|
Dagsordenens punkt 30-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 5. maj 1998
KNI’s omstrukturering blev vedtaget i forbindelse med Landstingets forårssamling 1997, da omstruktureringen vil have vidtrækkende konsekvenser for samfundet skal jeg herved foreslår at Landsstyret fremkommer med redegørelse for resultaterne ved omstrukturingen.
Følgende kan medtages i redegørelsen, hvor mange arbejdspladser der er nedlagt, hvor mange der er etableret, i hvor høj grad har man sikre passager og godstransporten til bygderne, ændringer ved Tele Greenlands overtagelse af postvæsenet, bankbetjening m.m. i bygderne. Jeg er overbevist om, at der er flere punkter man kan have behov for at få gjort rede for i Landstinget, da ændringerne er omfattende.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation kommer med en besvarelse.
Tak. Hr. Landstingsmedlem Manasse Berthelsen har rejst en række spørgsmål angående KNI’s omstrukturering.
For at sikre forbedringer, udvikling og betjening af samfundet, herunder serviceforbedringer i vareforyningen til bygder og yderdistrikter forelagde Landsstyret en omfattende omstruktureringsplan for KNI-selskaberne i foråret 1997. Landstinget vedtog enstemmigt omstrukturingen.
Omstruktureringen indebar at KNI-selskabernes vareforsyning og KNI Pilersuisoq A/S’s olieforsyningsvirksomhed samledes under en entydig ledelsesstruktur. Der blev oprettet et moderselskab KNI A/S til varetagelse af fælles funktioner så som koncernledelse, indkøb, regnskab, økonomi m.m. Vareforsyningen udføres fremover af de to datterselskaber KNI Pissifik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.
Det blev herudover vedtaget at KNI koncentrerer sig om handel og vareforsyningsdelen i virksomheden. Igennem resten af 1997 har virksomhederne således arbejdet for at realisere denne omstrukturering, passagertransporten til søs og driften af billetkontorerne varetages idag således i et selvstændigt selskab Arctic Amok Line A/S, mens godstransporten til bygderne er blevet overført til Royal Arctic Line A/S i et nyt datterselskab Royal Arctic Bygdeservice A/S Endeligt er postaktiviteterne m.v. i Grønlands Postvæsen overført fra KNI Pilersuisoq til TELE Greenland.
Ændringen af KNI-selskaberne forretningsgrundlag og overførsel af aktiviteter til TELE Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S m.m. er sket ud fra fire overordnede principper.
For det første er ændringerne foretaget indenfor rammerne af aktieselskabsloven. For det andet er ændringerne sket ud fra de eksisterende selskaber. For det tredje er både KNI A/S’s og Royal Arctic Line A/S’s organisatoriske og økonomiske selvstændighed sikret, således at selskaberne i højere grad kan drives efter kommercielle vilkår. endelig, og for det fjerde er Hjemmestyrets ansvar og beslutningskompetence m.h.t. serviceniveau og ressourceforbrug i forbindelse med KNI A/S og Royal Artic Lines A/S’s løsning af opgaver for Hjemmestyret blevet tydeliggjort.
En evaluering af omstruktureringen kan efter Landsstyrets vurdering vanskelig gennemføres meningsfyldt før ved udgangen af 1998, idet alle selskaberne først fra 1. januar 1998 regnskabsmæssigt er separeret. Dette på trods af, at de første selskabsomdannelser skete med virkning fra 1. juli 1997.
Landsstyreomådet for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation varetager idag myndighedansvaret for de KNI-virksomheder, som oppebærer driftstilskud fra Hjemmestyret, d.v.s. KNI Pilersuisoq A/S, Arctic Amok Line A/S. Desuden varetager Landsstyreområdet myndighedsansvaret for Royal Arctic Bygdeservice A/S. Landsstyrets bestyrelsessekrtariat er sekretariat for Landsstyret i sin egenskab af ejer i de helt eller delvis hjemmestyreejede selskaber, herunder ansvaret for omstruktureringen i koncernen KNI A/S.
Landstingsmedlem Manasse Berthelsen ønsker oplyst
1) hvilke perosnalemæssige konsekvenser omlægningen af KNI har haft,
2) i hvor høj grad man har sikret passager- og godstransporten til bygderne og
3) hvilke ændringer der har været i forbindelse med TELE Greenland A/S’ overtagelse af Grønlands Postvæsen, herunder bankbetjeningen m.m. i bygderne.
