|
Dagsordenens punkt 12-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 11. maj 1998
Tak. De trafikpolitiske forhold har været til genstand for drøftelse her i salen, i kommunalt regi. samt senest og meget omfattende i forbindelse med det Trafikpolitiske Seminar i Kangerlussuaq. Her var såvel politikere, brugere, operatører som planlæggere repræsenteret med deres bud på de nuværende forhold i den samlede trafikstruktur, såvel som deres syn på vigtige forhold i den fremtidige udvikling af denne.
Nærværende redegørelse om status på landingsbanebyggeriet og fremtidige muligheder i den regionale flyvning er tænkt som en første opfølgning på nogle af de indstillinger, som Trafikseminaret kom med, samt i det forum, undtagelsesvis også statusredegørelse på landingsbanebyggeriet. Statusredegørelsen plejer eller i henhold til Finanslovens tekstanmærkninger at blive løbende afleveret alene til Landstingets Trafik- og Finansudvalg.
Denne ændrede fremgangsmåde er for denne ene gangs skyld valgt, fordi Landsstyret finder det formålstjenligt og rimeligt, at det samlede Landsting får præsenteret en oversigt over det igangværende arbejde, såvel som de undersøgelser, der er nødvendige for, at deres trafiksystem også fremover er gearet til at løse transportopgaverne på en så forsyningsmæsig og økonomisk effektiv måde som muligt.
Redegørelsen er koncentreret alene om lufttrafikinfrastruksiden i transportsystemet, da det er her, der er størst behov for fremadrettede beslutninger, dels fordi der på dette område er væsentlige nye forhold og muligheder, der skal tages højde for, dels på grund af at implementeringen og eventuelle beslutninger er en langvarig proces.
Derudover skal man så også have for øje, at vore valg af transportformer, og ønsker til serviceniveau skal balancere mellem en prioritering af et varieret og frekvensmæssig tilfredsstillende udbud og så hensynet til en samfundsøkonomi, hvor tilskuddene til driften af transportsystemet gerne skulle kunne aftrappes i fremtiden.
En prioritering er derfor nødvendigt, når det begrænsede passagergrundlag og transportsystemets afhængighed af offentlige tilskud samt den vidtstrakte lokalisering af behov for transport, er de aktuelle kendsgerninger, som Landstinget skal forholde sig til i planlægningen.
Der er fire hovedtemaer, hvor Landsstyret ser behov for klare holdningstilkendegivelser
omkring planlægningsgrundlaget for den fremtidige infrastruktur, nemlig:
1) Fastlæggelse af indfaldsportene til grønland for eksterne flytrafik.
2) Fremtidssikring af infrastrukturen til nye flytyper.
3) Udbygning/opgradering af infrastrukturen, således at flest mulige destinationer under de givne økonomiske ressourcer kan være omfattet af offentlig ruteflyvning.
4) Fastlæggelse af tidshorisont- og investeringsomfang for et fortsat udbygning/opgradering.
Det indstilles derfor til Landstinget at
- Det fastslås, at de to hovedindfaldsporte til Grønland er Kangerlussuaq og Narsarsuaq med hensyn til ekstern trafikbetjening over Atlanten. Dette medfører, at disse to lufthavne vedligeholdes og udbygges i henhold til det trafikale behov, som de forventes at opfylde, og at disse prioriteringer inddrages i fornødent omfang i de kommende bevillingslove.
- To yderligere indfaldsporte eventuelt kan etableres gennem en udbygning af Nuuk og Illulissat til 1199 mener baner. Disse to destinationer har et passagergrundlag, som eventuelt vil kunne gøre det attraktivt at beflyve dem fra Canada og Island. Derudover er de to lufthavne de to største i den interne luftbeflyvning af Grønland, og det vil derfor være her, at behovet for en eventuel omstilling til nye flytyper først vil vise sig. Byggeprogram og TAC-overslag udarbejdes med henblik på, at en stillingtagen til en udbygning af en eller begge lufthavne vil kunne inddrages i den fremtidige finanslovsmæssige anlægsplanlægning.
- Revurdering af mulighederne for etablering af en regional lufthavn i tilknytning til Qaqortoq og den generelle trafikudvikling i Sydgrønland fortsættes med henblik på at etablere alternative løsninger på et bedre økonomisk grundlag end de hidtige modeller.
- Vurderingen af behovet for udbygning af andre baner til 1199 meter afventer en nøjere analyse af en interne beflyvning, herunder en konstatering af de eventuelle ændringer, introduktionen af de regionale baner kan have i den nuværende flytrafikstruktur.
- Opgraderingen af helistops til heliporte fortsættes, og at fokus omkring eventuelle nye etableringer af heliporte koncentreres omkring Sydgrønland i første omgang, idet der her er størst mulighed for udnyttelse af kapaciteten i det eksisterende helikoptersystem.
- Vurderingen af fordele og ulemper ved nye flytyper samt en potentiel investeringshorisont i disse nøjere afdækkes i samarbejde med operatører på flyområdet.
- Trafikudviklingen såvel på anlægs- som driftsområdet løbende søges sammenstillet i redegørelse til Landstinget, jf. de allerede lovede rapporter på henholdsvis luftfragts- og søfartslovgivningsområdet.
Med disse ord overlader jeg hermed redegørelse om status på landingsbanebyggeriet og fremtidige muligheder i den regionale beflyvning til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til redegørelse om status på landingsbanebyggeri og fremtidige muligheder i den regionale beflyvning.
I disse år, hvor trafikstrukturen undergår ændringer er Landsstyret nærværende redegørelse en spændende læsning for Siumut, og vi glæder os til at medvirke til de trafikale tilpasninger og skal udtale følgende fra Siumut.
Den nærværende redegørelse om status på landingsbanebyggeri som er opfølgning på nogle af de indstillinger som trafikseminaret kom med er vi i princippet tilfredse med, idet man på den måde forelægger sagen åbent for Landstinget.
I princippet er vi tilhænger af, at sagerne forelægges åbent på denne måde, idet det er vigtigt, at for samfundet betydningsfulde projekter forelægges åbent i god tid, således at man bliver fri for unødige overraskelser.
Lufttrafikinfrastrukturen er blevet en uundværlig konstruktion i vort meget langstrakte land. Dette indebære bedst mulige og billigst mulige transport, og ikke mindst sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette går vi ind for fra Siumut.
Som bekendt befinder vi os indimellem i en økonomisk anstrengt situation, hvilket kræver ordentlig planlægning og fornuftig udnyttelse af de forhåndenværende midler. Dette er et naturligt krav i relation til vores økonomiske stadie.
Det er meget vigtigt at Atlantlufttrafikken er så sikkert som muligt, og dette må klares ikke primært af lokale hensyn, men med det formål at opnå samfundsøkonomisk billigst mulige løsninger med den størst mulige nyttevirkning for samfundet.
Fra Siumut er vi helt enig med Landsstyret i, at der skal være to hovedindfaldsporte til vores land, nemlig Kangerlusasuaq og Narsarsuaq. Derudover er vi enige i, at man bør udnytte andre gode og givtige muligheder efter nøje vurderinger, i det omfang de dukker op, eksempelvis en forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Illulissat.
