|
Dagsordenens punkt 52-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 3. Juni 1997
Mødeleder: Otto Steenholdt, 4. Næstformand.
Først er det så forslagsstillerne. Og udvalgets formand Hr. Lars Karl Jensen så har ud over det følgende medlemmer stillet et forslag. Først Lars Karl Jensen, Manasse Berthelsen, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Anthon Frederiksen og Siverth K. Heilmann.
Hvis og såfremt forslagsstillerne vil komme med bemærkninger om deres forsalg forslagene er jo allerede omdelt hvorfor jeg vil anmode om, at forslagsstillerne gør det ganske kort.
Lars Karl Jensen , forslagsstiller, Siumut:
Jeg stillede et forslag om, vi er jo begyndt at bruge pc=erne i vores hjem hvorfor jeg har stillet et forslag om udvikling af grønlandsk ordbog til brug i pc=ere. Man bruger jo disse i børneskolen, i andre uddannelsesinstitutioner, og forskellige arbejdspladser her i Grønland, hvorfor jeg med det i centrum også har stillet et forslag om, at man også kan udnytte det i Grønland, og jeg håber at hele forslaget vil blive taget med i referatet.
Mødeleder:
Ja forslaget er jo allerede uddelt og det samme gælder for Manasse Berthelsen.
Manasse Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Ganske kort så har jeg stillet et forslag om, at man får udgivet en ordbog på grønlandsk/engelsk og engelsk/grønlandsk.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard , forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
På Grønland får flere og flere får bedre og bedre kendt i kraft af de gode idrætsresultater i udlandet, og det resulterer i, idag har vi det sådan, at mange tager på idrætsskoleophold i udlandet, og såfremt der blev oprettet en idrætshøjsskole her i Grønland, så ville det også betyde, en stor en udvikling indenfor den legemelige sundhed og det vil også fremme ikke blot raskidrætten men også indenfor handicapidrætten, således at de ældre også kan i højere grad bliver serviceret på det idrætsmæssige område.
Og i den ser vi på de store økonomiske problemer heroppe i Grønland så må kunne undersøge om vi kunne gøre det i samarbejde med andre nordiske lande, fordi Grønland er blevet et mere interessant område for i udlandet, og man kan forestille sig at det også kan få interesse i dette, og m.h.t. placeringen af idrætshøjskolen så foreslår jeg Kangerlussuaq inddrages i overvejelserne for Kangerlussuaq kan man løbe på ski både sommer og vinter.
Anthon Frederiksen , forslagsstiller, Kandidatforbundet:
Jeg har stillet et forslag om, om lettere adgang for at skaffe sig en bolig for studerende i Danmark ved uddannelsesforløbets afslutning med efterfølgende ansættelse og det betyder jo også at de mange grønlændere der blot forbliver i Danmark evt. kan lokke dem tilbage til Grønland på den måde.
Hr. Siverth K. Heilmann , forslagsstiller, Atassut:
Tak. Jeg forkorter også mit forslag. Jeg har stillet et forslag, om anvendelse af et grønlandske sprog som hovedsprog i institutionerne, i det jo er det vigtigste kulturelle element, og såfremt man ikke bruger det endnu mere, ås ville det også betyde, at man gøre det endnu mere.
Og forslaget går ud på at ordlyden i ' 9 i lov om Grønlands Hjemmestyre ændres i den første sætning i ' 1 lyder, Aat Grønland udgør et særligt folkesamfund indenfor det danske rige@, citat slut.
Og for at markerer dette, så bør ' 9 ændres således, og jeg skal og jeg citerer ADet grønlandske sprog er hovedsproget@ og Stk. 2 ADet danske sprog kan også anvendes i offentlige forhold@, og endnu idag sender mange af de offentlige kontorer breve til de grønlandske modtagere skrevet kun på dansk, og det er på tide at lovgive om fremgangsmåden, og jeg har således forkortet mit forslag på den måde. Tak.
Jonathan Motzfeldt , Formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg:
Disse 5 medlemsforslag er blevet drøftet i udvalget og hvad angå forslaget om Lars Karl Jensens forslag der går ud på udvikling af en grønlandsk ordbog til brug ved pc=erne, der har Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg modtaget svar fra forespørgsler vedrørende forslaget, og Grønlands sprognævn er enig med forslagsstilleren, og bemærker at der må undersøges på hvilken måde et ordbogsprogram kan fremmes også m.h.t. de nødvendige pengemidler.
Og direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke oplyser bl.a. i sit svar at der i øjeblikket i Inerisaaviks/Pilersuiffikks undervisningsafdeling på Atuakkiorfik er ved at blive produceret to ordbøger, hvor den ene er Grønlandsk/Dansk Ordbog og den anden Dansk/Grønlandsk Ordbog. Det er muligt at overføre ordbøgerne på CD-Rom eller på PC inden for ét år, men prisen vil afhænge af de muligheder, der skal gives brugeren med hensyn til søgning, visning og udskrivning.
Udvalget tager disse svar til efterretning og henstiller, at Landsstyret foretager de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forslaget, således at der tages højde for de dermed forbundne udgifter på Finansloven 1998.
Vedrørende behandling af forslag om udgivelse af en grønlandsk-engelsk/engelsk-grønlandsk ordbog fremsat af Landstingsmedlem Manasse Berthelsen.
Udvalget har drøftet forslaget, og i en forbindelse har udvalget lagt besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke på Kuupik Kleist=s forespørgsel til forårssamlingen 1996 om en grønlandsk-engelsk ordbog til grund. Af denne besvarelse af 11. april 1996 fremgår følgende: ADer foreligger endnu ikke planer om udarbejdelse af en grønlandsk-engelsk ordbog. Baggrunden herfor er, at finansieringen heraf og spørgsmålet om, hvem der skal udarbejde den, endnu ikke er afklaret@.
Udvalget finder, at arbejdet med udarbejdelsen af en grønlandsk-engelsk/engelsk-grønlandsk ordbog må sættes iværk snarest mulig. Projektet bør tillige koordineres med gennemførelsen af Landstingsmedlem Lars Karl Jensens ovennævnte forslag.
Og på denne baggrund henstiller udvalget til Landsstyret at forslaget fremmes, og at der afsættes de nødvendige midler hertil på Finansloven 1998.
Vedrørende behandling af forslag om etablering af en idrætshøjskole fremsat af Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard.
Og udvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget indhentet oplysninger fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke og fra Idrættens Råd. Direktoratet anbefaler i sit svar af 18. april et samarbejde med de eksisterende højskoler fremfor oprettelsen af en selvstændig idrætshøjskole. Idrættens Råd konkluderer i sit svar på udvalgets forespørgsel, at det ikke kan anbefales, at der bruges ressourcer på at prøve at skaffe midler til etablering af nye bygninger, men at mulighederne for at bruge de eksisterende højskoler undersøges.
Desuden anbefaler Rådet, at muligheden for et samarbejde mellem de grønlandske højskoler og en idrætshøjskole udenfor Grønland undersøges. Og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke har skriftligt overfor udvalget udtrykt sin tilslutning til Rådets anbefalinger, og meddelt dette til os.
Udvalget finder principielt Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard=s forslag støtteværdigt. På baggrund af de frembragte oplysninger i sagen inklusiv de økonomiske aspekter, anser udvalget det dog mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i benyttelse af eksisterende idrætsfaciliteter og højskoler, hvor instruktører mod honorar kan afholde forskellige kurser.
