Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 53-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 2. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 53.

 

Betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg.

(Udvalgets Formand, Jonathan Motzfeldt og Maliinannguaq M. Mølgaard).

 

 

Mødeleder: Otto Steenholdt, 4. Næstformand.

 

 

Jonathan Motzfeldt, forslagsstiller, Siumut:

 

Jeg skal henvisende til mit forslagsindhold som er omdelt. Det er altså et mit forslag vedrørende kvinders brystsygdomme, således at samtlige kvinder der er noget en vis alder får tilbudt en undersøgelse, og en opfølgende undersøgelse også etableres.

 

Jeg kender tilfælde hvor mange kvinder måtte lide døden de ikke kan helbredes. Først når sygdommen er fremskreden får man at vide hvilke mulighederne man har, de siger lægerne, og at de har mulighed for helbredelse gennem undersøgelse og behandling for brystkræft og livmoderhalskræft. Sådanne tiltag må siges at være forebyggende foranstaltning ved en sådan tiltag har vores nabolande forlængst indført en sådan service for kvinderne som de føler sig tryk ved.

 

Jeg er vidende om, at Sundhedsvæsenet idag har nok at lave, men jeg mener ikke at dette kan være en bremseklods for mit forslagsgennemførelse ved at søge Landstingets beslutning om en sådan gennemførelse, når et mennesker opdager at have en sygdom for sent får det tilfølge at vedkommende og dennes familier og endnu pågældende samfundsfæller føler ærgrelse og fortvivlelse. Derfor skal vi have muligheder for, at forebygge sådanne sygdomme.

 

Kræftssygdommens udbrud ville kunne undgås, såfremt et sådan forslag støttes og sundhedsvæsenet kan planlægge dette i overensstemmelse med sit andet arbejde, bl.a. ved at etablere et samarbejde på området både i Danmark og andre steder. Jeg håber mit forslag der indebærer servicering af kvinderne støttes bredt i Landstinget.

 

Kristine Raahauge, Formand for Landstingets Sundhedsudvalg, Siumut:

 


Det er betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. Landstingets Sundhedsudvalg har under Forårssamlingen 1997 afholdt møde den 30. april og den 22. maj 1997.

 

Udvalget har behandlet forslag fra Landstingsformand Jonathan Motzfeldt vedrørende opdagelse og behandling af livmoder- og brystkræft hos kvinder så tidligt som muligt samt medlemsforslag fra Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard om ansættelse af lokale psykologer.

 

Forslag stillet af Landstingsformand Jonathan Motzfeldt vedrørende opdagelse og behandling af livmoder- og brystkræft hos kvinder så tidligt som muligt.

 

Til brug for udvalgets behandling af Jonathan Motzfeldts forslag er der indhentet oplysninger fra Direktoratet for Sundhed og Forskning, og administrerende overlæge i gynækologi Peder Kern har mundtligt overfor udvalget berettet om det kommende projekt i livmoderhalsscreen­ning af kvinder som forventes igangsat til efteråret.

 

Udvalget skal tilkendegive sin støtte til Jonathan Motzfeldt forslag. Og udvalget henstiller til Landsstyret, at der udarbejdes handlingsplaner til forebyggelse af andre kræftsygdomme som eksempelvis brystkræft, lungekræft, mavekræft m.v. Handlingsplanerne bør indeholde økonomiske beregninger over, hvad det vil koste at iværksætte sådanne kræftforebyggende programmer. Udvalget henstiller ligeledes til Landsstyret, at der iværksættes en større oplysningskampagne i forbindelse med opstarten af livmoderhalskræftscreeningen.

 

Medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard om ansættelse af lokale psykologer. Udvalget har tillige behandlet Maliinannguaq Marcussens. Mølgaards forslag om ansættelse af pykologer i kommunerne. Udvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er behov for flere lokalt ansatte psykologer. Udvalget har lagt vægt på psykologers vigtige rolle i relation til forebyggende socialt arbejde og til hjælp af mennesker med personlige og sociale problemer. Udvalget henviser desuden til Socialreformkommissionens konklusioner. Udvalget har herudover drøftet fordelingen vedrørende betalingen for ansættelse af lokale psykologer i kommunerne.

