Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 21-22-23-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 10. maj 1999 kl. 14:15

 

Dagsordenens punkt 21, 22 og 23.

 

Det er 3 beslutningsforslag i henhold til Forretningsordenens ' 30, et forslag fra Otto Steen­holdt og Augusta Salling. I punkt 21, et forslag fra Otto Steenholdt, hvor det foreslås at Lands­tinget tager en beslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om på Lands­tingets efterårssamling 1999 om at indførelsesafgiften på biler der anvendes i erhvervs­mæssig i øjemed ændres.

 

Og i punkt 22 fremkommer medlem Augusta Salling om, at Landsstyret pålægges at fremsæt­te forslag på Landstingets efterårssamling 1999 om ændring af landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 ' 1 stk.1.20 som affattet ved landstingslov nr. 8a af 21. oktober 1998, således at de snescootere der vurdere at kunne anvendes erhvervsmæssigt til tungt arbejde ikke bliver afgiftsbelagt.

 

Og 23, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling om æn­dring af landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om at biler der anvendes til taxikørsel bliver afgiftsbelagt efter ' 1 stk.1 nr. 21 litra B.

 

Og Augusta Salling fremlægger sit forslag her fra talerstolen.

 

Augusta Salling, Atassut, forslagsstiller.

Ved ændringen af landstingsloven på efterårssamlingen 1998 blev det besluttet, at afgifter på erhvervsbiler skal være mindre end på personbiler.

 

Jeg foreslår, at man pålægger Landsstyret. Først vil jeg understrege, at afgifter på erhvervsbi­ler skal være mindre end på personbiler. Imidlertid har man ikke ved opremsningen af biler i ' 1 stk. 1 nr. 21 medtaget biler, der anvendes til taxikørsel, dette forhold bør der rettes op på ved inddragelse af taxaer under opremsningen af de biler.

 

Min begrundelse for forslaget er, at afgiftbelægningen på snescootere rammer specielt fåreav­ler også f.eks. at der i Nordgrønland bruges snescootere til transport af hellefisk. Og vi ved jo at disse erhververe har det økonomisk hårdt, hvorfor vi i vores bestræbelser på at få afhjulpet deres økonomiske situation ikke bør pålægge nogen afgifter.

 

Derfor foreslår jeg, at Landsstyret pålægges at kikke på disse områder.

 

Og den anden forslagsstiller Otto Steenholdt fremlægger sit forslag her.

 

Otto Steenholdt, Atassut, forslagsstiller.

Grunden til mit forslag er, at der efter Landstingets seneste fastsættelse af afgifter fra flere sider er fremkommet kritiske røster over, at taxaer der anvendes til befordring af personer er blevet hårdt ramt af den høje indførelsesafgift.

 

Henset til at disse anvendes til erhverv til at befordre lavindkomstgruppen og ikke mindst da disse skaber arbejdspladser bør man efter min mening revurdere beslutningen om at indføre afgifter på disse.

 

Det huskes, at et enigt Landsting, hvor jeg også deltog besluttede at afgiftsbelægge disse køretøjer. Men i formandens åbningstale blev nævnt at vi engang imellem tager beslutninger, der ikke er helt så korrekte, og jeg er overbevist om den beslutning om at afgiftsbelægning, der har man efter ikrafttræden vist sig, at det berører erhververe.

 

Og at det er nødvendigt at befordre personer, det kan til tider være så vigtigt, at landsstyre­medlemmer måske kan undvære biler og derved måske støtter dette erhverv, og at man kører mere i taxi.

 

Vi glæder os til besvarelsen, men jeg er overbevist om, at vi støtter igangsættere på erhvervs­området og vi tager så beslutninger, der letter deres igangsættelse. Og dette erhverv har jo skabt en del arbejdspladser, hvorfor jeg har fremsat mit forslag, og det er ikke alene mig, men det er konkrete henvendelser udefra, der har bevirket at jeg stiller dette forslag og det er mit håb, at landstingsmedlemmerne tager det til overvejelse og at den beslutning vi lige har taget har ramt erhververe urimeligt højt, og at dette så kan resultere i, at disse erhververe må lukke deres forretninger.

 

Og derfor har jeg fremsat mit forslag her. Tak.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Der foreligger 3 beslutningsforslag om at nedsætte indførelsesafgifterne på personbiler og snescootere.

 

Otto Steenholdt foreslår at afgiften på personbiler nedsættes når der er tale om erhvervsmæs­sig anvendelse og nævner i den forbindelse særskilt taxikørsel. Landstingsmedlem Augusta Salling foreslår, at afgiften på snescootere bortfalder når der er tale om snescootere der vur­deres, at kunne anvendes erhvervsmæssigt til tungt arbejde. Augusta Salling foreslår endvi­dere, at afgiften på taxaer nedsættes til det niveau der gælder for varebiler.

 

Baggrunden for alle 3 forslag er de afgiftsforhøjelser som Landstinget gennemførte i oktober sidste år i forbindelse med Finansloven for 1999, for at sikre en række nødvendige indtægter til Landskassen. Afgiftsforhøjelsen blev som bekendt gennemført af et enigt Landsting.

 

En af afgiftsforhøjelserne var en stykafgift på 22.000 kr. for alle snescootere der indføres til Grønland. Til gengæld blev den særlige 5 % afgift på snescootere fra lande uden for EU ophæ­vet. Den nye stykafgift gælder alle snescootere uanset oprindelsesland, uanset anvendelse og uanset pris. Snescooter afgiften forventes at indbringe omkring 3 mio. kr. årligt til Landskas­sen.

 

En anden af afgiftsforhøjelserne vedrører personbiler. Væsentligst er her at nævne at 35 % afgiften på dieselbiler og 50 % på benzinbiler blev forhøjet henholdsvis 85 og 100 %. Den særlige 5 % afgift på biler med oprindelse uden for EU blev i øvrigt ophævet. De forhøjede bilafgifter forventes at indbringe omkring 5 mio. kr. årligt til Landskassen.

 

Der blev ikke gennemført afgiftsforhøjelser for varebiler. Som hidtil er stykafgiften på ben­zindrevne varebiler 50.000 kr. og på dieseldrevne varebiler 35.000 kr.

 

Det er efter min mening meget væsentligt,. At erindre sig at afgiftsforhøjelserne blev gennem­ført for at sikre balancen i Finansloven, så der er tilstrækkelige indtægter til at finansiere vores offentlige udgifter.

 

Når der nu foreslås lempelser i afgifterne må det være et krav, at der samtidigt siges noget om, hvor de manglende indtægter så skal findes. Tiden er ikke til at gennemføre ufinansierede skatte- og afgiftsnedsættelser.