Udvalget henstiller derfor til Landsstyret, at der foretages undersøgelser på baggrund af Idrætsrådets anbefalinger og udvalgets bemærkninger ovenfor.
Vedrørende behandling af forslag om lettere adgang til at skaffe sig en bolig for studerende i Danmark ved uddannelsesforløbets afslutning med efterfølgende ansættelse fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen.
Udvalget har drøftet Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og udvalget er bekendt med flere uddannelsesmæssige opgørelser fra Grønlandsk Statistik herunder publikationen 1995 nr. 3: En analyse af de videregående uddannelser 1975-94. Udvalget har desuden indhentet oplysninger fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er KIIP=s, De grønlandske uddannelsessøgende forening i Danmark formodning at langt de flest grønlandske hjemmehørende studerende i Danmark vender tilbage til Grønland, og de der typisk ikke vender tilbage er danskere ikke-hjemmehørende. KIIP oplyser endvidere, at de studerende ARyger ud@ af KIIP=s system, så snart de har afsluttet uddannelsen, og at man således ikke har mulighed for at følge de studerende efter endt uddannelse.
Udvalgt tager Direktoratets svar til efterretning og bemærker iøvrigt at studerende i Danmark som alle andre, der ønsker en bolig i Grønland, må skrive sig op på en boligventeliste. Udvalget ser i den forbindelse gerne, at der ydes tilstrækkelig rådgivning til de grønlandske studerende i Danmark omkring optagelse på boligventelisten.
Og tilsidst har man behandlet et forslag om anvendelse af det grønlandske sprog som hovedsprog i institutionerne fremsat af Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann. Og udvalget finder det grundlæggende støtteværdigt.
Og udvalget skal i forbindelse med forslaget henvise til Landsstyreformandens skriftlige svar til Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann vedrørende forslaget om oprettelse af Grønlands Sprogsekretariatet. Af svaret fremgår, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med det formål, at undersøge mulighederne for etablering af en overordnet sproglovgivning i Grønland.
På denne baggrund foreslår udvalget, at forslaget om anvendelse af den grønlandske sprog som hovedsprog i institutioner videresendes til arbejdsgruppen, således at det kan indgå i deres overvejelser.
Konrad Steenholdt , Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Landsstyret skal til Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning knytte en række bemærkninger til det anførte vedrørende hver enkelt af de medlemsforslag, som betænkningen omhandler.
Til det første: Som Hr. Lars Karl Jensens forslag om udvikling af grønlandsk PC-ordbog og Hr. Manasse Berthelsen forslag om udgivelse af grønlandsk-engelsk/engelsk-grønlandsk ordbog. Det er de to forslag der er lagt sammen her.
Landsstyret kan tilslutte sig KU (Kultur- og Uddannelsesudvalget) - udvalgets henstillinger om at fremme de to forslag og om at undersøge finansieringsgrundlaget.
Den stigende anvendelse af edb i samfundet, og de kraftigt øgede kontakter til den engelsksprogede verden gør det nødvendigt, at der er de relevant og let tilgængelige informations- og undervisningsredskaber til rådighed for den grønlandsk befolkning samt for udlændinge, som måtte have behov for kendskab til grønlandsk.
Hvad især angår forslaget om det engelsk/grønlandske ordbogsprojekt må jeg imidlertid påpege, at udarbejdelse af ordbøger er uhyre arbejdstidskrævende og fordrer ansættelse af højtuddannede og specialiseret arbejdskraft, det vil sige lingvister med speciale i grønlandsk og engelsk sprog. Sådanne personer er en sjælden arbejdskraft. Det drejer sig således om projekter, som strækker sig flere år ud i fremtiden, og det drejer sig om anslåede udgifter i størrelsesorden 5-10 millioner kroner.
Der findes mange overordnede sproglige og behovsmæssige forhold som må afklares, før sådanne store ordbogsprojekter igangsættes. Det naturlige forum for sådanne faglige vurderinger er det foreslåede Sprogsekretariat, og Landsstyret finder det derfor naturligt at inddrage den nedsatte arbejdsgruppe om etablering af et Sprogsekretariat, i arbejdet.
Og for det andet. Vedrørende Hr. Anthon Frederiksens forslag om lettere adgang til boliganskaffelse efter endt studium i Danmark.
Landsstyret kan tilslutte sig betænkningens indstilling om, at der skal gøres en større indsats med hensyn til rådgivning af grønlandske studerende om vigtigheden af at blive skrevet op på en boligventeliste, således at der ikke opstår boligproblemer ved tilbagevendelsen til Grønland.
Landsstyret skal kort bemærke, at flertallet af de grønlandsk studerende i Danmark læser på videregående uddannelser, hvor der typisk følger bolig med ved den efterfølgende ansættelse i Grønland. Dér hvor problemet opstår er snarere, når studerende afbryder en uddannelse i Danmark, og dermed har risiko for at stå uden bolig ved hjemkomsten til Grønland.
Ligeledes vil jeg opfordre foreningerne af grønlandske studerende i Danmark og Grønland DKIK & KIK til at øge deres informationsvirksomhed, således at vore studerende allerede under gyminasietiden og ved uddannelsesstarten bliver skrevet op på en boligventeliste.
Og for det tredje. Vedrørende Maliinannguaq M. Mølgaard forslag om etablering af en idrætshøjskole.
Landsstyret kan tilslutte sig såvel Idrættens Råd som Kultur- og Uddannelsesudvalgets bemærkninger vedr. etablering af en idrætshøjskole i Grønland.
Det er Landsstyrets vurdering, at der er behov for bl.a. instruktørkurser for at fastholde de frivillige trænere i breddeidrætten samt højne kvaliteten i børne- og ungdomsarbejdet indenfor idrætten. Der er desuden behov for særligt tilrettelagt kurser for såvel breddeidrætsudøvere som talenter og eliteidrætsudøvere.
Landsstyret kan tilslutte sig, at der ikke skal investeres i fysiske faciliteter, men i aktiviteter, hvorfor de eksisterende højskoler i Grønland skal inddrages, idet dette vil betyde en forbedret udnyttelse af deres kapacitet.
På baggrund af det eksisterende samarbejde med såvel Idrættens Råd, Grønlands Idrætsforbund samt Team Grønland er det Landsstyrets klare opfattelse, at der i samarbejde med disse samt de grønlandske højskoler og idrætshøjskoler udenfor Grønland vil kunne iværksættes aktiviteter, der vil kunne være med til at opfylde disse behov.
Landsstyret har derfor allerede påbegyndt indledende drøftelser med interesseorganisationerne og en idrætshøjskole udenfor Grønland. Repræsentanter fra Grønlands Idrætsforbund og Idrættens Råd samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har i den forbindelse sammen besøgt en idrætshøjskole, der har tilbudt at udarbejde forslag til samarbejde. Foruden instruktørudannelser tilbydes det, at disse kan kombineres med turismevirksomhed herunder praktikophold på f.eks. skisportssteder. De grønlandsk højskoler vil blive inddraget i dette arbejde snarest.
Landsstyret fortsætter disse drøftelser med henblik på, at der i samarbejde med de grønlandske højskoler samt interesseorganisationerne udarbejdes konkrete tilbud.