Imidlertid må man sikre sig, at det kan køre rentabelt, idet det er meget vigtigt for os alle, at undgå forøgelse af unødige omkostninger.
Det er meget spændende for os, at gøre vores land til et attraktivt rejsemål til forbedring af rejsemulighederne. På denne måde kan vi få bedre kontakt med vores nabolande, såvel angår samhandel og turisme. Følgen heraf vil blive videreudvikling af beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Derfor er vi i princippet enig i nærmere undersøgelse af at Nuuk og Illulissat kan blive knudepunkter vedr. persontrafikken.
Vi opfordre til, at der gennemføres nøje planlægning, idet vi lægger meget vægt på, at økonomien i planlægningen forelægges fuldt ud til Landstinget, da en total løsning er meget vigtigt for hele samfundet.
Fra Siumut støtter vi i princippet at man undersøger muligheden for anlæggelse af landingsbane til fastvingede fly i Qaqortoq. I denne forbindelse ønsker vi, at der gennemføres nøje vurderinger vedrørende de nærliggende kommuner, idet vi lægger vægt på nøje koordinering.
Derudover støtter vi fra Siumut i princippet en nyordning vedrørende beflyvning ved hjælp af heliporte. Vi mener at man bør udnytte eksisterende muligheder i forbindelse med overgang til nye typer.
Vi afventer med spændig, hvorledes forsøgsordningen vil køre, idet vi alle har brug for løsnng af problemerne på kysten, således at persontrafikken kan blive tilfredsstillnde for os alle.
Endelig skal vi bede om, at man overvejer hvorledes flyvningen skal organiseres når de kommende landingsbaner kommer i brug. I dag er regulariteten meget svingende fra by til by, nogle byer beflyves flere gange om ugen, mens andre beflyves i begrænset omfang.
Såfremt at de nu anvendte flytyper fortsat bruges efter nyordningen kan man forestille sig, at nogle byer måske kunne beflyves engang om ugen alt efter passagergrundlaget. Sker dette ønsker vi at man revurdere den airborneflåde. Vi forventer vist alle, at persontrafikken bliver betydelig forbedret når landingsbanerne kommer i brug, således at der måske bliver tale om daglige flyforbindelser.
Vi beder Landsstyret om at være opmærksomme på sådanne forhold, men skal samtidig bede om, at nøje vurderer de mulige økonomiske konsekvenser.
M.h.t. forlængelser af landingsbaner har visse kommuner henvendt sig, og her er vi i Siumut enig med Landsstyret i, at man bør afvente den nedsatte arbejdsgruppes betænkning. Vi afventer fortsat den løbende vurdering af udnyttelsen af faciliteterne og de kommende landingsbaner.
Vi ønsker, at Landsstyret nøje vurderer fordele og ulemper ved kommende anvendelse af nye flytyper, vi ser frem til resultatet af denne vurdering og tilsiger vores medvirken til denne vurdering.
Endvidere skal vi kræve en undersøgelse af, hvor meget billetpriserne vil falde i forbindelse med ibrugtagningen af de nye landingsbaner, idet vi vistnok allsammen forventer betydelig reduktion af billetpriserne i forbindelse med ibrugtagningen af landingsbaner. Vi ser frem til mærkbar reduktion i billetpriserne.
Endvidere ønsker vi en vurdering af trafikken mellem forskellige lokaliteter. Vi kan ikke forsvare, at persontrafikken helt stopper i vintermånederne i visse bygder, og skal opfordre Landsstyret til, at medtage bygder uden helistops i den fremtidige planlægning med henblik på løsning af de standene problemer.
Samtidig lægger vi mærke til, at anlæggelsen af landingsbanerne kører efter de politiske intentioner med visse små undtagelser.
Fra
Siumut tager vi statusredegørelsen til efterretning som en god oplysningskilde.
Med henblik på en nøjere vurdering af de kommende opgaver skal vi fra Siumut
opfordre til, at planlægningen foretages i tæt samarbejde med Landstingets
Trafikudvalg. Tak.
Anders Nilsson, Atassut.
Hvis vi havde penge nok, så var der ikke grænser for, hvad der kunne lade sig gøre, også trafikpolitisk, men det har vi ikke.
Store opgaver trænger sig på mere og mere, det er renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne for bare at nævne enkelte af de store tunge klumper. Det betyder at det ikke er tiden til at drømme og tilrette fremtiden efter visioner der ikke har et fast greb i virkeligheden.
I redegørelsen foreslås 2 hovedindfaldsporter til Grønland. Det er Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Fælles for de to lufthavne er, at der er ingen der skal disse to steder hen undtagen for at komme videre. Her ser jeg bort fra de ansatte i lufthavnen og en håndfuld turister.
For så vidt angår Narsarsuaq er der ikke noget indlysende alternativ for befolkningen i Sydgrønland. Trafikken er ikke så stor og afstanden til de egentlig mål byerne i Sydgrønland er ikke voldsom.
Det er anderledes med Kangerlussuaq, hvor hovedparten af lufttrafikken mellem Grønland o verden udenfor går gennem Kangerlussuaq, og løg mærke til ordvalget, gennem ikke til og fra. Atassut har tidligere her fra talerstolen efterlyst en opgørelse over de udgifter der kan forudses ved at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq til et egentlig bysamfund. For det er hvad vi forpligtiger os til, hvis vi beslutter at bevare Kangerlussuaq som en fordyrende omvej fra det beboede Grønland og verden udenfor.
Der foreslås yderligere 2 indfaldsporte til Grønland, gennem en udbygning af Nuuk og Ilulissat til 1199 meter. Som begrundelse gives, at disse to destinationer har et attraktiv passagerunderlag, og at disse 2 lufthavne er de største i den interne beflyvning af Grønland. Det er indiskutabelt rigtigt for så vidt angår Nuuk. Op imod halvdelen af passager- og fragtstrømmen gennem Kangerlussuaq har Nuuk som enten afsender eller modtager.
Fra Illulissat er det kun rigtigt fordi de øvrige lufthavne i Disco-bugten og nordover endnu ikke er færdigbyggede og i driftsat. Der er ingen andre steder af vingeflyve til, hvis man skal nordpå fra Kangerlussuaq men hvordan ser det ud om et år eller to fra nu af.
Hvor meget har Aasiaat og Uummannaq spist sig ind på Ilulissats passagertal og hvad vil det koste at udbygge Ilulissats 1199 meter og kan banen eventuelt forlænges yderligere. Det siger redegørelsen ikke noget om. Der har været tal sammen på en god side af de 50 mio. kr. for en forlængelse til 1199 meter, og det er for Finansudvalget under et besøg i Illulissat oplyst, at banen ikke kan udbygges til en egentlig Atlantlufthavn.
Hvis der skal bygges en Atlantlufthavn i Illulissat så skal den lægge et andet sted vinkelret på den nuværende lufthavn og den vil koste mellem 600-700 mio. kr. at anlægge. Det gør det interessant at vende blikket mod Aasiaat, her har kommunen samarbejdet med et islandsk firma udarbejdet et overslag der siger, at man under det igangværende anlæg af landingsbanen med det samme kan udbygge bane til 1199 meter for en merudgift på 35 mio. kr., 30 mio. kr. hvis den skal være lidt smallere. Islændingene tilbyder ovenikøbet en lånefinansiering.
