|
Dagsordenens punkt 46-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 3. Juni 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Iniut Ataqatigiit:
Ja i disse år hvor gud og hver mand snakker om et mere selvstændig og selvhjulpen Grønland er vores motto AKøb Grønlandsk@ mere eller mindre på alle folkevalgtes læber, uanset om vi sidder i Landstinget eller ude i de enkelte kommunalbestyrelser når mottoet er så indlysende logisk så regne vi også normalt med at der handles derefter.
Amutsivitt en samfundsejet virksomhed som producerer erhvervsjoller, fiskebåde, forbrændingsanlæg til hjemmemarkedet, hvorfor vi meget apropos fra Landstingets talerstol ikke holder os tilbage fra at bruge dette motto om at AKøbe Grønlandsk@ i forhold til såvel ESU, hvor egne fiskere, kommuner samt andre potentieller hjemlige købere.
Som forbruger såvel højt som lav lokkes vi også gerne af Royal Greenland A/S og andre producenters markedsføring af deres produkter om grønlandsk proviant, sunde, velsmagende som vi ikke kan undvære foruden, o.s.v. hvorfor vores købelyst også er derefter, selvom hver en krone mange gange må vendes da priserne mange gange synes for højt sat i detailhandelen.
Mange forbrugere tors fattige som kirkerotter sørger dog gerne for at have penge til overs velvidende om at der er tale om et grønlandsk produkt, som kommer vores fiskere og fangere tilgode og i sidste ende ovenikøbet gavner grønlandsk indenlandske økonomi, og dermed vores egen selvhjulpenhed.
Så rosende superlativer kan dog på ingen måde påhæftes den samfundsejede virksomhed KNI A/S ligesom i 1960'erne og 1970'erne fyrer virksomheden rask væk grønlandske ansatte for at erstatte dem med tilkaldte arbejdskraft, også selvom vi siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 altid har haft en særlov om regulering af den udefrakommende arbejdskraft. Som om denne landsskadende virksomhed ikke skulle være nok i sig selv er vi også blevet klogere på at erfare at denne virksomhed også er begyndt at importere 30 tons islandsk lammekød.
Denne erfaring beriges vi med i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug da vi begyndelsen af februar måned besøgte fåreholderdistrikterne i syd. Helt i overensstemmelse med vores forehavende og formål med besøget hos fåreholdererhvervet, var det derfor også nærliggende at besøge KNI A/S egen virksomhed i Narsaq Nari A/S hvor også lammeslagtningen og produktionen netop finder sted.
Virksomheden er samfundsejet og derfor lidt af en stor gåde for os og sandelig også for virksomhedens ansatte, at dette ejerne KNI går ud og indkøber udenlandsk lammekød, selvom lammeslagteriet bugner af nedfrosset grønlandske lammekroppe der ligeså vel kunne sælges hos KNI=s egne detailbutikker.
Men meget forståeligt så kunne vi da også konstaterer fåreholdernes dybe skuffelse og afmagt eftersom fåreholderne år efter år har øget der egen produktion til lam til slagtning hos Nari A/S.
Grønland er paradoksernes land, og min første tanke var, at meningen med dette galskab at KNI fyrede grønlandske ansatte, ligesom lammekroppene skal nedkøles i fryseren for at skaffe plads til samme men bare tilkaldt.
Stil såvel den lokale arbejdskraft som deres lammekød på køl, så kan vi få tilkaldte og importerede i stedet, det er budskabet. Man kan så stille sig selv budskabet om AKøb Grønlandsk@ også gældende for vores egen Hjemmestyreejede virksomheder er en saga blot og om loven om regulering af den tilkaldte arbejdskraft allerede er gået i glemmebogen hos KNI=s ledelse.
Virksomhedens bestyrelse er den reelt politiske ene ansvarlig, nemlig Landsstyret. Det er denne konklusion man må slutte eftersom man fra ansvarlig hold åbenbart lader stå til og lukker øjnene for hvad der egentlig sker i KNI.
