|
Dagsordenens punkt 07-3.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Udvalget har følgende medlemmer:
Landstingsmedlem Laanguaq Lynge (formand), Siumut
Landstingsmedlem Peter Ostermann (næstformand), Atassut
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Og her skal jeg læse samtlige 9 sider i betænkningen.
Landsstyret fremsatte på Landstingets møde den 27. april 1998 forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998. Forslaget ble 2. behandlet den 18. maj 1998.
Generelt tilslutter Finansudvalget s sig Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 med de ved forelæggelsen fremlagte budgetbidrag. Finansudvalgets indstilling til de mellem 2. og 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets ændringsforslag.
Finansudvalgets generelle bemærkninger.
Finansudvalget skal til Landstingets 3. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 fremsætte følgende bemærkninger.
Finansudvalget har med tilfredshed noteret sig, at udvalgets bemærkninger i forbindelse med udvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998, er imødekommet af Landsstyret på visse punkter.
Andre af udvalgets udtalelser er ikke imødekommet direkte, hvilket udvalget har accepteret for såvidt angår det reviderede anlægsbudget, da det ansvarlige Landsstyremedlem nu har meldt klart ud, at dette ikke er muligt.
Finansudvalgets ændringsforslag.
Da Landsstyret ved sit svarnotat til Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingastillægsbevillingslov 1 for 1998, ikke anså Finansudvalgets indstillinger til lovforslagets oprindelige form, ved forslagets 1. behandling, for egentlige ændringsforslag, skal Finansudvalget bestående af følgende,
Landstingsmedlem Laanguaq Lynge (formand), Siumut
Landstingsmedlem Peter Ostermann (næstformand), Atassut
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
hermed til Landstingets 3. behandling af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 fremsætte følgende ændringsforslag, jvf. Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 36, stk. 2 jvf. § 37, stk 1.
Finansudvalget skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at Finansudvalgets ændringsforslag gælder for såvel forslaget for 1998 som for budgetoverslagsårene.
For hovedkonto 21.01.01, Grønlands Statisitk, Landsstyret foreslår to tjenestemandsstillinger nedlagt, og efterfølgende to tjenestemandsstillinger oprettet. Det er enigt udvalg, der med henvisning til udvalgets generelle bemærkninger i Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillingsov 1 for 1998 om stillingsrokeringer indstiller at disse forslag afvises. Det er ændringsforslag 22 og 23.
For hovedkonto 26.01.01, Personaledirektoratet, administration, indstiller et enigt udvalg med henvisning til udvalgets generelle bemærkninger omkring stilingsrokeringer, at dette forslag afvises. Det skal bemærkes, at forslaget vedrørende samme hovedkonto, der angår ressortændringer har Finansudvalget ingen kommentarer til. Og der er tale om ændringsforslag nr. 24.
Hovedkonto 60.01.01, Direktoratet for Sundhed og Forskning, nærmere bestemt forslaget, hvor Landsstyret søger om merbevilling på kr. 158.000,- i 1998 skal udvalget henvise til udvalgets generelle bemærkninger i Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 om den skjulte lønstigning. Det er et enigt Finansudvalg, der indstiller, at dette forslag afvises. Det er ændringsforslag nr. 25.
Punkt 4. Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998, bilag 1.
Hovedkonto 10.01.13, Filmprojekt, Råstofudvinding.
Finansudvalget fandt, at budgetbidragets oprindelige beskrivelse af forslaget var unøjagtig, Finansudvalget har modtaget Landsstyrets ændrede budgetbidrag. Et enigt Finansudvalg indstiller at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 26.
Hovedkonto 10.01.21, Hjemmestyrets administrationsbygninger.
Landsstyret har konstateret, at merudgifterne ved ombygningen af B-1685 ikke bliver som forventet. Landsstyret søger derfor om, bevillingen i 1998 nedsat med kr, 800.000,-. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Der er tale om ændringsforslag nr. 27.
Hovedkonto 11.01.10, Råstofudvinding.
Finansudvalget fandt, at budgetbidragets oprindelige beskrivelse af forslaget var unøjagtig. Finansudvalget har modtaget Landsstyrets ændrede budgetbidrag. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 28.
Hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven.
Finansudvalget ønskede, at der blev udarbejdet et budgetbidrag, der modsvarede de af Finansudvalgets ønskede ændringer. Landsstyret har fremsendt ændringsforslag om, at bevillingen forhøjes med kr. 1.800.000,-. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 29.
Hovedkonto 22.11.10, Personaleboliger.
Finansudvalget fandt. at budgetbidragets oprindelige beskrivelse af forslaget var unøjagtig, Finansudvalget har modtaget Landsstyrets ændrede budgetbidrag. . Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 30.
Hovedkonto 30.12.10, Pensioner.
Finansudvalget fandt, at budgetbidragets oprindelige beskrivelse af forslaget var unøjagtig. Finansudvalget har modtaget Landsstyrets ændrede budgetbidrag. Et flertal i Finansudvalget indstiller, at dette ændringsforslag godkendes.
Et mindretal bestående af Landstingsmedlem Hr. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit ønsker ikke, at dette forslag godkendes, men henvisning til Landstingsmedlem Hr. Niels Maataaks medlemsforslag og i den forbindelse med dette medlemsforslag afgivne mindretalsudtalelse fra Finansudvalgsmedlem Hr. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Ændringsforslag nr. 31.
Hovedkonto 31.11.30, Etablering af el- og vandforsyningsanlæg, bygder.
Landsstyret har revurderet dele af anlægsopgaverne. Landsstyret foreslår, at der på nævnte hovedkonto sker en budgetneutral rokering fra projekt nr. 186.21.028 og til projekterne 168.20.037 og 999.20.007. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 32.
Hovedkonto 31.11.40, Grønlands Energiforsyning - Nukissiorfiit udlån.
Renoveringsopgaverne på projekt 999.18.292, Restvarmesystemet i Uummannaq, har udviklet sig til en større opgave end forventet af landsstyret. Landsstyret foreslår, at der på nævnte hovedkonto sker en budgetneutral rokering fra følgende projekter 120.18.230, 999.18.294 og til 999.18.292. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 33.
Hovedkonto 40.01.01, Det kommunale skolevæsen.
