyret arbejder for langsomt m.h.t. Socialreformkommissionens betænkning.

 


Det er ikke første gang jeg hører det, og det kan også godt være at det er tilfældet og vi må også sige, at vi meget gerne vil opnå resultater snarest muligt. Selvfølgelig kan man snakke personalesituationen, men man må også huske på, at det er et indviklet arbejde, når man arbejder med Sociallovgivningen, idet det relaterer til, så mange andre ting.

 

Og som før nævnt under debatten her, kan man ikke undlade, at komme i berøring med andre love og forordninger når man skal rette op på børnetilskudsproblematikken. Når man så i Socialdirektoratet kun har en jurist ansat, så kan man ikke færdiggøre arbejdet fra den ene dag til den anden, og jeg vil også minde om, at Landstinget allerede har gået ind for en priori­tering, som Landstinget allerede har godkendt, og den prioritering fastholder vi stadigvæk og vi arbejder også stadigvæk ud fra den.

 

Og jeg vil heller ikke undlade, at bemærke, at de mange millioner som bliver bevilget under socialrådgivningen og når man så vil komme med ændringer, så kan man heller ikke komme uden om, at man inddraget kommunerne i beslutningsprocessen, fordi bloktilskuddene til kommunerne også bliver påvirket.

 

Og vi kan heller ikke komme uden om her ved beslutningstagen til børnetilskuddet, så kan vi heller ikke komme uden om, at inddrage kommunerne i det videre arbejde.

 

Afslutningsvis skal jeg lige tilføje, at vi i Landsstyret også er klar i reformarbejdet, som vi skal fremkomme med forslag til til efteråret, så kan det være, at vi kommer til at komme med en anden betegnelse på børnetilskuddene. De er jo et tilskud til forældrene, afhængig af hvor stor en børneflok man har og hvor stor en indtægt man har. Det er derfor, der så kommer nogle misforståelse. Så er der boligtilskud, så er der boligbørnetilskud, det er jo meget ensartede betegnelser, som vi på en mere forståelig måde skal eller bør kunne komme med nogle klare betegnelser for i lovgivningen. Det er også et af de formål vi har i Landsstyret. Tak.