Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 06-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag, tirsdag den 25. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 6;

Rapport fra Koordineringsudvalget vedrørende renoveringsbehovet i Grøn­land.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Først skal jeg oplyse, at Landstingsformanden rigtigt siger, at det er renoveringsbehovet i Grønland, den grønlandske overskrift kan være misvisende ....

 

I august 1998 blev der mellem Landsstyret og den danske regering truffet aftale om at nedsætte et Koordineringsudvalg, bestående af grønlandske og danske em­bedsmænd, der skulle kortlægge renoveringsbehovet i Grønland.

 

Udvalget skulle tilvejebringe et materiale, der kunne danne grundlag for Hjemmestyrets planlægning og prioritering af en indsats på området. Yderligere skulle dette materiale danne grund­lag for videre drøftelser mellem landsstyret og regeringen vedrørende en mulig dansk medvirken til en løsning af  det registrerede behov.

 

Bolig-, institutions- og forsyningsområdet har været behandlet af  Udvalget, og på disse områder nedsatte Udvalget faglige arbejdsgrupper, der har bidraget til grundlaget for udval­gets arbejde. Endvidere nedsatte Landsstyret en arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med bygge- og anlægssektoren og de dertil knyttede uddannelsesmæssige forhold.

 

Det samlede resultat af udvalgets arbejde foreligger i den rapport, der nu er fremlagt til behandling i Landstinget.

 

Af rapporten fremgår, at arbejdsgrupperne har skønnet de samlede udgifter til afhjælpning af renoveringsbehovet på bolig- og institutionsområdet til godt 3 mia. kr., mens der på forsy­ningsområdet er tale om et reinvesteringsbehov på knap 1 mia. kr. Der er altså i givet fald tale om et samlet behov, der indebærer en skønnet investering på godt 4 mia. kr. En del af denne investering er allerede indregnet i Finansloven.

 

Fra grønlandsk side er det i Koordineringsudvalget blevet fremført, at en statslig medvirken til en løsning af det konstaterede renoveringsbehov bør tage udgangspunkt i mulige fejl og mangler i oprindelig konstruktion, udførelse og materialevalg eller efterfølgende utilstrække­lig vedligeholdelse før bolig- og institutionsområdernes overdragelse til Hjemmestyret.

 

Fra grønlandsk side er det endvidere påpeget, at det nu konstaterede renoveringsbehov ikke kunne være og derfor heller ikke blev forudset ved områdernes overdragelse til Hjemmestyret, herunder beslutning om tilskuddenes størrelse.

Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at staten - som ansvarlig for byggeriet og til dels for den utilstrækkelige vedligeholdelse, bør medvirke til en finansiel løsning af denne del af det konstaterede renoveringsbehov.

 

Udvalget peger på, at der allerede i dag synes at være en næsten fuld udnyttelse af bygge- og anlægssektorens kapacitet. Selv med en øget indsats på uddannelsesområdet må det forventes at tage tid at øge kapaciteten. Som en konsekvens heraf, og set i lyset af behovet for øget nybyggeri, vil det være vanskeligt på kort sigt at øge renoveringsindsatsen i forhold til det nuværende niveau.

 

Udvalgets arbejdsgrupper peger på, at det vil være teknisk forsvarligt at gennemføre reno­veringsindsatsen over 10 til 15 år. En sådan spredning vil gøre det muligt at gennemføre indsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked.

 

Det vil dog med den nuværende arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægssektoren ikke være muligt både at gennemføre den skønnede renoveringsindsats over 15 år og samtidig helt eller delvist at tilgodese det forventede inve­steringsbehov for nybyggeri.

 

Bygge- og anlægssektorens begrænsede kapacitet set i forhold til behovene for en reno­veringsindsats og behovet for nybyggeri har derfor foranlediget Landsstyret til at iværksætte en nærmere analyse af branchens forhold samt nødvendigheden af uddannelsespolitiske initiativer. Landsstyret stiler således imod, at der ved Landstingets efterårssamling vil foreligge en redegørelse for disse forhold.

 

Hvad angår finansiering beskriver rapporten mulighederne for omprioriteringer på Finanslo­ven samt for øget leje- og takstfinansiering. Herudover beskriver den muligheden for lånefinansiering gennem den Nordiske Investeringsbank og/eller den Europæiske Inve­steringsbank samt en mulig anvendelse af midler fra den arktiske del af miljø-, freds- og stabilitetsrammen til miljøforbedrende og energibesparende foranstaltninger som et led i renoveringsindsatsen,  MAFRESTA.. Som en del af finansieringsovervejelserne, er Hjem­mestyrets og Statens mere principielle synspunkter vedrørende eventuel statslig medvirken gengivet.

 

Det skal også understreges, at renoveringsspørgsmålet er andet og mere end genopretning af bygninger og anlæg. Rapporten viser, at vi generelt skal skærpe opmærksomheden om at værne om vores kapitalapparat. Både Hjemmestyret, kommunerne, selskaber, virksomheder og privatpersoner skal bruge flere ressourcer til løbende vedligeholdelse og renovering, så vi kan forhindre fremtidig nedslidning. Alene Hjemmestyret og kommunerne bør bruge omkring 30 mio. kr. mere om året til vedligeholdelse.