A redegørelsen fremgår det iøvrigt, at den igangværende anlæggelse af landingsbanen forventes at blive 17 mio. kr. billigere end budgetteret. det er halvdelen af merudgiften ved med det samme at forlænge landingsbanen ved Aasiaat til 1199 meter. Aasiaat kommune har tilbudt, at medfinansiere merudgiften.
Det er også godtgjort, at landingsbanen ved Aasiaat kan udbygges til en egentlig Atlantlufthavn for helt andre beskedne udgifter end dem vi vil stå overfor ved Illulissat. en Atlantlufthavn ved Aasiaat er den helt naturlige afløser for Kangerlussuaq, der så ikke skal udbygges yderligere. En Atlantlufthavn ved Aasiaat vil antagelig kunne bygges for de penge der kan spares ved ikke at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq.
Og så har vi en anden oplagt finansieringskilde til bygning af en Atlantlufthavn i Aasiaat. Det er en del af de mange millioner kr. vi i disse år skyder i Greenland Tourisme med mildt sagt skuffende resultater. En Atlantlufthavn i Disco-bugten vil gøre mere for udviklingen af turismen end noget som helst andet vi kan finde på.
Vi efterlyser fra Atassut nogle grundige økonomiske analyser af udgifterne ved at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq, herunder udgifter til udbygning af den civile del af Kangerlussuaq. Udgifterne ved at etablere en bane på 1199 meter i Illulissat, udgifterne ved senere at skulle udbygge en Atlantlufthavn ved Ilulissat, udgifterne ved at udbygge Aasiaat til 1199 meter og udgifterne ved at udbygge Aasiaat til en Atlantlufthavn og derved spare udgifter til vedligeholdelse og udbygning af Kangerlussuaq.
Atassut kan således ikke på det forelæggende grundlag støtte Landsstyrets indstilling, om at vedligeholde og udbygge Kangerlussuaq, og Atassut kan heller ikke på det forelæggende grundlag støtte Landsstyrets indstilling om at udbygge Illulissat til 1199 meter.
Derimod kan vi godt støtte indstillingen om, at revurdere muligheden for at etablere en regional lufthavn ved Qaqortoq, og vi støtter indstillingen om en vurdering af behovet for at udbygge de øvrige baner til 1199 meter, her selvfølgelig undtaget Aasiaat der efter Atassuts opfattelse skal indgå i en større samlet fornyet analyse af de fremtidige trafikstrukturer.
Vi støtter indstillingen om fortsat opgradering af helistops til heliporte, idet vi dog skal henstille, at Landsstyret i sin planlægning er opmærksom på økonomien og interessen for at anlægge gruslandingsbaner til supplement eller erstatning for helistops eller heliporte.
Vi støttet indstillingen om, at vurdere anskaffelsen af nye flytyper og vi støtter indstillingen om at trafikudviklingen sammenstilles i redegørelse til Landstinget.
I forbindelse med udbygningen af landingsbanestrukturen skal Atassut igen benytte lejligheden til at udtrykke påskønnelse på den måde opgaverne afvikles på. Opgaverne har vist sig at blive billigere end budgetteret, ligesom man har formået at anvende vores egen lokale arbejdskraft i vidt omfang.
Med disse ord skal Atassut henstille, at redegørelsen oversendes til Trafikudvalget m.h.p. en afklaring af de problemer vi her har peget på omkring Kangerlussuaq og Illulissat i forhold til en udbygning af landingsbanen ved Aasiaat.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis konstaterer Inuit Ataqatigiit betegnelsen redegørelse for herværende dagsordenspunkt, videre fremgår det af denne overskrift, at det er status for landingsbanebyggeri og fremtidige muligheder i dem regionale beflyvning der redegøres for.
At således ville redegøre for status for den allerede igangværende anlæggelse af landingsbaner er der ikke noget at udsætte på, men når dette er sagt, så deler Inuit Ataqatigiit Trafikudvalgets opfattelse af, hvilke formål Landsstyrets redegørelse bør sigte i mod og indeholde.
Trafikudvalgets korrekte opfattelse lyder i sin korthed som følger ”Redegørelser bør alene indeholder status for, hvorledes Landsstyret har handlet. En sådan fremgangsmåde giver Landstinget mulighed for, at kontrollere at Landsstyret i sin forvaltning holder sig indenfor de af Landstinget udstukne rammer”.
Imidlertid ønsker Landsstyret at bruge herværende punkt til tros for dens betegnelse som værende alene en redegørelse, og således ikke udformet hverken som lov eller forordningdforslag til at få Landstingets stillingtagen til en række spørgsmål som faktisk kan betegnes som Landsstyrets prioriteringer af opgaver.
Spørgsmål som Landsstyret ønsker Landstinget skal binde sig til indeholder problemstillinger som kan sidestilles med en anlægslov. Problemstillingerne indeholder bl.a. som planer om forlængelse af allerede eksisterende landingsbaner uden dog at oplyse et eneste ord om de økonomiske konsekvenser for disse.
Landstingets eventuelle stillingtagen til den slags spørgsmål forudsætter minimum, at have indsigt i de økonomiske konsekvenser for disse, ligesom investeringernes indflydelse på samfundet bør være oplyst. Problemstillinger som Landsstyret ønsker Landstinget skal tage bindende stilling til, indeholder planer, som klart lader hån om spørgsmål som flere af Landstingets udvalg har ønsket belyst af Landsstyret. Spørgsmål som Landsstyret ønsker landstinget at tage stilling til indeholder bl.a. Landsstyrets anbefalinger af visse flytyper som Landsstyret har fundet frem til efter at have forhørt sig hos operatørerne - flyselskaberne.
Den slags oplysninger er medtaget uden den mindste oplysning om, hvilke operatører Landsstyret har forhørt sig hos, og om hvilke begrundelser de enkelte operatører er kommet frem til disse konklusioner. Landstingets Trafikudvalg er endt ikke orienteret om den slags anbefalinger.
Omkring den slags spørgsmål er det betimeligt, at Landstinget via sit Trafikudvalg har indsigt i den slags anbefalinger.
Inuit Ataqatigiit vil benytte lejligheden til at minde Landsstyret om, at det ikke er tilstrækkelig, hvis man har nøjes med at forhøje sig hos Grønlandsfly alene. Hjemmestyret ejet kun lidt over 1/3 af dette selskab, og takket været SAS’s 1/3 indflydelse på selskabet må Grønlandsfly handlefrihed siges at være ret begrænset. Da denne ikke kan være fri for i visse spørgsmål om at tage hensyn til SAS’s interesser. Det fremgik også klart under Trafikseminaret i Kangerlussuaq.
Landstinget kan ikke være uvidende om, at der er initiativer der står på spring for at tilbyde de rejsende meget billige billetter end hvad Grønlandsfly har varslet at præsentere ved ibrugtagningen af de nye landingsbaner for fastvingede fly.