Og jeg fremsætter her til forårssamlingen derfor følgende forslag til dagsordenen, at der etableres en række tilsynsråd for de Hjemmestyreejede virksomheder med repræsentanter fra såvel Landsting som kommunerne og derudover at såfremt at hvis vi ikke kan som i Norge og Island kan få indført en tårnhøj importafgift på udefrakommende lammeprodukter.
Anthon Frederiksen ,forslagsstiller, Kandidatforbundet:
Mit forslag er allerede omdelt og alle har fået det, hvorfor jeg blot vil fremlægge det ganske kort såfremt formanden tillader det. Og jeg har stillet et forslag om forarbejdning af sælkød og kød af andre kødarter, vi ved jo at man ikke udnytter sælkød i højere grad i Grønland.
Jakob Sivertsen , Formand for Landstingets Markedsudvalg, Atassut:
Landstingets Markedsudvalg har på sine møde 22. april, den 13. maj, den 17. maj og den 19. maj behandlet en række punkter henvist til udvalgsbehandling.
Markedsudvalget har behandlet et medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Johan Lund Olsen vedrørende indførsel af importforbud eller andre restriktioner på import af lammekød, samt et medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen vedrørende igangsætning af produktion af sælkød og kød fra andre arter.
Markedsudvalget har endvidere behandlet FM 1997 punkt 11, Forslag til forordninger og ændringer af forordninger vedrørende KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S m.v. Der er til dette punkt afgivet en særskilt betænkning.
I forbindelse med behandling af ovenstående punkter, har udvalget endvidere drøftet ejerforholdet til Neqi A/S.
Medlemsforslag stillet af Johan Lund Olsen vedrørende indførsel af importforbud eller andre reaktioner på import af lammekød, der har udvalget følgende bemærkninger: Til brug for behandlingen af dette medlemsforslag er der indhentet oplysning fra følgende instanser: Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, de sammenarbejdende fåreholderforeninger, nemlig SPS, Skattedirektoratet, Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og endelig KNI.
Et flertal af Landstingets Markedsudvalg kan ikke indstille at der indføres importforbud eler andre restriktioner på import af lammekød. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på flere forhold.
Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut oplyser i deres høringssvar, at den nuværende grønlandske produktion af lammekød ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, SPS påregner imidlertid at kunne mætte hjemmemarkedet med grønlandsk lammekød i 1998.
Endvidere har oplysninger fra Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, vedrørende Grønlands forpligtigelser ifølge internationale handelsaftaler, været bestemmende for udvalgets indstilling. Navnlig angivelsen af et importforbud på lammekød vil stride imod WTO, World Trade Organisation-aftalen.
Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning anfører, at en mulig konsekvens af indførsel af importforbud på lammekød kan blive, at Grønland bliver mødt med modforanstaltninger fra eksportlandene, eksempelvis i forhold til den grønlandske fiskerieksport.
Et mindretal i Landstingets Markedsudvalg bestående af Manesse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit ønsker at fremsætte følgende mindretalsudtalelse til betænkningen:
AEt mindretal i udvalget, repræsenteret ved Inuit Ataqatigiit repræsentant, skal herved i princippet erklærer sig enige med forslagsstilleren i, at der i en tid hvor der forventes en forøget egenproduktion af lammekød i Grønland i de kommende år, er nødvendigt med importbegrænsende tiltag for at beskytte hjemmemarkedsproduktionen, for derved at sikre en stabil beskæftigelse i det grønlandske fåreholdererhverv, og da import af udenlandsk lammekød kraftigt vil kunne forøge afsætningsproblemer for det grønlandske hjemmemarkedsprodukt i de nærmest kommende år.
Et mindretal i udvalget ved Inuit Ataqatigiit skal derfor primært foreslå at afgiften på importeret lamme- og fårekød forhøjes fra kr. 25,00 pr. kg til kr. 45,00 pr. kg. for derved at opnå prismæssig ligestilling mellem den grønlandske vare og den importerede vare, nemlig den New Zealandske vare.
Derudover henstiller mindretallet at Neqi A/S fortsat skal have mulighed for afgiftsfri import af udenlandsk lammekød- og fårekød, primært af islandsk oprindelse, idet Inuit Ataqatigiit forudsætter, at dette kun sker når særlige omstændigheder taler for det i den enkelte konkrete situation og efter forudgående drøftelse og accept af fåreholderne i Sydgrønland.