 

På boligområdet har vi taget hul på arbejdet med at forhindre, at vi om 10 eller 20 år står i samme situation som vi gør i dag. De seneste år har boligafdelinger under A/S Boligselskabet INI henlagt midler til fremtidig vedligeholdelse og renovering. I alt har afdelingerne opsparet 140 mio. til renovering.

 

Disse penge kan ikke bruges til at løse det nuværende renoveringsbehov, men skal bruges i de enkelte boligafdelinger til at klare fremtidens renoveringsbehov. Det anbefales i rapporten om renovering, at der foretages hensættelser i størrelsesordenen 90 kr. pr. kvm., og det er vi startet på i 1995 for at forebygge, at der dukker nye renoveringsbehov op.

 

Landsstyrets målsætning er, at alle boligafdelinger fremover får en mere omkostningsbestemt husleje, således at boligområdets fremtidige renoveringsbehov kan finansieres ad denne vej.

 

Udover den løbende vedligeholdelse skal der bruges flere ressourcer til at uddanne, videreud­danne og fastholde arbejdskraften i bygge- og anlægssektoren. Og i Nukissiorfiit skal vi foretage de reinvesteringer, som er nødvendige for at opretholde kapitalapparatet. Både renoveringsrapporten og Nukissiorfiits regnskab for 1998 dokumenterer, at der skal bruges godt 40 mio. kr. mere om året for at fastholde et forsvarligt vedligeholdelsesniveau.

 

Renoveringsrapporten er en god rapport, som viser hvilke påtrængende opgaver vi skal løse i de kommende år, og som vi nu har fået en samlet analyse af. Rapporten sender et klart signal til alle i samfundet, nemlig at vi skal passe bedre på det kapitalapparat vi har. Der skal på alle områder ske en løbende vedligeholdelse og geninvestering, så de værdier vi har kan videre­føres til de kommende generationer.

 

Landsstyret forventer, at der allerede fra primo juni vil blive indledt forhandlinger med den danske regering vedrørende statslig medvirken til løsning af det konstaterede renoveringsbe­hov.

 

Landsstyret fremlægger hermed rapporten til Landstingets videre behandling.

 

Således siger Landsstyreformanden. Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Tak. Siumut glæder sig over det af landsstyret fremlagte rapport vedrørende renoveringsbeho­vet i Grønland i de kommende år. Siumut har været i front siden arbejdet kom igang, idet formanden for Landsstyret og Siumut Hr. Jonathan Motzfeldt i 1997 fremkom med ønsket overfor den danske stat.

 

Vi husker og ved, at der dengang var en del skeptiske ryster om ideen og der kom beskyldnin­ger om i gåseøjne Atiggergang@ til staten. At der stadigvæk findes nogle skeptikere så dagens lys, da sagen blev betegnet som valgflæsk for nyligt, men det må være for deres egen regning.

 

Sagens kerne er, at der nu foreligger en meget klar beskrivelse af hvilke byggematerialer og hvilken byggestil, der blev benyttet og hvor meget byggefejlene koster. Staten har været med i disse undersøgelser og det er glædeligt, at staten samtidigt ønsker, at deltage i det kommende renoveringsprojekt i Grønland. Det fremgår også klart i rapporten, at staten har et vis ansvar herfor. Siumut glæder sig til, at komme igang med dette store samarbejdsprojekt mellem Grønland og Danmark, og vi vil arbejde for, at finansieringsspørgsmål, arbejdskraft m.v. kommer på plads.

 

I Siumut er vi ikke i tvivl om, at opgaven kræver præcisionsplanlægning. Derfor vil vi foreslå, at der under Landsstyreformandens sekretariat etableres en tværdirektoral projektgruppe, der skal sørge for, at projekteringen og gennemførelsen af renoveringsindsatsen sker så omhygge­ligt og ordentligt, som det overhovedet kan lade sig gøre, således at vi kan være tilfredse med resultaterne af hele indsatsen.

 

Vi kan i rapporten læse, at renoveringsbehovet på bolig- og institutionsområdet er på godt 3 mia. kr. og ca. 1 mia. kr. på forsyningsområdet. De 4 mia. kr. er mange penge, men der er ingen, der modsiger behovet for at renoveringen finder sted. Bygningerne har en høj værdi, befolkningen ønsker sig gode boliger, og det koster selvfølgelig også penge.

 

I rapporten er det nedfældet klart, at de byggematerialer, der blev benyttet under det store byggeboom har kortere levetid end først antaget og derfor kræver tidligere og større reno­vering og dette forhold har man allerede stiftet bekendtskab med i hele det nordlige Europa. Netop disse byggematerialer er også blevet benyttet i Grønland.

 

At staten på det grundlag har påvist at være medgørlig m.h.t. medfinansiering er vi i Siumut glade for. Det er en god gestus, der viser, de gode samarbejdsrelationer inden for Rigsfælles­skabet.

