Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 28-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 5. maj 1998

 

Dagsordenenspunkt nr 28.

 

Forespørgsel om, i hvilket omfang planerne for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S’ landanlæg, der fremlagdes for Landstinget under Landstingets Forårsamling 1997, bliver realiserede, og om i hvilket omfang det forventes, at der må afsættes merbevillinger, hvis kapacitetstilpasningen skal realiseres.

(Lars Karl Jensen)

 

Under Landstingets forårssamling 1997 fremlagde daværende Landsstyreformand en redegørelse for Landstinget omhandlende planerne for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S’ landan­læg. Sidenhen underskrev daværende Landsstyreformand en aftale med Royal Greenland  A/S om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S’ landanlæg.

 

Med Landstingets godkendelse kautionerer Hjemmestyret herefter for lån til Royal Greenland A/S den  1. januar 1998 på 269 mio. kr, hvor lånets løbetid er 5 år. Aftalen indebærer samtidig, at der etableres en række produktioner, hvortil der, med Landstingets godkendelse, ydes tilskud fra Landskassen på i alt 269 mio. kr, som udbetales over en fem-årig periode. Formålet med tilskudet er som bekendt, at der etableres og opretholdes beskæftigelse på en række produktionsanlæg i henhold til aftalen med Royal Greenland A/S.

 


I redegørelsen fremlagdes planer for den fremtidige produktion på en række produktionsanlæg. Allerede inden aftalen om kapacitetstilpasningen trådte i kraft den 1. januar 1998 har der imidler­tid vist sig vanskeligheder med at realisere en række af redegørelsens planer.

 

Der var f.eks ikke taget højde for etableringen af vandtilførsel til den planlagte nye fabrik i Qasigiannguit. Det har derfor vist sig at være nødvendigt, at Hjemmestyret bevilger yderligere midler hertil udover det, der allerede er bevilget til kapacitetstilpasningen på 7,5 mio.kr.

 

Et andet eksempel er, at Royal Greenland A/S har tilkendegivet, at den planlagte krabbeproduk­tion i Paamiut og Maniitsoq ikke kan komme i gang på det nuværende råvaregrundlag. Det har i den forbindelse vææret tale at flytte den nuværende krabbeproduktion i Nuuk til Paamiut, med Hjemmestyrets finansiering.

 

Denne udvikling må nødvendigvis rejse spørgsmål om, hvorvidt Landsstyret på vegne af Hjem­mestyret har indgået en aftale på et uafklaret grundlag og om der er behov for, at aftalen tages op til fornyet overvejelse. Der er trods alt tale om, at Hjemmestyret har godkendt, at Hjemmestyret kautionerer for et anseligt beløb og ved siden af yder et lige så stort produktionstilskud; til en produktion som det på flere punkter allerede på nuværende tidlige tidspunkt af aftalens løbetid har vist sig problematisk at få realiseret i den form, som det blev fremlagt for Landstinget.

 

Der er tale om problemer, der har afledt effekt, at der viser sig et behov for, at Hjemmestyret bevilger midler udover de, der oprindelig blev afsat med Landstingets godkendelse, hvis de planlagte produktioner skal realiseres.

 

Set i lyset af, at Royal Greenlands regnskab for 1997 udviste et betydeligt underskud virker det langt fra betryggende, at det på flere punkter allerede nu har været forbundet med vanskeligheder at leve op til de planer - også i økonomiske henseende - for kapacitetstilpasning, som blev fremlagt for Landstinget. I den forbindelse skal man huske på, at kapacitetstilpasningen som bekendt netop skulle medvirke til at styrke koncernens økonomi og konkurrenceevne.

 

Kapacitetstilpasningen har stor betydning for Royal Greenlands økonomi, men de planer for kapacitetstilpasning, Landsstyret fremlagde for Landstinget, har allerede på nuværende tidpunkt vist sig vanskeligt at gennemføre på flere punkter. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at Landstinget som bevilgende myndighed får oplyst, i hvilken omfang de planer for kapacitetstilpas­ning på Royal Greenland A/S’ landanlæg, bliver realiserede og i hvilken omfang, det kan forven­tes, at der må afsættes merbevillinger, hvis kapacitetstilpasningen skal realiseres.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:

 


Lanstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat forespørgsel om, i hvilken omfang planerne for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S’ landanlæg, der fremlagdes for Lanstinget under Forårssamlingen 1997 bliver realiserede og om hvilken omfang, det forventes, at der må afsættes merbevillinger, hvis kapacitetstilpasningen skal realiseres.

 

Baggrunden for Lars Karl Jensens er, at der i kapacitetstilpasningsplanen ikke var taget højde for etableringen af vandtilførsel til den planlagte nye fabrik i Qasigiannguit, samt Royal Greenland A/S’ tilkendegivelse af, at etablering af krabbeanlæg i Paamiut og Maniitsoq ikke lade sig gøre på nuværende råvaregrundlag.

 

På baggrund af disse eksempler forespørger Lars Karl Jensen, om alle planerne bliver realiserede og om der bliver behov for yderligere bevillinger for at realisere alle planerne.

 

Baggrunden for indgåelse af aftalen og kapacitetstilpasningsplanen er, Royal Greenland gennem flre år, har haft overkapacitet på produktionanlæggende. En tilpasning af produkitonskapaciteten til det aktuelle råvaretilførsler ville medføre at Royal Greenland A/S vil kunne reducere sine omkostninger med godt 50 millioner kroner på årsbasis en reduktion af produktionskapaciteten ville dog meføre, at der vil ske en reduktion af beskæftigelsen i en række byer. På baggrund af dette har Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S indgået en gensidigt bindende aftale. Aftalen indebærer at Grønlands Hjemmestyre igennem en 5- årig periode yder tilskud til Royal Greenland A/S, hvorefter Royal Greenland A/S bliver forpligtet til at etablere og opretholde et vist antal arbejdspladser i en række byer ved etablering af en række alternative produktioner. Dette er kerne i selve aftalen nemlig, etablering og opretholdelse af arbejdspladser. Der er altså indgået en gensidig bindende aftale og Landsstyret forventer naturligvis at Royal Greenlands A/S opfylder sine forpligtelser.

 

Landsstyret skal desuden oplyse, at der i aftalen er indbygget en årlig rapporteringspligt. Lands­styret har således mulighed for at sikre, at alle planerne bliver realiseret.

 

Med hensyn til anlæggelse af en ny fabrik i Qasigiannguit har Landsstyret besluttet, at der skal søges om midler til etablering af vandtilførsel da det er Landstyrets opfattelse at udbygning af infrastrukturen er et offentligt anliggende.

 

Der står udtrykkeligt i kapacitetstilpasningsaftalen, at Royal Greenland A/S ikke er ansvarlig for udførelsen af offentlige opgaver, herunder vand og el tilførsler.

 

Anlæggelse af krabbeanlæg i Paamiut og Maniitsoq er ikke omfattet af aftalen om kapacitet­stilspasning. Parterne er dog enige om, at såfremt en række forudsætninger opfyldes vil Royal Greenland A/S investere et krabbeanlæg i disse byer. Forudsætningerne er, at der bliver tilvejbragt tilstrækkeligt fiskeri kapacitet samt kvotemæssig grundlag således at der kan etableres en krabbe­produktion på kommercielle vilkår.


Det er Royal Greenland A/S’s vurdering, at et krabbeanlæg skal have tilført 2.000 tons krabber om året før anlægget kan kør kommercielt. Det skal oplyses, at der i 1997 blev tilført 1.040 tons til anlægget i Sisimiut 1.323 tons til anlægget i Aasiaat samt 41 tons til anlægget i Nuuk.

 

Landsstyret anser derfor kapacitetstilpasningsaftalen for at være et hensigtsmæssigt og nødven­digt instrument i håndteringen af en situation hvor en i forvejen eksisterende overkapacitet er blevet sat yderliger i relief af faldende kvoter. Grundlaget for aftalen har været ganske klart og Landsstyret forventer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for yderligere bevillin­ger til at realisere elementerne i kapacitetstilpasningsplanen.