Dette vil eksempelvis kunne komme på tale ved en eventuel mangelsituation og dermed af hensyn til fortsat beskæftigelse på Neqi A/S. Endelig ønsker mindretallet, udover den foreslåede importbegrænsende generelle afgiftforhøjelse, at bestræbelserne på at nedbringe priserne på grønlandsk produceret lammekød må på forbrugersiden skal fortsættes, idet disse bestræbelser uden tvivl vil være den bedste gardering mod fremtidige afsætningsproblemer. A, og det var så mindretalsudtalelsen.
Medlemsforslag stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen vedrørende forarbejdning af sælkød og kød fra andre arter, der har udvalget taget følgende stillingtagen: Landstingets Markedsudvalg skal indledningsvis tilkendegive sin støtte til en øget produktion af grønlandske produkter. Markedsudvalget udtaler endvidere sin støtte til alle tiltag der kan fremme udviklingen af nye produkter baseret på grønlandske ressourcer.
Til brug for udvalgets behandling af dette medlemsforslag er der indhentet oplysninger fra Landsstyreområder for Erhverv, Trafik og Forsyning. Endvidere er ARedegørelse om Sekundære Produkter@ samt ARapport om Forbrugernes Indkøbspræferencer@ indgået som bilag i udvalgets behandling.
Udvalget er således bekendt med, at der allerede er igangsat flere projekter samt afsat betydelige midler til afdækning af muligheder indenfor dette område. Landstingets Markedsudvalg udtaler sin tilslutning til disse tiltag.
Udvalget har også beskæftiget sig med Neqi A/S. I forbindelse med behandlingen af punkter henvist til udvalgsbehandling, har Markedsudvalget drøftet ejerskabet af Neqi A/S ejet af KNI Pisiffik A/S.
Markedsudvalget er klar over, at de Hjemmestyreejede aktieselskaber generelt er at opfatte som uafhængige juridiske enheder, på hvilken Grønlands Hjemmestyre kun har direkte indflydelse som aktionær på generalforsamlingen.
Markedsudvalget ønsker alligevel at give udtryk for sin holdning vedrørende ejerforholdet til Neqi A/S. Landstingets Markedsudvalg er af den opfattelse, at etablering af Neqi A/S som et selvstændigt selskab vil være mest hensigtsmæssig. Som man er ved er Neqi A/S og Royal Greenland A/S der beskæftiger sig med grønlandske produkter.
Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Hr. Paviraq Heilmann. På Landsstyrets vegne skal jeg takke Markedsudvalget for dets betænkning. Jeg vil på vegne af Landsstyret give følgende bemærkninger hertil:
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit har stillet forslag om indførsel af importforbud eller andre restriktioner på import af lammekød til Grønland.
Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning har på anmodning fra Markedsudvalget belyst medlemsforslagets overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtigelser ifølge internationale handelsaftaler.
Heri indgår, at et importforbud af lammekød vil være i strid med WTO-aftalen. En mulig konsekvens af indførelse af et importforbud på lammekød kan således blive, at Grønland bliver møde med modforanstaltninger fra eksportlandene, eksempelvis i forhold til den grønlandske fiskerieksport.
Man kan konstatere, at der i udvalget er et flertal for at indstille, at der ikke indføres importforbud på lammekød. Landsstyret kan tilslutte sig flertallets indstilling.
Et mindretal i udvalget, repræsenteret ved Inuit Ataqatigiit´s medlem, har erklæret sig enig med Landstingsmedlem Johan Lund Olsen i, at der på grund af en forventet forøget egenproduktion af lammekød i de kommende år er behov for yderligere importbegrænsende tiltag. Derudover foreslås, at afgiften på importeret lamme- og fårekød forhøjes fra kr. 25,- pr. kg. til kr. 45,- pr. kg. Landsstyret kan ikke tilslutte sig forslaget om en forhøjelse af afgiften for lamme- og fårekød.
