|
Dagsordenens punkt 34-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 06. maj 1998
Før den nuværende ordning ser vi masser af dåser, når isen begynder at smelte. Vi blev trætte af det og gik over til en anden ordning og anskaffede os returflasker. Men i den sammenhæng har vi ikke medtaget yderdistrikterne og bygderne, og indtil dato har vi to forskellige emballager både for øl og læskedrikke, men man kan ikke returnere de flasker man har fået fra andre lande, så smider man dem blot væk uden at samle dem. Så jeg har udarbejdet mit forslag ud fra det med anmodning om at overveje i Landsstyret, fordi jeg gerne vil foreslå, at yderdistrikterne og bygderne kan forsynes med dåseøl, der kan returneres.
For det første at man kan lave en maskine, der kan presse dåseøllerne sammen, således at de ikke optager for meget plads. For det andet. Det kan oplagres på kun lidt plads på stederne indtil de kan afskibes. Når vi tænker på åbentvandsområderne, optager disse meget plads i lagrene, og de har store omkostninger. Man laver store indhegninger til disse, og transporten er meget dyrt. Men det er ikke dette problem, vi har i åbentvandsområderne, men problemet i yderdistrikterne for der har sodavandsflasker som emballage, som bliver smadret, og det kan ikke accepteres i slædehundeområdet. Det er derfor jeg overlader til jer om at overveje, hvordan man kan få løst dette problem i yderdistrikterne og i bygderne. Det er det forslag, jeg gerne vil have, vi drøfter her.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur:
Først vil jeg takke landstingsmedlemmet for forslaget. Forslaget giver mig mulighed for at redegøre for Landsstyrets politik med hensyn til returordningen og for emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke.
Området er reguleret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 11. marts 1988 om emballage til øl og kulsyreholdige drikke. Den sidste ændring er bekendtgørelsen vedrører det som bekendt en udvidelse af bekendtgørelsens bilag, således at kulsyreholdige læskedrikke nu kan sælges og serveres i en halv liters returemballage. I henhold til bekendtgørelsen kan øl og kulsyreholdige læskedrikke sælges og serveres i fem forskellige flasketyper. Returprocenten for disse flasker er 98 - 99 procent.
De fleste glasflasker, der anvendes i dag, har været i omløb siden systemet blev indført i 1989. På baggrund af at det ikke har været teknisk eller økonomisk muligt at inddrage Nord - og Østgrønland i dette retursystem, har Landsstyret indtil videre tilladt, at øl og sodavand kan sælges i engangsemballage i disse områder. Hvis der bliver indført en genindvindingssystem i vinterisområderne, hvor øl og sodavand sælges og serveres på dåser, skulle dåserne produceres i udlandet og importeres tomme før hver tapning i Grønland og derefter sælges, indsamles, mases og returneres til genindvinding i udlandet.
Eventuelt kunne dåserne også tappes i Danmark. Uanset dette vil være et kostbart system, der vil have uheldige beskæftigelsesmæssige konsekvenser i Grønland. Det nuværende retursystem er valgt og må siges at være en velfungerende miljøsucces. Indførslen af et genindvindingssytem for øldåser i vinterisområderne vil medføre, at det nuværende retursystem reduceres i omfang. Landsstyret ser det ikke som hensigtsmæssigt at begrænse det nuværende retursystem.
Derimod er Landsstyret ved at undersøge, om det vil være muligt enten at udvide det nuværende retursystemn til at omfatte Nord- og Østgrønland eller at indføre en særlig genvindingsordning for de3 aktuelle kommuner. Tak.
Elisa Kristiansen, Siumut
Siumut har drøftet forslaget indgående og skal komme med følgende bemærkninger: Vi kan sikkert alle huske, at der engang har været mulighed for returemballage for ølflasker og returmballage for kulsyrefri sodavand m.v.
Vi kan sikkert også huske, hvor mange glasskår, der var rundt omkring i byen eller i bygden. Efter at vi nu har indført ordninger med returemballage, ved vi, hvor meget forureningen er blevet formindsket, og vi er i Siumut glade for, at ordningen med returemballage i dag er til gavn for miljøet og formindsker forureningen. Vi noterer os i Siumut, at forslagsstillerens forslag er begrundet i, at den i dag anvendte emballage fylder for meget, og at der derved er alt for store fragtomkostninger.
Vi har i Siumut fuld forståelse for forslagstillerens bevæggrunde, men vil dog fremkomme med helt andre begrundelser for vores støtte hertil. Siumuts målsætning er, at vores rene natur fortsat skal beskyttes, derfor giver vi vores principielle støtte til forslaget. Med disse bemærkninger skal vi henstille til Landsstyret, at der skal gives muligheder for at indhandle returemballage i de byer og yderdistrikter, hvor der i forvejen sælges øl og sodavand i dåser, I den forbindelse forestiller vi os, at KNI og de øvrige handlende kan komme overens om dette problem, således at de pågældende kommuner kan blive inddraget, hvis det er nødvendigt, bl.a. hvad angår udstyr til destruktion.