Det er Landsstyret vurdering, at der ikke er sket store personalemæssige udskiftninger i forbindelse med omlægningen. Tele Greenland A/S oplyser, at overflytningen af Grønlands Postvæsen til TELE Greenland A/S ikke indebærer afskedigelser eller personaleindskrænkninger.
Flytningen af POST-ledelsen til Nuuk blev påbegyndt i slutningen af 1997 og ventes afsluttet inden sommeren 1998. Efter sommerferien vil de blive etableret et Tele Service Bureau i Qasigiannguit, der som hovedfunktion bl.a. skal varetage reklamationer, nummeroplysning, udlandstelefon, telefonmødebestilling. På længere sigt er det planlagt at servicebureauet skal opsamle erfaringer med etablering af fjernarbejdspladser, således at der kan foretages en rådgivning af virksomheder, der måtte ønske at indgå i lignende arrangementer. Tele Service Bureauet vil beskæftige 13 til 15 medarbejdere, som på sigt forventes at være lokal arbejdskraft fra Qasigiannguit.
Dannelsen af koncernen KNI A/S har medført, at 11 medarbejdere er fratrådt, mens 10 nye medarbejdere er blevet ansat. Af de 11 fratrådte er 4 chefstilinger, som ikke er blevet genbesat. Som et led i den fortsatte rationalisering af virksomhedens drift, hvilket også er et af hovedformålene med omstruktureringen, kan det ikke udelukkes, at flere medarbejdere vil fratræde i de kommende år.
Royal Arctic Bygdeservice A/S har fra 1. januar 1998 overtaget godstransporten til bygderne Alle ANK-organiserede medarbejdere, som tidligere var ansat ved KNI-rederi A/S forbindelse med bygdegodstransporten, er blevet tilbudt fortsat beskæftigelse. Der er således ansat besætningsmedlemmer til sejlads med de 9 skibe, som indgår i sejlplanen for 1998, men der er sket en reduktion af antallet af bygdegodsskibene fra ca. 15 til 9-10 enheder.
Reduktionen af antallet af sejlende enheder indebærer en mindre personaletilpasning. Der er i alt ansat 36 på kontrakt (skibsførere, styrmænd og maskinmestre). Hertil kommer der ansættelse af 26 menige, som kun er ansat i sejladsperioden. På Royal Arctic Bygdeservice A/S’s hovedkontor i Nuuk er der ansat 9 personer til administration og i henholdsvis Qaqortoq og Aasiaat er der ansat 1 bygdekoordinator.
Besætningen på Arctic Umiaq Line A/S’s kystpassagerskibe er ikke blevet berørt af omstruktureringen. Der er i alt tilknyttet 80 månedslønnede besætningsmedlemmer til kystpassagerbådene og 32 medarbejdere er ansat som tjenestemænd.
På skibstrafikområdet er der gennemført en separation af passager- og godssejladsen, således at Royal Arctic Bygdeservice A/S hovedsagelig varetager godstransporten og Arctic Umiaq line A/S varetager passagertransporten.
Der er dog for 1998 indgået en aftale mellem Royal Arctic Bygdeservice A/S og Arctic Umiaq Line A/S om, at der, bortset fra Sydgrønland, på Royal Arctic Bygdeservice A/S’s transporter medtages passagerer til og fra alle bygder.
Arctic Umiaq Line A/S’s planlægning af regionalbesejlingen for 1998 har fra starten af sejlsæsonen i islægsområderne været påvirket af problemer med tilgængelighed til tonnage til erstatning for ”Tateraq” og ”Tugdlik” i sommermånderne. rederiet har forsøgt at få godkendt 2 nye hurtiggående både, men Søfartsstyrelsen i Danmark har ikke fundet, at bådene opfyldt et klassifikationsselskabs krav til laveste isklasse til indsættelse i sejlads i Grønland i sommermånederne.
Nybygningsprogrammet er derfor blevet justeret som følge af Søfartsstyrelsens afgørelse. Rederiet har også arbejde for, at private bådejere på kysten skulle have mulighed for at indgå som operatører med henblik på at opnå en tilvejebringelse af skibskapacitet til dækning af de regionale sejlplaner i 1998.