Dels er det nuværende afgiftsniveau allerede meget højt, dels vil en sådan forhøjelse være i strid med WTO-aftalen. En afgiftsforhøjelse vil, som tidligere nævnt kunne blive ramt af modforanstaltninger fra andre lande i WTO.
Derudover henstiller mindretallet, at Neqi A/S fortsat skal have mulighed for afgiftsfrit at importere lamme- og fårekød, primært af islandsk oprindelse.
Neqi A/S har i forvejen fået en tidsbegrænset afgitsfritagelse til import af slagtede lam. Denne tidsbegrænsning er gyldig indtil efteråret 1997. Hvorvidt afgiftsfritagelsen vil blive forlænget er der endnu ikke truffet beslutning om.
Neqi A/S=s nuværende lamme- og fårekødsimport er primært begrundet i, at hjemmemarkedsproduktionen i øjeblikket ikke er tilstrækkelig stor til at kunne dække efterspørgslen på grønland produceret lamme- og fårekød, samt i beskæftigelseshensyn.
Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, SPS mener, at man i år eller senest til slagtningen 1998 vil være i stand til at mætte hjemmemarkedet med grønlandsk lammekød.
Såfremt dette opnås, synes Neqi A/S ikke længere at have behov for at importere lamme- og fårekød og i den henseende derfor næppe for at få forlænget afgiftsfritagelsen.
Så længe der er behov for at importere lamme- og fårekød, er det Landsstyrets holdning ikke at søge at diktere, hvorfra en sådan import skal foregå.
Hvis Neqi A/S eller andre virksomheder har behov for at importere kød, vil overvejelser om kvalitet, pris, leveringsbetingelser og ikke mindst forbrugernes præferencer indgå i beslutningsgrundlaget. Det er Landsstyrets opfattelse, at virksomhederne er bedst til at vurdere sådanne spørgsmål selv.
Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis Landsstyret indførte differentieringer mellem hvilke lande, der skal importeres kød fra, og tilmed være i strid med WTO-aftalen.
Endelig ønsker mindretallet i Markedsudvalget, at man skal fortsætte bestræbelserne på at nedbringe priserne på grønlandsk produceret lammekød på forbrugersiden.
Generelt ønsker Landsstyret at føre en forsigtig prispolitik og kan som sådan ikke være uenig i dette sigte. Det er imidlertid ikke Landsstyrets opfattelse, at avancerne på lammekød afviger væsentlig fra andre grønlandsk producerede fødevarer.
Landsstyret har heller ikke ønske om direkte at diktere prisniveauet på det grønlandsk producerede lamme- og fårekød. Priserne afspejler i første omgang resultatet af forhandlinger mellem SPS og Neqi A/S der hvert år føres før slagtningen om efteråret. Landsstyret har en forventning om, at parterne ved disse forhandlinger søger at fastlægge et realistisk niveau, der kan sikre både afsætning og indtjeningsevne i erhvervet.
Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug har overfor Markedsudvalget desuden orienteret om, at Landbrugsrådet har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe for at få undersøgt problematikken om afsætning og prisdannelse på grønlandsk producerede lammekød nærmere. Herudover vil blandt andet indgå udarbejdelse af estimater for de kommende års lammeproduktion og en analyse af mulighederne for at forøge fåreholdererhvervets konkurrenceevne ved effektiviseringer.
I Landbrugsrådet er såvel Neqi A/S, SPS som Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug repræsenteret.
Landsstyret ser frem til denne redegørelse, og vil ikke udelukke justeringer i landbrugspolitikken med henblik på at imødegå konkurrencen fra importeret lammekød. Landsstyret ønsker dog, at eventuelle ændringer bør overvejes nøje på forhånd. Man er således enig i, at vi ikke bare vil skulle se stiltiende på, hvis den hjemlige lammeproduktion kom til at stå over for at blive udkonkurreret.
Landsstyret skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at fåreholdererhvervet i de seneste år har været inde i en kraftig fremgang. Dette gælder både, hvad angår de producerede mængder og den generelle indtjening hos fåreholderne. Vi står derfor ikke i en akut situation, hvor vi er tvunget til at handle meget hurtigt. Derfor vil Landsstyret advare mod, at man her og nu foretager indgreb, som risikerer at få et andet udfald end tiltænkt.
