|
Dagsordenens punkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag
den 10. maj 1999 kl. 13:31
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om offentlighed i forvaltningen, d.v.s. aktindsigt i personalesager.
Forslaget udspringer af den debat der har været om adgangen til aktindsigt i personalesager, og svarer til den seneste ændring i den danske lov om offentlighed i forvaltningen. Der tilstræbes således retsenhed mellem Grønland og Danmark på dette område.
Landsstyret ønsker at offentlige ansatte kan udføre deres arbejde under rammer der er præget af tryghed. Forslaget er således et udtryk for, at offentlige ansatte skal beskyttes imod, at der udleveres oplysninger om deres forhold, herunder personlige forhold som de begærer aktindsigt ikke har nogen rimelig eller saglig interesse i at få kendskab til. Samtidigt er det vigtigt at offentligheden kan følge med i hvad der sker i forvaltningen.
Forslaget er således et udtryk for en afvejning af dels hensynet til den ansatte og offentlighedens interesse i at have indsigt i forvaltningen.
Forslaget indebærer at konkrete personalesager undtages for aktindsigt. Herfra gøres der så en række undtagelser; oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser vil fortsat være omfattet af offentlighedsloven.
Det samme gælder for ansatte i chefstillinger, oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel og derudover men kun for et tidsrum for 2 år efter den endelige afgørelse herom er truffet.
Gennemførelse af forslaget vil således bl.a. betyde, at folkeoplysninger om den ansattes private adresse og telefonnummer undtages fra aktindsigt. Samtidigt gøres det klart at personalebedømmelser og referater af personaleudviklingssamtaler er undtaget fra aktindsigt.
Endelig indebærer forslaget, at det fastsættes i selve loven, at myndigheden skal underrette den ansatte om, at der er begæret aktindsigt i vedkommendes personalesag. Forslaget berører ikke sagsbehandlingslovens regler om partsaktindsigt.
Med disse korte bemærkninger skal Landsstyret hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går over til partiernes ordførere.
Hans Enoksen, Siumut:
Til nærværende ændringsforslag fra Landsstyret har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Siumut er fuldt ud enigt og bakker derfor op om de intentioner der står til grund for ændringsforslaget nemlig; at de offentlige ansatte beskyttes så vidt muligt når det drejer sig om personsager.
Det ligger jo i sagens natur, at offentlige ansatte med deraf afledt ansvar skal kunne passe deres arbejdsplads under trykke vilkår. På dette grundlag støtter Siumut principielt indholdet af dette ændringsforslag.
Vi er kommet til en tid, hvor enkelte personer som er ansatte i det offentlige kan hænges offentligt ud. Herunder behandles fuldstændigt hensynsløst om deres privatliv og private anliggender, på baggrund af deres arbejde i det offentlige.
Det kan ikke være rigtigt, og derfor bør sådanne forhold stoppes via dette ændringsforslag.
Vi er samtidigt af samme grund tilfredse med, at der i forbindelse med aktindsigt i personalesager skal underrette vedkommende, at der er begæret aktindsigt i vedkommendes personalesag.
Med disse ord tilslutter Siumut ændringsforslaget og indstiller, at punktet henvises til Lovudvalget forud for Landstingets 2. behandling af sagen.
Otto Steenholdt, Atassut:
Atassut går ind for Landsstyreformandens udtalelser i sin forelæggelse om at landstingsloven ændres. Landstinget har jo tidligere behandlet netop dette emne.
Når det er påkrævet har man brug for enslydende love indenfor Rigsfællesskabet. Eksempelvis går budskabet i forbindelse med forelæggelsen af ændringsforslaget i dag ud på, at det er nødvendigt med en skærpelse af bestemmelserne om offentlighed i forvaltningen m.h.t. aktindsigt.
Atassut er af den opfattelse, at det er yderst nødvendigt at personalet i det offentlige har trygge arbejdsvilkår også er yderst på sin plads i alle ansættende instanser.
Skønt afvigelserne i denne lov ikke altid har skylden for det, har der i de seneste år blevet mere vanskeligt at rekruttere personale til forskellige arbejdspladser, hvorfor det er blevet yderst nødvendigt, at der skabes trygge arbejdsvilkår for alt personale.
Uden at opremse alle punkterne til ændringsforslaget meddeler Atassut sin tilslutning til forslaget.
Vi er kede af, at vi er sådan lidt forsinkede, men det er så vores bemærkninger til dette punkt.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit:
I Inuit Ataqatigiit har vi følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er helt på sin plads i forbindelse med aktindsigt vedrørende enkelte ansatte i det beskyttelse af den ansatte kommer til udtryk igennem ændringen af landstingsloven, således at respekten af individet også kommer til udtryk.
Det er yderst vigtigt, at man til enhver en tid føler tryghed uanset hvor man er ansat, især hvad angår ens personlige forhold.
M.h.t. ændringen af landstingslov om offentlighed i forvaltningen, hvor der sættes et nyt stykke i ' 16, nemlig som stk. 3, Aat myndigheden underretter snarest den ansatte om begæringen om aktindsigt som skal sikre tryghed for den ansatte og det betragter vi som yderst vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side.
Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os i Inuit Ataqatigiit Landsstyrets ændringsforslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Vedrørende offentlighed i forvaltningen og så til forslaget til landstingsloven, det har vi set med interesse på fra Kandidatforbundets side.
Vi ligger vægt på at man til stadighed tilpasser love til nugældende forhold og vi skal understrege, at Landsstyrets mål med at man skal gøre samme lov som i Danmark gældende i Grønland, det sætter vi spørgsmålstegn ved, fordi der er forskelle mellem Grønland og Danmark.
Og derfor skal vi fra Kandidatforbundets side opfordre til, at når man arbejder med lovændringer i Grønland, så bør man foretage en høring hos den loven kommer til at gælde for. Fordi erfaringerne viser allerede, at man ikke bare kan overføre forhold gældende i Danmark til Grønland og såfremt vi skal have en lovgivning, der er tilpasset Grønland, så skal man forud for en ikraftsættelse af en lovgivning, opfordre til, at man foretager en høring hos dem loven kommer til at gælde for.
Og med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget bliver behandlet i Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandlingen.
Og så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Jeg er glad for, at man her i salen, d.v.s. fra partierne og Kandidatforbundet går ind for dette ændringsforslag til loven.
Og jeg bemærker fra partiernes ordførere, hvor jeg særskilt vil komme med nogle bemærkninger til Kandidatforbundet og det er jo nogle klare retningslinier for aktindsigt man arbejder med her.
Når man arbejder med konkrete personalesager, så er det nogle helt klare retningslinier man bør have for at der ikke skal herske nogle tvivl, fordi der her er tale om personer som er ansvarlige overfor deres job, og de skal beskyttes når man udefra begærer om aktindsigt.
Og derfor er der ved nugældende lovgivning, hvor ' 16 og hvor Inuit Ataqatigiit, Atassut var indepå at pågældende snarest bliver underrettet såfremt man begærer aktindsigt udefra. Og det er nogle helt klare retningslinier man bør have ved en sådan sagsbehandling.
Og m.h.t. Kandidatforbundets bemærkninger, der er sikkert mange som vil være enige med Kandidatforbundet i, at man uden videre overfører nogle love gældende i Danmark til Grønland, at man ikke bør gøre det.
Den danske Grundlov skal snart til at fejre sin 150 års fødselsdag, det har vi jo lige hørt, og det er jo deres Grundlov som de fejrer, vi er aldrig spurgt vedrørende denne lov, vi er heller aldrig haft folkeafstemning omkring dette, men vi følger Grundloven og tilretter også nogle ting, når behovet opstår.
Når det drejer sig om sådanne love, så sætter Kandidatforbundet spørgsmålstegn ved om man uden videre overfører nogle love til Grønland, det er slet ikke underligt. Der sker jo nogle gange, at man nogle gange går over grænsen, når det drejer sig om personsager, og man hører nogle gange igennem medierne nogle personsager som vi nogle gange anser for upassende i Grønland, det kan godt være, at det er passende for den danske mentalitet, men der er mange ting som vi nogle gange anser for at være upassende, og det er så derfor, at vi nogle gange bør tilrette nogen ting for at gøre dem passende til Grønland.
Og derfor er det heller ikke underligt, at Kandidatforbundet efterlyser et sådan aspekt.
Men jeg bemærker, at Siumuts ordfører indstiller, at det bliver behandlet i Lovudvalget således at man så også får mulighed for en nærmere undersøgelse i Udvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil først sige tak til Landsstyreformandens bemærkninger og da de andre partiordfører ikke har bemærket et tryk fra ændringsforslaget som nok bør rettes, det vil jeg lige gøre opmærksom på. Det drejer sig om ' 2 stk. 2, det første punktum, hvor der står ”atorfinitsinernut”. Vi siger ikke på den måde på grønlandsk, og jeg håber, at det vil blive rettet.
Og jeg vil også komme ind på bemærkninger til ændringsforslaget, hvor man specificerer de forskellige tjenestemænd, det er afdelingsledere og chefer, d.v.s. det er folk der sidder i 36 lønramme eller derover, det vil jeg understrege, det er ikke sådan at det er enhver ansat man drøfter i den sammenhæng.
Ligeledes synes jeg man bør være glad for, og påpege følgende forhold, at der i bemærkningerne til ændringsforslaget må man komme ind på disciplinære foranstaltninger, som endda sommetider kan have fyring som resultat. Og jeg mener, at man herved har ligesom gjort, så man ikke fokuserer så meget på det, og jeg har bemærket, at andre partier, ligeledes Siumut, at man inden vi 2. behandler det her, at forslaget bliver henvist til behandling i Lovudvalget, således at eventuelle fejl også kan opfanges der.
Johan Lund Olsen, Landstingsformand:
Der er ikke flere der har bedt om ordet omkring punkt 5, men jeg vil blot bemærke, at Siumut og Kandidatforbundet har henstillet, at ændringsforslaget bliver behandlet i Lovudvalget inden 2. behandlingen, hvor Anton Frederiksens fremførte punkter også kan tages op og her kan Landsstyreformanden ligeledes indkaldes for at komme med uddybende bemærkninger.