 

Ud over disse finanspolitiske synspunkter som gør at Landsstyret ikke kan støtte de 3 forslag har jeg en række mere tekniske kommentarer. For det første kan jeg naturligvis ikke afvise, at de forhøjede afgifter kan indebære, en vis økonomisk belastning af de erhverv, der anvender henholdsvis personbiler og snescootere i deres virksomhed.

 

Det er dog ikke dokumenteret af forslagsstillerne om erhvervene er i stand til at vælte afgifts­stigningerne over på priserne.

 

Lad mig også minde om, at belastningen nedsættes væsentligt i kraft af, at virksomhederne har fuld afskrivningsret, og dermed skattemæssig fradragsret for de forøgede afgiftsudgifter.

 

De høje indførelsesafgifter på personbiler gælder for alle personbiler, uanset hvad de anven­des til i Grønland efter at de er indført. Afgiftsmyndighederne skal ved indførelsen kun tage stilling til om der er tale om en varebil eller en personbil. D.v.s. at der er afgiftsmæssig lige­stilling mellem personbiler, der anvendes fuldt ud privat, personbiler der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt og personbiler der anvendes til delvis privat og delvis erhvervsmæssigt. Sådan var det også før afgiftsforhøjelserne.

 

Alle personbiler også taxi har været belagt efter ens afgiftsregler. Afgifterne på personbiler var også før afgiftsforhøjelserne højere end afgifterne på varebiler. Det ville være meget uheldigt, hvis man skulle til at differentiere afgiften alt efter hvad bilerne anvendes til, f.eks. en særlig taxaregel. Problemer er, at man på indførelsestidspunktet ikke ved om en bil efter­følgende vil blive anvendt privat eller erhvervsmæssigt.

 

Her til kommer det problem at taxi efter endt anvendelse sælges på brugtbilsmarkedet. Da det ville være uacceptabelt, at bilmarkedet skævvrides af billigere brugte taxi skulle man i givet fald etablere et efteropkrævningssystem, så forskellen mellem den almindelige indførelsesaf­gift og den særlige taxaafgift skulle ophæves ved videresalg af brugte taxi til privat benyttelse. Det ville være et kompliceret administrativt system og kræve en ny særlig lovgivning, da de gældende regler kunne handler om afgift ved indførelse.

 

Hvis man politisk ønsker at hjælpe hyrevognsbranchen burde det efter Landsstyrets opfattel­se ske på en anden måde end ved ændringer i indførelsesafgifterne. En af mulighederne er, at branchen selv skaffer sig kompensation ved de forøgede omkostninger igennem forhøjelse af satserne for hyrevognkørsel. Det er et område der hører under de kommunale myndigheder.

 

Snescooterafgiften er en generel afgift på alle snescootere her i Grønland. Jeg er godt klar over, at snescootere i et vist omfang anvendes erhvervsmæssige.

 

Forslaget om at fritage særlige robuste snescootere for afgift må jeg dog afvise også selvom man skulle kunne dokumentere at visse typer snescootere anvendes mere erhvervsmæssigt end privat.

 

Hvis vi fritog visse typer af snescootere for afgifter ville der jo ganske enkelt ske det, at også private brugere ville anskaffe disse afgiftsfri snescootere. Det ville betyde provenutab for Landskassen og det vil samtidigt være ganske alvorligt konkurrenceforvridning.

Så også på dette område er det min holdning, at eventuelle problemer i givet fald må løses på andre måder end på ændringer i regler for indførelsesafgift.

 

Landsstyret kan derfor ikke støtte de 3 beslutningsforslag.

 

Og vi går videre til partiernes ordførere.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. Til disse 3 forslag har Siumut følgende bemærkninger:

 

Til forslagene fra landstingsmedlemmerne Otto Steenholdt og Augusta Salling vedrørende genvurdering af biler, herunder taxi der benyttes til erhvervsmæssigt øjemed. Her til argumen­teres om forværrede økonomiske forhold for erhververe.

 

Jeg vil til at begynde med sige, at Siumut i princippet støtter Landsstyrets svarnotat, hvor i det siges, at det er for tidligt, at kunne påvises forslagsstillernes argumenter. Afgiftsforhøjelserne fandt jo først sted i efteråret, d.v.s. oktober 1998 og der er kun nu gået et halvt år. Og det blev også støttet fuldt ud fra Atassut dengang det blev igangsat.

 

Mon ikke Siumut kunne støtte forslagsstillerne, hvis de havde anvist finansiering af deres forslag, men det er jo ikke tilfældet ved nærværende forslag. Set ud fra Siumuts økonomiske synspunkt ønsker vi at der er balance i Landskassens udgifter og indtægter, og såfremt afgifts­indtægterne her og nu skal tages væk fra finanslovsforudsætningerne har vi ikke anvisnings­muligheder, hvis vi ikke indfører andre skatte- og afgiftsforhøjelser andre steder.

 

Forslaget om nedsættelse af afgifter til biler, der benyttes i erhvervsmæssigt øjemed støttes derfor ikke fra Siumuts side.

 

M.h.t. forslaget fra Landstingsmedlem Augusta Salling vedrørende afgifter til snescootere, således at snescootere der benyttes i erhvervsmæssig øjemed til tungt arbejde ikke længere afgiftsbelægges. Til dette forslag har Siumut følgende bemærkninger:

 

Siumut mener, at der ikke er nogen grund til at ændre på afgiftsbelægningen på snescootere, til trods for, at vi godt er klar over i vor høj grad de benyttes af erhververe, herunder fårehol­dere, fiskere og fanger samt i forbindelse med redningsopgaver m.v.

 

Men i de allerfleste tilfælde benyttes snescootere til fornøjelse skylde, og benyttes hensynsløst til ødelæggelse af miljøet og natur, og det kan man ikke stiltiende acceptere. I tilfældet af at forslaget skulle gå hen og blive vedtaget, hvordan vil man så sikre, at de snescootere, der indkøbes uden afgifter, faktisk udelukkende benyttes i erhvervsmæssigt øjemed.

 

Vi er sikre på, at denne mulighed i meget stor omfang vil kunne misligholdes og m.h.t. vores mål om sikring af miljø og natur kan vi ikke længere holde styr på, og derfor er vi ikke enige i forslaget, og på det grundlag er vi derfor enig med Landsstyrets svarnotat.

 

Siumut vil også opfordre Landsstyret til snarest muligt, at indføre nummerplader på snescoo­tere og sikre, at de kommunale regelsæt om kørsel med snescootere effektueres straks, således at disse følges af alle.

 

Vi kan ikke stiltiende være vidner til at snescooterkørsel bliver større og større, der finder sted uden af følge kommunale vedtægter og det går ud over natur, miljø og dyrelivet, og det kan vi fra Siumuts side ikke accepteres.

 

Og som før nævnt så ønsker vi, at man indfører nummerplader på snescootere, således at man sikrer, at snescooterkørere, der er involveret i uheld, således at man så kan identificere dem, og påvise deres ansvar.