 

Udvalget udtaler sin principielle tilslutning til forslaget og konkluderer at financieringen af en sådan ordning må forhandles mellem Hjemmestyret og KANUKOKA. Udvalget henstiller derfor at Landsstyret indleder samtaler med KANUKOKA med henblik på at drøfte mulighederne for ansættelse af psykologer i kommunerne samt finansieringen af en sådan ordning.


Følgende er medlemmer af udvalget: Siverth K. Heilmann og Anders Nilsson fra Atassut, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit og Niels Mâtâq og undertegnede fra Siumut.

 

 

Marianne Jensen Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Indledningsvis skal jeg på Landsstyrets vegne takke den afgående fomand for Landstingets Sundhedsudvalg, Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, for hans arbejde, i dette udvalg, og jeg skal lykønske Landstingsmdlem Kristine Raahauge med udpegelsen til formandsposten.

 

Vedrørende forslag stillet af Landstingsformand Jonathan Motzfeldt vedrørende opdagelse og behandling af livmoder- og bryskræft hos kvinder så tidligt som muligt samt udvalgets henstilling om, at der udarbejdes handlingsplaner til forebyggelse af andre kræftssygdomme som eksempelvis lungekræft og mavekræft, skal jeg oplyse følgende:

 

Først livmoderhalskraft. Landsstyret erfarer, at udvalget er blevet orienteret om den befolkningsundersøgelse for livmoderhalskræft,der er under planlægning og forventes igangsat i indeværende år.

 

Og vedrørende brystkræft. I en 25-årig perode fra 1950-1974 blev der påvist 50 brystkræfttil­fælde, d.v.s. 2 pr. år. Forekomsten af brystkræft i Grønland angives nu af de behandlende læger som værende stigende. I Danmark rammes 8 % af kvinderne af brystkræft over et livsforløb.

 

Og følgende  medvirker til den stigende forekomst:

- stigende levealder i Grønland

- færre antal fødte pr. kvinder, idet graviditet og amning har beskyttende effekt

- afkortning af kvinders ammeperiode ved hjælp af modermælkerstatning

- stigende antal sterile kvinder, som ikke får gavn af beskyttende graviditet og amning

- stigende forekomst af tobaksrygning blandt kvinder

 

Sundhedsstyrelsen i Danmmark har ved sin Redegørelse om Brystkræft - tidlig opsporing og behandling bl.a. anbefalet følgende overfor de danske amter:

For det første.    At alle amter etablerer et diagnostisk system med det formål at sikre valitet af diagnostik og behandling. Et sådan system er en forudsætning for et velfungerende folkeundersøgelsesprogram.


For det andet.    at de amter, der planlægger en mammografiscreening, iværksætter undersøgelser til belysning af de psykologiske konsekvenser af bl.a. i gåseøjne Ade falske positive@ fund.

 

Det bemærkes endvidere, at der er fundet bevis for, at Mammograficeringen af kvinder i alderen 50-69 år reducerer dødeligheden i den screenede grupper med 29 %. Det skal lige siges engang til: Det bemærkes endvidere, at der er fundet bevis for, at Mammograficeringen af kvinder i alderen 50-69 år reducerer dødeligheden i den screenede grupper med 29 %. Betydningen af undersøgelser af andre aldersgrupper er ikke til at påvise.

 

Det skal bemærkes, at kun enkelte danske amter, nemlig Københavns Kommune samt Fyns amt og Storstrøms amt har etableret screeningsprogrammer, mens alle har etableret den diagnostiske funktion.

 

Gevinsten ved indførelsen af mammografi efter Sundhedsstyrelsens retningslinier vil omregnet til grønlandske forhold være, at 1 tilfælde af brystkræft pr. år. vil kunne fanges så tidligt, at kvinden efter operationen vil sikres overlevelse.

 

Afslutningsvis kan det om mammografiundersøgelsen siges, at den indebærer fordele og ulemper. Programmet er vanskeligt gennemførligt, og bør nøje vurderes i udvalg med de relevant specialeansvarlige overlæger. Det er nødvendigt at veje omkostningerne ved programmet op overfor andre aktiviteter, der søges indført.

 

Den umiddelbare løsning uden de store omkostninger vil være at lade mammografiudstyret anskaffe til Dronning Ingrids Hospitals røntgenafdeling, således at denne diagnostiske funktion etableres og fungerer for visiterede patienter henvist fra distriikterne.