De private operatører råder typisk over fartøjer med en passagerkapacitet, der med enkelte undtagelser er begrænset til 12 passagerer. For at give de private bådejere mulighed for dels at blive mere driftssikre end de er i dag, dels for at konsolidere deres forretning, har der været ført forhandlinger mellem de private bådejere og Arctic Umiaq Line A/S. Forhandlingerne har resulteret i en samlet udlicitering af opgaver for ca. 6-7 mio. kr. Hermed har Landsstyret sikret sig, at de private kan supplere den fremtidige drift og hermed sikre en fortsat fleksibilitet i den fremtidige disponering af den samlede passagertransport.
Det er Landsstyret vurdering, at der er tilvejebragt en tilstrækkelig kapacitet til opfyldelse af de forpligtigelser, som hjemmestyret har pålagt og betalt Arctic Umiaq A/S og Royal Arctic Bygdeservice A/S for at udføre.
Grønlands Postvæsen blev 1. juli 1997 overflyttet til TELE Greenland A/S og Kalaaliit Allakkeriviatv d.v.s. Grønlands Postvæsen skiftede med virkning fra 1. januar 1998 navn til POST Greenland.
TELE Greenland A/S har siden overtagelsen gennemført et grundigt analyse- og informationsarbejde for at sikre den bedste og mest smidige integration af TELE og POST. Dette er sket ved at påbegynde udarbejdelsen af en langsigtet strategi med sigte på senere at integrere POST-strategien med TELE-strategien.
Virksomhedens ledelse har gennemført en besøgsrejse til alle telestationer og posthuse for personligt at informere om integrationsprocessen. I forbindelse hermed har kommunerne fået et informationsbesøg. Alle medarbejdere har modtaget integrationen meget pænt.
POST Greenland har indgået et antal driftsaftaler med KNI Pilersuisoq A/S primært vedrørende post- og bankforretninger i bygder. Udgangspunktet er, at der som minimum fastholdes et serviceniveau svarende til niveauet før TELE Greenland A/S’s overtagelse af Grønlands Postvæsen.
KNI Pilersuisoq A/S varetager i dag på vegne af POST Greenland bankforretniniger i bygderne mod en årlig betaling på 5,8 mio. kr. Bankservicen er ikke indtægtsdækket for POST Greenland A/S, hvorfor det er indtægterne for postforretningerne d.v.s. alm. portoindtægter m.m., der skal dække udgifterne til KNI Pilersuisoq A/S’s løsning af bankforretningerne i bygderne.
Installation af det EDB-baserede BBS BygdeBANK System er blevet forsinket, men det forventes, at hovedparten af de resterende 20 bygder, der fortsat anvender det manuelle KNIT konteringssystem, får installeret BBS i løbet af 1998.
KNI A/S har i forlængelse af omdannelsen taget initiativ til et større uddannelses- og udviklingsprogram for købmændene i Pilersuisoq-regi. Dette er sket i en erkendelse af, at en veluddannet medarbejderstab på alle niveauer er en forudsætning for fremtidig vækst i indtjening, kvalitet, service og udvikling. Derfor vil KNI Pilersuisoq A/S i de kommende år investere betydelige summer i efter- og videreuddannelse af deres personale. Programmet hedder ”tid til at handle”, og det er målet at sikre medarbejderne og ledere adgang til at tillære sig de kompetencer, der er nødvendige for at opnå de ovenfor skitserede mål.
Det er Landsstyrets klare overbevisning at vi med den sidste omstrukturering har fået adskilt de tilskudskrævende selskaber fra dem som ikke kræver tilskud. Hermed opnås en større gennemskuelighed i virksomhedernes regnskaber, og tilpasninger til den fremtidige trafik-, forsynings- og handelsstruktur vil fremover kunne gennemføres ud fra klare økonomiske behov.
Landsstyret agter i 1999 at fremlægge en mere detaljeret redegørelse for, hvorledes omstruktureringen af KNI er forløbet, når de fornødne oplysninger foreligger. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Peter Ostermann, Atassut.
Indledningsvis skal jeg på Atassuts vegne give udtryk for at Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag er en god anledning til at få konstateret, at Landstingets beslutning om den nye KNI-struktur ved den enstemmige vedtagelse af landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 om KNI A/S er gennemført som vedtaget.