 

Vi har allerede hørt, at der sågar benyttes vandscootere op og ned langs ørredelvene, og det kan vi fra Siumuts side slet ikke finde os i og derfor ønsker vi Landsstyret hurtigst mulig tager affærer.

 

Det er i alles interesse, at vi forvalter naturen og dyrelivet omkring os på en ansvarlig måde som sikrer bæredygtig forvaltning.

 

Den omgivne natur er kun til låns for os, og det skal vi overgive vores efterkommere i uspo­leret stand. Vi må alle deltage i bevarelsen af den rene natur, det rige dyreliv og et miljø som vi kan være bekendt at vise verdenssamfundet. Det er vores ansvar, dit og mit.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Vi skal lige nævne, at vi vil kommentere forslagene direkte, i det alle andre kommentarer vedrører nogle andre forslag.

 

Og vi skal hermed fra Atassut fremsætte vores fælles bemærkninger, hvad angår de 3 beslut­ningsforslag.

 

Landstingsmedlemmerne Otto Steenholdt og Augusta Salling har fremsat forslag om nedsæt­telse af afgifter på biler som anvendes i erhvervsøjemed særskilt hyrevogne, således af afgifts­niveauet eventuelt bringes tilbage til samme niveau som før 1999.

 

Som bekendt støtter Atassut de selvstændige erhvervsdrivende i Grønland, hvilket vi igen hermed skal gøre opmærksom på. I bestræbelserne på at skabe nye arbejdspladser i Grønland kan man ikke udelukkende basere bestræbelserne på offentligtejede virksomheder. Såfremt vi ikke forbedre mulighederne for iværksættere og andre der allerede driver erhverv ved at give lempelser på deres vilkår, så vil vi blive ved med at udskyde de nødvendige nye arbejds­pladser i Grønland.

 

Som bekendt blev afgifter på varevogne ikke forhøjet i 1999, således at afgifterne forblev på 50.000 kr. for benzindrevne vogne og 35.000 kr. for dieseldrevne vogne. Begrundelsen for, at man ikke indførte afgiftsforhøjelser for disse var, at de ikke kan undværes i erhvervsøjemed. Ligeledes har man indført hyrevogne som man heller ikke kan undvære som et erhverv i frem­tiden.

 

Derfor betragter vi i Atassut, at det er hensigtsmæssigt, at man revurdere afgifterne på hyre­vogne.

 

Anlæggelsen af nye landingsbaner er i fuld gang. På visse steder er de kommende landingsba­ner placeret langt væk fra selv byområderne, hvorfor man ikke vil kunne undvære hyrevogne­ne. Man må formode at passagertrafikken vil øges i takt med i brugtagningen af de nye lan­dingsbaner og det vil medføre øget behov for hyrevogne. Og det vil resulterer i nye arbejds­pladser, hvorfor det er nødvendigt, at man revurdere afgifterne.

 

M.h.t. Augusta Sallings forslag om afgiftsfritagelse af snescootere der anvendes til tungt arbejde skal vi fra Atassut bemærke, at man ikke kan undvære snescootere på fåreholderste­derne, i det nordlige Grønland til transport af hellefisk - d.v.s. i erhvervsøjemed.

 

Fra Atassut skal vi understrege, at målet ikke er almindelige snescootere, men som forslags­stilleren udtalte det, drejer det sig udelukkende om snescootere som anvendes til at transpor­tere tungt læs.

 

For at undgå misforståelser, hvorfor vi ønsker at få foretaget en revurdering til efteråret efter at vi har været med til at vedtage de førnævnte afgifter på Landstingets efterårssamling1998, vil vi hermed gøre opmærksom på, at vi var med til at vedtage afgiftsforhøjelserne under behandlingen af Finansloven for 1999, for at få budgettet til at balancere.

 

Enhver politiker er klar over, at prioriteringerne på en budgetbehandling uanset om det er på kommuneplan eller på landstingsplan foretages efter nøje vurderinger på samfundets behov, hvor man i denne sammenhæng prioriterer beskæftigelsen allerhøjest.

 

I fuld forståelse med forslagsstillernes argumenter vil vi derfor fra Atassut kræve, at forslags­stillernes forslag revurderes til Landstingets efterårssamling.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

Som bekendt er de 3 fremkomne medlemsforslag begrundede i Landstingets behandling af Finansloven i oktober 1998, hvor i det enige Landsting vedtog, at afgiften til indførelse af personbiler og snescootere forhøjes.

 

I forbindelse med behovet for afgiftsforhøjelser blev det af Landsstyret fastslået, at forhøjel­sen var nødvendigt for at sikre de nødvendige indtægter til Landskassen. Det forudsættes, at indtægter til Landskassen vil indregnes i Finanslovens overslagsår og såfremt der skulle ske en ændring ville de budgetterede indtægter andrage en mindre indtægt på 8 mio. kr. i over­slagsårene.

 

Derfor er Inuit Ataqatigiit enig med Landsstyrets udspil om deres svar til forslagsstillerne, at tiden ikke er inde til at nedsætte skatter og afgifter.

 

Under denne forårssamling skal vi i Landstinget drøfte den økonomiske situation. I følge forslag til tillægsbevilling 1 i 1999 vil nettoresultatet andrage en forværring på 43,5 mio. kr. Ligeledes fremgår det af Landskassens regnskaber for 1998, at den likvide beholdning på 1,4 mia. kr. i årets begyndelse er reduceret til 600 mio. kr. ved årets slutning.

 

Man må naturligvis konstatere, at man har været nødsaget til at afdrage udlandsgælden med 400 mio. kr. yderligere ved årets slutning. Derfor må man såvidt som overhovedet muligt være tilbageholdende over en eventuelt nedsættelse af afgifter. Som bekendt blev forslaget fra Socialreformkommissionen vedtaget af det samlede Landsting i 1997 og man kunne gisne om, at dette vil medføre betydelige økonomiske konsekvenser. Og det er jo en kendsgerning, at forbedringer altid medfører en merudgift.

 

Man må derfor også tage hensyn til, at forpligtigelser i driften over Landskassen vil kunne medføre merudgifter.

 

Landsstyret har i deres svar til forslagsstillerne præciseret, at bruge af personbiler og snescoo­tere er stærkt forskånet for yderligere økonomisk tryk i det virksomheder har fået muligheder for at give større afskrivning af deres vognpark, og derved har opnået det modsvarer til deres forhøjede afgifter gennem en større afskrivning over skatten.