Med behørig hensyntagen til Landstingets allerede vedtagen anerkendelse af generaliseringsplanerne på flytrafikken vil Inuit Ataqatigiit på det bestemteste henstille til Landsstyret, at give den slags initiativtagere med hjemsted i Grønland mulighed for etablering. Hvis der er helhjertet vilje til, at gennemfører den højtbesungne liberalisering på flytrafikken med løftet til borgene om betragtelig at billiggøre flybilletterne haster det virkelig meget med hjælp til realiseringen af den slags initiativer.
For beslutningen om, hvem der skal opererer på de nye flyruter som starter 1. oktober er lige om hjørnet. Det er vigtigt, at de relevante flytyper matcher Landstingets investering til de nye landingsbaner for mere end 1 mia. kr. Det er jo i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at ingen af de i Landsstyret påtænkte flytyper for fremtidig flytrafik ikke kan anvendes i de nye landingsbaner.
Med andre ord siger Landsstyret i sin redegørelse, at samtlige nye landingsbaner, før end en eneste af dem er færdig, må erklæres værende for korte. M.h.t. den absolut største del af anlægsmidlerne i den nærmeste årrække allerede er bundet til landingsbanebyggeriet og idet Inuit Ataqatigiit samtidig skal henvise til Landsstyret fra flere af Landstingets udvalg igennem de sidste halve års tid, om virkelig nøje at vurdere mulighederne for forlængelse af de enkelte enten allerede etablerede eller igangsatte landingsbaner og de hermed forbundne økonomiske konsekvenser, så skal Inuit Ataqatigiit efterlyse Landsstyrets hidtil manglende efterkommelse af disse henstillinger.
Herudover ønsker Inuit Ataqatigiit Landsstyrets lydhørhed for ønsket om optimal og retfærdig udnyttelse af de allerede eksisterende Atlantlufthavne. Med naturligvis behørig hensyntagen til landets anstrengte økonomiske situation.
Det er vores opfattelse, at også for ønsket om optimal udnyttelse af disse Atlantlufthavne ikke skal dikteres alene af eksempelvis af SAS’s interesser.
Inuit Ataqatigiit skal til trods for vores hermed fremsatte bemærkninger tage redegørelsens del på landingsbanebyggeriet til efterretning, men vi skal dog ikke undlad at undre os over, at redegørelsen som vi ellers opfatter som det samlede Landsstyrets redegørelse, flere steder indeholder klart udtrykte formuleringer om, at det alene er Landsstyreområdets mening og planer der udtrykkes.
Derfor vurderer vi, at den samlede redegørelse ikke kan behandles som et beslutningsgrundlag i Landstinget på nogle måde, og hvis det er muligt, muligt indenfor Landstingets forretningsorden, at dette dagsordenspunkt genfremsættes til efterårssamlingen efter at den først har været behandlet i Landstingets Trafikudvalg og Finansudvalg.
Til sidst skal vi opfordre Formandsskabet til, at de arbejder for en fælles forståelse med Landsstyret om forretningsordenens formkrav til Landsstyrets forslag til dagsorden i Landstinget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg har med stor interesse læst nærværende redegørelse og har i modsætning til sidste punkt en del bemærkninger.
Allerførst omkring Landsstyrets Trafikpolitiske målsætning, hvorom der skrives og jeg citerer ”befolkningen skal uanset geografisk placering sikres transportmuligheder og transportfrekvenser så kosteffektivt som muligt”, citat slut.
Således det jo flot og godt, men absolut yderst vagt. Vi bygger lufthavne, og Grønlands Lufthavnsvæsen bemander lufthavnene, herigennem er forudsætning for flyvning tilvejebragt. Men det er jo op til Grønlandsfly, hvordan beflyvningsfrekvenserne bliver.
Det fungerer altså på den måde, at Grønlandsfly bestemmer hvad i gåseøjne ”kosteffektivt som muligt er”. Landsstyret har dog også en finger med i spillet, fordi det er dem der bestemmer billetpriserne. Når det drejer sig om helikopterbeflyvning, så er det noget helt andet. Vi bygger heliporte og helistop, for heliportes vedkommende bemandet Grønlands Lufthavnsvæsen disse og for helistoppene vedkommende så sker den lejlighedsvise bemanding via KNI, så langt så godt. Men bestemmelsen af beflyningsfrekvenserne så i gåseøjne ”kosteffektivt som muligt”.
Og det er fordi det er Landsstyret der bestemmer såvel pris som frekvens ud fra en vurdering af, hvad man har råd til, og ikke ud fra, hvad det samfundsøkonomisk optimale ville være.
Nogle mere objektive kriteriet for, hvilken beflyvningsfrekvens der skal være de enkelte steder baseret på dels på andre transportmuligheder og på antallet af mulige passagerer ville være hensigtsmæssigt.
Jeg har tidligere bedt om at få uspecificerede prisdæmpende tilskud der gives til intern beflyvning og til skibspassagertrafikken , så der kunne ske en debat heraf i Tinget. Skal en bygd med 10 indbyggere have en helikopterbeflyvning 3 gange om dagen ? Ja eller nej, sæt kryds. Skal en bygd med 250 indbyggere i et åbent vandområde med passagerskibsanløb hver 14 dage overhovedet have helikopterbeflyvning ? Ja eller nej, sæt et kryds.
Den slags trafikpolitiske debatter bør vi have, først og fremmest og muligvis ude at sætte kryds, hvis vi tager det som en debat og ikke som et spørgeskema. Når vi så har kortlagt vores meninger om det trafikale behov, kan vi begynde at regne på det og se om vi har råd til den beflyvningsfrekvens som der fremkommer.
M.h.p. landingsbanerne har jeg tidligere fremført, at den overordnede prioritering af vores knappe økonomiske ressourcer ikke er optimal, og jeg fremført under debatten omkring folkeskolen, at det var bedre at droppe nogle af landingsbaner og bruge midlerne til at forbedre folkeskolen. Men som jeg også gentagne gange har fremført er Landstingstilllægsbevillingsloven nok ikke dette rette forum for den debat, den må vi tage i forbindelse med Finanslovsbehandlingen.
Jeg er af den opfattelse at man skal vente med at opgradere de nye landingsbaner til 1199 bane bortset fra Ilulissat. M.h.t. Nuuk mener jeg fortsat, at den skal opgraderes til 1799 bane og det skal indarbejdes i Finanslovsforslaget for 1999.
At udvidelsen af Nuuks landingsbane til en 1799 bane vil forringe Grønlandsfly økonomi siger jo bare noget om, at prissætningen på strækninger Nuuk-Kangerlussuaq er helt hen i vejret, d.v.s. at prisen er alt for høj.
Når jeg læser status på anlæggelsen af de regionale landingsbaner, får jeg det indtryk at arbejdet kører godt, og hurtigt og tilnærmelsesvis efter tidsplanen. Men når jeg læser Landskassens regnskab får jeg det modsatte indtryk. Hvad er forholdene ? Hvilket et af forholdene er det rigtige ?
Jeg læser også at anlægsomkomstningerne generelt er væsentligt lavere end forudsat og det bortset fra de tilfælde, hvor der har været uklarhed i udbudsmaterialet. I disse tilfælde vil jeg anbefale, at man ikke bare som sædvanlig forsøger at sende regningen herfor til entreprenørerne, men videresender regningen til rådgiverne.