 

Til slut skal det oplyses, at det i henhold til aftalen er fastsat at den skal vurderes i løbet af 1. halvår af år 2000. Det kan derfor til den tid være relevant, at foretage justeringer såfremt det faktiske forhold har udviklet sig anderledes end forudsat ved indgåelsen af aftalen.

 

Lãnguaq Lynge, ordfører for Siumut:

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat forespørgsel om i hvilke omfang planerne for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S’s landanlæg der fremlagdes for landstinget under landstingets forårssamling i 1997 bliver realiseret og i hvilken omfang det forventes, at der må afsættes merbevillinger hvis kapacitetstilpasningen skal realiseres, vil vi herfra kommentere fra Siumut.

 

Landstingsmedlem Lars Karl Jensens forespørgsel med argumenter om at man ikke har taget højder for etableringen af vandtilførsel til den planlagte nye fabrik i Qasigiannguit samt planer om etablering af krabbeanlæg i Paamiut og Maniitsoq, som efter Lars Karl Jensen’s opfattelse ikke er ændrede. I sidste års redegørelse for kapacitetstilpasningen var blandt andet nævnt, at grunden for kapacitetstilpasningen var som følge af mindre TAC for rejer og hvis produktions­anlæggende forbliver i det antal de nu er, kan Royal Greenland ikke følge med for at skaffe midler til tekniske anlæg. Med andre ord, hvis der ikke gribes ind vil dette gå ud over Royal Greenlands konkurrenceevne og derved undergrave Royal Greenlands økonomi.

 

På baggrund af dette har Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S en gensidig binden­de aftale. Aftalen indebærer blandet andet, at i de byer hvor det bliver nødvendigt at lukke rejefabrikker eller helt nedlægge fabriksanlæg skal der søges andre alternative produktioner. På denne måde er Royal Greenland bundet til at etablere alternative produktioner.

 

I Landsstyrets redegørelse vedrørende kapacitetstilpasningen kan man se, at der i aftalen er indbygget en årlig rapporteringspligt og derved på den måde kan følge med i udviklingen. Dette er vi i Siumut meget tilfredse med da man på den måde kan følge med i realiseringen af planerne. Vi er også enige i, at aftalen skal vurdere i løbet af 1. halvår af år 2000. 


Med disse ord til hr. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen’s forespørgsel tager vi herved svar­notatet til efterretning.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

 

Landsstyremedlemmets svar på forespørgselen vurdere vi fra Atassut som veldokumenteret. Indholdet af svaret ligger i, at ud fra det faktiske forhold kunne man ikke gøre andet. Ikke desto mindre er det forbavsende, at man ikke havde taget højde for vandtilførslen til fiskeindu­strien i Qasigiannguit under planlægningsfasen. Planlæggerne har jo først på et senere tidspunkt opdaget at der ikke er vandtilførsel på Quilik, men problemet er løst idet, Landsstyret mente at opgaven hørte under det offentlige. Det er forståeligt når man giver udtryk for, at råvaretilfør­slen vil ligge til grund for planernes realisering samt det økonomiskre forhold hos bygherren i disse år.

 

Det er fristende, at komme ind på område som jeg har gentaget flere gange at man husker forskellige ting. Er der råvaregrundlag? Hvordan er havneforholdene? Er der vandtilførsel? Er der arbejdsmæssige ressourcer? Det er jo disse ting man skal have i orden hvis man skal etable­re et industrielt anlæg. Man kan også mærke at Royal Greenland har husket disse ting.

 

I forbindelse med sådan en vurdering har byerne Maniitsoq og Paamiut fået skuffende resultat i deres fortrøstning idet nuværende råvaregrundlag var for lille. Under debatten i Landstinget fornylig om redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug omhandlen­de TAC’erne i 1998 og andre kvoter, var nogle af de ting vi påpegede fra Atassut nemlig, at krabbeundersøgelserne var for få idet, fiskeri efter krabber var foregået på baggrund af ganske få undersøgelser og endda på baggrund af undersøgelser fra 1991. Vi sagde dengang i Atassut, at hvis man havde opprioriteret undersøgelserne på et tidligere tidspunkt så ville indhandling af krabber måske have været større og ville have medført arbejdspladser.

 

Vi skal understrege, at krabbeundersøgelserne ved Paamiut fra 1996 ser lovende ud. I rede­gørelsen nævnes, at Royal Greenland A/S under udtrykket kapacitetstilpasning vil reducere udgifterne med 50 millioner kroner som vil resultere i, at arbejdspladser i forskellige byer bliver færre. Der er indgået aftale mellem Hjemmestyret og Royal Greenland med en konsekvens, at Hjemmestyret giver tilskud til Royal Greenland.

 


Det anser vi for korrekt idet,  hvilke formål midlerne skal bruges er klart formuleret i aftalen. Det er også Atassut’s mål håb, at Royal Greenland vil leve op til de løfter som virksomheden gav og vi forventer, at der er kontrol med , da der er stillet krav om årsberetning herom. Gen­vurdering af aftalen i løbet af det 1. halve år af år 2000 er vi tilfredse med i Atassut som så vil danne grundlag for en stillingtagen for hvad man er nået frem til til den tid. Det er vore håb, at de byer der blev nævnt i redegørelsen, der blev skuffet vil få den vurdering,at de har en så stor  råvaregrundlag, at man kan etablere virksomheder der. Tak.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Netop den 5. maj 1997, altså netop et års tid siden og hvortil samtlige partier også havde deres indvendinger behandlede her i salen for første gang Landsstyrets redegørelse om kapaci­tetstilpasningen på Royal Greenland A/S’s landanlæg. Næste behandlet er netop også dette punkt skete igen den 3 juni 1997 efter at Landstinget ligeledes, at kapacitetstilpasningen skulle overdrages til en udvalgsbehandling i Fiskeriudvalget.

 

Med henblik på at få en overblik over i hvilket omfang disse drøftelser og anbefalinger er ble­vet realiseret er det efter IA’s opfattelse også kun naturligt, at der redegøres nærmere herfor, sådan som landstingsmedlem Lars Karl Jensen ligeledes har ønsket det. Vi skal jo ikke helt forglemme de bekymringer det samlede Landsting sidste år og i denne forbindelse hvort eget Fiskeriudvalget gav udtryk for på daværende tidspunkt med hensyn til især beskægtigelses­udsigterne for to nærmere navngivne byer nemlig Maniitsoq og Paamiut.

 

Vi må jo konstatere, at denne bekymring ikke helt har været ubegrundet. På daværende tids­punkt udtrykte vi som bekendt fra IA’ side denne bekymring første gang den 5 maj 1997 via ordførertalen og siden gennem et enigt Fiskeriudvalgs betænkning idet, vi blandt andet påpege­de følgende forhold. Den 3. juni for såvidt angår nævnte to byers fremtidsudsig­ter:”Udvalget har drøftet konsekvenserne for de kommuner der berøres af kapacitetstilpasningen igennem det planlagte produktionsomlægninger.

 

Udvalget finder det vigtigt herefter at opfordre Landsstyret til at der arbejdes for at de kommu­ner der mister arbejdspladser som følge af kapacitetstilpasningen rammes mindst muligt. I denne forbindelse har udvalget med tilfredshed noteret sig, at Landsstyreformanden ved frem­læggelsen af redegørelsen den 5. maj lovede at arbejde herfor”. Og denne Landsstyreformand, dengang var det Lars Emil Johansen der var Landsstyreformand. Og citatet er slut nu.

 

Til trods for at vi her må give Landsstyremedlemmet for Fiskeri medhold i hans udsagn om, at anlæggelsen af et krabbeanlæg i Paamiut og Maniitsoq ikke er omfattet af aftalen med Royal Greenland om kapacitetstilpasningen, må Inuit Ataqatigiit imidlertid på det skarpeste rette en kritik imod det siddende Landsstyre idet, vi må konstatere, at man ikke herfra holder tand for tunge fordi, vi nu ser at man end ikke har ulejliget sig i det mindste med at gøre noget for at opfylde hvad der dengang blev lovet overfor Landstinget som referede for lidt siden.