 

Vi går ud fra at Landsstyret sammen med den danske regering finder ud af på hvilken måde renoveringen bliver tilrettelagt og gennemført, men vi ønsker at hele koordineringsarbejdet ledes af Grønlands Hjemmestyre.

Om renoveringsindsatsen gennemføres i løbet af 10 år eller 15 år er for os underordnet. Det vigtigste for os er, at renoveringsindsatsen nu kan komme igang og den mulighed kan vi ikke lade i stikken. Når vi tager dette skridt er det også vigtigt, at holde det for øje, at andre planlagte og nødvendige byggeopgaver ikke forsinkes p.g.a. den ekstraordinære renoverings­indsats og dette i sig selv kræver en solid og kompetent byggeledelse.

 

Naturligvis går vi ud fra, at arbejdskraften hentes her fra landet, og derfor bør Landsstyret til efterårssamling foreligge hvilke tiltag de agter at tage vedrørende kurser og efteruddannelses­programmer. Det er vores indstilling i Siumut, at vi skal bruge vores forhåndværende muligheder her i landet til at dygtiggøre den arbejdskraft vi efterspørger. Vi mener samtidigt, at vi ikke behøver at tage afsæt udelukkende på bygge- og anlægsskolen, men også benytte os af de eksisterende muligheder i Danmark i samarbejde med vores centrale Arbejdsmarkeds­direktorat, der nu efterhånden har indhøstet gode erfaringer med aktiveringsopgaver.

 

Vi vil ikke undlade i denne her sammenhæng, at gøre opmærksom på det ønskelige i, at både arbejdsgiverforeningerne og lønmodtagerorganisationen SIK tages med på råd og bliver inddraget i gennemførelsen af projektet som helhed , men også når det drejer sig om sikring af flest mulige praktikpladser.

 

Vi ønsker også at fremhæve, at muligheden for at igangsætte byggeelementsproduktioner her i landet vil være der, f.eks. produktion af vinduer, døre og lignende. Disse ting kan lade sig gøre med den kræver koordinering, ikke desto mindre kan sådanne tiltag medføre endnu flere arbejdspladser.

 

Hvad angår finansieringssiden som Landsstyret skal forhandle sig frem til med den danske regering, vil vi gerne have, at det nøjes vurderes om en løsning med en renoveringsfond eller årlige finanslovstilførsler vil være det mest hensigtsmæssige.

 

Set fra Siumuts side er det vigtigt, at der benyttes smidige styringsmekanismer og vores umiddelbare vurdering er, at en løsning med en renoveringsfond vil være at foretrække. Det er blevet helt nødvendigt, at afsætte betydelige midler til renoveringsprojektet, som skal gennemføres. I dette arbejde bør også kommunerne inddrages, hvorfor vi mener, at også Kommunernes Landsforening KANUKOKA bør indgå i dette arbejde.

 

Med disse ord skal vi ønske, at Landstinget løbende holdes orienteret vedrørende forhandlin­gerne med staten og planlægningen og løbende tages med på råd.

 

Vi tager rapporten til efterretning og skal endnu engang nævne, at vi fuldt ud går ind for igangsætning af renoveringsindsatsen. Vi ønsker Landsstyret et godt forhandlingsresultat med staten, det er jo også det vi allesammen bør lægge vægt på.

 

Og det var Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen, og nu Daniel Skifte Atassut.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Først skal vi fra Atassut udtale, at vi set under et er tilfredse med rapporten fra Reno­veringsudvalget og Landsstyreformandens forelæggelse ord og tager disse til efterretning.

 

Fra Atassut har vi følgende bemærkninger.

 

På vegne af Grønland og Danmark har embedsmændene udført et godt stykke arbejde. Det udførte arbejde kan endog vurdere således at det er større end man havde regnet med i første omgang, og dette understreges af påvisningen af et større økonomisk behov.

 

M.h.t. finansieringen af renoveringsbehovet forventer vi i høj grad fra Atassut, at de forhåb­ninger, der er blevet fremsat til det grønlandske samfund, flere gange af Landsstyreformand­en, Statsministeren samt Økonomiministeren vil blive realiseret.

 

Vi vel gentage vores bemærkning fra i tirsdag i sidste uge, nemlig det, at Atassut er træt af, at man gang på gange udsætter den endelige fælles erklæring, og vil ønske Landsstyreformanden held og lykke i forhandlingerne, således at planlægningen kan påbegyndes.

 

Ligeledes er Atassut rede til at medvirke til en eventuelt opprioritering af renoveringsopgaver­ne ved de fremtidige finanslovsudarbejdelser. Men Atassut vil blive skuffet og vil komme med kritik, såfremt renoveringsbehovet søges løst udelukkende gennem yderligere lån fra udlandet. Og såfremt det blevet tilfældet, så vil vi overføre tilbagebetalingen af vores egne og vores forgængeres forsømmelser til unge og børn og det er ikke godt at føre en sådan form for politik.

