|
Dagsordenens punkt 55-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 3. Juni 1997
Mødeleder: Otto Steenholdt, 4. Næstformand.
Anthon Frederiksen , forslagsstiller, Kandidatforbundet:
Mine fire forslag er det der drejer sig om her:
Det første har vi lige debatteret i det forrige punkt, nemlig mit forslag om lettere adgang for at skaffe sig boligere for studerende i Danmark ved uddannelsesforløbets afslutning, som vi har været igennem så foreslår jeg at jeg springer det over.
Så går jeg videre til mit andet forslag om afskaffelse af strafrente på restancer for indehavere af ESU-huse. Det er altså spørgsmålet om betalingsevnen.
Og så har jeg et forslag også om indførelse af bycykler i byerne som den bruges i bygderne idag.
Så har jeg også et forslag om, at BSU giver kommunernes boligforvaltning større kompetence m.h.p. hurtigere overtagelse af ledige BSU-huse.
Jakob Sivertsen, fungerende formand for Boligudvalget, Atassut:
Landstingets Boligudvalg har i forbindelse med Landstingets Forårssamling 1997 afholdt møder den 6. og 22. maj 1997.
På møderne har udvalget drøftet følgende forslag, som var det henvist til behandling, selvom Anthon Frederiksen bad om at vi springer dette forslag over, vil vi tage det med i betænkningen:
-Forslag fra Anthon Frederiksen om lettere adgang for at skaffe sig bolig for studerende i Danmark ved uddannelsesforløbets afslutning med efterfølgende ansættelse.
-Forslag fra Anthon Frederiksen om afskaffelse af strafrente på restance for indehavere af BSU-huse.
-Forslag fra Anthon Frederiksen om indførelse af selvbyggermodellen i byerne, som den bruges i bygderne i dag.
-Forslag fra Anthon Frederiksen om, at BSU giver kommunerne eller kommunernes boligforvaltninger større kompetence med henblik på hurtigere overtagelse af ledigblevne BSU-huse.
Boligudvalget skal til de henviste forslag fremsætte følgende bemærkninger:
Vedrørende forslag fra Anthon Frederiksen om lettere adgang for at skaffe sig bolig for studerende i Danmark ved uddannelsesforløbets afslutning med efterfølgende ansættelse.
Et enigt Boligudvalg kan ud fra en lighedsbetragtning ikke tilslutte sig, at særlige befolkningsgrupper gives lettere adgang til boliger end andre. Udvalget henviser til, at studerende har mulighed for at blive skrevet på venteliste til bolig under samme vilkår som den øvrige befolkning.
Udvalget har i forlængelse af behandlingen af forslaget drøftet unges problemer med at anskaffe sig boliger og mener, at unge menneskers lyst til selv at forbedre mulighederne for at anskaffe sig en bolig bør understøttes. Udvalget opfordrer i den forbindelse Landsstyret til at undersøge den gældende boligopsparingsordning med henblik på at tilvejebringe en ordning, der øger incitamentet for unge til at etablere boligopsparinger.
Vedrørende det næste forslag. Udvalget mener, at restancer og strafrenter er alvorlige problemer både fra et samfundsøkonomisk og fra et individuelt synspunkt, hvorfor problemerne til stadighed bør drøftes og søges løst.
Derfor har udvalget ved behandlingen af forslaget drøftet problematikken nøje og har indhentet oplysninger herom fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger. Udvalget er i den forbindelse blevet oplyst, at en væsentlig del af restancerne skyldes manglende betalingsvilje, der især bunder i en inkonsekvent indrivelsespolitik.
Udvalget er dog orienteret om, at der fra 1995 er søgt indført en skrappere kurs overfor restanter, der formodes at have den nødvendige betalingsevne. Udvalget skal i den anledning opfordre Landsstyret til fortsat at arbejde for, at der føres en konsekvent inddrivelsespolitik overfor disse restanter.
Udvalget har samtidig noteret sig, at det fra Landsstyremedlemmet er blevet oplyst, at det er nødvendigt at fastholde et socialt sigte i inddrivelsespolitikken og i hver restancesag vurdere låntagerens reelle betalingsevne og muligheder for at opnå boligsikring eller anden offentlig hjælp.
Et flertal i udvalget ønsker i forlængelse heraf, at det skal være muligt at skelne mellem restanter, der mangler midlerne og personer, der ikke har viljen til at betale restancerne. Udvalgets flertal skal i den forbindelse henstille overfor Landsstyret, at det undersøges, om der kan findes en ordning, der muliggør fritagelse for strafrenter for de indehavere af BSU-huse, der har viljen, men som mangler den økonomiske evne til at betale restancerne.
Ét udvalgsmedlem, Anders Nilsson, ønsker i den forbindelse at fremsætte følgende mindretalsudtalelse, følgende udtalelse:
AStrafrenter er - uanset ordvalget
- betaling for det merarbejde, der er ved at administrere restancerne. En
afskaffelse af strafrenter vil påføre de låntagere, der betaler terminerne rettidigt,
en uvedkommende ekstraudgift.
En differentiering - som er
flertal i udvalget peger på - hvor familier uden tilstrækkelig indkomst
fritages for strafrenter, vil påføre INI et ekstraarbejde, som selskabet ikke
har faglig baggrund for at udføre, ligesom man i INI vil mangle det samlede
overblik over den enkelte restants økonomi. INI vil ikke kunne løse opgaven.
Grundlæggende vil en sådan ordning
også være i strid med de tanker der ligger bag Socialreformkommissionens
arbejde. Jeg skal citere fra kommissoriets afsnit om sikringsydelser, citat
begynder:
ALigeledes skal reglerne om
sikringsydelser være genstand for en grundig gennemgang med henblik på en
lovrevision og forenkling af de administrative kriterier for at være berettiget
til disse ydelser, således at samspilsproblemer mellem forskellige ydelser
forsøges elimineret.@
En generel regel om fritagelse for
strafrenter for de familier, der er i restance med BSU-lån og som ud fra deres
generelle økonomiske situation er berettiget til sociale sikringsydelser, vil
således være i strid med de reformer, vi ønsker at gennemføre med afsæt i
Socialreformkommissionens betænkning@, citat slut.
