Dagsordenens punkt 61-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 27. Maj 1997
Mødeleder: Finn Karlsen, 1.
Næstformand.
Anders Nilsson , forslagsstiller, Atassut.
Vedrørende erhvervsmæssigt
boligbyggeri skal jeg på vegne af Atassut foreslå at reglerne for skattemæssige
afskrivninger ændres, således at udgifter til erhvervsmæssig boligbyggeri kan
afskrives. Formålet med forslaget er at åbnet for privatfinansieret
erhvervsmæssig boligbyggeri. Efter de nugældende regler kan private firmaer
der ønsker at opføre personaleboliger ikke fratrække udgifterne til
boligbyggeriet i firmaregnskabet.
Det er mit indtryk, at der vil
blive gangsat boligbyggeri af disse private firmaer, såfremt udgifterne kan
fratrækkes på linie med alle andre af firmaernes erhvervsmæssige investeringer.
Man kan også vende det om, og sige
at firmaerne med de nuværende afskrivningsregler afstår fra at tage rationelle
investeringsbeslutninger, og derved skubber ansvaret for boligbyggeriet over på
det offentlige.
Efter de nugældende regler der kan
Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder og andre institutioner under
Hjemmestyret ikke selvstændigt tage rationelle beslutninger om tilvejebringelse
af personaleboliger. Og det er selvom de på deres måde at virke på kan
sidestilles med private virksomheder.
Til eksempel kan man sammenligne
det Hjemmestyreejet Tele Greenland med institutionen Dronning Ingrids Hospital.
Ledelsen i Tele Greenland kan beslutte, og bygge de nødvendige antal
personaleboliger. Den mulighed er ikke åben for Dronning Ingrids Hospital, da
udgifterne skal bevilges over Finansloven.
Skattemæssig afskrivning af
erhvervsmæssig boligbyggeri kombineret med en tilladelse for institutioner
under Hjemmestyret til at indgår 10 eller 15 årige lejemål på personaleboliger
vil åbne op for private boligselskaber der igennem langtidskontrakter kan
stille personaleboliger til rådighed for det offentlige og større private
firmaer. Det er større private firmaer som vil foretrække at langtidsleje frem
for at bygge selv.
Det er nok nødvendigt at afgrænse det
afskrivningsberettigede. For at forhindre misbrug af reglerne foreslås at kun
egentlig selskaber får adgang til skattemæssig afskrivning på boligbyggeriet.
Der er placeret mange grønlandske
penge i danske obligationer, og det vil sige i boliger i Danmark. For at få
disse penge til at arbejde her i landet er det nødvendigt, at fastlægge klare
regler for fastsættelse af husleje der sikrer at private investorer får et
konkurrencedygtig afkast, d.v.s. en rente og en sikkerhed der svarer til
investering i danske obligationer.
Mulige investorer vil herefter
være danske realkreditinstitutter, det vil være vores egne banker der har mange
penge placeret i danske obligationer, og det vil være private investorer i
såvel Grønland som Danmark. I takt med en forbedring og tilpasningen af
reglerne for boligsikring vil det private boligbyggeri kunne supplere det
offentlige finansierede almennyttige boligbyggeri. Det forudsætter, at reglerne
for tildeling af boligsikring ændres, så der også kan ydes boligsikring til lejere
i privat boligbyggeri.
Efter Skatteloven ' 17 kan Landsstyret fastsætte
regler om skattemæssige afskrivninger, forslaget kan således gennemføres af
Landsstyret indenfor den kompetence man allerede har til at fastsætte regler for
skattemæssige afskrivninger.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Med det formål at åbne for privat
finansieret erhvervsmæssig boligbyggeri foreslår Landstingsmedlem Anders
Nilsson på vegne af Atassut, at reglerne for skattemæssige afskrivninger
ændres, således at udgifter til erhvervsmæssig boligbyggeri kan afskrives.
Som bekendt ligger Landsstyret
stor vægt på at få øget boligbyggeriet, hvilket senest bl.a. fremgår af
Tillægsbevillingslovforslag samt Politisk-Økonomisk redegørelse for 1997.
Derfor er Landsstyret også
orienteret mod alternative modeller til fremme af boligbyggeriet, som
Landstingsmedlem Anders Nilssons forslag er udtryk for.
Imidlertidig kan det foreslået
ændring af afskrivningsreglerne ikke alene forventes at medvirke til
privatfinansieret erhvervsmæssig byggeri.