Naimangitsoq Petersen, Atassut
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har i dette forår fremsat et forslag om udskiftning af emballagen på øl som dåseøl i byer og bygder, som ikke bliver anløbet af skibe hele året rundt. Vi skal anmode om, at Landstinget overvejer, hvor besværligt det er at opbevare tomme øldåser og hvor meget det vil koste for samfundet. Der er mange, der gerne vil have fat i dem. På steder hvor der kommer skibsanløb tidligt kan man til nød finde sig i sådanne forhold. I nogle kommuner er der ikke retursystem, da man stadig bruger flasker, og det giver miljømæssige ulemper og skaber problemer f.eks. I Østgrønland og Qaanaaq kommune.
Vi mener i Atassut, at problemet bør løses hurtigst muligt. I yderdistrikterne er problemerne meget forskellige fra i forhold til Nuuk. Vi har ikke retursystem og da tomme flaske ikke længere interessante, bliver de ikke samlet, med det resultat, at de bliver smidt ud i naturen, stik miljøbevidsthed, og bliver synlige især om foråret. Tomme øldåser ses overalt, og tomme sodavandsflasker som stadig ikke kan returneres, bliver til glasskår i naturen, og er farlige for den uheldige.
Hvis forslagsstilleren får medhold, så vil vore problemer være løst. Der er en mulighed for at få forsyning fra Nuuk ligesom resten af kysten med at få øl på dåser fra Danmark, som så bliver afskibet til yderdistrikterne i sensommeren, og indfører retursystem, hvor dåserne i presset tilstand bliver sendt syd over, og hvis dåserne er fra Danmark, så man returnere dem dertil.
Det er et spørgsmål, som kræver overvejelse, før havde man taget til initiativ til at løse daværende problemer med tomme ølemballager. Et problem, som alle I kender, er blevet vort problem nu. Vær venlig at gøre noget på baggrund af dette forslag.
Landsstyrets initiativ til at sætte undersøgelse i gang i Østgrønland og Qaanaaq om retursystem, er vi enig i fra Atassut.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit:
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har i dette forår fremsat et forslag om udskiftning af emballage på øl, dåseøl på byer og bygder, som ikke bliver anløbet af skibe hele året rundt. Det foreslås også, at flaskeøl udskiftes med dåseøl, skal dåseøl kunne refunderes mod betaling og gennem anvendelse af presse skulle disse trykkes sammen, således de får mindre plads i forbindelse med transport og herefter skulle disse sendes til andre lande. I det disse kan ikke kan genfabrikeres i Grønland.
Vi kan vurdere, at dette forslag er velegnet til at kunne anvendes i Østgrønland og Avannersuaq. I det de fleste læskedrikke i Østgrønland og Avanersuaq er emballeret på dåser som er bygget i Danmark, og derefter sendt til Grønland. Mens andre læskedrikke er emballeret på flasker.
Men desværre har Inuit Ataqatigiit konstateret, at det er et stort problem i Østgrønland og Avanersuaq, at man hedtil ikke har ordning om returnering af emballage af læskedrikke. Derfor har vi alle et ansvar og pligt til at holde Grønland rent og Grønland skal være miljøpræsentabel til gæster fra udland, og at børn i fremtiden ikke skal smide emballage i naturen. Når sneen smelter i foråret i disse område, nærmere sagt i Østgrønland og Avanersuaq, er det almindeligt at se tomme emballage rundt omkring i naturen, både i bygder og omkringliggende steder, som ikke er miljøvenligt og det koster til for kommunerne, når der er forårsrengøring. Derfor er det at ønskeligt, at der hurtigst muligt tages et skridt til ordning i Østgrønland og Avanersuaq.
Vi har i Inuit Ataqatigiit været opmærksom på, at man nævner i Landsstyrets svar, at såfremt emballage af læskedrikke udskiftes med dåser, skal disse dåser fabrikeres i udlandet og sendes til Grønland og uden indhold. Dette kan vi ikke acceptere i Inuit Ataqatigiit, idet dette vil ikke medføre flere arbejdspladser i Grønland. I svarnotatet har man også nævnt, at der i dag returneres 98 - 99 % af emballage af flasker og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at man fastholder den nuværende ordning.