Endelig er udvalget bekendt med,
at långiver fastsætter, om den årlige ydelse skal erlægges i månedlige,
kvartalsvise eller halvårlige ydelser. Landsstyremedlemmet har overfor udvalget
tilkendegivet, at en del restancer formentlig kan undgås, såfremt låntagere
afdrager deres terminsydelser månedsvist fremfor halvårligt. Da dette også er
udvalgets opfattelse, skal et enigt udvalg henstille, at terminsydelser
udelukkende skal erlægges månedligt for indehavere af BSU-huse.
Næste forslag. Udvalget er bekendt
med, at Hjemmstyret yder lån til opførsel af selvbyggerboliger i bygder og i
byer, hvor boligforholdene ikke afviger væsentligt fra i bygderne. Udvalget
skal samtidig henlede opmærksomheden på de oplysninger, det har modtaget fra
Landsstyremedlemmet, nemlig:
Bortset fra ovennævnte
bestemmelse, er mulighederne for opførsel af selvbyggerhuse i byerne kun
begrænset ved bestemmelserne i de konkrete kommune- og lokalplaner, hvor krav
om kloak- og vandtilslutning imidlertid ofte vil begrænse mulighederne.
Udvalget kan principielt tilslutte
sig, at befolkningen får større mulighed for selv at bidrage til anskaffelsen
af boliger. Udvalget henstiller dog, at
Landsstyret foretager en grundig undersøgelse af problemstillingen, før der
eventuelt indføres en særlig model for opførsel af selvbyggerhuse i byerne. Udvalget
skal herunder henstille, at der tages hensyn til, at en eventuel indførsel af
selvbyggermodellen i byerne ikke samtidig rammer bygdebefolkningerne.
Vedr- det sidste forslag. Udvalget
skal henlede opmærksomheden på, at det af Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender
og Boliger er blevet oplyst, at Hjemmestyret har pligt til at tilbagetage
boligstøttehuse, hvori der indestår lån.
Der er derfor løbende
boligstøttehuse i Hjemmestyrets varetægt, der afventer ejerskifte. Hvor længe
et hus står tomt, afhænger af interesserede og kvalificerede låntagere i den
enkelte kommune, sagsbehandling ved dødsboer, vurderingsforretninger og
renovering af husene. Pr. 24. april 1997 fandtes i alt 185 tomme
boligstøttehuse, hvoraf hovedparten dog er disponeret til nye låntagere.
Udvalget er bekendt med, at
behandlingen af sager omhandlende tomme BSU-huse ofte trækker ud. Udvalget
mener, at i betragtning af, at der findes boligmangel, skal det så vidt muligt
undgås, at der står tomme boligstøttehuse. Udvalget skal derfor rette en
alvorlig opfordring til Landsstyret om, at sagsgangen ved genibrugtagning af
tomme BSU-huse hurtiggøres og udvalget skal i den forbindelse opfordre
Landsstyret til i samarbejde med de involverede parter at undersøge, hvilke tiltag,
der skal til for at sikre dette. Herunder opfordrer udvalget til, at der
etableres en tidsfrist for, hvor længe BSU-huse må stå tomme.
Med disse bemærkninger overlades
Boligudvalgets betænkning til nærmere drøftelse i Landstinget.
Daniel Skifte , Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg siger tak. Landstinget har
taget betænkningen afgivet af Landstingets Boligudvalg. Udvalget har behandlet
flere medlemsforslag der drejer sig mest om at man gøre noget mere ved
boligstøttehusene.
I den forbindelse skal Landsstyret
udtale, at Landsstyret er glad for at disse forslag er blevet behandlet
grundigt i udvalget, og er fremkommet med konstruktive hensillinger til
Landsstyrets videre arbejde.
Landsstyret har enkelte
bemærkninger til udvalgets henstillinger og vil på baggrund af forslaget fra
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen iværksætte en undersøgelse af den nuværende
boligopsparingsordning.
Et flertal i Boligudvalget har på
baggrund af deres behandling af Anthon Frederiksens forslag om afskaffelse af
strafrente på restancer henstillet til Landsstyret, at man af sociale hensyn
indfører en praksis, hvor restanter uden den nødvendige betalingsevne skal
fritages for påligning af stafrenter. Et flertal i Boligudvalget vil således
ikke fjerne påligningen af strafrenter, idet restancer med den nødvendige
betalingsevne fortsat skal pålignes strafrenter.
En sådan ordning kan ikke indføres
i praksis, idet INI ikke har adgang til de nødvendige indkomst- og
skatteoplysninger for at kunne foretage en sådan administration, hvor der
pålignes strafrenter på baggrund af indkomstoplysninger. Det er en opgave for
de sociale myndigheder, at vurdere hvorvidt en person er berettiget til
særskilt hjælp fra det offentlige på grund af en social begivenhed såsom
arbejdsløshed.
Dette har udvalgsmedlem Anders
Nilsson gjort opmærksom på i en mindretalsudtalelse til Boligudvalgets
betænkning, og hvilket Landsstyret tilslutter sig. Såfremt ejere af
boligstøttehuse er i økonomiske problemer på grund ar arbejdsløshed, så bør de
hjælpes via sociallovgivingen og ikke ved at indføre en ordning, hvorved INI
skal foretage vurderinger, som rettelig tilkommer de sociale myndigheder.
Landsstyret er af den opfattelse, at
dette aspekt af restanceproblemerne skal finde sin løsning i sammenhæng med nye
initiativer på socialområdet og med udgangspunkt i anbefalingerne i
Socialreformkommissionens betænkning.
Landsstyret har med tilfredshed
konstateret, at Boligudvalget opfordrer til en fortsættelse af den konsekvente
inddrivelsespolitk, som har været gennemført i de senere år. Det er en hård
nødvendig proces, som er igangsat. Vi kan ikke acceptere, at personer med den
nødvendige betaligsevne ikke betaler deeres regninger udelukkende på grund af
manglende konsekvens i inddrivelsen af restancer.
Som et instrument i forebyggelsen
af restancer er Landsstyret enig med udvalget i, at terminsydelserne i højere
grad bør betales månedsvis. Det må dog påpeges, at for lån indgået før ændringen
af boligstøtteforordningen i 1995, vil det kræve indgåelse af en frivillig
aftale mellem låntageren og Hjemmestyret. Landsstyret har indstillet til INI,
at man i højere grad gør brug af boligstøtteforordningens muligheder herfor, og
Landsstyret vil opfordre låntagerne til at indgår sådanne aftaler.