Den nuværende situation for folkeskolen, bevirker, at der i 1998 og 1999 ikke vil være det efter FL 1998 forventede bevillingsbehov. Landsstyret foreslår derfor nævnte konto nedskrevet som det fremgår af forslaget. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 34.
Hovedkonto 40.10.12, Efterskoleophold.
Landsstyret har konstateret, at der p.t. er indkommet 293 ansøgninger om ophold på efterskole i Danmark. Da der p.t. ikke er bevillingsmæssig dækning, hvis man skulle ønske at sende samtlige ansøgere til Danmark, søger landsstyret om, at den under ændringsforslaget nr. 34 fundne besparelse benyttes til at forhøje bevillingen på nærværende konto som det fremgår af forslaget. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 35.
Hovedkonto 40.14.41, Grønlands radio, KNR, afdrag.
Finansudvalget har modtaget Landsstyrets ændrede budgetbidrag. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 36.
Hovedkonto 50.06.10, Indhandlingstilskud, fiskeri.
Landsstyret søger om, at der på nævnte konto søges om en budgetneutral regulering, idet der fremover ydes indhandlingstilskud til krabber, samtidig med at der søges en ændring i forudsætningerne for bevillingen således, at der ikke længere ydes indhandlingstilskud til rejer og hellefisk. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Finansudvalget skal understrege, at det efter udvalgets opfattelse er vigtigt, at der inden for fiskerierhvervet fortsat søges kommerciel udnyttelse af andre arter end de der p.t. udnyttes kommercielt. Der henvises i øvrigt til udvalgets bemærkninger under medlemsforslaget fra Landstingsmedlem Hr. Johan Lund Olsen. Ændringsforslag nr. 37.
Hovedkonto 60.10.02, Fællesudgifter, landsdækkende formål.
Landsstyret søger om bevillingsforhøjelse på kr. 3.500.000,- til dækning af forventede merudgifter til yderligere tiltag til rekruttering og fastholdelse af det fastansatte sundhedsfaglige personale i sundhedsvæsenet. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 38.
Hovedkonto 60.11.98, Budgetregulering.
Til sænkning af de med ændringsforslag nr. 38 forbundne udgifter søger Landsstyret en negativ budgetregulering på kr. 3.500.000,-. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 39.
Punkt 5. Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998, bilag 2, tekstanmærkninger.
Landsstyret foreslår, at der vedtages følgende tekstanmærkning og jeg citerer:
ALandsstyreområdet - Aktivitetsområde 10-79.
Landstingets Finansudvalg bemyndiges til efter afslutningen af Landstingets forårssamling, at godkende forslag fra Landsstyret til revision af Hjemmestyrets anlægsplaner i 1998. Revisionen ventes i 1998 at indebære udmøntning af negative budgetreguleringer på enkeltprojekter til cirka kr. 180.000.000,-. Et enigt Finansudvalg indstiller, at dette ændringsforslag godkendes. Ændringsforslag nr. 40.
Punkt 6. Forslag fra landtingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998.
Landstingsmedlem Hr. Niels Maataak har stillet ”Forslag vedr. aldersrente”.
Et flertal i Finansudvalget indstiller, da der må forventes en forøgelse af den administrative byrde som effekt af forslagets gennemførelse, derfor at medlemsforslaget afvises. Et mindretal bestående af Finansudvalgsmedlem Hr. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit indstiller t forslaget godkendes, da den af flertallet i Finansudvalgets fremsatte begrundelse ikke ses svare til Inuit Ataqatigiits opfattelse af de faktiske forhold omkring forslaget.
Landstingsmedlem Hr. Johan Lund Olsen har stillet ”Forslag om indhandlingspristilskud til krabbefiskeriet i Grønland”:
Finansudvalget oversendt dette medlemsforslag til høring i Fiskeri-, Fangst- og Landstingsudvalget. Fiskeri,-, Fangst- og Landbrugsudvalget har efterfølgende meldt tilbage ”at Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er positivt stemt m.h.t. et eventuelt tilskud til indhandlingen af krabber”.
Et enigt Finansudvalg tilslutter sig Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets positive overbevisning omkring muligheden for at yde tilskud til indhandlingen af krabbe, samt henviser til Finansudvalgets godkendelse af ændringsforslag nr. 37.
Landstingsmedlem Fru Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har stillet ”Forslag til debat i Landstinget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri”: Finansudvalget oversendte dette medlemsforslag til høring ved Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget.
Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget har efterfølgende meldt tilbage, at Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget indhenter yderligere oplysninger hos Landsstyremedlemmet og jeg citerer at ASåfremt disse oplysninger ikke kan fremsendes før 3. behandlingen af TB1 1998, henstilles det, at Finansudvalget udskyder behandlingen af forslaget til Landstingets efterårssamling 1998, citat slut.
Et enigt Finansudvalg ønsker at følge Landstingsudvalget for Fangst-, Fiskeri og Landbrugs indstilling, hvorfor Finansudvalget tilslutter sig Landstingsudvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugs indstilling om, at der ikke tages stilling til dette forslag på det foreliggende grundlag, således at Finansudvalget udskyder behandlingen af forslaget til Landstingets efterårssamling 1998.
Punkt 7. Budgetbidrag til Landsstyret ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998.
Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 vedlægges.
Med Finansudvalgets og landsstyrets ændringsforslag indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling i den af udvalget foreslåede form.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Tak. Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillingslov 1 for 1998.
Landsstyret har til 3. behandlingen fremsendt 10 ændringsforslag vedrørende bevillinger, d.v.s. til bilag 1, og 1 ændringsforslag vedrørende tekstanmærkninger. Herudover er der fremsendt nye budgetbidrag til 4 hovedkonti, i overensstemmelse med henstilling nr. 1 fra Finansudvalget i betænkningen til 2. behandlingen.
Landsstyret er tilfreds med at Finansudvalget indstiller alle disse forslag til godkendelse. Der er tale om ændringsforslag nr. 26-40.
Herudover kan Landsstyret konstatere, at Finansudvalget har valgt at fremsætte i alt 4 ændringsforslag til forslag i Landsstyrets forslag til TB 1 for 1998, således som det blev fremlagt for Landstinget den 27. april 1998. Disse forslag, som har ændringsnumrene 22-25 vedrører alle ændringerne i bilag 3, tjenestemandsnormeringer. Landsstyret kan godkende at disse forslag udgår af Tillægsbevillingsloven. Landsstyret vil dog overveje forslagene påny i en samlet prioritering af forsalget til Finanslov for 1999.