Jeg finder det også bekymrende, at der verserer sager omkring honorering af medarbejder af så væsentlig størrelse som det fremgår af redegørelsen. 15 mio. kr. på broen over Ulka-bugten ved Sisimiut, et ukendt krav på vejanlægget på Maniitsoq, det ville være rart at få oplyst hvor mange penge der er stillet krav om. Dagbos krav på vejanlægget i Aasiaat og her fremgår det heller ikke, hvad den økonomiske konsekvens er heraf er.
M.h.t. de medvirkende firmaer, mener jeg at kunne huske at vi besluttede, at der ved anlæggelsen af disse lufthavne skulle benyttes arbejdskraft og grønlandske firmaer. Men når jeg ser listen over de medvirkende firmaer, finder jeg det yderst bekymrende. Hvad er det der er gået galt ?
Jeg var iøvrigt af den opfattelse at kun firmaer der havde grønlandsk næringsbrev kunne arbejde i Grønland. Såfremt det ikke er korrekt vil jeg gerne have Landsstyremedlemmet for Erhverv til at kommentere det forhold.
I redegørelsen står og jeg citerer ”kravet om næringsbrev er opfyldt ved, at der i alle grupper indgår partnere med næringsbrev”, citat slut. Dette forhold finder jeg ikke værende i overensstemmelse med hverken anlægsloven eller næringsloven og jeg vil gerne have en nærmere redegørelse herfor.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet grundigt gennemgået den grundige redegørelse der indeholder smukke og tillokkende planer.
Redegørelsen set under et giver et billede af, at det er som om vi her i landet har en årlig omsætning på mange milliarder kr. Det synes om, at vi ikke har vanskeligheder i folke- og ungdomsskolerne. Det synes som om vi ikke har vanskeligheder med og mangler lærere, at vi ikke mangler læger og andet meget nødvendigt personale i sundhedsvæsenet, det er som om vi ikke har boligmangel, og det er som om vi allerede har løst boligspørgsmålet om studiestøtte til de studerende på en god måned. Ja er det er som om befolkningen her i landet ikke har problemer.
De store landingsbaner er meget tillokkende, og såfremt vi har penge nok og ikke havde de foranførte problemer kan man gå ind for dem, men undertegnede Anthon Frederiksen kan slet ikke gå helt ind for en planlægning, hvor man sætter lufthavnsbyggeri som vigtigere på bekostning af vores børn, vores ungdom, sundhedsvæsenet og de mange menneskelige problemer.
I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at vi først tager os af at rette op på de forhold som de dårligsstillede i samfundet lever under. Derfor har jeg ikke tiltrådt planerne fuldt ud, da lufthavnene første gang blev vedtaget i 1995, da jeg finder det vigtigere først at søge at ordne forhold i de menneskelige vanskeligheder.
Hvem kan foretrække at anskaffe sig en bil på bekostning af dårlig klædte, sultne, dårligt passede børn der har dårligt helbred, et stort spørgsmål. Det er en tilsidesættelse af mennesker og kan ikke accepteres.
Man håber at kunne byde 61000 turister til landet, således at de enkelte kommuner og selskaberne kan tjene på dem, mens man glemmer landets fremtid, nemlig børnene og de unge, og det kan ikke accepteres. Børn og unge med god uddannelser, fysiske og åndelige stærke og ved godt helbred, er langt mere attraktive end de nye lufthavne. Derfor vil jeg endnu engang opfordre Landstinget til, at de planer der ikke tager hensyn til de menneskelige følelser bliver udsat, og at vi finder en politik, hvor vi finder mennesket i centrum.
Mange mennesker har det hårdt i det daglige liv og hjælp behov m.h.t. arbejde, bolig og mange andre forhold. Eksempelvis er der til dagsordenen i dag 3 forskellige støtteværdige forslag fra Landstingsmedlemmer, der dels har stort behov for i samfundet og som også koster penge. Hvor skal vi få pengene fra til disse ting ?
I nærværende sag har man ikke medtaget trafik til bygderne som også skal bringes i orden. Derfor må Landsstyret såfremt de ikke kan se bygdernes og befolkningens problemer indrømme, at de under bordet har videreført G 60 politikken. De rigere bliver stadig rigere, de fattige har stadig mindre, de største byer vokser stadig og bygderne træder stadig mere i baggrunden. Folk i gode kår og folk i dårligere kår fjerner sig mere og mere fra hinanden, sådanne forhold kan vi slet ikke acceptere fra Kandidatforbundet.
Derfor må Landstinget ikke længere ligge under for Landsstyret og kræve, at de skal arbejde for at rette op på de dårlige forhold, Landsstyret er jo underlagt Landstinget.
I det mindste bør vi først søge at rette op på de uacceptable problemer i skolen og sundhedsvæsenet, i stedet for at vi fortsat og endeløst arbejder med smukke og meget dyre planer. Næstekærlighed er det vigtigste af alt og bør fortsat være det. Tak.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Trafik der kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak. Der er kommet mange bemærkninger, meningstilkendegivelser, henvisninger, det vil jeg gerne sige tak for på vegne af Landsstyret, og det fremgår klart, at de arbejdsopgaver der skal udføres i Trafikudvalget i samarbejde med Landsstyret, som skal udføres af disse to, som er blevet pålagt til at blive løst, forinden vi har efterårssamlingen, dem skal jeg prøve på at kommentere på en kort måde.
Men først til den sidste ordfører, Hr. Anthon Frederiksen, der er jeg enig med ham i, og jeg er sikker på, at samtlige folkevalgte også er enig i, at næstekærlighed er det allervigtigste af alt og det er der overhovedet ingen der kan sige noget imod.
Hvad angår landingsbanebyggeriet, det vedtog Landstinget , der tog Landstinget en principbeslutning om det i 1994 og efter en vedtagelse af en lov i 1995 blev så anlæggelsen påbegyndt. Og vi er så i dag kommet med en redegørelse om status, og selve redegørelsen om status på anlæggelsen af lufthavnene den tager et absolut flertal til efterretning, nemlig den redegørelse om status på landingsbanebyggeriet som Landsstyret har afgivet.
De 3 første bliver taget i brug indeværende år, en bliver taget i brug næste år, og de sidste der er blevet igangsat under sidste etape, nemlig Upernavik, Paamiut og Qaanaaq, der er det for tidligt at komme med nogen status redegørelse omkring det.
Men med hensyn til Upernavik, så har vi allerede haft det i licitation, hvorefter man så har godkendt at man så påbegynder det, og m.h.t Paamiut har man allerede godkendt vejanlæggelsen, og såfremt der ikke bliver andet vedtaget så påbegynder man vejanlæggelsen til efteråret og det samme gælder med Qaanaaq.
