Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 07-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 27. april 1998

 

Dagsordenens punkt 7

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 1998.

 

Først forslagsstiller Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fremsætter sit forslag.

 

Tak. Som det er os alle bekendt er Royal Greenlands fabrikker under ombygning til stor gene for blandt andet fiskerne.Fiskerne visse steder kan ikke længere fiske rejer som de har fisket i mange år. Derfor er det tvingende nødvendigt at finde nye muligheder for nye erhverv.

 



Derudover er arbejdspladserne i mange bygder gået i stå, fordi man ikke har undersøgt fiskebestanden og indhandlingsmulighederne nøjere disse steder. Selvom fangerne og fiskerne i disse bygder har formodning om, hvilke fisk der kan fiskes, har de ikke mulighed for at sætte et forsøgsfiskeri igang. Hvis bygder og byer, der erhversmæssigt har store problemer, skal kunne komme i gang igen, er det livsnødvendigt med forsøgsfiskeri, Derfor foreslår jeg, at der ekstraordinært afsættes midler til forsøgsfiskeri i de byer, der rammes af Royal Greenlands ombygning eller bygder med produktionsvirksomheder, der er gået i stå.  Fiskerne og fangerne skal jo have et eksistensgrundlag, og det bør så vidt muligt tilstræbes, at råvarerne bruges til produktion der, hvor de er indlhandlet.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Forslagsstiller.

 

Tak hr. formand. Efter at torsken er forsvundet fra vore farvande og i takt med reduktionen af rejekvoterne har fiskerne i disse år som bekendt svære betingelser at drive deres erhverv på. Som konsekvens af denne tingenes tilstand, har vi da også gennem de sidste 3 - 4 år fra landstingets side tilstræbt os på at finde andre fiskearter, der kan produceres således, at vore indenlandske fiskere fortsat kan drive deres erhverv, hvilket tinget også finder vigtigt.

 

Krabbefiskeriet er således efter en 3 - 4 års periode i dag en ikke uvæsentlig indtægtskilde for omkring 300 fiskere, hvor op imod 85 fartøjer deltager i fiskeriet. Gennem blandt andet de årlige finanslove og via erhvervsstøtten har landstinget således i opstartsfasen til denne form for fiskeri ydet midler til såvcl de nødvendige fiskeredskaber som til andre tekniske hjælpemid­ler, hvilket må siges at være på sin plads. Som allerede nævnt er krabbefiskeriet i Grønland endnu i en opstartsfase, hvortil man må tilføje, at fortsat støtte endnu er en forudsætning, såfremt dette nye erhverv skal sikres et stabilt fundament for fremtiden, I dagene 2. - 4. april blev der her i Nuuk afholdt et evaluerende krabbeseminar med deltagelse fra fiskerne selv, producenter, fiskeridirektoratet samt andre med interesse i fiskerierhvervet. Man må nok retfærdigvis sige, at dette seminars hovedbudskab blev, at krabbefiskeriet i Grønland er kommet for at blive, og at der fortsat er fremtidsmuligheder i erhvervet udafhængigt af hvordan det offentlige, hvilket vil sige Grønlands Hjemmestyre, vælger at deltage i den nødvendige udviklingstiltag og ikke mindst, når man ser på de nødvendige bevillinger. der må komme i en overgangsperiode.

 

Seminaret kastede imidlertid et dystert billede over erhvervets fremtidsudsigter, da der blev oplyst, at verdensmarkedsprisen på krabber allerede fra i år vil falde markant. Dette skyldes, at amerikanerne som russerne har hævet deres krabbekvoter ganske gevaldigt, således at de tilsammen nu er op omkring 200.000 tons krabber, som må fanges i deres fiskeriterritorier.

 


Hermed kan vore krabbeproducenter allerede på nuværende tidspunkt forudvarsle, at kilopri­sen på indhandlet grønlandsk krabbe vil falde markant fra de nuværende 8 kroner 50 øre for en prima, 7 kroner for en sekunda krabbe. I den forbindelse vil jeg minde om, at den ene af flere krabbeproducenter, nemlig Royal Greenland A/S er inde i en ganske foruroligende økonomisk uføre, hvorfor man reelt må imødese et markant fald i den pris de i dag giver for de krabber, de får fra vore fiskere. Krabbefiskeriet er som nævnt nyt i Grønland og må som erhverv betragtet stadig ses som et udviklingserhverv.

Landsstyremedlemmet for fiskeri sagde imidlertid under afslutningen af seminaret, at erhvervet ikke skal regne med nogen form for indhandlingspristilskud fra de offentlige, eftersom det var hans opfattelse, at erhvervet kunne fortsætte uden brug af disse tilskud men ved en anden form for støtte.

 

Dette kunne blandt andet ske gennem en eksportstøtteordning. Jeg må imidlertid sige, at dette desværre ikke er nok, sålænge at fiskeren kun kan imødese en kilopris på omkring 4-5 kroner pr. primakrabbe. De fleste vil uden tvivl stoppe fiskeriet, da det nu ikke længere vil kunne betale sig at drive den form for fiskeri rentabelt, når man nu også ser på den andre udgifter, som fiskerne er pålagt nu tildags.

 

Jeg mener som nævnt, at der fortsat er fremtidsmuligheder i denne form for fiskeri, specielt når vi endnu ikke kender til de eventuelle udenskærs bestande af krabber, der er. Vi kan imidlertid ikke skjule, at vi netop i år er ekstra uheldige, fordi amerikanerne og russerne har hævet deres kvoter. Men hvem siger, at der indenfor de næste 3-4 år vil være lige så mange krabber i deres farvande med denne kvotepolitik. Vi kan vel allerede forestille os, at en overudnyttelse af denne ressorurce kan blive til vores fordel.

 

Krabbefiskeriet er endnu i en opstartsfase i Grønland. Jeg mener derfor. at det er helt legitimt i en opstartsfase og i en overgangsperiode at have en indhandlingstilskudsordning, når de nuværende priser på krabber falder. Fiskerne er jo immervæk allerede startet, og det bør være muligt at fortsætte for fiskernes skyld, men sandelig også af hensyn til beskæftigelsen. Jeg foreslår derfor, at landstinget gennem en landstingsbeslutning giver mulighed for afsættelse af midler til indhandlingspriserne på krabber gennem tillægsbevillinglov nr. 1 frem for helt at afvise den mulighed allerede på nuværende tidspunkt. Dette vil kunne udmøntes ved, at landstinget bemyndiger finansudvalget til at disponere herefter.           

 

Forslagsstiller Niels Mattaaq, Siumut.

 

Tak. Jeg har fremsat et forslag vedrørende aldersrente. Som bekendt har midler til andre formål i efterhånden mange år været forhøjet flere gange f. eks. varepriser, husleje, aflønning til de fastansatte med vider, så er aldersrenten forblevet i sit niveau. Under ældrekonferencen i Sisimiut i 1989 har man også drøftet disse ting, og dengang lovede Landsstyret, at der skal foretages hurtige undersøgelser om aldersrente og beskatning af disse, og at der foretages reguleringer af disse.


Der er altså tale om snart 10 år, hvor man har ladet de ældre fået gode forventninger, og de har ventet siden. Man har gennem tidens løb nedsat socialreformkommissionen, og der talte man om at kommissionens vigtigste arbejde skulle være at regulere aldersrenten og andre vilkår har man sat de ældre flere forventninger. Men hidtil har man ikke opfyldt disse lovninger. Derfor foreslår jeg, at disse lovninger til disse ældre bliver realiseret.

 

Der er efter sigende ....Inden man gør noget ved dette, vil jeg benytte lejligheden til at foreslå en regulering af aldersrente med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1998. Min begrundelse herfor er, at denne regulering skal kunne mærkes af de ældre og derfor bør reguleringen være betragtelig.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi

 

Tak. Jeg fremsætter herved på Landsstyrets vegne forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998. Forslaget indeholder følgende. For det første. Ordinære budgetbidrag til bevillings­ændringer optaget i lovens bilag 1. For det andet. Genbevillingsbudgetbidrag optaget i lovens bilag 1. For det tredie. Forslag til tekstanmærkninger optaget i lovens bilag 2. Endelig for det fjerde. Forslag til tjenestemandsstillinger optaget i lovens bilag 3.

 

Forslagene i TB 1 for 1998 skyldes i almindelighed ændrede forudsætninger for bevillingerne siden vedtagelsen af finansloven for 1998. De ordinære budgetbidrag indebærer netto merud­gifter på 53 millioner kroner i 1998, medens genbevillingsbudgetbidragene medfører merudgif­ter på knap 162 millioner kroner. Landskassens regnskab for 1997, som er under trykning, indeholder merindtægter på ca. 47 millioner kroner, og mindre udgifter til drift og udlån på ca. 6 millioner kroner. Alt i alt en forbedring på ca. 53 millioner kroner svarende til de merudgifter der foreslås vedtaget med nærværende TB1.

 

Hertil kommer. at det samlede anlægsregnskab for 1997 viser et mindre forbrug på ca. 184 mill. kroner. På baggrund af det forventede gode regnsskabsresultat for 1997 med en utilsigtet forbedring på ca. 53 mill. kroner i 1997, når der ses bort fra anlægsområdet, foreslår Lands­styret, at finanslovens DAU resultat i 1998 nedsættes tilsvarende med 53 mill. kroner til et samlet underskud på 1­35 mill 380 tusind kroner, for at financiere nettomerudgifterne med denne tillægsbevillinslov.

 

Det skal dog fremhæves, at DAU-resultatet, når man ser på årene 1998 - 2001 under et, fastholdes uændret. Forslagene til gebevillinger vedrører anlægsprojekter, som er blevet forsinket i forhold til det, der blev forudsat i finansloven for året 1997. Udgiften hertil på knap 162 mill. kroner foreslås financieret ved indsættelse af en tilsvarende negativ budgetregulering.

 


Jeg vender i øvrigt senere tilbage til spørgsmålet om de samlede anlægsaktiviteter og til de negative budgetreguleringer. På Landsstyrets vegne vil jeg nævne lovforslagets hovedelemen­ter, men som det er vigtigt at gøre landstingsmedlemmerne opmærksom på. Herudover henvises der til de uddybende bemærkninger i lovforslagets budgetbidrag. Genbevillingerne, der i alt knap udgør 162 mill. kroner, drejer sig først og fremmest om udbygningen af de regionale landingsbaner, hvor der i 1997 var et mindre forbrug på knap 70 mill. kroner, som søges overført til 1998. Herudover er der tale om forsinkelser på offentlig byggemodning svarende til en udgift på 16 millioner kroner, forsinkelser i boligbyggeriet på 35 millioner kroner samt ved anlægsinvesteringer i produktionsanlæg på 11 millioner kroner.

 

Indenfor kultur og undervisning er genbevillingsbehovet på godt 9 millioner kroner, medens det indenfor socialområdet og sundhedsområdet er henholdsvis på 2 og 4 mill. kroner. Da der er tale om udgifter, som har været forudsat afholdt i 1997, foreslår Landsstyret, at pengene i stedet anvendes i 1998. Financieringen af den samlede genbevilling foreslås som tidligere nævnt at ske ved indsættelse af en negativ budgetregulering, så der i 1998 ikke er nogen DAU virkninger heraf. I arbejdet med forslaget til finanslov for 1999 overvejer Landsstyret til gengæld på at forøge bevillingerne til anlæg i årene 1999 - 2001 med tilsvarende 162 mill. kroner, så der blot reelt sker en flytning set over tid af projekter på anlægsområdet. Det er således Landsstyrets hensigt, at mindreforbruget på anlægsområdet i 1997 anvendes til at gennemføre en finanspolitisk lempelse til anlæg i perioden 1999 - 2001.

 

Når det er valgt at arbejde for at 1997 mindreforbruget får finanspolitisk effekt i perioden 1999 - 2001 og ikke i 1998, er det fordi anlægsniveauet i forvejen er højt i år. De ordinære budgetbi­drag udviser som nævnt samlet set en DAU forringelse på 53 mill. kroner i 1998. Af større ændringer indenfor dette område skal Landsstyret pege på forslag til forhøjelse af indtægtsbe­villingerne vedrørende skatter og afgifter på 13,8 mill. kroner. Af merudgifer skal peges på råstofområdet i form af konsulentbistand fra Greenland Ressources A/S på ca. 4 mill. kroner, budgetneutrale ændringer indenfor boligområdet, som medfører større udgifter til renovering. På det sociale område foreslår Landsstyret, at grundbeløbet for pensionisterne hæves med virking med virkning fra 1. september i år.

 

Dette betyder merudgifter på 6 mill. kroner  i 1998 og 18 mill. kroner årligt fremover. Med ændringen af reglerne på bistandslovs- og pensionsområdet i Danmark, er der behov for at dække akkumulerede udgifter på 7,3 mill. kroner i år samt årlige ekstra udgifter på 3-4 mill. kroner. Der er tale om pensionsudgifter til psykisk udviklingshæmmede, hvor der for et par år siden af samme årsag blev gennemført en nedsættelse af udgiftsbevillingerne på hovedkonto 30.13.10 handicapforsorg i Danmark med ca. 6 mil. kroner årligt.

 


I forbindelse med gennemførelse af privatisering af værfterne søges der i år en bevilling på knap 2 mill. kroner til gennemførelse af kurser for arbejdsmarkedsforvaltningerne, og til yderligere mandetimetilskud søges henholdsvis 1,2 mill. kroner og 2 mill. kroner. Til vand og elforsyning søges i alt yderligere bevillinger på ca. 12 mill. kroner.Til uddannelsesstøtte søges en forhøjelse af bevillingen på 15 mill. kroner i år. Der er en stigende tilgang til studerende, og der er tendens til at flere går i gang med længerevarende uddannelser.

 

En selektiv fremstøtte til tilskud Katua og til støtte til udbringning af aviser søges også yderligere bevillinger. De øvrige forslag er i overvejende grad af teknisk karakter, og der henvises generelt til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag. Landsstyret foreslår som nævnt genbevillingerne på anlægsområdet fimancieret ved en negativ budgetregulering på ca. 162 mill. kroner. Det må konstateres, at der i år 1998 med indregning af nærværende TB1 forslag er bevillinger af anlægsprojekter på ca. 170 mill. kroner. Samtidig er der i alt afsat knap 300 mill. kroner i negative budgetreguleringer, hvorefter der netto altså er afsat bevillinger på niveauet 600 mill. kroner. I de sidste 4 år har det været muligt at gennemføre anlægsprojekter i størrelsesordenen ca. 600 mill. kroner årligt, og i 1997 står på 641 millioner kroner. Rent kapacitetsmæssigt kan det konstateres, at det er vanskelligt at gennemføre et anlægsprogram, der er væsentligt større end dette niveau. Landsstyret har derfor besluttet, at der skal igangsættes en revision af Hjemmestyrets anlægsplaner med det sigte, at der udmøntes negative budgetreguleringer ved at projekter til i alt 180 mill. kroner i 1998 udskydes til senere gennemførelse.

 

Der vil herefter i 1998 fortsat være anlægsprojekter på bevillingsloven på knap 800 mill. kroner eller netto ca. 670 mill. kroner. Med andre ord vil der være bevillinger i 1998 til at gennemføre projekter for i alt ca. 670 mill. kroner. Ved den planlagte anlægsrevision vil der politisk blive foretaget en prioritering af projekterne, så det ikke bliver tilfældigheder, der afgør, hvad der gennemføres, og hvad der ikke gennemføres.

 

Rent tidsmæssigt vil revisionen blive gennemført i løbet af maj måned, og Landsstyret vil fremlægge et forslag til revision for finansudvalget med henblik på en senere optagelse til TB2 senere på efteråret. Nettovirkningen af det fremlagte forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1998 er herefter en ændring af DAU-resultat med 53 mill. kroner, således at DAU underskudet herefter er 135 mill. 380 tusind kroner. Endelig har formandsskabet videresendt et medlemsforslag fra Johan Lund Olsen til behandling samtidig med TB1 forslaget, og jeg skal her tilføje, at vi selvfølgelig medtager de forslag, der er fremsat af Maliinannguaq Marcussen Mølgaard og Niels Mattaaq, og Landsstyret vil inden anden behandlingen af TB1-forslaget  fremsende sine bemærkninger til dette forslag til finansudvalget. Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefale, at det herefter overgives til behandling i finansudvalget. Tak.

 


Og vi går nu videre til partiernes og kandidatforbundets ordførere, først er det Lars Karl Jensen, Siumut der får ordet. 

 

Med udgangspunkt i  Landsstyrets forelæggelsesnotat vedrørende Landstingsstillægsbevillings­lov 1 for 1998 inkl. Landsstyrets indstilling  om genbevilling i 1998 fra den ordinære bevilling fra 1997 skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til det forelagte forslag.

 

Fra Siumut kan vi se, at det vil betyde en betydelig anlægsaktivitetsforøgelse, såfremt vi går ind for de forelagte anlægsbevilinger for i år. Da vi betragter dette som noget, der går ud over hvad vi normalt har være i stand til at gennemføre på årsbasis skal vi spørge Landsstyret og bede Landsstyret om at undersøge, hvorvidt denne forøgelse er realistisk i forhold til gennem­førelsesgraden fra de tidligere år. Denne forespørgsel bygger på udsagnene om grundene til forsinkelser af anlægsprojekterne i de tidligere år, nemlig alt for høje tilbud ved licitationerne, vejrforholdenes indvirkning på anlægsaktiviteten og problemerne med transportering og byggematerialerne samt problemerne med den nødvendige arbejdskraft samt endelig problemer i forbindelse med kommunernes overholdelse af deres budgetbidrag og andre forhold som traditionelt nævnes som årsager til anlægsforsinkelserne. Såfremt man skal fastholde tidsplanen for anlægsprojekternes færdiggørelse er vi i Siumut ængstelige ved, at dette vil medføre tilkaldelse af arbejdskraft udefra.

 

Forinden vi forlader anlægsprojekterne mener Siumut, at de personer, der tager sig af licita­tionsgivningen og de der giver tilbudene, bør være dygtigere. I forbindelse med nærværende forslag kan vi se, at vi er nødt til at give betydelige genbevillinger som følge af manglende koordination af vissse typer af anlægsprojekter, eksempelvis 7,5 mio.kr. til Royal Greenland A/S nye produktionsanlæg i Qasigiannguit samt 2,4 mio.kr. til renovering af Grønlandsbankens tidligere bygning, selvom det her drejer sig om aspestholdig loftisolering og en del af vægiso­leringen.