Landsstyret tager udvalgets
bemærkninger om selvbyggerhuse til efterretning og vil indgå i Landsstyrets
videre overvejelser om kommende reformer på boligstøtteområdet.
Landsstyret har noteret sig, at udvalget
opfordrer til indførelse af en tidsfrist for, hvor lang til et boligstøttehus
må stå tomt. Landsstyret er enig med udvalget i, at husene ikke bør stå
ubenyttede i længere perioder, men sagsbehandling i forbindelse med ejerskifte,
dødsbo m.v. tager tid, og i enkelte tilfælde kan der opstå juridiske
forviklinger. Landsstyret vil overveje, hvorvidt der er behov for at ændre de
administrative rutiner på området.
Landsstyret vil benytte
lejligheden til at understrege, at løsingsmodeller for tomme huse i bygderne
indgå i den samlede handlingsplan for boligudviklingen i bygderne, som er under
udarbejdelse. Det forventes, at dele af handlingsplanen, som led i
bygdeboligprogrammet, indarbejdes i Finanslovsforslaget for 1998.
Landsstyret er generelt enig i
udvalgets betragtninger om boligstøtteområdet og vil arbejde henimod, at der på
forårssamlingen 1998 kan forelægges en samlet reform for boligstøtteområdet
til beslutning i Landstinget. Landsstyret vil dog samtidig forpligte sig til, at
der på efterårsamlingen 1997 forelægges en redegørelse om den gældende
boligstøtteforordning, hvor specielt restanceproblemtikken vil blive
analyseret.
Afslutningsvis vil jeg på
Landsstyret vegne takke for et godt og konstruktivt samarbejde mellem Boligudvalget
og Landsstyret.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Vedr. de forelagte synspunkter i
anledning af forslag fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, og ikke mindst på
baggrund af Landsstyrets svarnotat skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.
For det første lægger vi mærke
til, at udvalget har udført et meget grundigt arbejde, hvor man har ført meget
åbne drøftelse, hvilket resulterede i en mindretalsudtalelse. Og for det andet
så har vi allerede behandlet en del af Anthon Frederiksens forslag under
forrige punkt.
Men udvalget har nok engang
behandlet i gåseøjne Astrafrenter@. Når man blot hører dette udtryk
så forstå man naturligvis at der er personer som er strafbare, fordi de har
forbrugt sig mod de regler som vi allesammen er underlagt at følge, og dette er
korrekt forstået.
Som Landsstyret klart definerer
det, så drejer det sig her om personer som ikke vil betale husleje og ikke
personer som er ude afstand til at betale. Personer som ikke kan betale husleje
på grund af sygdom, arbejdsløshed m.m. hører under Socialvæsenets
ansvarsområde.
Strengere behandling af
betalingsdygtige borgere som ikke vil betale som blev indført i 1995 og som
Landsstyret anbefaler videreført støtter vi fra Siumut. Borgere som ikke kan
betale af lovlige grunde må Socialvæsenet tager sig af. Og fra Siumut mener, vi
at en sådan praksis nu kan gennemføres i forbindelse med
Socialreformkommissionens arbejde.
Fra Siumut skal vi anmode om
undersøgelse af, at beboer af boligstøttehuse som er i stand til at betale
huslejen får mulighed for månedlige huslejebetalinger på linie med andre som
har en fast indkomst. Skal der indføres særlige ordninger så må INI A/S ordne
dette indenfor de gældende regler.
Derfor agter vi at stemme for
Anders Nilssons mindretalsindstilling, idet vi principielt er enige i
synspunktet, det vil vi gøre, da dette ikke vil stride imod de tiltag som vi
har peget på tidligere og heller ikke er i modstrid med udvalgets principielle
ønske om undersøgelse af skævheder der bør rettes op på.
Fra Siumut ønsker vi at man baner
vejen for at BSU-huse som har stået tomme i lang tid kan overtages indenfor en
tidsbestemt periode. Debatten omkring sådanne huse har stået på i lang tid.
Derfor er vi i Siumut helt enige i en konstruktiv fornuftig opstart på løsning
af problemet og vi går ind for, at man stiler imod afsættelse af midler til
brug for realisering af den her omhandlede ordning.
Vi støtter fuldt ud Landsstyrets
planer om at forelægge et oplæg vedrørende hele boligstøtteområdet,
statusrapport om hvordan ordningen skal udnyttes, finansieringen,
ejerskabetsform m.v. I denne forbindelse indgår personer der har opført egne
boliger som vi har påført tunge økonomiske byrder inklusive personer indenfor
BSU-området, og som vi op til flere gange har drøftet denne her sag.
På baggrund af de mange drøftelse,
så er behovet for en gennemgribende revision på hele BSU-området ønsker vi fra
Siumut at Landsstyret nu tager konkrete initiativer, idet man blot kan vente på
politiske initiativer på området, men fordi det er et alvorligt krav idag.
I visse bygder er boligerne i en
miserabel stand, renovering af ejerboligerne er der stærkt behov for set fra
ældre ejeres øjne. Man må praktiserer modeller hvor man løser sådanne problemer
i samarbejde med kommunerne.
Sluttelig skal vi opfordre
Landsstyret til, at Landsstyret fortsætter oplysningskampagnen vedrørende
boligbyggeri gennem BSU samt andre muligheder for selvbyggeri. Med disse
bemærkninger har vi fra Siumut knyttet kommentarer til betænkningen fra
Boligudvalget.
Peter Ostermann, ordfører for
Atassut:
Udvalget har behandlet 4 forslag
der er fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og vi har følgende
bemærkninger fra Atassuts side. Efter forslagsstillerens eget forslag skal vi
ikke kommenterer vedrørende det første punkt om uddannelsessøgende i Danmark,
hvorfor vi vil kommentere de andre punkter.
Vi sender disse unge til andre
lande for at de skal uddanne sig, og derefter virke tilgavn for samfundet, og
således behovet for tilkaldt arbejdskraft med årene kan blive minimeret
betragteligt, og derfor må vi spørge os selv, om hvorvidt vi i tilstrækkelig
grad gør for at de kan afslutte deres uddannelser og vende hjem ?
Ud fra den holdning skal Atassut
anmode Landsstyret om, at i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisation
finde frem til ordninger, således at incitamentet til at afslutte en igangsat
uddannelse kan blive højnet.
Vi mener at vi i dette spørgsmål
må se forskelligt på dem, der afslutter en uddannelse. Vi er bekendt med
størrelsen af den uddannelsesløn der udbetales.