Og som det fjerde der vedr. Hr. Siverth K. Heilmann forslag om grønlandsk som hovedsprog på institutionerne.
Landsstyret kan tilslutte sig betænkningens indstilling om, at Hr. Siverth K. Heilmann=s forslag derom bør indgå i den arbejdsgruppe, som er nedsat med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere en overordnet sproglovgivning i Grønland.
Desuden vil Landsstyret uddybende bemærke, at tiltagene med hensyn til bl.a. sproglig integration i folkeskolen og den øgede tilgang til uddannelser i Grønland og Danmark, i årene fremover vil bevirke ansættelse af mange flere dobbeltsprogede lærerkræfter på grund-, mellem- og videregående uddannelser i Grønland, hvilket vil styrke det grønlandske sprogs placering i uddannelsessystemet.
Det er karakteristisk for sprogsituationen i uddannelsessystemet idag, at jo højere niveauet er for de pågældende uddannelser, desto færre dobbeltsprogede lærere er der ansat.
Eksempelvis er det store flertal af undervisere på De Lokale Erhvervsskoler dobbeltsprogede, mens det store flertal af lærerkræfterne på Illisimatusatfik eller GU er dansksprogede. Dette skyldes selvfølgelig, at der endnu ikke er uddannet nok grønlændere med videregående uddannelser.
I disse år uddannes der fra Illisimatusarfik og danske læreanstalter et stigende antal grønlandske akademikere, som i de kommende år vil sætte deres præg på de grønlandske uddannelser, hvilket givetvis vil styrke det grønlandske sprogs vægt, især på de videregående uddannelser.
Med disse bemærkninger kan Landsstyret i øvrigt tilslutte sig udvalgets bemærkninger i betænkningen.
Kristine Raahauge , ordfører for Siumut:
Til betænkningen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget som omhandler forslag fra Landstingsmedlemmerne skal vi knytte følgende bemærkninger fra Siumut efter at have studeret betænkningen nøje.
Vedr. Landstingsmedlem Hr.Lars Karl Jensens forslag om udvikling af grønlandsk pc-ordbog og Landstingsmedlem Hr. Manasse Berthelsens forslag om udgivelse af en grønlandsk-engelsk/ engelsk-grønlandsk så slutter vi os til udvalgets synspunkter om, og skal fremkomme med følgende supplerende bemærkninger:
Siumut mener at de grønlandsk uddannelsesmyndigheder skal sikre den fortsatte erhvervsmæssige og økonomiske udvikling for uddannelsesområdet, m.h.p. den løbende konkurrencedygtighed i en verden i stadig rivende udvikling. Derfor arbejder Siumut til stadighed med henblik på til stadighed dygtiggørelse i børneskolen d.v.s. folkeskolen, i videreuddannelsen, i erhvervsuddannelsen og i de højere uddannelser.
Da forslagene er tæt knyttet til Siumuts målsætninger støtter vi som noget vigtigt at forslagene følges op, vi er også enig i at Sprogsekretariatet inddrages i arbejdet. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til, at virke for oprettelse af dette Sekretariat snarest muligt, og overveje finansieringsmuligheden i samme ombæring.
Vedr. Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Marcussens forslag om etablering af en idrætshøjskole går vi i Siumut ind for udvalgets betænkning. Siumut er ikke i tvivl om, at idrætten er en god løsning vedr. befolkningens åndelige og fysiske sundhed. Hvis der skal ske udvikling på idrætsområdet her i landet lægger Siumut vægt på, at en sådan udvikling sker i samklang med idrætsudøverne og i samarbejde med disse.
Idrætsinitiativerne må dels bygge på bredden hvor alle kan dyrke idræt, og dels på eliten som higer efter af blande sig i de internationale præstationer. Siumuts målsætning er en grønlænder der er veltrænet og som kan konkurrere med omverdenens idrætsudøvere.
Fra Siumut lægger vi meget vægt på, at udviklingen indenfor idrætten foregår i samarbejde med idrætsforbundets samt Idrættens råd. Derfor er vi tilfreds med, at udvalget har rådført sig med Idrættens råd, og henstiller til undersøgelse om mulighederne for oprettelse at en idrætshøjskole efter Rådets anbefaling bl.a. en undersøgelse af om dette kan realiseres ved anvendelse af de eksisterende højskoler.
Fra Siumut støtter vi udvalgets betænkning vedrørende forslaget fra Hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen forslag om lettere adgang til boliganskaffelse efter endt studium i Danmark.
Vi er glade for, at Landsstyret agter at opfordre de studerendes organisationer i Grønland og i Danmark til at gennemføre en intensiveret oplysningsvirksomhed.
Fra Siumut har udvalgets den fulde støtte vedr. forslag fra Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann om grønlandsk som hovedsprog på offentlige arbejdspladser og institutioner, og vi er glade for, at Landsstyret støtter udvalgets betænkning i denne forbindelse.
Fra Siumut skal vi endnu engang opfordre til, at snarest muligt oprettelse af et Sprogsekretariat. Sekretariatet vil få meget vigtige og nødvendige opgaver som vil have betydning for det grønlandske samfund ikke mindst i forbindelse med beskyttelsen af vort grønlandske sprog.
Siverth K. Heilmann , ordfører for Atassut:
Tak. Vedr. Hr. Lars Karl Jensens forslag om udvikling af grønlandsk pc-ordbog og Hr. Manasse Berthelsens forslag om udgivelse af en grønlandsk-engelsk/ engelsk-grønlandsk ordbog har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Atassut sætter pris på, at god skolegang d.v.s. uddannelses som alle har brug for og som samfundet har behov for i overgangen til højere uddannelse og det er nødvendig at vores unge har adgang til de relevante og let tilgængelige informations- og undervisningsredskaber.
I Atassut er vi også klar over, at det er nødvendigt med at ansætte eksperter og folk med højere uddannelse som kan beherske grønlandsk/engelsk og engelsk/grønlandsk. I Atssut er vi også klar over at det er nødvendigt at ansætte eksperter og folk med højere uddannelser, derfor må der oprettes Sprogsekretariat og derfor må Landstinget gå ind for at der i Finansloven 1998 taget højde for midler til disse. Fra Atassut skal vi opfordre Landsstyret, at man gennemfører en nøje vurdering af dette.
Vedr. Hr. Anthon Frederiksens forslag om lettere adgang til boliganskaffelse efter endt studium i Danmark, så har enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg fremsat sin betænkning og vi har i Atassut drøftet forslaget.
Udvalget for Kultur, Uddannelses og Kirke har indstillet til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke at der arbejdes for bedre orientering til uddannelsessøgende med deres organisationer, d.v.s. DKIK og KIK og vi støtter dem kraftigt fra Atassut.
Vedr. forslag om etablering af en idrætshøjskole er Maliinannguaq M. Mølgaard skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse: Det er ikke første gang at spørgsmålet om etablering af en idrætshøjskole bliver behandlet i Landstinget, allerede for en del år siden havde Maniitsoq kommune som den første fremsendt forslaget ligesom Narsaq kommune også var blandt de interesserede dengang.
Forslagsstilleren har indstillet Kangerlussuaq som placeringsmulighed for skolen, ligesom det er sandsynligt at andre kommuner også vil være interesseret i at fremkomme med et tilbud herom. Det er derfor sandsynligt at ønsket om etablering af en idrætshøjskole er et interessant emne i Grønland.