 

Ændringerne indenfor Hjemmestyreadministrationens personale kan vi fra Siumut gå ind for. Ikke mindst lægger vi vægt på, at Embedslægens indplacering sættes på plads hurtigst muligt. Vi skal benytte denne lejlighed til at lykønske Landsstyret som ved deres forhandling med den danske Stat har opnået 9,5 mio.kr. i forbindelse med overflytningen af Råstofforvaltningen. Vi håber, at Landsstyret vil opnå gode resultater ved forhandlingerne i de kommende år. Fra Siumut lægger vi med tilfredshed mærke til, at der til forslaget om en tillægsbevilling til Greenland Ressources A/S på 3,95 mio.kr. indgår inkl. udførelse af miljø- og anlægsteknisk overvågning af installationer og facilliteter ved etablering af et metalrafinaderi, samtidig med, at formålet er at medvirke til uddannelse og fremskaffelse af arbejdskraft til efterforskningssel­skaberne.

 


I forbindelse med Råstoforvaltningens overtagelse pr. 1. juli 1998 ansøges om 3, 0 mio.kr. til anskaffelse af personaleboliger m.v. I denne forbindelse vil vi gerne have at vide, hvor mange eenfamilieshuse eller lejligheder, man stiler efter.

 

Som følge af forøget antal af ældre medborgere stiger antallet af brugere af boligsikring og pensioner som sådan. Vi er lovgivningsmæssigt bundet til at tillægsbevilge midler til formålet. I Siumut er vi glade for, at Landsstyret arbejder på opregulering af grundbeløbet for pensioni­ster, som vi modsvare stigningen i forbrugerprisindekset siden 1991, idet  grundbeløbet ikke er blevet reguleret siden dengang.

 

Når dette er sagt, skal vi forinden vi tager stilling til gennemførelse af reguleringen pr. 1. september spørge Landsstyret, om de har afdækket eventuelle skæve virkninger i relation til reguleringen. Her tænker vi på lovbestemte lettelser for pensionisterne, som også må sættes på plads samtidig, eksempelvis beskatning af biindtægter og boligsikringens virkning. OM kommunerne er rede til at betale hvad de har pligt, samt om andre følgevirkninger af regulerin­gen. Vi skal indstille til Landsstyret om at gøre noget ved de eventuelle problemer, som vi nævnte i det foranstående snarest muligt og endelig sørge for, at pensionerne fremover følger med i forhold til forbrugerprisindekset.

 

Vi forstår tillægsbevillingen på 7,3 mio.kr. til førtidspensionister til grønlændere i Danmark som ikke ar ophold på institution. Desuagtet skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at holde dialogen med den danske regering i gang me dhenblik på rimeligere byrdefordeling indenfor Rigsfællesskabet.

 

Fra Siumut skal vi ikke undlade at nævne som noget glædeligt, at værftet i Paamiut er overdraget til kommunen som led i omlægningen i Amutsiviit. Vi håber, at dette nye initiativ vil bære frugt, og at dette skridt vil bane vejen for omlægningen af øvrige hjemmestyreejede virksomheder til bere gavn for befolkningen.

 

I forbindelse med omlægningen af værfterne skal vi bede Landsstyret om at undersøge, hvorvidt omkostningerne til rådgivningen kan afholdes over driftsreserven. Når vi ser på iganværende anlægsprojekter, som trænger til tillægsbevilling, er vi i Siumut tilfredse med at konstatere, at de projekter, som vi talte meget om sidste år, nemlig renovering af børneskoler­ne og renovering  af Gammeqarfik i Aasiaat kører efter planerne. Og vi konstaterer, at bevillingen til renovering af INUILI i Narsaq 400.000 finansieres over Erhvervsuddannelsernes vedligeholdelseskonto, og vi skal spørge om denne finansiering kan klares på anden vis. Spørgsmålet er begrundet i, at også andre skoler og uddannelsesinstitutioner trænger til renovering.

 


I Siumut konstaterer vi med glæde, at de uddannelsessøgende unge mennesker er steget med ca. 110 personer siden 1995, og i den forbindelse finder vi det naturligt, at der gives 15 mio.kr. i tillægsbevilling.

 

I Siumut er vi glade for bevilling til renovering af det gamle sygehus i Nanortalik til brug for optræning af de unge, og det er vort håb, at huset, når det anvendes efter intensionerne, vi bidrage positivt vedrørende beskæftigelsessituationen i kommunen.

 

Vedrørende planlægningen af vejnettet i fåreavlerdistrikterne støtter vi planen af anlæggelse af en bro over elven i Narsarsuaq finansieret i samarbejde med kommunerne.

 

Fra Siumut finder vi planerne om omorganisering af Sundheddsdirektoratet som vigtige, o gvi skal benytte denne lejlighed til at spørge, hvor langt man er kommet med planlægningen af de nødvendige arbejder på sygehusene på kysten. grunden til spørgsmålet er, at finansudvalget ved sin rejse sidste år har konstateret, at visse sygehuset på kysten trænger stærkt til renovering pga nedslidning, som sikkert har stor påvirkning på medarbejderne. Eksempelvis sygehuset i Qeqertarsuaq, som i en årrække har håbet på at blive det næste til at blive renoveret, men der er ikke gjort noget ved det indtil dato. I Siumut finder vi det vigtigt at sygehusene er attraktive arbejdspladser i lighed med andre arbejdspladser.

 

I forbindelse med anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly skal vi opfordre Landsstyret til snarest at opkræve det beløb, som Sisimiut kommune skulle have betalt allerede i 1997 i forbindelse med anlæggelse af bro over sundet som led i anlæggelsen af vejnettet til den kommende lufthavn.

 

Selvom det vil vælre mere passende at vente med at kommentere de enkelte landstingsmedlemmers forslag i forbindelse med tillægsbevillingsforslaget til 2. behandling, skal vi fra Siumut ikke undlade at knytte bemærkninger til forslaget fra IA-landstingsmedlemmet Johan Lund Olsen om tilskud til indhandlingspriser på krabber. Forslaget er let forståeligt i sin grundsubstans. Fra Siumut respekterer vi imidlertid at forhandlingsparterne tager sig af forhandlingerne, og vi skal opfordre til, at parterne forsætter forhandlingerne med udgangs­punkt i forhandlingernes nuværende stade. Fra Siumut skal vi indstille, at Johan Lund Olsens forslag behandles i forbindelse med 2. behandlingen af tilllægsbevillingslovforslaget på linie med andre medlemsforslag.

 


Til slut skal vi gøre gældende, at der normalt gennemføres ændringer i forbindelse med behandling af økonomiske lovforslag. Det med henblik på samfundets sunde økonomi. Dette er også formålet med nærværende lovforslag med henvisning til vore bemærkninger med nærværende 1. behandling går vi fra Siumut ind for, at forslaget overgives til behandling i Finansudvalget forinden 2. behandling her i landstingssalen, og vi skal tilsige vores positive medvirken i udvalgsbehandlingen, og jeg håber, at det er en fortalelse i forbindelse med landstyremedlemmets fremlæggelse. Det er omkring Akuersiutteqannginermik og Akuersiute­panermik det er genbevillingsprincippet, det drejer sig om her.

 

Anders Nilsson, Atassut

 

Helt overordnet kan Atassut tilslutte sig forslaget til Tillægsbevillingen for 1998, som det her er fremlagt af Landsstyret. Der er efter Attassuts opfattelse tale om et afbalanceret forslag, hvor regnskabsresultatet for 1997 genbevilling af projekter fra 1997,  og ordinære budgetbi­drag til bevillingsændringer for 1998, ender op i en udgiftsneutral tilretning af finansloven for 1998.

 

Hvis vi skal udtrykke skepsis i forhold til forslaget, så skal vi ned i småtingsafdelingen, men små ting har også ret og betydning, og vi skal være glade for og lidt stolte af, at Landskassen administreres så godt og sikkert, at vi også har tid til at gå i dybden med principielle ting som f.eks. hvad der hører hjemme på en finanslov, og hvad der kan accepteres på en tillægsbevil­ling.

 

Der er i det fremlagte forslag en række ønsker om personalerokeringer og ændrede normerin­ger. Bag de pæne ord og løse argumenter er der efter Attassuts bedste opfattelse tale om skjulte lønforhøjelser for det samme arbejde udført af de samme mennesker, og det er ikke de beskedne 2%, vi ellers forsøger at håndhæve i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Fra Attassut er vi indstillet på at sige nej til denne kategori af ansøgninger på tillægsbevillingen. For det første hører den slags ansøgninger hjemme på den ordinære finanslov, og for det andet bør lønforbedringerne med disse normeringsændringer beskrives i klare procenter. Der skal gælde den samme løntilbageholdenhed i centraladministrationen som vi søger at håndhæve i resten af samfundet.

 

I efter året forsøgte vi forgæves at få fremlagt en strategiplan for hjemmestyrets interne edb-afdeling, den var ellers lige på trapperne, fik vi at vide. Det har den været et par år, men den kunne desværre ikke ligge færdig før efter efterårssamlingen. Da finansudvalget satte trumpf på og ønskede at blokere bevillingen, ind til der forelå strategiplan, så var der pludselig meget længere hen til trappen. Nu he ddet medio 1998 før vi kunne få at vide, hvad edb-afdelingen ville anvende pengene til. det drejer sig om i alt 6,8 mio.kr. i 1998, og det er ikke lønudgifter. Der foreligger nu en ansøgning om en tillægsbevilling på godt 1,5 mio.kr.  til et forbedret netværk i hjemmestyret.

 


Spørgsmålet er, var dette projekt ikke indarbejdet i bevillingen for 1998? Attassut ønsker, at beløbet bevilges til parkering på anlægsreserven, således at beløbet eventuelt kan frigives af Finansudvalget når den ønskede strategiplan er fremlagt og godkenddt af Landsstyret. Strategiplanen skal naturligvis indeholde det budget, der danner grundlag for ...bevillingen for 1998 på 6,8 mio.kr.

 

Det må også vække undren knap 1 år efter købet af Grønlandsbankbygningen, dukker en ansøgning op på 2,4 miokr. Det er en merudgift på 10% i forhold til sidste års bevilling. Attassut ønsker ansvaret for denne uventede merudgift placeret. Hvem har f.eks. ansvaret for, at man ikke allerede på købstidspunktet vidste, at der var aspestholdige lofter og vægbeklæd­ninger.

 

Det er med stor glæde vi konstaterer, at embedslægeinstitutionen flyttes fra dirketoratet for Sundhed og Forskning til Landsstyrets sekretariat.  Herefter er der ikke de tætte økonomiske og administrative relationer mellem embedslægen og det sundsvæsen, det er embedslægens opgave at føre tilsyn med. Vi håber, at den forbedring af ansættelsesvilkårene, der søges tilvejebragt, vil føre til det lykkelige resultat, at vi langt om længe endelig igen kan få ansat embedslæger.

 

Vi støtter ansøgningen om 3,9 mio.kr. til Råstofkontoret. Det er godt nok, men det er efter Attasuts mening ikke passende, at det selskab, der skal varetage opgaven på vegne af hjemem­styret, nævnes i budgetbidraget. Det er alene Landsstyrets ansvar, hvilket firma der udpeges til at udføre opgaven. Det er ikke et valg der skal træffes eller godkendes af Landstinget via et budgetbidrag på en tillægsbevilling.

 

På finansloven er der søgt og bevilget 25 mio.kr. til bygdeboligprogrammet. Vi er lidt kede af, at det allerede nu viser sig, at bevillingen ikke kan bruges som forventet. Når det er sagt, så kan vi støtte, at et beløb på 6 mio.kr. rokeres til andre aktiviteter inden for boligområdet.

 

Attassut støter ansøgningen om forhøjelse af grundbeløbet  for pensionister med 7,2%. Der er tale om en regulær dyrtidsregulering af ete grundbeløb, der ikke er blevet ændret siden 1991. Forslaget rejser spørgsmålet, om det er rimeligt, at grundbeløbet kun kan ændres ved lov. Det vil være bedst for alle parter, at loven ændres, så grundbeløbet kan dyrtidsreguleres årligt via en bekendtdgørelse, hvorefter denårlige finanslov konsekvensrettes.

 

Generelt skal vi fra Attassut beklage, at der stadig forskelsbehandles på de forskellige grupper af pensionister og aldersrerntemodtagere. Vore ældre medborgere skal behandles ens uanset kommune og uanset pensioneringsform, og ekstra støtte skal ydes ud fra en nøgtern behovs­vurdering.

 


På dett ested skal vi beklage, at der endnu er sket noget med hensyn til en forenkling af boligsikringsordningen. Husleje og termin kan være en voldsom udgift og smadre økonomien for familier med små indkomster.

 

Udgiften til stipendier er en lovbunden udgift. Ansøgningen om en tillægsbevilling på 15 mio.kr. er udtryk for, at flere og flere unge tager en længerevarende uddannelse og at frafaldet er for nedadgående, og det er en glædelig udvikling. På den anden side måd er være nogen i KIIP der trænger til nye batterier i lommeregnerne. et merbehov på 15 mio.kr. kun et halvt å refter en finanslovsbevilling på 80 mio.kr.  det er udtryk for et fejlskøn forud for finansloven, der er et forbrugerråd værdigt eller uværdigt.

 

Der søges om ekstra 650.000 kr. til Katuaq, det årlige driftsunderskud løber op i godt 9 mio.kr. der betales ligeligt af Nuuk kommune og hjemmestyret. Det kan ikke være anderledes, underskuddet svarer til erfaringer på de øvrige nordiske lande, og så er Katuaq blevet en stor succes med mange gode arrangementer. Det kan vi takke en engageret og ihærdig ledelse for.

 

Når Katuaq nævnes her, så er det ikke kun for at rose ledelsen af kulturhusete men også for at mind eom at en gave i dag, kan blive en udgift i morgen. Vi fik 22 mio.kr. fra Nordisk Råd til en trepartsfinansiering af byggeriet, og når nu sidder vi med en årlig udgift i al overskuelig fremtid på 4,5 mio.kr. fra Landskassen og det samme fra Nuuk Kommune.

 

Vi har for nylig fået foræret et Naturinstitut, og det forlyder, at der nu også er gave på vej i form af en forsker....Har vi råd til at være genstand for al den gavmildhed? Har vi f.eks. råd til at få foræret en forsker...

 

KNR Grønlands Radio dukker op igen. Her med en ansøgning om 1 mio.kr. så Landskassen kan betale det afdrag til Landskassen, som KNR skal betale Landskassen i  1998. Vi kan i Atassut ikke imødekomme den ansøgning. KNR har for 1998 fået bevilget 47,9 mio.kr. Det er hvad Landstinget ønsker, at der laves radio og TV for inkl. udgifter til løn, lån og afdrag på gammel gæld. Opgaven for KNRs ledelse og betyrelse er enkel og ligetil: Der er et klart defineret udgift..., som KNR skal holde. Hvis der mangler penge, må man skære i udgifterne, f.eks. ved at se på lønudgifterne de angiveligt langt over 100 ansatte. Der er i KNR en oversolid gruppe af mellemledere, hvoraf mere end 20 siges at oppebære særlige tillæg som projektledere. Udefra ser det ud som om, at man i KNR stadig har alt alt for mange høvdinge og for få indianere.

 


Der er fra flere landstingsmedlemmer indkommet forslag til forbedring af vilkårene for det kystnære fiskeri. Attasut skal udtrykke sin støtte til disse forslag. VI forventer at landstyremed­lemmet for Fiskeri i samarbejde med KNAPK vil finde frem til forslag og aftaler, der kan forbedre og sikre de økonomiske vilkår for fiskerne. Enten der bliver tale om garanterede mindstepriser eller andre former for støtte vil Attassut være med til at finde de nødvendige penge.

 

I forbindelse med udbygning af landingsbanestrukturen skal vi fra Attassut benytte lejligheden til at udtrykke påskønnelse af den måde opgaven afvikles på. Del for del har opgaverne vist sig at blive billigere udliciteret, ligesom man har formået at anvende vores egen arbejdskraft anvende vores egen arbejdskraft i videst muligt omfang. Vi er ofte tilbøjelige til at focusere på det der går mindre godt. Vi må ikke glemme at bemærke, når tingene lykkes. Det er hermed huske og nævnt i forbindelse med anlæg af de nye anlægsbaner.

 

Fra Attassut ser vi med interesse frem til en revision af anlægsplanerne og støtter hensigten, at der i højere grad prioriteres, så det bliver mindre tilfældigt, hvad der i de enkelte år kan gennemføres af de mange projekter, der gives bevilling til. Her skal man dog huske på, at det er ikke altsammen kan bestemmes politisk. Helt aktuelt kan den igangværende generalstejke i Danmark komme til at påvirke denne sommers anlægsopgaver. Der kan ikke bygges, hvis materialerne ligger på kajen i Ålborg og venter. Hvis vi bevilger alt for tæt på det, der rent praktisk kan gennemføres, kan vi ende op i en situation, at har ledig arbejdskraft, behov for at bygge, materialer på lager og penge nok i Landskassen, men ingen aktuel bevilling af bygge for. det har vi gennem bevidste overbudgetteringer undgået indtil nu.

 

Det var Attassuts bemærkninger her ved 1. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov for 1998.

 

 

 

Josef Motzfelt, Inuit Attaqatigiit

 

I starten af landstingets efterårssamling 1997 var der bl.a. landsstyreformandsskifte. En af de ting, som koalllitionslandsstyret vil blive husket for fra deres finanslovsforslag for 1998, som skulle udvise over 145 mio.kr. i underskud. en 19. september 1997 kom der kun en ny landsstyreformand, mens der ikke var store ændringer i landstyrekoalitionens sammensætning. til trods herfor udbasunerede Landsstyret en ny røst: Man kan ikke vedtage finanslovsforslaget for 1998 med et så stort underskud for Landkassen. På baggrund af det blev finansloven for 1998 vedtaget i Landstinget den 6. november 1997 med stadigvæk kun 82 mio.kr. i underskud, dvs. underskudet blev nedbragt med 63. mio.kr. i forhold til det første forslag.

 


Dengang blev Landsstyret rost op til skyerne for at udvise tilpasning til Landskassens formåen, hvor det blev udråbt som landets og samfundets beskyttere. I dag kun 5 måneder efter stiller det selvsamme Landsstyre en tillægsbevillingslov til en værdi af 53 mio.kr. Landsstyret vil dække de yderligere 53 mio.kr.  i underskud for Landskassen med de midler, som antages at komme fra det bedre resultat end forventet for Landskassen i 1997. Det sagde landsstyremed­lemmet bl.a. i sin fremlæggelse. Hvor er det regnskab for Landskassen, hvem har godkendt det regnskab for Landskassen. Landkassens regnskab for 1997 er ikke engang blevet overbragt til Landstingets revison endnu. Landskassens regnskab for 1997 er ikke engang blevet overbragt til Landstingets bureau endnu. I dag er det den 27. april 1998, og da man skal følge fristen for indlevering af Landsstyrets dagsordensforslag, kan man først behandle Landskassens regnskab tidligst den 18. maj 1998, såfremt disse kan blive overbragt

 Landstingets formandskab i dag.