Og til punktet om afskaffelse af
strafrenter for indehavere af BSU-huse. Atassut er enig i
flertalsindstillingen, således at strafrente princippet fastholdelse overfor em
der har manglende betalingsvilje og inddrivelsespolitkken overfor disse
restanter skærpes.
Det kan ikke være meningen at
Landstinget gang på gang skal drøfte dette forhold uden at der er sket en
forbedring. Landsstyret må nu overveje løntilbageholdelse overfor
bestallingskyldende restanter indgår i en mere konsekvent inddrivelsespolitik
når alle andre mere fredelige betalingsbestræbelser overhøres.
Et flertal har i betænkningen
eller indstillet til Landsstyret, at strafrente princippet ikke efterleves
overfor restanter der grundet manglende betalingsevne er kommet i restance.
Landsstyret har i sin besvarelse hertil klart udtalt, at en sådan en ordning
ikke kan indføres idet INI ikke har mulighed for at foretage den slags vurderinger.
Atassut er enig i Landsstyrets
begrundelse og skal overfor Landsstyret anbefale, at der arbejdes på indførelse
af rutiner, hvorefter der kan etableres tættere samarbejde mellem INI og de
sociale myndigheder, hvorfor vi vil stemme for mindretalsudtalelsen.
Atassut har fortsat den holdning,
at det er vigtigt, at indføre mere socialt afbalanceret huslejebetaling,
således at huslejebetalingen i udlejningsejendomme og boligstøttehuse i meget
højere grad er baseret på betalingsevnen.
Og nu til selvbyggermodellen i
byerne. En mulig indførelses af selvbyggermodellen har flere gange været
drøftet her i Landstinget. Atassut regner ikke med at selvbyggermodellen, og
ordningen sådan som den praktiseres i bygder og yderdistrikter kan indføres i
de byer som ikke omfatte af lovgivningen, men vi mener i Atassut at Landsstyret
fortsat skal arbejde på forbedring af selvbyggerideen.
Nu er Illorput 2000 på en måde
færdigudviklet og indgår i modellerne, en model der er alt at dømme er velegnet
til de grønlandske forhold. Atassut skal ligesom udvalget anmode Landsstyret om
at arbejde videre med ideen om en selvbyggerordning i byerne med udgangspunkt
Illorput 2000.
Og nu videre til ledige BSU-huse.
Også dette forhold har ofte været debatteret her i salen og der er med tiden
sket forbedringer i sagsbehandlingen vedrørende de tomme BSU-huse. BSU-huse er
fuldt ud offentlige finansierede og at de i visse situationer kan stå tomme i
længere perioder er uacceptabelt og står ikke mål med den store boligmangel.
Landsstyremedlemmet belyser i sin besvarelse klart, hvilke problemer der kan opstå specielt hvis et hus er en del af et dødsbo, men problemet må ses på anden måde, hvis der er tale om, at man forlader et BSU-hus ved en tilflytning til en anden bolig, f.eks. udlejningsbolig eller institutionsplads.
Ved et sådan tilfælde må en afståelsesafklæring være en egnet udvej, at det offentlige kan overtage huset og disponerer hurtigt til gavn for boligsituationen. Ved en sådan situation bliver det muligt at vurdere hurtigt, hvorvidt huset fortsat er egnet til beboelse eller renovering eller til salg med mulighed for lån. At de står tomme betyder også at husene forfalder og falder derfor i værdi, derfor er Atassut helt enig i udvalgets opfordring til, at der etableres en tidsfrist for, hvor længere BSU-huse må stå tomme. En sådan ordning vil helt sikkert medfører smidigere og hurtigere administrationsformer både i byer og bygder.
Med disse bemærkninger tager Atassut Boligudvalgets betænkning til efterretning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Hvad angår de uddannelsessøgende i Danmark og dermed også skal få lettere adgang til boliger og i den forbindelse så er Inuit Ataqatigiit enig i Boligudvalgets henstillinger.
Og vedrørende boligstøtten og afskaffelse af strafrenter for restancer for indehavere af BSU-huse, og ledigeblevne BSU-huse således at der de og disse to forslag fremsat af Anthon Frederiksen dem har vi med god forståelse fra Inuit Ataqatigiit side, god støtte til disse forslag.
For et par år siden blev renterne forhøjet for et par år siden, således at man også har påført disse en byrde, og derudover så eksisterer et strafrentesystem. Vi mener at det er på sin plads, at man giver strafrente til betalingsegnede personer, men vi kan ikke accepterer, at man pålægger strafrente til dem der ikke har evnen til at betale. Når vi så tager et eksempel en fabriksarbejder, måske mister sit arbejder, fordi der ikke er flere produkter at arbejde med, det er jo en straf i sig selv, og vis vi på den anden side så også ser på, strafrenter, og pålægger disse en strafrente, det kan ikke være på sin plads.
Vi kan jo ikke blive ved med at pålægge forskellige ting til folk der ikke har evnen, og selvom de så har viljen til at betale, men alligevel ikke har råd til at betale det, så er det på sin plads, at man pålægger disse at betale en vi opfordrer til at man undersøger mulighederne nærmere, og de hel- og halvårlige renter, det påvirker jo også betalingsevnen, og hvorfor vi også støtter, at man spreder terminerne til 12 måneder, og således at man kan betale et afdrag pr. måned.
Og m.h.t. at man hurtigst muligt får nye beboere til ledige BSU-huse så bør de kommuner have et større ansvar og fra Inuits Ataqatigiits side mener vi, at i Grønland, hvor der er så stor boligløshed, der er 185 boliger alt for mange, idet de blot står tommer, og derfor skal de, skal man arbejde på at finde en løsning for at løse dette problem, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits vil opfordre til, at man hurtigst muligt finder en løsning og vi ved jo, at nogle af husene står tomme i op til flere år, og her er det så at retsvæsenet, kommunen, INI A/S og ejerne ligesom venter på hinanden.
Og derfor mener vi at sagsgangen er alt for lang tid, hvorfor vi opfordrer til, at man finder en hurtigere løsning, således at man finder en tidsfrist til at sådanne boliger står tomme, og den tanker støtter vi fra Inuit Ataqatigiits side, hvis vi f.eks. siger en tidsfrist på et halvt år, s kan vi opnå en smidigere sagsgang på sagen.