 

Vedr. andre kræftscreeningsprogrammer. Lægevidenskaben råder ikke på nuvæende tidspunkt over brugbare folkeundersøgelsesmetoder for tidlig opdagelse af følgende kræfttyper:

 

Lungkræft. Det skal dog bemærkes, at en genindførelse af folkeundersøgelse for lungetuber­kuluse med røntgenfotografering regelmæssigt som sideeffekt vil have, at lungekræfttilfælde opdages ved samme lejlighed.

 

Kræft i næse, svælg, mund og spytkirtler. Det bør sikres befolkningen ned adgang til øre-næse-hals specialist. Specialet er netop etableret på Dronning Ingrids Hospital, og der vil ske en øget rejseaktivitet med henblik på undersøgelser på kysten.


 

Mavekræft. Patienter med vedvarende maverelaterede problemer bør tilbydes en kikkertunder­søgelse, en såkaldt gastroskopi. Denne undersøgelse er etableret ved Dronning Ingrids Hospital kirugiske afdeling og en vis rejseaktivitet foregår. Rejseaktiviteten vil blive forsøgt forøget.

 

Vedrørende forslag stillet af Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard om ansættelse af lokale psykologer skal jeg anføre følgende:

 

Landsstyret er positivt indstillet overfor forslaget omansættelse af psykologer i kommunerne. Udviklingen har vist, at der er lokalt er et stort behov for at fremme indsatsen over for borger med psykiske og sociale problemer for derved at skabe bedre muligheder for udnyttelsen af de lokale ressourcer. Eksempelvis sorg/krise og det store antal selvmord er områder, hvor den primære indsats bør foregå i kommunerne.

 

Direktoratet for Sundhed og Forskning vil derfor tage initiativ til kontakt med KANUKOKA og med andre relevante direktorater med hensyn til afklaring af mulige problemløsninger, herunder finansiering og fordeling af ressort.

 

 

Niels Mattaq, ordfører for Siumut: 

 

Tak.  Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingets Sundhedsudvalgs betænkning. I løbet af Landstingets forårssamling 1997 har Sundhedsudvalget afholdt møder den 30. april og den 22. maj. I de forannævnte dage har Sundhedsudvalget behandlet forslag fra Landstingsmedlem er Jonathan Motzfeldt om snarest mulig konstatering og behandling af brystkræft og livmoderkræft hos kvinder. Ligledes behandledes forslag fra Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard om lokal ansættelse af psykologer.

 

Fr Siumut skal vi nævne at til brug for udvalgets behandling af Jonathan Motzfeldts forslag er blevet indhentet oplysninger hod Direktoratet for Sundhed og Forskning og administrerende overlæger i gynækologi Peder Kern mundtligt overfor udvalget har berettet om det kommende projekt om livmoderhalskræftsscreening af kvinder som forventes igangsat til efteråret.

 


Siumut er enig med forslagstilleren vedrørende opdagelse og behandling af livmoder- og brystkræft hos kvinder så tidligt som muligt. Siumut er også enig i udvalgets henstilling til Landsstyret om, at der udarbejdes handlingsplaner til forebyggelse af andre kræftssygdomme, som eksempelvis brystkræft, lungekræft, mavekræft m.v.

 

Siumut er enig i udvalgets henstilling til Landsstyret om iværksættelse af en større oplysningskampagne vedrørende andre fysiske sygdomme i forbindelse med opstarten af livmoderhalskræftsscreeningen. Endelig mener Siumut, at det er vigtigt, at genetablere Parisa. Omfattende forebyggelse og oplysningsarbejde indgår i Parisas opgaver, som er af betydning for samfundet. Derfor skal vi herved tilkendegive vores støtte til snarest muligt genetablering af Parisa, da dette vil få megen betydning her i landet i den kommende tid.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om ansættelse af psykologer i kommunerne er vi fra Siumut enige i udvalgets tilslutning til forslaget, og skal udtale: At der er udtalt mangel på psykologer i yder distriktbyerne, også af den grund støtter vi forslaget om ansættelse af psykologerne.