 

Landstingssamlingen slutter den 20. maj 1998. På samlingens sidste mødedag vil tillægsbevil­lingsloven, som vi har til første behandling nu, gennemgå sin 3. behandling. Det vil sige, at Landsstyret er blevet i stand til at bruge midler, som endnu ikke er blevet godkendt uden at skele til Landstingets stillingtagen til regnskabet for 1997. Hvordan kan Landsstyret offentlig­gøre Landskassens regnskab for 1997, som ikke må vises til hverken til Landstingets revisions­udvalg eller formandskabet. for pressen fredag den 24. april 1998? Vi burde ellers stå og være stille resten af dagen af forlegenhed over at befolkningens demokratiske indflydelse nu gennem deres folkevalgte i Landstinget er blevet ophævet af Landsstyrekoalitionen Attassut-Siumut. Man må formode, at regnskabet allerede er blevet færdiggjort, så man kan ikke lade være med at tolke Landsstyrets tøven med at overbringe regnskabet til Landstinget som en bevidst forhaling, således at Landskassens regnskab først skal blive behandlet på Landstingets allersidste mødedag.

 

Såfremt det forholder sig på den måde, så er det ønskeligt at få at vide hvilke grunde Lands­styret har til deres handling. Hvorfor skulle Landsstyrets revisionsudvalg informeres af Landsstyret senere end pressen? Hvorfor har Landsstyret ikke siskret, at Landskassens regnskab blev behandlet før herværende dagsordenspunkt? Hvor er kraften bag Landsstyrets udtalelser om deres ønske om et godt samarbejde med Landstingets formandsskab fra den 21. april 1998, da den nuværende samling blev indledt?

 

Denne tillægsbevillingslovkan først finansieres med midlerne fra resultatet fra Landskassens regnskab for 1997, når Landstinget har godkendt det pågældende regnskab. Denne 1. behand­ling hvor Landstinget ikke engang har datoen for 2. behandlingen kan ikke have de eventuelle midler fra Landskassens regnskab for 1997 som grundlag. derfor burde Landsstyret finde det samme beløb på andre måder til 2. behandlingen, såfrmet de skulle fastholde deres forslag om merforbrug til en værdi af 53 mio.kr. Hvis de ikke er i stand til at give et løfte om det, skal vi fra Inuit Attaqatigiit blot indstille, at de trækker dette forslag tilbage.

 


Med forventning om at vores indstilling bliver udføret på tilfredsstillende vis skal vikome med bemærknigner til lovforslaget:

 

Vi skal endnu engang påpege på kraftig vis, at den fortsatte forøgelse af udgifterne af den nærmeste usynlige drift på hjemmestyrets administrationskompleks, her tænker vi på inventarli­sten på kontorerne og personaleudgiftene. Vi skal igen henvise til vore bemærkninger i forbindelse med behandlingen af personalesamsætningen i hjemmestyret på Landstingets efterårssamling i 1997. For det er svært at forstå, hvad Landsstyret har brugt deres iværksæt­telse af behandlingen samt partiernes bemærkninger. Vi regnede med, at Landsstyret var enige i vores påpegning over, at der er over 300 mio.kr. i udgifter for alene administrationen i hjemmestyret, for Landsstyret reagerede ikke på det.

 

Alligevel tyder det på, at man fortsat fører de usynlige forøgelser. Dengang kom Landsstyre­medlemmet for Personale og Landsstyreformanden lige efter hinanden med løfter om, at der til Landstingets forårssamling i 1998 skal udarbejdes en rapport over, hvilken beskæftigelse og uddannelse personalet i direktoraterne har, men kan vi virkelig regne med, at rapporten bliver fremlagt i løbet af denne samling? ...så fremtrædende økonomisk sigt, bør Landsstyret holde bedre kontrol med deres egen drift, såfremt man skal tro på de formaninger, som man kommer frem med fra denne talerstol til befolkningen.

 

Den fortsatte opnormering, stillingsbetegnelsesmæssigt af personalet og den efterfølgende fortsatte stigning  Lønmæssigt, ikke mindst for højt placeret personale, passer ikke til vort lands økoknomiske formåen, men bedre på økonomisk selvstændige lande, som har store ministerier. Fremgangsmåden på landsstyreområderne medfører bl.a. endnu større forskel  ellem hjemmestyrets personale og arbejderne generelt i samfundet. til trods for, at arbejderne i samfundet lige meget om de arbejder på kommunekontorerne, skolerne, sygehusene, havneom­rådet, læreranstalterne og meget andet i høj grad er grundlaget for et ligestillet samfund, sakker det endnu mere bagud.

 

Finansudvalget bør undersøge den højere grad af benyttelse af placering i betegnelsen "uklassi­ficeret" for højet placeret personel indenfor hjemmestyret i stedet for placering i bestemte lønklasser.

 


Hvis man tager forslagene med i dette anlægslovforslag, og hvis man blot hører på udtalelserne fra landsstyremedlemmet for økonomi så er det rigtigere at sige, der er blevet kørt en ukontrol­leret drift. Hvis vi ikke laver ændringer, så kommer anlægsudgifterne for i år op på 980 mio.kr. Sådan en fremlæggelse bør ikke vedtages. Ifølge ordene fra landsstyremedlemmet for Økono­mi, viser erfaringer fra de sidste 4 år, at vi kan anlægge til en værdi på 650. mio.kr. på årsbasis med de nuværende hjemmehørende som arbejdskraft. Der er to eventuelel følgevirkninger foranlæggelse til en større værdi, for det første for stor forøgelse af m2-prisen, det vil medføre at vi får meget mindre for vores bevillinger end planlagt og behøvet, færre boligblokke, skoler alderdomshjem og andre. Det andet vil være, at man bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra, men disse vil ikke give skattemæssige fordele, da de ville opholde sig her midlertidigt, som i 1960'erne.

 

Derfor bør Landsstyret prioritere anlægsplanerne påny. Denne bør fremlægges til Landstinget til 2. behandling af nærværende lovforslag. Man burde have taget det med ved fremlæggelsen af lovforslaget i dag. Landstinget skal have indflydelse på prioriteringen af byggeplanerne i samfundet. Hvis vi blot skal acceptere Landsstyrets udtalelse om at de vil have det i tanke, bliver den fremtidige fremgangsmåde, at Landstinget blot bliver tilskuere til, at direktoraterne først bliver klar til licitationerne, før der har været prioriteringer og at man derefter kun bevilger, når kontrakten er tegnet, således at man følger tilfældighedernes gang eller mundhel­det, først til mølle, i stedet for en prioritering.

 

I forbindelse med vor opfordring til Landsstyret om at omprioritere de nye anlægsplaner, vil vi i Inuit Attaqatigiit opfordre til, at man stiler hen imod, at man tager overslagsårene med i forbindelse med anlægsprioriteringsplanerne. Vi mener, at man bør gå fra den nuværende fremgangsmåde som resulterede i overførsel af 100-200 mio.kr. på årsbasis i forbindelse med udskydelse af anlægsplaner. Denne fremgangsmåde er ikke kun falske forhåbninger til samfundet og kommunalbestyrelsen, men er også en kæmpe hæmsko for en mere balanceret og prismæssig udlignet byggeri som overhovedet ikke hjæper på, at man kan regne med Landstin­gets og Landsstyrets beslutninger.

 

Ved vor deltagelse i Finansudvalget har vi i Inuit Attaqatigiit snart et halvt år følt os utrygge ved, at Landsstyret har fået tendens til ikke at følge Økonomidirektoratets embedsmandsmæs­sige indstillinger om at afvise eller udvise tilbageholdenhed til de enkelte direktoraters ansøgninger om at anvende anlægsbevillinger. Dette kan hurtigt resultere i, at Landskassens reserver ikke blive styret på tilfredsstillende vis, således at det kan ramme samfundet på en uhyggelig måde.

 

I forbindelse med vore bemærkninger til bevillinger til anlægsplaner skal vi til sidst venligst opfordre Landsstyret til at holde bedre kontrol med de forberedelser, der foregår op til en licitation, da vi ikke mener, at man skal gøre det til en kotyme, at Landsstyret søger ekstra bevillinger til allerede godkendte anlægsplaner.

 

Med disse bemærkninger til hele forslaget skal vi fremlægge vor indstilling til, at man overgiver følgende Landsstyreforslag til behandling i Finansudvalget:.

 


I forbindelse med tillægsbevillingslov 1 for 1997 vedtog et flertal i Tinget på daværende tidspunkt, at der skulle afsættes 25 mio. kroner til køb af Grønlandsbankens daværende ejendom, hvoraf de 6 mio. kroner skulle bruges til de nødvendige ombygninger. Efter købet af ejendommen har man i dag konstateret at såvel væggene som loftbeklædningen er asbestholdi­ge, hvorfor Landsstyret nu søger om kr. 2,4 mio. kroner således at disse kan fjernes.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker at denne bevillingsansøgning skal undersøges nærmere m.h.p. at få konstateret, om den danske stats bestemmelser om bygge- og anlægsopgaver i.forbindelse med asbestholdigt materiale ligeledes gælder for Grønland ?

I så fald udestår der det spørgsmål om sælgeren da ikke havde en oplysningspligt overfor køberen, når sælgeren på daværende tidspunkt allerede havde kendskab til den asbestholdige bygning ?

 

Konto 20.12.20 & 31.11.40

Landstyret lægger i indeværende finansår op til at der skal afsættes 17,9 mio. kroner til en byggemodning af det kommende nye boligområde i Nuuk, antenneområdet. Bevillingen hertil skal ses i sammenhæng med den studehandel der blev gjort imellem Landsstyret og Nuup kommunea omkring kommunens oprindeligt planlagte boligbebyggelse tæt op ad Naturinstitut­tet, men som siden er blevet skrinlagt til fordel for det kommende forskerpark. Hertil må imidlertid siges, at planerne omkring denne forskerpark endnu ikke er blevet forelagt for Landstinget.

 

Derudover er der grund til at undersøge nærmere om der virkelig er hold i udsagnet om, at der i forbindelse med Finansloven for 1998 allerede var afsat 6,5 mio. kroner til denne byggemod­ning ved Antenneområdet.

 

I selve forslaget til finansloven ses jo som bekendt, at der blev afsat 1 mio. kroner til bygge­modningen - imidlertid fremgår det af Finanslovens oversigt af Anlægsplanerne til sidst at der agtedes afsat 6,5 mio. kroner.

 

Vi ønsker at få oplyst hvilket tal der er det korrekte. Andet steds i forslaget fremgår jo også, at Landsstyret foreslår afsat 4,8 mio. kroner til etablering af elforsyning af det nye byggemod­ningsområde.

Dermed lægges der op til at der for 1. etape skal afsættes henved 25 mio. kroner.

Set i lyset af at der ligeledes forskellige steder på kysten er behov for byggemodningsopgaver, skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Finansudvalget til at holde kontrol med dels en decentral udmøntning af sådanne midler, hvor det er muligt, samtidig med at man også iagttager ønskerne om en billiggørelse af anlægsopgaverne.

 


I betragtning af den store boligmangel og boligefterslæb i Nuuk er det derfor vores opfattelse at den alt for store centralisering i Nuuk som følge af virksomhedslokaliseringer til byen skal undersøges nærmere. Vi skal jo ikke glemme at Landstinget, som følge af et beslutningsforslag fra Johan Lund Olsen, IA, allerede i 1993 tog en principbeslutning om en decentral lokali­seringsudvikling hvad virksomhedsplaceringer angår. Vi skal minde Tinget om at denne beslutning stadig står ved magt så længe denne endnu ikke er ændret.

 

Konto 21.01.01

En nærmest skjult oppustning af det administrative apparat kræver ligeledes en kommentar. I denne forbindelse synes der at være behov for, at finansudvalget nærmere vurderer om tiden nu ikke er inde til at stoppe op, alt imens, at Landsstyrets bebudede redegørelse om centraladmini­strationens personalesammensætning endnu ikke er afleveret.

 

Konto 22.11.10

Hvad angår Landsstyrets forslag til en ekstrabevilling til Råstofdirektoratets kommende personalestab skal vi spørge om hvor mange lejligheder der er tale om, eller vil man til at opkøbe deciderede huse til salg ?

 

Konto 22.11.16

Landsstyret foreslår at der af den nuværende bevilling på 25 mio. kroner, til det særlige bygdeboligprogram skal skæres 6 mio. kroner, med henblik på at finansiere særlige reno­veringsopgaver på boligområdet i 3 byer for hovedparten af det ansøgte. Vi mener at finansud­valget nøje må vurdere om der virkelig som påstået, er tale om et mindrebehov i bygderne svarende til de ca. 6 mio. kroner ?

 

Konto 24.11.10

Der forventes over kontoen en stigning på bl.a. indførselsafgifterne på nogle af nydelsesmidler­ne. Vi må konstatere at der øjensynlig er behov for at Landsstyret intensiverer kampen imod tobaksforbruget og at de afsatte bevillinger til dette formål bør være mere virkningsfulde, her drejer det sig om at afgifterne vil blive hævet med ca. 8 millioner kroner alene på grund af tobaksafgifterne.

 

Konto 24.11.18

Der påregnes en forøgelse af fragtomsætningen over Atlanten. I så fald er det vores opfattelse, at den forventede indtægtsforøgelse via ensfragtafgiften bør undergives en nærmere vurdering hos finansudvalget med henblik på evt. fragtratenedsættelser.

 

Konto 30.01.16


Landsstyret søger 1,2 millioner kroner over herværende konto midler til etablering af et ligestillingsråd. Eftersom at selve lovforslaget til etablering af dette ligestillingsråd end ikke har været til en egentlig 1. behandling bør bevillingsansøgningen udskydes til senere.

I denne forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit venligst opfordre til at man også iagttagerdrift­stilskuddet til det kommende ligestillingsråd - eksempelvis ved at sammenholde denne med det drifttilskud der for nu gives til Forbrugerrådet.

 

Konto 30.11.10

For så vidt angår det tidligere af Tinget vedtagne oplæg fra Finansudvalget om en sammenkob­ling af de afsatte midler til såvel boligsikring som til boligbørnetilskudsordningen til én fælles pulje, skal vi herved efterlyse hvor langt man er henne og hvornår vi kan forvente en realisering af dette fra landsstyrets side ?

 

Hertil må også tilføjes at det daværende Socialreformkommission ligeledes havde anbefalet denne løsning allerede sidste år og deriblandt en justering af det krævede indtægtskrav, således at flere trængende kunne få gavn af disse midler.

 

Konto 30.12.10

Det er helt naturligt at omtalte overførselsindkomster skal opjusteres og reguleres. Dette behov har intet at gøre med det arbejde som Socialreformkommissionen nåede frem til, men skyldes ene og alene en udhuling af den disponible indkomst.

Netop derfor er der også grund til at spørge hvorfor denne nødvendige stigning først skal udmøntes pr. d. 1. september. Når det nu kan læses på sort og hvidt, at disse pensioner end ikke har været justeret siden 1991 vil det være helt på sin plads at foretage opjusteringen med tilbagevirkende kraft allerede fra det nye års begyndelse, sådan som Landstingsmedlem Niels Mattaaq ligeledes foreslår det.

 

Når dette er sagt må finansudvalget også tage hånd i hanke om hvornår Landsstyret i det hele taget agter at virkeliggøre Landstingets tidligere beslutninger fra sidste år om en generel og tiltrængt forbedring af de vilkår der er til del for de folk der er på overførselsindkomster.

 

Konto 30.13.12, 13 og 14

Nævnte konti omhandler de nedskæringer som Landsstyret gennemtrumfrede under efterårets  behandling af Finansloven for 1998 på handicapområdet og som IA havde sine mindretalsind­stillinger til - for at fastholde det oprindeligt ansøgte. Disse bevillingsansøgninger er en bekræftelse på at vores begrundelser fra efterråssamlingen til fulde har været rigtige, også selvom at Landsstyret på da­værende tidspunkt og i den efterfølgende periode  brugte megen energi på at ville udbasunere, at der ikke var tale om nedskæringer.

 

Konto 30.16.17


Kontoen beskriver det store iver for at gøre brug af diverse konsulenter. Finansudvalget bør nøje undersøge om der virkelig er dette behov. For i forbindelse med selskabsdannelse af Amutsiviit A/S har Landsstyret ansøgt 500.000 kroner til konsulentvirksomhed.

 

Konto 40.13.10, 13.16, 13.20, 13.21, 13.24, 13.25, 13.26

Nævnte konti omhandler alle uddannelsesstipendierne. Det er grotesk at konstatere at Landsstyret herved udstiller Uddannelsesdirektoratet som helt ude af trit med den virkelighed der omgiver dem på området.

 

Nu forlyder det at der siden 1995 årligt har været en tilvækst på 110 elever om året, at der derudover er oprettet en Sprogsskole og at der er søgning til højskolerne. Det kommer således bag på Uddannelsesdirektoratet og til deres store undring, at en øget regionalesering af uddannelsesaktiviteterne på STI-området har medført øgede rejseudgifter samt større stipendi­eudgifter samt større stipendieudgifter. Vi skal indtrængende anmode og opfordre Finansudval­get til at sætte disse forhold under lup.

 

Som afslutning til vore bemærkninger til landsstyrets forelagte forslag, har vi blot et par spørgsmål, som vi ønsker afklaret:

 

Det første drejer sig om vandforsyningssituationen i Nanortalik. Nu står sælkødsproduktionen til snarlig opstart. Efter vores høring hos berørte parter i projektet har vi erfaret, at en fremtidig evt. udvidelse af den påtænkte produktion nemt kan strande på vandforsyningsproblemerne, såfremt dette ikke afhjælpes. Dette kan så sikkert nemt betyde, at investeringer her op til starten blot kan gå hen og være spildte?

 

Naturligvis kan man sikkert etablere filialer af produktioner andre steder på kysten. Men dette vil blot betyde, at der skal investeres i flere hold produktionsmaskiner, som vil fordyre produkterne med evt manglende konkurrencedygtighed som konsekvens.

 

For det andet ønsker vi oplyst, om landsstyret har taget højde for midler til evt. nødvendige kurser for både timelærerne og eventuelle andre faglærtes inddragelse som undervisere i folkeskolen. Den slags initiativer bliver højest aktuelle i den nærmeste fremtid.

 

Til allersidst vil vi kort kommentere 3 medlemsforslag, som er sat behandling i tilknytning til herværende punkt:

 

Landstingsmedlem Niels Mátâq foreslår, at regulering af visse overførselsindkomster bliver ikraftsat pr 1. januar indeværende år og ikke først pr 1. september i år, som Landsstyret har foreslået.


Med henvisning til vore bemærkninger i forbindelse med konto 30.12.10 giver Inuit Ataqatigiit forslagstilleren sin fulde støtte.

 

Landstingsmedlem Malînánguaq Marcussen Mølgård har fremsat forslag om, at der for indeværende bevillingsår særskilt gives ekstra­ordinær bevilling til forsøgsfiskeri.