Anthon Frederiksen har også fremsat et forsalg om en selvbyggermodel i byerne, og iden forbindelse skal vi til Anthon Frederiksens forslag indstille, at Finansudvalget fremsætter netop disse ting i efterårssamlingen, således at man nøje vurderer, hvem disse ting skal tildeles, det skal Landsstyret foretage en undersøgelse om.
Inuit Ataqatigiit r, og såfremt der skal gives muligheder for byboerne at bygge selvbyggerhuse i lighed med bygdebeboerne, så må vi også have nogle klare regler for, hvem der kan få disse selvbyggerhuse tildelt, fordi vi må også være tilbageholdende med, at de eventuelt kan bygges sådanne for at tjene penge på den måde.
Og Inuit Ataqatigiit lægger også vægt på, at byboerne i lighed med bygdebeboerne får mulighed for at bygge selvbyggerhuse og vi må så også sikrer at bygdebeboerne ikke bliver ramt af den nye ændring for det skal ikke være på den måde, at man tager eventuelle muligheder væk fra bygdebeboerne.
Med disse bemærkninger skal vi støtter vi Boligudvalgets indstillinger.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har studeret betænkningen med interesse og vil herefter komme med generelle bemærkninger. Akulliit Partiiat kan ikke gå med til fjernelse af påligningen af strafrenter det vil være upraktisk og vanskelig idet INI A/S ikke har adgang til de nødvendige indkomst- og skatteoplysninger for at kunne foretage en sådan administration.
At ejere af boligstøttehuse der er i økonomisk vanskeligheder på grund af arbejdsløshed bør hjælpes via sociallovgivningen, så vil Akulliit Partiiat fuldt ud støtte da det jo er socialt område. Man kan jo som sagt ikke klippe en mand uden hår. Akulliit Partiiat støtter en hårdere linie overfor den der ikke vil betale restancen trods god økonomisk stade da dette er en hån mod dem der nærmest må halvsulte for at følge med i forpligtigelserne.
Akulliit Partiiat er tilfreds med, a man nu vil gøre noget med problemer med alle de tomme huse man skuer i lang tid på trods af at mange går og sukker efter en bolig. Akulliit Partiiat betragter boligmanglen som en af de årsager til, at unge falder i den unge cirkel, boligmangel og rastløshed lokker mange ind i kriminalitet.
Her i salen har, der er de bemærkninger der er faldet, der betyder det, at vi vil stemme for mindretalsudtalelsen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne sige tak til, at mine forskellige forslag hr været til behandling i de forskellige udvalg og jeg i forbindelse med mit forslag naturligvis også kommentere Boligudvalgets betænkning, med følgende bemærkninger:
For det første i forbindelse med lettere adgang til at skaffe sig bolig som studerende i Danmark ved uddannelsesforløbet afslutning med efterfølgende ansættelse, så blev det bl.a. nævnt under Landstingssamlingen i 1995 i redegørelsen om uddannelserne, hvor der bl.a. blev sagt, at en arbejdsgruppe som har undersøgt de uddannelsessøgendes vilkår fra den 1. januar 1992 til 23. november 1994, og blandet de 53 studerende i Danmark, og i Illumisarfik som modtog uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre og som har fuldført deres uddannelse, så forblev i Danmark og man fandt at det var for mange idet der var tale om 21 færdiguddannede.
Og derfor er lignende i denne periode de grønlandske studerende i Danmark, og som forblev der, det er alt for mange, intet menneske kan efter grundloven og i sammenhæng med Rigsfællesskabet kan ikke tvinges til at boet sted som vedkommende selv ikke ønsker at være, og jeg mener at en grønlandsk studerende i Danmark, som er færdig med sin uddannelse og som ønsker at komme tilbage til Grønland bør have bedre tilbud end hidtil også hvad bolig angår.
I forbindelse med afskaffelse af strafrenterestancer hos indehavere af BSU-huse så konstatere jeg at man er åben for at løse disse problemer, idet problemet er omfattende om bør bringes iorden. Man bør også huse at andre lejere af boliger og som har restancer ikke tillægges strafrenter, men på trods af at disse forpligtigelser er anderledes, så kan man dog sige, at der i dette tilfælde findes forskelsbehandling.
I forbindelse med mit forslag om indførelse af selvbyggermodellen i byerne, så er jeg glad for at udvalget over Landsstyret anbefaler, at der foretages en konkret undersøgelse herom, også af hensyn til at bygdebefolkningen ikke får negative at bygdebefolkningen ikke får negative konsekvenser ved indførelse af en sådan ordning.
Og i forbindelse med mit forslag om BSU giver kommunerne eller kommunernes boligforvaltning større kompetence m.h.p. en hurtigere overtagelse af ledigblevne huse, såvidt vil jeg tage udvalgets betænkning til efterretning men jeg vil kræve overfor Landsstyret at i tilfælde af lejeboliger for andre lejere at man så ændre formaliteterne omkring sagsbehandlingen idet mange er utilfredse med at man vurderer de forældede boliger som nye boliger.
Og med disse korte bemærkninger vil jeg tage udvalgets betænkning til efterretning.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. Først vil jeg til samtlige partiers ordførere under et udtale, at Boligudvalgets betænkning, og vores svarnotat fra Landsstyremedlemmets side den bliver støttet fra samtlige, selvom man måske kan tage enkelte små ting op, og det er kun glædeligt.
M.h.t. de enkelte partier så skal jeg nævne at samtlige partier var inde på, som Siumut allerede i starten top op, at de boliger der står tomme i lang tid, der bør man finde en løsning, finde en hurtig løsning som andre partier også ønsker at man gør noget ved sagen, og jeg skal og her kan jeg på nuværende tidspunkt love at der bliver tager initiativer op omkring dette.
Og Siumut ønsker også at man gør noget konkret fordi boligmanglen er stor i Grønland, og denne bemærkning er jeg glad for og håber så også at der bliver tilført midler til dette formål.
Og til Siumut skal jeg også komme ind på, idet Siumut melder, der vedrører oplysning jeg mener også at denne melding er af stor vigtighed, som jeg også var inde på her for et par dage siden, det er vigtigt at problemer, boligproblemer uanset om det er store eller små problemer, det bør man også kunne fremkomme offentligt med, og jeg er også glad for, at INI A/S og dens bestyrelse også udgiver gennem deres blad, og jeg da INI A/S forleden dag afholdt generalforsamling der gav vi også fra Landsstyrets side udtryk for vores positive holdning til dette blad, og f.eks. den avis der, fremkommer jo sammen med AG og Sermitsiaq.