 


Kendsgerningen er jo blandt andet, hvis vi bare ser på situationen i Paamiut, at denne by allere­de nu har mistet op mod 50 faste arbejdspladser da Royal Greenland iværksatte planen om at flytte frilleproduktionen af hellefiskefinner til en anden by. Det er arbejdpladser som vi alle ved er uvurdig økonomisk betydning for Paamiut kommune-at. Men som vi nu kan se alligevel ikke er blevet erstattet af en tilnærmelses samme antal arbejdspladser. Inuit Ataqatigiit finder det derfor også helt på sin plads, at Landsstyret nu her får en kraftig irettesættelse for disse tinge­nes tilstand, og det er vel kun naturligt at spørge om, det nu også er blevet Landsstyrets politik kun at ville skabe en erhvervsmæssig udvikling på bestemte lokaliteter af landet og sågar i de byer der i forvejen bugner af beskæftigelsesmuligheder mens, at andre byer såsom Paamiut og Maniitsoq skal udsultes istedet.

 

Sagt med andre ord, kan vi også tillade os at spørge om, at Paamiut også først vil blive tilgode­set i det øjeblik valgkredsinddelingen eventuelt blev ændret således, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri også fik sit fremtidige valgkreds der? Vi ved jo, at området omkring Paamiut er et stort rejefelt og nu også har tilstrækkelig med krabbeforekomster, men agtet er åbenbart ikke nok. Tanken er jo nærliggende eftersom, at Landsstyremedlemmet end ikke har besøgt kom­munen endnu, også på trods af at Landsstyreformandens opfordringer hertil og efter utallige officielle henvendelser fra kommunal i særdeleshed.

 

Som en afsluttende bemærkning vedrørende denne tiltrængte dagsordenens punkt, skal IA derfor igen gentage, at vi naturligvis fortsat fastholder vores standpunkter fra sidste års be­handling af Royal Greenland’s kapacitetstilpasningsplan, såvel de standpunktert fra selve salen her og de ting vi fik indkorporeret via Fiskeriudvalget. Med andre ord så drejer det sig om fastholdelse af at vi  naturligvis bestræber os på at arbejde for at de kommuner der mister ar­bejdspladser, og som nu allerede har mistet disse som følge af kapacitetstilpasningen også opfyldes.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Baggrunden for Lars Karl Jensen’s forespørgsel er, at der i kapacitetstilpasningsplanen ikke var taget højde for etablering af vandkraft samt el-tilførsler.

 

Jeg forstår ved svarnotatet, at aftalen indebærer, at Grønlands Hjemmestyre gennem en 5-årig periode yder tilskud til Royal Greenland A/S hvorefter Royal Greenland A/S bliver forpligtet til at etablere og opretholde et vist antal arbejdspladser i en række byer ved etablering af en række alternative produktioner.

 


Det har imidlertid vist sig, at der er vanskeligheder med at realisere en række af redegørelsens planer, det har endvidere vist sig at der ikke var taget højde for forskellige forhold, der havde den konsekvens at Hjemmestyret var nødsaget til at bevilge yderligere midler, ud over det der allerede var bevilget til kapacitetstilpasningen.

 

Dette er ikke betryggende, og i øvrigt trykker spørgsmålet om fabrikkerne ikke er for speciali­seret, primært på rejer, til at kunne omdannes til en anden produktion. Måske derfor, bliver omkostningerne til produktionsændringer og omdannelse til andre fiskearter meget høje.

 

Som et levende eksempel kan nævnes, at omdannelse til nye produkter i Qasigiannguit i følge en ugeavis, løber op på 38,3 mio. kroner.

 

Er der ikke brug for små produktionsenheder i de forskellige byer, som fra dag til dag kan gå over  fra en produktion til en anden, som Akulliit Partiiat´s lokalafdeling i Maniitsoq tidligere har påpeget.

 

De fiskearter der findes i de grønlandske farvande er sæsonpræget, derfor kan de ikke fiskes hele året rundt, bortset fra rejer og hellefisk.

 

Kan man bygge en fabrik, til udelukkende produktion af krabber? Det vil ikke kunne bære økonomisk, når fabrikken må være lukket i flere måneder af året. Bør vi ikke i stedet for at give pengene til Royal Greenland A/S, give dem til enkelte kommuner? De enkelte erhvervsråd i de enkelte kommuner ved jo hvor de vil bruge dem, og derved sikre arbejdspladser.

 

Royal Greenland, med den dygtige ledelse vil efter min mening på den måde ikke være bundet af noget som helst fra Hjemmestyrets side, og kan koncentrere sig om den forretningsmæssige styring.

 

Anthon Frederiksen, Orfører for Kandidatforbundet:

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen´s forskellige bange anelser i sin forespørgsel kan jeg godt forstå fra Kandidatforbundets side.

 

En købmand som er godt kendt med sin handel, vil nok ikke sige, at der er for mange produk­ter, der kan færdigbehandles på produktionsanlægget, dygtige købmænd vil gerne have at deres anlæg kan færdigbehandle flest mulige varer.

 


Når man tænker på Royal Greenland´s regnskaber, udlandsgæld og store virksomheder i udlan­det, samtidig med at selskabet stadig nedsætter sin anvendelse af arbejdskraft her i landet, midlertidige lukninger af produktionsenheder der udsætter fiskerne og arbejderne for store problemer, er denne store virksomhed, som man plejer at sige, er grønlandsk ejet, er efterhån­den drevet, og i sin anvendelse af arbejdskraften, er blevet langt fra en langt fra eminent ar­bejdsplads, og det må jeg fra Kandidatforbundet´s side påpege kraftigt, og det er af følgende grunde:

 

Såfremt en koncern som samfundet ejer, og som har så stor indflydelse i samfundet, skal drives stabilt og tillidsvækkende, og den kan ikke drives af lærere og journalister, derfor må de an­svarlige på samfundets vegne og det er Landstinget overveje og kræve udskiftning af ledelsen for at kunne at koncernen bliver drevet ud fra samfundets ønsker, for at komme fiskerne, arbej­derne og det grønlandske samfund til nytte.

 

At jeg fra Kandidatforbundet´s side fremsætter et sådant et krav, skyldes ikke at jeg ikke kan lide, og er ude efter de omtalte mennesker, men fordi koncernen er samfundsejet og som en af de folkevalgte repræsenter for samfundet ved jeg, at jeg har pligt og ansvar for, at man må sikre sig at koncernen økonomisk og handelsmæssigt bliver drevet stabilt og sikkert, derfor fremsætter jeg dette krav.

 

Jeg ved, at når drøftelserne går på Hjemmestyreejede aktieselskaber, kan man henfalde til den kendsgerning, at Landstinget ikke har kompetence og har ingen indsigelsesret over for disse, for som man siger, at man i følge aktieselskabslovgivningen må være forsigtig med at blande sig, da der er så meget at passe på, så må man da spørge: Hvilken medejer af et aktieselskab kan lade være med at reagere når det går op for én at det aktieselskab han er medejer af, er begyndt at blive drevet med underskud, på grund af dårlig drift? Derfor skal jeg fra Kandidat­forbundet henstille, at Landsstyret foretager tiltag for at få rettet op på de uheldige forhold.

 

Og med disse korte bemærkninger, vil jeg støtte Landstingsmedlem Lars Karl Jensen´s deba­toplæg.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:

Først vil jeg takke for Siumut´s og Atassut´s ordførere, for den forståelse de har forevist Lands­styret for besvarelsen.

 

Otto Steenholdt inde på Qasigiannguit, og jeg kan da godt være enig, med hensyn til at man har glemt vandforsyningen ved skitseprojekteringen. Der skal man så huske på, at denne om­lægning blev igangsat af den daværende Landsstyremedlem, og det er og underligt at man har glemt vandforsyningen i den forbindelse.

 

Inuit Ataqatigiit, jeg tilgiver dig, for at du mistænker mig på sådan en måde, i og med at du siger at valgkredsen nok først bør ændres før at jeg kan tage derned.

 


Selvfølgeligt kæmper vi stadigvæk for de ting man lovede dengang, og med hensyn til Paamiut, der deltager jeg fra Landsstyrets side også med hensyn til amutsiviit, og for at der igangs­ættes en jollebyggeri, i og med at det også vedrører erhverv.