Tilslut vil Inuit Ataqatigiit med glæde nævne, at Landsstyret er kommet i gang med at undersøge muligheder for en eventuelt returneringsordning i Østgrønland og Avanersuaq. Og at man har medtaget et eventuelt indførelse af genbrug i omtalte kommuner og vi vil anbefale over for Landsstyret, at ordningen træder i kraft hurtigst muligt.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Efter at have studeret forslaget, må jeg her henvise til sidste afsnit i svarnotaten, nemlig:” Den nuværende retursystem er valgt og må siges, at være velfungerende miljøsucces. Indførslen af en genvindingssystem for øldåser i vinteris områderne vil medføre, at det nuværende retursystem reduceres i omfang og Landsstyret finder ikke hensigtsmæssigt at begrænse det nuværende retursystem.”
Desuden noterer jeg, at forslaget vil være et kostbart system der vil have uheldige beskæftigelsesmæssige konsekvenser i Grønland og kan derfor ikke støtte tanken.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet har vi ikke yderligere bemærkninger, men jeg ellers have kunnet forstå det bedre såfremt forslagsstilleren .......Han har skrevet det fra et SAS’s hoteller i Stockholm, så derfor går jeg ind for Landsstyrets besvarelse. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg bemærker, at man også lægger vægt på beskæftigelse og ikke mindt natur og miljø og at man efterlyser velegnede ordninger for bevarelse af naturen. Og jeg har lagt mærke til, at flertallet af ordførerne ønsker at det igangværende initiativer bliver ført ud i livet snarest muligt. Dette vil jeg på Landsstyrets vegne love, at disse initiativer d.v.s, det to muligheder den nuværende returordning også kan komme til at gælde for resten af landet. Og derudover såfremt det ikke kan lade sig gøre, at kigge nærmere på den nuværende ordning omkring dåseemballage og se hvilke løsningsmuligheder der ligger bedst der.
Og Landsstyret vil love, at den igangsatte undersøgelse bliver gennemført snarest muligt. Og jeg kan sige, at man har henvendt sig til Nuuk Imeq, Royal Arctic Line og KNI Pilersuisoq for at tale med disse om hvilke muligheder der kan være således, at vi kan finde frem til en ordning der beskytter naturen mest muligt. Og jeg er glad for, at flertallet er enige i dette og Landsstyret vil sørge for at få det gennemført hurtigst muligt.
Når man tænker på de steder der skal forsynes med læskedrikke og øl, så må vi se hvilke muligheder der ligger og afslutningsvis vil jeg som de fleste har været inde, at forureningen af naturen og at det er farligt. Dertil vil jeg også nævne, at dåser måske i sig ikke er farlige, men det er mennesket der gør dem farlige ved at smide dem alle mulige steder. Derfor vil jeg opfordre borgerne til at de sørger for at disse bliver smidt i affaldssækkene. Det har vi allesammen ansvaret for og jeg håber at , man gør noget mere ved det selvom man på nuværende tidspunkt er opmærksom på det. Tak
Otto Steenholdt, Atassut forslagsstillert:
Til den sidste glade ordfører fra Kandidatforbundet, der skal jeg sige, at mit forslag er skrevet i et SAS Hotel i Skandinavien og det er korrekt, at uanset hvor langt man er fra sit land så er det jo kun på sin plads, at man stiller nogle forslag til gavn for sit eget land ligesom Atassut’ s ordfører også var inde på hvor stor skade det gør miljøet deroppe.
Men det undrer mig, at det er så besværligt, fordi danske øl-fabrikanter bruger jo dåseøl i stor udstrækning i deres eksport og jeg ved ikke rigtig om dåserne bliver lavet i Danmark og man må da kunne sende tilstrækkeligt med øl derfra og når de så er blevet presset sammen, så kan man forestille sig, at de igen bliver sendt tilbage og jeg er vidende om at de kan genbruges uanset om de har været presset sammen . Men jeg tør ikke helt at garantere for om den udsagn jeg nu er kommet frem med er helt korrekt.
Jeg er dog glad for, at man har vurderet mit forslag især med henblik på og fordi det er til genstand for en del forurening i Grønland hvor det så også klart fremgår af de ordførere fra yderdistrikterne hvor de understreger, at det er et stort problem i deres områder. Men jeg er glad for, at man er ved tage et initiativ op omkring løsning af dette problem og man kunne jo forestille sig, at det bliver sendt fra Danmark som en eksportvare derfra. Man siger, at det vil have beskægtigelsesmæssig konsekvenser. Det kan ikke være tilfældet fordi, hvert bygd for 2, evt. mindst 2 arbejdspladser i de små bygder til at presse og pakke m.m, og forsendelse.
Ordfører:
Der er ikke flere der har bedt om at få ordet, hvorfor vi er færdige med at behandle punkt 34.
Punktet sluttet.