Landstingets finansudvalg har på et tidligere tidspunkt fremsat en indstilling til landsstyret med lignende indhold. Derfor vil Inuit Ataqatigiit give forslaget sin fulde støtte, og skal opfordre landsstyret til at finde midler til bevilling til herværende lovforslags anden behandling. For indeværende finansår er bevillingen på 5,8 mio kroner allerede bundet til bestemte projekter.

 

Men som fremført af forslagsstilleren, er der behov for yderligere indsats på forsøgsfiskeriet, specielt i de lokaliteter, som er hårdest ramt af Royal Greenlands igangsatte kapacitetstilpas­ning. I dette arbejde er det vigtigt at få inddraget de lokale fiskeres kendskab til forholdene omkring resourcegrundlaget.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat forslag om, at landstinget giver indhandlings­tilskud til krabbefiskeriet. Hvis de seneste års ikke ubetydelige bevillinger til udvikling og produktion fra krabbefiskeriet ikke skal gå tabt, er det efter Inuit Ataqatigiits opfattelse bydende nødvendig, at forslaget føres ud i livet.

 

Det kan jo ikke forventes, at andre nationers pludselige drastiske forhøjelser af deres TAC-er kan vare i al evighed. Så landstingets nødvendige indgriben med tilskud her og nu må betragtes som en investering for fremtiden. Endvidere er det væsentligt, at vi gør en større indsats på kvalitetsområdet ved vores markedsføring af krabbeprodukter herfra.

 

Det er derfor Inuit Ataqatigiit magtpåliggende, at opfordre landsstyret til lovforslagets anden behandling at finde midler til indhandlingstilskud for krabbeprodukter. Størrelsen af bevillingen skal naturligvis være i overensstemmelse med, den for indeværende år forventede fangstmæng­de. Med disse ord skal vi kun udtrykke vores vilje til at deltage aktivt i forslagets videre behandling i finansudvalget inden forslagets overgang til anden behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Som sædvanlig har jeg med stor interesse læst Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevil­lingslov,  ikke fordi det er god læsning, men fordi det er interessant læsning, der jo påvirker os alle i samfundet.

 


At Landskassens regnskab for 1997 viser et overskud i forhold til det budgetterede, selv når der ses bort fra anlægsområdet, er umiddelbart et positivt træk. Men det giver også anledning til bekymring. Uforudsete indtægter på kr. 47 mio. kroner, når man har været igennem en behandling af landstingstillægsbevillingslov, der afsluttedes primo november. Kr. 47mio. kroner på 2 måneder er noget af en regnefejl.

 

Det er ikke nemt at være Landsting og bl.a. at skulle prioritere samfundets midler, når det talmateriale, man får som beslutningsgrundlag har en så ringe kvalitet. Eller måske er det os- Landstingspolitikerne, der er af så ringe kvalitet, at administrationen ikke tør fortælle os de rigtige tal og give os de rigtige oplysninger af frygt for, at vi bruger pengene forkert.

 

Kigger man tilbage på Landsstyrets første forslag til Landstingsfinanslov for 1998, hvor der virkelig var tale om at kaste penge i grams, kan man have en formodning om, at det er det, der er tilfældet.

 

Kigger man på nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov, finder jeg generelt kvaliteten af tillægsbevillingsansøgningerne for ringe - der er for langt den største del af budgetbidragene tale om forhold, som man kendte til under finanslovsbehandlingen.

Der er  tale om forhold, som burde have været indarbejdet i det oprindelige forslag til Land­stingsfinanslov for 1998.

 

Tag nu f.eks. prisreguleringen af pensionerne; der er ikke nogen, der skal fortælle mig, at Landsstyret på efterårssamlingen 1997 ikke vidste, at de ikke havde været reguleret siden 1991.

 

Som jeg har sagt før, vil jeg understrege, hvad en tillægsbevillingslov er: Det er en lov, hvorpå man kan ændre bevillingerne, hvis der er opstået nye forhold, som på ingen måde kunne være forudset ved behandlingen af den ordinære finanslov.

 

En tillægsbevillingslov er ikke en ekstrabevillingslov eller en efterbevillingslov. Samfundets prioritering af de tilrådighedsværende midler er sket ved vedtagelsen af selve finansloven. På en af mine dårlige dage under behandlingen af en tillægsbevillingslov har jeg sagt, at man ikke skal bruge tillægsbevillingslovene som skraldespand for de tanker og ideer, som man ikke turde komme frem med under finanslovsbehandlingen. Det lader desværre til, at det er nødvendigt at sige det igen, hvilket hermed er gjort.

 


Og så er der anlægsbevillingerne, et tilbagevendende problem, anlægsbevillinger, genbevillin­ger, rullende anlægsbudgetter, flerårige anlægsplaner. Halve tanker og ideer, men der sker ikke noget seriøst på området. Konjunkturfond til støtte af vinterbyggeri for at udjævne beskæftigel­sen har vi også overfladisk beskæftiget os med. Nu skal der ske noget på området. Realistisk set er der ingen af os 31 Landstingsmedlemmer, der kan overskue anlægsbevillinger, periode­forskydelser, genbevillinger, der blot financieres ved indsættelse af negative budgetregulerin­ger.

 

Der må nedsættes en arbejdsgruppe nu, der skal have til opgave at analysere hele organiserin­gen af anlægsområdet for at få organiseret byggeriet så optimalt som muligt, når der ses på at opnå de laveste byggepriser, den højeste kvalitet og den optimale beskæftigelse også i vinterperioden.

 

Denne arbejdsgruppe skal fremlægge et forslag til efterårssamlingen om, hvordan anlægsområ­det skal organiseres. Alt afhængig af diskussionen i dag, vil jeg enten lade det være op til Landsstyremedlemmet at stå for arbejdet eller fremsætte et medlemsforslag til beslutning omkring dette.

 

Efter disse generelle bemærkninger vil jeg kommentere nogle enkelte tillægsbevillingsforlag.

 

Vedr. konto 10.15.10 og konto 60.10.14 Embedslægeinstitutionen, bifalder jeg Landsstyrefor­mandens beslutning om den ressortmæssige flytning for at understrege, at embedslægeinstitu­tionen er faglig uafhængig af såvel Sundhedsvæsenet som Direktoratet for Sundhed.

 

Vedrørende konto 11.01.10 Råstofudvinding, finder jeg det meget forkert, at virkningerne i overslagsårene af en eventuel beslutning ikke fremgår af budgetbidraget. Budgetbidraget skal ændres til også at indeholde de budgetmæssige virkninger i overslagsårene, ellers kan vi ikke bruge budgetoverslagsårene til noget som helst, hvis de kun indeholder nogle af de beslutnin­ger, vi træffer. Tilsvarende gælder, hvis det er sket ved andre budgetbidrag. Enten har vi budgetoverslagsår, og så skal de være så realistiske som muligt, eller også skal vi slet ikke have budgetoverslagsår.

 

Vedrørende konto 20.11.60 Anlægsreserven, finder jeg det komplet uacceptabelt, at genbevil­lingerne blot financieres ved indsættelse af en negativ budgetregulering af tilsvarende størrelse samtidig med, at der gives los på andre områder. Jeg har altid talt imod at udskifte midlertidige anlægsmidler med permanente driftsmidler og finder ikke, at vi kan være tjent med denne fremgangsmåde jf. mine generelle bemærkninger.

 

Vedrørende konto 30.01.01 Direktoratet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige arbejder, administration, finder jeg det positivt, at der er gang i privatiseringen af Amutsiviit.

 

Vedrørende konto 30.01.16 Ligestillingsråd, vil jeg blot udtrykke min tilslutning til konstruk­tionen, men vil i samme omgang efterlyse en tilsvarende konstruktion for Konkurrencenævnet.

 


Vedrørende konto 30.12.10 Pensioner, finder jeg det velbegrundet, at grundbeløbet reguleres med udviklingen i forbrugerprisindekset, men finder ikke, at der er tale om et forhold, der bør behandles på en tillægsbevillingslov og vil derfor anbefale, at reguleringen tages med i arbejdet omkring udarbejdelsen af forslag til landstingsfinanslov for 1999.

 

Vedrørende konto 30.14.14 Forebyggende indsatser, vil jeg forespørge til forskellen mellem denne kontos type af projektstøtte og Inuuneq Nakuuneq.

 

Vedrørende konto 30.16.10 Uddannelse og kurser, finder jeg initiativet prisværdigt, men savner nogle flere økonomiske oplysninger, specielt om der er tale om en slags genbevilling, eller om de afsatte midler i 1997 blev brugt til noget andet.

 

Vedrørende konto 30.16.11 Arbejdsløshedbekæmpelse, vil jeg blot gøre opmærksom på, at såfremt anlægsprojekterne kom til at forløbe glidende, og der også var vinterarbejde, ville behovet for arbejdsløshedsbekæmpelse kunne formindskes væsentligt.

 

Vedrørende konto 40.13.10 Stipendier Grønland, finder jeg det yderst positivt, at flere tager en uddannelse eller måske rettere, at flere påbegynder en uddannelse.

 

Vedrørende konto 50.01.02 Kontingenter, finder jeg umiddelbart, at der er disharmoni mellem titlen på kontoen og det formål, som bevillingen søges til, herved antyder jeg at det ikke er altid kontingenter midlerne i denne konto bliver brugt til.

 

Med disse bemærkninger indstiller jeg, at forslaget overgår til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen og stiller mig i den forbindelse gerne til rådighed for yderligere diskussioner angående mine bemærkninger.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse grundigt gennemgået landstingstillægsbe­villingslov I for 1998, samt de fra landstingsmedlemmerne tilgåede forslag i forbindelse hermed.

 

Først vil knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlemmernes forslag.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag, der har udgangspunkt i oplysningerne fra et samråd vedrørende krabbefiskeri i Nuuk primo april måned, vil jeg med god forståelse intentionerne støtte fuldt ud.


Fiskeriets vilkår er i de senere år udviklet sig kraftigt til det værre. Torsken er forsvundet, rejekvoterne er blevet minimeret, og som følge heraf er der sket en kondemnering af en del af fiskeskibeflåden.

 

Derfor hører man desværre  dels om fiskere, der må ophøre med deres fiskeri på grund af manglende rejekvoter. I de senere år har man dels sat lid til krabbefiskeri som indtægtsmulig­hed, men bedst som man er kommet i gang med at udvikle dette fiskeri hører vi, at der vil komme et kraftigt dyk i indhandlingspriserne for denne fiskeart. Man kan således påregne med endnu hårdere vilkår for fiskerne, når dette prisfald er blevet en realitet, og fiskeriet har jo i forvejen problemer med indkøb af madding, tilpasning af fiskeriflåden m.v.

 

Endnu værre vil det blive, såfremt denne forholdsvis nye fiskeriform man bl.a. har sat sin lid til, kommer til at stagnere helt på grund af de meget lave indhandlingspriser. Derfor er det nødvendigt med indhandlinsgtilskud til dette fiskeri bl.a. også under hensyn til den beskæftigel­se dette fiskeri skaber.

 

Ligeledes støtter jeg med forståelse Landstingsmedlem Niels Mátâq’s forslag til fulde. Som bekendt har jeg gentagne gange, senest under vores møde i februar i år, stillet forslag om forbedring og lettelse af kårene for de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne.

Da Socialreformkommissionens arbejde blev færdiggjort sidste år og forelagt landstinget, lovede landsstyret at ville forelægge ændringsforslag til love, forordninger og regelsæt m.v. til landstingets efterårsmøde i 1997. Men indtil nu er der ikke sket noget  indenfor området bortset fra det, der nu er fremkommet i forbindelse med forelæggelsen af tillægsbevillingslov­forslag I.

 

Kort sagt, ved forsinkelse af opgaverne vedr. de ældre, har man frataget de gamle, handicappe­de og førtidspensionisterne de goder de har ret til. Jeg kender endda flere, der på denne pension har mistet har mistet op til 150.000 kr., og det skulle være et tak til de ældre?

Derfor støtter jeg fuldt ud at de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne der nu er trætte af at vente, får en forbedring i deres pensioner med virkning fra 1. januar 1998. Socialreformkommissionen har ved sin betænkning dokumenteret, at en forbedring indenfor området er helt nødvendig.

 

Endvidere vil vi fra Kandidatforbundet stærkt anbefale, at man snarest muligt afskaffer  bestemmelsen om fastsættelse pensionsstørrelsen udfra ægtefællens/samleverens indtægtsfor­hold. Videre bør bestemmelserne om fastlæggelse af personlige tillæg med forskellige satser rundt om landet gøres ensartede for hele landet. Til slut skal vi fra Kandidatforbundet igen anbefale, at alderspensioner m.v. bliver gjort skattefrie.

 


Vi er i Kandidatdforbundet enige i Landstingsmedlem Malînánguaq Markussen Mølgård’s forslag og støtter det. Vi vil anbefale, at forslaget ikke bare bliver tilbagevist eller stoppet, men at man arbejder videre med sagen og søger at få den realiseret.

 

Jeg vil ikke komme med større bemærkninger til tillægsbevillingslovforslaget men vil knytte nogle til de områder jeg finder som de vigtigste.

 

For det første har jeg bidt mærke i, at udgifterne i de forskellige landsstyreområder fortsat er stigende, især indenfor administrationsudgifterne. Man har indtryk af, at anvendelsen af tjenestemænd inclusive direktoraternes anvendelse især af udefrakommende konsulenter synes næsten grænseløs. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at forbruget af konsulenter m.v., ansættelse af administrationspersonale, fremover bliver nøjere kontrolleret med hensyn til de normale ansættelsesbestemmelser- og procedurer.

 

Endvidere vil jeg også anbefale, at der holdes nøjere kontrol med forflyttelser af ansatte og ansvarsområder mellem landsstyreområderne og direktoraterne. Der kan ikke herske tvivl om, at man gennem besparelser rationaliseringer vil kunne få administrationen til at fungere på en bedre og billigere måde.

 

I forbindelse med hjemmestyrets erhvervelse af Grønlandsbankens bygning må vurdere merforbruget på 2,4 mio. kroner som en dårlig planlægning af erhvervelsen, hvilket er svært at acceptere, i forbindelse med erhvervelsen burde man have sikret sig, at denne kunne ske uden uforudsete ekstraudgifter.

 

Med hensyn til de hjemmestyreejede firmaer og koncerner, her specielt med tanke på Royal Greenland A/S, bør landstingets påpegelsesret og mulighed for at stille krav som ejer øges. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at Royal Greenland i de forskellige kommuner midlertidgt kan lukke produktionsvirksomeheder fra den ene dag til den anden eller at man bliver nødt til kassere råvarer på disse steder. Sådanne forhold betyder mange penge for samfundet, både til transport, sociale udgifter m.v.

 

Fra Kandidatforbundet modtager vi forslaget om financiering af anlæg af ny vandledning til Quilik i forbindelse med Royal Greenlands opførelse af fabrik i Qasigiannguit med forståelse og glæde og vi støtter dette forslag fuldt ud. Som følge af Royal Greenlands lukning af arbejds­pladsen i Qasigiannguit de seneste år har over 300 mennesker måtte flytte til andre byer, hvilket er meget dyrt for samfundet og for de pågældende familier blev det en meget tung byrde socialt og familiemæssigt.

 


M.h.t. beskæftigelsen er det tilfredsstillende og rimeligt, at der er stillet forslag om forhøjelse af bevillingerne til mandetimer, der i de seneste år stadig er blevet færre. Jeg skal i den forbindelse opfordre til, at man overfor kommuner vil anbefale, at de sørger at få anvendt flere mandetimer i bygderne.

 

Udbygning af erhvervene og etableringen af arbejdspladser, især de private arbejdsgivers til udbygning og andre initiativer, f.eks. SIKU-blok og lign. bør støttes i større omfang.

 

Tilskuddene til igangsættere og initiativtagere bør gøres skattefri da deres økonomiske formåen derved øges meget længere.

 

Eksempelvis blev der tidligere ydet tilskud til fiskere i forbindelse med fiskefartøjskondem­neringer, hvilket tilskud senere blev en skattemæssig for stor belastning for dem, men sidenhen kom der en ordning til det positive på dette forhold.

 

Derfor vil indførelse af skattefritagelse af tilskud til erhvervsudvikling og til etablering af arbejdspladser værre en positiv ordning for dem der sørger at skabe nye arbejdspladser, for de arbejdsløse kan ikke sætte deres lid til mandetimer i det uendelige.

 

Tilsidst vil jeg opfordre Finansudvalget til at arbejde for at Landsstyrets løfte om at yde tilskud til udvikling af SIKU-blok overfor Finansloven 1999 bliver søgt at blive fremrykket.

 

M.h.t. til forsinkelserne i anlægsarbejderne vil jeg igen opfordre til, at Finansudvalget følger i endnu højere grad i planlægningen af disse arbejder, således at disse bliver udført bedre end forholdet er i dag.

 

Fra Kandidatforbundet er jeg af den mening at der m.h.t. lærermanglen og lægermanglen bør træffes ekstraordinære tiltag for at søge at få disse problemer ordnet.

 

Når Landsstyret f.eks. har kunne forhøjet de økonomiske goder man får som bestyrelsesmed­lem i aktieselskaberne, som bestyrelsesmedlem i KNR m.v. må man også tage hensyn til de persongrupper der varetager en samfundsnyttig og for samfundet betydningsfuldt arbejde, og jeg vil fra Kandidatforbundet opfordre Finansudvalget til at overveje om der kan iværksættes særlige tiltag.

 

Man kan være bange for at såfremt det i forvejen belastede forhold indenfor undervisning og sundhedsvæsenet bliver yderligere belastet kan det blive en katastrofe for samfundet. Mange kokke m.v. kan selvfølgelig for en kort periode anvendes indenfor undervisning men det er svært at forestille sig, at folkeskolen fremover skal virke på samme måde som undervisningen i STI.


Ligeledes vil jeg fra Kandidatforbundet sætte et stort spørgsmålstegn ved tanken om at forkorte læreruddannelsen, da læreruddannelsen derved bliver forringet, og det har jo tidligere erfaringer allerede vist.

 

I forbindelse med Lufthavnsbyggeriet er der dukket en uforudset merudgift på 2.2 mio. kr. op. Derfor må Finansudvalget være forberedt på, at tage højde for driftsudgifterne  i de kommende lufthavne, så som sikkerhedsspørgsmål, brandvæsen m.v.

 

Det er beklageligt, at det planlagte ny sundhedscenter i Godhavn ikke bliver bygget, det synes at være det bedste, at der er et samlet sundhedscenter, man vi må foreløbig nøjes med fremrykning af renoveringen af tandklinikken i forbindelse med skolens renovering.

 

Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at Tillægsbevillingslovforslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i Finansudvalget.

 

Daniel Skifte, Landsstyrmedlemmet for Økonomi kommer med en besvarelse.

 

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partiers ordførere. Sagt under et, så er det jo helt sikkert, at ligesom det er blevet indstillet fortsat behandling i Finansudvalget, men jeg skal lige kommentere de enkelte partier, der vedr. mit ressortområde, idet de andre spørgsmål bliver besvaret af andre Landsstyremedlemmer, men før da så må vi udnytte, endnu engang lige sige, at vi har samlingen her er for kort til, at man hele tiden skal vende tilbage til de enkelte medlemmer for at foretage høringer.