Det har for hele personalets side betydet stor indsats til at få beslutningen gennemført, men selvom de sidste formelle ting nu er faldet på plads, så vil der helt sikkert være et stort arbejde tilbage, til at få de nye medarbejdsstillinger til at fungere i hverdagen.
Fra Atassuts side kan vi derfor fuldt ud tilslutte os Landsstyremedlemmets opfordring til at give KNI tid og ro til at få gennemført omstruktureringen også i praksis.
De første tegn, herunder ikke mindst KNI-selskabernes årsregnskaber for 1997 viser glædeligt vis, at udviklingen er på rette spor, og at tingene betyder, at det var en rigtig beslutning Landstinget havde besluttet på forårssamlingen.
Til de konkrete punkter i Landsstyremedlemmets redegørelse har jeg følgende bemærkninger:
Om de personalemæssige konsekvenser er Atassut enig i Landsstyremedlemmets udtalelse om, at der hidtil ikke har været nogen stor beskæftigelsesmæssig konsekvens. Det synes dog klart, at indsættelse af færre sejlende enheder i bygdetraffiken nødvendigvis må få konsekvenser for beskæftigelsen af søfarende personale.
Jeg synes ikke, at der af Landsstyremedlemmets redegørelse fremgår, hvor mange medarbejdere der er tale om, og jeg vil derfor spørge, om Landsstyremedlemmet kan oplyse hvor mange færre der kan forventes beskæftiget på årsbasis som følge af, at destriktsejladsen med gods er overdraget til Royal Arctic Bygdeservice.
Landsstyremedlemmet oplyser, at der i den fortsættende KNI-koncern reelt ikke er sket nogen mindre beskæftigelse indtil nu, men det ikke kan udelukkes at der vil komme beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Hertil skal vi fra Atassut sige, at vi her i Landstinget må gøre os klart, at det vil der komme om end måske ikke noget i voldsom omfang, da vi her i Landstinget har truffet beslutning om, at KNI-koncernen skal drive på forretningsmæssige principper.
Om sikringen af passager- og godstrafikken til bygderne fremgår det af Landsstyremedlemmets redegørelse, at passagertrafikken synes sikret opnå det kendte niveau selvom der vanskeligheder mede nybygningsprogrammet.
M.h.t. godstrafikken ti bygderne, som nu udføres af Royal Arctic Bygdeservice var Landsstyremedlemmets redegørelse måske mindre fyldestgørende. Jeg er ihvertfald bekendt med at der har været nogle vanskeligheder. I mit Grønland viste indsættelse af Anders Olsen i stedet for Agalukiduk sig for at være utilstrækkelig om mangelfuld. Atassut skal anbefale at der tages initiativ til varig løsning af forsyningen af bygderne i Midtgrønland. Dette gælder også ferskvarerforsyningen af bygderne.
I Internet tider skal det være slut med rådden frugt til bygderne. Vi har i eksisterende faciliteter rige muligheder for at forsyne bygderne med ferskvarer.
I Sydgrønland har havari medført forsinkelser og mangelsituationer. Det kan også give anledning til bekymring m.h.t. forsendelse til bygderne af sværgods i form af entreprenørmaskiner o.lign. , idet sådan som jeg har hørt det er tanken at tage M/S Padat ud af drift. M/S Padat var det eneste KNI-skib som kunne løse den slags opgaver.
Jeg skal derfor på Atassuts vegne opfordre Landsstyremedlemmer for Trafik m.v. til nøje at følge udviklingen af bygdegodstrafikken og sikre at der ikke sker forringelser og at der findes reserveskibe til indsættelse i tilfælde af haveri o.lign., hvilket kan klares med samarbejde med de private.
M.h.t. bankbetjeningen i bygderne forstår vi, at der reelt ikke sker nogen forringelse for forbrugerne og at udbygningerne af BBS BygdeBANK Systemet vil blive færdiggjort i år. Det kan vi fra Atassuts side erklære os tilfredse med.
Atassut er det parti der er forrest privatiseringen af samfundsvirksomhederne og det gælder også KNI, men det skal gøre med omhu, det skal planlægges nøje, og det skal ikke gøres i hu og hast.
Afslutningsvis skal jeg anføre, at Atassut tror på, at der er en god udvikling i gang, men vi må give vores virksomheder tid til, at få alle ændringerne på plads før vi kan komme med endelig bedømmelse af resultaterne af den vedtagne landstingsforordning om KNI A/S.