Trafikudvalget er jeg enig i når de siger, at man m.h.t. fremtiden, så skal udformningen af redegørelsen fra Landsstyret, den bør man komme i forståelse med Landstingets Formandsskab især m.h.t. arbejdsopgaven her, der har jeg bemærket, at man har drøftet denne sag i Trafikudvalget, ligesom jeg også blev tilkaldt til høring i udvalget, men redegørelsen er medtaget i dagsordenen, men jeg forstår udemærket godt det man ikke er helt tilfrewds med, idet Landsstyret var inde på, at man skal bruge 2 af de eksisterende indfaldsfalde også bruges til det, hvor Landsstyret også peger på to af de eksisterende landingsbaner som bør udbygges til at kunne blive indfaldsveje og der forstår jeg, at man er uenig i dette synspunkt.
M.h.t. det så er de spørgsmål som partiernes stiller og som partierne også indstiller bliver taget op, ligesom de bliver taget op i Trafikudvalget til behandling. Og ud fra det behov så er vi fra Landsstyyret parat til, at samarbejde omkring dette punkt.
Især de sidste påpegninger er fremkommet efter seminaret i Kangerlussuaq, seminaret er nogle holdningstilkendegivelser efter seminaret i Kangerlussuaq og vores drøftelser i Landsstyret. Og de bemærkninger som er kommet fra Landstinget, dem tager vi tilefterretning og vi skal jo have dem som udgangspunkt for vores videre arbejde i Landsstyret.
Man bemærker at vi til vores drøftelse vedrørende trafikstrukturen her til efteråret der har Landsstyret efter seminaret i Kangerlusuaq dannet et hurtigt arbejdende udvalg, som har behandlet de store trafikpolitiske spørgsmål, og som skal danne grundlaget for Landsstyrets redegørelse overfor Landstinget, ogv disse ting bliver så også besvaret om hvem der står bag beflyvningen af Grønland og hvilke flytyper man påtænker at bruge, inklusive andre spørgsmål.
Efter at have sagt dette, så vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere, fra Siumut som principielt fuldt ud støtter redegørelsen og det er jeg glad for, og at Landsstyret fortløbende kommer med statusredegørelse og at man henter nye ideer her fra salen og det er jo nødvendigt, og der bemærker jeg, at Inuit Ataqatigiit heller ikke er imod denne tankegang.
Men som før sagt skal vi fra Landsstyrets side prøve på at komme i forsåelse med Lndstingets Formandsskab om hvilke indhold der måtte være i de kommende redegørelser, således at vi fastsætter dette i fremtiden.
Atassut stiller meget store spørgsmål, dem har jeg svært ved at kommentere sådan uden videre, hvorvidt det er Kangerlussuaq, Illulissat, Aasiaat og jeg mener også efter Atassuts ønske nøjes vurderes i det videre arbejde, fremfor det bare bliver besvaret på stående fod herfra, i det sådanne store spørgsmål også bør behandles nøje forud for at man kommer med en yderligere redegørelse til efteråret.
Til slut vil jeg nævne at disse anlæggelser, ja de koster jo penge, og vi har jo gennem de sidste møder også hørt at man ligesom har bundet en masse økonomi bag anlæggelsen af disse ting. Der er jo gået lang tid siden vores principbeslutning i 1994, efter planen bliver 3 af disse taget i brug til efteråret, hvorefter vi så kan foretage en høring hos Grønlandsfly, det er jo ikke Grønlandsfly selv der fastsætter priserne, men får dem godkendt hos Landsstyret, men det jeg gerne vil sige nu er, at Grønlandsfly har været i Disco-bugten og har holdt møde med brugerkommunerne der, og ligenu er de i Sisimiut og de har meldt at de vil komme til samtlige steder i grønland, hvorefter de forskellige fartplanerne bliver færdige på et tidligere tidspunkt.
I samme forbindelse har de også meldt, at disse 3 første landingsbaner, når de så bliver taget i brug, så vil de også noget om hvilke konsekvenser, de regner med det vil få prismæssigt, men ligeså snart vi får melding om disse i Landsstyret, så tager vi stilling til disse.
F.eks. priserne fra Illulissat til Uummannaq de falder med 17 %, fra Illulissat til Aasiaat med 30 %, og fra Aasiaat til Kangerlussuaq med 46 %, og fra Sisimiut til Kangerlussuaq 37 % nedslag, fra Sisimiut til Nuuk 41 % og endelig fra Aasiaat til Sisimiut 66 % prisfald, det er de foreløbige meldinger man siger, men spørgsmålet om hvorvidt vi skal fjerne prissubsideringen, det vender vi tilbage til til efteråret.
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige om vi fra Landsstyrets side stadigvæk vil have plads til det i det næstkommende finanslovsforslagsbehandlingen, men sagen gør det endnu mere interessant ved, at de eksempler omkring prisfald. Bemærk at det er eksempler, det er der måske mulighed for yderligere nedslag, men bemærk at det er disse tal der er fremsat af Grønlandsfly.
Når Landstinget skal tage stilling til disse, så er det m.h.t. de enkelte ruter også mulighed for at indgå aftaler med andre selskaber, og det vil også indebære, at man også kommer til at tage stilling til priserne. Men hele debatten og vores stillingtagen vil ske til efteråret, og lad mig bemærke, at denne statusredegørelse bliver taget til efterretning af Landstinget, og meningstilkendegivelserne omkring indfaldsveje og forlængelse af eventuelle landingsbaner, dem tager vi endelig stilling til til efteråret.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Trafiks bemærkninger. Men jeg savner nogle ting som nogle bemærkninger som besvarer mine spørgsmål i forbindelse med mit ordførerindlæg, og det kan vel forstås derhen at det eventuelt kan besvares senere hen eller at man ikke besvare disse.
Derfor vil jeg genfremsætte et par af disse spørgsmål i håb om, at disse ting som jeg selv har sat spørgsmålstegn bliver afklaret eventuelt idag, imorgen eller i overmorgen.
Først sagde jeg, at jeg har bemærket, da jeg læste status vedrørende lufthavnsbyggeriet, så har jeg bemærket, at det går efter planerne, men har fået indtryk, at det er det modsatte der er gældende da jeg læste regnskaberne. Såvidt jeg husker vedtog vi at hjemmehørende virksomheder bliver benyttet i forbindelse med anlæggelsen. For det tredje, da mener, at det er kun firmaer der havde grønlandsk næringsbrev der kunne arbejde i Grønland. Hvis det ikke er korrekt, så vil jeg anmode om, at Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.
Og for det fjerde så citerede jeg det der er skrevet i redegørelsen og citat begynder ”kravet om næringsbrev er opfyldt ved, at der i alle grupper indgår partnere med næringsbrev”, citat slut. Jeg mener ikke, at det harmonerer med næringsloven og ønsker at man kommer med en nærmere redegørelse herfor. Tak.
>
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv kommer med en besvarelse.
Disse 4 spørgsmål kan jeg svare på følgende måde.
Det første der må jeg gætte på, hvem det er man hentyder til, og jeg mener at det er de budgetter der er udarbejdet i forbindelse med landingsbaneanlæggelse, og de omkostninger der har været i forbindelse med anlæggelsen af de enkelte landingsbaner og de regnskaber der er fremkommet pr. 31. december.
Og såfremt disse regninger ikke har været betalt eller hvis de penge ikke har været brugt, så overgår disse midler til næste års, og bliver medtaget i Tillægsbevillingsloven, hvor det så ser ud som om vi har ansøgt om flere midler, men det er det såkaldte genbevillingssystem, der er årsagen til at det fremgår på den måde, hvorfor tallene kan synes at være forskellige selvom et i sidste ende balancerer med hinanden.