 

Endelig støtter vi udvalget m.h.t. det mest vigtige i, at alle instanser er opmærksom på behovet for kraftigere understøttelse af de lokale forebyggelsesinitiativer. Mennesker med personlige og sociale problemer vil altid have brug for hjælp fra de lokale psykologer. Fra Siumut er vi ligeledes med udvalget i, at man må finde frem til en fordelingsnøgle vedrørende finansieringen af de omtalte ansættelse og her nævner udvalget i sin konklusion at finansiering af en sådan ordning må forhandles mellem Hjemmestyret og KANUKOKA. Sluttelig støtter vi udvalgets henstilling om, at Landsstyret indleder samtaler med KANUKOKA med henblik på, at drøfte mulighederne for ansættelse af psykologerne i kommunerne samt finansieringen af en sådan ordning.

 

Og med disse bemærkninger udtrykker Siumut sin tilslutning til betænkningen.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

Atassut skal udtrykke sin tilfredshed med at der i indeværende år igangsættes en befolknings­undersøgelse for livmoderhalskræft, selv om det vel strengt taget kun er de voksne i den kvindelige halvdel af befolkningen der skal undersøges.

 

Atassut kan ligeledes tilslutte sig Sundhedsdirektoratets planer om forebyggende undersøgelser af andre kræftformer, sådan som de er blevet beskrevet i Landsstyremedlemmets svarnotat.

 


For en enkel kræftform, har vi for nylig kunne høre, at der stort set ingen muligheder for helbredelse. Der er derimod gode muligheder for forebyggelse. Det gælder lungekræft. Omkring 80 % af den voksne befolkning her i landet ryger. Og rygning er den vigtigste årsag til lungekræft og en række andre alvorlige lidelser. Lungekræft skal derfor forebygges af hvert enkelt menneske, og det skal ske på den aller enkleste måde: spar pengene og lad vær. Lad vær med at ryge !

 

Om Sundhedsvæsenets forebyggende undersøgelse generelt, skal Atassut understrege, at vi tillægger det stor betydning, at der etableres en så lige adgang som muligt til de forebyggende undersøgelser, uanset bosted. vi skal i den forbindelse endnu engang opfordre til en gennemregning af,  hvad det vil koste at anskaffe og indrette et mindre skib til at sejle rundt og blandt andet foretage den slags undersøgelser på alle beboede steder.

 

Atassut støtter ligeledes tanken om at forbedre tilbuddene til de mennesker, der har tunge psykiske og sociale problemer. Men før det bliver en pligt og en udgift for det offentlige, er det på sin plads at erindre om, at vi alle har en forpligtigelse for hinandens velfærd, ikke bare inden for familien og inden for vennekredsen, men også i forhold til mennesker, som vi måske ikke kender så godt, men som tydeligt er sat uden for det almindelige samvær.

 

Psykologhjælp er godt og på sin plads, men det er en købt erstatning for den ægte vare: ulønnet omsorg og spontan interesse for sine medmenneskers ve og vel.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit: 

 

Som det via den netop afgivne betænkning klart er kommet til udtryk, tilslutter Inuit Ataqatigiit sig til forslaget fra Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, om så tidligt som muligt, dels at opdage som behandle livmoder- som brystkræft hos kvinderne, som til forslaget fra Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard om ansættelse af lokale psykologer.

 

Med hensyn til Jonathan Motzfeldt=s forslag konstaterer Inuit Ataqatigiit med tilfredshed, at Sundhedsvæsenet for nuværende allerede har initiativer igang, og bl.a. allerede fra efteråret sætter handling bag og at vi med glæde kan se, at Landsstyret er opmærksomme herpå med henblik på iværksættes af såvel profylaktiske tiltag, og som de undersøgelser der nødvendigvis skal iværksættes omkring konstatering af kræft og at indsatsen skal intensiveres.

 


Set på en baggrund og til gavn for forslagsstillerens intentioner med forslaget, er det derfor glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at bi nu kan konstatere, som Landsstyremedlemmet også selv udtrykker det, at der nu skal anskaffes mammografiudstyr til Dronning Ingrids Hospital og derudover, at andre kræftscreeningsprogrammer vil fortsætte fra Sundhedsvæsenets side.

 

Eftersom Inuit Ataqatigiit til hver en tid helhjertet vil støtte forskellige initiativer til en bekæmpelse af kræftrelaterede sygdomme, skal vi herved med disse bemærkninger varmt støtte forslagsstilleren, idet vi også skal understrege vigtigheden af en tidlig undersøgelse og konstatering af disse sygdomstyper, der jo vitterligt rammer ikke så få familier med såvel sorg og fortvivlelse til følge.