Om ændringsforslag nr. 36, vedrørende KNR, kan jeg til slut oplyse, at Landsstyret reelt trækker forslaget tilbage, hvilket ikke klart fremgår af Finanudvalgsbetænkningen. Dette betyder således, at KNR skal afdrage sin gæld til Landskassen, som forudsat i Finanslov 1998.
Ændringsforslag nr. 25 fra Finansudvalget betyder ud over ændring i bilag 3, tjenestemandsstillinger, også en ændring af bilag 1, bevillinger som nedsætter udgifterne i 1998 med 158.000 kr. Hvis Tillægsbevillingsforslaget herefter bliver vedtaget i overensstemmelse med Finansudvalgets indstillinger, vil dette indebære, at DAU-resultatet i 1998 vil være et underskud på 135.222.000 kr. i stedet for 135.380.000 kr.,som var resultatet ved såvel første som anden behandlingen af lovforslaget. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
fra Siumut vil vi gå ind for den af flertallet af Finansudvalget fremlagte Tillægsbevillingslov. Forhandlingerne mellem Landsstyre og Landsting som det er kotume inden 3. behandlingen er vi glade for den forståelse der har været blandt flertallet.
Således kan Landsstyrekoalitionen gennemføre og færdiggøre nogle af de allerede igangværende og opgaver for samfundet med resultater. Siumut indstiller, at Landstingsmedlemmernes forslag videreføres i samme form som Finansudvalgets indstillinger. Men selv om vi i princippet har god forståelse for indhandlingstilskud til krabber ikrafttrædes i stedet for tilskuddene til rejer og hellefisk, så skal vi fra Siumut overfor Landsstyret indstille, at man bør være parat, såfremt rejer og hellefiskepriserne falder mere end det stadie de er på i dag.
Afslutningsvis da vi under de nuværende økonomiske forhold, vil vi fra Siumut ikke undlade, at lykønske Landsstyret for de gode resultater de har opnået i forhandlingerne med staten omkring ajourføringen af bloktilskuddene til Grønland, samt for de store resultater på renoverings og andre områder og ikke mindst at den danske regering i forståelse for opgaverne har øget finansieringen, og udtaler Siumut vilje til samarbejde med glæde og tak.
Med disse bemærkninger godkender Siumut flertallets forslag i Finansudvalget.
Anders Nilsson, Atassut.
Siden 2. behandlingen af lovforslaget er der kommet en række ændringsforslag fra Landsstyret. Der er dels tale om ændringsforslag efterlyst af Finansudvalget i betænkningen forud for 2. behandlingen, dels er der tale om en række nye forslag, der regulerer tilpasninger i Finansloven i forhold til de reelle behov. Det gælder f.eks. en rokering af 1,1 mio. kr. fra kontoen på til- og fraflytninger og ferierejse for lærere i folkeskolen til kontoen for efterskoleophold for skolens ældste elever.
Mellem de nye ændringsforslag er der en udgiftsneutral ændring med formålet med konto 50.06.10, hvor penge der hidtil har været øremærket som indhandlingstilskud til rejer og hellefisk nu øremærkes til indhandlingstilskud til krabber. I Atassut støtter vi denne ændring og håber, at det vil sætte gang i krabbeproduktionen der giver både indtægter for fiskerne og tiltrængt beskæftigelse på flere landanlæg.
Vi skal fra Atassut ikke undlade et hjertesuk i denne forbindelse. I Atassut finder vi det ikke heldigt, at der midt under forhandlingen mellem KNAPK og Royal Greenland fremsættes et forslag om indhandlingstilskud og mindstepriser. Både i KNAPK og Royal Greenland kan de læse og tænke og ligge to og to sammen, og det er klart, at et sådan politisk udspil påvirker forhandlingsforløbet.
Fra Finansudvalget foreligger der 4 ændringsforslag der alle drejer sig om afvisninger af ønsker om ændringer på personalesiden i Hjemmestyrets administration. Sådanne forslag om ændringer hører efter Finansudvalget og Atassut hjemme på den regulerer Finansudvalg. Atassut kan således støtte de 4 afvisninger.
Der har i dag været en del debat om dagsordenen og tidsfrister, hvor Finansudvalgets betænkninger blev inddraget. Vi skal fra Atassut understrege, at politisk arbejde skal have sin tid, efter et mødet i Finansudvalget mandag aften, hvor der blev udarbejdet et udkast til betænkning er dette udkast blevet behandlet ved et fælles gruppemøde i Landsstyrekoalitionen, så snart det kunne lade sig gøre i forhold til møderne her i salen.
Efter dette fælles møde er udkastet til betænkningen blevet tilrettet og kunne herefter igen behandles i Finansudvalget. Resultatet af denne behandling er at Finansudvalgsmedlemmerne fra Atassut og Siumut har underskrevet betænkningen, repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit har ikke ønsket at underskrive betænkningen. Normalt ville en uenighed have resulteret i en mindretalsudtalelse, sådan er det ikke blevet denne gang.
Det tidspres der er opstået i behandlingen her i dag, er noget vi selv som Landsting beslutter os til. Hvis vi beslutter at forårssamlingen skal slutte i dag, så får vi et arbejdspres som flere medlemmer med god grund har betegnet som urimeligt, men det har ikke noget med betænkningen fra Finansudvalget at gøre.
Politisk arbejde skal gives den nødvendige tid, og hvis vi ikke giver arbejdet den nødvendige tid, så har vi skabt os selv et problem. Vi kan hjælpe mellem lovsjakeri eller arbejdspres eller vi kan vælge at forlænge samlingen. Når dette er sagt skal vi fra Atassut tilslutte os den fremlagte betænkning fra Finansudvalget.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
2. behandlingen af forslaget her fandt sted for 2. dage siden mandag den 18. maj. Så for i det mindste at give Landstinget en smule tid til at sætte sig ind i betænkningen og Landsstyret til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag forud for herværende 3. behandling færdiggjorde Finansudvalget udkast til sin betænkningen allerede 2. behandlingens aften. Det man her behandler mandag den 18. maj.
