|
Dagsordenens punkt 31-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 11. maj 1998
Jeg har fremsat forslag om oprettelse af en musikskole. Som medlem af kultur, uddannelse og kirkeudvalget har jeg på Landstingets efterårssamling forelagt, at man skal stile efter at kunne benytte de eksaminerede organister ved siden af at være organister i kirken som lærer f.eks. i sang- og klarverundervisning og andet fritidsundervisning, også for at kunne opnå, at de får heldagsjob og at kunne udnytte deres erhverv fuldt ud.
Jeg mener også, at det er yderst nødvendigt, at der i vore dage oprettes landsdækkende musikskole. Jeg mener, at man bør bruge STI-uddannelsen som udgangspunkt i indledningsfasen f.eks. Kan man som udgangspunkt benytte sig af, at der er muligheder i STI-skolernes lokaler.
Man må oprette en musikskole, hvor man kan videreuddanne sig med mulighed for eksamen. Derfor dette forslag, så der kan ske en principiel debat i landstinget, selvom jeg ved, at forslaget ikke er nye. Jeg håber inderligt, at jeg vil få en opbakning, idet Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til min store glæde under sin nytårstale ønskede og ville stræbe efter at der oprettes en musikskole i Grønland.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har til denne landstingssamling genfremsat forslaget om oprettelse af en musikskole. Forslaget blev først fremsat i forbindelse med Landstingets vintersamling der, og henvist til skriftlig besvarelse. Idet forslaget således er uændret og idet der ikke siden vintermødet er sket noget afgørende nyt på området, skal Landsstyret derfor i det hele henholde sig til den tidligere afgivne skriftlige besvarelse.
Af hensyn til såvel Landstingets medlemmer som til den del af befolkningen, som har interesse heri, finder Landsstyret det hensigtsmæssigt her, at gengive svaret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er foretaget enkelte redaktionelle rettelser og mindre tilføjelser på de områder, hvor der siden besvarelsen er kommet nye oplysninger til.
Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag indeholder 3 dele, der i det efterfølgende besvares hver for sig.
Det første: At benytte de eksaminerede organister i kommunernes fritidsundervisning og i STI, det andet: At oprette en landsdækkende musikskole og det tredje: At skabe videre uddannelsesmuligheder med mulighed for eksamen.
Til det første: I forslaget fremføres det, at de eksaminerede organister kan anvendes som lærere i sang og klaverundervisningen og andet fritidsundervisning og STI, bl.a. for at kunne opnå heldagsjob inden for deres erhverv. I Bekendtgørelsen om den grønlandske organistuddannelse nævnes som en del af de uddannede organisters kompetence, og jeg citerer: ”Derudover opnår den studerende et udgangspunkt for som organist at medvirke til at fremme musikalske aktiviteter i øvrigt.” I henhold til fritidsordningen kan kommunerne udbyde musikundervisning i den kommunale fritidsforvaltnings regis. Dersom de uddannede organisters kvalifikationer svarer til det udbudte, vil der utvivlsomt kunne indgås aftaler herom.
I bekendtgørelsens § 5 om indhold fremgår det, at uddannelsens indhold skal sikre at den og jeg citerer: ”At den studerende opnår solid færdighed i musikteori, herunder nodelæsning og rytmik, arrangement og komposition, orgelstemning, korindstudering og anden sang og musikundervisning.” Hvis en sådan aftale ønskes indgået, bør initiativet komme fra den enkelte kommunes fritidsforvaltning, der står for administrationen af fritidsforordningen.
Hvad angår organisternes videreuddannelse, vil det være hensigtsmæssigt, at denne tilrettelægges i forhold til den enkelte uddannede organists egne interesser og evner set i sammenhæng med det behov der måtte være i den by, hvor de er ansat som organister. For nogle vil det være relevant at videreuddanne sig indenfor det kirkelige område, og for andre vil det være relevant at specialisere sig inden for musik eller musikpædagogik.