Udvalget har endvidere behandlet et punkt fra Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet vedrørende forarbejdning af sælkød og kød fra andre arter.
Herunder har udvalget udtalt sin støtte til øget produktion af grønlandske produkter samt til alle tiltag, der kan fremme udvikling af nye produkter baseret på grønlandske ressourcer. I behandlingen er blandt andet indgået Redegørelse om sekundære produkter, som blev fremlagt tidligere under denne samling. Heri beskrives de aktuelle produktioner, som er iværksat.
Det gælder eksempelvis Royal Greenland Hjemmemarked, som har haft en betydelig omsætningsfremgang på sine forskellige hjemmemarkedsprodukter, som Sisimiut Foods A/S som har påbegyndt produktion og hovedsagelig sæl- og hvalkød. Der er ligeledes initiativer i gang med spændende perspektiver, støttet økonomisk af Landsstyret, med udvikling af et sælkødsprodukt, der vil søges afsat i fjernøsten.
Med de mange forskellige aktuelle tiltag rundt omkring, peger redegørelsen blandt andet på behovet for en vis koordination mellem producenterne, hvad angår emner som eksempelvis råvarepriser, produktsortiment, produktudvikling, mærkning og markedsføring.
Landsstyret skal udtrykke sin tilfredshed med Markedsudvalgets tilslutning til de tiltag, som er igangsat på området. Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil i den kommende tid arbejde videre med de anbefalinger, som blev fremsat i forbindelse med Redegørelsen om sekundære produkter, nemlig omkring udarbejdelse af forslag til rammer for etableringshjælp til opstart af produktion, produktudvikling samt markedsføring af nye produkter.
I betænkningen udtrykker Markedsudvalget endelig, at Neqi A/S bør etableres som et selvstændigt selskab. Det fremgår dog ikke af betænkningen, hvad der er den konkrete årsag til, at Markedsudvalget har drøftet ejerskabet af Neqi A/S. Men det kan dog oplyses, at Landsstyret ikke har konkrete planer om at overtage Neqi A/S som et direkte hjemmestyreejet selskab.
For det første synes det mest hensigtsmæssigt, at KNI Pisiffik A/S ejer Neqi A/S som følge af Neqi A/S=s rolle som leverandør til KNI selskaberne. Dette ejerskab sikrer Neqi A/S en stabil afsætning af sine produkter, da KNI Pisiffik A/S som ejer er interesseret i en positiv driftsmæssig udvikling i Neqi A/S.
For det andet vil en eventuel konstruktion, hvor Hjemmestyret overtog Neqi A/S betyde en forøgelse af Hjemmestyrets driftsmæssige risiko, idet man i givet fald ville kunne komme til at dække Neqi A/S eventuelle underskud. I dag dækkes et muligt driftsmæssig tab af KNI Pisiffik A/S.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne endnu engang takke udvalget for dens betænkning.
Mikael Petersen , ordfører for Siumut:
Vi skal skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til Markedsudvalgets betænkning. Vedrørende Landstingsmedlem Hr. Johan Lund Olsens forslag om indførsel af importforbud eller andre restriktioner ved import af lammekød støtter vi fra Siumut flertallets indstilling.
Vi skal fra Siumut benytte denne lejlighed til at understrege at vi lægger stor vægt på vort lands videreudvikling i samhandlen med omverdenen, hvorfor vi lægger vægt på handelssamarbejde med andre lande under stabile relationer i god forståelse med hinanden.
Vi har lagt mærke til at Markedsudvalget i kontakt med Erhvervsdirektoratet har undersøgt om hvorvidt det omhandlede forslag er i harmoni med WTO-aftalerne. Og det er ganske tydeligt at Johan Lund Olsens forslag er i modstrid med WTO-reglerne.
Fra Siumut lægger vi altid vægt på selvforsyning af lammekød hele året rundt, og derfor er vi altid med til at virke for videreudviklingen inden for fåreavlen. Det er med glæde at vi konstaterer, at fåreholderforeningen SPS regner med, at fårebesætningen fra 1998 vil blive så stor at man kan regne med helårsforsyning i hele landet med lammekød.