 

Der blev også efterlyst andre muligheder, jeg kan da også nævne med hensyn til Paamiut og Maniitsoq, vedrørende krabber, så har vi fra Landsstyret forfulgt mulighederne i forhold til Royal Greenland, for at opnå etablering af krabbeproduktion, både i Paamiut og Maniitsoq, men af forskellige årsager, har det været svært at opnå det, hvor blandt andet Finansudvalget har været enig i Landsstyret, at det er for dyrt, at flytte krabbefabrikken fra Nuuk til Paamiut, idet det vil koste 13 mio. kroner, men det man har henvendt sig om, til Landsstyret, nemlig med en indhandlingsskib, fra en privat side, det har vi henvist til, således at fiskerne fra tre kommuner vil have mulighed for at indhandle der, og det bliver så en realitet, uden at det be­rører finansloven.

 

Derfor tilgiver jeg Johan Lund Olsen for de beskyldninger han rettede imod mig som Lands­styremedlem.

 

Vi undersøger stadigvæk alternative muligheder, og der er flere grunde til at jeg ikke har været i Paamiut, jeg vil først have undersøgt hvilke løsningsmuligheder der er, med hensyn til krab­ber, og den værft som mere eller mindre står uudnyttet, der har vi villet først finde disse mulig­heder for at sætte den i gang igen.

 

Men Paamiut er jo ikke den eneste kommune, der er andre kommuner, jeg skal også rejse til andre kommuner, altså til de kommuner jeg endnu ikke er rejst til, og jeg håber at Landstings­medlemmer ikke retter sådanne beskyldninger om, at man ikke rejser til de kommuner som ligger udenfor ens valgkreds.

 

Med hensyn til Maniitsoq, så vedrører det også min besvarelse omkring Paamiut, med hensyn til Maniitsoq´s nuværende situation, der vil jeg lige minde Johan Lund Olsen om, at såfremt valgloven ikke bliver ændret, så bliver Maniitsoq kommune alligevel også berørt.

 

Med hensyn til rejeproduktionen i Maniitsoq, har man ellers fra Royal Greenland´s side forestil­let at den vil fortsætte, og det har vi så også fra Landsstyrets side, forestillet os, og den fort­sætter jo, men såfremt der bliver etableret en privat rejefabrik her i Nuuk, så vil grundlaget, for Maniitsoq´s videre drift blive begrænset, derfor arbejder vi meget hårdt for i Landsstyret, og såfremt Sulisa A/S skal have en gavn, så må de kvoter udenfor Grønland, som fanges af grøn­landske fartøjer, danne  grundlag for videre drift, af disse fabrikker, selvom Sulisa A/S ikke er særlig interesseret i dag.

 

Vi forfølger fra Landsstyret´s side denne problematik, og jeg er glad for at flertallet støtter besvarelsen af spørgsmålet.


Lars Karl Jensen, Siumut, spørgsmålsstiller:

Jeg forstår godt princippet bag det svar, jeg har fået fra Landsstyret, og bemærker også på Atassut´s bemærkninger, at de også har forståelse for det, men jeg har nogle betænkeligheder ved Bjarne Kreutzmaann´s bemærkninger, om hvorvidt man kan bygge en fabrik, der kun kan behandle krabber, man kan vende spørgsmålet om: Kan vi have en fabrik, der ikke bliver brugt, det sidste kan ikke betale sig at drive, og tænker man kun på Paamiut´s situation, skal man jo huske på at vi har mistet en masse arbejdspladser der, og hvis vi lige skeler til det, så er det ikke kun Paamiut, jeg har tænkt på i min forespørgsel, men det er hele landets økonomi jeg tænker på.

 

I forbindelse med kapacitetstilpasningen var man inde på at, man på grund af nedsættelse af TAC, så har man ikke kunnet udnytte denne kapacitet, også brugte Royal Greenland som en argument at man bliver nødt til at nedlægge en del arbejdspladser, på grund af nedsættelsen af TAC´en.

 

Og da man så talte om det i Fiskeriudvalget, lagde vi vægt på, at man i forbindelse med kapaci­tetstilpasningen, og i forbindelse med det også kom ind på de arbejdspladser man vil ramme, og der har jeg så nævnt Paamiut og Maniiitsoq, hvor Fiskeriudvalget også indstillede at det var en betingelse for vores accept, at man fandt nogle alternative produkter, og det har så været en betingelse for vores accept i Fiskeriudvalget, og det daværende Landsstyreformand skulle også melde det overfor koncernen.

 

Men vi har jo også medansvar for, hvordan disse arbejdspladser udvikles, og såfremt vi også som ansvarlige også accepterer at disse ændringer sker, så må vi også kunne følge med i at det sker.

 

Ser vi på koncernens status dengang, der nævntes det, at det kun var 50 procent af dennes kapacitet som blev udnyttet, og ved denne kapacitetsændring ville 75 procent udnyttes, og det vil så også medføre, at det ville skabe flere arbejdspladser.

 


Nogle af partiernes ordførere var inde på at man blot accepterer tingenes tilstand, og jeg vil ikke kommentere det hele, men blot bemærke to ting som Landsstyremedlemmet var inde på, det er vedrørende kapacitetsændringen, først med hensyn til at det vil kunne reducere Royal Greenlands omkostninger med godt 50 mio. kroner på årsbasis, hvor han også var inde på at aftalen indebar at Grønlands Hjemmestyre gennem en femårig periode indgår en bindende aftale, men det jeg efterlyser er, nu da aftalen har været i kraft et halvt år, jeg mener ikke at man kan skabe arbejdspladser fra den en dag til den anden, men jeg mener at vi årligt må vur­dere aftalen, og så fremt det ikke er tilstrækkkeligt til at skabe de ønskede arbejdspladser, så kan det jo være at vi bliver nødt at give yderligere tilskud, for det kan ikke være rigtigt at vi har nogle fabrikker som ikke bliver benyttet.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

Først vil jeg give Landsstyremedlemmet for fiskeri ret i at det er Landsstyrets forpligtigelse at udvikle Grønland, set under et. Derfor har man brugt 269 mio. kroner for at der skabes ar­bejdspladser i en række byer.

 

Landsstyremedlemmet kom også ind på at partierne Siumut og Atassut udtalelser der udtryk­ker ansvarsfuldhed, jeg mener ikke at sådan en udtalelse er på sin plads, det er meget vigtigt for udviklingen i et samfund, at man udvikler på alle områder og ikke kun på enkelte byer.

 

Vi vil henvise til vores bemærkninger til en debat omkring om disse ting, der har vi udtrykt at det er nødvendigt at disse bliver udbygget, og for at gentage det, den 18. december blev der hjemsendt 50 medarbejdere i fiskefabrikken i Paamiut, prøv lige at forestille jer at 50 medarbej­dere i Paamiut svarer til 350 arbejdspladser i Nuuk, derfor kunne kommunen ikke komme udenom at rette henvendelse til Landsstyret, og kommunen arbejder seriøst med denne henven­delse, denne henvendelse er ikke blevet besvaret, end ikke med et brev, det er en alvorlig situa­tion, og Lars Karl Jensen udtrykte det korrekt, at man nu satser på at der skal etableres en hel ny fabrik i Qasigiannguit, som vil koste 50 mio. kroner for samfundet, på den anden side frarø­ver man enkelte kommuner nogle arbejdspladser.

 

Da vi talte om løsning af disse problemer, der har vi lagt vægt på at problemerne løses, og det er Landsstyrets forpligtigelse at man erstatter de 50 arbejdspladser man har nedlagt dengang, og jeg er ikke i tvivl om at kommunerne har vilje til at samarbejde.

 

Med hensyn til Maniitsoq har det frem til nu reddet arbejdspladserne, blandt andet ved Lands­styrets indgriben, men med hensyn til de arbejdspladser vi har mistet, der vil jeg opfordre til at man på et eller anden måde kompenserer for det.

 

Landsstyremedlemmet kom ind på værftet, vi har været nødsaget til at overtage det fra kom­munens side, fordi Landsstyret ikke har nogen yderligere planer om fortsættelse af denne værft, skal vi også gøre det på samme måde med hensyn til Royal Greenland´s fabrik, således at vi kan skabe flere arbejdspladser på den måde?