Atassut, til Atassuts bemærkninger skal jeg også lige knytte et par kommentarer, de ønsker overfor Landsstyret at man tager en kontakt til de uddannelsessøgendes organisation, således at man finder en løsning på boligområdet.
Dette problem kan f.eks. løses ved at Hjemmestyret, Hjemmestyrets Informationsafdeling og Direktoratet for Kultur og de uddannelsessøgendes organisation KIK, således at disse i samarbejde med hinanden kommer med en større oplysningsarbejde, således at dette ønske kan blive opfyldt.
Atassut har også forskellige ting de melder ud med, som man også kan være enig i, nemlig som ikke kan overføres til den selvbyggermodel i bygderne ikke uden videre kan overføres til byerne. Men det er selvfølgelig vores pligt at undersøge sagen nærmere og når denne undersøgelse er færdiggjort så må man også få afklaret hvordan man kan få indført selvbyggermodellen til bygderne, og man var ligeledes inde på Illorput 2000 om den måtte være velegnet til byerne, og det er også et udredningsarbejde som Landsstyret så skal tage sig af.
Jeg har allerede været inde på at de ledigblevne BSU huse også skal finde en løsning på disse. Inuit Ataqatigiit var nemlig også inde på netop dette punkt, idet der er de tomme BSU-huse som står alt for lang tid, dem skal jeg lige vende tilbage til, men først vil jeg lige komme ind på, at hvad angår strafrentesystemet, det må gælde for dem der har evnen til at betale, men ikke viljen til at betale, men på den anden side, at man ikke praktisere strafrentesystemet for dem der ikke har evnen til at betale.
Men den er jo allerede med i udvalgets indstilling men jeg har bemærket, at Inuit Ataqatigiit fastholder denne henstilling. Og hvad angår boligstøttelån, lån gennem boligstøttemidler som partierne også ønsker ligesom udvalget også gør det, nemlig at man sender regninger ud månedsvis, det støtter samtlige partier ligesom Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har i deres fremlæggelse den vil jeg lige vende tilbage til, nemlig det tomme boliger eller huse skal f.eks. stå tomme i højst et halvt år. I den forbindelse må vi sige, at det er nemlig også et forsalg, at vi skal gøre noget ved det, som samtlige partier også henstiller. Men såfremt der ikke er problemer i sagen så vil det være nemt nok, at finde en ordning og løsning på dette, men som før nævnt kan der være andre årsagen, som f.eks. dødsboer og såfremt der indgår nogle juridiske problemstillinger kan det være svært at finde en løsning på dette, men vi må finde en smidigere løsning på problemet.
Akulliit Partiiat siger også selv at man bør kunne gøre noget hårdere ud en hårdere linie over for dem der ikke vil betale deres restancer, hvorfor jeg ikke skal kommentere det nærmere, idet det allerede r kommet bemærkninger herom.
Og tilslut skal jeg kommenterer Kandidatforbundets bemærkninger. Hvad angår de uddannelsessøgende i Danmark, der undrer jeg mig lidt over, idet de allerede under indledningen sagde, at de så kommer med kommentarer herom bemærkninger herom dette, og hvor Kandidatforbundet selv anmoder om at man sprang over netop dette punkt, hvorfor det undrer mig, at komme med så lange bemærkninger herom, når e nu selv har anmodet at man selv springer punktet over. Men det skal jeg ikke kommenterer yderligere, idet vi jo har behandlet dette forslag under det forrige punkt.
Men jeg skal lige kommenterer en ting, som blev taget op, og der skal jeg lige citerer, nemlig det Aat man bør huske på at andre lejere af boliger, og som har restancer ikke tillægges strafrenter, men til trods for at disse forpligtigelser er anderledes, så kan man sig, at der i dette findes forskelsbehandling@.
Dette udtalelse er direkte forkert idet samtlige boliglejere skal betale deres regninger og såfremt det er et beløb på over 1000 kr, så tillægges der en rente på 2 %, såfremt regningsbeløbet er over 1000 kr, der skal man så betale 2 %.
Hvad angår de sidste ønsker om, at man også med hensyn til boligudbetalingen selvom du ikke har skrevet det, så synes jeg, at det er af stor vigtighed, og således har jeg nu kommet med bemærkninger til partiordførerne.
Jacob Sivertsen , fungerende Formand for Landstingets Boligudvalg:
Og jeg vil gerne sige tak for at man nu støtter Landstingets Boligudvalgs betænkning undtagen indstillingen fra mindretalsudtalelsen.
Og jeg skal i forbindelse med mindretalsudtalelsen her sige nemlig strafrente det har udvalget brugt megen tid på at behandle, og jeg mener t man i den forbindelse skal komme med uddybende bemærkninger.
Jeg mener, at Landsstyret bør bemærke at udvalgetsflertal ønsker, at strafrentesystemet ikke direkte ønsker at strafrenten afskaffes, men når folk med betalingsevne men ikke viljen til at betale, og ved inddrivelsen af deres restancer, der har strafrentesystemet haft en gavnlig virkning på inddrivelsesproblematikken, men det man på den anden side tænker på er fiskere, fangere, jollefiskere og arbejdere som utidigt mister deres arbejde og måske ikke længere har evnen til at arbejde, og vi må også understrege at der er mange grønlændere især indenfor fiskeri og fangererhvervet, som er meget tilbageholdende med at henvende sig hos de sociale myndigheder, idet de har så stor tiltro til dem selv, at de ikke vil henvende sig hos de sociale myndigheder, og det er netop den gruppe, som ønsker at man vurderer strafrentesystemet.
Og derfor mener jeg også at strafrentesystemet at der er lovgrundlag for strafrentesystemet, så mener jeg at man bør afholde det væk fra den sociallovgivning, idet man her taler om personer der ufravarende kommer i restance, og når man tænker på andre personer som får social hjælp, og det er netop denne gruppe som gennem sociallovgivningen allerede har mulighed for at få hjælp.
Og jeg skal understrege at det man her taler om i den forbindelse er sunde personer, som betaler deres regninger rettiget, det som fungerende formand og midlertidig formand for udvalget, der mener jeg at dette strafrentesystem, må for denne gruppe undersøges nærmere.