 

Det foreslås at renoveringsbehovet løses over en periode på 15 år. Atassut er af den holdning, at det vil være bedst, hvis målsætningen ikke overstiger en periode på 10 år. I dag er der flere store områder der i stor udstrækning trænger til den en renovering. Ud over renoveringsarbej­der er det yderst vigtigt, at man løbende vedligeholder materiel af nyere dato.

 

Vi er taknemmelige for at opgaven blev igangsat af Landsstyret, hvor Atassut som medan­svarlig deltog som koalitionsparti, ikke mindst i udarbejdelsen af rapporter, hvor man førte et omhyggeligt registreringsarbejde i bygderne og byerne og bygninger og boliger og selve registreringsarbejdet pågik i 1996 og 1997 og dannede et godt grundlag for en sådan handling som pågår nu.

 

Atassut er utilfreds med såfremt projektet starter udelukkende på baggrund af renoveringsbe­hovet. Som bekendt findes der mange ubeboede og faldefærdige huse i Grønland. Man må gøre en indsats omkring disse i samarbejde med kommunerne. Eksempelvis kunne man hurtigst muligt nedrive de ubrugelige huse, i stedet for at blot vente på, at det genopføres nye bygninger over deres fundament. Da gamle fundamenter kan genbruges til nybyggeri senere eller bruges til andet formål. Placeringen og antallet af disse bygninger kan ses i den rapport som jeg på min foranledning blev udarbejdet i 1997.

 

Atassut er tilfredse med, at Landsstyret først til efteråret forelægger flere spørgsmål, så som kapacitet på bygge- og anlægsområdet, uddannelse af arbejdskraft m.v. Ligeledes er vi enig med Landsstyrets forelæggelse om, at et større beløb fra husleje skal hensættes til dækning af renoveringsarbejder.

 

Atassut prioriterer altid at man passer godt på alle ejendomme eller andre værdigenstande som enten ejes af samfundet eller af de private og at vedligeholdelsesarbejderne igangsættes lige så snart der opstår behov for dette. Til dette spørgsmål må man satse på mere oplysningsarbejde i form af en undervisning af børn fra folkeskolernes side.

 

Til sidst skal Atassut på baggrund af særlige forhold benytte denne lejlighed til at fremsætte følgende bemærkninger om den episode, som var baseret på usandheder og som fandt sted på landstingssamlingen tirsdag den 18. maj og som blev transmitteret i radioen.

 

For det første, Landsstyreformanden udtalte fra denne talerstol blandt andet ved at nævne mit navn, at han erindrede at have set på et mødereferat, at jeg skulle have forsøgt, at have nedsat Grønlands andel med 10 % under bloktilskudsforhandlingerne i 1997 mellem Grønland og Danmark.

 

For det andet, at da jeg ønskede at komme med en korrektion til Landsstyreformandens usande og forkerte erindringer blev jeg afvist af Landstingets formand. På baggrund af det og idet vi i princippet også behandler dette emne i dag skal nu komme med en korrektion.

 

Det sande som er dokumenteret er følgende:

 

Under bloktilskudsforhandlingerne i henholdsvis 1995 og 1997 forsøgte den danske stat, at formindske bloktilskuddet hver gang. Jeg havde modsat mig dette hver gang, fordi tiden ikke var til det og fordi jeg heller ikke havde fået anden bemyndigelse fra koalitionslandsstyret. Tværtimod havde jeg i de pågældende år ud fra en anstrengende indsats opnået, at bloktil­skuddet ikke blev formindsket.,

 

For at dokumentere det nævnte, har jeg på egen hånd forhørt mig hos forhandlingsdeltagerne, d.v.s. de ansatte i Hjemmestyret og statsansatte om hvem der husker rigtigt. Fra alle side blev det dokumenteret, at Landsstyreformanden havde citeret mig forkert i tirsdag.

 

Landsstyrets mødereferater sendes også til Landstingets formand til orientering, hvis der er behov for det, kan jeg orientere om, hvem der har sagt hvad og hvornår dette er sket. Jeg er klar over, at referaterne er i gåseøjne Alukkede@ og at man skal være påpasselige med disse. Tak.

 

Og det er Atassuts ordfører Daniel Skifte. Herefter er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit finder også korrektion af den grønlandske overskrift korrekt. Og Inuit Ataqatigiit vil komme med følgende kommentarer.

 

Generelt set indikere rapporten, at der er et stort behov for kontinuerlig vedligeholdelse og renovering af privat- og offentligtejede boliger og institutioner. Ifølge rapporten bør man bl.a. vurderer løsningen af efterslæbet på bygge- arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet i fremtiden.

 

Derfor er det for Inuit Ataqatigiit meget vigtigt, at man herefter i forbindelse med projekternes prioritering og planlægning også inddrager baglandet, som udover Grønlands Hjemmestyres direktoratet for Arbejdsmarked og Uddannelse også bør medtage følgende instanser på et højere plan:

 

1.  Private byggevirksomheder

2.  Rådgivningsfirmaer for byggeri og tegnestuer m.v.

3.  Arbejdsgivernes organisationer

4.  Arbejdstagernes organisationer

Samt at Landstingets forskellige udvalg for Arbejdsmarked, Boliger og Uddannelse enhver en tid høres og orienteres om arbejdets forløb.