Atassut har i Kultur- og fritidsaktiviteterne den politik der peger på, at give hele befolkningen mere indholdsrigt liv. Det er vortes ønske at give alle og enhver muligheden for en god udvikling således at befolkningen kan skabe et bedre liv, dermed udnyttes fritiden på en bedre måde.
Vi er i Atassut i overvejelserne og med henvisning til Idrættens Råd høringer og besvarelser betænkelige ved anvendelse af ressourcer til anskaffelse af penge til etablering af nye bygninger, og at man først bør undersøge udnyttelsen af de eksisterende højskoler.
I Atassut vil vi helst anbefale Kulturudvalget og Landsstyrets indstilling. Vi har i Atassut med glæde konstateret, at Landsstyret allerede er gået i gang med drøftelserne med interessegrupper og de udenlandske idrætshøjskoler, samt at der er afgivet tilbud om oplæring af idrætslærere ud over undervisningen ligesom der er givet udsagn om, at højskolerne i Grønland snart bliver involveret i arbejdet.
Der har i Landstinget være mange diskussioner og forslag om etablering af idrætshøjskoler. Vi må allesammen tilslutte os forslagene, men vores problem er skolens skyhøje pris. Med disse bemærkninger ønsker Atassut Landsstyrets videre arbejde med sagen i samråd med højskolerne i Grønland samt interessegrupperne.
Vedr. Siverth K. Heilmanns forslag om grønlandsk som hovedsprog i institutionerne det vil sige mit eget forslag, så har vi fra Atassut med interesse og drøftet forslaget principielt. Vi har i Atassut konstateret med glæde, at der under henvisning til Landsstyreformandens besvarelse til forslagsstilleren om etablering af et Sprogsekretariat nedsat en arbejdsgruppe m.h.p. udarbejdelse af en sproglovgivning.
Atassut er enig med udvalget om forslaget om det grønlandske sprog overordnede anvendelse i det offentlige d.v.s. også arbejdspladserne og at den videregår til samarbejdsgruppen som et supplement til overvejelserne.
Atssut er enig med udvalget i dets bemærkning om, at det grønlandske sprog skal fremmes som hovedsprog i institutionerne og med disse bemærkninger ønsker vi udvalget held og lykke i sit arbejde.
Manasse Berthelsen , ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal lige fremkomme med en bemærkning vedrørende vores grønlandske sprog. Lars Karl Jensens forslag om udvikling af grønlandsk pc-ordbog er vi glade for fra Inuit Ataqatigiit fordi vi her under samlingen også har behandlet brugen af edb i børneskolen som vi gik ind for. IA skal gøre opmærksom på, at udviklingen af edb til sprogbrug også skal gælde for de voksne og børn. Sproget kan bearbejdes ved at gøre det attraktiv også for børnene.
M.h.t. Siverth K. Heilmanns forslag, har vi følgende bemærkninger: Vi er helt enig med Siverth K. Heilmanns forslag, vi støtter også udvalgets indstiller, vi skal endnu engang gøre opmærksom på, at det grønlandske sprog skal kunne bruges ved henvendelse til det offentlige kontorer og institutioner.
M.h.t. Manasse Berthelsens forslag om udarbejdelse af en grønlandsk-engelsk ordbog er vi glade for, og er glade for at fremme bearbejdningen af dette, men vi vil gøre opmærksom med at Landsstyremedlemmet ligesom er tilbageholdende m.h.t. dette spørgsmål.
Vort sprog er vort kulturelle kendetegn, og vi kan gøre det ved at bruge det i den trykte form, og vi skal ikke være, være tilbageholdende m.h.t. en udarbejdelse af den store ordbog som har været undervejs i snart 10 år, og for at det bliver nødvendigt at vi ikke skal brug ord men tage konstruktive initiativer.
M.h.t. Landsstyrets forslag om oprettelse af et Sprogsekretariat så skal vi henstille at de fremkommer med et lovforslag til efteråret med finansieringen og i Finansloven. Det drejer sig om et initiativ som rummer vort sprog, og derfor støtter vi tanken om udarbejdelsen af disse ordbøger.
M.h.t. Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag om etablering af idrætshøjskoler, så har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit: Vi har sportshaller i næsten alle byer, og vi har fodboldbaner og skilifter, og i denne forbindelse er der jo trænere som bruger deres fritid til disse aktiviteter, en stor del af tiden endda.
Men på samtlige steder er der mange af disse trænere instruktører vi er ikke i tvivl om i Inuit Ataqatigiit at disse mennesker ved at blive tilskyndet kan klare deres arbejde som instruktører. I forbindelse med forslaget om etablering af idrætshøjskoler er det ikke første gang vi fremkommer med et sådan et forslag.
Vi foreslår at det fremskyndes etablering af minihaller i Kaangaatsiaq og Ittoqqotoormiit. Vores baggrund for fremsættelse af forslaget er at vores idrætsfaciliteter skal bruges fuldt ud i fremtiden, således at vi skal have mulighed for at bruge idrætsudøvere som har kendskab til disse forhold. Det er ikke nok at være en træner man skal også kende noget til de fysiske og psykiske forhold indenfor børne og de unge.
M.h.t. etableringen så har udvalget indstillet om undersøgelsen af disse forhold, og det er vi glade for fra Inuit Ataqatigiit. Der findes jo højskoler og uddannelsessteder og sportshaller og disse og hvis man undersøger disse nærmere så kan man alligevel komme tilnærme forslaget ved at bruges disse.
Vi har i de områder hvordan en idrætshøjskole kan bruges, f.eks. der findes byer med kollegier, minihaller som har andre muligheder, og dette kan være en mulighed for indendørs og udendørs aktiviteter, f.eks. er der jo skisport om vinteren, der er også mulighed for skisport om sommeren oppe i fjeldene. I denne forbindelse kan vi påpege de udenlandske menneskers behov for et sundt miljø.
Derudover skal vi indenfor Rigsfællesskabet rammer skal vi anmode om at tipsmidlerne bliver undersøgt om de kan bruges til formålet. Vores formål med vores støtte fra Inuit Ataqatigiit til sporten er begrundet i, at der skal være mere end et formål med sporten og ændring af de nu eksisterende rammer. Idet vi hele tiden skal sende vores idrætsfolk til Danmark i tilfælde af at der bliver behov for kurser.
Med disse bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit går vi grundlæggende ind for de fremlangte forslag, og vil meget gerne fremsætte et forslag om, at Landsstyret udarbejder en plan i forbindelse med tanken om etablering af en idrætshøjskole og at disse planer fremlægges til efterårssamlingen 1997.
Greenland Tourism kan inddrages i denne planlægning og idtrætsrådet har jo ingen modsættende bemærkninger. F.eks. er det vores mening, at der ikke kan fremsættes andre modsatte meninger, og vi er ikke i tvivl om, at dette kan realiseres.
Med hensyn til Anthon Frederiksens forslag er vi fra Inuit Ataqatigiit interesseret i, at studerende i Danmark - grønlandske studerende i Danmark - tager tilbage til Grønland.
Og det er derfor, vi skal være klar her i Grønland med mulige arbejdpladser til dem.
