|
Dagsordenens punkt 43-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Jeg vil til Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø- og Forskning som onsdagsforespørgsel forespørge for det første vedrørende flytning af grænsen af Mellevillebugten 18 kilometer mod syd, som af Naimangitsoq Petersen blev sat som et dagsordensforslag til forårssamlingen i 1996, som også forslagsstilleren stillede som et forespørgsel, og som blev besvaret på februarsamlingen i 1998.
Allerede dengang behandledes forslaget for første gang i fredningsudvalget, og vi indstillede forslaget til godkendelse i Landstinget, og den blev godkendt, undtaget af et medlem.
Jeg ved at der har været høringer hos Avanersuaq og Upernavik kommunerne, men da der nu er gået næsten to år fra Landstingets tilkendegivelse, er det på tide at få at vide, hvad det er der konkret mangles til at sagen bliver tilendebragt, er det de ovennævnte kommuner man venter på, eller mon det skyldes noget andet?
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning:
På forårssamlingen i 1996 behandlede Landstingets miljø- og fredningsudvalg et forslag fra Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen om ændring af grænserne i Mellevillebugten-reservatet.
I februar 1997 blev der holdt møde mellem Qaanaaq og Upernavik kommunerne og miljø- og fredningsudvalget samt Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug og Direktoratet for Miljø- og natur.
Referatet fra mødet blev udsendt til de involverede parter til godkendelse, og ligeledes blev der til kommunerne og Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug, sendt et forslag til definition af traditionel fangst, de sidste af svarene fra de to kommuner blev modtaget af Direktoratet i slutningen af februar 1998.
Direktoratet for Miljø- og Natur efterfølgende arbejdet med sagen, og Landsstyret har truffet følgende beslutning, som vil komme til at gælde for somrene 1998 og 1999: Fredningsgrænserne vil ikke blive ændret, i stedet vil der blive lavet en ordning, således at der åbnes for traditionel fangst i det område, som er ønsket, nemlig det nordligste 18 kilometer.
I alt svarer indskrænkningen til, at det totalfredede område kun bliver på a. 60 procent af det område, som Cognac Kommune oprindeligt accepterede for godt 20 år siden.
Derudover vil der blive stillet krav om, at kommunerne både skal registrere og give tilladelse til hver enkel fangsttur i området, derudover skal fangsudbyttet afrapporteres for hvert enkelt fangsttur.
Yderligere krav for hvad der bliver betegnet som traditionel fangst blive specificeret, endelig vil sagen blive taget op til vurdering i efteråret 1999.
Dette er efter Landsstyrets opfattelse et godt kompromis, det må, og skal sikres, at udnyttelsen af narhvalsbestanden sker på et bæredygtigt grundlag, samtidig skal narhvalbestandens yngleområde beskyttes så meget som muligt mod forstyrrelser, men samtidig åbnes der for traditionel fangst, men det bliver sikret at denne kommunes medvirken sker under fuld kontrol.
Det største problem der står tilbage, er sikringen af den sidste del af det totalt fredede område, dette skal respekteres af de fangere der bliver vist tillid til, det har jo vist sig at der er foregået fangst på de totalt fredede område, og Landsstyret mener at det ikke er at respektere bestemmelserne, med disse korte bemærkninger besvarer jeg forespørgslen.
Sivert K. Heilmann, Atassut, forespørger:
Jeg siger tak for besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning, Marianne Jensen, og jeg kan se, at der har været små skævheder lige fra starten, men da det blot er forespørgsel, er der mit ønske at det bliver behandlet grundigere i de stående udvalg, nemlig fredningsudvalget. Det er ikke første gang sagen bliver taget op som forslag, og tidlligere Landstingsmedlemmer har jo taget der op til drøfttelse her. Først umiddelbart før middagen fik jeg udleveret svarnotatet, men jeg takker for det.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning:
Jeg kan sige, at Landsstyreområdet ikke har skyld i at det bliver omdelt så sent, men vi mener fra Landsstyret at sagen er færdigbehandlet, der er truffet en beslutning i Landsstyret, og fangernes og kommunernes ønske er dermed blevet hørt, ved at der er blevet åbnet op for at det flyttes 18 kilometer mod syd, men at det skal være en forsøgsordning, hvor man vil tage det op til vurdering i 1999.