 

Derfor vil Inuit Ataqatigiit finde det hensigtsmæssigt når man implementere følgende i planlægningen:

- nedsættelse af en arbejdsgruppe m.h.p. prioritering af grønlandsk arbejdskraft

- planlægning om større anvendelse af grønlandske byggefirmaer, entreprenører, byggeplan­læggere, arkitekter m.m.

- planlægning af styrkelse af uddannelse og kursusafvikling indenfor byggesektoren i Grønland samt

- forøgelsen af indsatsen for anvendelse af hjemmeproducerede byggematerialer.

 

Anvendelse af grønlandsk arbejdskraft i byggesektoren i dag er stadigvæk alt for lille. Man må gøre det helt klart, hvilke byggebrancher kan besættes af lokal arbejdskraft, hvilket arbejder i byggerier bør helt nødvendigt besættes af tilkaldt arbejdskraft og herefter på hvilke områder bør man udbygge uddannelsestilbudene. Inuit Ataqatigiit går meget varmt ind for, at uddannelser indenfor byggesektoren planlægges nøje over en årrække på 15-20 år.

 

I den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at man i forbindelse med forhandlingerne mellem Grønlands Landsstyre og den danske regering bør kræves, at bestemte bygge- og anlægsskoler i Danmark, anvendes af grønlandske håndværkere under efteruddannelse og af kursister og dette bør den danske regering være åbent overfor, idet det meste af byggematerialerne og arbejdskraften kommer fra Danmark og når vi i Grønland stadigvæk har begrænsede mulighe­der for specialuddannelser bør vi anvende alle tilgængelige muligheder.

 

En stor del af de bevilgede midler til byggeri i Grønland anvendes til danske leverandører til Køb af byggematerialer og arbejdskraft, og disse har en stor indflydelse på handlen mellem Grønland og Danmark, kort sagt Danmarks bloktilskud til Grønland generelt vurderet i følge de seneste analyser viser, at 80 % af bygge- og anlægsbevillingerne kommer tilbage til Danmark.

 

Det fremgår i rapporten at staten ikke er helt sikkert på om staten vil medvirke i renoverings­sagen p.g.a. tilsidesættelse af staten under etableringen af byggeprojekter i Grønland. Dette må man svare ved at sige, at en stor del af byggebevillingerne kommer tilbage til Danmark gennem køb af byggematerialer m.m. hos de danske virksomheder. Derfor er renoveringsbe­villingerne ikke kun til gavn for Grønland, men de tilfalder også den danske stat.

 

Til finansiering af renovering af boligmassen i Grønland vil staten sætte øjenklappe på interesser inden for selve staten for at opnå en bedre position under forhandlingerne. Ud fra Inuit Ataqatigiits ovennævnte påpegning må man sige, at vores egne muligheder for fore­nklinger i byggeriet og ikke mindst eventuelle nedsættelse af priser stærkt bundne og begrænsede, idet der altid vil være grænser for udbygning af hjemmeproduktion af materialer, hvis vi ikke ændrer politiske målsætninger for principper og krav inden for byggesektoren.

Derfor må man blandt andet undersøge nøje, hvordan vi kan nedsætte udgifter til f.eks. byggemodning. Mange i Grønland der beskæftiger sig med byggeri undrer sig ikke alene overfor, men også mener, at man først skal sprænge så meget fjeld før man påbegynder det egentlige byggeri, og derudover f.eks. projekteringer forud for byggeriets start er meget fordyrende for byggeriet.

 

Inuit Ataqatigiit skal overfor Landsstyret kræve, at de i deres planlægningsarbejde også nøje skal undersøge om det aldeles nødvendigt med så mange udgifter til byggemodning og projektering eller at søgemuligheder for forenkling, f.eks. ved at påbegynde byggeri mere direkte uden så meget at ændre på terrænet.

 

Ud fra vores ovennævnte kommentarer mener Inuit Ataqatigiit, at det er helt nødvendigt med, at kommunerne i Grønland inddrages meget mere i planlægningsarbejdet. Derudover er det også nødvendigt med, at man holder øjnene åbne for INI A/S=s interesser og medindflydelse, idet der er dyrbart med beboernes nærdemokrati, således at man på den måde kan åbne muligheder for en mere sikker og mere stabil hensyntagen til værdier og vedligeholdelser.

 

Inuit Ataqatigiit vil også overfor Landsstyret kræver, at arbejdet frem for at samtlige bygge­projekter før de påbegyndes tillægges fremtidige udgifter til vedligeholdelse og at disse indarbejdes i budgetter og bevillinger.

 

M.h.t til udvikling af Nukissiorfiit må man undersøge lånemuligheder hos udenlandske fond. Derudover må man særskilt være opmærksom på i forbindelse med udbygning af el og vandforsyning, at man må værne og beskytte naturens beskaffenhed. Når Nukissiorfiit skal have ressourcer til tilpasset vedligeholdelser og udbygninger må man have råd til at bevilge de hårdt tiltrængte forbedringer af el- og vandforsyningsnettet. Her kan man ikke gå uden om, at fiskeindustrier og KNI=s olielagre betaler noget mere end det er tilfældet i dag.