 

Med en velvillig forståelse for Landsstyrets klare melding til forslagsstillerne vil Inuit Ataqa­tigiit støtte Landsstyrets afvisning af en vedtagelse af de 3 fremkomne forslag.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet:

I henhold til ' 30 i Landstingets Forretningsorden har Otto Steenholdt stillet et forslag ved­rørende afgifter til taxaer, ligesom Augusta salling har stillet et forslag vedrørende snescootere og biler, og der har vi så følgende bemærkninger fra Kandidatforbundets side.

 

I efteråret mens Atassut og Siumut var i koalition med hinanden var Otto Steenholdt for ind­førelsen af de forhøjede afgifter, og derfor har vi lidt svært ved at forstå, hvorfor han nu stiller et modstridende forslag.

 

Men denne beslutning har ramt taxavognmændene og derfor har forslagsstillerens kovending, vi har svært ved at forstå forslagsstillerens kovending, men vi er alligevel glade for det, fordi han nu har erfaret, idet han nu har stillet et forslag, som modsvarer det som blev taget beslut­ning om.

 

Og Kandidatforbundet er på alle områder uenige i at forværre borgernes forhold og derfor er vi enige i forslagsstillerens principielt. Og Landsstyrets svar om, at man vil have svært ved at skelne de forskellige afgifter, fordi det vil være svært at se om en bil bliver brugt i erhvervsø­jemed eller om det bliver en privatbil og derfor skal vi fra Kandidatforbundet indstille, at taxavognmændene i deres driftsomkostninger lettes, således at punktet bliver behandlet i udvalget og fordi vi mener at det ikke er på sin plads, at man tager pengene ud af borgernes lomme.

 

Og vi indstiller at punktet bliver behandlet i det relevante udvalg.

 

Og efter partiernes ordførere, så vil jeg gerne spørge om forslagsstillerne har yderligere be­mærkninger. Først Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, Atassut, forslagsstiller.

Ja den nuværende landsstyrekoalition og ser vi på den vej de gerne vil køre, det er sådan, at vi ligesom Siumuts ordfører var inde på, at man bruger som begrundelse, at man har set, hvilke vanskeligheder erhvervene stilles i.

 

Det er sådan at snescooterne anvendes i større og større omfang, lige nu er der i Upernavik, Ummaanaq og i Disco-bugten, der transporteres fangst af hellefisk af private ved hjælp af snescootere. Det er en understregning i forhold til snescooterne.

 

Siumut har godt nok forståelse for vores begrundelse i, at vi har påført erhvervene økonomi­ske byrder, i og med at det ellers kun har været gældende i kort tid, så har man allerede set de negative konsekvenser.

 

Vi vil ikke have spor i mod, at det bliver behandlet i udvalg, det er svært for en forslagsstiller, at kunne sige helt konkret, at ved at man pålægger de og de afgifter så kan man måske mod­svarer det et andet sted. Det må undersøges nøjere i udvalget også af hensyn til de erhververe der rammes hårdt, og det vil jeg gerne fastholde.

 

M.h.t. at vi kommer til at miste nogle penge uden af vi har noget at hente frem. Ja det er kor­rekt at jeg ikke har henvist til noget konkret, hvor vi kan hente disse penge fra, og Siumuts ordfører Hans Enoksen kom ind på, at han godt er klar over, at de benyttes i erhvervet, f.eks. fåreavlerne og fiskeri, men fortsatte med at der er for mange der bruger dem i fritiden, det er det vi tænker specielt på. Vi har set at det er nødvendigt med transport at hellefisk, således at fiskeren fritages for at transportere det til indhandlingsstedet og at snescooterne overtager det.

 

I vores bestræbelser på at skaffe flere arbejdspladser, hvorfor tager vi ikke imod, her tænker vi ikke på de der leger med snescootere. De store snescootere, der skal anvendes til transport, de er store og tunge snescootere.

 

Og efter at have sagt det, så må jeg indrømme, at jeg slet ikke har tænkt på vandscootere, det hører heller ikke med her. Vi ønsker jo f.eks. at ørredelvene beskyttes og bevares og vi ønsker at forslaget bliver behandlet i udvalg.

 

Det er dejligt at høre Kandidatforbundet, de er for og i mod og påstår at de ikke kan forstå Otto=s kovending og så fortsætter de i næste åndedrag med at sige, at de støtter netop de ting som Otto Steenholdt har foreslået, hvorfor de gerne vil foreslå, at forslaget bliver behandlet i udvalg.

 

De kunne bare have sagt, at de har god forståelse for forslaget, som Siumut har været inde på, lad det blive behandlet i udvalg.

 

Med disse korte bemærkninger udtrykker jeg mit klare ønske om, at forslaget behandles i udvalg.

Godmand Rasmussen, Atassut har bedt om ordet uden for partiordførerne og forslagsstillerne.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Vi er nået til et punkt her i vores arbejde i Landstinget, hvor vi efterlyser arbejdspladser, og derfor er jeg glad for, at der blev stillet et så konkret forslag fra Atassut, men jeg er ked af at det ikke blev bakket op fra andre partier.

 

For det første er grønlandsk økonomi vaklende, det må vi erkende. Vi efterlyser varigere arbejdspladser og vi ville begå en fejl, hvis vi tager en beslutning, der forringer vilkårene for at skabe arbejdspladser.

 

Vi må indrømme, at vi har ødelagt eksistensgrundlaget for det sydgående fiskeri ved indførel­se af afgifter, og vi er blevet en del klogere ved at man har indført afgifter f.eks. for hyrevog­ne. Siumuts ordfører kom ind på, at tiden ikke er inde til lettelse. Siumut støtter forslaget principielt, men synes at det er for tidligt, at man ser på de forskellige ting, og fra Atassut siger vi på den måde, hvis vi ser et skib på vej til forlig, er det så en korrekt handling.

 

Forslaget der blev fremsat i dag viser klart, at taxaernes fremtid bringes i fare, hvis vi ikke støtter dem. Taxaerne gør den forskel at de køre i døgndrift og slitagens foregår derfor også meget hurtigere i forhold til andre biler.

 

Det har jo også skabt vedvarende arbejdspladser og er med til at indbringe en del penge via skat til kommunerne, hvorfor vi tagen en hvilken konsekvens det vil have, hvis vi tager en beslutning her, vil det medføre at de private skal henvises til social hjælp, det er ikke en klog beslutning.

 

Vi må huske at pengene ikke vokser på træer, det er nået man får skaffet ved hårdt arbejde. Tak.

 

Augusta Salling, Atassut, forslagsstiller.

Såfremt sagen bliver overgivet til Skatteudvalget, det vil jeg være taknemmelig for. Og jeg bemærker at partierne og Kandidatforbundet har indrømmet at erhvervene er blevet ramt hårdt skattemæssigt, og derfor håber jeg at såfremt sagen bliver behandlet i Skatteudvalget, så man kunne nå en bedre løsning gennem Skatteudvalgets arbejde og behandling af sagen.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Tak. Og hidtil har Atassut og Kandidatforbundet givet udtryk for deres ønske om at sagen bliver sendt videre til Skatteudvalget, det er mødelederen der bestemmer hvorvidt det sker, hvorfor jeg ikke skal kommentere det nærmere.

