|
Dagsordenens punkt 44-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Det andet spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning er, om hvordan de ansatte biologer skal arbejde.
Grunden til at jeg stiller denne forespørgsel er, at mens jeg var med i Canada i efteråret erfarede, hvordan biologerne selv lægger afgørende vægt på, at der skal være et tæt samarbejde og forståelse med fiskere og fangere, hvad fangstdyr på landet og havet angår.
Sagt på en anden måde, hvad enten det er fangere eller fiskere, bliver deres erfaringer hørt fuldt ud af biologerne, men her i Grønland bliver vores biologer kritiseret af befolkningen, og også fra min side, fordi de samarbejder alt for lidt med fangerne og fiskerne, men jeg lægger stor vægt på, og vil altid arbejde for at der finder et større samarbejde og forståelse sted i mellem os.
For at begrænse utilfredsstillende beslutninger vil jeg overfor for politikerne og dit Landsstyreområde indstille, at høringer og meningstilnærmelser bruges langt mere i biologernes arbejde, vi må ændre den faste praksis med, at politikerne for det meste tror på biologernes anbefalinger, jeg synes f.eks. at ordningerne med co manegement i Canada er imponerende, jeg håber at man ikke betragter mit sidste spørgsmål, som en mistillidserklæring overfor biologerne, men som et nødråb efter et større samarbejde, som der jo ikke er noget nyt i.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning:
Landstinget har fastlagt rammerne for arbejdet på grønlands Naturinstitut i Landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994 om Grønlands Naturinstitut, og det man skal lægge mærke til her er, at Landstinget bestemmer at det videnskabelige grundlag biologerne skal fremskaffe, at fremskaffe dette grundlag tager tid og koster penge, men man kan dele arbejdet op i to dele, dels kritikken af biologernes arbejde, og arbejdsform, og dels kritikken af biologernes resultater. F.eks. er der ikke megen kritik af biologernes arbejde eller resultater angående rejer, men når det gælder f.eks. rensdyr og hvidhvaler fremstår problemet helt anderledes, ser man nøgternt på det, viser det sig at hovedparten af denne kritik tager udgangspunktet i resultatet af det videnskabelige arbejde.
For at sikre at Naturinstituttet arbejder i overensstemmelse med formålsbestemmelserne, er der nedsat en bestyrelse og et rådgivende forskningsudvalg, i bestyrelsen er der repræsentanter fra de relevante interesseorganisationer, så det er gennem bestyrelsen at fangere og fiskere skal rette deres kritik, hvis de er utilfredse, eller vil komme med ideer og forslag hvis man vil medvirke til at skabe bedre viden om ressourcerne.
Der er dog to punkter der ligger Landsstyret på sinde, at Naturinstituttet bruger flere kræfter nu,, hvor instituttet er kommet på plads i den nye bygning, det ene er indsamlingen af viden på lokalbefolkningen rundt omkring i landet, meget af denne viden burde indgå som baggrund for planlægning af de videnskabelige undersøgelser, således at disse bliver så dækkende som muligt, det andet er det store behov der er for alle former for informationsmateriale, heldigvis har Naturinstittuttet allerede prioriteret begge emner højt i arbejdet for det kommende år.
Biologerne får den samme løn, uanset om der er mange eller få ressourcer, der er derfor ikke nogen incitament for at biologerne, for at fremlægge forkerte oplysninger, ikke kun dette, men også biologernes faglige stolthed, og den meget hårde kritik, der er videnskabsfolk imellem gør, at resultater biologerne fremlægger svarer helt til det videnskabelige vidensniveau, de er nået frem til.
Det er Landsstyrets håb at der på det seminar, der skal afholdes til oktober, angående bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer, kan skabes større forståelse for samarbejde mellem biologer og fiskere- og fangere.
Situationen i Canada er meget forskellig fra situationen i Grønland, i Canada har de oprindelige folk f.eks. ikke Hjemmestyre, og hvad angår fangstområder har de helt andre regler de ikke selv har udformet, f.eks. må de kun fange til eget forbrug, hvorfor det er nogle helt andre forhold der hersker her i Grønland i forhold til Canada.
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Jeg siger tak for det svar jeg har fået til min forespørgsel, og som før nævnt, så er det en håndsrækning til biologerne, således at fiskere- og fangeres forhold, det tænker man mere på, men det er også en håndsrækning overfor politikerne, man ser jo ofte at, det er biologerne der kommer med indstillinger overfor politikerne, og det er som regel biologernes indstillinger man følger efter, og der er det brugerne ofte kritiserer, det er så derfor et nødråb om at man samarbejder med hinanden, og årsagen til at jeg har nævnt Canada, det er blot en oplysning om forholdene, og viser blot at man også kan samarbejde mellem fangere og biologer m.m., og derfor en efterlysning om en tættere samarbejde disse imellem, vi har jo fået et Naturinstitut, og så vil jeg blot bruge lejligheden til at ønske medarbejderne et godt arbejde fremover. tak.
Mødeleder: Anders Andreassen, Atassut.
Og dermed er forespørgslen punkt 44 færdigbehandlet, og vi har nu været igennem samtlige dagsordenspunkter for i dag, og mandag den 11. maj 1998 har vi følgende punkter på dagsordenen: Punkt 11. Forslag til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets Institutioner, 1. behandling. Punkt 12. Redegørelse om Landingsbanebyggeri og fremtidige muligheder i den regionale beflyvning. Punkt 31. Beslutningsforslag fremsat af Ruth Heilmann forslag af etablering af en Musikskole. Punkt 32. Beslutningsforslag fremsat af Naimanngitsoq Petersen, forslag om ændring af reglerne om støtte til anskaffelse af nybyggeri af joller i Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og endelig Punkt 37. Beslutningsforslag fremsat af Hans Enoksen, forslag om ændring af tilskudsordninger til joller som benyttes af fangere og fiskere.