 

Som det fremgår af rapporten er huslejesatsen ikke længere tidssvarende og bør tilpasses. Inuit Ataqatigiit skal overfor Landsstyret henstille, at fremkomme med et tilpasningsoplæg til Landstinget til efterårssamlingen eller forårssamlingen næste år. Her må man foretage undersøgelser om lejerne kan betale noget mere bl.a. til medfinansiering af renoveringen.

 

Ligeledes vil Inuit Ataqatigiit kræve overfor Landsstyret, at der undersøges mulighederne for om de enkelte kommuner kan medfinansiere i byggeriet. Man må være opmærksom på, at mange af kommunerne ikke har konkurrende byggeaktivitet ikke kan sættes i forhold til større byer og bør derfor udsættes for en mere forsigtig planlægning. Derfor er det meget vigtigt, at Landsstyret og de enkelte kommuner indgår et tættere samarbejde og får en større gensidig forståelse. Man må også bane vejen for at de bedre bemidlede kommuner udnyttes bedre ved at åbne mulighed for medfinansiering.

 

Det er helt nødvendigt med en grundig undersøgelse af mange spørgsmål om en gennemsnit­lig reduktion af boligmanglen. At byggepriserne bør kontrolleres noget mere af myndigheder­ne, vil vi ikke undlade at kommentere igen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Man kan ikke gå uden om vores ovennævnte påpegninger om at finde frem til prisreducerende foranstaltninger og det må ikke gå ud over forringelse af byggekvaliteten, men byggeriet må udbygges til en mere tilpasset form til det grønlandske samfund, mere tryg og sundhedsvenlig byggeri og bedre til at renovere.

 

Inuit Ataqatigiit vil opfordre alle private virksomheder, at deltage noget mere i søgen efter prisnedsættende tiltag. Disse er vriksomheder, der igennem organisering kan konkurrere med udenlandske entreprenører, når det udliciteres større byggerier i fremtiden og det er dem der får størst indflydelse på prisudviklingen.

 

Tanker om fri konkurrence i byggeriet i Grønland må underkastes nøje vurdering. Inuit Ataqatigiit finder det i princippet hensigtmæssigt, at der skal være plads til udenlandske investorer i Grønland. Dog må man sikre, at man ved åbning af denne mulighed, at størst mulighed anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft i udviklingen af byggesektoren afklares.

 

I følge erfaringer f.eks. landingsbanebyggeri på kysten m.v. bør krav til arbejdskraftanvendel­se være helt klare, hvis det arbejdsdygtige Grønland ikke blot skal være tilskuere, ligesom i 50'erne og 60'erne. I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit henvise til fremlagte oplæg, og indstillinger fra Arbejdsmarkedsseminaret sidste forår også af hensyn til såvidt mulig koordinering af planerne.

 

Inuit Ataqatigiit er i princippet enig med , at der oprettes særlig fond for renovering og vedligeholdelse i fremtidige byggerier. Herudover og efter behov tilslutter vi os Landsstyrets planer om at bane vejen for eventuel optagelse af lån til finansiering og betragter også statens eventuelle garantistillelse som en mulighed i genoptagelsen af forhandlingerne.

 

Til slut vil Inuit Ataqatigiit erindre, at det bl.a. er formålet med aftalen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit om ladsstyrekoalitionen, at der oprettes et udviklingsorgan for byggeri og teknik. Herunder også åbning af større muligheder for ressourcerne i byggeriet her i Grønland.

 

Renovering og vedligeholdelse af boliger i de kommende år må udføres så vidt muligt af alle entrepriser i Grønland.  Vedligeholdelsesarbejder bør planlægges i samarbejde med bygge- og anlægsskolen. En vurdering af INI A/S=s organisation og ansvar på baggrund af indhøstede erfaringer fra regioner og bygder indgår ligeledes her.

 

Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit tage Koordineringsudvalgets rapport til efterretning.

 

Det er så Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge og nu er det Mogens Kleist, Kandidatforbun­det.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til rapport fra Koodineringsudvalget vedrøren­de renoveringsbehovet i Grønland fremlagt af Landsstyreformanden.

 

Som omtalt i rapporten er det af udvalget nævnt behov for 4 mia. kr til renoveringsarbejdet i Grønland de næste 15 følgende år. Vi vil fra Kandidatforbundet give vores støtte til dette beløb og skal henstille, at Landsstyret i forhandlingerne med den danske regering søger at opnå det bedst mulige resultat.

 

Man skal hiuske på, at hverken det daværende Landsting eller den danske regering dengang i forbindelse med overtagelsesforhandlingerne omkring dette ressortområde har tænkt på vedligholdelse af det overtagende. Dengang det daværende Landsstyret var optaget af at få overført så meget som muligt af ressortområder her til landet hurtigst muligt, hvorfor de i skyndingen ikke så meget tænkte på, hvilke følger det fulde ansvar ville få. Derfor skal man ikke glemme det danske medansvar på dette område, og man skal heller ikke i forhandlinger­ne glemme de pengesummer, der var behov for til renoveringer efter overtagelsen af området.