Vi bruger store midler til disse uddannelser og vi har fra Inuit Ataqatigiit tidligere sagt om disse forhold, at nogle personer efter et kort ophold her har mulighed for at bruge vores uddannelsessystem, og derfor er der behov for, at man undersøger disse forhold nærmere.
I forbindelse med uddannelsesstøtten, så kan Hjemmestyret fremsætte forslag om, at man skal kunne vende hjem til Grønland efter end uddannelse.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har med interesse studeret betænkningen og har følgende generelle bemærkninger til betænkningen:
Vedrørende forslaget om en grønlandsk-engelsk og omvendt pc-ordbog, giver jeg Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke ret i, at produktion af den slags ordbøger kræver arbejdskraft, der er højt specialiseret i både engelsk og grønlansk og at det bl.a. derfor vil være en noget bekostelig affære, hvorfor jeg fuldt ud støtter Kultur- og Uddannelsesudvalgets henstilling om undersøgelse af finansieringsgrundlaget.
Vedrørende idrætshøjskole og instruktørkurser, for at fastholde frivillige trænere, kontaterer Akulliit Partiiat at Landsstyrets henstilling om investering i aktiviteter i stedet for investering i fysiske faciliteter, ligesom vi mener, at når vi ikke kan få den bedste må vi sikre os den næstbedste og glæde os over det, hvorfor vi synes, at det er en god ide, at der indledes drøftelser med interesseorganisationerne og de relevante instanser.
Siverth. K. Heilmanns forslag om sprogbrug i institutionerne - det vil sige grønlandsk som hovedsprog i institutionerne - er jeg mere stemt for at arbejdsgruppen, som er nedsat med hensblik på at undersøge mulighederne for at etablere en overordnet sproglovgivning, må tage sig af emnet.
Og med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til orientering.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet støtter vi de meget aktuelle forslag fra Landstingsmedlemmerne Lars Karl Jensen og Manasse Berthelsen og vi er enige med Kultur- og Uddannelsesudvalgets indstillinger.
Jeg er enig med Idrættens Råd=s indstilling vedrørende Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag, herunder med henblik på undersøgelse af udnyttelse af de allerede eksisterende højskoler til det gode formål, samt indstillingen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Fra Kandidatforbundet tager jeg udvalgets og Landsstyremedlemmets fremlæggelse i sin besvarelse til betænkningen til efterretning, det vil sige mit eget forslag.
Jeg er enig med udvalgets henvisning vedrørende Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann=s forslag.
Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak til samtlige ordførerindlæg og jeg har lagt mærke til, at betænkningen afgivet af Kultur og Uddannelsesudvalget bliver støttet fuldt ud og at de indstillinger, der ligger deri også bliver støttet, selv om der gives forskelligartede støtter.
Men generelt, hvis jeg skal vurdere det under et, så er instillingerne til det videre arbejde, dem er man enige i fra partiordførerne.
Vedrørende forslag, der vedrører sprog, det vil sige forslag fra Lars Karl Jensen og fra Manasse Berthelsen, til disse skal jeg lige udtale, at for som IA=s ordfører nævnte, så har man udarbejdet - så er man i gang med at udarbejde ordbogen i en snart ti-årig periode - grunden til, at det tager så lang tid er, at vi ikke har personale nok til at lave den.
Som bekendt kan jeg udtale, at Karl Kristian Olsen, APuju@, har været ansat der, og nu, hvor han har andre interesser, så er det næsten gået i stå. Det vil sige, at vi har ikke nogen personer, som kan udarbejde sådan noget her i Grønland og af den grund går arbejdet meget trægt.
Og her nævnte man også, at man vil være nødsaget til at bevilge omkring 10 mio. kr. hvis sagen skal færdiggøres ordentligt. Her er det ikke kun materialerne, der er tale om, men også de personer, der skal arbejde på de områder - disse skal selvfølgelig have tilfredsstillende vilkår.
Jeg mener, at der er fuld forståelse for dette her - og vi skal nok videreføre sagen.
Og jeg skal også lige erindre om, at der i dag allerede er blevet udgivet en lille bog, fra engelsk til grønlandsk og fra grønlandsk til engelsk, som er en forsøgsbog, velegnet til bygdebeboere. Selvfølgelig er det godt, at der er udkommet sådan noget, men der er behov for et større forum i det område, og de instillinger og henstillinger blev fuldt ud bakket op af ordførerne, det vil jeg gerne sige tak for.
Og med hensyn til sproget, så har vi store initiativer i gang fra Landsstyrets side, som f.eks. Sprogskole, som skal starte til efteråret. Nu er man i gang med at renovere bygningen i Sisimiut, men Sprogskolen skal ikke forstås således, at det kun er de udenlandske sprog, der skal undervises i. Her i Sprogskolen skal man også dyrke brugen af den grønlandske sprog.
Jeg vil også lige kommentere det, som Manasse Berthelsen nævnte, at vi er lidt tilbageholdende med at gå i gang med arbejdet - selvfølgelig er det godt nok lidt beklageligt, men vi skal klart udtrykke, at hvis og såfremt vi skal starte sådan en opgave, så skal vi have sikret det personalemæssige, hvis vi skal have en korrekt udførelse.
Det er sådan, at det er de fysiske rammer, de økonomiske rammer, de personalemæssige rammer og materialemæssige rammer - dem må vi have først, hvis opgaven skal løses tilfredsstillende.
At man er tilabgeholdende, således at arbejdet går trægt - det er ikke sådan. Selvfølgelig prøver man at udføre arbejdet eller opgaven, men de nødvendige ressourcer der skal til, dem har vi ikke i dag.
Og med hensyn til at vi i dag vil oprette et sprogsekretariat, det arbejder vi aktivt for fra Landsstyrets side, og en af de ting, som sprogsekretariatet skal behandle, det er bl.a. Siverth K. Heilmann=s forslag om at grønlandsk er hovedsprog på forskellige henvendelsessteder og det er netop for at opfylde dette, at vi opretter sådan noget.
Men uanset, at hvis man betragter mig som tilbageholdende, så vil jeg gerne udtale, at vi har titro til de allerede igangsatte initiativer og de unge, der bliver færdige med deres uddannelse, de har stor titro til, at de kan gøre brug af vort grønlandske sprog og vi har tiltro til, at man vil lave bedre uddannelsesmaterialer omkring sproget, så vil disse unge komme mere og mere ind i fremtiden omkring brugen af vort grønlandske sprog.
Således har jeg kommenteret Manasse Berthelsen og Lars Karl Jensens forslag under et og er kommet med nogle præciseringer for at belyse, hvori problemerne ligger.
Og det næste forslag er så oprettelse af idrætshøjskole, fremsat af Maliinannguaq M. Mølgaard. Jeg har også konstateret, at der er forståelse for, at vi har planlægning i gang og jeg skal også med glæde udtale, at man har nedsat i Idrættens Råd, som vil lette arbejdsbyrden - der er også nogle omfattende opgaver.
At man kan bruge mini-mini-haller i de mindre bygder i forbindelse med udformning og i forbindelse med bygning af servicehuse i bygderne, så bruger vi disse som en slags konsulenter om, hvordan man kan tilrettelægge disse huse, således at de også kan bruges til idræt, det er altså den undersøgelse og vurdering, disse personer er gået i gang med. Og det er på denne baggrund, man har vurderet forslaget. Og her blev det indstillet, hvad vi skal gøre.