 


Vi har rettet henvendelse om at krabbeproduktionen, der ikke bliver brugt i Nuuk,, om denne ikke kan flyttes til Paamiut, og om man politisk vil bane vejen for det, ser man de forskellige talmaterialer bliver der sagt at en ny vil koste 6-8 mio. kroner, flytningen påstås at ville koste 13 mio. kroner, det er forståeligt for os at alene flytningen vil komme til at koste det dobbelte af en ny virksomhed. Det er sådanne ting Landsstyret, Royal Greenland og kommunerne må have en dialog om.

 

Vedrørende vores henvendelser det nye år, har vi kun rygter at henholde os til, vi kan ikke fortsætte på den måde, og jeg vil endnu engang give Landsstyremedlemmet ret i at i har for­pligtigelse til at udvikle landet set under et.

 

Man kom også ind på i de forskellige debatter, f.eks igår, der hørte vi at Sulisa A/S vil blive flyttet til Maniitsoq, er det Landstinget´s beslutning? Vi er trætte af sådan en fremgangsmåde, vi må udnytte de eksisterende muligheder optimalt før vi laver noget nyt, og hvis vi skal drive udviklingen på denne måde, så vil mange byer gå i stå, og deri er det også en af Landsstyrets forpligtigelser at det ikke sker.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Årsagen til at jeg igen har bedt om ordet er, at jeg har erfaret, at Landsstyremedlemmet for fiskeri desværre bliver så let fornærmet, vi må kunne bruge hårde ord, også her fra talerstolen, især når Landsstyret efter henstilling fra Landstinget, ikke realiserer de ting som vi her fra talerstolen allerede for et år siden.

 

I vores fremlæggelse sagde vi at vi sidste år her i salen, da vi drøftede dette punkt, måtte vi gøre det to gange, selvom det kun er en redegørelse, det er ikke en normal fremgangsmåde, man bruger det meget, meget sjældent.

 

Først den 5. maj, da drøftede Landstinget denne kapacitetstilpasning, da brugte vi lang tid på denne drøftelse, samtlige partier, også især de to nævnte kommuner, nemlig Paamiut og Ma­niitsoq, hvor man var inde på at man bør gøre noget for disse to kommuner, også dengang blev Landstinget enige om at sagen først skulle drøftes, først skulle drøftes i Fiskeriudvalget, Fi­skeriudvalget holdt flere møder, hvor man kun drøftede dette punkt, hvor de så også gennem deres betænkning nævnte den 3. juni, at Paamiut og Maniitsoq jo kom til at miste arbejdspladser, der skulle man finde erstatningsarbejdspladser, det var en meget, meget klar melding, som det daværende Landsstyreformand også gennem talerstolen her, lovede ville blive realiseret, derfor er det kedeligt at de ting man har lovet op til flere gange, ikke er blevet forsøgt realiseret, hvorfor det er kedeligt at Landsstyret bliver fornærmet, når man fortæller dem om hvad de har lovet..

 


Landsstyremedlemmet var inde på, at man skulle have stoppet rejeindhandlingen i Maniitsoq, hvor man har hindret at man stopper denne produktion, hvor man også var inde på at man gennem Sulisa A/S at kunne gøre for at fiske kvoter i andre nationers jurisdiktion (farvande?), men hvornår er det, det skal realiseres? Vi har ellers flere muligheder, de seneste dage, også i sidste uge talte om TAC´en og rejer ved Grønland, hvor vi også talte om ændring af lovgivningen, hvor vi også var inde på en anden mulighed fra Inuit Ataqatigiit´s side, da vi er vidende om at man i løbet af tre måneder allerede har indhandlet så stor en del, nemlig 25 procent for de havgående og 18 procent  af det kystnære fiskeri, hvorfor man kan frygte, at man allerede til efteråret vil have opfisket TAC´en, det vil jo betyde at man vil kukke fabrikker­ne, fiskerne holder op med at fiske, hvorfor vi forleden dag nævnte en anden mulighed, nemlig, lad os f.eks prøve at tage en af Royal Greenland´s eller måske APK´s trawler og lade den fiske i andre nationers jurisdiktion (farvande?) eller i de internationale farvande, de har jo de rette udstyr, de kan sejle langt, og ved at gøre det, så kunne de indhandle rejerne, således at vi på den måde kan skabe arbejdspladser.

 

Jeg kan heller ikke undlade at nævne de konsekvensberegninger for de enkelte byer ved kapa­citetstilpasningen af Royal Greenland, og den fortæller meget klart, at det betyder at man mis­ter 66 arbejdspladser i Maniitsoq, og så fremt man ikke gør noget ved Paamiut, så vil man miste 50 arbejdspladser i Paamiut, men undersøger man det nærmere, så vil det betyde øgede arbejdspladser i andre byer, det er derfor at vi anstrenger os for at få rettet op på de problemer indenfor beskæftigelsen i Paamiut, og ligesom de forhold der hersker i Maniitsoq. I har lovet, at i vil tage jer af problemet, tag nu opgaven op, og gør noget ved sagen.

 

Ruth Heilmann, Siumut:

Jeg er glad for den debat der pågår her, omkring erhverv og fiskeri, som bliver taget op af Lars Karl Jensen.

 

Man er bange for de hidtil gældende forhold i flere kommuner, og man er bange for at man nedlægger virksomhederne, med stor arbejdsløshed, hvilket jo allerede er gældende, især i Paamiut og Maniiitsoq.

 

Før vi koncentrerede os om hellefiskefiskeriet, så har vi gjort det på den måde, at rejekutterne fra Maniitsoq sejler til nordgrønland og samler råvarer, således at virksomheden kan have noget at producere i løbet af vinteren.

 

Med hensyn til hellefisk i nordgrønland, så overfisker man faktisk, hvor en del af fangsten måske kunne også bearbejdes i virksomhederne i sydgrønland, og jeg synes, at Landsstyremed­lemmet må have med i overvejelserne.

 

Jeg mener at det er positive overvejelser Landsstyret har nu.

 

Med hensyn til Qasigiannguit, har der været en stor rejefabrik der, og man har også indhandlet krabber, således har man frataget Qasigiannguit erhvervsgrundlaget, derfor er vi nok nået til det stade, at de der næsten ikke har noget forsyner byerne med store arbejdspladser.


Med hensyn til fiskerne i Maniitsoq og Paamiut, så vil der komme en ordning, og jeg mener at man skal støtte disse ting, og man har også været inde på Polar Seafood, og så fremt der bliver etableret en privat virksomhed i Nuuk, så vil man nok igen opleve, at arbejdskraften flytter til Nuuk, derfor ønsker jeg, at privatvirksomheder som Polar Saft indgår et større samarbejde med Royal Greenland, og at de skal være med til at løse arbejdsløshedsproblemerne i Grøn­land.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Det undre mig ikke, at man fra Landsstyret side slet ikke reagerer på mit ordførerindlæg, og jeg ved også, at man ikke vil prøve på, at komme ind på det, men en ting er sikkert, den kon­cern kører ikke godt nu i denne periode. Det må jo have en årsag, og det må Landsstyret da kunne regner ud, hvilke årsager der er bag det.

 

Ruth Heilmann har fuldstændigt ret i sine bemærkninger i det man har lavet en politisk fadæse i løbet af 80'erne. Vi ved, at dengang man benævnte arbejdspladsen forskellige navne, da måtte Landskassen bruge op til 380 mio. kr. på grund af netop en politiske fadæse, og hvem var det der var Landsstyremedlem for Erhverv, og hvor sidder vedkommende person nu.

 

Og det er sådanne forhold vi må tænke på når det går så dårligt for koncernen, så kan vi ikke lade som om, at disse forhold ikke eksisterer, man lukker arbejdspladser i Grønland, man etablerer arbejdspladser i andre lander, hænger det sammen ?, det er ikke tilfældet der må være noget galt, og derfor er det ikke underligt, at Paamiut og Maniitsoq borgerne er bange for at miste yderligere arbejdspladser.

 

Nogle af de udenlandske arbejdspladser, hvorfor bliver de ikke lukket ?, således at man så etablerer arbejdspladser i Grønland. Tak.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med et svar.