Da udvalgets sekretær skal have tid til renskrivning natten mellem mandag og tirsdag skyndtes Finansudvalget igen for at mødes i går tirsdag ved solopgang for der at læse udkastet færdigbehandlet og underskrive den, således at betænkningen kan afleveres til oversættelse og mangfoldiggørelse og distribution blandt medlemmerne. Dette skete ikke, og solen gik ned før betænkningen kunne blive underskrevet, angiveligt fordi resten af udvalget ville have tid til at tjekke udkastet. Dette er dybt beklageligt.
Således med henvisning til vores bemærkninger ved mødets begyndelse i formiddags vedrørende Finansudvalget forsøg på at udarbejde sin betænkning i tidsrummet mellem igår og her til morgen har vi med dybt beklagelse måtte undlade at underskrive betænkningen. Det ellers i store hele konstruktive samarbejde i Finansudvalget ved udarbejdelsen og færdiggørelse af udvalgets betænkning blev hånet på det værste af repræsentanter for de andre partier i udvalget.
Sagen kort fortalt er, at kl. 22.00 i går aftes underskrev et flertal i udvalget et udkast til betænkningen som allerede forelå om morgen, men nu til morgen da vi mødte op til morgenmøde i udvalget var den af flertallet allerede underskrevne betænkning ændret og de medlemmer der sammen med mig ellers underskrev betænkningen i går aftes tak deres underskrifter tilbage for i stedet straks at underskrive den ændrede betænkning uden at den blev behandlet i udvalget.
Ændringerne der er foretaget i nattens løb drejer sig om 10 af udvalgets til 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag, hvor udvalget indstillede de 10 forslag fremsat af Landsstyret skulle afvises. Samtlige indstillinger blev tiltrådt af det samlede Landsting under punktets 2. behandling i mandags. Til udarbejdelsen af herværende betænkning til forslagets 3. behandling har udvalget ikke modtaget nye oplysninger fra Landsstyret der kan begrunde udvalgets ændringer af sine indstillinger om afvisning.
Landsstyreformanden udtalte sig ganske vist nu til morgen til mødets begyndelse at Landsstyret har benyttet sig af sin mulighed i henhold til forretningsorden og fremsendt ændringsforslag til det af Landstingets afviste bevillings- eller disponeringsansøgninger. Dette er løgn, hverken Landstinget eller Finansudvalget har modtaget et eneste ændringsforslag om de omhandlede afsnit eller budgetbidrag.
Så vist Landsstyreformanden nu tror, at Landstinget består af 23 medlemmer alene skylder han befolkningen en forklaring, hvordan denne tilsidesættelse af lovgivningen kan lade sig gøre.
Inden vi kommer med vores afsluttende bemærkninger vil vi kommentere et par forhold fra Finansudvalgets betænkning.
For det første drejer det sig om ombygningen af den tidligere Grønlandsbankbygning. Til forslaget såvel 1. som 2. behandling fastholdt Landsstyret at ombygningen skulle koste 2,4 mio. kr. yderligere end antaget ved købstiden, men som ved et følgeslag har Landsstyret pludselig fundet ud af at ombygningen nu blev 800.000 kr. billigere, det er da fint, men den slags ansøgninger er Inuit Ataqatigiit ikke trykke ved, det er betænkelig at den slags ganske umiddelbare fejlskøn så tit forekommer.
Da der som bekendt er mange andre påtrængende opgaver som har brug for bevillinger, tillader Inuit Ataqatigiit at opfordre Landsstyret til at drage omsorg og for at bedre forberede sig til den slags forslag.
For det andet er vi fortsat af den overbevisning som vi allerede gav udtryk for ved 2. behandlingen omkring forhøjelsen af grundbeløbet til pensionister bliver i kraftsat pr. 1. januar i år.
For det tredje, så vil vi takke for at Landsstyret har imødekommet Johan Lund Olsens forslag om tilskud til indhandlingspriser på krabber. Ordningen har ganske vist sig at være nødvendigt i konsolideringsfasen af det nye fiskeri, det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at hidtige investeringer til udvikling, d.v.s. udbygning af dette fiskeri ikke kaste overbord endnu mens de nye erhvervsgren er i opstartsfasen.
Da Inuit Ataqatigiit ikke ser nogen grund til, at Landstinget trækker sine afvisninger fra punktets 2. behandling til Landsstyrets forslag tilbage, fremsætte vi hermed et ændringsforslag til de 10 aktuelle punkter, således at Landstinget fastholder sine afvisninger til disse forslag.
Jeg overrække vores skriftligt formulerede forslag til vores formand, da forslaget allerede er omdelt til Landstingsmedlemmerne finder vi ingen grund til at oplæse forslagets tekst om forinden giver sin samtykke hertil. Tak.
Vi vil naturligvis anmode de øvrige partiers velvillige modtagelse af vores ændringsforslag. Tingets stillingtagen til vores fremsatte ændringsforslag bliver så afgørende til vores stilling til lovforslagets enkelte afsnit.
Til allersidst vil jeg ikke undlade, at benytte lejligheden her til, at udtrykke Inuit Ataqatigiits oprigtige tak til alle medarbejdere i Landstingets Bureau. Medarbejdernes dygtige og altid engageret i arbejdet har været til stor hjælp til Landstingets varetagelse af sit arbejde også under denne samling.
Det er Inuit Ataqatigiits håb, at det ikke altid opmuntrende erfarne medarbejderskab har måtte leve igennem, hvor bl.a. parlamentarismens spilleregler ikke bliver respekteret, aldrig bliver genoptaget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Ja så er man alene i gåseøjne ”i kampen igen”. Det var en kort opblomstring som Finansudvalgets mandsmod havde, det eneste der er tilbage fra Finansudvalget betænkning afgivet til 2. behandlingen er det som jeg ikke er enig i, nemlig normeringsændringerne. Der har været alt for kort tid til en grundig gennemgang af Finansudvalgets betænkning og jeg skal derfor komme med følgende korte bemærkninger:
Vedrørende ændringsforslagene nr. 22, 23, 24 og 25 der alle omhandler normeringsændringer, der til vil jeg henvise til mine bemærkninger under 2. behandlingen af desangående nemlig at ancienniteten i Hjemmestyret er langt under 2 år, hvorfor det synes at stå meget dårligt til. Derfor udtrykte jeg meget klart, at jeg er bange for en eventuelt skjult lønstigning bag nogle af normeringsændringsforslagene. Derfor er jeg noget skuffet over Finansudvalgets fortsatte afvisning af Landsstyrets anmodning.