Som forslagsstilleren selv
indirekte er inde på forudsætter investeringer af den art, at investor har
udsigt til et afkast som modsvarer alternative investeringsobjekters afkast
både i størrelse, sikkerhed og varighed.Og netop disse forudsætninger er
formodentlig p.t. ikke tilstede i tilstrækkeligt omfang.
Der sigtes her bl.a. til
lejeforordningens bestemmelser om huslejestørrelse d.v.s. investors afkast, det
offentliges og deres virksomheders muligheder for at indgå
langtingslejekontrakter, hvilket betyder investors sikkerhed og afkastlængde,
samt boligsikringsordningen såvidt angår privatboligbyggeri.
Derfor vil Landsstyret straks tage
initiativ til analyser og beskrivelser af modeller for privatboligbyggeri til
supplering af offentlig boligbyggeri herunder personaleboliger. Konkrete tiltag
vil herefter blive indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov 1998.
Afsluttende kan jeg oplyse, at Landsstyret
snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret,
således at boligbyggeri bliver afskrrivningsberettiget for selskaber som
foreslået.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut.
Det er med stor interesse, at vi
fra Siumut har gennemgået det netop forelagte forslag. Vi har forståelse for i
de i forslaget foreslåede tiltag og vil her tilkendegive vort samarbejdsvilje
omkring disse.
Siumuts målsætning på boligområdet
er bl.a. at befolkningen efter økonomisk formåen skal have mulighed for at
deltage i boligbyggeriet samt have medindflydelse på denne. Derfor mener vi, at forslaget er i overensstemmelse med
vores målsætning og støtter derfor implementeringen af denne.
Vi har stor boligmangel her i
landet, og derfor bør vi udnytte samme muligheder som vil formindske dette
problem, såfremt disse muligheder er af forsvarlig karakter, for på den måde
hurtigere kunne overkomme boligmanglen.
Vi er derfor enig i Landsstyrets
svarnotat, hvor det fremgår at Landsstyret ud over forslaget vil tage initiativ
til analyse og beskrivelse af andre modeller som kan være en supplering til det
offentlige boligbyggeri.
Med disse bemærkninger skal vi
tilkendegive vores støtte til Landsstyrets svarnotat samt opfordre til at analysearbejdet
må påbegyndes.
Jakob Sivertsen,ordfører for
Atassut.
I Atassut plejer vi at bestræbe os
til at samarbejde og altid vil samarbejde m.h.t. til nogen form for alle
forbedringer indenfor boligområdet i Grønland.
Selve Anders Nilsson forslag vedrørende
erhvervsmæssig opførsel og drifts af
boliger skal omfattes af reglerne om skattemæssige afskrivninger skal vi
Atassut efter at have drøftet sagen grundigt igennem udtrykke vores tilslutning
til forslaget.
I de senere år, hvor har nogle
private ernæringsdrivende været nødsaget til at lukke deres virksomheder p.g.a.
økonomiske problemer, og vi har i Atassut den opfattelse at de private
næringsdrivendes muligheder for afskrivninger af erhvervsmæssige opførsel af
boliger ikke alene vil være til gavn for de private næringsdrivendes økonomiske
forhold, men vil også være af gavn være af stor gavn for boligsituationen i
Grønland.
Ved skattemæssige afskrivninger af
erhvervsmæssige opførelser og drift af boliger kan vi regne med at de private
næringsdrivende samt forskellige selskaber vil sørge mere for boligbebyggelse
for deres personale end hidtil, dette vil medfører, at flere boliger vil kunne
tilbydes befolkningen.
Da vi i Atassut finder forslaget interessant
skal vi herved spørge Landsstyret, hvad man agter at gøre for folk især unge
mennesker med opsparing med det formål at købe eget hus ?
Endvidere udtaler
Landsstyremedlemmet under sin besvarelse af forsalget, at Landsstyret er blevet
orienteret ud over det foreslåede. Hvilke orienteringer der måtte være
fremkommet ønsker Atassut at få fremlagt, eller da vi også finder disse
interessante.
For at opnår forslagets endelige
vedtagelse skal vi fra Atassut med disse bemærkninger gå enstemmigt indfor
udsagnet fra Landstyremedlemmet for Boliger om ændring af skattemæssige
afskrivninger.
Manasse Berthelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Vi har med interesse gennemgået
Anders Nilssons forslag på vegne af Atassuts forslag, idet vi mener at det vil
åbne vejen for byggeri af flere boliger.