Og i den forbindelse, der skal jeg udtale, at det er korrekt, at i og med at vi bliver dygtigere til idrætsudøvelse, også med hensyn til udlandet, og med hensyn til Island Games, som gennemføres hvert andet år, dem plejer vi at deltage i og det skal vi også gøre i år fra den 28. Juni til den 5. Juli. Og vi skal være med til den store konkurrence og vi har fra Landsstyrets side besluttet, at vi vil være med til disse konkurrencer, der kører hvert andet år og her er det forskellige idrætsgrene, som grønlænderne har trænet i i det daglige og her bliver det vist frem og det bliver påvist, at vi klarer os godt på idrættens område.
Og vi plejer også at deltage i Arctic Winthergames, som bliver gennemført i vinterperioden som gennemføres hvert andet år. Det vil sige, at idrætsgrene som man kan udøve både om sommeren og om vinteren. Vi plejer at deltage i disse og opnår gode resultater.
Og hvis man skal opnå gode reslutater, så skal vi udbygge vores idræt udfra de erfaringer og oplysninger, vi har fået i forbindelse med deltagelse i disse.
Det er derfor, at det er takkenemmeligt, at man har oprettet dette Idrættens Råd.
Det er på baggrund af dette råd, at vi har undersøgt, hvad de mener om oprettelsen af en ny idrætshøjskole. De siger, lad os først udnytte det allerede eksisterende, og vi har også gode muligheder for at hjælpe og støtte de unge, der gerne vil til udlandet for at dygtiggøre sig i de sportsgrene, de er interesseret i, som f.eks, i skisportsområdet.
Nu er der en, der har kvalificeret sig til deltagelse i olympiaden og på baggrund her af må vi nøje undersøge om vi blandt 55000 personer, hvordan vi bedst muligt kan få forbedret vores muligheder, men uanset dette, så skal jeg også udtale at Team Grønland også er med i dette samarbejde, og giver gode råd om hvad vi skal udfører.
I hvilken by denne Idrætshøjskole og hvor denne sk0al realiseret det kan vi på nuværende tidspunkt ikke fra Landsstyrets side klart udtale os om, men de forskellige tiltag, der er igangsat de foregår for at man i løbet af en kortårig periode kan få disse.
Vi har godt nok to højskoler, men de har meget store driftsøkonomiske problemer, og hvis vi skal støtte deres drift, så mener vi at vi må bane vejen for at de også kan beskæftige sig med idrætten, således at at de også kan må nogle indtægter derfra.
M.h.t. til tips- og lottemidler er der midler der bliver afgjort, det har vi fået nået gavn af, som sagt kan jeg udtale, at hallen i Illoqqortoormitt man har ydet støtte af portioner på 50.000 kr. Så har man øget støtte til en del af huset, således at en del af huset kan bruges til fritidsaktiviteter, og det er første gang i Grønlands historie at man fra denne konto har fået sådanne midler, og jeg regner også med, at i de kommende år i forbindelse med forskellige hal byggerier også kan sikre nogle penge fra den fond.
Men uheldigvis så er de midler vi plejer at få, de bliver givet sådan øremærket til bestemte formål, som f.eks. til anlægsopgaver og her vil man ikke støtte bl.a. at disse midler bliver brugt til træning eller undervisning, men det er noget andet som vi plejer at få fra tips- og lottemidlerne noget andet er det vores egne bevillinger, som vi i samarbejde med idrætssammenslutningerne uddeleger og vi blot stille krav om, at der afgives revideret årlige regnskaber, således at vi kan se hvor til penge har været brugt.
M.h.t. Anthon Frederiksens forslag, så er det sådan at vi har det problem, at vi fra mit direktorat, vi har stor tilskynderkontrol med de studerendes vilkår under studietiden, men dem der bliver færdig med deres uddannelse, når de bliver færdigt, så plejer vi at føle os an, nu er de færdigt med deres uddannelse så er dem selv der skal sørge for det videre, og her skal vi udtale, at her med hensyn til vores embedsmænd i vores direktorat, så har vi ikke personale nok til også at klare tilsynskontrol, at man skal sikre at de også har en bolig når de vender tilbage efter endt uddannelse, når en har været til uddannelse og blivet, så skal de selv få en boligansøgning, men problemet ligger her, at vi har problemer med dem der stopper deres uddannelse i utide, og dette kan vi ikke sørge for fra Kiip=s men her må andre direktorater være med i samarbejdet, således at vi kan få det løst på den bedst mulige måde.
Her skal jeg blot klart udtale, at m.h.t. vores personalesituation idag, så har vi ikke ressource nok til at klare det, og som foreslået, så kan Direktorater for Kultur, Uddannelse og Kirke personale ikke klare dette, men her skal jeg udtale, at man via de grønlandske studerende i Danmark og de grønlandske studerende i Grønland vil yde deres informationsvirksomhed, således at man kan få nedbragt problemerne der.
Med disse bemærkninger siger jeg til samtlige partiordfører også fordi konstaterer, at man i princippet går ind for udvalgets betænkning og bl.a. tager denne til efterretning og det vil jeg gerne sige tak for.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Ja m.h.t. mit forslag om udvikling af Grønlandsk pc-ordbog og den støtte som udvalget, og Landsstyrets støtte, det vil jeg gerne sige tak for.
Her hvilken som helst der skal opstartes så plejer vi ikke at planlægge sådan at når vi starter i dag så bliver den færdig imorgen. Og jeg mener at de problemer der bliver påpeget, jeg mener at det er opgaver der skal tilrettelægges. I løbet af mangeårig periode så er vores sprog ændret sig og vi r også ved at blive dårlige til at udtale vores sprog også fordi vi har fået mange fremmedord, og her blev det nævnt, at hvis vi samtidig følger med i det der sker sker udenskærs, at vi samtidig skal forøge vores konkurrenceevne.
Her er det ikke nogen sjældenhed, at man i dag har nogle små computere der kan oversætte sprog, mens vi i vores sprog af de dobbeltsproget både i virksomhederne og hjemmene ???, vi har behov for noget der kan lette vores arbejde, og derfor uden at komme med et langt indlæg så vil jeg gerne sige tak til, at man med interesse har studeret mit forslag både i udvalget og i Direktoratet.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger også tak til mit forslag, nemlig oprettelse eller etablering af en Idrætshøjskole en sag der er gået i stå, at man vil viderefører sagen. Som bl.a. ordførerne har nævnt så har forslaget om en Idrætshøjskole været fremsat tidligere flere gange, også fra Inuit Ataqatigiits side.
Ja m.h.t. vores økonomi idag, så er det forståeligt, at udvalget fremkommer med sådanne indstillinger, det er også korrekt at vi skal udnytte det allerede eksisterende på bedst muligt måde, og det er også korrekt, at der er kommuner, der ikke har idrætshaller, f.eks. Kaagaatsiaq, de skal først have idrætshaller før vi tænker i andre baner.
Jeg har ikke stillet forslag om til realisering den næste dag. Jeg har ellers forestillet mig om en særskilt idrætsskole som er bygget som sådan, jeg ved godt at det vil være meget bekosteligt, men man kan gennemfører planlægningen, man kan undersøge disse, og der kan evt. gå flere år ikke i morgen og så få det realiseret som f.eks. kan vi komme med et eksempel KATUAQ.