 

Men til forslagsstilleren skal jeg lige nævne og med henvisning til Landstingsformandens bemærkninger under åbningen - i en given lovgivning skal man lovgive, der skal man betænk sig godt og forhøre sig hos nogle eventuelle ramte persongrupper og man skal jo ikke lovgive, fordi der pludselig kommer en tanke, og det er ikke kun udgifterne i 1999 man gerne ville dække nogle udgifter for 1999. Pengene er allerede indarbejdet i overslagsårene til og med år 2003 og det er ikke kun budgettet for 1999 man tænkte på, da man indførte afgifterne.

 

Og selvfølgelig har forslagsstilleren Otto Steenholdt, hvor han var inde på, der man kan disku­tere, hvorvidt man skal have en personbil for sig selv eller om det er arbejdsgiveren, der skal have en bil i forbindelse med sit arbejde, og såfremt man skal vende tilbage til Sovjetunionen og østtyske tilstande om hvem der skal have private personbiler og sådanne nogle ting, det kan man diskutere.

 

Men igennem kommunernes vedtægter bestemmer man nogle særlige ruter til snescooterkør­sel, og det er et arbejde der til stadighed kører, og jeg skal til Landsstyrets side henstille, at der kommer nogle mere ensartede regler i kommunerne.

 

Og Siumuts ordfører var også inde på at man ikke skal misbruge naturen, fordi vi også skal tænke på vores efterkommere, der også gerne skal have glæde af naturen. Man var også inde på vandscootere, og det er også helt på sin plads, at man også kommer ind på det, fordi det også har en relation til den sag vi nu behandler.

 

Naturen i Grønland uanset om det er på land eller i vandet, det kan ikke sidestilles med andre frodige egne længere syd på, det er en sårbar natur vi har, og nedslides planterne går der man­ge år før de vokser ud igen.

 

Men med hensyn til indførelsen af afgifterne, det var et forslag som samtlige landstingsmed­lemmer var med til at stemme for.

 

Og på vegne af Landsstyret, da sagde det daværende Landsstyremedlem for Økonomi og Skatter, da var det en af begrundelserne for ham, at såfremt erhververne  bliver ramt af afgifts­forhøjelserne, der vil man så henvise til de andre muligheder de allerede har. Derfor er det et beløb på op til 7 mio. kr., som allerede er indarbejdet i budgettet og budgetoverslagsårene. Og det er korrekt at vi desværre ikke har mulighed for at gøre det eller tiden ikke er inde til at gøre det i dag.

 

M.h.t. erhververnes økonomi og samfundets økonomi som helhed, så er der mulighed for afskrivning m.m. og det bør være i alles interesse, hvor Godmand Rasmussen er inde på, at det er stærke overdrivelser og stærk veltalenhed, som ikke har noget med det punkt vi behand­ler her, og jeg mener ikke at det er uacceptabelt. Det er korrekt at man skal vejlede en båd der er i havsnød, men det er ikke sådan at vi fuldstændigt har frataget dem deres erhvervsmulighe­der.

 

De har muligheder for at fortsætte deres erhverv og taxavognmændene er de flest mulige her i byen og der har jeg holdt møde med deres formænd her den 14. april, hvor vi har snakket om deres muligheder for at lette deres økonomi, hvor vi så hver især, så har prøvet på, at finde nogle muligheder, hvor vi har henvist til hvilke muligheder de selv har og hvad vi fra Lands­styrets side har mulighed for at pege på, og vi har aftalt at vi i løbet af juli måned skal mødes igen og det er hidtil kun taxavognmændene her i byen det drejer sig om, men det kan jo også komme til at gælde for andre rundt omkring på kysten.

 

Og jeg håber at forslagsstillerne vil kunne indse konsekvenserne af deres resultater og det vil jo også betyde en dobbelt afgiftstab når man sælger en brugt bil eller en brugt taxa til en an­den, men de enkelte erhververe og taxavognmænd, fåreavlere, fiskere m.m., der mener jeg ikke, at de skal gemme mulighederne for en eventuel støtte, der bør vi fra Landsstyrets side gøre det åbent, i stedet for at de gemmer eller skjuler mulighederne for at gøre det på en skjult måde.

 

Og m.h.t. vandscooterne, der skal jeg til Siumuts ordfører skal jeg nævne, at vi på Lands­styrets side vil holde øjemed i hvor stor udstrækning de bliver brug i Grønland, der skal vi også komme i tæt samarbejde med den persongruppe der har størst kendskab til naturen og brugen af denne.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Jeg vil komme tilbage vores bemærkninger som man også citerede fra. Jeg har taget stilling til forslagsstillernes forslag, at forslagsstillerne tager udgangspunkt i de økonomiske vanskelig­heder, der rammer erhvervene.

 

Når de køber biler og snescootere har de til enhver tid mulighed for at fradrage afgiften, og det mærker de jo ikke direkte i deres egen lomme, og det er det jeg gerne vil understrege.

 

Hvis I gerne vil støtte private, så burde i allerede dengang stemt i mod, og sige at ikke støtter forslaget. I må ikke bruge talerstolen her til i valg for øje med, jeg synes at det er underligt, at man kan tage sådanne forskellige standpunkter.

Hvem er det der har hårde vilkår i erhvervene. Jeg som jollefisker, så har jeg et meget tungt erhverv, så kan jeg købe snescootere uden afgift, hvis alle disse ting begynder at dukke frem, så har vi meget svært ved, at sætte grænser og det løber løbsk.

 

Jeg synes at de kommuner, der har indbragt noget om snescootere har ventet længere nok, f.eks. Sisimiut, der har ventet meget længe på Landsstyrets reaktion. Det kan ikke være me­ningen at passive kommuners svar skal være afgørende for, hvornår de aktive kommuner får konkrete svar fra Landsstyret.

 

M.h.t. til Godmand Rasmussen bemærkninger om, at vi har frataget eksistens grundlaget for det sydgående fiskeri, det har været nødvendigt med kondemnering og det er så foregået i meget tæt samarbejde med fiskerne selv. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører for anden gang.

 

Jakob Sivertsen Atassut.

Vi i Atassut viger aldrig tilbage, at kunne indrømme det såfremt vi indser det og vil stå til ansvar for den fejl vi har begået. Hvad hjælper det, at en ordning er til skade for erhververe, at vente til sidste øjeblik selvom vi ved at det er til stor skade.