Gruppen er for snæver til at oprette en egentlig fælles videreuddannelse alene for denne gruppe. I januar i år var der omkring 10 uddannede organister på landsplan, 2 under uddannelse og 6-7 under optagelse til uddannelsen. Der arbejdes p.t. i direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke med etableringen af en kirkelig højskole, der tænkes at varetage efter- og videreuddannelse af kateketer og andre grupper indenfor kirken. I den forbindelse tænkes der også på efteruddannelse af organister set i forhold til det kirkelige arbejde.
Og til det andet: I flere sammenhænge har der været lagt op til oprettelse af en landsdækkende musikskole. Landstingsmedlem Ruth Heilmann nævner her som et af eksemplerne, landsstyreformandens nytårstale. Musikskoleideen har imidlertid haft 2 grundlag, det ene er undervisning af børn i instrumentalt spil, individuelt og i orkester, i sang og sangkor.
Musikundervisningen af børn har måske, set som en helhed, et landsdækkende fællessigte og vil kunne fremmes gennem en landsdækkende fælles strategi. Men udspringer naturligt af initiativer i lokalsamfundene, og vil skulle gennemføres lokalt. Musikskoler for børn hænger derfor tæt sammen med aktiviteter i daginstitutionerne, folkeskolen og fritidsundervisningen i kommunerne. Musikundervisningen af børn vil temaet for den nævnte konference, der afholdes i Nuuk i september 1998 med deltagere fra Færøerne, Island og Grønland, som led en tre-årig kulturel samarbejdsaftale indgået mellem de tre lande.
Som noget nyt kan det oplyses, at den i besvarelsen nævnte nordiske musikkonference i Nuuk nu er planlagt til at finde sted i september måned i år. Konferencedeltagerne skal drøfte og nå til enighed om, hvorledes et til grønlandske forhold passende musikundervisningssystem kan etableres i Grønland. Resultatet af konferencen vil blive bearbejdet i direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, hvorefter et færdig udarbejdet forslag sendes til høring hos de implicerede parter inden forelæggelsen for de politiske instanser her i Grønland.
Det andet grundlag for en landsdækkende musikskole her i Grønland, er en egentlig ungdoms- eller voksenuddannelse, f.eks. Som fortsættelse af musikundervisningen i GU, socialpædagogisk uddannelse, læreruddannelsen og som som den før omtalte organistuddannelse. I forslaget henvises til en konkret model, hvor musikskolen indledes i STI-uddannelsens regis. STI uddannelsens indhold, som er faglige og erhvervsrettede, egner sig ikke som udgangspunkt for en musikskole eller musikuddannelse.
Hvorvidt STI-skolernes, de lokale erhvervsskolers bygningsmasse kan anvendes til en lokal musikundervisning beror på flere aspekter. For det første: Lokalerne er kommunale, dvs at kommunen står for etablering og drift, en afgørelse heraf ville således skulle træffes lokalt.
For det andet: Lokalerne er etableret for primært at tilgodese STI-uddannelsernes afvikling, sekundært forskellige erhvervsrettede kurser, som afvikles flere steder. Derfor kan andre aktiviteter, f.eks. Musikundervisningn kun forekomme under forudsætning af, at disse ikke belaster erhvervsuddannelsernes og kursernes afvikling. Kun et fåtal af skolerne vil have plads til en så lokalekrævende aktivitet indenfor rammerne af et normalt undervisningsår.
For det tredje: Selve indholdet i en musikundervisning synes endvidere at ligge så fjernt fra faglige erhvervsuddannelser, at STI-skolernes lokaler generelt må siges at være mindre egnede, og folkeskolens sanglokale er nok bedre, hvis undervisningen kan foregå udenfor rammerne af de normale undervisningstimer.
En musikskole vil, alt andet lige, opnå bedre resultater i selvstændige lokaler af hensyn til følgende: For det første, placeringen og opbevaringen af mange forskellige instrumenter, og for det andet, at lydgener ved musikudfoldelsen i visse tilfælde vil være uforenelige med anden undervisning.
En landsdækkende musikskole kunne i stedet tænkes etableret som et centralt begreb i lighed med Oqatiginepikkorisafik......, hvor enkelte aktiviteter udbydes eller rekvireres fra den centrale musikskole til afvikling lokalt eller regionalt. Fordelen ved en sådan skole ville være at ekspertisen og kontakterne til andre landes eksperter kunne samles et sted.