 

Til Siumut bemærker jeg, idet de sætter spørgsmålstegn ved nogle af anlægsopgaverne, og sætter spørgsmålstegn ved om de er realistiske og jeg mener, at det er meget realistiske planer vi har af forskellige årsager. Nogle gange bliver anlægsopgaverne forsinket af meget forskellige årsager, det kan være forsinkelser af transport med meget mere, og efter en politisk beslutning, så bliver byggerierne udbudt i licitation, og dermed kan der også opstå nogle forsinkelser i den forbindelse.

 

I forbindelse med opførelsen af boliger, når så kvadratmeterprisen er for høj og selvom kommunen er gået ind for det, men da vi jo skal betale 60 % af anlægsudgifterne, så bliver licitationen endnu engang vurderet, og dermed ender det nogle gange med, at man endnu engang udliciterer arbejder, hvormed det så bliver billigere både for Hjemmestyret og kommu­ner, men dermed bliver byggerierne også forsinket, men vi mener jo, at hvis vi blot accepterer de høje priser, så vil det jo også betyde, at vi blot må tilkalde flere håndværkere til at opføre de forskellige anlægsopgaver, men det er netop for at holde skatterne nede, at vi prøver på at holde priserne nede.


Siumut og samtlige partier sætter spørgsmålstegn ved købet af den gamle Grønlandsbanken under Akulliit Partiiat. Jeg skal lige nævne som en orientering, at da vi købte Grønlandsbanken, så vurderede vi dengang huset, hvorefter vi så købte huset.

 

Og de midler der blev bemidlet dengang, og som partierne også tager op, så er der sket nogle forskellige tilpasninger af bygningen, og siden har vi så erfaret, at en del af væggene og loftet var asbestholdige, så blev det forbudt, at bruge asbest i begyndelsen af 80'erne i Danmark, men det havde også en stor virkning for Grønland, også for kommunerne i forbindelse med skolebyggeriet.

 

Og lovgiverne omkring det, sagde at såfremt man havde malet asbesten over, så kan man godt acceptere, at asbesten forbliver der, men asbesten kunne ikke længere bruges i nyopførelser. Og i forbindelse med Grønlandsbanken, så har vi ikke hele tiden vidst hvad der var bag en given væg når det er malet over, det er netop det der har sin årsag, da arbejderne standsede deres arbejde efter at have erfaret at det var asbest, og der er kun 2 der kan arbejde med asbest her i byen og det har så betydet, at disse vægge skulle rives ned, og tilpasses, således at det opfylder lovgivningen, hvorefter det så har betydet, at man måtte arbejde med det i etapevis, og dermed også betydet forsinkelser, og det er den forklaring jeg kan give overfor partierne.

 

Men såfremt vi havde haft kendskab til det førhen, så havde vi fundet på en anden løsning, men vi har været nødsaget til at fjerne asbesten i bygningen for at opfylde den gældende lovgivning.

 

Og jeg siger tak til Siumuts bemærkninger og vi tager de forskellige opfordringer til efterret­ning.

 

Og m.h.t. Atassuts ordfører der skal jeg tilføje, idet andre partier også har taget det op, nemlig boligbyggeri i bygderne. Vi har bevilliget 25 mio. kr., men siden efteråret og indtil nu, så er der sket det, at når Landstinget har vedtaget en bevilling så fordeler man disse midler efter kommunernes ansøgning, men kommunernes ansøgninger har ligget lavere i forhold til de penge der er bevilliget, og derfor er de midler de ikke vil bliver brugt, de vil så blive brugt til forskellige renoveringsarbejder indenfor boligerne, der er et beløb på ca. 6 mio. kr.

 

Når man i kommunerne vurderer de ansøgninger til bygderne, så har de selvfølgelig deres egne udgangspunkter til at vurdere de forskellige ansøgninger fra deres egne bygder. Det kan vi ikke blande os i, men på den anden side, ser man så på renoveringsbehovet så vil det være ærgerligt, hvis vi ikke bruger det beløb som kommer til at være ubrugt, hvorfor vi anser det for at være på sin plads, at man bruger det beløb til renovering af boliger.

 


Og i den forbindelse har også flere partier være inde på anlægsopgaver og at man ser anlægsar­bejderne for at være for høje, men der mener jeg, at man må understrege, at det er korrekt, at der er store anlægsopgaver vi skal igang med, og det er bevillinger som Landstinget har godkendt efter Landsstyrets indstilling.

 

Men ser man på anlægsopgaverne her de foregående år, så har vi villet tage udgangspunkt i det man har noget i løbet af de foregående år, og det som grønland kan efterkomme, det er mellem 600 og 650 mio. kr., og det er der flere partier der har været enige i, at man har afsat alt for store midler il anlægsopgaverne, hvorfor man har måtte gøre noget for at nedregulere det.

 

Og Inuit Ataqatigiit var inde på, at man bør fremlægge det her under samlingen, det bliver svært, at opfylde det, idet der er en del arbejdsopgaver der skal opfyldes, og man skal undersøge en masse ting, men Landsstyret vil tage opgaven op i maj måned, hvorefter det vil blive fremlagt overfor Finansudvalget.

 

Og et af partierne var inde på en vurdering at personalesammensætningen i Hjemmestyret som Landsstyret medlemmet for Arbejder, der har jeg fået af vide, at denne rapport vil blive afleveret omtrent den 10. maj.

 

Især IA satte et spørgsmålstegn ved, hvor regnskabet for 1997 er henne, og hvor langt man er nået med dem. Der skal jeg nævne at det ikke er afleveret til Landstinget, og jeg har sagt, at det er under trykning nu, og i dag ca. 13.20 skulle de blive afleveret her, og jeg kan se at nogle af dem allerede ligger på bordene her, og det er jo ikke sådan man ikke har haft tid til det, men der har været mange arbejdsopgaver, man også skulle lave.

 

Såfremt Landstingssamlingen startede lidt senere så ville man have haft mulighed for at aflevere dem til tiden, men jeg kan nu se, at den nu er blevet færdiggjort, således at regnskaber­ne nu bliver omdelt til Landstingsmedlemmerne idag.

 

Men en ting er sikkert, at Landstingets regnskab for 1997, der er der en forbedring på 241 mio. kr. og Landsstyret foreslår idag, et beløb på 53 mio. kr. bliver fremsat som en tillægsbevilling til nærværende budget.

 

Og efter at have kommenteret Atassut og har kommenteret de andre partier, så vil jeg lige vende tilbage til Inuit Ataqatigiit spørgsmål idet Inuit Ataqatigiit har ret i, at et beløb der er afsat til anlægsopgaver på 980 mio. kr., det er et alt for stort beløb og jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets indstilling, idet jeg også bemærker at man prøver på, at være tilbageholdende med, at tilkalde arbejdskraften udefra til anlægsopgaverne.

 


Jeg skal også nævne, at man ikke skal sætte spørgsmålstegn ved, at Landskassens reserver, de bliver styret på en meget sikker måde, og Landsstyret holder meget nøje regnskab med at regnskabsføringen sker efter forskrifterne, også i kraft af, at man har bedre materiel til, at kunne holde øje med disse ting.

 

Og Inuit Ataqatigiit var også inde på byggemodningen af antenneområdet, og det er korrekt, at man havde gået udfra, at man havde skulle byggemodne området omkring Pinanguifik, men netop for, at bruge arealerne på den bedst mulige måde, så skulle området der var det bedt netop ikke bruge dette område, men det man så har lagt op til m.h.t. antenneområdet, der har man så fremrykket byggemodningen af området, idet NUUK er inde på en meget meget stor boligmangel, og det er netop derfor man gerne vil starte byggemodningen af antenneområdet på en tidligere måde, og det er den eneste årsag til det, og jeg mener også at det er en god måde, at gøre det på, hvor vi i stedet for at bruge en masse små ting, der er f.eks. Illusiernifik er placeret i den anden bydel i forhold til Illunersiuak, hvor der går bl.a. går lærere der skal undervise på begge institutioner, det vil så, såfremt vi etablere noget et samlet sted, så kan vi opnå bedre resultater.

 

Hvorefter at have sagt det, så har jeg blot et par korte kommentarer til Akulliit Partiiat. Og til det skal jeg sige, hvor der var en forskel på 47 mio. kr. der var opstået i løbet af 2 måneder, og til det skal jeg sige, at idet man har sagt at det er en regnefejl. Det er ikke en regnefejl, man budgettere ud fra et skøn og derfor har vi så også ud fra et skøn beregnet de indtægter der måtte være og som et eksempel skal jeg nævne, at det vi får af skattepenge og afgifter, dem har man været meget forsigtige med uden af være alt for optimistiske, og selvom man ikke har sat skatteprocenten op, så har vi lagt mærke til, at skatteindtægterne bliver flere og flere, idet vi også bruger de grønlandske virksomheder i endnu højere grad, således at vi også får større skatteindtægter, så i stedet for at sende pengene ud i landet, så beholder vi nu pengene her i landet med større skatteindtægter til følge.

 

Og Akulliit Partiiat foreslår, at vi politisk vurdere, at man laver en arbejdsgruppe nu, som skal se på anlægssagerne, det skal vi vurdere, men jeg kan ikke love, at den arbejdsgruppe bliver nedsat, men der vil først ske en vurdering om der er et behov.

 

M.h.t. Kandidatforbundet, der har jeg allerede været inde på deres bemærkninger under mine kommentarer til de andre partier, men jeg har allerede kommenteret købet at Grønlandsbanken.

 

M.h.t. SIKU-blokken, hvor du mener at man bør støtte dem i højere grad, men på den anden side også siger, at Landsstyret skal yde tilskud til udviklingen af SIKU-blokkene på Finanslo­ven 1999, og ud fra Landsstyret vil bevilge flere penge til flere forsøgsbyggeri i årene fremo­ver, og det arbejde pågår stadigvæk også i samarbejde med INI A/S.

 


Jeg undre mig også over, at du nævner et meget højt tab m.h.t. til tabet at indtægter, op til 150.000 kr. i pension, og jeg har svært ved at tro at det kan være tilfældet, hvorfor jeg håber at du finder en bedre forklaring.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejder og Offentlige Arbejder der kommer med en besvarelse.

 

Først skal jeg bemærke, at det er meget tilfredsstillende at der fra partierne er så stor interesse også fra Kandidatforbundet i det forbedringer man har tiltænkt inden for det sociale område.

 

Pensionsområdet og førtidspensionsområdet har der naturligvis været stor interesse for og bliver kommenteret af samtlige partier og Kandidatforbundet.

 

Der blev fremsat forskellige spørgsmål der vedrører dette område, og man ønsker uddybende bemærkninger om de planlagte tiltag på området, derfor vil jeg besvarer partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger omkring dette område under et, og komme med en nærmere uddybning om, hvilke grundlag Landsstyret har for at fremsætte disse planer.

 

Først skal jeg til Landsstyremedlemmerne minde om, at aldersrenten i 1991 eller at reglerne omkring aldersrenteboliger, og pensioner bliver reguleret ved forordning fra 1992. I 1991 havde man ud fra prisændringerne, havde man fastsat forordning, at der sker pristalsregulering omkring dette fra 1991 og frem til i dag kan man kort sige, at der har man gennem tiderne justeret forordningen.

 

I 1992 har man fastsat grundbeløbet 82000 kr. for enlige og for samlere og ægtepar 124.218 kr. pr. år., det har så dannet grundlag siden dengang og det er jo netop disse grundbeløb som ikke er blevet reguleret indtil nu.

 

Efter at have nævnt Landstingets beslutning omkring dette grundbeløb, så besluttede Landstin­get i 1993, at pensionerne ikke længere skal pristalsreguleres, men at man regulerer pensioner­ne gennem Finansloven.

 

Således har man tænkt på forskellige sociale ydelser og så børnetilskud d.v.s. overførselsind­komsterne. Derfor undrer det mig noget, at de ansvarlige Landsstyremedlemmer spørger om disse ting, det er jo netop dem der har været med til at beslutte disse ting.

 


Man efterlyser bl.a., hvorfor Landsstyret først nu fremkommer med disse ting gennem Landstingstilægsbevillingslov omkring forhøjelsen af grundbeløbene, fordi Socialreformkom­missionen havde allerede fremkommet med sin betænkning sidste år i maj måned. Det ved Landsstyret jo godt, Landsstyret fremsatte i forbindelse med efterårssamlingen, at der kommer opfølgning omkring Socialrefomkommissionens arbejde, det vil nok huskes af alle, fordi samtlige Landstingsmedlemmer har støttet det, der var ingen i mod.

 

Det var netop det Landstinget har vedtaget, at man gradvis kommer med opfølgning omkring Socialreformkommissionens betænkning og der fremgår det også helt klart, at man også vil fremkomme om noget omkring pensionerne, og det gør vi nu.

 

Der blev også spurgt specielt fra Inuit Ataqatigiit ordfører omkring de forskellige tilskud f.eks. børnetilskud, boligbørnetilskud og de muligheder der ligger i det, hvornår vi vil fremkomme med noget omkring disse ting.

 

Jeg skal endnu engang understrege, at der er nedsat en arbejdsgruppe under Landsstyret omkring dette område og at disse arbejdsgrupper har medlemmer fra forskellige organisationer, f.eks. SIK, KANUKOKA og andre organisationer, og de relevante Landsstyreområder er også repræsenteret.

 

Derfor mener jeg, at vi kører efter det skema der blev godkendt i Landstinget, og med de ting vi fremsatte i forbindelse med efterårssamlingen i 1997 sagde vi, at vi skulle fremkomme med bestemte tiltag, og vi har fulgt de planer vi er fremkommet med dengang.

 

Såfremt Landstinget skal beslutte nye tiltag må der fremkomme nogle nye forslag og når Landstinget så har taget en beslutning herom, så skal vi sørge for at det bliver realiseret, og jeg mener at de spørgsmål der blev fremsat kan gennemføres ud fra den takt man allerede gennemfører de forskellige tiltag man har planer om.

 

Jeg skal understrege, at Landsstyrets forslag om forbedring omkring pensionerne vil resulterer i en forbedring med 6000 kr. om året for enlige og samlevende og ægtepar med 9.000,- kr. årligt og jeg mener, at man går ud fra de 7,2 procent er passende, i forhold til de pristalsregulering, der er sket siden 1991 og i forhold til, hvad andre grupper i samfundet har opnået, at man så forhøjer pensionen på omkring 7 procent er passende.

 

Derudover har Landsstyret foreslået, at ikraftsættelsen sker per 1. september, dertil skal jeg understrege, at såfremt Landsstyret beslutter, at det sættes i kraft per 1. september 1998, så vil det indtil da være nødvendigt, at der skal fastsættes nogle regler omkring procedure og sådan noget. Og der skal laves en cirkulære overfor kommunerne, der beskriver, hvordan man følger disse ændringer, således, at kommunerne allerede på forhånd ved, hvordan de skal gribe sagerne an og således, at de også kan gennemføre ændringerne tids nok, så Landsstyret mener, at det er rigelig tid til, at det sker per 1. september.


Selvfølgelig kan alle og enhver fremkomme med forslag, ligeledes har Niels Mattaaq fremsat et forslag om, at disse sker med tilbagevirkende kraft per 1.1.98. Inuit Ataqatigiit og Kandidat­forbundet har også støttet dette foreslag. Men der bør selvfølgelig ske en beslutning i Landstinget, før det kan ske og man skal også huske på, at såfremt det skal ske, så vil man lægge omkring 20 mio. kr. oveni finansloven 1998, hvis det skal gennemføres med tilbagevir­kende kraft. Det er alle disse ting, man skal tage med i betragtning, så derfor håber jeg og regner med, at Landsstyrets forslag vil blive mødt med forståelse og blive støttet af Landstin­get.

 

Jeg skal også lige kommentere de ting, man pegede på fra Inuit Ataqatigiit omkring etablering af Ligestillingsråd. Inuit Ataqatigiits ordfører siger, at lovforslaget end ikke er gennemført, så det ikke er nødvendigt, at man fastsætter det økonomiske område. Vi ved i Landsstyret, at vi ikke kan bevilge penge uden, at der er lovhjemmel til det. Lad mig lige minde om, at man i forbindelse med vintersamlingen, har Inuit Ataqatigiits ordfører også påpeget os, at man ikke kan lave et lovforslag, hvis der ikke følger nogle midler dertil, det vedrører netop også det, så vi skal passe på ikke at bide os selv i halen og gå i ring, så jeg mener, at vi må se at komme i gang med at gennemføre de forslag, som vi har drøftet, hvorfor vi har søgt om 825.000,- kr. fra den tid, den skal træde i kraft, det vil sige per 1. juli i år.

 

Og samtlige Landstingsmedlemmer ved, at loven omkring Ligestillingsråd, vil blive behandlet i forbindelse med nærværende forårssamling. Når vi til sin tid begynder at drøfte dette område, så har jeg så kort besvaret, hvad der kom fra Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på konto 30.16, omkring Amutsiviit, at man har brugt for meget konsulentvirksomhed udefra og det skulle være nødvendigt. Jeg skal lige nævne 30.16.17, som vedrører beskæftigelsesområdet og som ikke vedrører Amutsiviit. Og Inuit Ataqatigiit kæmper jo også meget for, som alle partierne kæmper for, at vi skal revidere loven omkring arbejds­kraft og jeg håber, at Inuit Ataqatigiit vil have forståelse for det. I forbindelse med Amutsiviit, der har vi søgt om 1,9 mio. kr. og det er 30.01.01.

 

Akulliit Partiiat spørger om konto 30.14.14 forebyggelse, om det ikke vedrører Inuuneq Nakuuneq, det er tiltag omkring børn og unge, og dertil skal jeg bemærke, så er det forskellige initiativer, der også meget vedrører Inuuneq Nakuuneq, men her drejer det sig om, at vi i Landsstyreområdet har konstateret, at det er meget nødvendigt, at man i samarbejde i kommunerne, kommer med initiativer, når der sker voldsomme ting, for eksempel i krise og at der er et stort behov for, for eksempel psykologer og andre. Det vil vi igangsætte i samarbejde med socialforvaltningerne i kommunerne, når der sker alvorlige ting i samfundet, så regner vi med, at vi kan igangsætte et rejsehold i forbindelse med sådanne situationer og vi har vurderet, at der er et stort behov.

 


Vi har igangsat et forsøgsordning med Tasiilaq Kommune og det er lykkedes godt, og erfaringerne viser, at der er stort behov for det. Så jeg håber, at de 300.000,- kr. der er søgt herom, bliver bevilget.