 

Hvis vi vil gøre det på den måde i fremtiden, så vil det koste os dyrt og det har vi ikke råd til. Vi ved at hyrevognene ikke kan undværes her i Grønland, og vi har helt konkret nævnt, at i og med at de nye lufthavne bliver taget i brug, så vil der opstå et større behov for transport for transport at passagerer fra lufthavnen til byerne. F.eks. Upernavik og Uummannaq ved vi ikke om der er taxaer i Uummannaq og Upernavik.

 

Jeg kan ikke være med til, at vi lader turisterne transportere deres bagage på ryggen fra luft­havnen til hotellerne fordi vi mangler taxaer. Interessen for Grønland er stigende og en af Landstingets formål er jo, at der skal lokkes flere turister til Grønland og såfremt vi skal kun­ne servicere dem tilfredsstillende, så er det også nødvendigt, at man såvidt muligt undgår at belaste taxaerne med afgifter.

 

Som sagt når de nye lufthavne bliver taget i brug, så vil der opstå et større behov for taxaer. Det er svært at dække denne afgiftning der er forhøjet sådan uden videre, f.eks. i yderdistrik­terne. Nuuk-boerne er meget velstillede i forhold til disse yderdistrikter. Derfor er det nødven­digt, at man tager en beslutning som retter op på forholdene før det er for sent, det mener Atassut er nødvendigt.

 

Og som det eneste parti har vi for et par år siden været med til at stemme for, at dengang vi havde koalition med Siumut. Det kan ikke være på sin plads, at vi dengang skulle stemme imod, fordi vi var i koalition med Siumut, det er ikke en ansvarlig måde, at arbejde på i Lands­styret.

 

Det drejer sig om er et ønske om at få revurderet tingene, det drejer sig ikke om så mange penge. Det eneste vi tænker på er de nye taxaer der indføres i Grønland og de snescootere der er godkendt til erhvervsbrug. På den måde vil de penge som Landsstyret vil have behov for falde og der kan jo så ske, at man kan tjene det ind fed skatterne. Tak.

 

Augusta Salling, forslagsstiller:

Det var slet ikke meningen, at jeg vil komme op på talerstolen igen, men når der så kommer noget nyt, så bliver man nødt til at komme op på talerstolen igen. Vi er nye medlemmer, og jeg vil ikke undertrykkes til ikke at stille et ændringsforslag til noget der er blevet vedtaget for nogle år siden, når vi føler at det er noget man bør rette op på.

 

Der er ingen der skal få os til at føle man ikke skal stille et forslag på den måde, og det er ihvertfald min hensigt at gøre det også i fremtiden.

 

Man siger at man vil miste for mange skatteindtægter eller afgiftsindtægter, men på den anden side så er der at man siger at selverhververne har mulighed for at få støtte på anden møde ellers få deres udgifter længere ned på anden måde, det hænger ikke rigtigt sammen, det kan jo godt være, at det er 30, 40, 41 % i skat.

 

Men et af de største problemer er, at når man skal til at købe en skal det jo først betales, og selve fradraget kommer så først senere, og det betyder så at selverhververne får vanskelige vilkår.

 

Det er rigtigt, at der er mange taxavognmænd her, og man bør også høre taxavognmændene i resten af Grønland. Vi kender at vejforholdene er meget værre andre steder på kysten, hvorfor man også bruger langt flere penge til reparationer m.m., og der er også et mindre indtægts­grundlag p.g.a. færre indbyggere i byerne. Man har ikke forhøjet afgiften på store køretøjer, men det har man gjort med hyrevognene.

 

Det er et tilskud man er ude efter, det er den indførte afgift man gerne vil få væk og ved vores forslag, så prøver vi ikke på, at lave valgflæsk her fra talerstolen, vi kommer her op på taler­stolen for at udføre det arbejde vi er sat til.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet, 2. gang.

Landsstyremedlemmet for økonomi kom ind på, at der skal udlignes mellem udgifter og ind­tægter. Og i den sammenhæng, så tænker jeg, hvorfor har man ramt taxaområdet. Det er fordi, der har været skæv fordeling.

 

Om et par dage skal vi gå igang med tillægsbevillingen, hvor mange millioner kroner vil vi afsætte der. Hvor mange landsstyreområder er der, de har mange direktører, de har afdelings­ledere. Hvem er så de næste der bliver ramt ? Vi har ramt taxavognene, der er blevet ramt og disse ting bør der rettes op på i det forberedende arbejde i de forskellige direktorater.

 

Landsstyret prøver at dække deres fejltagelser, f.eks. Disco op til 30 mio. kr. ved at man ram­mer hyrevognsområdet. Jeg mener, at man først skal rette op på egen økonomi først og vi mener heller ikke, at det er borgerne der skal betale det igennem skatter.

 

Vi kan så skele til taxaer ude på kysten, de billigste taxaer der kan skaffes, de koster op om­kring 100.000 kr. og så længe, at vejforholdene er så dårlige, så er det nødvendigt, at dette område får nogen lempelser, og jeg finder det nødvendigt, at man høre kommunerne i den forbindelse, fordi kommuner får jo en del indtægter fra hyrevognsområdet, og det har så også en betydning for Landskassen. Såfremt indtægterne ikke skal falde, så mener jeg at man også bør undersøge disse ting.

 

Derfor håber jeg, at forslagene bliver behandlet i Skatteudvalget og bliver drøftet disse ting som der har været op og vende her.

 

Otto Steenholdt, Atassut, forslagsstiller.

Jeg mener helt bestemt at man skal skele til hyrevognsområdet, for de føre jo også regnskaber, hvor vi kan se på hvilke områder, hvor man kan komme med lempelser.

 

Og f.eks. hvis en hyrevognschauffør vil sælge sin gamle vogn, så vil man kunne finde nogen ordninger, således at disse vognmænd undgår, at have for stor tab.

Ethvert parlamentarisk samling bliver bedømt ud fra deres retorik - ikke bare komme med floskler. Og jeg mener, at Atassut er kommet på hitlisten på det område, ud fra den vurdering, der kom fra Landsstyrets side.

 

Hans Enoksen var inde på, at man ellers er kede af på de hårdest ramte vegne, så det viser at de selv har været inde hos Landsstyret og beklaget deres nød. Godt nok er de fra Nuuk, men det viser dog, at de også er blevet ramt hårdt, og jeg håber at den dialog vil fortsætte, ikke alene Landsstyret og hyrevognschauførerne imellem, men også i Udvalget.

M.h.t. hvordan man sælger gamle taxaer, det synes jeg ikke er i dette forum, disse ting skal drøftes. Jeg skal ikke gentage de ting som Augusta Salling.

 

Det som Sisimiut har ventet på, det er på nedsættelse af afgifter, det er noget helt andet som Sisimiut har ventet på, det er andre ting som vi har drøftet her i Landstinget. Det vi taler om er at det er for dyrt at have, såfremt de skal kunne drive deres erhverv.