Og Landstinget og lovgiverne, og som Landstinget og arbejdet som lovgivere, det må man måske tilsidesætte når man ikke har viljen til at rette op på den lovgivning som vi mener ikke er rigtigt.
Til slut skal jeg blot understrege at hvad angår ESU så har vi afskaffet strafrentesystemet indenfor ESU og i den forbindelse, så har vi også erfaret, at folk til trods for deres gode vilje til at betale, men er ude af stand til at betale, og hvorfor vi har erfaret, at vi ikke skal straffet netop disse personer.
Derfor er jeg som midlertidig formand for udvalget kommet med disse uddybende bemærkninger, og hvorfor jeg også stemmer imod mindretalsudtalelsen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort, jeg vil også uddybende, at betænkningen afgivet af Boligudvalget fra Inuit Ataqatigiit, og m.h.t. dette og m.h.t. strafrentesystemet som ellers har råd men ikke har viljen til at betale, at man lytter meget nøje til dette og her kom man overhovedet ikke ind på INI A/S, og jeg citerer AI tilknytning dertil, så har et flertal i udvalget at folk der har råd men i viljen til at betale, de må kunne adskilles, og i den forbindelse, så går et flertal i udvalget opfordrer til Landsstyret at folk der har erhvervet huset via BSU, at Landsstyret fortsat skal arbejde for at der indføres en konsekvent en skrappere kurs overfor restancer der formodes at have den nødvendige betalingsevne@:
Og her skal man også lægge mærke til, at et flertal i udvalget overhovedet ikke nævnte INI A/S og kom heller ikke ind på, at det er INI A/S der skal udfører arbejdet. Og her opfordrer man blot Landsstyret, om at få undersøgt om der kan findes en ordning, d.v.s. dem der pålægges strafrente men der godt nok har viljen men ikke har råd. Man kom ikke ind på sociallovgivningen man kom ikke ind på INI A/S, det blev blot lagt som en opgave til Landsstyret, at det er Landsstyret der skal undersøge.
Og derfor m.h.t. mindretalsudtalelsen, at det er så INI A/S der skal udføre arbejdet, og fra Boligudvalget har man så støttet dette, men fra Inuit Ataqatigiit skal vi udtale, at selvfølgelig når Landsstyret har lavet en undersøgelse så kan vi se om det skal ligge i INI A/S=s regi eller socialt regi, og hvad for en ordning der skal laves, det er op til dem selv at bestemme.
Jeg ville blot komme med den uddybende bemærkning omkring dette afsnit, at udvalget ikke særskilt har nævnt INI A/S.
Peter Ostermann, Atassut:
M.h.t. de sidste ordføreres bemærkninger så skal vi kort udtale, at vi har fuld forståelse for Landsstyrets svarnotat, at INI A/S er den der påligner strafrente, og det er dem også der bestemmer om, der sal indføres strafrente, og INI er ikke indrettet således til at lave sådanne undersøgelser, om vedkommende har råd eller ikke har viljen, og derfor kan den ikke ikrafttrædes sådan uden videre, men vi anbefaler eller opfordrer til Landsstyret, at man finder et bedre samarbejde mellem INI A/S og andre, og finde en anden løsning, det kan godt være at man kan finde et eller andet eksempel om hvordan samarbejdet kan foregå.
Grunden til at jeg kom hertil for at udtale mig endnu engang er, at selvom dem der har råd, men ikke har viljen, så er det ret stærke ord vi har brugt, fordi det er flere gange vi her i Landstinget har behandlet disse, og vi har strammet ind inddrivelsespolitikken og nu kan vi få et overblik, og der er stadigvæk alt for mange der ellers har råd, men ikke viljen, og det er så det, der kan være undrende.
Der er temmelig mange i byerne, som har mange store restancer, og vi må så have en konsekvent stram inddrivelsespolitik, og hvis vi ser på Lejelovens kapitel 20, Lejelovens kapitel 20, hvilke restancer der kan inddrives, i ' 1, stk 2. står der klart, at et lejet værelse, hvis vedkommende ikke kan betale sin huslejetakst, så kan man også tvinge dem, f.eks. takster til renovation, renovering o.lign., det kan man også inddrive.
D.v.s. boligstøttehuse og udlejehuse, det er nogen der er samfundsbetalt, og derfor lejere og boligstøttere, kan have samme stramme behandling, det skal også være tilstede.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Glæden burde være større, derfor er jeg meget glad over, at mine forslag med interesse af udvalget, er her i salen blevet debatteret godt, og ikke mindst, at udvalget har udført et korrekt arbejde og dens indstillinger til Landsstyret, at man på forskellige områder i de nævnte problemer, for det er jo korrekt som den sidste ordfører nævnte, det er ikke første gang man behandler disse, man trænger til at få lavet en løsning, for man skal ikke hele tiden misbruge denne talerstol, man har kendt disse problemer for lang tid siden.
Denne talerstol er ikke en lejeplads. Man må realisere noget for at få løst problemerne, derfor kan jeg ikke forstå snakken om afstemning, hvad er det vi skal stemme om ? Vi ved godt hvad for nogle problemer der er.
Personer der ikke har viljen til at betale, men ellers har råd til det, det er dem man skal ramme ved en inddrivelsespolitik. Men i bygderne m.h.t. fangere, fiskerierhvervet, og erhvervsudøvelse det har man fået undersøgt sidste år, såvidt jeg husker, og her blev vi oplyst, at den gennemsnitlige indkomst for fangere og fiskere er meget lille, og derfor i og med, at strafrentesystemet stadigvæk er gældende som den er idag, så kan vi være enige allesammen, at det ikke er godt nok, der bør gives mulighed for, at dem der ikke kan betale deres restancer, de bør kunne undtages fra denne ordning.
Uden at kommenterer de enkelte partiers ordførerindlæg, så vil jeg endnu engang sige tak for den direkte eller indirekte støtte som mine forslag fik, og jeg kan også se, at man har fået fuldt forståelse for, hvad det er for nogle forslag, der blev fremsat, og hvad det er man har diskuteret, og at man har viljen til at få løst disse problemer, det burde også være sådan.
Derfor men, jeg f.eks. selvbyggerhuse i bygderne, at jeg ikke fremkommer med forslag ligenetop på baggrund af disse boliger, der blev også nævnt Illorput 2000 som man er igang med at forsøge i Kangerlussuaq, et af mulighederne, og hvis den bliver indført vil den også give muligheder for at man i vores bestræbelser på at få formindsket boligmanglen så kan vi også få det lettet, derfor kan det også være gavnligt for samfundet, det vil vi gerne støtte allesammen.