Hovedkonto 40.10.12, Landsstyrets ansøgning om at bevilge uforbrugte midler fra ændringsforslag 34 til opfølgning på efterskoleophold ansøgere synes jeg er støtteværdigt, og går derfor fuldt ud ind på anmodningen.
Vedrørende forslag fra Fru Maliinannguaq Marcussen Mølgaard går jeg fluks ud ind for Fangst-, Fiskeri- og Landbrugsudvalgets indstilling om, at forslaget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri udskydes til efterårssamlingen på grund af manglende materiale.
Med disse bemærkninger kan jeg stemme for Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillinglov 1 for 1998.
Det er glædeligt at Landstingsmedlemmerne stadigvæk kan udvise humor i alvorlige sager, og det er udtalt at der er nogle der er blevet sultne og derfor vil jeg udtale af vi snart skal have en afstemning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først m.h.t. at respektere samtlige folk med bestemmelsesret i et demokratiets navn så vil jeg udtale at flertallet mon stadigvæk støtter at den stadigvæk skal være gældende her i Landstinget.
Vedrørende forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 og henvisende til mine udtalelser under forslagets 2. behandling vil jeg komme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning.
Først skal jeg vedrørende Landstingsmedlem Hr. Niels Maataaks forslag om, at alderspensionerne bliver reguleret fra den 1. januar 1998 at regne og hvor flertallet i udvalget , finder jeg i Kandidatforbundet, at det er en beslutning der ikke kan accepteres, at jeg derfor i dette vil stemme sammen med mindretallet i udvalget, der støttede Hr. Landstingsmedlem Niels Maataaks forslag.
For det andet vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at bemærkninger til konto 50.06.10 bliver omredigeret, da de sålænge som forholdene er idag er uacceptabelt at afskaffe tilskud ved indhandling af fiskefangst for i forslaget står der jo bl.a. følgende og jeg citerer ”samtidig hermed bortfalder indhandlingstilskuddet til rejer og hellefisk”, citat slut.
Endvidere er det vedrørende tilskud til krabber uacceptabelt, at tilskuddet i løbet af året skal formindskes, således at det i juli måned nedbringes med 50 øre pr. kg og i henholdsvis i september og oktober med 1 kr. pr. kg. og i november nedsættes med 1.60 kr. pr. kg. fordi det står i tekstanmærkninger. Såfremt en sådan ændring i indhandlingsgevinsterne får uheldige følger for fiskerne kan det ikke accepteres. Men da et enigt Finansudvalg anbefaler, at man fuldt ud støtter tilskudsforslaget nr. 37 i ændringsforslaget, og at det er anført, at der skal laves en korrektion i den pågældende konto, ønsker jeg, at der gives en uddybende forklaring, således at der ikke længere er nogen der kan være i tvivl nu.
Med disse korte bemærkninger vil jeg i princippet være med til at godkende Finansudvalgets henstillinger og anbefalinger. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der kommer med en besvarelse.
Jeg skal komme med en kort besvarelse på vegne af Landsstyret. Jeg har lagt mærke til, at partierne og Kandidatforbundet har taget stillingtagen til forskellig afstemning og dertil vil jeg ikke kommentere, men kort sige tak til Jeres bemærkninger, og m.h.t. Siumuts ordfører, at Landsstyret skal være parat såfremt rejer eller hellefiskpriserne falder ned under det stadie det er i dag, så skal Landsstyret været parat til det fordi Landsstyret er jo forpligtet der til og heldigvis og såfremt kan man gøre det via Finansudvalget.
Og jeg har en enkelt bemærkning til Atassut, fordi jeg har lagt mærke til, at på grund af tidsnød så udtaler man sig lidt anderledes, det er også korrekt, men vi skal her til i Landstinget bestemme, at såfremt vi ikke bliver færdige med vores opgave idag, så kan vi tage beslutning om at få dem færdiggjort en anden dag, det har jeg at mærke til at man bruger tidsnød som undskyldning, det skal Landstinget ikke arbejde under, og vi skal færdiggøre vores opgaver. Og jeg skal ikke kommentere yderligere omkring afstemningen.
M.h.t. Inuit Ataqatigiit fremsatte forskellige spørgsmål, og de relevante Landsstyremedlemmer skal besvare dem, så skal jeg blot udtale fra min side, at m.h.t. Grønlandsbankbygningen, at jeg vil ikke komme med yderligere bemærkninger, og blot sige, at du kommenterede at spørgsmål vedr. dette, at man har fremkommet med en skriftlig redegørelse til Finansudvalget omkring dette spørgsmål, og jeg har også givet tilsagn omkring dette til Landstingets Revisionsudvalg.
Jeg er meget enig med Inuit Ataqatigiit på dette område, at man skal have et mere omhyggeligt udførelse af arbejdet, f.eks. omkring finansstyringen og Inuit Ataqatigiit opfordring, det vil jeg gerne tage til efterretning og det vil vi prøve på at efterleve.
Jeg har lagt mærke, at Inuit Ataqatigiit har udvist viljen til at være med ligesom jeg har sagt det her til 2. behandlingen, og de forskellige forslag, der har jeg lagt mærke til, at man som det er i kotume ved afstemning vil blive færdiggjort og det vil jeg ikke kommentere.
Og det samme uden af komme med et langt indlæg til Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet vil jeg blot sige tak.
Jonathan Moztfeldt, Landsstyreformand.
Inuit Ataqatigiit ønskede at jeg skal komme med en redegørelse omkring mine løgne til samfundet, det vil jeg sige, jeg har ikke løjet og lad mig først udtale at Inuit Ataqatigiit formand Josef Motzfeldt er i opposition til Landsstyret, og det respekterer jeg, og han skal nok arbejde sine opgave som opposition og prøve på at påpege ting der skal løses og det gør han også.