 

Der blev sagt, at jollefiskerne kan anskaffe sig snescootere. De der bruge mest taxaer, det er jo jollefiskerne, der er nødt til at transportere deres fangst til brædtene. Det vi kommer frem til det er, at det er ikke de velbeslåede, der bliver ramt, men det er f.eks. lavindkomstgruppen, f.eks. jollefiskere.

 

Jeg skal ikke komme ind på trawlerområdet, den har vi drøftet rigeligt i forvejen. Tak.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Først er det ikke underligt, at Otto Steenholdt og Augusta Salling som forslagsstillere stærkt beskytter deres forslag, og det er ikke underligt.

 

Men til forslagsstillerne bør man også stille et spørgsmål, fordi når man undersøger Lands­styrets svar, så fremgår det at man mister en indtægt på 8 mio. kr. Når man så stiller et forslag, så er det på sin plads, hvad forslagsstillerne, så vil stille som et forslag om, hvor de 8 mio. kr. så skal hentes fra.

 

Jeg mener ikke, at det bør sendes videre til udvalg, fordi Landsstyret meget klart har stillet nogle tal op, og i udvalget, der mener jeg, at man ikke kan pålægge os et arbejde, fordi man ikke har nævnt, hvor man skal hente de kompenserende indtægter. Vi har allesammen en forpligtigelse for en sund Landskasse økonomi.

 

Og skal man lige kommentere Kandidatforbundets bemærkninger, der har vi i forbindelse med TB 1, der skal vi også finde op til 43 mio. kr., hvor vi så også såfremt vi skal finde en balance mellem udgifter og indtægter. Derfor vil jeg gerne spørge forslagsstillerne, når i sen­der os denne opgave i Skatteudvalget, hvor vi så skal hente de kompenserende indtægter.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Ja det er være retorisk, og jeg selv er glad for retorisk dygtige mennesker, men jeg mener alligevel godt, at man kan sætte et spørgsmålstegn ved, at når man fra talerstolen siger, at man afliver fiskerierhvervet.

 

Men såfremt erhvervene bliver ramt af en landstingslovgivning, så er vi i Landsstyret klar til at føre en dialog med den gruppe, og jeg skal til Jakob Sivertsen nævne, at fordi erhververne føler sig uretfærdigt ramt, så har jeg følt at det var min pligt, fordi de gennem deres advokat har henvendt sig til mig, der har jeg så indført en dialog med gruppen, fordi den gældende lovgivning og forsøget på at ændre den eller ophæve den, så mener jeg ikke, at det er min pligt at nævne det.

 

Og jeg bemærker, at forslagsstilleren ikke har ændret sit standpunkt og hvad hjælper det, at nævne, at jeg allerede er begyndt med en dialog med hyrevognene.

 

Og til Augusta Salling skal jeg nævne, det er fordi de henvendte sig til mig, så er det dem jeg fører en dialog med, og de undersøger selv deres egne forhold, og de tager selv kontakt med andre taxavognmænd rundt omkring på kysten.

 

Det lyder som om, at man igennem indførelsen af afgifterne forsøger på at aflive samtlige taxaer her i Grønland, det er allerede blevet nævnt, hvilket muligheder de allerede har. De må jo også selv prøve på at føre deres driftsudgifter ned, og det ved vi godt, og Skattedirektoratet kan de jo også bruge, således at de får lettelser i deres regnskabsføring m.m.

 

Jeg synes at det er en stærk stærk overdrivelse når man siger, at man forsøger på, at tage livet af et bestemt erhverv, og det undrer mig, at en af Atassuts ordførere var inde på, at de nærmest blev tvunget til at gå ind for forslaget, fordi de var i koalition med et bestemt parti.

 

Vi er selv partier, og vi er selv ansvarlige for vores eget parti, og det er for billigt sluppet, at prøve på at give skylden til at andet parti, som man har et samarbejde med.

 

Men en af de ting vi skal have undersøgt det er også motorafgiften på biler, det er nogle nem­mere veje vi i Landsstyret har henvist overfor Landstinget.

 

Og til Augusta Salling skal jeg nævne, at det er for at undgå at man prøver på at friholde no­gen bestemte grupper for at betale nogen bestemte afgifter nogle forskellige steder, det er netop for at undgå de forskellige dispensationer eller undtagelser i en given lovgivning, at man så har indført det.

 

Og man har så i den forbindelse givet taxavognmændene mulighed for at bruge nogle fradrag som, de allerede har krav på og er berettiget til.

 

Og som Landsstyremedlem for Økonomi, så er det min pligt, at jeg hele tiden skal underrette Landsstyret om hvordan Landets økonomi er.

 

Og Mogens Kleist som også har været opmærksom på, at vi f.eks. har 42 mio. kr. i sundheds­væsenetr, jeg ved ikke om det er Landsstyret selv alene, selv i Nordnorge i Vestjylland og andre steder, der er der mangel på læger, og jeg ved ikke, og Disco er overhovedet ikke på tale ved indførelsen af afgifterne her. Disco har selv en bestyrelse, hvorfor det ikke er nødvendigt, at nævne det her, fordi Landsstyret agter at undersøge forholdene omkring Disco.

 

Det er korrekt at kommunerne selv kan fastsætte taxapriserne ellers kørselspriserne og start­pengene dem har de også bemyndigelse til at fastsætte og hvor meget det skal koste i kørsels­penge.

 

Og under 1. behandlingen så sagde Kandidatforbundet om at man ikke går ind for forskelsbe­handling og jeg har svært ved at få deres bemærkninger til at harmonere med hinanden.

 

Og det kan godt være, at det er en omgåelse af en lovgivning, såfremt man tager afgiften væk på en taxa og en vognmand køber en vogn og en par dage senere sælger den til en anden. Selvfølgelig er det sådanne problematikker man skal se på.

 

Men m.h.t. nummerplader på snescootere, det er jo også et område som staten har for og ar­bejdet pågår stadigvæk, og det er Otto Steenholdt også klar over som folketingsmedlem.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand:

Godmand Rasmussen, Atassut for 2. gang og inde da vil jeg gerne minde om, at man skal være forsigtige med de bemærkninger man bruger her, man skal være meget meget forsigtige med at bruge nogle negative eller mindre pæne ord fra talerstolen. Det at man dræber fiskeri­erhvervet, det er uacceptabelt her fra talerstolen. Såfremt man havde nævnt, at man bebyrder fiskerne, så havde det været acceptabelt her.

 

Men jeg skal lige understrege, at man skal være forsigtigt med sit ordvalg når man står her på talerstolen, det er for meget at sige, at man myrder eller afliver fiskerne, det er uacceptabelt.