 

I lighed med den støtte som Sundhedsudvalget giver til Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard med hensyn til hendes forslag til ansættelse af lokale psykologer, skal Inuit Ataqatigiit ligeledes varmt anbefale forslaget. Vi finder forslaget konstruktivt, hvorfor den bør følges på med henblik på ansættelse af flere lokale psykologer i andre kommuner.

 

Det er derfor også glædeligt for os i Inuit Ataqatigiit, at konstatere at Landsstyret er åben overfor at tage kontakt til KANUKOKA som andre relevante direktorater, således at det kan blive muligt fremover også at kunne ansætte psykologer, også i de mindre rige kommuner, der hidtil ikke har haft råd hertil.

 

Og med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit herved give sin støtte til såvel Sundhedsud­valgets Betænkning som til Landsstyrets positive svar hertil.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Akulliit har med interesse studeret betænkningen afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Hr. Jonathan Motzfeldt forslag og giver fuldt ud støtte til udvalgets indstiller om:

 

- at der udarbejdes handlingsplaner til forebyggelse af andre kræftsygdomme som f.eks. brystkræft, lungekræft, mavekræft m.v.

- og at disse handlingsplaner bør indeholde økonomiske beregninger over, hvad det vil koste at iværksætte sådanne kræftforebyggende programmer.

- og endelig, at der iværksættes oplysningskampagner i forbindelse med opstarten af livmoderhalskræftscreeningen.

 


Vedrørende Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussens Mølgaards forslag om ansættelse af  lokale psykoler støtter Akulliit Partiiat udvalgets konklusion om, at Landsstyret indleder samtaler med KANUKOKA med henblik på, at drøfte mulighederne samt finansiering omkring dette. Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Med god forståelse fra Kandidatforbundet støtter vi Jonathan Motzfeldt forslag i det problemet er omfattende, og da vi drøftede redegørelsen om Sundhed i denne forårssamling konstaterede vi, at 17 % af dødsfaldene i Grønland forårsages af kræft. Derfor er vi fuldt ud enig med forslaget om opdagelse og behandling af denne sygdom så tidligt som muligt. Og vi vil gå indfor udvalgets henstilling.

 

I forbindelse med Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om med bla. henvisning til vores bemærkninger fra Kandidatforbundet inder debatten omkring Socialre­formkommissionens betænkning så støtter vi hermed Sundhedsudvalgets henstilling til Landsstyret.

 

 

Jonathan Motzfeldt, forslagsstiller, Siumut:

 

Jeg takker for den gode støtte mit forslag har fået fra samtlige partier, og jeg er også glad for, at Landsstyremedlemmet for Sundhed også hilser opgaven velkommen, således at hun også påpeger nogle muligheder for arbejdets videre gang. I mit forsalg har jeg tænkt på de kvinder og de efterlysninger eller også de ting som kvinderne også har efterlyst, således at vi opnår en forebyggelse som er forsvarlig.

 

Men hvad angår andre kræftsformer som forårsages af andre årsager der støtter jeg også de forebyggelsesinitiativer, så som man ikke skal ryge så meget, at man ikke skal ryge så meget, dem støtter jeg også. Jeg har også bemærket at nogle amter i Danmark f.eks. Københavns Amt, der har de haft nogle konkrete initiativer, selvom disse kræftformer måske ikke er så udbredte som hos os heroppe. Nogle gange så glemmer vi også, at når vi snakker om sådanne ting, f.eks. om sundheds eller sygdomsforebyggelse, så er vi tiltrods for at vi er så få folk og at vi har så mange tekniske muligheder, så må kunne gennemføre hvert år eller måske ikke hvert år kunne tilbyde samtlige grønlandske kvinder at få foretaget en sådan undersøgel­se.

 


Der er taget i betragtning i forhold til vores befolkningsantal der bør vi kunne skabe muligheder for at få foretaget en undersøgelse for samtlige kvinder i Grønland, det må vi kunne gennemføre.

 

Såfremt vi var millioner af mennesker heroppe så ville det have været anderledes, men vi er så få og vi lever i teknikkens alder, og vi har de dygtige læger der skal til, der mener jeg at vi bør kunne gennemføre det, og hvorfor vi også skal bestræbe os på det.