Til slut en stort tak til alle i KNI som Pissifik og Pilersuisoq store arbejde der er udført, således at der i 1997 kan blive opnået et så godt et resultat. Uden medarbejdernes store indsats vil det gode resultat ikke være muligt. Tak.
Laanguak Lynge, Siumut der får ordet.
Først undskyld at jeg kom for sent af bestemte årsager. fra Siumut vil vi takke Landsstyret for en god og klar redegørelse vedr. KNI.
Som det kan høres er omstruktureringen af KNI nu kommet ind på det rette sport. Dette er udtryk ved, at KNI’s bestyrelse har formået af få vent skuden, og fulgt det krav som Landsstyret og Landstinget har stillet til KNI. I Siumut mener vi, at den omstruktureringsproces der blev iværksat sidste år er tilfredsstillende og bør fortsætte.
Det fremgår tydeligt, at virksomheden KNI i dag tjener samfundet økonomisk og har viljen til at indføre tidssvarende uddannelser o.lign. forbedringer for sine arbejdere. Dette støtter vi fra Siumut fuldt ud.
Endvidere er vi fra Siumut rede til, at give KNI mulighed for at få tid til lige at finde sige selv efter den omfattende reformperiode. Vi mener, at det er prisværdigt at man i overgangsperioden ud over det omfattende reformarbejde har fastholdt kompeteceudviklingen af medarbejderne og at KNI nu gives tid til at konsolidere den økonomiske drift af virksomheden uden alt for meget indblanding udefra.
Derudover finder Siumut det vigtigt, at gods- og passagetransporten til bygder samt serviceringen af befolkningen på disse steder fortsat sikres et højt serviceniveau. For at implementere dette mener Siumut, at det er vigtigt fortsat at dygtiggøre og uddanne bygdekøbmændene og alle andre medarbejdere der arbejde med servicering af borgerne i bygderne. Dette bør være en del af de gode målsætninger som vi har i dag for ud over KNI har kommunekontoret, sygehuset og skolevæsenet også muligheder for at effektivisere sig.
Med denne positive vurdering af situationen i KNI vil vi hermed takke medarbejderne i KNI og opfordre dem til at arbejde for, at fortsætte den positive udvikling og de gode resultater, da vi ikke fra Siumut er i tvivl om, at denne positive udvikling kan fortsætte i samarbejde med medarbejderne.
Med disse bemærkninger ser vi fra Siumut frem til Landsstyrets fremlæggelse af en mere detaljeret redegørelse vedr. KNI i 1999 og vi vil hermed tilkendegive vores samarbejdsvilje. Tak.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal fremlægge på vegne af Inuit Ataqatigiit. Vi hilser Landsstyrets svar velkommen på foranledig af Manasse Berthelsens forslag vedr. KNI’s omstrukturering og uden at kommentere svaret har vi følgende spørgsmål til Landsstyret:
Først hørte vi igennem pressen i år, at laste- og lodsepersonalet i Tasilak, Uummannaq er blevet fyret i stort antal, men i vores arbejde i Udvalget for Handel blev der ikke nævnte noget om, at man skulle fyre havnepersonale. derfor vil vi gerne høre, hvad der er årsagen til at man har fyret å mange, og har man foretaget nogle ting for at etablere kompenserende arbejdspladser. Ved omstruktureringen blev det nævnt at man skulle gøre alt for at komme med kompenserende arbejdspladser.
For nylig har vi set bygdeforsyningen i Midtgrønland slet ikke var på sin plads, og enkelte bygder har man slet ikke noget frem til i lange perioder, d.v.s. at man kommer til de forskellige bygder hver 2. uge, idet der kun er et skib der forsyner bygderne i Nuuk og Maniitsoq og i tilfælde af dårlig vejr, når man ikke ud til de enkelte kommuner eller bygder.
I forbindelse med KNI-omstruktureringen blev det nævnt, at fragten af fisk skulle drives af Royal Greenland og når så fiskeriet så begynder at gå godt, hvilke planer har man så m.h.t. fragten af fiskerne, især hvor der kun er indhandlingssteder i bygderne. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi blot nævne at vi glæder os til den fyldestgørende redegørelse i 1999, og fra Inuit Ataqatigiits side skal vi også anmode om, at man medtager en personaleoversigt, idet vi også har erfaret at man i stor udstrækning også bruger skoleelever som personale, i kraft af at butikkerne har længere åbent. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat der får ordet.