 

Godmand Rasmussen, Atassut:

Først vil jeg sig tak for Landstingsformandens belæring. Jeg har fulgt landstingsmøderne meget, og jeg har derfor svært ved at acceptere den måde, jeg ligesom bliver tvunget her. Men jeg vil dog alligevel beklage den vending som jeg har brugt, vi kan jo bruge mange forskellige vendinger, og sige at man drukner fiskerne.

 

Grunden til at jeg kommer her op på talerstolen for anden gang, jeg troede ellers at jeg var valgt ind i Landstinget, fordi jeg hører at Landstinget er et lovgivende organ. Man respekterer et menneske, der kan indrømme sine fejl. Den beslutning er taget for 6 måneder siden, d.v.s. indførelsesafgifterne.

 

Skal lovgivningen i Landstinget være gældende i al evighed ? Og så fremt vi ser, at loven fungere uhensigtsmæssigt, så er der mulighed for at få den ændret. Her kom man ind på for­holdene i Nuuk, hvor Landsstyremedlemmet siger, at taxachauførerne her vil igangsætte en undersøgelse ude på kysten.

 

Men ud fra mit kendskab kan jeg påstå, de fleste taxaselskaber er gået neden om og hjem. Under turistsæsonen vil der opstår vanskeligheder m.h.t. taxakørsel. M.h.t. hvis vi skal ud på flyvepladsen med kufferten i ryggende, det kan være hårdt for passagerne. Jeg håber at man tager en velovervejet beslutning i dag i partierne.

 

Der blev også sagt, at man ikke har fremsat nogen forslag, hvor man skal hente de mistede penge fra. Vi nye medlemmer vil selvfølgelig lære noget af vores fejltagelser. Det vil være rart at få igangsat nærmere undersøgelser, hvis vi har så store økonomiske vanskeligheder, så kan vi jo kikke på de vellønnede stillinger i f.eks. Hjemmestyret, og det bør tilføjes. Tak.

 

Og jeg skal indstille, at vi snart skal til at tage en beslutning, det ligesom det gentager sig, men først er det Anders Andreassen.                                                 

 

Anders Andreassen, Siumut:

Tak. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle sige noget, men jeg bliver nødt til at blande mig.

 

Det er korrekt, at jeg har også fremsat det under valgkampen, netop om skatte- og afgifter og jeg er glad for at Landsstyret allerede har taget initiativer omkring dette. Vi må også se på hvilke konsekvenser det måtte have og i samtlige forslag står der også, at der skal stå et for­slag til efteråret, og vi bliver aldrig færdige, hvis vi fortsætter debatten på den måde, og som Landsstyremedlemmet for Økonomi også har sagt, så har han allerede startet en dialog med taxavognmændene, hvorefter man så vil have bedre grundlag for at vurdere hele sagen. Og jeg mener at man må give denne undersøgelse og dialog mulighed.

 

Man kommer hele tiden ind på landets økonomi og jeg mener også at landstingsmedlemmerne også bør se på sig selv. Vi stiller nogle forslag som landstingsmedlemmer som også kan have økonomiske konsekvenser, så siger vi at det er Landsstyret, som skal udføre opgaven og når de så undersøge det, så begynder vi straks at kritisere deres resultater. Vi må kunne stole på vores landsstyre i højere grad og give dem mulighed for at udføre deres arbejde og støtte dem i deres bestræbelser, vi skal nok påpege det, når det bliver nødvendigt, men det er meget me­get nødvendigt at vi som landstingsmedlemmer også samarbejder.

 

Og når vi stiller forslag, så må vi også kunne bruge vores egen vurderingsevne, således at vi ser på samfundet som helhed.

 

Jeg mener, at vi er begyndt at gentage os selv her fra talerstolen, og der mener jeg så, at for­manden bør sætte en grænse på denne debat, fordi det ikke er et beslutningsforslag og et fler­tal ønsker at forslagene bliver drøftet i Skatteudvalget, og det vender vi nok tilbage til.

 

Men forslagene vedører, at der bliver fremsat nogle ændringsforslag til efteråret og det mener jeg at bør skele til.

 

Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand.

Vedrørende dette spørgsmål her, så berører man jo også økonomien for næste år. Og vi har jo været på valgkampagne her for nyligt, vi må også se på at der må være en balance mellem indtægter og udgifter, og det har vi i sinde, at følge op på i Siumut.

 

Og som Anders Andreassen allerede har været inde på, det er jo også noget som også vedrører vores økonomi. Når man laver afgifter, så ser man også på, at bestemte befolkningsgrupper bliver ramt mindst muligt og det har vi så også gjort og det var derfor at Siumut-Atassut-koa­litionen blev vedtaget her. En given lov er ikke blevet vedtaget for at blive gældende til tid og evighed og når man så kommer med en bedre lovgivning og når man fremsætter en bedre måde at få pengene ind på, så skal man også indføre det.

 

Men jeg har et par tilfølgelser og jeg er også glad for, at man også kommer ind på snescooter­ne, fordi det er en debat man til stadighed har. Selvfølgelig kan man bruge snescooterne med fordel visse steder, men nogle steder har man ret uacceptable snescootere og vi får mange klager fra kommunerne og vi får ustandeselig klager til os i Kommunernes Tilsynsråd. Det er ikke kun en udnyttelse, men der er misbrug også, og det betyder, så også at folk bliver forstyr­ret.

 

Og m.h.t. vandscooterne, det er jeg også glad for at det også blev nævnt, vi får mange henven­delser os folkevalgte, fordi de forstyrrer både dyrelivet og folk og det kan vi ikke sidde over­hørigt.

 

Og som Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på, der skal vi have afdækket de forskellige klager vi har haft, vi må henvise disse vandscootere til tropiske egne, de er uegne­de her i de arktiske lande, fordi de forstyrrer dyrelivet.

 

Men det fremgår nu, at denne tilbagevisning, den skal ikke forstås på den måde som Lands­styremedlemmet for Økonomi også har været inde på, at man er fuldstændig færdig med afdækning af de forskellige problemstillinger her i denne sal.

 

Og jeg siger tak.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand:

Og hermed er vi nu færdige med 21, 22 og 23 beslutningsforslagene og jeg kan meddele af Siumut og Inuit Ataqatigiit går ind for Landsstyrets indstilling, d.v.s. det er ud af de 31, så er det 19, der går ind for det svar som Landsstyret har givet til forslagsstillerne.

 

Og forslaget om, at det bliver henvist til Skatteudvalget, som kun Atassut og Kandidatforbun­det har indstillet, det må så bortfalde, og jeg må også konkludere, at vores møde her i dag, at man allerede har påbegyndt en dialog og jeg mener også, at vi bør afslutte punktet her med disse bemærkninger.

 

Forslagene er blevet tilbagevist, men man har lovet at såfremt man kan finde nogem amdre muligheder for gruppen, så vil de blive afdækket og hermed er mødet så slut for i dag.