 

Akulliit Partiiat spørger ligeledes omkring uddannelse og kurser 30.16.10, om hvilket oprinde­ligt formål det har. Vi har i Landsstyret planer om, at kommunale arbejdsmarkedskonsulenter og de kommunale arbejdsmarkedsudvalg får kursus i Qaqortoq i Højskolen, umiddelbart før et seminar om arbejdsmarkedet, hvor der blandt andet også skal være udgifter og det har man så søgt om og kunne gennemføre disse planer. Det er rigtig nok, at det er blevet planlagt at skulle ske i 1997, men er ikke sket, men at det så vil ske, umiddelbart før seminaet i år. Selvfølgelig kan vi knytte nogle bemærkninger til de forskellige ting fra partierne, men forslaget vil blive behandlet i finansudvalget og der vil altid være mulighed for samråd med de forskellige Landsstyremedlemmer og jeg vil være parat til at være med, såfremt det bliver vurderet, at det skal ske.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden, Siumut:

 

Jeg skal lige kommentere, det man har været inde på omkring råstofområdet. Det er korrekt, at med den aftale Folketinget nu er ved at færdiggøre, så har man bevilget flere midler fra Folketinget, idet man har forøget bevillingen med 3 mio. kr. med hensyn med opførelse af boliger til de ansatte og de penge tilfalder selvfølgelig personaleboliger og vi regner med, at vi i denne forbindelse skal have fire, fem personer ansat, hvorefter Y pengene vil blive brugt til boliger til disse personer og vi regner med, at Folketinget vedtager netop dette beløb.

 

Og jeg skal kommentere et par ting, som Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede har været inde på, Landstinget har jo flere gange været inde på, at hovedstaden Nuuk, også gør meget ud af at skaffe flere boliger, som vi også bør støtte, og fra Hjemmestyrets side, så vil vi også fra Hjemmestyrets side være med til, at der bliver bygget flere boliger og dermed støtter kommunen på denne måde. Og kommunen har jo allerede udarbejdet budgetter til boligbyggeri og har også fremlagt det.

 

Og med hensyn til Royal Greenland, så har vi en serviceaftale, som Landsstyret har indgået overfor Royal Greenland, det løber ud til 1. juli, hvorfor vi har sagt overfor Royal Greenland, at disse serviceaftaler vedrørende bygderne og vedrørende produktionsstederne og som til dels også gives, som et tilskud til produktionsstederne, der er det Landsstyremedlemmet for Erhverv og Royal Greenland indbyrdes, der skal de være færdigbehandlet per 1. juli og det regner vi så også med, at det bliver gjort.

 


Og det selskab, man påregner, bliver etableret, inden udgangen af dette år, der er det så planen, at bygdeproduktionsanlæggene, som Royal Greenland også kommer til at medvirke i, det er i hvert fald udgangspunktet og det er blot en orientering til jer, idet vi jo har planer om at løse opgaven på den bedst mulige måde.

 

Og til Inuit Ataqatigiit skal jeg også lige nævne, idet Inuit Ataqatigiit var inde på landskassens udgifter, idet det er korrekt, at regnskaberne skal fremlægges her i foråret. Før i tiden var det sådan, at det først skete i løbet af efterårssamlingen, således, at det er de reviderede regnskab, som bliver fremlagt. Men i år, så har Landstinget ønsket, at det bliver færdiggjort i foråret og det er jo et omfattende regnskab, som man har haft travlt med at færdiggøre, her i foråret.

 

Og selvfølgelig er landskassens regnskaber måske ikke større, i forhold til selskabernes, men der er mange ting, man skal holde øje med og der er selskaber og kommunerne, som man også skal høre om, hvorfor arbejdet er blevet hastet igennem og vi er glade for, at det også kunne ske, således, at det blev færdiggjort med en kortere tidsfrist, hvorfor vi også er tilfredse med, at det er blevet gjort.

 

Afslutningsvis skal jeg lige nævne, at vi bør være mere dygtige, når vi planlægger de forskellige anlægsopgaver. Dét vi har set i de seneste år, viser jo klart, at dét beløb, man afsætter til anlægsopgaverne, der skal vi være bedre til at budgettere dem. Vi vil også deltage i dette arbejde i Landsstyret. Man skal planlægge opgaverne, med dét, man kan overkomme, ikke bare med hensyn til de bevillinger, der er, men også ud fra de ønsker, som partierne har stillet.

 

Og det er korrekt, at der er alt for store forskelle på kvadratmeterpriserne i Grønland. Vi ved godt, at nogle af byerne har en matador og det fremgår også klart, at man efterhånden, som konkurrencen stiger, at nogle tager alt for høje priser og ved en højere konkurrence indbyrdes, så er man ved at komme frem til et leje, som priserne bør ligge dér. Og nu er der også set, at efter at der er kommet flere sandpumpere, så er priserne også ved at komme ind i et leje, som er mere overkommeligt og vi er glade for, at det også nu er mærkbart, at det efterhånden er blevet nemmere for os, at forhandle os frem med givne entreprenører og det er dét, vi også har stilet efter at opnå og i den forbindelse, skal vi til efteråret også til at godkende finansloven, hvorfor vi Y . Det er jo også korrekt med Inuit Ataqatigiits bemærkninger og med hensyn til det beløb, vi ikke har fået opbrugt, dér skal vi være mere realistiske, når vi planlægger anlægsopgaverne, også ud fra den arbejdskraft, der er til rådighed. Jeg skal ikke kommentere landskassens regnskaber mere indgående, idet jeg kan mærke, at man hilser tillægsbevillingen velkommen og at det næste nu bliver, at vi skal til at forhandle os frem til det i finansudvalget.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, Atassut:

 


Jeg skal fremlægge noget omkring de ting, der vedrører kultur og undervisningsområdet i forbindelse med tillægsbevillingsloven.

 

Jeg henviser til Landsstyremedlemmets sidste bemærkninger og det sidste, der blev spurgt om omkring INUILI, levnedsmiddelskolen skal udvides, for at gøre det mere tidssvarende. Men i forbindelse med udvidelsessektionen, har vi måttet søge om yderligere midler til licitationen således, at det bliver 400.000,- kr. i år og 400.000,- kr. næste år, alt i alt 800.000,- kr..

Udvidelsen af den eksisterende bygningsmasse, er meget besværlig og det har så også været med til, at det bliver dyrere end forventet og det er dét, vi har søgt om at få dækket. Og det er helt nødvendigt at få sikret disse midler for igangsættelse af byggeriet.

 

At vi har søgt yderligere 800.000,- kr., er det jo svært at få den besked, at de midler, der er afsat til uddannelse, at vi selv må finde de midler indenfor de midler, der er afsat til uddannel­sesområdet og det har vi så gjort. Vi har kun haft to valgmuligheder, hvis vi ikke henter driften fra erhvervsuddannelsen, så må vi hente midlerne fra skolerne i bygderne, så vi har, efter nøje gennemgang, har vi måttet foreslå, at vi henter disse midler fra denne konto. Derfor er jeg glad for, at Siumuts ordfører klart ønsker, at de midler, der er så hårdt brug for til renovering af skolerne, skal bruges til dette formål og at det vil være bedre, at vi skaffer disse midler ved en tillægsbevilling. Jeg vil støtte Siumuts ordfører, der spørger, om vi virkelig skal hente disse midler fra renoveringskontoen.

 

Jeg vil anmode udvalget, om at overveje dette nøje. Vi ved, at der er store renoveringsopgaver indenfor skolerne, også indenfor den eksisterende masse. Dét skal alt sammen tages med i betragtning i forbindelse med prioriteringen og jeg vil gerne støtte, at denne del bliver behandlet i finansudvalget. Flere ordførere kom ind på den kraftige stigning af uddannelsesstøt­ten. Lad mig med glæde orientere, at vi har haft svært ved at styre dette område, uddannelses­støtteforvaltningen er nu endelig placeret, efter flere års forberedelser og kan nu styre området. Dét jeg har krævet, at styringen af det økonomiske område bliver bedre, i forhold til tidligere. Netop nu har vi registrering af området til i dag, ved brug af nye faciliteter, for eksempel EDB.

 

Flere ordførere udtrykte glæde over, at flere og flere er begyndt at søge om uddannelse og i forbindelse med rapporten om uddannelsen, har jeg igennem tiderne meddelt, at det sker og de har så indrømmet, at det er dyrt, men jeg mener, at vi må være glade for, at der bliver flere og flere, der søger ind til uddannelserne. Til efteråret vil vi få at vide, hvor mange, der går i gang med en uddannelse per 1. august.

 

Når vi vedtager finansloven, så ved vi ikke, hvor mange der har søgt om uddannelse før 1. februar. Men dét, der kræves her er, at vi skal være bedre til at planlægge og skønne på en bedre måde og vi ved, at behovet for yderligere midler er stigende, i takt med, at flere og flere søger uddannelse.


Jeg kan godt forstå de bemærkninger omkring Katuaq, men vil blot minde om, at det at give, gør én mere lykkelig, end at modtage. Når vi har ydet et tilskud, så må vi også tage højde for, at der fra år til år, vil være penge omkring driften. Nu har vi modtaget midler fra Nordisk Råd, men vi har sammen med Nuuk Kommune fået forpligetelse til at yde til driften, eller hvor meget vi skal yde til driften af kulturhuset.

 

Man kom også ind på KNR, der må jeg henvise til, at det der bliver søgt om her, er der en udsættelse af indfrielse af gæld med ét år. Man har allerede fundet besparelser på cirka 2 mio. kr. for i år, men har ønsket, at have mulighed for at udsætte de forskellige økonomiske forpligtelser med ét år og det indgår med i planerne og det er blot en ansøgning om udsættelse af betalingen med ét år.

 

Derudover er jeg glad for, at man ikke kom nærmere ind på forskellige ting, men Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på konto 40.13.10, det er syv konti og undersøger man det, kan man se, at visse af kontiene er en nedsættelse af de midler, der er afsat og jeg er helt enig med Inuit Ataqatigiits ordfører i, at det er helt på sin plads, at man undersøger disse nøje fra udvalgets side og jeg håber, at en sådan melding ikke forstås sådan, at vi ikke kan styre medlemmer, men at vi gerne vil være Y . Og det fremgår, hvordan vi har gjort, hvor vi har forhøjet visse konti og reduceret andre og derved har vi så haft mulighed for at kunne gøre det, i og med, at uddannelsesstøtteinstitutionen har de redskaber, der skal til.

 

Om ikke så lang tid, vil vi jo drøfte lærersituationen her i Grønland og til den tid, vil jeg komme med en nærmere redegørelse, hvorfor jeg ikke har medtaget den i nærværende besvarelse.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Siumut:

 

I forbindelse med Landstingsmedlemmernes ordførerindlæg, så er der et par ting, der vedrører mit Landsstyreområde. Først var det Lars Karl Jensen, som på vegne af Siumut, der spurgte til, hvor langt, man er nået frem med Sundhedsvæsenet og Anders Nilssons bemærkninger vedrørende de gaver, forskellige ting og jeg først skal jeg lige kommentere Lars Karl Jensens bemærkninger i forbindelse med tandklinikker.

 


Landstinget har godkendt nogle bevillinger og Landstinget har også stillet nogle opgaver til os og de opgaver kører efter de ting, som der er blevet lagt op til og såfremt der ikke sker noget helt ekstraordinært, så regner vi med, at samtlige bevillinger til anlægsopgaver bliver brugt. Og i dag er der kun to ting, man kan være usikre om, det er opførelse af en konsultation i Kangaamiut og et sygehus i Qeqertarssuaq. Med hensyn til Kangaamiut, kan jeg nævne, at konsultationen skal laves i forbindelse med opførelsen af et alderdomshjem i Kangaamiut og i den forbindelse, har man så planlagt det i Direktoratet for Sundhed og fornylig har kommunal­bestyrelsen i Maniitsoq ændret sin holdning, med støtte fra sundhedsvæsenet i Maniitsoq, hvor de så ønsker, at konsultationen i Kangaamiut skal ordnes på den måde, at man renoverer den nuværende konsultation i Kangaamiut og det er så den ændring, i forhold til en tidligere beslutning og vi vurderer så sagen igen, efter en henvendelse fra Maniitsoq Kommune, hvorefter vi så regner med, at der bliver taget en endelig beslutning snarest muligt.

 

Sidste år tog Landstinget en beslutning om, at der opføres et nyt sygehus i Qeqertarssuaq, til erstatning for det meget faldefærdige sygehus, man har i Qeqertarssuaq. Og i den forbindelse, så har kommunalbestyrelsen også stillet nogle ønsker, som Landstingets finansudvalg også har ønske om, idet de ikke stemmer overens med bevillingerne, hvorefter vi nu er i færd med at revurdere det hele. Og der er vi fuldstændig åbne overfor, at man tilpasser opførelsen af anlæggelse af sygehuse og serviceringen af de ældre og såfremt vi skal opføre et sygehus i Qeqertarssuaq. Og vores rådgivere har sagt, at det vil være dyrere såfremt og det vil ikke være passende for serviceringen af borgerne, men vi håber jo stadigvæk, at de opgaver, der skal laves i Kangaamiut og i Qeqertarssuaq kommer til at ske, ud fra planen.

 

Og til Lars Karl kan jeg så sige, at ser man bort fra disse to sager, så pågår arbejdet, ud fra den plan, der er blevet lagt og derfor er det så med hensyn til sundhedsvæsenet og den planlægning, der er, der stemmer det overens med Landstingets beslutninger, hvorefter jeg så håber, at man med en revurdering af anlægsopgaverne heller ikke vil blive straffet for, at vi nu kører efter de udstukne planer fra Landstingets side.

 

Med hensyn til det, som Anders Nilsson var inde på, idet han var inde på, at vi har fået Pinngortitaleriffik som en gave, det er som om, han er bange for, at vi kommer til at have flere udgifter i forbindelse med opførelsen af Pinngortitaleriffik og jeg mener ikke, at det kan sammenlignes med Katuaq, idet vi allerede har haft udgifter i forbindelse med Naturinstitutet og før vi fik den store bygning overdraget. Og det er jo Landstinget, der fastsætter størrelsen af de forskellige bevillinger, der skal være og det er jo stadigvæk den samme bevilling, der før har været. Den eneste forskel er deres smukke omgivelser, som passer helt overens med de arbejdsopgaver, de har og det er jo ikke kun os, der får glæde af det og jeg mener også, at hele befolkningen i Grønland bør være taknemmelige for at få så smuk en bygning.

 


Hvad angår, at man sandsynligvis også vil komme med en gave af en forskerpark. Jeg kender ikke nogen, som har lyst til at give os en bygning til dét. Og såfremt Landstinget også tager beslutning om dét, så må vi også tage sigte på, at bygge en passende bygning til det. Og der er nogen, der har bevilget penge til at lave et skitseprojekt til det, men det man så har lovet at give os som en gave er at de studerende kan få en bygning på den anden side af Naturinstitut­tet, hvor de så vil få arbejdslokaler, og også vil komme til at bo, og bygningen der, og vi er ved at påbegynde planlægningen af denne, og vi regner ikke med, at såfremt vi får sådan en bygning forærende, at man så også efterfølgende vil ansøge Landskassen om driftstilskud, men vi vurderer det til den tid når og hvis ansøgningen kommer.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, der kommer med en besvarelse.

 

Tak. Selvom Landsstyremedlemmet for Økonomi henviser til 2. behandlingen omkring de opgaver der vedr. mit område, så blev jeg citeret i forbindelse med Johan Lund Olsens forslag om krabbefiskeri, hvor man kom ind på, at jeg har sagt, at man ikke skal regne med at der kan ydes tilskud til indhandlingen.

 

Hvis det ikke bliver berigtiget så bliver de betragtet som noget rigtigt, især når det kommer fra oppositionen, så jeg vil komme med en nærmere redegørelse omkring det.

 

Den 4. april i år under en pressekonference var der eksempelvis journalister fra AG, hvor man citerede mig, at Landsstyremedlemmet bemærkede også, at krabbefiskeriet fortsætter, og man fortsætter at derfor kan jeg ikke sige ja eller nej til om der skal ydes tilskud til indhandlingen.

 

Denne journalist der formodentlig ikke er for eller i mod til os har skrevet således i AG. Grunden til at jeg har sagt det således er, at der gennem de sidste år, så er det blevet proce­dure, at hver gang indhandlingspriserne falder, så begynder man at snakke om tilskud.

 

Jeg finder ikke, at det er en naturlig ting at man gør det, så det var derfor jeg sagde, at jeg hverken siger ja eller nej på nuværende tidspunkt, jeg sagde, at vi først skal efterlyse de tiltag der kan billiggøre krabbefiskeriet.

 

Man betaler omkring 12 kr. pr. kg for det avn der skal bruges til krabbefiskeri og nu viser det sig at det endda kan komme helt ned på 8 kr. pr. kg., det hjælper allerede. Jeg har nævnt det som et eksempel, vores eksportører, at vi også kan bane vejen for vores eksportører ved at give dem eksporttilskud.

 

Det vil så også influere på den pris de giver til fiskerne, således, at kilo prisen på krabber måske kan holdes på et niveau, der er til gavn for fiskerne.

 


Jeg har lagt vægt på, at man først og fremmest går bort fra at man begynder at tale om tilskud ligeså snart man taler om indhandlingsprisnedsættelse, og det er blot et bevis på at producen­terne selv allerede begynder at tale om at der bør ydes tilskud, og det viser jo, at producenterne prøver at tjene så mange penge som muligt, og prøver, at benytte denne lejlighed til at gøre det.

 

Først priserne på krabber fra 1. januar 1997 til slutningen af februar 1997 har vist sig, at der har vi set på hvordan prisudviklingen er sket, der er ikke nogen prisændringer. Derfor skal vi også være påpasselige med at hele tiden tro på hvad producenterne siger, og jeg vil opfordre samtlige Landstingsmedlemmer om, at lade parterne forhandle sig frem til priserne og såfremt disse priser ikke er tilfredsstillende så kan vi først blande os. Lad= os lige vente med at blande os i disse forhandlinger, og jeg vil også minde om, at der forrige år eller var der sidste år, så har der været uoverensstemmelse med Royal Greenland og KNAPK, hvor man bl.a. fra Royal Greenland siger, at man vil give 50 øre pr. kg. selvom de har betalt op til 8 kr. før hen.

 

Og dengang rådede vi dem til at tale sammen, d.v.s. producenten og fiskerne, om det også virkeligt kun kostede 50 øre pr. kg, og efter revurderingen er man så nået frem til en kg. pris på 8.50 kr-

 

Derfor skal man være påpasselig med at tale om tilskud ligeså snart priserne begynder, at falde og så love indhandlingstilskud.

 

Forhandlingerne idag ligger sådan, at Royal Greenland og KNAPK’s forhandlinger er gået i stå m.h.t. prisforhandlingerne, og jeg har tilbudt, at mægle mellem KNAPK og Royal Greenland for at opnå at de når frem til en tilfredsstillende kg. pris for fiskerne. Først da kan vi begynde at tale om eventuelt tilskud.