Der har tidligere været lagt op til et samarbejde med eksisterende højskoler om et etableringen af en musikhøjskole. Endelig vil det være relevant at arbejde for en model, hvor musikundervisning og musikpædagogisk undervisning går hånd i hånd, således at der både arbejdes med dygtiggørelse af den enkelte musikteoretisk og praktisk og med formidlingen af musikteori instrumental spil og sang. En sådan sammenhæng kan f.eks. Tænkes etableret i tæt samarbejde med Ilinniarfissuaq og GU i Nuuk- På GU-skolerne tilbydes musikundervisning på tilvalgsniveau, hvor uddannede musikundervisere skal være til stede. På Ilinnniarfissuaq tilbydes musikundervisning som obligatoriske fag, valgfag og liniefag, hvis der er en tilstrækkeligt antal studerende, der vælger faget.
Etablering af en selvstændig enhed med tilknytning til disse to institutioner ville kunne virke sammen med og styrke musikundervisningen der, samtidig med afholdelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter, lokalt og centralt. Uanset hvilken model der lægges op til, vil der skulle investeres betydelige beløb til instrumenter og lokaler, hvis det egentlige formål er at sikre kvalitet i musikundervisningen på alle niveauer. At skabe videreuddannelsesmuligheder med mulighed for eksamen i forbindelse med en central musikskole i tæt tilknytning til Ilinniarfissuaq og GU vil mulighederne for videreuddannelse med eksamen ligeledes kunne opbygges. Videreuddannelsesmulighederne kan da primært tænkes skabt i form af individuelle løsninger, der inddrager musikkonservatorier eller andre specielle speicaluddannelsesinstitutioner i Danmark eller andre lande.
Rekrutteringsgrundlaget til kvalificerede videreuddannelser indenfor musik er alt for lille til etableringen af videreuddannelser med eksamen. Til gengæld vil en central musikskole kunne varetage den individuelle vejledning af den uddannelsessøgende til den videregående musikuddannelser, og vil kunne deltage i en kvalificeret vejledning af musikundervisere og musikpædagoger i forbindelse med lokale aktiviteter. Da direktoratet imidlertid forventer inspiration fra konferencen i efteråret, vil et eventuelt arbejde med ideen om en central musikskole ikke blive igangsat før konferencens resultater foreligger.
Kristine Raahauge, Siumut
Siumut har taget landstingsmedlem Ruth Heilmans forslag om oprettelse af musikskole til en seriøs behandling. Fra Siumut støtter vi i princippet oprettelse af en musikskole og skal knytte følgende bemærkninger til forslaget. Ved efterårssamlingen 1996 behandlede Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg tilsvarende forslag fra landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt i sin betænkning, og samme emne har vi nu genbehandlet.
Dengang gik Siumut fuld ud ind for udvalgets betænkning om emnet. Betænkningen indstillede undersøgelse af mulighederne for oprettelse af en musikskole i Grønland samt undersøgelse af lovgrundlag for samme. Derfor er vi i Siumut meget kede af, at Landsstyret først vil tage stilling til oprettelse af en musikskole ved efterårssamlingen i år. Siumut er vidende om og er glade for, at der foregår omfattende aktivitet i sangforeninger på Kysten i dag. Deraf følger, at der stadig er flere unge og børn, som engagerer sig i denne aktivitet. Vi ved også, at der er mange mennesker på Kysten, som er meget lærenemme med hensyn til anvendelse ar musikinstrumenter, men som mangler muligheder for yderligere dygtiggørelse til brug af instrumenterne.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at virke for oprettelse af en musikskole i Grønland. Endvidere skal vi opfordre Landsstyret til at virke for at danne basis for oprettelse af lokale musikskoler, bl.a. i samarbejde med kommunerne indenfor skole- og fritidsundervisningen lovgivningsmæssige rammer. Et par kommuner har allerede igangsat et sådant initiativ i dag.
I Siumut ved vi, at en række kommuner allerede knytter de uddannede organister i forbindelse med fritidsundervisningen. Men vi har klar forståelse for forslagsstillerens forslag om, nødvendigheden af heltidsbeskæftigelse af de uddannede organister. Fra Siumut skal vi opfordre de uddannede organister til at søge at opnå rollen som decentrale fjernundervisere. På denne måde kan de udnytte deres uddannelse som heltidsansatte i folkeskolen blot suppleret med andre fag.