 

Først m.h.t. til røgeriet i Paamiut, som kun delvis kører, man havde ellers regnet med, at dens fortsatte drift ville medføre 40-50 arbejdspladser, men desværre er der ikke så stor efterspørgsel eller så er lagrene fyldt op, således at man er nødt til at nedsætte produktionen og der er kun beskæftiget 17 medarbejderne, men havde ellers regnet med at der skal beskæftiges 40-50 medarbejdere der. Men der er en positiv ting bag ved det.

 


Produktion af røget hellefisk har været bedre end forudsat, men desværre er markedet nu blevet mættet, og så er det så begrænset hvor meget man fortsat kan producere. Selvfølgelig regner vi med, at man vil genoptage produktionen når der er afsætningsmuligheder for det igen.

 

M.h.t. krabbefabrikken i Nuuk, så tog Lars Sørensen fra IA det op igen, hvor han sagde, at det vil koste 13 mio. kr. at flytte den. Det vil koste mellem 13 og 14 mio. kr. ved flytning til Paa­miut alt afhængig af om der skal lave nye bygninger eller om man skal tage nye bygninger i brug, men vurderingerne fra Royal Greenland viser, at det vil koste ca. 13 mio. kr.

 

Det skal gennemføres i løbet af 8 måneder, vi har ingen erfaringer med en sådan flytning i Landsstyret, men Royal Greenland regner med en overgangsperiode fra beslutning til fabrikken står klar på en 8 måneder. Såfremt bygningen bliver købt i Nuuk og bliver monteret på et ind­handlingsskib så vil det varer 2-4 måneder, og den sidste mulighed som ikke har så store kon­sekvenser for skatteborgerne, den har vi villet støtte, og Finansudvalget har så støttet den sidste mulighed.

 

Johan Lund Olsen bemærkninger om, at jeg bliver fornærmet, jeg kom med en besvarelse ikke fordi jeg er fornærmet, jeg kom med en besvarelse ud fra de følelser, at jeg blev behandlet forkert, og derfor kom jeg så med den besvarelse jeg kom med.

 

M.h.t. rejekvoterne, så kan vi ikke fratage kvoterne sådan bare ved en fingerklips fra rederierne og det tidligere landsstyret har foreslået en ting som Landsstyret vedtog, så har man givet kvoterne til trawlerrederierne, som man ikke uden videre kan fratage. Det er jo en beskyttelse for trawlerrederierne, selvfølgelig skal vi finde forskellige muligheder, som sagt.

 

Og m.h.t. arbejdet omkring  Flemming Skab eller Svalbard, de kvoter man ikke harm fisket der, jeg har ikke sagt at jeg vil arbejde for at det bliver fisket op, men på nuværende tidspunkt satser man på, at man gør det, og jeg håber ikke, at der er noget at skændes om deromkring, og jeg håber at det bliver en realitet, og jeg håber også at SULISA vil være med uanset om de har lyst eller ej.

 

Anthon Frederiksen er ked af, at der ikke er reaktion til hans bemærkninger. Jeg synes at de besvarer sig selv og der er ingen grund til at besvare dem. Jeg vil alligevel gerne sige til Anthon Frederiksen, at i selskab uanset om det er hjemmestyreejet, så er der bestyrelse, og det er bestyrelsens ansvar, at ansætte og afskedige medarbejderne i selskabet.

 


M.h.t. arbejdspladser i udlandet, så kom han ind på, at der bør være mulighed for at flytte disse til Grønland, det er da tildels sket og måske kan det udbygges og det må vi så opfordre Royal Greenland til at gøre. Rederierne har jo også arbejdspladser i kraft af at de har fået kvoter i Grønland, som de så pakker om i Danmark, det er de private jeg tænker på her, og vi må også se på disse ting og ikke alene Royal Greenland, vi må også kunne pålægge disse private virksomheder en forpligtigelse til, at de også er med til at skabe arbejdspladser her i Grønland,  og jeg har under et møde med dem sagt, at man på et eller tidspunkt vil det blive nødvendigt, såfremt de ikke flytter arbejdspladser her til Grønland, så må man politisk gribe ind og jeg håber at du husker denne.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har uden for partiernes ordfører bedt om ordet og derefter Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Når at hører nage rigtige ord, og bemærkninger så har jeg bestemt mig for at jeg vil kommen­tere Landsstyrets bratte svar på at gøre det. Når Fiskeriudvalget efter Landsstyrets opfattelse så er det dem der er røvslikkerne, dem der har det ansvarlige politikere, men når der er dem der påpeger Landsstyret i at de ikke fuldfører deres arbejde, så er det dem der ikke er ansvarlige, det er Paaviraaq’s opfattelse.

 

Jeg mener, at samfundet har pålagt, vi er pålagt gennem vores valg at være forsigtige med sådanne bemærkninger. For på Landsstyrets vegne kom han med nogle bemærkninger som ikke er korrekte, det kan godt være, at man ikke bør undre sig når han kommer med disse bemærkninger når han nævnte for 2 år siden, da vi begyndte at tale om selvstyre, hvor vedkom­mende Landsstyremedlem sagde, at det var nazisterne der snakkede om selvstyre, men når vi nu snakker om Paamiut så sagde vedkommende Landsstyremedlem som Lars Sørensen var inde på, at der var 50 medarbejdere der blev sendt hjem lige umiddelbart før jul og derudover var der ca. 30 der mistede arbejdspladser i røgeriet, d.v.s. ca. 80.

 

Afslutningsvis skal jeg blot bemærke, at de henvendelser der er rettet til Landsstyret og som man har lovet Landstinget at besvare, en given henvendelse inden der er gået 14 dage. Vi ved godt at der er en del borgere der venter op til flere måneder uden at Landsstyret foretager sig noget ved en given henvendelse.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Jeg har i mine bemærkninger vedr. dagsordenspunktet har jeg ikke sagt det direkte, men nogen ting som jeg er enig i vil jeg blot understrege, og det er man skal ikke få¨den opfattelse at jeg er imod de planer man har m.h.t. Maniitsoq og Paamiut - tværtimod.

 


Jeg vil blot understrege, at vi bør være mere parate fordi jeg kom ind på, at det har vist sig, at man ikke har været forberedt på forskellige forhold, hvilket har resulteret i, at Hjemmestyret har måtte bevilge yderligere midler oveni  kapacitetstilpasningen, og jeg sagde at det ikke er betryggende og i den forbindelse må man spørge om fiskefabrikkerne er så specialiserede alene på rejser i så stor omfang, at de ikke har muligheder for omlægning af produktionen fra dag til dag til andre fiskearter.

 

Derfor vil jeg gerne have at vi allesammen husker, at vi lærer af sådanne fejl, men det skal ikke forstås derhen, at jeg er imod initiativerne omkring Paamiut og Maniitsoq - tværtimod. Lad os lære af de fejl vi har begået, og jeg siger at man når man etablere fiskefabrikker, så må man også tage hensyn til, at disse kan omlægges til nye fiskearter med kort varsel. Tak.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med yderligere bevarelse.

 

Ja at man prøver på at forskrække nogen. Jeg mener at det ikke er på sin plads at man sådan snakker forbi hinanden, det er ikke på sin plads. Når jeg siger at man taler om ansvarlighed, så har det sin årsag i, at den aftale mellem Hjemmestyret og Royal Greenland om tilpasning og der betyder det ikke at de ikke nævnte partier ikke har ansvarlighed, og selvfølgelig agter jeg og ærer jeg samtlige partier og Kandidatforbundet som alle andre.

 

M.h.t. Josef Motzfeldt fra IA der skal jeg lige komme med en berigtigelse. Rejefabrikken i Paamiut ikke har kørt i flere år, det kan være, at det er røgeriet han har tænkt på, selvfølgelig skal man besvare de forskellige henvendelser, det er derfor kedeligt at det ikke er blevet, der har været en del rejseaktiviteter, selvfølgelig har det sine årsag at man ikke har besvaret en henvendelse.

 

Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit uden om partiernes ordførere.

