Dagsordenens punkt 48-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. maj 1998
Som bekendt er der blandt slædehundene i Avarnasuaq udbrudt sygdom som er dødbringende for hundene selvom disse er vaccinerede.
Som følge heraf er fangererhvervet hårdt ramt, enhver der beskæftiger sig med politik er klar over, at det er umuligt, at udøves sit erhverv uden erhvervsredskaber. Dette gør sig også gældende for en fanger, en fanger kan ikke udvide sit erhverv uden hunde. I er også vidende om, at hundene en stor del af året er eneste mulighed i Avarnersuaq.
Jeg er vidende om at Qaanaaq kommunea har søgt Landsstyret om hjælp, men har fået afslag. Hvad er baggrunden for Landsstyrets afslag velvidende at hundene ikke kan undværes. De kan ikke undværes i fangerens daglige udøvelse af sit erhverv for at forsørge sig og sin familie, og for at kunne klare sine forpligtigelser og andre krav overfor det offentlige.
Hundene kan ikke undværes i Avarnersuaq, hvorfor man er helt afhængig af hundene i det daglige. Jeg mener der behøves hjem frem til isen i år.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med et svar.
Hr. Naimanngitsoq Petersen har stillet et spørgsmål vedrørende en dødbringende hundesygdom i Avarnersuaq, som rammer fangererhvervet hårdt. Hr. Naimanngitsoq Petersen nævner endvidere i sit spørgsmål, at Qaanaaq kommune har søgt Landsstyret om økonomisk hjælp men har fået afslag.
Det forholder sig imidlertid sådan at Qaanaaq kommune har henvendt sig til Landstingets Finansudvalg. I denne henvendelse anmodes om hjælp i form af erstatningshunde til fangere, fiskere og øvrige hundeholdere, anskaffelse af snescootere til transportopgaver samt økonomisk kompensation til fangere og fiskere.
Finansudvalget har svaret Qaanaaq kommune at man ikke har kompetence til at reagere på henvendelsen og oversender skrivelsen til Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug. Dette er sket via en orientering til Landsstyret og Landsstyremedlemmet Paaviraaq Heilmann har i Landsstyret orienteret om, at direktoratet herefter tager sig af sagen.
Der foreligger derfor ikke noget afslag fra Landsstyret i sagen.
Og jeg går over til sidste afsnit. Landsstyreområdet vil fortsat arbejde for at få afdækket problemets omfang i samarbejde med såvel kommunen som de veterinære myndigheder. For inden en nøje afdækning er sket er det ikke muligt, at tage konkret stilling til spørgsmålet om eventuel hjælp. Tak.
Og vi går over til den sidste forespørgsel, og det er Landstingsmedlem Niels Maataaq der kommer med forespørgslen.
Jeg vil gerne anmode om at få lov til at forkorte det. Jeg har stillet et forslag om er der er mulighed for etablering af ensartet regler for hele Grønland om hundehold.