Naimanngitsok Petersen, Atassut
Landstingsmedlem Ruth Heilmans forslag, som kræver en stillingtagen, har vi i Atassut drøftet med interesse. Det har tidligere her i sagen været rejst spørgsmål om eventuel oprettelse af musikskole. Vi kan forstå i Atassut, at man i forbindelse med sagens fornødne fremlæggelse, havde undersøgt andre muligheder. Vi ved i Atassut, at der findes muligheder i henhold til Fritidsforordningen under den kommunale fritidsforvaltning. Vi mener, at man kan gøre brug af de eksisterende organister. Med disse ord tager vi i Atassut redegørelsen om beslutningsforslag om oprettelse af musikskole fra landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke til efterretning.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
Dette forslag har tidligere været fremsat af Jonathan Motzfeldt i 1996, og blev besluttet af det samlede Landsting. Forslagsstilleren har fremsat dette igen i samme efterår, og det blev besvaret administrativt. Jonathan Motzfeldts forslag har været bearbejdet på baggrund af den færøske model, og vi vil forespørge om, hvorvidt dette arbejde er skredet frem. I forhold til ovenstående vil vi først tage et tilbageblik på de forskellige landstingsmedlemmers tidligere fremsatte forslag. Vi ved, at forslaget om etablering af en musikskole har været vedtaget i princippet, og at dette skulle bearbejdes for at realiseres.
Man har flere gange og gang på gang fremsat forslag om disse, som allerede har været bearbejdet, og man må sætte spørgsmålstegn ved, om disse tidligere fremsatte landstingsmedlemmers forslag skal genoptages til debat. Ja, vi har fremsat mange ønsker, og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit at det er på tide at prioritere disse mange tidligere fremsatte forslag.
Der foreligger jo mange ønsker og forslag, f.eks. Oprettelse af en efterskole i Grønland, en idrætshøjskole, en musikskole, en gymnasial uddannelse med en idrætsskole, en skole for husflidsarbejde, en skole for skindsyning og skindbearbejdning, Grønlands nationale teaterskole og mange andre, som vi stadigvæk mangler i dette land. Derfor vil Inuit Ataqatigiit efterlyse en klar kulturpolitik, herunder en velplanlagt prioritering efter vor økonomiske formåen.
Med disse ord fra Inuit Ataqatigiit vil vi tage landsstyremedlemmets administrative svar her i vinter og som nu er blevet fremsat igen, den tager vi til efterretning
g og vi ser forhåbningsfuldt på en konference om folkeskolens musikskole til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat
Det er ellers fristende at knytte bemærkninger til det interessante forslag og det i svarnotatet omhandlede forhold, men da direktoratet har foreslået, at forslaget udsættes til efter den påtænkte konference er jeg enig i, at forslaget inden da ikke bør diskuteres i detaljer, og jeg er enig heri.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundet vil jeg i fuld forståelse med landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag støtte det. Landsstyremedlemmet anfører i sit svarnotat, at grundlaget for etablering af en samlet undervisning er alt for lille.
Heri er jeg fra Kandidatforbundets side ikke enig. Når man bare ser på Ilinniarfissuaq bliver det dels kritiseret, at nogle af lærerne, der gennemfører uddannelsen, ikke evner at kunne spille klaver eller orgel, og derfor vil det være rimeligt, om musikskolen kunne blive etableret med tilknytning til Ilinniarfissuaq. Selvfølgelig kan man også tænke på STI-skolerne i kommunerne, ikke mindst når man tænker på, at man ind i mellem mangler orgelspillere i bygdekirkerne.
Endvidere bør det nævnes, at der i de seneste år i forhold til tidligere år er gået tilbage med sangundervisningen i folkeskolen og i uddannelsesinstitutionerne, og derved er det gået tilbage med sangen, der er en styrke i et sjæleligt sundt samfund. Derfor er jeg på det punkt ikke tilfreds med landsstyremedlemmets besvarelse, men jeg skal fra Kandidatforbundets side opfordre til, at sagen tages op igen sammen med resultaterne fra konferencen til efteråret.