Og her er man gået på kompromis med ham, Landsstyret har orienteret omkring afvisning og har sagt, at vi ville komme med nogle ændringsforslag og det har vi så gjort, og i henhold til vores forretningsorden som vi allesammen skal følge, og jeg mener også at Josef Motzfeldt kender den lige så godt som mig, og man kan selvfølgelig bruger den for som han har brugt, at man uddeler ændringsforslag ligesom han har gjort det for Landsstyret. Denne mulighed står der i § 36 og den kan bruges, og det andet forslag, det er man via et flertal i udvalget under behandlingen af ændringsforslag, at man så kommer med nogle ændringsforslag, det har vi brugt.
Forinden Josef Motzfeldt du stempler mig som en løgner og at før jeg kommer med en redegørelse overfor samfundet omkring disse ting, og de formkrav vi mener der skal bruges fra Landsstyret, det har vi prøvet på at følge og dette må også udtales ti samfundet. Derfor er det flertallet i udvalgets indstilling og har været diskuteret flere gange i Landsstyrekoalitionsgrupper og det er så har været fremlagt derefter og hilst velkommen og de ter jeg glad for og nu kan Landsstyret gå igang med opgaver uudskydeligt, og nogle opgaver hvor man kan give mulighed for opstarte nye ting, jeg siger f.eks. ansøgninger omkring mandetimer som Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked har søgt, at Kangaatsiaq kommune har haft behov for mandetimer og det har vi så givet mulighed for fra Landsstyrets side, og de 2 mio. kr. er blevet godkendt det siger jeg tak til, det nævner jeg særskilt, jeg går ikke ind for små detaljer og vil blot udtale, at forslag som Landsstyret skal følge med i sit videre arbejde, at det så har været .... det vil jeg sige tak til.
Laanguaq Lynge, Siumut, udvalgets formand.
Jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger, men da et flertal går ind for den fremlagte betænkning fra Finansudvalget, det fastholder vi, og personligt siger jeg, at det der sket i går har været en hindring for det videre arbejde, men dette har jeg allerede gjort redefor i formiddags, og derfor vil jeg blot takke for de falde bemærkninger fra de forskellige partier og vil tage det til efterretning.
Og jeg vil gerne sige tak for vores samarbejdspartnere i Landstinget og i Landsstyret og ikke mindst til vores medarbejdere her i administrationen. Tak for det gode arbejde i har udført.
Og jeg skal erindre om, at vi snart skal have en afstemning.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Ja, selvfølgelig vil jeg som forslagsstiller ikke undlade, at takke for at der vil blive ydet indhandlingstilskud til krabber her og nu med færdiggørelsen af dette punkt, da der jo er mange fiskere der afventer vores handlinger, og der til vil jeg sige tak.
Da jeg fremførte mit forslag her i salen den 27. april sagde jeg, og det skal man lægge mærke til, at KNAPK og Royal Greenland, dengang efter forhandling og da de ikke kan opnå enighed og efter at de har meldt dette ud, så har Royal Greenland og KNAPK meldt til offentligheden den 22. april, at de overhovedet ikke kan indgå en aftale omkring priser.
Det nævnte jeg fordi Atassut kom med et hjertesuk omkring dette punkt, for siden den 27. april efter at forhandlingerne var brudt sammen sagde jeg at krabbefiskeriet er nyttigt for Grønland og der er en fremtid i det, samt at det stadig kan udbygges ved en offentlig udbygning, d.v.s. ved Hjemmestyret og ikke mindst under opstartsfasen samt at vi kan yde økonomisk til dem, idet krabbefiskerne har vi jo allerede opstartet for 3-4 år siden ved vores opfordringer og ved vores finansiering, og den bør så videreføres og uden at stoppe ved at verdensmarekdsprisen synes ud til at være faldende.
Jeg er jo helt overbevist om at verdensmarkedspriserne jo vil stige igen, og der er nogle forhåbninger til, at dette vil ud fra det jeg kan ske, vil ske og jeg håber inderligt at dette vil blive til virkelighed og selvfølgelig også til gavn for vores fiskere og producenter.
Men indtil dette bliver en realitet nemlig at krabbefiskeriet kan gennemføres uden ydelse af tilskud og p.b.g. at det er nødvendigt med tilskud har jeg stillet dette forslag, og jeg er glad for at det nu er ved at blive opnået. Selvom priserne på verdensmarkedet er det afgørende samt at det kan give nogle bange anelser, at priserne på 8 kr. i november kan falde ned til 6.40 kr. så er jeg som forslagsstiller tilfreds med de opnåede resultater, og skal udtale at jeg vil følge med i udviklingen og verdensmarkedspriserne.
Sagt på en anden måde, krabbefiskeri er en fremtidsinvestering, ligeledes er tilskudsgivning en sikring til fremtiden.
Jeg vil gerne takke Fiskeriudvalget, Finansudvalget og selvfølgelig også Landsstyret, idet disse har været med til forberedelsen af forslaget indtil det stadie det nu har nået og ikke mindst til Jer alle i Landstinget der har været med her til vedtagelsen, hjertelig mange tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat, og dernæst Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Først skal jeg med beklagelse meddele, at på grund af en teknisk fejl har vi ikke uddelt mine bemærkninger skriftligt men den vil blive uddelt lidt senere, for hvis jeg kommer for sent vil jeg uddele den ude i dueslaget, men jeg kommer herop for at udtale, at jeg respekterer Inuit Ataqatigiit også fordi de er i opposition uden af skjule kommer med deres udtaler og det vil jeg gerne respektere dem, men jeg kom jo her op m.h.t. at bruge ordet løgn og at man bruge det direkte til en person, der mener jeg at det er lidt for hårdt, altså her og ikke mindst ved brug af denne talerstol, at det såvidt muligt ikke blive kotume, at man bruger ordet løgn, og derfor vil jeg gerne over Inuit Ataqatigiit anmode at man siger at en perosn lyver, og at de så kommer med en redegørelse, således at vi ikke kommewr i tvivl om, at det enten er korrekt at der er en person der lyver eller om at det er en fejl at de har brugt dette ord. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og dernæst Niels Maataak fra Siumut.
Først så vil jeg undskylde overfor Landsstyreformanden, at man ved brug af flertallet i udvalget, at jeg som udvalgsmedlem ikke harm set, at de har fremsat ændringsforslag, som sagt underskrev vi i udvalget 3 personer betænkningen i går aftes, og derefter har Landsstyreformanden ved brug af flertallet fremsat ændringsforslag, men alle disse er tilsat i nat. Uden af bruge løgn at jeg ikke har fået en orientering, det vil jeg gerne sige undskyld for, men jeg mener ikke at det er min fejl.