Og m.h.t. det andet spørgsmål, så kan jeg nævne, at man m.h.t. landingsbaneanlæggelserne og som, det fremgår af redegørelserne, at selve landingsbanerne, så er det billigere end forudbygetteret, men selve bygninger er dyre end oprindelig budgetteret, men selve resultatet, når hele anlægsarbejdet er færdig, om hvor stor et beløb man har brugt i forhold til det budgetterede, hvor det så fremgår om man har brugt en oprindelig budgetteret eller om man har brugt lidt flere midler end det, men det man så tilsidst kunne se er, at man ved anlæggelsen af de fire første anlægsbaner, så holder budgettet, og omkostningerne.
Men m.h.t.. uenigheder eller tvistigheder mellem entreprenør og bygherrer, dem skal jeg ikke kommentere nærmere, men der kommer som regel et retslig efterspil, hvor man så kommer en afklaring på det.
M.h.t. i Grønland godkendt næringsbrev, det har været vurderet hos juristerne, jeg ved ikke, hvor mange gange, også mellem Hjemmestyret og arbejdsgiverne, der har man brugt en masse tid og en masse juristers tid på det, og der er man så kommet i forståelse med hinanden og jeg er sikker på at man er kommet i forståelse med hinanden.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet igen.
Tak. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at vi i forbindelse med vores ordførerindlæg har med vilje undladt, at nævne bynavne, fordi vi ikke anser det for at være tiden til at gøre det.
Vi fra Inuit Ataqatigiit er klar over, at forlængelse af landingsbaner og forlængelse af landingsbaner i Disco-bugten virker som om Landsstyret ikke har eksakte oplysninger.
Atassuts ordfører kom ind på, at omkostningerne er til at overkomme. De nuværende landingsbaner for fastvingede fly har nok været med til det antal gennemrejste der har været gennem disse, men det er ikke kun det man skal basere den fremtidige udvikling på. Under implementeringen af disse planer, så har Landstinget også været inde på, som Inuit Ataqatigiit også er enig i, nemlig at man ved at udbygge lufttrafikken, at man også medtager fragtområdet under vurderingen så har man også tænkt på produktion, og i de steder man vil have landingsbaner, hvordan man skal løse lagerkapaciteten, det er spørgsmålet ved det.
Vi ved at man klar til at løse dette problem også ved at KNI har eksisterende lagerkapacitet og i den forbindelse vil jeg også minde om, at Landsstyremedlemmet i forbindelse med seminaret i Kangerlussuaq via pressen har meddelt at man i det videre udbygning af landingsbanerne, at det afgørende også skal være med, at de berørte kommuner kan være med til at finansiere udbygningen af disse baner.
Men her har man ikke nævnt dem med et eneste ord. Det er ligesom man kun fokusere på et bestemt formål og Landsstyret bør vide, at man ikke kan basere sig på det i forbindelse med de økonomiske vurderinger.
M.h.t Grønlandsfly der 37,5 % ejes af Hjemmestyret, resten ejes af staten og SAS. Og ser man på forsiden af redegørelsen så er der 3 forskellige flytyper der allesammen bærer Grønlandsfly kendetegn. Det er ikke en realitet endnu, men det kan være tillokkende, at man i stedet for at yde millionvis at tilskud til Grønlandsfly, at man tager stilling til til den videre udbygning. sådanne investeringer skal være engangsinvesteringer og skal være med til at ophæve fremtidige årlige tilskud.
Og fra Inuit Ataqatigiit undre vi os noget over, at Siumut vurderer at sagerne forelægges åbent på denne måde - åbent. Det kan være, at Siumut har kendskab til noget som resten af samfundet ikke ved noget om, såfremt Siumut går ind for en sådan måde, så er vi meget betænkelige ved det fra Inuit Ataqatigiits side.
M.h.t. bygder uden helistops som Akulliit Partiiats ordfører kom ind på, der sagde han, at bygder med ca. 250 indbyggere der anløbes af passagerskibe, er det nødvendigt at de bliver beflyvet. Det er ikke første gang at Akulliit Partiiat kommer med sådanne holdninger. Man skal heller ikke forbigå borgernes interesse i at følge med i udviklingen. Bygdebefolkningen har ligeså stor behov for at have sådanne ordninger også af sikkerhedsmæssige hensyn.
Inden vi går videre skal jeg minde om, at redegørelsen er taget til efterretning, og at man ligesom Landsstyremedlemmet siger, at de ting der skal tages politisk stilling til bliver behandlet i udvalget, så jeg skal anmode om, at man holder sig til dette punkt.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Debatten her er af stor vigtighed for samfundet, derfor må vi også have mulighed for at fremkomme med det vi ligger vægt på. Ja men lover at priserne bliver sat ned, det er som om, at man for en del år siden lovede at påhængsmotorer, fangstværktøjer, rifler skulle falde ned i pris. Men anlægspriserne siger man ikke er større end budgetteret. Det er ikke helt tilfældet, så glemsomme er vi heller ikke.
Da man oprindelige startede planerne så regnede man med, at samtlige anlægsopgaver skulle koste ca. 840 mio. kr. Men allerede nu så regner man med at det vil koste over en mia. kr. Og derfor er der selvfølgelig gået en del år siden da, og priserne skal også fremskrives, men det man oprindelig regnede med var nu som før sagt 840 mio. kr. og omkostningerne er langt større end oprindeligt beregnet.
Hvad angår helistops i bygderne i forbindelse med det, så er der Kangerluk, Isialak, Samafour også været nævnt og i disse steder har man ikke lavet nogle planer for fremtiden, og det er det jeg bl.a. savner i mit ordførerindlæg, nu er det især de større byer man primært vil gøre noget ved, og det er for meget synes jeg, hvorfor man også bør skele mere til trafikken til og fra bygderne.
Ja man siger, at man vil sætte priserne ned, men man er jo stadigvæk ikke færdig med anlægsopgaverne, men vi ved, at man fornylig satte flypriserne op, mens man snakker om, at sætte flypriserne ned, hvorfor skal vi indtil nu blive ved med at sætte priserne op, hvorfor at alle de bemærkninger der er faldet ikke helt stemmer overens med de bemærkninger der er faldet.
Ser man på sikkerheden, der var der fornylig en katastrofeøvelse i Kangerlussuaq, og det er forholdene ud fra de forhold idag, og lægerne oplyste at de slet ikke kunne følge med såfremt der skete en katastrofe. Og hvad så når der bliver flere landingsbaner ? Hvordan vil så sikkerhedsforanstaltningerne så være. Alle disse ting bør tages med i den samlede vurdering og jeg mener også at Trafikudvalget har disse store ting, at skulle drøfte.
Hvem der skal foretage beflyvningen eller have beflyvningen der mener jeg også, at det er af stor vigtighed, at man også tager det med i også Trafikudvalgets drøftelser, vi ved jo at de private trafikselskaber også har nogle ting de støder i mod også fra Landsstyrets side, i deres drift. drøftelserne omkring dette bør også være åbent. Om hvem der skal have hvad enten Aasiaat eller Ilulissat der mener jeg, at det bør vi komme væk fra, det er jo de to borgmestre på de to steder der har været i gåseøjne ”i krig med hinanden” og det er ligesom man tager det op igen.