 

Vi kan jo ikke fastsætte tilskudsstørrelse uden at have nogle ting at holde os til. Fiskerne er også med til at betale skat, og derfor må vi handle forsigtigt i nærværende sag, så derfor har Landsstyret lagt vægt på, at behandle disse ting varsomt.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat har bedt om ordet igen og derefter er det Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Det er ikke nemt at være Landstingsmedlem, vi skal jo også prioritere samfundets midler, især når det så dårlig talmateriale vi får udleveret, det var det jeg var inde på under mit første indlæg.

 

Først vil jeg gerne takke Landsstyremedlemmet for Økonomi for hans besvarelse, men m.h.t. de 47 mio. kr. jeg var inde på, så forsøgte han at komme med en bortforklaring som jeg ikke vil acceptere. Det er jo en ændring på 47 mio. kr. i løbet af 2 måneder.

 


Embedsmændene må da have forudset det, og jeg anser det som om man ser ned på hele Landstingets medlemmer, vi har jo også forud også efterlyst de tal som man ikke uden videre kan finde frem til og det er først når man har peget på nogle bestemte ting at de tal man efterlyser så dukker op. Det er utilfredsstillende især når det er så store beløb det drejer sig om.

 

M.h.t. tallene så må jeg også nævne at en af de ting jeg var inde på m.h.t. anlægsopgaverne der bør vi have bedre meldinger om dem her i salen, der bør ske noget nu og der må nedsættes en arbejdsgruppe nu, som skal have til opgave at analysere hele organiseringen af anlægsområdet for at få organiseret byggeriet så optimalt som muligt, og når der ses på, at opnå de lavest byggepriser, den højeste kvalitet og også den optimale beskæftigelse, og derfor siger jeg også tak til samtlige Landsstyremedlemmer de herrer og de damer, der må jeg sige, at jeg er meget glad for, at de kommenterede det, men det blev ikke lovet, at der bliver dannet denne arbejds­gruppe, men man siger, at man undersøger om der virkelig er behov for at der bliver dannet denne arbejdsgruppe.

 

Men jeg mener selv, at det er nødvendigt, og jeg er glad for at man nu vil undersøge om der virkelig er behov.

 

Men m.h.t. det så var jeg meget glad for de bemærkninger Landsstyreformanden var inde på, idet Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt sagde, at vi bør være dygtigere til at planlægge anlægsopgaverne og mere realistiske, det er de bemærkninger der rammer plet, således at samtlige Landstingsmedlemmer ikke skal føle sig forbigået og man opnår de får de tal de virkelig har behov for i deres arbejde, og vi bør jo også få de oplysninger som vi beder om.

 

M.h.t. Illunanaguaq, der vil jeg også sige tak til Landsstyremedlem Mikael Petersens bemærk­ninger, idet jeg tænkte mere på om det ikke ville være det samme, at man sætter de to konti sammen, men jeg siger tak for besvarelsen.

 

Årsagen til mit spørgsmål er ellers ikke at jeg er usikker m.h.t til denne konto, men jeg skal nok støtte forslaget.

 

M.h.t. de andre spørgsmål, der føler jeg, at de er blevet besvaret, men nogle af dem bliver ikke rigtigt besvaret eller kommenteret.

 

Og m.h.t. konto 50.01.02 kontingenter, idet jeg spørger, hvad har fiskeriunderøsgelser med denne konto at gøre ?

 

Og m.h.t. Ligestillingsrådet, der mener jeg, idet jeg mener om man ikke kunne lave en tilsvarende konstruktion for Konkurrencenævnet.

 


Og jeg håber så, at man tager stilling til dem i udvalget. Men alt i alt tak for de forskellige besvarelser jeg har fået til mine spørgsmål.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og derefter er det Maliinannguaq Marcussen Mølgaard også Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg har bemærkninger til et par ordførerbemærkninger. Først fra Atassut omkring det lønmæs­sige område i Hjemmestyrets administration, hvor at man skal være tilbageholdende med at forhøje lønninger der, det har vi lagt mærke til og vi er glad for at det kom frem, og det vil også kunne fremkomme, som et flertalsforslag i Finansudvalget.

 

Og her i forbindelse med indhandlingen af krabber, som Johan Lund Olsen fremkom med forslag om, der kan jeg mærke at man er åbent overfor dette forslag og at det bliver støttet fuldt ud fra Kandidatforbundet, dette vil blive kommenteret af forslagsstilleren på partiets vegne.

 

Jeg vil kommentere de enkelte landsstyreområders besvarelser til vores bemærkninger.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi kom ind på, at man først har opdaget, at materialerne indeholder asbest ved køb af Grønlandsbankens bygninger, det er vi godt klar over. Det vi gerne vil have undersøgt, og Finansudvalget vil nok tage sig af den opgave er, om dem der har solgt bygningen, hvilke forpligtigelser sælgeren har, har sælgeren forpligtigelse til at oplyse om bygningsmaterialerne, det skal undersøges.

 

Og m.h.t. husbyggeri i bygderne, så har man reduceret bevillingen, så ønsker man at reducere bevillingen med ca. 6 mio. kr. her er det primært byggeri af huse og ikke selvbyggerhuse. Og disse bygninger er meget dyre mellem 1 og 1,5 mio. kr. pr. hus.

 

Derfor har man tidligere fra Finansudvalget indstillet, at man eventuelt kan overføre hele bevillingen til selvbyggerhusene og fra Finansudvalget skal vi indstille at man gør det for det er jo ærgerlig at 25 % af bevillingen betegnes som noget man ikke kan bruges til noget og må flyttes til et andet område. Disse 6 mio. kr. kan jo bruges til at bygge omkring Ittorput-hus, d.v.s. de største bygninger.

 

Vi har behov for nye revurderet planer omkring anlæg, og er glad for at Landsstyret ikke er helt afvisende med det. Man må nødvendigvis vide om de anlæg der skal bygges for 980 mio. kr. kunne prioriteres og det er Landsstyrets forpligtigelse at vurdere disse ting og fremlægge det til Landsstyret.

 


Skal de gøres det sådan enkeltvis frem til efterårssamlingen, så vil man gå ud fra tankegangen om den der kommer først til mølle, så det er nødvendigt med en revision af disse planer.

 

Landsstyreformanden kom ind på at Landstinget godkender Landskassens regnskaber og først på efterårssamlingen godkender de reviderede regnskaber i forbindelse med forårssamlingen, det er for at komme væk fra denne fremgangsmåde, at man har ændret hele proceduren.

 

Hvis vi kan sige sådan, at vi kan få det revurderet til foråret, så kan vi først disponere over eventuelle midler der er til foråret, hvordan vil man så have kunne disponere over de 53 mio. kr. Jeg synes at regnskaberne først skal godkendes før man disponere eventuelle midler derfra.

 

Jeg er ikke alene fra Inuit Ataqatigiits side, men vi er utrygge fra Finansudvalget at man harm slækket kontrollen, det kan måske have haft en vis form for kontrol ved hjælp at edb-materiel, men her drejer det sig om prioritering og godkendelse som også Landsstyremedlemmet for Uddannelse kom ind på, at det har været meget svært at styre midlerne til uddannelsesstøtte.

 

Landsstyremedlemmet vedr. Ligestillingsråd, der blev der sagt, at Inuit Ataqatigiit har ønsket bevillingen før lovgivningen. Det passer ikke, Inuit Ataqatigiit har blot forespurgt hvad man har budgetteret med, hvad det vil koste, og nu blev der sagt at det vil koste omkring 2,1 mio. kr. og nu har man taget det op og Landsstyret har vurderet at det vil kunne gøres for omkring 400.000 kr. billigere.

 

De 2.4 mio. kr. der bliver brugt til konsulentarbejde, en 500.000 kr. til beskæftigelsesområdet og 1,9 mio. kr. Amutsiviit, vi har ikke ændret vores grundlæggende holdning der, når man siger, at man ikke skal tilkalde arbejdskraft udefra og samtidig forøger konsulentforbruget udefra det hænger ikke sammen.

 

Der vil komme en fra Inuit Ataqatigiit og kommentere andre omkring Socialreformkommissio­nens arbejde.

 

Det er Landsstyreområdet for Uddannelse, at holde kontrol med både indtægter og udgifter.

 

Og m.h.t. sundhedsområdet og de forhold der er herskende i Qeqertarsuaq, det vil blive kommenteret af Malinannguaq Marcussen Mølgaard og Landsstyremedlemmets bemærkninger omkring krabbefiskeri vil blive kommenteret af  Johan Lund Olsen som forslagsstiller.

 

Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit og dernæst Lars Karl Jensen, Siumut.

 


Tak. Først m.h.t. mit forslag der har jeg stillet et forslag om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri og der er jeg glad for at Landstinget hilser mit forslag velkommen og det er netop i disse år, at der er stor behov for at vi kender hvilke fiskearter der findes i vores farvande.

 

Og som man ved er der flere bygdeproduktionssteder som ikke kører efter hensigten, og som de selv klager over, og såfremt man skal have disse produktionssteder op og køre, så bør vi gå igang og ligesom Landsstyret også har igangsat nu under benævnelsen NUKA A/S så er det også meget vigtigt, at man undersøge nøje hvilke mulige produkter der findes omkring bygderne og ved omlægningen af Royal Greenland, så er der jo en masse fiskere der bliver berørt af det Qasigiannguit,. Maniitsoq og Paamiut er bl.a. de byer der bliver ramt og i den forbindelse så er der et behov for øget forsøgsfiskeri.

 

F.eks. er der fiskere i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq som ikke længere kan få mulighed for at lande deres rejer i deres hjembyer, hvorfor det er nødvendigt, at man ved hvilke mulige produkter der er omkring deres hjembyer, idet det jo er et erhverv som opretholder en masse familiers økonomi og jeg er glad for at man støtter mit forslag.

 

Og m.h.t. sundhedsvæsenet, så kan jeg nævne at sundhedsvæsenets anlægsplaner i Qeqertarsu­aq det er vi glade for, idet man nu endelig vil udskifte det gamle sygehus fra 1800-tallet, men derudover har man i forbindelse med planerne om, at det skal sammebygges med alderdoms­hjemmet, der er det sådan, at Landsstyret skal fremlægge det her under forårssamlingen, nemlig regionaliseringen af sygehusvæsenet og det har en berøringsflade med emnet, hvorfor man ikke skal tilbagevise de ting, og derfor bør man også vente på, hvad Sundhedsudvalgets indstilling vil være, således at man nærmere får det afklaret.

 

Kort sagt, så kan jeg nævne, at vi også efterlyser en rationalisering indenfor samfundsinstitutio­nerne og vi tænker også på en rationalisering i forbindelse med serviceringen af de ældre, og det er også noget vi også har gode erfaringer med i Nordnorge, og de ældre og handicappedes forhold skal jo også forbedres, og jeg nævner det blot kort, og håber at man også kommer ind på det i Sundhedsudvalget, således at Sundhedsudvalget også tager det med i forbindelsen med drøftelserne omkring regionaliseringen af Sundhedsvæsenet. Tak.

 

Lars Karl Jensen, Siumut og dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Uden at have misforstået Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender  besvarelse, så har han undladt at besvare nogle af mine bemærkninger.

 


Der er m.h.t. pristalsreguleringen af pensionerne og at de skal træde i kraft pr. 1. september og de betænkeligheder vi har omkring det, det besvarede han godt nok det meste af, men der kom han ind på, at der blev udarbejdet et cirkulære, og disse ting vil være klar til den tid.

 

Fra Siumuts side er vi betænkelig ved, at man har forskellige ordninger fra kommune til kommune og til gene for brugerne, at det så fortsætter uden videre, det er vi ikke glade for.

 

M.h.t. boligsikring og selv om man følger boligsikringsreglerne rimelig ensartet så sker der forskellige misforståelser, således at ældre medborgere bliver forbigået engang imellem. 2 ægtefællepensionister så fik de en pris for deres indsats for deres tid, med det resultat, at de fik frataget deres boligsikring. Det er sådanne ting man skal være opmærksomme på, og det påpegede vi fra Siumuts side, at Landsstyremedlemmet også er opmærksom på det i sit videre arbejde.

 

Grunden til at vi ikke kom med direkte bemærkninger omkring indhandlingstilskud, så var det fordi vi støtter, at man når frem til rimelige priser ved forhandling. Vi er betænkelige ved, at man blot yder tilskud for skuddets skyld og jeg skal tilføje at det også bliver behandlet i Fiskeriudvalget.

 

Fiskerne har jo i forvejen store vanskeligheder ved deres indtjeningsmuligheder og indhandling, så vi vil genre arbejde for at deres vilkår bliver bedre, så som sagt håber vi at det bliver vurderet i de relevante udvalg og vi er åbne for at deltage i forbindelse med behandlingen af dette emne.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Som  vores formand i Inuit Ataqatigiit allerede har bemærket skal jeg lige kommentere det jeg selv har stillet et forslag om, nemlig mit forslag om indhandlingspristilskud  til krabbefi­skeriet.

 

Og efter at forhandlingerne er standset, og min forgænger kom tilbage til, nemlig Siumuts ordfører, og Landsstyremedlemmet for Fiskeri nævnte endnu engang i sin besvarelse, at han blot opfordre til, at man vente på resultatet af de igangværende forhandlinger. Men vi bør jo tage udgangspunkt i det faktiske forhold når vi taler her fra talerstolen.

 

Den 22. april, d.v.s. for 5. dage siden, så havde KNAPK, Royal Greenland Seafood sammen en pressemeddelelse, hvor de meget klart meddelte, at man i løbet af de sidste 14 dages forhand­linger, så har de kun kunnet blive enige om, at man i forbindelse med krabbeindhandling, at der så skal udarbejdes en ny indhandlingsprocedure.

 


M.h.t. priserne så har Anthon Siegstad på vegne af KNAPK og på vegne af Royal Seafoods Henry Helt skrevet, at  man m.h.t. priserne er man ikke kommet til enighed, idet det tilbudte priser og de ønsker man har stillet der har der været for stor en forskel, det er meget klart, og de forhandlingspartnere har ikke kunne komme til enighed.

 

Med andre ord parterne er blevet enige om, at de ikke kan komme til enighed som de så er kommet med en pressemeddelelse om.

 

Så må vi stille et spørgsmål, hvem er det så der skal forhandle og hvem skal man så forhandle med, idet prisforhandlingerne jo er gået i stå og man kan ikke komme videre, og derfor har jeg så i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevillingsloven så stilet et forslag om, at man bør være åben overfor at kunne give et tilskud.

 

Da jeg fremsatte mit forslag nævnte jeg bl.a. at vi ikke må regne med, idet Royal Greenland A/S er inde i en ganske foruroligende uføre, hvorfor man reelt må imødese et reelt fald i de priser de giver.

 

Men de har jo en gæld der svarer til hvad vi får i bloktilskud fra Danmark, nemlig 2,4 mia. kr. Ser man alene på regnskabet for i år, så siger man at det har et underskud på 170 mio. kr. og senere har vi så fået af vide, at det er mere rigtigt, hvis man sætter underskuddet til 250 mio. kr.

 

Men Landsstyret sidder jo som en slags bestyrelse, og da Royal Greenland holdt Generalfor­samling stillede Landsstyret et krav om, at de skal få økonomien op og stå. Hvordan kan Royal Greenland opnå det,  de kommer til at fyre nogle medarbejdere, de må minimere deres administration og de må også prøve på at få deres indtægter på en højere måde også ved at gøre deres udgifter til fiskerne mindre, og derfor er det ikke underligt, at KNAPK og Royal Greenland Seafoods efter 14 dages forhandlinger er blevet enige om, at man m.h.t. indhand­lingspriserne ikke kan komme til enighed fordi parterne ligger for langt fra hinanden.

 

Også under min fremlæggelse kom jeg også ind på, at krabbeindhandling stadigvæk er nyt her i grønland, hvorfor det stadigvæk skal ses som et udviklingserhverv. Det er kun 3-4 år siden, at man begyndte at fiske efter krabber, og vi har ramt forkert, fordi amerikanerne, russerne og canadierne pludselig har sat deres kvote højt op, og det er jo op til 200.000 tons krabber som de vil fiske op i deres territorier, hvorfor priserne også er for nedadgående.

 


Her i Landstingets Sekretariat har vi sat nogle til at lave nogle udregninger som skal fremlæg­ges overfor Finansudvalget og Fiskeriudvalget og det viser jo helt klart at priserne er ved at styrtdykke, og det er i dag er de allerede kommet ned med ca. 25 %, men som før nævnt, krabbefiskeriet er jo et nyt erhverv og vi mener at det har en fremtid og igennem ESU har vi også givet tilskud til det fordi det er jo et erhverv vi så frem til og forventede noget af, og derfor er de priser man nu tilbyder, og såfremt de forbliver der, så har krabbefiskeriet ikke nogen fremtid.

 

Det er ikke kun os der vil sætte vores lid til det, det er jo fiskerne, deres familier, medarbejder­ne i produktionsstederne og deres familier som må sætte deres lid til og vi må jo også huske på, at vi m.h.t. krabbefiskeriet, der har vi jo også forhørt os hos dem der har kendskab til det, og under efterårssamlingen havde vi canadiske forskere der også fortalte os hvilke erfaringer der er m.h.t. det canadiske krabbefiskeri og de siger, at det har i en periode -  9 års  cykles har jeg nært sagt, hvor fiskeriet går op og ned og lige nu er fiskeriet gået op, d.v.s. konjunkturerne er gode, men på et tidspunkt går det nedad, og til den tid må vi også til den tid, være klar til at være klar i Grønland også m.h.t. vores fiskere.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger kommer med en besvarelse.

 

Tak. Først bemærkninger til Bjarne Kreutzmanns bemærkninger. Han har nævnt at der er regnefejl i Finansloven og at man ligesom ser ned på Landstingsmedlemmerne, og hvis jeg har sagt det på den måde, så vil jeg sige undskyld, men jeg mener ikke at jeg har sagt det på den måde.

 

Det er sådan, at forslag til Finansloven 1997 igangsattes i 1996 og så blev færdigbehandlet i slutningen af 1997. Derefter der gik man ud fra budget 1996 og 1997 der fremgår det, at de 47 mio. kr. var uforudsete merindtægter.

 

Dertil skal jeg sige, at Landskassen i lighed med bank eller firma ikke har månedlige eller kvartalsvise regnskaber, men halvårlige, og det er ethvert Landsstyremedlems ansvar.

 

Og bemærkningen om, at der kun er gået 2 måneder med at der sker en 45 mio. kr. ændring, det passer ikke, for i forbindelse med min første besvarelse sagde jeg således at Landsstyret er åbent for at undersøge tingene på en nøjere måde, på den måde har man signaleret at Lands­styrets døre og Landsstyrets embedsmænd er åbne overfor Landstinget.

 

Og det er da også glædeligt, at flere og flere benytter sig af den mulighed, at henvende sig til Landsstyreområderne og embedsmændene.