 

Anders Nilsson var inde på et skib i lighed med tuberkuloseundersøgelserne der påpegede han det som en mulighed, sådanne spørgsmål skal man ikke være fremmede overfor for at finde en løsning. Jeg ser det som et vigtigt forslag når man skal se på sådanne muligheder, det skal jo ikke blot være sådan at det kun er kvinder der bor i byerne der skal have mulighederne herfor, men der bor også andre kvinder i bygderne og disse kvinder har jo ikke mulighed for at gå til læge hver eneste dag. Sådan en opgave bør kunne løses især i et samfund med så få så få eller så lille en befolkning, og så med de tekniske muligheder der er, og de dygtige læger der er.

 

 

Kristine Raahauge, Formand for Sundhedsudvalget:

 

Jeg siger mange tak til samtlige partiers ordfører, og idet de støtter vores behandling af forslagsstillernes forslag, og jeg er også glad for at flere har været inde på, hvor vigtigt det er med oplysning med henblik på, at opnå forebyggelse indenfor Sundhed.

 

I forbindelse med Sundhedsredegørelsen var man bl.a. inde på, at man personlig er selv ansvarlig for sin egen sundhed og derfor også skal være opmærksom på sin egen tilstand, således at man istedet for kan forebygge sygdomme.

 

Til Atassuts ordfører der var inde på en psykologisk hjælp og måske sætter lidt spørgsmåls­tegn ved det, hvor man også var inde på at man har ulønnet omsorg, og påpeger denne mulighed, vi har også været inde på denne mulighed, men vi ved også at, man også i forbindelse med vores rejser med Socialreformkommissionens arbejde, så er de disse grupper der støtter hinanden, og derudover tager de også ud til skolerne, børneinstitutionerne, sundhedsvæsenet, alderdomshjem og handicaphjemmene, der lægger disse personale også stor vægt på, at man har uddannede psykologer lokalt, således at når der sker akutte ting, så har man også behov for at man på tæt hold kan komme til at blive vejledt af uddannede personer indenfor denne branche.


Og med hensyn til Landsstyremedlemmets klare svar, det takker vi for, og de forskellige undersøgelsesformer som partierne påpeger, der er vi glad for Landsstyremedlemmet åbenhed for at være med i det videre arbejde.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Og på vegne af Landsstyrets vegne, så vil jeg også tak for den støtte der er givet til udtryk for idet de kræftramte bruger jo meget ekstreme forhold ved der sygdom og ved behandlingen af deres sygdom, skal de som regel forlade deres land, og dermed også være under behandling i lang tid, og det er bl.a. også sådanne ting der er medvirkende til den sorg man føler i behandlingen af sin sygdom. Og det er heller ikke fremmet, at man ved sådanne langvarende behandlinger så bliver man også nødt til at være fraværende fra sit arbejde i lang tid ud over at man også skal være væk fra sin familie, og det betyder så også at man mister indtægten, såfremt man har arbejde.

 

Og som en konsekvens af det, så er det heller ikke fremmed at problemerne stiger i kraft med det, og jeg håber at man ikke blot under sundhedsvæsenet men også under andre relevante organisationer også er vågen overfor de kræftramte forhold ikke bare sygdom men også forhold. Vi ved godt, at kræftsygdommen ikke er nydt her i Grønland, f.eks. her i disse dage, der har man også erfaret at nogle af de mumier vi har nede i Landsmusæum også er kræftramte, men vi må sige, at man først efter 1950'erne har fået mulighed for, at opdage flere kræftpatienter, hvorfor opdagelsen af denne sygdom er blevet større her i de senere år i Grønland.

 

Og i de senere år, så er konstateringen og dødsfaldene af lungekræft været ca. 30 i antal pr. år. Og det er ca. 1/5 d.v.s. 20 % af dødsfaldene skyldes kræftsygdommen, hvorfor det er vigtigt at man hurtigst muligt opdager sygdommen, således at man hurtigst muligt kan starte med behandlingen, men når man snakker om sådanne ting.