Det har ikke den primære vigtighed i den samlede debat, jeg mener at det er de menneskelige forhold man først og fremmest skal løse.
Hans Enoksen, Siumut.
Man kan nok sige imod alle de faldne bemærkninger der er kommet, så vil jeg alligevel meddele at vi vil arbejde med i udvalget, og uden at skændes om det, så kan vi også løse disse problemer, hvilket vi vil være med til at løse.
Vi nævnte at redegørelsen er et godt redskab til at se hvilke forhold man skal se på i fremtiden og hvilke ting der skal rettes op, således at vi i vores videre arbejde i udvalget har mulighed for at finde de løsningsmuligheder der er, samfundet set under et.
Det kan være fristende, at tale om de tilbud om forlængelse af landingsbanerne op til 35 mio. kr., men sker det så vil man begynde at tale om, så kommer der nok ramaskrig om, at der skal ske en konkurrence.
Jeg mener at vi ikke sådan uden videre kan acceptere sådanne metoder, også af hensyn til den lokale arbejdskraft. Jeg mener at man prøver på, at finde frem til bedst mulig løsning og jeg er ikke tvivl om, at Akulliit Partiiat også har de samme intentioner.
Det undrer mig ikke at Kandidatforbundet har den hovedpine, fordi de ikke har den mulighed for at være med i udvalgsarbejdet, hvorfor de så kommer med de bekymringer de har her fra talerstolen, selvom deres begrundelser ikke altid er lige vedrører de ting man taler om, og jeg er overbevist om, at vi i denne sal kan samarbejde med de andre partier.
Inuit Ataqatigiit kom ind på, at Siumut måske har noget kendskab som resten at samfundet ikke har kendskab til. Der er ingen grund til at sige sådanne ting, og jeg kan slet ikke leve med, at man behandler enkelt partier bedre fra Landsstyrets side. Såfremt Landstingsmedlemmerne har nogen ting de vil spørge om, så har de mulighed for at spørge om det her.
Jeg skal endnu engang understrege, at man tager redegørelsen som man drøfter her til efterretning og at man er enig om at de politiske spørgsmål bliver behandlet i udvalget, hvorfor jeg skal anmode at man kommer med korte bemærkninger.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit og dernæst Peter Ostermann.
Tak. Jeg har et lille spørgsmål til Landsstyremedlemmet, idet der er blevet nævnt at man heldigvis kommer med prisnedsættelser overfor forbrugerne, især i de byer der bliver anlagt landingsbaner for fastvingede fly.
Og så er det jeg vil spørge om, hvilke konsekvenser det vil få for de byer der ikke får landingsbaner for fastvingede fly, bliver det dyrere med beflyvning til og fra disse steder, det vil vi meget gerne have oplyst.
I redegørelsen kom man også ind på, at der er et par mindre huse og flere bygder der endnu ikke har en heliport, og hvorfor jeg meget gerne vil have oplyst, hvilke planer man har m.h.t. Kangaatsiaq og i samme forbindelse i Kangerlusuk, hvor man var inde på, at der var en plan omkring dette sted, hvor man var inde på, at der var en plan omkring Kangerlusuk til næste år, og jeg håber så også at bl.a. Akulliit Partiiat ikke il sætte spørgsmålstegn ved m.h.p. at minimere beflyvningen at bygderne, fordi det er jo det han spørgsmål lød på, fordi der er en del byer de især i efterårs- og forårsmånederne ikke kan besejles i disse perioder, d.v.s. man kan ikke komme til dem, hverken fra land eller til søs, hvorfor de i perioder i op til en måneds varighed ikke kan komme til eller fra disse, så som Disco-fjorden, Kangerluk og Igaarisarusuk, og det er med hensyn til sådanne bygder, at man også hele tiden bør have disse bygder i baghovedet i selve planlægningen. og det er de spørgsmål jeg gerne vil stille.
Og m.h.t. beflyvningen til de mindre byer bliver dyrere, og som man allerede regner med, at brugen af S 61 bliver mindre, og man stadigvæk går ud fra det, og man så har mulighed for at beflyve, og at man må undersøge muligheden for at beflyve disse steder på en billigere måde.
Turistudvalget har under sin Ekskursion på Island opdaget at islændingene er meget åbne overfor at hjælpe til i Grønland, f.eks. indenfor turismearbejdet og beflyvningen af Grønland, og jeg mener også at de private luftfartsselskaber også bør have mulighed for større udbygning også i fremtiden.
Peter Ostermann, Atassut.
Tak. Tak fordi jeg må få ordet uden for vores ordførerindlæg. Vi er også tilfredse med status. Vi kan forstå, at vi har taget en rigtig beslutning med hensyn til struktureringen af det fremtidige Trafik.
Vi har ikke fået valg med hensyn til hvilke muligheder, der er, derfor nævner vi byer og efterlyser muligheder. Vi er kede af, at man ikke har beregnet muligheden for at forlænge lufthavnen i Aasiaat i forbindelse med selv anlæggelsen.
Vi ville ellers have valgmulighed, således at vi kan sige, så kan I gå videre med det dog det, men det skal nu igen udsættes, og skal først tages stilling til tingene til efterårssamlingen. Vi er ikke i tvivl om, at såfremt dette arbejde kan udføres samtidig med anlæggelsen af banen i Aasiaat, så vil de kunne gennemføres hurtigere, men såfremt vi skal til igennem licitation, så vil det uden tvivl forlænge tiden.
Til Kandidatforbundet må det også bemærkes, at når man går væk fra dyr helikopterdrift til fastvingede fly, så vil de kunne gennemføres. Men når priserne på olie og lignende så vil priserne også stige. De private har jo allerede muligheder i dag, f.eks. Er Alpha Air allerede i gang, og når disse landingsbaner bliver taget i brug, så er der ingen tvivl om, at private vil få mulighed for at beflyve disse landingsbaner med mindre typer fly.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Trafik
Til de bemærkninger der er kommet, de er tilbøjelige til at vænne til at vi fører en drøftelse ud fra de nye afdækkede problemstillinger, der vil fremkomme i løbet af de videre arbejde. Og jeg er mere tilbøjelig til at sige, at vi til efteråret vender tilbage til sagen, og med hensyn til Maalilinnguaqs spørgsmål skal jeg blot nævne, at de procentvise nedsættelse af priserne, det er de prissvælg, der ville være fra flyveplads til flyveplads, men selvfølgelig vil det også være mærkbart, hvis man bruger disse landingsbaner som en mellemlandingsplan, men vi har ikke noget kendskab til, at man gerne vil sætte priserne op, men på den anden side så har vi fået meddelelse om, hvilke prisfald der eventuelt måtte komme efter at de første landingsbaner er taget i brug, og det er så det, man fra Landsstyrets side skal tage stilling til, er, om disse prisfald vil kun komme til at gælde for disse strækninger, eller om den skal fordeles til andre ruter i Grønland.