Tak. Vi har i Landstinget i foråret 1997 vedtaget omstruktureringsplanen af KNI. Omstruktureringen vedtog vi enstemmigt, hvorefter det som bekendt indebar oprettelse af følgende:
For det første, et moderselskab KNI A/S der varetager fælles funktioner, så som koncernledelse, indkøb, regnskab, økonomi m.m., samt datterselskaber, for det første KNI Pissifik A/S og KNI Pilersuisoq til varetagelse af varerforsyningen.
Og der det andet, passagertransporten til søs og driften af billetkontorerne varetages af Arctic Umiaq A/S. Og endelig godstransporten til bygderne blev overført til Royal Arctic Line A/S.
At evaluering af omstruktureringen efter Landsstyrets vurdering vanskeligt kan gennemføres meningsfyldt før ved udgangen af 1998, idet alle selskaberne først fra 1. januar fra 1998 regnskabsmæssigt er separeret tager jeg til efterretning.
Besvarelserne af det af Manasse *Berthelsens ønskede forhold tager jeg ligeledes til efterretning, ligesom det oplyste om, at tilskudskrævende selskaber er adskilt fra dem der ikke kræver tilskud.
Redegørelsen har jeg hermed godkendt og tager til efterretning. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundets side finder jeg det helt rimeligt, at Landstingsmedlem Manasse Berthelsen gerne vil have oplysninger vedr. omstruktureringen af KNI, og derved får vi oplysninger forelagt selvom vi Landstingsmedlemmer i det daglige arbejde ellers ikke har haft mulighed for at få.
En del af svarene på Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forespørgsel giver mig anledning til at spørge om opsigelsen af 11 medarbejdere efter dannelsen af KNI A/S der er 4 chefstillinger og det interessante ligger i, hvor meget opsigelserne af især af cheferne har kostet for samfundet, og derefter ansættelsen af 10 andre. Flytning af familier i forbindelse med stillingstiltræden og når man herunder tager boligmanglen i betragtninger er ikke nogen billig affære. Var der nogle særlige specielle udgifter i forbindelse med opsigelse af de 4 fra chefstillingerne ?
Grunden til at jeg ønsker oplysninger omkring disse er selvfølgelig, at når Landstinget beslutter sig for at gennemføre ændringer i hjemmestyreejet virksomheder, så følger der i de fleste tilfælde ekstraudgifter for samfundet.
Som følge af omstruktureringen blev en hel del sømænd arbejdsløse, og andre herefter kun anvendes i de årstider hvor trafikken er i gang, hvad med resten af perioden ? Jeg vil fra Kandidatforbundet opfordre til, at man sørger at opnå genansættelse af de opsagte på andre af hjemmestyreejede tugteskibe eller trawlere til erstatning af udefra tilkaldt arbejdskraft.
Mens vi endnu taler om, at ville nedsætte de omsiggribende anvendelse af administration erfarer vi nu, at der er ansat 9 administrative medarbejdere i Royal Arctic Bygdeservice A/S’s hovedkontor i Nuuk. Omstruktureringen er ved at tage overhånd, og det er for dyrt for samfundet.
Endvidere burde Landstinget i forbindelse med omstruktureringen fået bedre information vedrørende arbejdskraftanvendelsen, administrationen, familieflytninger og de økonomiske følger af mange andre forhold. Har det ikke været muligt at navngive Bygdeservice A/S med en grønlandsk betegnelse i grønlandiseringens navn.
Og så skal jeg til slut overfor Landsstyret opfordre til, at man ikke forværre forsyningen af bygderne. Med disse korte bemærkninger siger jeg til debatoplægget og besvarelserne og jeg glæder mig til at der senere kommer en redegørelse om forløbet af KNI-omstruktureringen. Tak.
Peter Grønwold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation der kommer med en besvarelse.
På baggrund af Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forespørgsel, jeg siger tak for den positive modtagelse af vores besvarelse fra Landsstyret i forbindelse med Manasse Berthelsens forespørgsel.