Man har brugt temmelig mange midler til KATUAQ og man hr også har haft en trepartfinansiering med samarbejde fra de nordiske lande, kommunen og Hjemmestyret, således at man kan færdiggøre de store opgaver på en lettere måde. Og grunden til at jeg nævner Nordisk Råd det er at jeg også har haft nogle overvejelse om, at vi i samarbejde med Nordisk Råd kan oprette en idrætsskole ikke blot til brug for grønlændere men også for idrætsudøvere fra de nordiske lande, at man evt. kan få oprettet en sådan. Således at sådan en ordning vil være lettere for Grønland.
Og man kan evt. nævne tips- og lottemidler som også kan bruges til anlægsopgaverne, man kan evt. finansieret anlægssiden via disse midler, og derudover mener jeg også, at Grønland vi bliver understreget som idrættens land i verdensatlasset som også vil være gavnlig for hele Grønland, og åledes også gøre Grønland interessant i idræts og turisme sammenhæng, således f.eks. at dem der har være med til idrætsudøvelse i Grønland kan komme tilbage og fortælle sin familie, hvor dejligt de har haft det, og så tage tilbage som turist.
Man kan evt. også Arctic Vintergames her i Grønland, det er sådan nogle planer man kan få realiseret ved oprettelse af en sådan en som foreslået.
Jeg mener ikke at der er noget i vejen hvis man har viljen til at undersøge eller analyse, og hvis det er umuligt, vil det også være umuligt. Men vi skal ikke blot udtale, at uden der sker nogen undersøgelse, så er det umuligt, slut. Jeg mener at der ikke er noget i vejen for at få undersøgt hvad som helst.
Derfor er jeg også lidt forundret over, at Idrættens Råd ikke har støttet denne tanke med oprettelse af en enlig idrætsskole. Ja det er også korrekt, at man har god brug af sportshallerne, det er også korrekt, at idrætshallerne bliver udnyttet meget på kysten, og hvis man tænker på de mange idrætsforeninger, og hvis man skal gøre maksimal udnyttelse af disse, så er der også noget man kan tænke på, på den anden side.
Og i en sådan overvejelse, hvis man skal tænke på fremtiden og de ting der skal ske i fremtiden, så kan man evt, begynde at samle tips- og lottemidler, for hvis de bliver øremærket til anlægsopgaver, så kan man lægge dem i en fond, og så få dem forøget og forrentet i en årrække, og dermed også få bygget en idrættens skole, det vil være glædeligt, hvis og såfremt, vi over en 10 åring periode kan få oprettet sådan en på hvilken som helst lokalitet.
I den forbindelse, så fremkomme med et forslag for anden gang og her vil jeg også udtale at vi fra Inuit Ataqatigiit har foreslået, at man ved ansættelse af idrætskonsulenterne, vor kommunerne betaler den ene halvdel af lønudgiften, og den anden halvdel af Hjemmestyret, og jeg er også forundret over, at Idrættens Råd har givet afslag på denne, fordi Idrættens Råd burde ellers være dem der skal arbejde for udbygning og udvikling af idrætten ikke blot til morgen men også i fremtiden.
Men uanset disse så siger jeg tak, at man med hensyn til de idrætslige og at man vil gøre god udnyttelse af højskolerne, men jeg ærgre mig lidt over, at man ikke har tænkt sig lidt i længere baner.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi er glade, m.h.t til mit forslag så er jeg glad for, at de uddannelsessøgende i Danmark som bliver færdig med deres uddannelse, at bliver en vist inddragelse fra salen, bl.a. m.h.t. oplysningskampagner.
Jeg vil lige fremkomme med nogle tal f.eks. og så de vi i det næste punkt vil komme ind på det, nemlig 1995 blev der fremsat en redegørelse vedr. Uddannelsesredegørelse, og i forbindelse med undersøgelsen i denne, blev der sagt at der den 23. november 1994 er der ialt 53 uddannelsessøgende i Danmark og ud af denne uddannelsesmasse på er 21 forblevet i Danmark, og dette tal er forhøj, og derfor er det nødvendigt, at der gøres noget ved det.
Det er ikke så vellykket, hvis vores frænder på grundlag af forskellige forhold skal forblive i Danmark, også fordi ved forskellige kan man animerer dem til at vende tilbage her til landet.
Manasse Berthelsen.
Også jeg som forslagsstiller så er jeg glad for den gode modtagelse, som jeg takker for den gode modtagelse som mit forslag har fået både i Tinget og i Udvalget.
Og vi har også været inde på, inde på vores anmodning om, at man i forbindelse med efterårssamlingen også afsætter midler til det igennem Finansloven, således at man også på et senere tidspunkt afsætter midler til driften af Sekretariatet.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard var på kort tid siden inde på, i forbindelse med Idrættens Råd der skal jeg lige støtte hende, i forbindelse med min indkaldelse til Kultur- og Uddannelsesudvalget der blev vi indkaldt til en høring, hvor de var inde på, hvor vi troede at man ville til at etablere en Idrætshøjskole i Grønland, for at styrke idrætten i Grønland.
Men her kommer man så ind på, at man henviser til de andre eksisterendes højskolers anstrengte driftsøkonomi, så afviser man forslaget, og ser man på de personer, der kommer ind på idrætshøjskolerne, der tænker man ikke så meget på selve idrættens som sådan, men deres sproglige udvikling, ved at de tager på Idrætshøjskole i Danmark.
Og det er derfor vi er blevet noget skuffede men jeg have ellers regnet med at man ville finde en anden udvej til at løse problemet.
Jonathan Motzfeldt , udvalgets formand, Siumut:
I forbindelse med behandlingen af disse ting i udvalget der burde vi også have denne bruge denne mulighed og vi vil også fremover gøre det , således at vi indkalder forslagsstillerne til høring, men jeg mener at disse punkter er blevet behandlet på behørig vis.
Hvad angår uddannelsessøgende i Danmark og den det svar Landsstyremedlemmet har givet, det er nok tilstrækkelig hvad vi har gjort for de uddannelsessøgende, vi giver dem en uddannelsessøgende, vi kan ikke dirigerer dem i at søge arbejde. Dem der har lyst til at vende tilbage til Grønland skal gøre det.
Vi kan ikke kræve, at vi kan ikke politisk kræve at de vender tilbage til Grønland, såfremt de vil bruge deres uddannelse i en anden del af verden, og såfremt de vurderer at de gerne vil vende tilbage til Grønland, så vender de tilbage til Grønland. Derfor skal de på ligefod som andre ansøge om et job i Grønland, og de kan så også få tildelt en bolig i forbindelse med deres arbejde.
Der er stor interesse for idrætten i Grønland, og det bliver også støttet på behørig vis, vi har jo lange debatter her i salen og vi har jo også stort kendskab til idrætten, og det er netop det formål Idrættens Råd har fået, således at de kan vejlede os, hvorfor vi også har dannet denne Idrættens Råd, således at vi også har brugt netop deres særlige kendskab til idrætten.
Og jeg skal nævne at vi i vort udvalgsarbejde, og når vi så behandler sådanne ting, så også tanken om en evt. oprettelse af en idrætshøjskkoel det har været mange gange drøftet i udvalget, men hvad angår de eksisterende mulighed, f.eks. de idrætshaller og de eksisterende det synes jeg er en god mulighed. Vi hr også forskellige skilifter i nærheden af de forskellige byer, og hvorfor en evt. etablering i en så afsides beliggende byer, hvorfor det er nødvendigt at man allerede har benytter de ressourcer der er på de lokale steder.