Ruth Heilmann, Siumut
Jeg siger tak, også til den lange besvarelse fra landsstyremedlemmet, en indholdsrig besvarelse, ligeledes tak til partiernes og Kandidatforbundets støtte. Forslaget, der i første omgang, blev besvaret administrativt, er fremsat som et beslutningsforslag nu, man kan sig heldigvis blev det genfremsat, for siden 1996 og indtil nu, har der været nogle områder, hvor man gerne vil have oplyst hvor langt man er nået i sagen, og vi har jo alle lagt vægt, at der bliver etableret en musikskole.
Jeg vil gerne spørge landsstyremedlemmet, hvilken dato seminaret vil starte til efteråret, fordi det er ønskeligt, at musikskolen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for næste år bliver medtaget, fordi der i svarnotatet fremgår, at vi har brug for lokaler til sådanne aktiviteter. Der fremgår ligeledes, at man eventuelt ogå kan igangsætte musikundervisning i de uddannelsesinstitutioner, der hvor der er mulighed for det.
Men ikke alle er begavede med musikevner, men der er jo en del mennesker. der har disse evner, som har en begrænset teoretisk baggrund herfor. Såfremt vi skal give dem mulighed, uden først at skulle gennem Ilinniarfissuaq og GU, at man skal medtage at de har mulighed for at komme ind i sådan en musikskole undersøges.
Der blev også sagt, at kirken også har brug for sådanne personer. Vi prøver at komme over organistproblemer. I visse menigheder foregår salmesangen uden ledsagelse af musikinstrumenter, men man savner i høj grad, at der er nogen, der kan ledsage salmen med orgelmusik.
Der er dog nogen, der har evnerne, men aflønningsspørgsmålet er også en af grundene til, at ingen har særlig stor lyst til at påtage sig dette arbejde. Man kom også ind på, at sangkorene savner mennesker, der har musikfaglig uddannelse, og børnene ønsker jo også at benytte deres evner indenfor musikken, og vi har nok ikke skabt nogen mulighed herfor, så alle disse taget med i betragtning er jeg tilfreds med de initiativer, der er igangsat.
Men der blev ikke konkret sagt, hvornår disse ting bliver realiseret, så jeg vil gerne vide, hvornår man går igang med disse initiativer. Hvorfor blev de fremsat som beslutningsforslag? Så jeg håber, at det kan blive til en realitet inden år 2000. Man kom ind på flere områder, at de unge savner et sted, hvor de kan øve sig, og at man i forbindelse med fritidsundervisningen mangler instrumenter.
Selvfølgelig gør kommunerne, hvad de kan ud fra deres økonomiske formåen, men det er ikke altid, de unge er tilfredse med de initiativer. Grunden til at jeg kom ind på STI, så skyldes det, at jeg i samtale med STI-folk har fået oplyst, at nogle STI-skoler har mulighed for sådanne aktiviteter, men der findes sådanne muligheder, som man med god vilje kan benytte sig af. Der vil da også være mulighed for at beskæftige sig med musik ud over de fag der tilbydes i undervisningen.
Konrad Steenholdt: Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Først skal jeg lige nævne, at det kan være interessant,især med hensyn til ungdommen, som også har musik i en del af deres uddannelse.
Hidtil så er der en, der går på musikkonservatoriet i Ålborg. Og derudover så er der 4 på Ålborg Universitetscenter, som studerer musik, og derudover så er 2 under forberedelse, og derudover er der 1, som på dispensation går på et gymnasium med musik som hovedfag. I år er der en, der har søgt om at komme ind på musikkonservatoriet i Århus, medens der endnu er en, der gerne vil studere musik.
Det vil sige, at der er 10 unge, som studerer indenfor musikkens verden. Lad mig også lige tilføje, at når ungdommen i Grønland har interesse indenfor musik, så får de også studieløn i lighed med andre studerende. Og der vil jeg helst ikke misforstås. Det vil sige, at vi ikke skaber nogen hindringer for unge mennesker, som gerne vil udvikle sig indenfor musik, men tværtimod støtter vi dem.