Og den klare melding fra partierne er, at man på baggrund at Landstingets beslutning om KNI’s omstrukturering, som nu pågår, så har man ønsket at det blev gennemført til gavn for samfundet, og det har så også stor vigtighed både for Landstinget men også for medarbejderne i KNI, de 2000 medarbejdere i KNI.
Ja igennem 5 år har vi truffet nogle beslutninger der har stor indflydelse på familierne. Selvfølgelig er jeg glad for at den omstrukturering der er gennemført er ved at være på plads uden at det har alt for store virkninger og jeg håber at man fastholder det, og jeg er overbevist om, at ledelsen i KNI også har behov for det.
M.h.t. de seneste år og så en del af 1997 og m.h.t. områderne indenfor KNI så er der indgået helt klare aftaler og så brugt de bevillinger der er givet fra Landstinget, og det drejer sig om servicekontrakter som skal bruges til KNI service vedr. samfundspålagte opgaver, og disse servicekontrakter indgås 1 år af gangen.
I afslutningen af mit svarnotat har jeg understreget det, at de afdelinger i KNI som kører rentabel bliver skilt ud, hvorimod de selskaber der skal servicere samfundet ud fra de servicekontrakter, og ud fra de årlige erfaringer, så kan man tage disse kontrakter op til fornyet overvejelse, så kan man altid vende tilbage til Landstinget og se på de bevillinger der er givet fra Landstinget, og så eventuelt regulere det derudfra.
Og jeg mener at man på den måde har gennemskueliggjort vores mulighed for indflydelse fra Landsstyrets side. De ting man på nuværende tidspunkt bør rette op på tager vi til efterretning fra Landsstyret og vil så lade det gå videre til de berørte afdelinger.
Jeg har nok ikke mulighed for at besvare de konkrete spørgsmål fra partierne, men der er nogle ting som jeg kan besvare her.
Vi har såvidt muligt besvaret de spørgsmål som kommer fra Landstingsmedlemmet, men der er jo stillet flere spørgsmål som jeg på stående fod ikke kan svare, men selvom eg ikke på nuværende tidspunkt ikke besvarer disse spørgsmål, så vil jeg overveje at give disse svar skriftligt senere hen.
Først Atassuts ordfører Peter Ostermann, hvor han stillede flere spørgsmål, dem tager jeg først. Først er jeg glad for, at Atassut hilser vores besvarelse velkommen og m.h.t. bygdeforsyningen hvor man har hvor også andre partier har påpeget, så vil vi selvfølgelig i samarbejde med berørte arbejdspladser følge nøje med i hvad der sker.
M.h.t. de forskellige arbejdspladser, så indgår man nyansættelseskontrakter i forbindelse med omstruktureringen, og m.h.t. de enkelte ansættelser så ændre man også på ansættelsespapirerne når ansættelsesforholdet ændres. Medarbejderne i KNR-rederi har fået tilbudt, at tage arbejde i de nye selskaber.
Peter Ostermann spørger ligeledes, at hvor mange medarbejdere der er KNI Bygde Service. Virksomheden driver 9 togtefartøjer i år, og der er 13 skibsførere, 9 styrmænd, 14 maskinister og 26 sømænd eller matroser.
Atassuts ordfører Peter Ostermann kom ind på m.h.t. Midtregionen har Agilukduk og Anders Olsen været utilfredsstillende og efter møder med Maniitsoq kommunea så har man indsat et privatfartøj specielt m.h.t. passagertransporten, og vi regner selvfølgelig med at det medfører forbedringer.
De togtefartøjer der må vi indrømme, at disse togtefartøjer ikke er de mest velegnede m.h.t. vejromskifteligheden og det vil vi da også tage højde for i det videre arbejde.
At man ikke skal have rådden frugt i Internet tiderne i bygderne, det må vi også have rettet op på, og derfor har man fra KNI indkøbt hurtiggående fartøjer som vil blive indsat på ruterne, specielt vedr. letfordærvelige varer der skal transporteres til bygderne.
Kort sagt de bemærkninger der vedrører bygdeforsyningen er vi helt enig i fra Landsstyret og de eventuelt negative sider af omstruktureringen skal der selvfølgelig rettes op på. Ser man på, at der opstår varermangler, så har der været beskyldninger i pressen, så det tilsidst blev svært hvem der har ret, hvem der er den skyldige.