Og jeg mener så også at det er betrykkende med den rådgivning idrættens råd har givet. Der er mange muligheder som vores miljø giver os kommunerne hjælper også til og vi har også en fritidslovgivning der også giver mulighed for at bruge dette for at netop dette punkt.
M.h.t. ordbogsarbejdet som nu desværre er i stilstand, det er vi ikke tilfredse med, som vi også har nævnt fra udvalgets side, hvorfor fol der kan være med til atarbedje med dette, og idag ved vi at professor Robert Petersen har udført et godt stykke arbejde. Han er blevet nævnt som en mulighed med at hjælpe til med arbejdet, men der er andre menneskelige ressourcer, disse skal ikke nævnes idet Landsstyret skal tage sig af arbejdet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Jeg skal lige uddybe et punkt gangske kort. Det er godt nok at Anton Frederiksen har undersøgt de tal fra 1992 til 1994. Jeg mener også at man i betænkningen klart melder ud at de tilkaldte børns er også med i den statistik, d.v.s. de tilkaldtes børn der tager på videreuddannelse i Danmark, og det er som regel disse tilkaldtes børn der ikke vender tilbage til Grønland, ud fra de 53 og så 21, det må vi regne med at de må være danske uddannelsessøgende der er forblevet i Grønland.
Men i forbindelse med ansættelser både i Hjemmestyret og i kommunerne der er det mærkbart, at de gerne søger tilbage til Grønland, det kan ikke måske lige kaldes at de vender helt tilbage, men deres interesse for Grønland er også så stort, at de gerne søger arbejde i Grønland, og når de så alligevel har et godt kendskab til grønlandske forhold, og derfor har vi så gode nytte af denne arbejdskraft.
Vi skal også lige være forsigtige med, at Idrættens Råd i Grønland er ret ny, det er kun et par måneder siden, som blev igangsat for et par måneder siden, men vi udnytter dem, vi benytter os af dem på en god måde, lad dem få en chance til at gå igang med i deres arbejde, vi skal ikke lade os skubbe af den korte arbejdstid de har haft og normalt så man siger at man er skuffet ud fra deres arbejde, det skal vi lige være forsigtige med, fordi de som nystartet gruppe ikke kan komme med en langsigtet løsning, lad dem lige etablere sigg og få tid til at behandle deres arbejde.
Jeg har haft et godt udbytte af deres rådgivning hvorfor vi også lige skal være forsigtigt med deres arbejde i stedet for at give dem dårlig karakter med det samme.
Jeg skal også lige nævne, idet vi ellers havde regner med, at vi fra Grønland kan benytte os af de midler i tips- og lottemidlerne, men det er desværre blevet udskudt, hvorfor vi først kan regne med at Folketinget under til efteråret kan behandle denne sag, hvor vi så helt klart kan lovgive omkring, hvis og såfremt denne bliver overgivet til Grønland, men forhandlingerne pågår stadigvæk, men Færøerne har ellers også en aftale, hvor der så bliver lagt op til, at Færøerne og Grønland skal ligestilles, men det er foreløbig der den står, men vi må regne med at det først bliver der efteråret inden det endelig kommer på plads.
Og lad mig også klart understrege at vi hvad angår idrætskonsulenterne, de støtter meget tanken om at der etableres en Idrætshøjskole i Grønland, det skal jeg ikke på nogen måde tilbagevise, men deter bare et spørgsmål om, hvor mange penge vi skyder ind på det, men lad os udnytte disse midler, på den bedst mulige måde, og la os benytte dem til de sportsgrene der allerede bliver dyrket heroppe i Grønland.
Men når man så arrangere sådanne forskellige ting, det er meget meget kostbart, at afholde sådanne kurser, men vi må også rose de personer der på frivillig basis arbejder for idrætten, og man skal også udnytte de midler man har til at gennemføre de forskellige sportsgrene der allerede dyrkes heroppe i Grønand, det vil da også være ærgeligt, såfremt at man skal til at spare på de midler man får igennem tips- og lottemidlerne, således at man gemme dem til at etablere en Idrætshøjskole.
De midler man får ind i dag de bliver udnyttet fuldt ud, således at man også får mulighed for at dyrke en sund fritidsaktivitet, og jeg mener også at de midler vi får på denne måde bliver udnyttet på den bedste måde.
Man var blandt andet inde på, at der er frataget nogle midler for Kaangaatsiaq, der har vi måtte prioritere, fordi der har været så grelt i Ittoqqortoormiit, hvor vi har vurderet det på den måde at i Ittoqqortoormiit som r så yderlig geografisk som har en så yderlig geografisk beliggenhed der måtte vi gøre noget for det, og vi har alligevel ikke glemt Kaangaatsiaq på den måde, men de skal nok få deres del af kagen.
Men de politikerne ved jo også udmærket godt, at det at man har gjort meget for idrætten her i Grønland, som eksempel kan vi tage Apusivak og såfremt Apusivit bliver til en virkelighed vil det også få en betydning for idrætsudøvere både fordi de i Grønland boede men også udenlandske idrætsudøvere. Der kommer nogle forskellige planer, og vi bliver altid orienteret omkring dette, og de forskellige arbejdsopgaver bliver nogle gange uddelegeret til vurdering i Idrætsrådet.
Jeg takker for den interesse der er omkring dette punkt og den livlige debat der har været omkring dette. Jeg mener det er et interessant emne og jeg skal ikke forstås på den måde, at de opgaver der bliver nævnt her, det mener jeg er for stor en mundfuld, men jeg siger at der i de forskellige initiativer skal vurderes på den bedst mulige måde for at opnå det bedste for idrætsudøverne. Tak.
Daniel Skifte , Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Meget kort for en kort bemærkning. De der nævnte boligforhold jeg skal nævne at Anthon Frederiksen er glad når vi kommer ind i punkt 55, så vil vi komme ind i disse forhold.
Så kan vi måske komprimerer det således, at udvalgets bemærkninger om, at de ikke kan gå ind for en bestemt bog ??? i samfundet ikke bliver prioriteret. Der blev også nævnt Idrætshøjskolen, uanset hvor man vender blikket hen, så har man i den senere tid eller de sidste par år, så har vi snakket om to meget vigtige emner, etablering af Idrætshøjskole og etablering af en Sprogskole, og en Skindbehandlingsskole i Upernavik og etablering af en præsteuddannelse og så kom vi jo også indpå Idrætshøjskoler.
M.h.t. prioriteringen uden at skulle komme indpå det, så vil jeg sige det på den måde, at vi skal prøve på at opnår disse emner indenfor vores økonomiske mål.
M.h.t. etablering af disse skoler bliver vi nødt til at henstille, at så må vores unge rejse ud til udlandet, de skal nok få en opdragelse ud af det.
Men m.h.t. de konkrete forslag, så skal de tilblive ud fra vores egen økonomiske formåen. Uanset hvem Landsstyret er, så må de prioritere.
Siverth K. Heilmann , forslagsstiller, Atassut:
Til det svar på dem der støtter mit forslag. Tusind tak.