Vi er fuldt ud enige i Landsstyrets svar vedrørende prisfastsættelse på lammekød. man skal jo forståelig nok gå ud fra markedspriserne og ikke sætte priserne fast ensidigt.
Vedrørende Anthon Frederiksens forlag om videre forædling af sælkød og kød fra andre pattedyr er vi enige i med udvalgets indstillinger. Men vi skal præcisere at vi godt forstår forslagsstillerens bevæggrunde, men udvalget har ret i, at de forskellige eksisterende produktionsvirksomheder er i gang med udvikling og produktion af grønlandske produkter. Eksempelvis kan vi nævne Royal Greenlands Hjemmemarkedsafdeling, Sisimiut Foods, Apsolu Fishing Aps og endelig kan man benytte sig af fødevarerskolen Inuili i Narsaq. Noget som landstingsmedlemmerne er godt bekendt med, at man er godt igang med planerne om produktion af sælkød med henblik på eksport til Kina. Og resultatet ser vi frem til med spænding.
Vedrørende Markedsudvalgets udtalelse vedrørende Neqi A/S har vi god forståelse for Landsstyrets svarnotat og tager dette til efterretning.
Med disse bemærkninger tager vi Markedsudvalgets betænkning til efterretning.
Finn Karlsen., ordfører for Atassut:
Markedsudvalgets betænkning. Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har stillet forslag om indførsel af importforbud eller andre restriktioner på import af lammekød til Grønland. Fra Atassut skal vi fremkomme med følgende bemærkninger til Markedsudvalgets betænkning vedrørende forslag om importforbud:
Vi kan godt forstå at Markedsudvalget har indhentet bemærkninger til forslaget fra fåreholderforeningernessammenslutning, Skattedirektoratet, Trafik- og Forsyningsdirektoratet samt KNI. Flertallet i udvalget er imod forslaget og det er Atassut enig i. Vi har jo endnu ikke opnået selvforsyning af lammekød idag. Hvis og man regner først med at dette kan nås blive realiseret i 1998.
Hvis forslaget godkendes før vi er selvforsynende med lammekød vil Neqi A/S Narsaq i visse tider af året. Idag giver import af lammekød beskæftigelse for mange fastboende der er jo kun en medarbejder udefra og resten stammer fra Narsaq.
Endvidere kan vi nævne at forslaget er imod WTO internationale handelsaftaler, vi er også nervøse for at det også kan skade vores handel med udlandet.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag vedrørende forarbejdning af sælkød og kød fra andre arter vil vi fra Atassut hertil bemærke, at partiet er helt enig med Markedsudvalgets betænkning. Udvalget har indhentet oplysninger fra implicerede firmaer. Endvidere er Atassut enig med Markedsudvalget bemærkninger vedrørende Neqi A/S.
Og med disse bemærkninger tager Atassut udvalgets betænkning til orientering.
Manasse Berthelsen , ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Johan Lund Olsens forslag om indførsel af importforbud eller andre restriktioner på import af lammekød eller forhøjelse af indførselsafgifterne. Efter gennemgang af landbrugsforholdene skal IA fremsætte et forslag om forhøjelse af importafgiften for lammekød.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit beklage de indkomne svar fra høringsparterne under sagens behandling i Markedsudvalget. Fordi vi forstod besvarelserne i høringsrunden således fra Inuit Ataqatigiit, SPS støtter at man kan forhøje indførselsesafgiften og dermed beskytte den grønlandske lammeproduktion, man skal præcisere, at samfundet og enkelte personers meget store finansieringer til de enkelte fåreholdere.
Landbrugsrådet støtter SPS fra KNI A/S støtter man, at man indfører indførselsesafgifter for importeret lammekød, og Neqi A/S vil i forbindelse med mangel på lammekød arbejde for, at vil fortsætte at man ikke har importforbud, men Neqi A/S og direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har man rettet henvendelse til m.h.t. forhøjelse af indførselsesafgifterne fra 25 til 45 kr. og baggrund der til at vort eget land kan få nok af lammekød produceret her i landet.