En del af de Hjemmestyreejede
virksomheder allerede begyndt at få bygget personaleboliger, og det skaber
mulighed for byggeri af flere boliger, og tiltrods for at overskuddet for disse
virksomheder skal overgive deres overskud til Hjemmestyret, således at
Hjemmestyret får flere midler i Landskassen, men når virksomhederne nu er
begyndt at bruge en del af vores en del af deres overskud til personaleboliger,
så bliver det så et spørgsmål om om disse boliger er til de tilkaldte eller om
bliver brugt af de hjemmehørende.
Men jeg er glad for at man
efterlyser et personaleboligbyggeri, hvor man også har været inde på, at disse
bolig kun koste ca.10.000 kr. pr. kv.m. når man så tænker på at den nuværende
almindelige kvadratmeter pris ligger på omkring de 14.000 kr. Vi håber fra
Inuit Ataqatigiits side, at byggerierne vil medfører billigere husleje.
Når det offentlige bygger boliger
er det en forudsætning, at alle skal have råd til disse boliger. I Inuit
Ataqatigiit mener vi, at hvis forudsætninger i forslaget udfyldes, så bør de
også gælde for boligbyggeriet.
I forslaget er der med, at disse
store virksomheder skulle have mulighed for skattemæssige afskrivninger eller
bruges til nedskrivning af værdi og endvidere skulle det medfører at det bliver
mere attraktiv at indskyde kapital, og det bliver også mere attraktivt når
muligheden for indskuddene giver overskud.
Det er ikke så mærkeligt, at
Landsstyret i deres svarnotat er i tvivl om om overskuddet bliver stort nok og
om viljen til at bygge boliger bliver større. Vi ved alle sammen at
omkostninger til boligbyggeri er tårnhøjt, og med den nuværende husleje for
beboerne kan siges, at det næppe kan blive højere.
De evt. undersøgelser eller de
undersøgelser Landsstyret vil iværksætte indtil efteråret med der efterfølgende
forslag vil Inuit Ataqatigiit følge med spænding, og det er vores håb ikke kun
for bygherrerne, men også private vil
forstærke deres initiativ for at løse op på problemerne og gøre det mere
attraktivt.
Og Inuit Ataqatigiit støtter
Anders Nilsson forslag på vegne af Atassut i den nuværende form, og vil vente
på Landsstyrets forslag til efteråret med spænding.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har med
interesse gennemgået Landstingsmedlem Anders Nilssons forslag til
Landstingsbeslutning vedrørende reglerne for at skattemæssige afskrivninger
ændres, således at udgifter til erhvervsmæssig boligbyggeri kan afskrives.
Akulliit Partiiat kan dog se, at
det forudsætter investeringer af den
art, at invester har udsigt til et afkast. Akulliit Partiiat kan ej heller
lide, at der i svarnotatet fremgår, at visse forudsætninger formodentlig ikke
p.t. er tilstede i tilstrækkelig omfang.
Derfor er Akulliit Partiiat enig
i, at Landsstyret straks tager initiativ til analyser og beskrivelse af
modeller for privatboligbyggeri til supplering af offentlig byggeri herunder
personaleboliger der munder ud i indarbejdelse i forslag til Finanslov for 1998.
Akulliit Partiiat tager til
efterretning af Landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige
afskrivningsregler, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for
selskaber som foreslået.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundets side er vi
bekendt med at boligmangel er et af de største problemer i Grønland, og derfor
skeler vi ikke til hvem det er der stiller forslaget, men støtter forslaget.
Men at forslaget kun skal gælde for selskaberne og koncernerne, det er ikke
tilfredsstillende, at man især i bygderne har en del selvbyggere der også har
behov for renovering af deres selvbyggerhuse, derfor vil man også bør man også
benytte den lejlighed til at disse grupper også får mulighed til at brug disse
gode.
Jeg støtter fuldt ud
Landsstyremedlemmets bemærkninger fuldt ud, og jeg skal indstille at sagen nøje
bliver vurderet i Skatteudvalget således at man får afdækket ville
skattemæssige konsekvenser det vil få.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Først vil jeg gerne sige tak til
samtlige partiordførere. Jeg bemærker at samtlige partier og Kandidatforbundet
i princippet støtter forslaget. Som før nævnt så vil Landsstyret at forsalget
skal støttet, hvorfor vi glæder os til at gå i gang med sagen, og samtlige
partier støtter det.