 

Som bekendt har kapacitetstilpasningen fået mærkbare følger i Disco-bugten især m.h.t. Qasi­giannguit og Qeqertarsuaq. Her blev det sagt, at Qasigiannguit, at der har været rejefiskeri i mange år, og det har været tilfældet med Qeqertarsuaq og har rejefiskeriet som hovedgrundlag for sin eksistens.

 

Det er glædeligt at Qasigiannguit får etableret en ny fiskefabrik som følge af  kapacitetstilpas­ningen selvom vandforsyningen en overgang skabte problemer, det er selvfølgelig beklageligt, at man ikke har været grundige nok i forbindelse med skiprojektteringen, hvorfor vi her i Landstinget har været nødsaget til at tage det op igen.

 


M.h.t. Qaqertarsuaq blev der lovet 30 arbejdspladser eller 35 arbejdspladser sidste år bl.a. med produktion af friller, og der har været forespørgsel fra Qaqertarsuaq kommune, hvor det blev nævnt at det var nedsat til 30 arbejdspladser, d.v.s. 5 færre end oprindeligt, og denne forespørgsel er ikke blevet bevaret endnu. Fordi sådanne 5 arbejdspladser i Qaqertarsuaq størrelse betyder meget og selvom det blev understreget, at frilleproduktionen vil betyde 11 arbejdspladser, så vil jeg alligevel oplyse, at arbejdspladserne vil blive reduceret fra 60 til 30 fordi fabrikken kørte ellers på skifteholdsarbejdere, men i og med omlægningen har man nedsat antallet af arbejdspladser med 30.

 

Og rejefiskerne har ikke mulighed for at lande deres fangster og det vil betyde meget mærkbart for byen også m.h.t. skatteindtægterne som bliver reduceret betydeligt selvom det er bekendt at den økonomiske situation allerede i forvejen er meget spændt.

 

M.h.t. igangsætningen af krabbefiskeri så har fiskerne i Qaqertarsuaq gjort hvad de kan, hvor de endda blev lovet en fabrik for krabber, men det blev ikke til noget, så kommunen har så bekostet anskaffelsen af et indhandlingsskib og det har givet betydelige indtægter for både fiskere og medarbejdere, men der er store problemer omkring det nu.

 

D.v.s. at såfremt man ikke finder andre muligheder for indhandling for fiskerne og jollefiskerne, så ser det meget sot ud m.h.t. Qaqertarsuaq’s fremtid, og derfor håber jeg, at den gamle fabrik og den tidligere fabrik vil blive benyttet i højere grad til nye produkter og at man er opmærk­som på det i både Royal Greenland og det offentlige for hvis man ikke gør det så kan man ikke forestille sig af fremtiden bliver lysere, vi håber at den bliver lysere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut og derefter Otto Steenholdt.

 

Jeg siger tak for den store interesse for mit forslag selvom man er tilbøjelig til at komme ind på andre ting, men min efterlysning har jo sin årsag, og som før nævnt er jeg tilfreds med det svar jeg har fået fra Landsstyret, men vil blot opfordre til at man er mere opmærksom på sagens gang.

 

Omlægningerne af virksomhederne der mangler vi en følgen op på disse omlægninger, og selv­om andre byer har fået besked om, hvilke ting man vil gøre for disse byer, så kommer der perioder, hvor man føler sig uretfærdigt behandlet, og det er sådanne ting der efter min mening, Landsstyret bør være vågen overfor.

 

Og m.h.t. kapacitetstilpasningen der har jeg stillet en forespørgsel om, hvor langt man er kom­met med denne omlægning og såfremt man ikke går efter planerne, så vil det jo også betyde, at vi måske eventuelt kommer til at give yderligere tilskud, hvorfor jeg blot anser det for at være på sin plads, at vi drøfter disse ting.

 

Vi bevilger penge som skal bruges efter bevillingerne. Vi har jo fra Hjemmestyret stillet en garanti på 250 mio. kr. og det er netop for at sikre bevarelsen af arbejdspladserne, og tænker vi alene på de 51 mio. kr. der skal bevilges i år, de skal jo også bruges efter hensigten.


Ser man på de andre arbejdspladser i andre lande, dem har Landsstyret også ansvaret for. Men ser man på fyringer i andre byer så kan vi blot være stolte over, at røgeri arbejderne i Paamiut, men det har været uheldigt for os, at man har hjemsendt en masse medarbejdere i det man hjemsendte frillemedarbejdene.

 

Hvad ville der ske, såfremt vi sendte medarbejderne i Tyskland og sagde til dem at de ikke kommer til at arbejde i et halvt år, så ville deres organisationer fare op af pinden og kræve lønninger for dem, og vi bør jo også have sådanne ting i baghovedet.

 

Og jeg skal bede de næste ordførere om at komme med kommentarer der vedrører dagsordens­punktet.

 

Otto Steenholdt, Atassut og dernæst er det Lars Sørensen IA.

 

Vi indledte vores bemærkninger fra Atassut, at Landsstyremedlemmet har besvaret forespørg­slen grundigt og det fastholder jeg stadigvæk i forbindelse med min 2. omgang.

 

Vi er opmærksomme på, at medarbejderne i Paamiut er blevet fyret og vi ved at byen bliver hårdt ramt, vi ved at der står boliger tomme hen, at der p.g.a. deres beboere må flytte husene i det de ikke har råd til dem.

 

Det der blev lovet dengang var ikke det nuværende Landsstyremedlem hr. Johan Lund Olsen. Du citerede selv Lars Emil Johansens bemærkninger, skal man tale om Lars Emils løfter, så må man kontakte daværende Landsstyre.

 

Her blev der ikke sagt, at man kompensere for det tab som byen tilførtes. Dengang blev der lovet efter bemærkningerne fra Fiskeriudvalget, så vil der være kompensationer, men ikke nødvendigvis med fiskeri. Landsstyret har hele tiden i baghovedet, at den by der bliver ramt, hvorledes man kan kompensere for det, og det vil jeg gerne have at man overvejer, også ud fra de bemærkninger I kom med.

 

Jeg ved ikke hvor mange talere der er kommet fra Inuit Ataqatigiit der kom her op på talersto­len, vi har ellers ventet på, at man kom ind på, som jeg er bange for at man blev forskrækket over i forelæggelsen. Som bekendt er kendsgerningen jo, at hvis vi bare ser på situationen alene i Paamiut, at denne by allerede nu har mistet op imod 50 faste arbejdspladser, da Royal Greenland iværksatte planen.

 


Man tænker nok på antal medarbejdere og ikke arbejdspladser, der må i rette mig hvis jeg har misforstået, der står at man har mistet arbejdspladser altså på grønlandsk, og jeg synes det er for meget, så ret mig hvis jeg tager fejl.

 

Hr. Johan Lund Olsen kom også ind på, at der er mange krabber, og jeg vil gerne have det underbygget, i og med at man mangler undersøgelser netop af denne grund, kan man ikke gøre noget for Paamiut og Maniitsoq.

 

Vi kom ind på at der mangler undersøgelser i forbindelse med behandlingen af TAC’erne, så kom vi tilbage og sagde, at Landsstyremedlemmet lovede, at der i løbet af år 2000 vil blive igangsat undersøgelser, og jeg sagde så dengang, at vi håber at undersøgelsen viser a der er grundlag for at etablere krabbefabrikker i disse to byer. Hvis man skal etablere fabrikken så er det nødvendigt med nøje vurderinger, så skal vi undersøge om der er råvaregrundlag, om der er grundlag for vandforsyning og arbejdsmæssige resultater, og så ud derfra skabe virksomhe­den.

 

Det vi ser i Landsstyremedlemmets besvarelse er, at man mangler grundlaget af råvareressour­cerne, og man forstår det derhen, og derfor var jeg ked af man ikke kan acceptere en arbejds­plads uden råvaregrundlag, det er kedeligt for denne by, men hvis vi ikke henholder os til disse 4 grundlag, så vil vi altid komme ud for at man nedlægger virksomheder.

 

Det er beklageligt, at de bliver ramt, men jeg regner med, at Landsstyret fortsat efterlyser de kompensationsmuligheder for det der er tabt vedrørende denne by, det er det vi har ønsket. Tak.