Landsstyremedlemmet for Landbrug nævnte i sit svarnotat, at man har nedsat et udvalg der skal se på området. Direktoratet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug indstiller at forhøjelsen af indførselsafgifterne vil være i strid med WTO-aftalerne. Vi ved godt, at man yder meget stor støtte til importeret fårekød. som eksempel kan vi blot nævne at det bliver transporteret fra den anden side af jordkloden, nemlig New Zealand, hvor 1 kg. lammekød koster 16. kr. og 1 kg. hjemmeproduceret lammekød koster 42 kr.
Dermed når der ydes så store tilskud til egen produktion så må man spørge om hvor WTO er henne i dette spørgsmål, vi skal blot nævne at det er forbudt at indføre lammekød til Island og Norge har for nylig forhøjet indførselsafgifterne meget hørt. Derfor med hensyn til det førannævnte mener IA at man ikke blot kan lukke ørerne af for disse, og vil gerne foreslå at Landsstyret til efterårssamlingen tager nogle initiativer således at man kan få forbedret konkurrenceevnen af det grønlandske producerede lammekød.
Men vi skal også gøre opmærksom på, at vi mener at dette forslag er principielt for her tænker vi på, at det produktet vi selv her kan producerer her i landet må beskyttes, som eksempel kan vi nævne, at dem der producerer krabbetegnere bliver konkurreret fra canadierne selvom disse krabbetegnere først skal transporteres fra Canada, så er det meget billigere.
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi gerne ønsker vores store tilskud vedkommende som producerer krabbetegnere får, for at lave disse i Canada.
M.h.t. Anthon Frederiksens forslag så skal vi udtale at vi er enige med Markedsudvalget men vi skal også lige udtale at det som Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug udtaler, at man skal efterlyse en mere smidigere kødproduktion her i Grønland, som f.eks. samarbejde med Inuli Ati og slagterierne. Landssstyremedlemmet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug sagde i sit svarnotat, at det er spændende perspektiver der er igang med udvikling af en sælkødsproduktion. IA ønsker venligst at Landsstyremedlemmet kommer med en redegørelse om, hvad der er for nogen der er tale om her.
Med hensyn til Neqi A/S så kan vi sige, at Neqi A/S beskytter sin import af kød udefra, det importeret fårekød lammekød udefra for at have arbejde året rundt, selvom de siger at de først vil importere lammekød når de har mangel af grønlandsk produceret lammekød.
Her kan vi sige, at de har behov for kød udefra og hvad så. Vi mener at det er betænkelig fra Inuit Ataqatigiits side, at man vil importere kød blot for at få beskæftigelse til medarbejderne, at man har lammekød det skal ikke være afgørende for antal af beskæftigede.
Inuit
Ataqatigiit vil påpege på, at man skal
kunne udføre udskæring af grise- og oksekød i lighed med lammekød i Neqi A/S.
Derfor Markedsudvalget revurderer forholdene vedr. Neqi A/S.
Bjarne Kreutzmann. Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat både forstår og er enig med flertallet i Landstingets Markedsudvalg om ikke at kunne indstille at der indføres importforbud på bla. lammekød, også af den grund som udvalget har givet i betænkningen, nemlig Grønlands forpligtigelse i følge indgåede internationale handelsaftaler.
Vedrørende Anthon Frederiksens forslag om forarbejdning af sælkød og kød fra andre arter, må Akulliit Partiiat konstaterer at der allerede er igangsat flere projekter samt afsat betydelig midler til dækning af mulighederne indenfor dette område.
Vedrørende Neqi A/S giver Akulliit Partiiat sin tilslutning til Markedsudvalgets holdning vedrørende ejerforholdet til Neqi A/S nemlig, at det vil være mest hensigtsmæssigt hvis Neqi A/S blev etableret som et selvstændigt selskab.
Og med disse korte bemærkninger har vi kommenteret Markedsudvalgets betænkning.
