Dagsordenens punkt 35-39-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 29. april 1998, kl. 16.00
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, spørgsmålsstiller:
Jeg har sendt følgende forslag til nærværende samling: Det er et forslag om redegørelse vedrørende antallet af og arbejdsområder for råd i de forskellige Landsstyreområder, samt deres økonomiske og ressourcemæssige vilkår.
Jeg har følgende baggrund for forslaget:
Vi har gennem pressen og fra Landstinget, samt fra enkelte borgere erfaret, at Landsstyret har nedsat forskellige råd, f.eks. idræt, bogudgivelser, kultur, husflid, trafik, arbejdsmarked, energi, fiskeri m.m..
Uanset Landsstyrets opfattelse om at dette er Landstingsmedlemmerne uvedkommende, har vi pligt til allevegne at få større indsigt, på baggrund af henvendelser fra interesserede borgere, derfor mener jeg at vi har pligt til at vide hvilke råd der eksisterer i vort land.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Hr. Josef Motzfeldt har fremsat forslag om redegørelse vedrørende råd, nedsat i de forskellige Landsstyreområder, deres antal, arbejdsområder og deres økonomiske og ressourcemæssige vilkår, forslaget er af Landstingets formandskab henvist til besvarelse, som en onsdagsforespørgsel.
Jeg vil afgrænse besvarelsen til de råd som ikke er på foranledning af lovgivning i Landstinget, men som er nedsat af Landsstyret eller de enkelte Landsstyreområder.
Formålet med at nedsætte råd i Landsstyrets regi, er at sikre den bedst mulige faglige rådgivning af det relevante Landsstyremedlem, samt at sikre de nødvendige høringer af de involverede parter.
Der er endvidere under de enkelte Landsstyreområder nedsat en række udvalg og arbejdsgrupper, primært på ad hoc basis, der ikke er omfattet af denne besvarelse.
Jeg har rettet henvendelser til de enkelte Landsstyreområder vedrørende spørgsmålet, og fået oplyst følgende:
Under Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug er nedsat et landbrugsråd, et erhvervsråd og et kondemneringsråd.
Grønlands erhvervsråd har til formål at virke for at fremme erhvervsudviklingen i Grønland, at rådgive Landsstyret i nærings og erhvervsmæssige formål, samt at fremme anvendelsen af Grønlandsk producerede varer og tjenesteydelser, medlemskab af erhvervsrådet er baseret på frivillighedsprincippet, og udgifter til møderne afholdes inden for Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrugsdriftbevillingen, og Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug er sekretariat for rådet, og det skønnes at personaleforbruget vedrørende udvalget ligger på niveauet 10 timer pr. måned.
Landbrugsrådet er rådgivende organ for Landsstyret i spørgsmål knyttet til landbrug og fremkommer med udtalelser om nye tiltag indenfor reguleringen af landbrugserhvervet i Grønland, landbrugsrådet har endvidere fået delegerede opgaver af Landsstyret, der væsentligt består i at fungere som ledelse af konsulentjenesten for fåreavl- og forsøgsstationen i Upernaviarsuk. Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv- og Landbrug er sekretariat for udvalget, og det skønnes at personaleforbruget vedrørende udvalget ligger på niveauet 1-2 arbejdsdage pr. måned.
I forbindelse med Landstingets bevilling af 10 millioner kroner til kondemneringsformål i den kystnære rejeflåde nedsattes et kondemneringsråd, rådet har afsluttet sit arbejde vedrørende opstilling af retningslinier for kondemnering af kystnære rejefartøjer i november 1997, rådet vil genoptage sine aktiviteter så fremt der skulle vise sig behov for korrektion af retningslinierne.
Under Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø- og Forskning er nedsat et grønlandsk ernæringsråd, der primært har til følgende formål: At fremme udarbejdelsen af en ernæringspolitik for Grønland, at oplyse- og rådgive om ernæringens sundhedsmæssige betydning i Grønland, at fremme forskningen indenfor såvel det sundhedsmæssige, kulturelle- og økonomiske aspekter i den grønlandske næring. Der er ikke af Landstinget ydet tilskud til grønlands ernæringsråd.
Under Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse- og Kirke er nedsat et idrættens råd, formålet med rådet er at rådgive Landsstyret i alle spørgsmål vedrørende idræt, udgifter til idrættens råd afholdes indenfor direktoratet Kultur, Uddannelse- og Kirkes bevilling.
Under Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel- og Kommunikation er der nedsat et handelsråd, der blandt andet skal virke for at fremme grønlands internationale handelsmæssige relationer, fremme udenlandske investorers interesse for Grønland, samt rådgive Landsstyret i internationale handelsmæssige spørgsmål, sekretariatsfunktionen ligger i direktoratet for Turisme, Trafik, Handel- og Kommunikation, og de estimeret satte personaleforbrug udgør omkring 5 til 8 timer pr. uge. Der er til rådet givet finanslovsmæssig bevilling på 500.000 kroner for 1998 og budgetoverslagsårene.
Landstingets Forårssamling