 


M.h.t. Josef Motzfeldt bemærkninger omkring anlægsområdet, der kan jeg sige, at Landsstyret ikke enkeltvis vil fremlægge disse ting frem til efterårssamlingen. Som sagt vil Landsstyret vurderer de 101 i løbet af maj måned og jeg fremlagde det som et løfte, at de skal undersøges under et.

 

M.h.t. hans bemærkninger omkring regnskaber der mener jeg at det er nødvendigt at understre­ge, at Landskassens regnskaber selvfølgelig skal revideres af autoriserede revisorer og jeg skal også nævne en ting jeg ikke har nævnt før, at regnskaberne er blevet godkendt uden anmærk­ninger, hvorefter det vil bliver fremlagt til Revisionsudvalget.

 

Denne procedure har været gældende gennem mange år og det gælder for regnskaber og det gælder for tillægsbevillinger, ikke kun i løbet af 2 år, det har været praksis igennem mange år, og når man fremlægger forslag til Tillægsbevillingslov, så vil man gerne vide, hvor meget der er i Landskassen, således at vi hvordan Landskassens økonomiske situation er.

 

I perioden 1991 til 1995 hvor IA var med i Landsstyrekoalitionen brugte man denne proce­dure. Jeg mener at det er en positiv arv fra den tid som vi har her. Denne arv har Siumut og Atassut videreført.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.

 

Siumuts ordfører Lars Karl Jensen nævnte under sit andet indlæg, der skal jeg blot understrege at ældreforsorg m.m. der vil det blive revideret i forbindelse med hele omlægningen af ældreforsorget og det har Landstinget allerede vedtaget skal vedtages gennem Finansloven, hvilke vi så også gør.

 

Men m.h.t. boligtilskud m.m., det bliver gjort gældende igennem forordninger, hvorfor det så vil blive fremlagt til efteråret. Man er igang med at udarbejde forordningsforslaget og m.h.t. den nugældende forordning vedr. ældreforsorg og alderdomshjem, der bliver der udarbejdet to særskilte forordninger, således at man udarbejder en særskilt forordning for aldersrente og det andet for alderdomshjemmene og disse bliver behandlet til efteråret, og det er også indviklet økonomi og det er jo også mange penge det drejer sig om, og medarbejderne har jo også store arbejdsopgaver der.

 

Og Lars Karl Jensen var også inde på, at man også skal vurdere, at man ikke længere tager hensyn til biindtægter, således at det ikke skal påvirke aldersrenten. Alle disse ting bliver afdækket til endelig stillingtagen i Landstinget og lad mig klart melde, at netop disse ting bliver behandlet her i Landstinget efter fremlæggelse fra Landsstyrets side.

 

Og jeg skal lige minde om, at det forslag til TB 1 1998 skal 2. behandles og forinden 2. behandlingen skal det behandles i Finansudvalget forinden.


 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø kommer med en besvarelse.

 

Jeg har også en kort bemærkning til Malinannguaq Marcussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit vedrørende sygehusbyggeri i Qeqertarsuaq.

 

Selvfølgelig er det også vigtigt i forbindelse med sygehusbyggeri i Qeqertarsuaq at der ikke hersker tvivl om planlægningen. Planlægningen koster som sagt penge, og ud fra de henvendel­ser der kommer til Finansudvalget fra Landsstyret har man standset planlægningen for at vurdere nøjere i hvilken retning arbejdet skal foregå og vi håber, at det ikke vil resultere i yderligere forsinkelse af byggeriet.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug med en besvarelse.

 

Tak. Ganske kort. Jeg vil blot bemærke til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, at det jeg finder er forkert at man umiddelbart efter seminaret meddelte Johan Lund Olsen at der bør ske tilskud til indhandlingspriserne fordi de falder for kraftigt.

 

Vi har fra Landsstyret ellers lagt vægt på, at vi først kan blande os efter parternes forhandlin­ger, fordi man nøje skal vurdere hvornår man skal gribe ind. Især før forhandlingerne er gået igang kan den ene af parterne høre at der er politisk interesse for eventuelt tilskud og allerede derfor har man ligesom bremset forhandlingerne ved at man begynder at tilbyde tilskud.

 

Jeg vil også gentage den bemærkning jeg kom med. Forhandlingerne er gået i stå men jeg kom også ind på, at jeg er igang med at tale med begge parter for at finde frem til en genoptagelse af forhandlingerne, således at vi har et udgangspunkt omkring forhandlingerne om indhand­lingspriserne.

 

Siverth K. Heilmann uden for partiernes ordførere og derefter Lars Sørensen, Inuit Ataqati­giit.

 

Tak. Jeg har bedt om at få ordet uden om vores partiordførere, idet jeg gerne vil komme ind på de ting, nemlig et eventuelt indhandlingstilskud til krabbefiskeriet, fordi jeg gerne vil kommen­tere det lidt.

 


Det er korrekt at der har været afholdt et seminar vedr. krabbefiskeri, og i den forbindelse, så er fiskerne meget glade for denne mulighed de har haft som Paaviraaq har givet dem og som medlem af Fiskeriudvalget har vi også fulgt med i dette seminar og jeg undrer mig heller ikke over, at man ikke primært skal tale om indhandlingspriserne under selv seminaret, men i løbet af seminaret kom man meget ofte ind på priserne.

 

Men i Atassut ligger vi vægt på også i Fiskeriudvalget og som medlem af Erhvervsstøtteudval­get så ligger vi også vægt på, at man må sige, at forsøgsfiskeriet er blevet vellykket og såfremt det skal fortsætte så må det også have en indflydelse på fiskernes økonomi og selvfølgelig skal vi ligesom Landsstyremedlemmet også var inde på, at vi må kunne blande os, såfremt der ikke er andre udveje.

 

Og som min personlige holdning er, at vi ikke skal forhaste os frem til en løsning, vi må først se om der er mulighed for at man opnår de priser der skal til, og om der er mulighed for at få avn m.m. og såfremt vi kan lette erhvervet ved at give tilskud så må vi kunne se, der er jo allerede kommet millionindtægter for fiskerne, og vi har jo også støttet erhvervet ved at give tilskud til det, og der skal heller ikke herske nogen tvivl om vi anstrenger os for at støtte erhvervet.

 

Og jeg er enig med dem der siger, at man bør vurdere disse ting i Finansudvalget ligesom jeg også ønsker at Fiskeriudvalget bliver involveret i arbejdet. Og jeg er også glad for, at Lands­styremedlemmet også kom ind på, at de har ladet foretage en prisundersøgelse, idet der ikke har været ændringer fra produktionsstederrne, og der har også været spørgsmål om at avnet kan nedsættes med op til 4 kr. og det er også helt på sin plads, at man orientere om disse ting.

 

Og tak fordi jeg fik mulighed for at komme med disse korte bemærkninger.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg vil blot komme med en understregning til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Der blev sagt 24. oktober 1997, hvor Socialreformkommissionens anbefalinger, at Landstinget har støttet Socialreformkommissionens betænkning.

 

Og det jeg har svært ved at acceptere her er at man ville realisere disse ting i forbindelse med Finanslovsforslaget for 1999. Vi har bl.a. foreslået, at grundbeløbene til pensionerne bliver hævet generelt, og selvfølgelig er vi glade for, at det bliver en realitet, men dengang sagde vi også som tilføjelse til vores krav, at indtægtsgrænsen for at få boligsikring forhøjes til op til 200.000 kr.

 

Det er selvfølgelig dejlig at lege med forskellige tal, men det kan også være vigtigt, at orientere vores ældre mere grundigt, og jeg har ud fra de tal der blev fremlagt selv eller jeg mener at det er på sin plads, at jeg selv fremlægger forskellige ting i forbindelse dermed.


Der blev nævnt at forhøjelsen er på omkring 7,5 % og det i sig selv er meget godt, og beløbsmæssigt vil det så betyde en merindtægt på omkring 6000 kr. pr. år for en pensionist, men det vi ikke må glemme er, at 40 % af denne forhøjelse bliver udhulet af skattebetalingen, så kan vi nogenlunde regne med at forhøjelsen kun bliver på 3000 kr. pr. år., d.v.s. forhøjelsen for en enlig bliver på 250 kr.

 

Der vil være større problemer forbundet med ægtepar, de kan kun få omkring 4000 kr. og såfremt de hæves med 7,5 % så skal vi regne med, at det vil betyde op til 135.000 kr. årligt. Det vi skal huske på her er, at såfremt man skal have boligsikring, så er indtægtsgrænsen på 128.000 kr. så når man ser de ældre generelt især ægtepar, så vil en sådan mærkbar forhøjelse være til fordel for disse, såfremt at man ikke samtidig hæver indtægtsgrænsen for opnåelse af boligsikring.

 

Vi må på forhånd regne med, at det bliver en forværring for ægtefæller, og såfremt man ikke hæver indtægtsgrænsen for opnåelsen af boligsikring, så må Landsstyret og Økonomiudvalget nødvendigvis gå ind med tiltag omkring disse problemer.

 

Landsstyret kom også ind på, at man via forordningen gennem tiderne og gennem Finansloven har kunne fremsætte forslag om forhøjelse af pensionerne. I efteråret 1995 har jeg bl.a. foreslået at man via Finansloven kan hæve pensionerne ligeledes boligsikring, det er ligesom man prøver at sige, at vi er så dumme, at vi først har fundet ud af det. Jeg synes at sådan en tankegang bør afvises for vi Landstingsmedlemmer har jo allerede foreslået en sådan mulighed.

 

Det er fristende at kommentere flere ting, men de anbefalinger som Socialreformkommissionen kom med, vi skal satse på at implementere de anbefalinger som Socialreformkommissionen kom med, og Landsstyret har sat sig fast på, at man vil bruge Finansloven 1999, der mener vi, at det allerede er ved at være for sent fordi man allerede er gået igang med forskellige tiltag, og jeg håber, at min indstilling om eventuelt forhøjelse af boligsikringen, at man også kan realisere det under den hærværende forårsmøde.

 

Som sagt er det ikke nok med at forhøje grundbeløbene for pensionerne, fordi det uværgeligt vil have negative følge for især pensionister der er ægtefæller.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter bliver det så Anders Nilsson, Atassut.

 

Først til Landsstyremedlemmet for Økonomi som ikke tror på det jeg var inde på under min fremlæggelse, nemlig at der er en pensionist der har mistet op til 150.000 kr. Disse oplysninger har jeg fået af den ældre som selv er fremkommet med disse, idet det jo er sådan, at aldersrente og pensioner de bliver jo alle betegnet som pension.


Der er jo mange som ikke rigtigt forstår forholdene for de ældre som har arbejdet i mange år, d.v.s. har haft ansættelse og dermed også opnår pension, d.v.s. en tjenestemandspension som de selv har sparet op til, og på den anden side også ældre som ikke har haft fast beskæftigelse og som så får aldersrente og det er netop disse ting som også bliver betegnet som pension.

 

Og det er så sådan at en ældre som har haft en ansættelse i mange år, vedkommende bliver så straffet, således at de ikke kan modtage aldersrente og det er så fra maj 1997 efter at Socialre­formkommissionen har fremlagt sin betænkning, der lovede det daværende Landsstyremedlem, at man under efterårssamlingen 1997 skulle fremkomme med noget vedrørende de ældres forhold, og det er derfor jeg siger at man ikke har gjort noget yderligere, bortset fra de ting der er blevet fremlagt i forbindelse med TB 1 her.

 

Men jeg fristet til, at sige noget mere vedrørende dette, men det er kedeligt at det kan godt være at det er den 19. september der kan være årsagen, nemlig den dag Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender skiftede, hvorefter vi så bliver nødt til at gentage os selv vedrørende de sociale pensioner.

 

Og vi drøfter netop disse emner hver eneste år, hver eneste samling, men selvom vi har grundlaget for at vedtage disse ting så venter vi stadig væk på Landsstyret.

 

Nemlig med hensyn til Landstingsmedlems Lars Sørensens beregninger tyder på, at det kun er ca. et par hundrede kr. deres indtægter bliver forhøjet med. Det er jo kun en mindre forhøjelse,

 

Og m.h.t. uddannelseslønnen, så ved jeg ikke om Landsstyremedlemmet har sagt noget forkert, idet han siger, at det er steget kraftigt, det er jo ikke steget, men det er alene af sin årsag at der er blevet langt flere uddannelsessøgende.

 

M.h.t. krabbefiskeriet og indhandlingspristilskud, der støtter jeg forslagsstilleren Johan Lund Olsen, idet jeg udmærket forstår ordlyden af hans forslag.

 

Og m.h.t. forholdene i Royal Greenland, dem kender vi jo alle sammen, og man kan jo ikke komme uden om, at man nu åbenbart kun har indhandlingstilskuddene som den eneste mulighed, såfremt erhvervet kan fortsætte, og det bør vi forhandle færdigt under nærværende samling, og vi må jo frygte, at såfremt vi venter til efteråret, så er der flere fiskere der så har standset deres erhverv. Det er de faktiske forhold, som jeg har som mit udgangspunkt i min støtte til forslagsstilleren.

 


Det er også korrekt det Lars Sørensen var inde på, nemlig det, at selvom man forhøjer pensionen for de ældre, det kan kun få en negativ virkning, og hvorfor vi også bør haste os med igennem, m.h.t. at finde en ordning m.h.t. boligsikringen.

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

For at rydde en misforståelse af vejen. Det er muligt, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også vil gøre det.

 

Vi har i Finansudvalget set på det samme problem med forhøjelse af aldersrenten kontra boligsikringen, det vil højest komme til at koste 400 kr. om året i mistet boligsikring, det er det vi har fået af vide, det er småting det drejer sig om, så der er ikke nogen sammenhæng.

 

Jeg tror at det er noget med at man får netto, det tal som vores sekretær har regnet sig frem til, man får netto 4500 kr. ud af forhøjelsen, vi har været bekymret for de samme ting.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kommer med en besvarelse.

 

Ja vi kan bruge en masse tid på at drøfte overførselsindkomsterne, men det er sikkert, at vi kommer til at bruge noget tid på det til efteråret, men jeg skal lige understrege, at m.h.t. pension og førtidspension og forhøjelse af disse, der skal jeg lige  understrege, at det hele er blevet nøje undersøgt i mit direktorat, ligesom vi også har en arbejdsgruppe i Skattedirektora­tet, som også har undersøgt, hvor de så har fundet ud af, at der ikke vil være problemer med det m.h.t. boligsikringen.

 

Det er jo skattegrundlaget der har udgangspunkt i tildelingen af boligsikringen. Og m.h.t. forhøjelsen for de enlige, der lukker det ikke af for muligheden for at få boligtilskud, hverken for par eller for enlige, og derfor bør man ikke være bange for, at det skulle resultere i, at man mister denne rettighed.

 

Men m.h.t. at man nå op til en årsindtægt på 133.000 kr., så er det jo indtægten året før, op til 128.000 kr. det giver ikke ændring, idet af de 133.000 kr. skal man fratrække personfradraget, d.v.s. at man når ned på 121.000. kr. d.v.s. et ældre ægtepar vil tilstadighed have mulighed for at få boligsikring, og jeg håber, at man så har forståelse for, denne ordning.

 

Og derudover siger Lars Sørensen på vegne at Inuit Ataqatigiit med nogle forskellige ting, dem kan vi selvfølgelig drøfte, men lad mig endnu engang blot understrege, at når vi udfører vores arbejde efter en prioritering.

 


De handicappede skal have bedre muligheder, og de handicappede som vi har i Danmark, som vi betaler 80 mio. kr. dem skal vi jo også få mulighed for at hjemtage, således at man også prioritere institutionsbyggeriet i Grønland, og der må også findes muligheder for at uddannelse af kommende personale, hjemmehjælp for de ældre, og der skal udbygges flere alderdomshjem, vi kan snakke om børnenes forholder, døgninstitutioner, daginstitutioner der er mange ting, og derfor er det rigtigt mange penge vi taler om her.

 

Man skal ikke tro, at vi blot gør noget gældende blot ved at sige noget, det er et kæmpe arbejde, men har der, hvorfor vi fra Landsstyrets side også prioritere arbejdsopgaverne, og man skal ikke gøre de ældre bange for at ved at sige, at 20 mio. kr. til side for de ældre, at sige at det ikke vil gavne de ældre.

 

Men folk der har indtægter får jo ikke sådan en forøgelse at deres indtægter uden videre hvert år.

 

Vi har nøje vurderet de forskellige indtægter der er, det er meget nemt, at få andre til at høre på sig selv, men det er også nødvendigt, at man aktivt deltager i at løse problemerne, og jeg håber at samtlige partier ikke blot vil komme med floskler, og ikke prøve på at få Landsstyrets gode intentioner til at lyde som nogle tanker som om at det er helt de omvendte intentioner man har.

 

Og det er jo et godt resultat man også har opnået med Reformkommissionens arbejde, vi tager vores arbejde alvorligt, og også arbejder på, at man opnår de bedste forhold, både for de ældre, for børn m.m.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand der kommer med en besvarelse.

 

Jeg vil tilføje til min første bemærkning at Inuit Ataqatigiit kom ind på, at vi har lovet at komme med en rapport omkring personalesituationen her i Hjemmestyret.

 

Ja vi vil gøre det, og de nye tiltag som vi har været inde på tidligere vil også blive medtaget. Der er i den danske administration, ministerier, så har vi også nævnt overfor den danske regering om eventuelt udstationering af de danske medarbejdere herop, således at vi i bestemte tidsperioder kan udstationere disse, istedet for at tilkalde arbejdskraft.

 

Og m.h.t. alderspensioner, så er der spørgsmål omkring boligsikring og andre områder, de har også deres egne regler og man kan vende tilbage til disse regler, fordi de også indgår i en samlet vurdering.

 


Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har også været inde på, at vi har handicappede i Danmark. Vi har fra Landsstyret drøftet, at rette henvendelse til den danske regering.

 

Og m.h.t. til grønlændere i Danmark med pension der har vi også drøftet forbedring af deres forhold.

 

Og m.h.t. krabbefiskeriet, det vil undre nogle, at man begynder at melde ud omkring priser før forhandlingerne er til endebragt. Vi må se det som et aftaleområde mellem fiskerne og producenterne. Og vi vedtager jo også disse ting i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne og godkender hvor store udgifter der skal bruges til disse formål.

 

Vi har jo peget på, at Finanslovsforhandlingerne er en mulighed for at komme ind på det, lad os først se hvor meget vi kan opnå ved forhandling og hvis det er nødvendigt, så giv Lands­styret en bemyndigelse inden denne samlings slutning, så kan Landsstyret ved denne bemyndi­gelse gå ind med forskellige initiativer.

 

Anders Andreassen, mødeleder.

 

Således er behandlingen af punkt 7 Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1998 færdigt, og inden den bliver 2. behandlet skal den først gøres til genstand for behandling i Finansudvalget med de mange bemærkninger der er falder her i forbindelse med 1. behandlingen.