 


Og også kommer ind på en evt. anskaffelse af et fartøj, så må man også huske på, at kræftundersøgelser og screening af kræftsygdommen det er ikke så lige til, der skal foretages mange forskellige undersøgelser, det kan ikke undersøges blot ved at tage blodprøver, hvorfor man som regel skal tage prøver udtage vævsprøver hos folk, således at man kan foretage en dybere undersøgelse, og sådanne undersøgelser kan ikke uden videre foretages i Grønland eller de kan udtages i Grønland, men vævsprøverne skal undersøges i Danmark, hvorfor de største undersøgelser af kræftsygdommen som regel er besværlige, det kan tænkes at man i det i en del år stadigvæk ikke kan gøre ret meget ud af det, men vi skal kunne gøre noget ud af de ting vi kan gøre heroppe, bl.a. ved livmoderhalskræftundersøgelse.

 

Og ved mine generelle bemærkninger så vil jeg også tilføje at de forskellige kræftformer, og hvorfor de forekommer, det har man ikke noget kendskab til idag, man siger nogen gange at tobak også har en stor indflydelse på opståen af forskellige kræftformer.

 

Og efter at have sagt dette, så skal jeg lige kommentere de enkelte ordførere. Jeger glad for at Siumut ordførere skønner på, at Parias bliver genetableret fordi der er mange arbejdsopga­ver, vi mangler stadigvæk medarbejderne, men der er ting der skal afklares med hensyntagen, ansættelsesforhold m.m. er blevet afgjort, spørgsmålet er hvornår Landstinget bevilger midlerne til ansættelse af disse personer.

 

Atassuts ordfører var inde på, at man måske eller hvem der skal indgå i livmoderhalskræfts­undersøgelserne, og der skal jeg lige understrege at vi regne med at det er kvinder mellem 20 og 69 år hver 3 år. Og i den forbindelse så tænker man på kvinder som har boet i Grønland i mindst 2 år ved årsskiftet 1997, og der er det 16952 i den aldersgruppe, og det er den gruppe der løbende skal undersøges hver 3. år. Og planerne kører som planlagt og jeg er overbevist og, at det kan startes i løbet af efteråret som planlagt.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen var inde på, at man skal have et mammografiap­parat i Dronning Ingrids Hospital, men jeg skal lige understrege at det ikke er blevet nævnt, at der anskaffes sådan en, men vi har påpeget det som en mulighed, som ikke koster alt for mange penge, og såfremt det bliver etableret, så kan det måske og hvis vi skal tage danske forhold, så betyder det så at man på en hurtigere måde opdager en kvindes sygdom og derved sikre overlevelse.

 

I den forbindelse, så kan denne mammografiapparat koster mellem 700.000 og 1.000.000 kr., det er anskaffelsespris, og derudover kommer brugen og installering af apparatet, men det er jo en mulighed, det er ikke pt. planlagt at det bliver anskaffet.

 

Afslutningsvis skal jeg blot understrege at vi også i Landsstyret lægger vægt på, at personer som i større eller mindre grad har sorg eller krise, de skal have hjælp, de skal have bedre muligheder for at få hjælp, og selvfølgelig er det også vigtigt, at vi også indbyrdes kan støtte hinanden og vi bevarer denne mulighed, således at vi kan hjælpe hinanden, snakke med hinanden, men der kan også opstå behov for at man har kontakt med uddannet personale, hvorfor der også er henstillet, at man tager nogle dybere undersøgelser op omkring dette.


Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard som vi til daglig kalder 3M og hendes forslag blev hilst positivt velkommen af alle samtlige partier, blev bakket op, det vil jeg sige tak for på vegne af personen, da intentionerne i forslaget er, at der er nået sammenhæng mellem den fysiske og psykiske sundhed for når vi får konstateret fysiske sygdomme så starter de psykiske.

 

Selvfølgelig at man ansætter sådan nogle psykologer. Forslagsstilleren har ikke til hensigt, at befolkningen medmenneskelige støtte skal erstattes af disse psykologer, det er ikke tilfældet, idet vi stadigvæk har behov for den medmenneskelige kontakt.

 

Fra Inuit Ataqatigiit er vi ikke uvidende om, at heldigvis er der ret mange grønlandske psykolog studerende og der er allerede 10 uddannede. Derfor mener jeg, at man skal gøre brug af denne mulighed der allerede findes, således at dem der har psykiske problemer, har jo et stort behov for, at de kan have en samtale med nogle der har samme sprog.