Flere spørger også til konferencen her til efteråret. Og som før nævnt så har Færøerne, Island og Grønland underskrevet en kulturel samarbejdsaftale inden for 3 år. Og indeværende år er så musikkens år, og der bliver så afholdt en konference eller seminar. Islændingene har et symfoniorkester, men det har Færøerne ikke, og hvad kan årsagen så være til det? Skal vi så til efteråret få fortalt, hvordan islændingene har nået dette mål, nemlig at få et symfoniorkester. I Island er der færre indbyggere end os, der er mellem 40 og 45.000 indbyggere, og der skal de så fortælle os, hvordan det går med deres musikliv.
Og her er det så vi skal få afklaret, hvilke ordninger man når frem til i de andre lande. Og det er det, vi skal beskæftige os med til efteråret. Det er jo ikke blot ud fra et forslag, at arbejdet pågår, men arbejdet vil jo pågå til stadighed, indtil musikskolen bliver etableret. Inuit Ataqatigiits ordfører understreger, at man prioriterer. Hvad er det man skal prioritere i forhold til hinanden? Og det er det som landstinget skal tage stilling til efter en indsstilling fra Landsstyret. Jeg er glad for, at Manasse Berthelsen nævnte det så klart. Vi har allerede bestemt, at der etableres en efterskole.
Jeg har før været inde på, at i stedet for at bruge pengene til at etablere en efterskole, så skal vi bruge midlerne til at sende de unge på efterskoleophold i Danmark. Men vi har ikke skrinlagt en mulig etablering af en efterskole, men det næste vil så være at finde midlerne til denne etablering, og det samme med en idrætshøjskole. Og selvfølgelig lægger vi også vægt på det. En idrætsgymnasial uddannelse, husflids- skindbehandlingsskoler, alt sammen er meget rigtigt. Jeg mener, at såfremt vi skal prioritere det, så er det ved at være på tide, således at vi vurderer, hvad der er det bedste at etablere for samfundet.
Det skal være en del af den samlede vurdering. Nogle af ordførerne var inde på, som jeg også var meget enig i, at nemlig at der i de senere år er startet en masse aktiviteter indenfor sangkor også indenfor arbejdet med børn indenfor det. Men ser man på finansloven for indeværende år så giver vi sangforeningernes organisation 250.000 kroner på årsbasis. Det kan være, at det ikke er tiltsrækkeligt. Og heri så indgår der også bl.a. nogen, der er blevet inviteret til Israel i forbindelse med Israels 50 års statsjubilæum.
Og når vi så til efteråret skal behandle finansloven, så håber jeg, at partierne vil se på alle disse ansøgninger og bevilge de midler, der måtte få brug for. Alle disse ting er af yderst vigtighed, men jeg er glad for, at man støtter tanken om etablering af en musikskole. Men man skal lige være forsigtig med vores redegørelse omkring manglen på organister og kateketer, der koncentrerede vi os ret meget om manglen på organister, og heri var vi også inde på, at man i forbindelse med den pastorale uddannelse også måtte se på muligheden for at uddanne organister. Og det arbejde er jo allerede påbegyndt. Og jeg glemte også en ting, som jeg lige skal nævne.I september i Nuuk måske på et tidligere tidspunkt bliver der en konference, hvor man i samarbejde med de nordiske lande, som bliver financieret gennem samarbejdsorganisationen indenfor de nordiske lande, hvor vi har fået stillet nogen midler til rådighed, hvorfor det ikke fremgår i finansloven.
Jeg er kommet med de samlede svar til ordførerne, og jeg tolker det sådan, at man indstiller, at man stiler efter at etablere sådan en skole, og vi tager opgaven til os i direktoratet, men jeg skal lige her understrege, at vi nærmer os en prioritering af de mange ønsker, der er kommet, og det vil også være sandsynligt, at man under en af samlingerne prioriterer, om hvilke der først skal være det første i finansloven.