 

Jeg skal understrege, at vi i henhold til forretningsordenen også i forbindelse med forespørg­selsdebat, så andre medlemmer der kommer uden for ordførerdebatten har 5 minutter for anden gang 5 minutter.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Først skal jeg til Otto lige nævnte, at når man fremlægger så vigtigt en ting, så skal man ikke fordreje det ved at tage ting op fra småtingsafdelingen. Det er jo heller ikke hensigten, at man snakker ud fra det man har hørt som rygter, det er jo en skæv udvikling der har pågået her i salen som du selv har været herfra. Vi prøver ikke på at få nogle andre til at synes at det er synd for os, men det er mulighederne vi skal efterlyse, og det vi hele tiden har efterlyst, der er ingen der skal synes det er synd for os, vi vil selv have muligheden og derfor må Landsstyret, Royal Greenland og kommunerne have en dialog.

 


I juni under vores møde blev der nævnt at omflytningen ville koste 1 mio. kr. og at det kunne ske i løbet af en måned, og et par måneder senere sagde de at flytningen ville koste 13 mio. kr. og det kunne ske i løbet af 8 måneder, men så har vi så spurgt en privatperson, som vi spurgte, og han sagde så at det ville koste ca. 2 mio. kr. og derfor er det nødvendigt med en dialog før man træffer en beslutning.

 

Kommunen foretog en henvendelse i starten af året, men er ikke blevet besvaret, og ad mig endnu engang sige, at vi vil ikke have nogen til at synes det er synd for os, når man kan bevilge 7 mio. kr. til anlæggelse af veje, så var man også inde på Aasiaat. Aasiaat kan ikke sammen­lignes med Paamiut.  Aasiaat er et islægsområde, og der er is ca. 5 måneder og det er ikke et problem for Paamiut, og ser man på de mulige indhandlinger kan de give beskæftigelse hele året rundt i Paamiut, og det er jo en drift vi skal køre og det er et ansvar som hele Landstinget og Landsstyre har. Det skal være en ansvarlig og klar politik også i forståelse med hinanden i stedet for at man skal arbejde med bind for øjnene, vi skal kunne rette op på forholdene i sam­arbejde med hinanden og det er det vi håber på, at Landsstyret også vil være med til at løse disse problemer.

 

Man nævner forskellige beløb og man nævner også nogle forskellige årsager, og det er det ønske vi også har givet udtryk for, at vi retter op på de forskellige problemer, og jeg håber stadigvæk, at Landsstyret også vil arbejde for løsningen af disse.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med yderligere bevarelse.

 

Der blev talt om arbejdspladser. Jeg har ikke nævnt at indhandlingsskibet vedrørende krabber vil skabe 20-30 arbejdspladser, så det giver også arbejdspladser uden yderligere finansiering, hverken fra Finansloven eller fra Royal Greenland.

 

Lars Karl Jensen var inde på, at man kom på et sidespor flere gange og det er også mærkbart, at man kommer ind på forskellige ting og jeg må sige til hr. Josef Motzfeldt, at jeg har villet undgå forholdene. Jeg synes at vi skal holde os til fakta her på talerstolen.

 

M.h.t. virksomheder i andre lande som Lars Karl Jensen var inde på, hvor Royal Greenlands fabrik i Tyskland. Jeg har været på besøg der, og ud fra det jeg fik oplyst bliver den ikke forsy­net med råvarer fra Grønland men bearbejder råvarer fra andre områder.

 

Som sagt såfremt der sker en produktion af råvarer i Danmark, så har jeg været inde på at private virksomheder der har arbejdspladser i Danmark, dem kan vi eventuelt ved en lovgiv­ning kræve, at de skaber arbejdspladser også her i Grønland. De har jo få en del investeringer, så de måske på den måde kan yde noget for at få skabt arbejdspladser her i Grønland, og at det så kan besluttes politisk. Jeg mener, at det er noget vi allesammen også må kunne fastholde.


Jeg vil lige rette Lars Sørensen, at Sydgrønland aldrig får problemer med is, det passer ikke, der er storisen, men det skal ikke være til hinder for, at vi løser problemerne omkring arbejds­pladser, det må vi gøre ved samarbejde, ikke alene Landsstyret, men her er der kernen, at alle virksomheder med fiskeprodukter, ikke alene Royal Greenland men også andre må deltage i dette initiativ.

 

Det er også Landsstyrets forpligtigelse og Landsstyret har viljen til at få skabt sådanne arbejds­pladser og vi glæder os til at fortsætte med dette arbejde.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en bevarelse, derefter bliver det så Peter Ostermann.

 

Man skulle tro at det var tilstrækkelig med det svarnotat til forespørgslen, man inddrager en masse uvedkommende ting i drøftelserne. Det der blev spurgt om, om det er korrekt med de 269 mio. kr. som garanti, og det trådte i kraft pr. 1. januar 1998, og det er så fra 1. januar at man nu er gået i gang med kapacitetstilpasningen af produktionen.

 

Og der er de forskellige problemstillinger m.h.t. Paamiut og Maniitsoq som nævnes der blev det også nævnt op til flere gange, at Royal Greenland som også kender til årsagerne de siger, at såfremt et krabbeanlæg skal køres økonomisk forsvarligt, så skal de have en produktion på 2000 tons.

 

Vi skal være forsigtige med at igangsætte noget der ikke kan betale sig. Talerstolen her bruges ofte til at bede om forskellige tilskud, Sekeus og Benjamin har jo som jo ikke fisker rejer, de betaler også med til produktionen af rejerne, det er de ikke altid tilfredse med.

 

Landsstyret og Landstinget skal tage beslutning om de ting på samfundets vegne, det regner vi med de selv har interesse i det, fordi det vil have indtægter i kraft af det. En produktion der ikke vil kunne betale sig, vil altid få tilskud fra samfundet, vi ved godt, at sådanne tiltag bliver meget dyrt for os, derfor undrer det mig ikke, at såfremt Royal Greenland gerne vil vejlede os til at kunne køre økonomisk forsvarligt og som ikke belaster økonomien yderligere, så undrer det mig slet ikke, at de gør det..

 


Og vi kan efterlyse bedre redegørelser m.m. og det skal vi gøre, og spørge om det er de rigtige tal der er kommet frem og man skal ikke regne med, at sålænge vi er ansvarlige ejere, sålænge der så er 153 mio. kr. i underskud, at vi så yderligere igangsætter noget som også giver under­skud, det kan ikke være tilfældet, og såfremt de skal vejlede Landstinget, så er det ikke under­skudsgivende ting vi skal igangsætte, men overskudsgivende overfor samfundet, og dermed også beskæftigelse, men de forhold der eksisterer i denne sag, det bliver undersøgt, og afdæk­ket fordi det er dem man spørge om. Tak.

 

Peter Ostermann, Atassut er den sidste der får ordet.

 

Tak. Det vi drøfter er så alvorlig, at vi allerede fra starten af i Atassut har sagt, at vi fastholder det vi har krævet overfor Royal Greenland. Der er ikke gået ret lang tid siden vi startede, hvis vi skal løse disse ting må vi skabe arbejdsro, men selvfølgelig kan man være enig i, at slænge at situationen er så alvorlig, så må Landsstyret i højere og bedre grad følge med i de ting der sker.

 

Vi har vedtaget at reducere rejefabrikkerne og vi vedtog at man skulle finde andre produk­tionsmuligheder. Og såfremt der opstår skævheder må man meddele det snarest, men jeg er ikke enig i, at man ikke vil give muligheder, det passer ikke.

 

Samtlige af Finansudvalgets medlemmer også IA’s medlemmer har vedtaget placeringen af indhandlingsskib i Paamiut som indstillet af Landsstyret for at skabe mulighed for indtjening snarest muligt, som Landsstyret også har indstillet.

 

Vi kan se, at det vil være forbundet med store udgifter, hvis man flytter krabbefabrikken til Paamiut. Man kan heller ikke komme uden om, at løse problemerne bare ved at være overfla­disk. Sådanne opgaver har man været igennem for at danne grundlag for at give kvoter.

 

Jeg må sige til Lars Sørensen en skæv udvikling er, at for mange partier kun har henhold til fiskeri som hovederhverv og ikke skeler til andre muligheder, det er det der har skabt skævhe­derne. Tak.