Der er et par spørgsmål der er
blevet stillet, f.eks. Atassuts ordfører, bl..a spørger hvorfor man vil gøre
hvad man agter at gøre især private personer med opsparing med det formål at
købe eget hus. Selve problemstillingen er jo støtteværdigt og vi har også
diskuteret det i Landsstyret, og det er en af de ting der nøje skal undersøges
fremover, og det er en af de intentioner vi bl.a. har, således at vi også får
afdækket hvordan man kan gøre det mere tiltrækkende for private især også for
de unge at få eget hus, således at de også får bedre muligheder for anskaffelse
af eget hus.
Men når vi skal til at gøre det er der en masse spørgsmål vi skal have
afdækket, men en af mulighederne her bremserne den høje kv.m. pris som Inuits
Ataqatigiit ordfører også var indepå, hvor man var inde på at det koster op til
14.000 kr. pr. kv.m.
Det er også fuldstændig korrekt,
men jeg skal nævne at vi fra Landsstyrets side der har vi den intention, og der
var ikke igår, men det er det er en gammel målsætning som har udgangspunkt i at
de store kv.m. priser, intentionen går så ud på, at vi skal nedsætte kv.m.
priserne, således at man nu mærkbart er ved at nedsætte huspriserne eller
byggepriserne.
Og jeg håber så at vi allerede i
indeværende år og i løbet af næste år endnu mere vil mærke til at kv.m. prisen
yderligere falder.
Og Siumut og Atassut var også inde
på, at Landsstyret agter at tage initiativ til analyse og beskrivelse af andre
modeller som kan være en supplering af det offentlige boligbyggeri. Og i dag
har vi det sådan at vi stadigvæk har en meget meget stor venteliste til
boliger.
Og såfremt vi skal rette op på
dette forhold, så skal der flere midler til boligbyggeri, hvorfor vi også i
Landsstyret har drøftet mulighederne for at finde andre
finansieringsmuligheder, hvor nogle af pengeinstitutterne har været inde på at
de gerne vil være med til at skyde penge ind, måske i starten ikke med så mange
millioner, men dog langsigtet nogle planer, som man sætte sin lid til, og som
før nævnte har det også været fremme i medierne, at Realkreditrestancerne de er stagnerende, men de har været
stagnerende i de foregående år, og det er nu så små de begynder at åbne
sluserne igen.
Men med disse bemærkninger vil jeg
også gerne sige tak til Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet bemærkninger,
men den sammenligning som Kandidatforbundet var inde på, nemlig: At
selvbyggerhusejerne også skal have muligheden for at benytte sig af dette
forslag, men det forslag der er blevet fremlagt her, det er to vidt forskellige
spørgsmål. Spørgsmålet om selvbyggerhusene får de en støtte på op til 5 % mens
egne eller private personer der bygger boliger der skal de have en egenkapital
på 5 % hvorefter de så selv må finde resten af midlerne andre steder fra.
Og såfremt det så også skal være
tilfældet for andre selskaber, såfremt selskaberne skal begynde at bygge
boliger, så må man ikke regne med at Hjemmestyret skyder de resterende 95 %
ind. Men vi må finde de bedste midler til at løse problemet, således at vi også
kan gøre ekstraordinært for at mindske de store ventelister på boliger.
Anders Nilsson, forslagsstiller, Atassut.
Det er en meget kort bemærkning.
Jeg synes jeg vil sige tak for den brede tilslutning til forslaget, jeg håber at det indfrier vores forventninger.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Det er korrekt m.h.t. til
selvbyggerhusene så får de 95 % støtte fra Hjemmestyret, men man må også huske
på, at de samfundsejede virksomheder, de får også en stor støtte fra
Hjemmestyret, men hvorfor jeg mener at denne mulighed efter min mening også er
åben overfor selvbyggerhusejerne.
En stor del af disse selvbyggerhuse
er jo trænger til en meget kærlig hånd rundt omkring, således at det også vil
være til gavn for boligproblematikken i bygderne.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Den sidste taler har lige været
indepå, som jeg lige igen skal understrege, nemlig det forhold, at selskaberne
som Hjemmestyret ejer de får ikke støtte til boligbyggeri, det jo et helt andet
spørgsmål, og såfremt de skal bygge boliger, så er det jo ikke et spørgsmål om
støtte, men en mulighed for at de selv finansierer byggeboliger således, at det
også rent forretningsmæssig kan få evt. skattefordele ud af det, hvorfor vores
ordveksling her ikke rigtig hænger sammen.