 

Der er ligeledes nævnt muligheden for opnåelse af lån til gennemførelse af renoveringer og fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at man i forbindelse med optagelse af landets lån ud over det danske tilskud til renoveringerne husker at søge lån på så vidt muligt rentebilligste betingelser, der ikke vil overbelaste landets økonomi.

 

De forventede lån bliver jo pengebeløb som medborgerne kommer til at betale af på på solidarisk vis og vi vil videre hwnstille, at man m.h.t. på sigt, at man indarbejder vedligeholdelses- og renoveringsbehovene hvert år også for overslagsårene.

 

Endvidere er der nævnt muligheden for at en del af omkostningerne muligt vil kunne afholdes igennem mere omkostningsbestemte husleje, således at der bliver flere penge til vedligehol­delse og renovering og fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at forskellige forhøjelse ikke skal overbelaste samfundets økonomi. Vi ved allerede, at Hjemmestyret og kommunerne på nuværende tidspunkt bruger op til 30 mio. kr. til vedligeholdelse.

 

Videre i rapporten omtalt den uddanneslesmæssige side af sagen og vi skal fra Kandidatfor­bundet anføre, at vi finder det meget vigtigt, at uddannelse fortsat skal udvikles fremover, og at der ligeledes skal bevillinger der til. Vi har jo ikke tilstrækkelig med fuldt uddannede folk, men vi plejer at sige, at vores børn er vores fremtid. Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at det er meget vigtigt, at skoleundervisningen, uddannelser samt videreuddannelse bliver så veltilrettelagt, og så så gode som muligt.

 

Vi skal endvidere glæde os over at ............uddannelsen er blevet genoptaget og i den forbindelse skal vi huske på, at de grønlandske arbejdspladser bør have forrang i den store opgave.

 

M.h.t. Nukissiorfiit mener vi, at burde anføre, at områdets årlige merbehov for 40 mio. kr. om året burde kunne være et krav, at disse penge kan hentes fra overskuddet i de hjemmestyreejde virksomheder.

 

Med disse bemærkninger har vi fra Kandidatforbundet kommenteret Landsstyreformandens forelæggelse og tager denne til efterretning.

 

 

Og det er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet. Der er ikke andre der har bedt om ordet, men jeg går ud fra at Landsstyreformanden vil komme med yderligere besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets idet de har taget vel imod Landsstyrets Koordineringsudvalgets rapport vedrørende renoveringsbehovet i Grønland. Jeg skal ikke kommentere de enkelte ordfører men skal blot kommentere et par stykke.

 

Først Siumut, hvor man var inde på, at det vigtige arbejde bør man være meget omhyggelig med, hvorfor der under Landsstyreformandens regi bør være et opfølgningsudvalg. Vi regner selvfølgelig med, at vi vil følge med i arbejdet og den daglig planlægning skal jo pågår, hvorfor Landsstyremedlemmet for Boliger også kommer til at bære en stor del af opgaven.

 

Om de forskellige landsstyreområder, der også bliver berørt af arbejdet skal vi selvfølgelig også samarbejde med i opgaven, hvorfor vi skal undersøge, hvordan det reelt kommer til at foregå. Og dem der skal følge med i arbejdet, der skal SIK, SULISA og andre arbejdsgivere, der bliver det nok nødvendigt at man henadvejen samler dem, således at man koordinere arbejdet på den bedst mulige måde.

 

Og Siumut og IA=s der kom man også ind på uddannelse. Det undrer jeg mig ikke over. IA=s ordfører var inde på, at man i 50'erne og 60'erne, der var den grønlandske befolkning blot en tilskuer under det store byggeboom, og m.h.t. hvordan vi kommer videre og den yderligere planlægning, den kommer jeg med en redegørelse om nærmere til efteråret.

 

Og bygge- og anlægsskolen er for eksempel allerede opstartet med efteruddannelse og afholdelse af kurser, således at de kan deltage i renoveringsarbejdet. Siumuts og IA=s ordførere påpegede også, at man også kan gøre brug af danske uddannelsesinstitutioner, således at man afholder kurser og holder efteruddannelse for personale, der skal foretage renoveringarbejdet. Det er jeg meget glad for, fordi både Siumut og IA opfordre også os til at samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner .

 

Jeg mener at man bør kunne gøre brug af denne mulighed og da Arbejdsminister Ove Hygum for noget tid siden, så har vi så prøvet på, at forme den form for samarbejde nærmere. Og i den forbindelse kan man også styrke uddannelsen af grønlandsk medarbejdere også i samar­bejde med danske institutioner.

 

Og man kan være sikker på, at de bemærkninger der er kommet fra Siumut m.m. at vi kommer til at samarbejde med KANUKOKA. Der er mange arbejdsopgaver som hjem­mestyret planlægger og som skal have igangsat, der skal KANUKOKA medinddrages i arbejdet.