M.h.t. arbejdsløshed og at vi gerne vil aflyse hjælpen til Kangaatsiaq, så bruger Landsstyreformanden ukorrekte udtalelser, nej ved 2. behandlingen godkendte Landstinget, Landsstyremedlemmets 2,0 mio. kr. til omrokering af madetimer, det står ikke at de skal bruges i Kangatsiaq eller hvor som helst, og derfor så lyder Finansudvalgets indstilling som lyder således ”Landsstyret ansøger om 2,0 mio. kr., da der ike er nævnt til hvad eksakte formål, så mener Finansudvalgets medlemmer, at det ønsker en nærmere redegørelse og derfor foreslås den afvist”.
Den bliver ikke afvist totalt, Landsstyret kan fremsætte en ansøgning og når disse er parat med enkeltprojekterne fordi de ikke har været parat med projekterne at man ikke har godkendt dem, eller at forberedelsen har været af forhastende karakter, oplysningen og uden at vi har nogle Landsstyreemedlemmer, så har vi gættet dem, men vi skal ikke gætte dem, vi skal få dem, de skal udleveres til os.
Og m.h.t. Atassuts ordfører omkring, at jeg ikke har en mindretalsudtalelse, der kom jeg med min redegørelse i mit forslag, hvorfor jeg ikke har underskrevet fordi man har uden en redegørelse ændret på det der ellers allerede har været underskrevet og fordi jeg ikke har tid til at være med til at underskrive og jeg har ikke tid til at lave en mindretalsudtalelse, og det kan godt være at arbejdet i Finansudvalget her mellem 2. og 3. behandlingen burde have været mere omhyggeligt og korrekt, fordi Atassuts ordfører sagde, at det havde været mere vigtigt i udvalgsarbejdet end at fremføre sine egne interesser.
Niels Maataaq, Siumut, og derefter Maliinannguaq Marcussen Mølgaard.
Tak. M.h.t. mit forslag omkring aldersrente der vil jeg gerne lige kommentere det, at forhøjelserne der har jeg foreslået at de gives med tilbagevirkende kraft pr. 1.1.1998 og jeg kan forstå at forslaget bliver afvist, og i den forbindelse vil jeg sige tak m.h.t. mit forslag, at samtlige var interesseret i den og være med i debatten og der vil jeg gerne sige tak til dem, og specielt til IA og Kandidatforbundet, fordi de har støttet mit forslag, dem vil jeg gerne sige tak til dem, fordi jeg personligt er meget skuffet over, der er jo mange ældre der har valgt mig eller givet optimisme ved at komme med et sådan forslag og nu bliver mit forslag jo afvist, der er ældre der ellers har haft optimismen eller god optimisme, og det vil jeg gerne beklage fra min side.
Jeg har lagt mærke til, at samtlige går ind for, t der laves en ny ordning omkring aldersrente, det er korrekt at forhøjelsen træder i kraft pr. 1. september, derfor vil jeg gerne udtale, at der ikke blot gives tilsagn til vores ældre for hivs man blot giver tilsagn, at de så har ventet med tålmodighed, også fordi vi har en personlig snak sammen med dem, gad vide hvornår vores mål aldersrenter vil blive forhøjet og således har vi kunne forstå de ældres forhåbning, og p.b.g. deraf, at aldersrenten vil blive forhøjet til efteråret det er jeg meget taknemmelig for fra min side, fordi det ikke blev ændret.
Men jeg skal meddele at selvom mit forslag ikke blev godkendt vil stemme for den generelle betænkning fra Finansudvalget. Tak.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Som forslagsstiller. Som bekendt har jeg foreslået, at der ydes tilskud eller bevillinger til forsøgsfiskeri og i forbindelse med kapacitetstilpasninger af Royal Greenland er der enkelt personers fiskere der bliver ramt, og at man på en eller anden måde kan skaffe indhandlingsmuligheder og fisk der kan indhandles.
Og i den forbindelse er NUKA A/S der er ved at blive oprettet, som man har nogle forhåbninger til, og at den bliver udbygget og at man give bygderne større produktion og flere råvarer, det er det jeg har stillet forslag om, og jeg er glad for at mit forslag blev hilst velkommen også her fra salen, og den har været i Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget, men her ved 3. behandlingen blev der bl.a. sagt, at p.g.a. manglende oplysninger og at den har været behandlet i Fiskeriudvalget, at der har været manglende oplysninger på det område, og det vil jeg gerne beklage.
At den bliver udsat til efteråret vil jeg også beklage, fordi jeg ellers har håbet på, at man nu vil vedtage den, fordi der er mange fiskere der blot står i kajen både i byerne og bygderne, selvom vores farvande har forskellige arter fisk som kan omhandles.
Afslutningsvis vil jeg blot håbe på, at ved udsættelsen af den til efteråret også fordi jeg er vidende om, at byer og bygder har man givet nogle forhåbninger, og derfor håber jeg på, at man ser mere på det til efteråret, og at den så kan blive godkendt.
Afslutningsvis skal jeg udtale, at dagen i dag har været meget kedeligt som Landstingsmedlem, fordi der siden vi startede har vi manglet grundlag for det lovforslag der skal siges, vi har ikke engang haft nogle papirer til at henholde os til, det har været meget flovt overfor samfundet, at skule arbejde for samfundet, jeg mener at m.h.t. ærede talerstol, at man i fremtiden undgår sådanne udtrygsgivende situationer, også fordi det skader Landstingets omdømme, og rygte, og jeg vil så håbe på, at dette forhold overvejes nøje i Landsstyrekoalitionen. Tak,
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der kommer med en besvarelse.
M.h.t Inuit Ataqatigiit ordfører der skal jeg komme med en besvarelse vedrørende konto 30.16.11 Bekæmpelse af arbejdsløshed og de bemærkninger han brugte, det finder jeg lidt mærkeligt. Inuit Ataqatigiits ordfører har arbejdet længere i Finansudvalget og han er meget vidende om, at sådanne konto f.eks. konto 30.16.11 der står det ikke skrevet, hvor store midler der skal fordeles til kommuner og hvor stor fordeling der skal være af mandetimerne.