Siumuts ordfører var inde på et ønske om, at man undersøger nogen muligheder, og det er netop det, der er årsag til at disse tre lande nemlig Færøerne, Island og Grønland nu indgår forhandlinger, og derved har vi nu kunnet realise den samling, der skal være her til efteråret, og vi er meget glade for, at man efter seminaret her til efteråret, hvor samtlige interesserede indenfor musik også vil være med til at komme med en indstilling. Jeg siger tak til partiernes ordførere.
Udenfor partierne har Otto Steendholdt bedt om at få ordet.
Otto Steenholdt Atassut:
På forhånd tillykke med musikskolen. Der bliver sagt, at organisterne skulle have heltidsjob i forbindelse med musikskoler. Selvfølgelig kan man have disse overvejelser.
Vi har skindsystuer, vi har minikatuaq, vi har minihaller, vi har miniformater af alting. Det vil da nok kunne lade sig gøre i prioriteringen. Der har aldrig nogensinde været så mange musikere i Grønland i dag. Hver dag hører vi nye CD-ere, der udkommer.
Når vi luller op for radioen om morgenen, så er der allerede folkemusik og umiddelbart efter noget helt andet. Der er umiddelbart ikke brug for en musikskole. De har lært det selv. Og vi hørte endda forleden, at en enkelt person har lavet musik ved hjælp af en computer. Hvis forslaget har haft den ordlyd, at vi mangler organister i menigheden eller i kirken, så har jeg støttet det forslag. Vi har jo heller ikke brug for at etablere de helt store skoler.
Først vil jeg lige nævne. Det lyder nok lidt dumt, men jeg skiller to ting ad. Alt det der bliver indspillet på CD, de holder nok et års tid, og når der er gået et år, så glemmer vi alt om dem. Det er ikke kun tilfældet her i Grønland, men sådan er det også i andre lande.
Disse musik der udkommer, dem glemmer vi året efter. Det jeg ellers er blevet glad for, det som forslagstilleren kom ind på, at vi mangler noget musik, der kan beholdes gennem mange år, og hvordan kan man så lave en uddannelse, der kan bevirke, at vi får sådanne musikkere, og så kan vedkommende i form af radioudsendelser måske fortælle om de store musikkompositioner, hvordan de er opstået.
Der rejser en person herfra, og vedkommende har jo lavet udsendelser omkring musik, vi aldrig kan blive træt af. Det er det, vi har manglet gennem tiderne Man bliver træt af at høre dansemusik hver eneste morgen. Lad os finde en enkelt og lad vedkommende komme hjem og fortælle os de store kompositioner, hvilke baggrund de har og sådan noget. Jeg ønsker altid at høre nytårskoncert fra wienerkoncerterne. På et tidspunkt stoppede man det, men efter utallige opfordringer, så begyndte de igen. Lad os være mere seriøse. Alle de musikere der udkommer med deres musik hver eneste dag, de har ikke brug for musikskoler.
Forslagstiller Ruth Heilmann, Siumut:
Jeg forstår Landsstyrets besvarelse på den måde, at der bliver afholdt et seminar til efteråret forud for landstingssamlingen til efteråret, og derfor har jeg nogen gode forhåbninger om, at man til efterårssamlingen kommer med en redegørelse og takker for, at man i de forskellige uddannelsesinstitutioner har 10 studerende indenfor musik, og således at de også kan redegøre for deres interesse og for os, således at de redegør for hvilke formål der er ved et studium indenfor de højere læreranstalter.
Formålet må jo også være, at de når de er færdige med deres uddannelse også bruger deres evner således, at der også bliver brug for dem, når der bliver etableret en musikskole i Grønland. Derfor så mener jeg også, at det er et godt mål, vi har sat os og håber at man vil støtte sagen, når vi vender tilbage til det til efteråret.
Og Landsstyremedlemmet var også inde på, at det eventuelt også kan køres efter samme retningslinier som Oqaatsinik Pikkorissarfik. Og der er jo også en del organister, som har været igennem en uddannelse og også har været igennem en eksamen, og jeg ved også godt at en del af dem også er nødt til at arbejde i fiskefabrikkerne, fordi de ikke kan leve af det fag som de har været til eksamen i, selvom de også har lyst til at bruge den uddannelse, som de er dygtige til. Man skal jo ikke bruge talerstolen her til at komme med en tom snak, at der er så mange musikere i Grønland, at man ikke længere har brug for dem.