 

Og Siumuts ordfører var også inde på en anden ting som jeg også bemærkede og som jeg vil kommentere. Og IA=s ordfører var også inde på det. Når vi bliver enige om økonomien bag det om det skal være et tilskud eller om det skal være en renoveringsfond, der er to ting, der ligger klart: Man kan komme ind på en renoveringsfond, men jeg kan også mærke på, at i begyndelsen af juni måned, når vi inddrager eller går igang med forhandlingerne, der skal vi være smidigere og ikke alt for bundne forudindtaget meninger, hvilket Siumuts ordfører også inde på.

 

Jeg mener at det er en klog beslutning, således at vi ikke bliver bundne på nogen måde. Vi får afdækket de fordele der måtte være ved en renoveringsfond eller andre fordele der måtte være ved et årlig tilskud, det er noget vi så kan forhandle frit om, hvilket vi glæder os til.

 

Til Atassut skal jeg nævne, at det er korrekt, at da vi startede her sidste år, eller de bloktilskud der skulle træde i kraft pr. januar 1999 og jeg er ked af, såfremt jeg har citeret dig forkert. Men da jeg blev Landsstyreformand den 19. september 1997, så var der et mødereferat fra den 2. september med Finansminister Mogens Lykketoft, der har jeg læst referaterne og der er det så korrekt, at det er blevet nævnt, at Landsstyret vil arbejde for at man efterhånden nedsætter bloktilskuddene efterhånden som Grønland bliver mere og mere selvstændigt og jeg har bemærket så også, som Landsstyremedlemmet for Økonomi ellers var enig i det, men der blev også citeret, at han var i tvivl om, hvorvidt bloktilskuddet skulle være i det samme stade.

 

Men det jeg vurderer, det må ikke siges, at være et forkert citat, hvor der stod, at Finansmini­ster Mogens Lykketoft fastholdt, at det ville være bedst for begge parter, at man blot sym­bolsk nedsætter bloktilskuddets størrelse, det er det jeg har sagt, fordi det er det jeg forstod ud fra det referat, jeg har læst, hvor der ikke har været sagt meget klart, at der ikke må ske en nedsættelse af bloktilskuddet.

 

Ved det allerførste møde jeg deltog, det må Daniel Skifte også kunne huske, at det nye Landsstyre ikke kan acceptere at bloktilskuddet bliver nedsat og det sagde jeg meget meget klart til den danske regering, fordi grønlænderne ikke havde protesteret i mod det, der står i referatet. Og jeg håber, at det jeg lige har sagt ikke vil blive nævnt som et forkert citat, det er blot en understregning af, hvad det er jeg har kunne læse mig frem til.

 

Da jeg holdt min første åbningstale, så understregede jeg også renoveringsbehovet i Grønland og de store behov der er, og under åbningsdebatten der, så satte man sig det mål, som vi nu har nået, det tilsluttede man sig dengang.

 

Og afslutningsvis skal jeg lige nævne, når man nævner de høje byggeomkostninger i Grøn­land og andre omkostninger ved renovering og byggemodning, det er korrekt, at der bliver brugt mange penge på det, men der er et godt ordsprog fra dengang man begyndte med dette store byggeboom i Grønland, hvor man sprængte et fjeld væk, hvorefter man så byggede et lille hus, hvor man så spurgte om det virkelig var rigtigt, at når danskerne skulle bygge et hus, så skulle grunden være hel plan.

 

Men det er korrekt, at det har været med til, at højne priserne, og det er meget meget dyrt, at bygge små enheder, og det er også derfor vi også vil vende tilbage til det her til efteråret. Det kan godt være, at det er en ny form for byggeri man vil komme ind på, når man skal til at bygge i ............ ved Nuuk.

 

Men afslutningsvis så har samtlige partier og Kandidatforbundet understreget vigtigheden af dette punkt og også ønsket os et godt samarbejde. Nu har man sat en dato og klokkeslæt på vores forhandlinger med Mogens Lykketoft og vi holder så et møde med ham indtil vi bliver færdige med et resultat.

 

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi vil være velforberedte når vi nu begynder vores forhandlinger, og jeg takker for den støtte der er givet til punktet.

 

Og det var så Landsstyreformanden, og Daniel Skifte Atassut har bedt om at få ordet.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Samtlige partier og Kandidatforbundet har udtalt sig enigt, hvilket er glædeligt, hvilket jeg så ikke vil beskæftige mig med mere. Vi fra Atassut har rodende ord for rapporten og er tilfredse med det forelagte.

 

Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at talen om, at man er citeret forkert og det er udgangs­punktet med mig ved navnsnævnelse, og man har sagt, at jeg ville have reduceret bloktilskud­det med 10 %.

 

Og jeg kan så understrege, at jeg ikke hedder Mogens Lykketoft, men Daniel Skifte og jeg er glad for at Landsstyreformanden kom med positive udtalelser her om.

 

Vi siger tak til Mogens undskyld Daniel Skifte. Og således er behandlingen af punkt 6 færdigt og til efterårssamlingen vil Landsstyret fremlægge noget omkring dette.