Derfor er jeg glad og jeg blev endnu mere glad fordi jeg forstod at det man debatterede det har være meget interessante.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Den midlertidige formand for Boligudvalget og hans bemærkninger herom vedrørende afstemningen det skal jeg ikke kommenterer, Jakob Sivertsen skal selvfølgelig stemme ud fra sin egen samvittighed, og det er så hans eget ansvar.
Men jeg skal blot minde om, at når forskellige persongrupper misforstår hinanden, så er det ikke kun et menneske der misforstå, man bliver nødt til at være to for at misforstå hinanden, det kan godt være at Jakob har misforstået mindretalsudtalelsen, det kan også godt være, at det er mindretalsudtalerne der misforstår Jakob.
Men til Maliinannguaq bemærkninger om, at Landsstyret bør foretage en undersøgelse, der mener jeg at jeg skal understrege at det der var fremme her forleden dag vedrørende Boligredegørelsen og i den forbindelse var man bl.a. inde på at i redegørelsen koncentrerede sig for meget om INI A/S, hvorfor Landsstyret til efteråret skal komme med en redegørelse om BSU, det er det man er blevet enig om. Derfor er jeg har jeg på vegne af Landsstyret sagt at vi vil gøre det, og arbejdet er påbegyndt, og sagen pågår og vi skal nok drøfte sagen her til efteråret.
Og en af årsagerne til at man gør det på den måde er, at man får ud fra den dag det blev drøftet, der havde vi Socialreformkommissionens betænkning, der også i den forbindelse var man også inde på boligområdet, hvor Landsstyret klart kom ind på i deres svarnotat, at dem der har behov for hjælp skal afhjælpes ud fra den lovgivning som Landstinget har vedtaget.
Og såfremt den der har betalingsevnen ikke har betalingsviljen, det er disse personer der skal forfølges, det er det et flertal af partierne også indstiller.
Og jeg skal blot komme med et kort svar til Anthon Frederiksen idet han også ønsker, at den der ikke har evnen til at betale, og ikke har råd, at man så bør finde en løsning for denne persongruppe, og jeg mener at vi må tilbagevise denne påstand, fordi som før nævnt så har Landsstyret også imødekommet Landstingets ønsker, hvorfor vi også skal have en debat omkring BSU-ordningen for netop at være med til, at finde en løsning på dette, og som en understregning af at Landsstyret har vilje til at finde en løsning på dette område, hvorfor det også undrer mig lidt, at man nu ligesom har glemt denne enighed her den forleden dag, og vi har påtaget os denne opgave, at vi drøfter det til efteråret.
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
For at vi ikke bliver misforstået, så har vi også i forbindelse med Anders Nilssons mindretalsudtalelse, så har vi ville støtte mindretalsudtalelsen, og jeg skal lige understrege at den som den midlertidige formand åbenbart har fået galt i halsen.
I 1995 der blev der skabt mulighed for, at fangere kan vente til de perioder hvor der er mulighed for god fangst, og det har vi i Boligudvalget som undertegnet selv var, som før var medlem af Boligudvalget det har vi så henstillet overfor INI A/S at det bliver praktiseret, og jeg håber og tror, at dem der har mulighed herfor har brugt denne mulighed, således at de også bliver pålagt at bruge, at de bliver pålagt strafrente.
Det er jo voksne mennesker som kan bruge de muligheder der er, men hvad angår syge personer, de skal der findes en løsning gennem Socialreformkommissionens arbejde, og disse muligheder skal også bruges. Såfremt eller dem vi snakker om der skal have strafrenter, det er netop disse persongrupper der har evnen, men ikke viljen til at betale, hvorfor vi også kom ind på at vi i forbindelse med denne løsning af problemet, kommer ind på denne udtalelse, og det er ud fra den vi støtter mindretalsudtalelsen.
Jakob Sivertsen, fungerende formand for Boligudvalget:
Boligudvalget skal ikke stemple mig som en der har misforstået noget, fordi der er tvetydig mening her, og strafrentesystemet er lovbestemt, og skal først ændres hvis man skal lave det om.
Socialområdet er noget der hører ikke under boligområdet, det er så det jeg klart har påvist, og derfor med hensyn til det problem der bliver debatteret nu, den er så lille, at der ellers ikke er grundlag for at komme med en mindretalsudtalelse, hvis Landsstyret kan udtale at man til efteråret vil få revurderet strafrentesystemet, så kan vi være med til afstemningen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard , Inuit Ataqatigiit:
Ja ganske kort, og så komme med en præcisering. For Landsstyremedlemmet for Boliger har vist misforstået mig, fordi grunden til at jeg nævnte, at hvorfor man ikke har nævnt INI A/S, det er fordi mindretalsudtalelsen netop omhandler INI, man kommer også ind på Socialreformkommissionen men et flertalsudtalelsen blev det ikke præcist nævnt, men der kom en opfordring til Landsstyret, og det er m.h.t. en løsning på strafrentesystemet, at dem der ikke har betalingsevne.
Og m.h.t. Jakob Sivertsen der vil vi gerne støtte ham fra Inuit Ataqatigiit i fordi vi mener også at dette opgave i forbindelse med debatten omkring boligstøttehusene til efteråret, at det skal Landsstyret tage til sig, og det er vi fra Inuit Ataqatigiit.
Daniels Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Lige netop nu, det der bliver debatteret det er en opgave til Landsstyret, selvom det ikke bliver behandlet her i punktet, men som allerede nævnt, da vi behandlede Boligredegørelsen for et par dage siden, da debatterede man dette og der var enighed og jeg skal understrege, at der var enighed om at Landsstyret får til opgave at fremkomme med en redegørelse omkring boligstøtteordningen, og derfor er det ikke noget nyt, og det er heller ikke noget problem, og det er en opgave vi har fået pålagt, og den skal vi nok tage, og vi skal også diskutere de forskellige ting der vedrører boliger.
Som sagt der er i Boligredegørelsen fokuseret for meget på INI som f.eks. blev nævnt som Jakob Sivertsen nævnte og andre boligproblemer vil blive taget op, når vi får en debat. Derfor kan jeg ikke se at det skal være et problem i sig selv.
Vi skal have en debat om boligen og boligmanglen til efteråret.