Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 49-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 14. maj 1998

 

Dagsordenens punkt 49.       

Landstingsmedlem Niels MataK`forespørger til etablering af ensartede regler for hele Grønland om hundehold.

 

Siden påbudet om tøjring af hunde i byerne trådte i kraft har man også i bygderne prøvet af følge kommunernes vedtægter om hundehold. Imidlertid har det største problem været udover de primære indehavere af ansvaret, nemlig hundeejeren selv, hvem der har ansvaret for, at reglerne følges.

 

I bygderne retter man typisk henvendelse til kommunefogden eller Bygderådet. Selvom disse er helt klart i tvivl om hvor stor en kompetence de har, og det er derfor ønskeligt, at det skal stå højt og tydeligt ved etableringen af regler for hele landet, hvem der har ansvaret, så befolkningen kan rette henvendelse i sikker formening.

 

Jeg vil i den forbindelse bemærke, at enhver kan holde hund uanset om man er fanger eller om man er tilkaldt, og vi skal i den forbindelse have mulighed for, at bevare den gamle kultur, og der skal ikke sættes begrænsninger for enhver i byer og bygder, der i stand til at passe deres hunde.

 

Og dermed meddeler min tilslutning til eventuelt forslag om etablering af ensartede regler for hundehold i hele Grønland. Tak.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning der kommer med en besvarelse.

 

Jeg behøver ikke gentage forespørgslen, hvorfor jeg blot vil besvare det.

 

Landsstyret er enig i, at de nugældende regler om hundehold trænger til en revision. Administrationen udarbejdede allerede  i foråret 1996 et forslag til Landstingslov om hunde- og kattehold. Forslaget blev sendt til høring hos de relevante høringsparter i Grønland og i Danmark, herunder bl.a. Rigsombudsmanden i Grønland.

 

Da forslaget indeholder nogle ordensmæssige bestemmelser sendte Rigsombudet forslag til høring i Justitsministeriet. Justitsministeriet meddelte i sit svar, at udkastet indeholder regler der i Danmark findes i hundeloven og dyreværnsloven. Dette område henhører under Justitsministeriet, og ministeriet finder, at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med overtagelsen af sundhedsvæsenet ikke har overtaget den regelfastsættende myndighed på dette område.

 


På den baggrund kan der efter Justitsministeriets opfattelse ikke udstedes en landstingslov eller forordning om hunde- og kattehold. Landsstyret har taget Justitsministeriets opfattelse til efterretning, og besluttede at anmode Justitsministeren om, at medvirke til en overdra­gelse af sagsområdet til Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret finder det naturligt bl.a. i takt med opbygningen af veterinærfaglig kompetence i Direktoratet for Miljø og Natur, at Hjemmestyret er rette myndighed for at fastsætte bestemmelser og forvalte disse på områderne hundehold og dyreværn.

 

Som Landsstyremedlem på området har jeg herefter fuldt sagen op ved en skriftlig henvendelse til Justitsministeriet i marts 1998. Efterfølgende har jeg haft et møde med Justitsminister Frank Jensen som har vist stor forståelse og imødekommenhed for Lands­styrets ønske om, at Hjemmestyret overtager den regelfastsættende myndighed på området.

 

Jeg forventer, at Folketinget under næste folketingssamling vedtager den nødvendige lovændring, således at Grønlands Hjemmestyre fremover vil være den regelfastsættende og regeladministrerende myndighed for såvidt angår hundehold og dyreværn.

 

Når Landstinget har vedtaget den nye lov, om hundehold og dyreværn skal de enkelte myndigheder herefter udstede nye hundevedtægter som er tilpasset de særlige forhold i den enkelte kommune. Vedtægterne forventes udstedt med udgangspunkt i en standard hundevedtægt for at sikre, at vedtægterne indeholder nogle ensartede minimumskrav til hundehold og dyreværn.

 

Og i den forbindelse skal jeg også nævne, at man også tænker på dyrenes beskyttelse under samme sag. Tak.