Forbruget af denne konto bliver betalt 50-50 mellem Hjemmestyret og kommunerne, det ved han selv meget godt. Hvis vi skal ansøge om meget små detaljeform, så vil vi bruge masse tid på dette, og såfremt han har glemt dette, også fordi man ud fra aftalerne med kommunerne laver disse her bevillingerne, så vil jeg gerne udtale, at de samlede bevillinger som har været kotume, at de så bliver ansøgt overfor kommunerne, de mangler omkring 12 mio. kr. også fordi der er mange kommuner, der på fabrikssiden har været gennemført omfattende lukninger, og vi siger tak. Vi har stort behov for de 12 mio. kr.
Og jeg siger tak til de faldne bemærkninger, men jeg vil ikke undlade til allersidst, at kommentere fordi vi i Siumut, som formand for Siumut-partiet vedrørende Inuit Ataqatigiit formand omkring ..... ordføren for økonomien, han bruger denne talerstol ved bl.a. at sige at Landsstyreformanden lyver, det er ikke første gang Inuit Ataqatigiits ordfører gør det.
I vores vintersamling under 1. behandling, så har man jo stoppet 1. behandlingen af dette, også dengang så sagde Inuit Ataqatigiits formand, at jeg Landsstyremedlem for Sociale Anliggender lyver og citerede mine udtalelser forkert og i den forbindelse har vi allerede givet redegørelse til Formandsskabet. Det er referater fra salen og vi har hørt efter hvad der er blevet indspillet på båndet og det er ikke bevidst at jeg har løjet, jeg mener at man ved at gøre brug af denne talerstol omkring denne kollega og samarbejdspartner, at man bruger den ærede talerstol og udtaler sig, at andre lyver, det er meget kedeligt og jeg håber, at man forinden man bruger dette ordlyd, at man har en nøje undersøgelse, og først efter en nøje undersøgelse lader os se, hvem det er der har løjet, og få dem anklaget her i talerstolen.
jeg har hørt undskyldningen, men det må bevises, at på hvilke områder vedkommende løj. Tak.
Jeg skal erindre om, at et vi snakker om idag, det er Landstingets Tillægsbevillingslov 1 for 1998.
Og allersidst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, og derefter går vi igang med afstemningen.
Jeg har i mine ordførerindlæg efterlyst tilskud til krabber og indhandlinstilskud til rejer og hellefisk om de bortfalder, skal det forstås derhen, at tilskud til rejer og hellefisk erstattes af tilskud til krabber.
Jeg vil gerne anmode om, at man kommer med en nærmere redegørelse her til inden afstemningen. Man vil gerne have at disse uafklarede spørgsmål bliver gjort rede nærmere og derfor vil jeg gerne have at der bliver gjort nærmere rede for det. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Tak. Jeg skal henvise forespørgere til konto 50.06.10 tilskud til indhandling af fiskeri, og i det 3. afsnit i sidste sætning, der skal jeg prøve at læse op, og jeg regner med at han har modtaget og fået læst det og der står der, at der ikke længere ydes indhandlingstilskud til rejer og hellefisk.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomi er kommet med en besvarelse omkring Siumuts bemærkninger, såfremt priserne for rejer og hellefisk falder, at Landsstyret vil være opmærksom på det. Rejepriserne er så høje lige i øjeblikket, at de ikke får tilskud, det samme gælder for hellefisk, der er nogle der får 3 øre i tilskud nogle får 27 øre fordi de er fordelt på forskellige størrelser. Og m.h.t. det videre arbejde med krabbefiskeriet, der må vi finde nogle udveje. M.h.t. uforbrugte midler der ligger i kontoen, så har vi fundet frem til disse ting.
I debatten omkring til fiskeri i forbindelse med TB 1 nr. 2 og i visse tilfælde 3 så kommer man altid til bare til disse ting, det er ikke noget nyt.
Og jeg skal minde om, at vi samdrøfter betænkningen under et.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet har jeg fra Inuit Ataqatigiit støttet eller komme med nogle ting vi ikke kom med i vores første bemærkninger.
Til Siumuts ordfører at tilskud til rejer og hellefisk, at Landsstyret skal være parat til at yde støtte, og hivs priserne ændres markant , at man så kan gå ind og yde støtte og vi håber at det vil være tilfældet m.h.t. krabber og man må påregne, at man frem til december, at tilskuddet falder fra 2,50 til 1,00 kr, hvis krabbepriserne falder lidt længere ned end 8 kr. så ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit, at der ydes tilskud og vi siger tak fra Inuit Ataqatigiit at man vil være opmærksom på det i forbindelse med TB 2. Tak.
Mødeleder.
Og så er vi klar til afstemning. Først skal vi stemme om Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, det er allerede blevet uddelt og jeg vil gerne spørge om, hvem der er for disse ændringsforslag. 6 for, hvem er imod 21. Og dem der undlader at stemme, der er ingen.
Og som den næste afstemning skal vi stemme om Finansudvalgets ændringsforslag, ændringsforslag 22, 23, 24 og 25, og vi sal have en samlet afstemning omkring disse. Dem der er for disse bedes rejse sig. 27. Det er samtlige tilstedeværende, der er ikke nogen der undlod at stemme eller stemte imod.
Det næste vi skal stemme om er ændringsforslag nr. 31, det er vedrørende pensioner, og det er en mindreudtalelse fra Inuit Ataqatigiit, hvem er for mindretalsudtalelsen 6 for, hvor mange er imod 21. Dem der undlod at stemme, 1 undlod at stemme.
Det næste vi skal stemme om, det er ændringsforslag som et enigt Finansudvalg indstiller, og Det er ændringsforslagene 26, 27 og 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34,35, 36, 37, 38, 39 og 40 Dem der er for disse bedes rejse sig 27. Det er samtlige afstemningsberettigede, der ikke nogen der undlod at stemme eller stemte imod.
Og som det sidste punkt skal vi have en afstemning, at samtlige forslag blev vedtaget i deres foreliggende form, og jeg vil gerne spørge, hvem der stemmer for disse, vi skal lige vente lidt 22. Hvem er imod ingen imod, hvor mange undlader at stemme 5.