Det er sådan jeg tolker Ottos bemærkninger. Og jeg må jo sige tak til, at der er mange frivillige medarbejdere for eksempel inden for sangkoret NIPI, som på frivilligt basis har en dirigent, og såfremt vi også udvikler vores musikalske verden, så er det jo også med i den kulturelle udvikling, og så kan man også udvikle mange af de latente evner, der er rundt omkring i samfundet, fordi man ikke har mulighed for at udvikle dem, og det vil også ende med, at børnene også vil kunne vise deres evner, såfremt de fik den rette undervisning. I den debat så vil jeg heller ikke undgå, at landsstyreformanden den 27. juli 1996 også havde stillet et sålydende forslag som jeg gerne vil citere, at musik, sang og salmesang gør, at vi udvikler os, mange tørster efter at udvikle deres musikalske evner, og såfremt vi skal udvikle vores evner indenfor det, så er det også nødvendigt, at vi skaber mulighed for en etablering af en musikskole.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:
Først til Landsstyremedlemmet fra IA med hensyn til prioriteringen, og at det er på sin plads, og for det andet: Otto Steenholdt savner umiddelbart de store musikværker, som man aldrig bliver træt af, og på den baggrund lige som ser ned på de grønlandske musikere. Det kan vi slet ikke acceptere på nogen måde.
Han siger, at han hellere vil høre klassisk musik om morgenen i stedet for polkamusik. Det er rigtigt, at vi har gode musikere her i Grønland, og de er meget afhængige af de enkelte kommuner eller enkelte byer, om der er mulighed for at øve sig, og om der er lokaler til at øve sig i. Deri ligger der også den bedste mulighed for igangsættelse, dvs. at etablere mulighed for at øve sig og så starte derfra.
Når vi siger, at vi skal etablere en musikskole, der har vi også brug for en prioritering. Hvad er det vi gerne vil have, at vore musikere skal lære? Skal de lære klassisk musik, eller skal de lære den traditionelle musik, som vi er ved at glemme her i Grønland, eller er det kun de ting, som Otto nævner, der skal læres? Men når tiden nærmer sig, vil det nok være nødvendigt med en debat i samfundet. Men Otto Steenholdts nedgøring af grønlandsk musik må tilbagevises, fordi det ikke kan accepteres.
Otto Steenholdt: Atassut:
Til den sidste ordfører, undrer det mig, at han lægger mig nogen ord i munden på mig, fordi jeg ikke nedgører nogen som helst. Som politiker må man også lære, at man ikke altid kan gøre modparten tilfreds. Jeg nedgør ikke nogen. Men når vi koncentrer os kun om en ting, uanset om det er madvarer, om det er dårligt vejr, om det er musik, når det bliver ensformigt, så bliver vi træt af det og siger, lad os nu opleve noget helt andet.
Under vores læreruddannelse så har vi også lært noget om levende musik. Det er sang, det at kunne bruge et instrument. Det mangler vi. Men det kan godt være, at det er en af vores forskelle, og det kan da godt være, at det er sådanne ting, som man altså ikke kan lide, men der er mange, som mange i Grønland godt kan lide. Dem, der har lyst til at lave en skole, lad dem gøre det, men lad det være en mulighed, at der bør være i det mindste en person, som selv skal kunne fortælle os gennem radioen og vejlede os i, hvordan man lytter til musikken. Det er det jeg siger, at de er allerede så dygtige, at de ikke engang behøver en skole.
De giver os nye CD’er hver eneste dag, men den levende musik, som altid har levet, det er det, vi mangler, og det har ikke noget som helst med nedgørelse at gøre, men blot et ønske som er meget forståeligt.
Anders Andreassen; Landstingsformand Siumut
Og dermed er punkt 31, Beslutningsforslag fremsat af Ruth Heilmann, forslag om etablering af en musikskole hermed færdigbehandlet, og vi går videre til punkt 32, Beslutningsforslag fremsat af Naimanngitsok Petersen. Og det er et forslag om ændring af reglerne om støtte til anskaffelse af nybyggede joller i landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, men først er Naimanngitsoq Petersen som forslagsstiller.