Når vi tænker på det resultat KNI har opnået så skal der være generalforsamling i KNI, så støtter vi de uddannelsesmæssige initiativer i forhold til medarbejderne som der er planlagt, vi agter at hilse dette initiativ velkommen på torsdag. Vi må også egne med at disse initiativer vil have positiv indvirkning på servicen i forhold til samfundet.
At togtefartøjerne må ændre deres frekvens m.h.t. anløb af bygderne på grund af vejrliget, det kan vi ikke gøre noget ved herfra.
Jeg siger ligeledes tak for Siumuts bemærkninger til det foreløbige redegørelse og jeg vil da også m.h.t. afskedigelse af havnepersonale, der vil jeg sige, at allerede før omstruktureringen så har man været nødsaget til at reducere medarbejderne i vinterperioden, og der har også været tilfælde under selve omstruktureringsperioden, især m.h.t. timelønnet personale, men selvfølgelig er der fortsat medarbejdere der beskæftiges, og nogle der er fastansat.
Med henvisning til Manasses spørgsmål vil jeg henvise til mine bemærkninger i svarnotatet og det specielt vedrørende forsyningen af Midtregionen. Når der er gået 1 år efter omstruktureringen så vil vi gerne have tid til at indsamle erfaringer og vi vil i forbindelse med udformningen af de nye servicekontrakter skal vi prøve at få løst de forskellige problemer ud fra de ting der er påpeget, og Landsstyret vil således kunne fremkomme med en mere uddybende redegørelse til den tid.
Der er interesse omkring personalesituationen, der kan jeg sige , det drejer sig om ca. 2000 medarbejdere indenfor KNI. Arctic Umiaq Line A/S’s er der 220 medarbejdere eller ansatte, deraf har 45 tilkaldt status. I KNI A/S er der 1740 ansatte, deraf 984 på timelønsbasis og derudover er der 756 månedslønnede, og det blev også meddelt, at man set under et er under 5 % tilkaldt arbejdskraft, d.v.s. 95 % er hjemmehørende. Med hensyn til TELE Greenland er der 553 ansatte alt i alt, 351 i TELE og 150 i POST.
Som jeg har sagt, så er der ikke sket de helt store omvæltninger personalemæssigt, og det der kan siges om KNI set under et, m.h.t. fastansatte så er der 11 medarbejdere der har opsagt deres stillinger og der er ansat 10 nye.
Jeg siger tak for de bemærkninger der kom, og som jeg sagde før vil jeg prøve at besvare de spørgsmål jeg ikke kunne besvare på stående fod, senere hen. Tak.
Manasse Berthelsen, forespørger har bedt om ordet igen.
Tak. Jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for at han har arbejdet for at fuldføre mit forslag i forbindelse med omstruktureringen af KNI og om hvordan det så går med sagen.
Royal Bygde Service kan godt være et dansk selskab, det ved jeg ikke, men det er ellers hjemmestyreejet, men har et dansk navn, det siges at det har en direktion her i Nuuk med 9 medarbejdere og der vil jeg gerne stile et spørgsmål om, hvilke hindringer der måtte være for at den bliver placeret på kysten, for jeg kan ikke se nogen direkte årsag at det bør være her i Nuuk.
Og i redegørelsen eller i sit svar har han lovet, at give svar på de spørgsmål han umiddelbart ikke kan svare på, og her vil jeg gerne få oplyst hvilke selskaber eller firmaer man har indgået aftal med m.h.t. forsyningen af bygderne og det kan måske også orienteres om i den forbindelse.
Man siger Agilukiduk sejler i Midtgrønland og som Peter Ostermann nævner, så er Anders Olsen også med der, men efter de rygter vi har hørt, så har man regner med, at det ene fartøj skal sejle i Nordgrønland når isen er gået, er det planen at den forbliver i Midtgrønland og hvilke planer har man med besejlingen af Uummannaq-bygderne.
Især i Upernavik som har en meget langstrakt kyst og som har mange bygder, og som f.eks. også Uummannaq, der vil jeg gerne f oplyst, hvad man har i sinde at gøre ved trafikken i disse områder.
Møderleder.
Og der er ikke flere talere på listen og dermed er dagsordenspunkt 30 Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordens § 41 om omstrukturering af KNI færdig og vi har så været igennem samtlige dagsordenspunkter for i dag.