Anthon Frederiksen , Kandidatforbundet:
Jeg er glad for at Markedsudvalget har foretaget høring til flere berørte instanser m.h.t. Landstingsmedlems Johan Lund Olsens forslag.
Man har således foretaget høring hos SPS og i følge deres høringssvar ser det ud til, at der er manglende tilførsel af grønlands lammekød i forhold til efterspørgslen til den grønlandske marked, og endelig nævntes at man samtidig skal være varsomt med at handle i strid med WTO-aftalen, da det kan skade vores fiskeeksport til andre lande.
Derfor er vi i Kandidatforbundet fuldt ud klar over, hvilke konsekvenser dette kan medføre. men vi har konstateret at Grønland kan blive selvforsynende med lammekød fra 1998, og for at opnå at Grønlands ressourcer udnyttes mest optimalt og for at nedsætte prisen for grønlandsk produceret lam, for derved at sikre arbejdspladser støtter vi Inuit Ataqatigiits forslag om der belæggets afgift på importeret lammekød.
Jeg vil fra Kandidatforbundets side være taknemmelig for Markedsudvalgets støtte vedrørende mit forslag om produktion af sælkød og andre kødprodukter. Det kan del her på mødet tydeligt mærkes under drøftelsen af redegørelsen, vedrørende de sekundære produkter, at interessen for at udvide produktionen af grønlandske madvarer og jeg regner med at ud fra de forskellige forslag at det er for alvor at man arbejder for at opnår dette, og at det bliver mere gavnlig for Grønland og dens befolkning.
Og med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Landsstyremedlemmet der kommer med en besvarelse. Jeg skal her udtale at vi skal have en afstemning, og derfor vil jeg gerne se at Landstingsmedlemmerne kommer ind i salen.
Jeg siger tak til samtlige partiordførerindlæg. Fra Siumut, at man ikke fastsætter priserne ensidigt, og denne indstilling er vi i Landsstyret og Markedsudvalget enig i. Og m.h.t. Neqi A/S ejerskab er man enig med Landsstyret at den fortsat hører under KNI A/S.
Fra Atassut er man enig med Landsstyret i og Markedsudvalget i forskellige forhold men omkring ejerskabet eller overtagelsen af Neqi A/S så efterlyser man konkrete planer. Markedsudvalgets beslutning at Neqi A/S ikke fortsat skal ejes af KNI Pissifik A/S og m.h.t. Neqi A/S så nævnte Akulliit Partiiat, udvalget og Atassut, jeg efterlyser deres manglende bevæggrunde dertil. og jeg undrer mig lidt over om hvilken baggrund de ønsker hvordan Neqi A/S ejerforhold skal være i fremtiden.
M.h.t. IA=s ordfører, så skal jeg udtale at Island nu ikke har importforbud af lammekød det har tidligere været tilfældet, nu har fået indførselsafgifterne højt på et tidligere tidspunkt, men har også nedsat indførselsafgifterne således at de er i samme niveau som de aftaler der er indgået med WTO. Jeg skal gøre opmærksom på at Landsstyremedlemmet vil komme med en præcisering på et senere tidspunkt.
Og m.h.t. IA=s ordfører skal jeg udtale at Landsstyret ikke har nogen planer om, at forring forbrugernes vilkår og købeevne. Landsstyret vil holde vågen øje med, at når man opnår fuld hjemmeproduktion af lammekød, at man skal forsvare at sikre at dette kan blive solgt, og at man skal finde nogle konkrete tiltag for at sikre dette, det vil vi selvfølgelig også gøre fra Landsstyret.
Og m.h.t. at hvis der er behov for, hvis man begynder at slagte samtlige lamme, og der ud over, så er meget interesseret i, at man selvfølgelig også samarbejder med KNI eller Neqi A/S omkring eksporten, d.v.s. hvis vores hjemmeproduktion bliver så stor, at vi kan producere ud over hjemmemarkedets det som hjemmemarkedet kan aftage så kan vi igangsætte nogle dialoger med ejerne af Neqi A/S om evt. eksport.
M.h.t. sælkød og man skal man ønsker en klar redegørelse vedrørende eksport af sælkød til Kina eller Fjernøsten. I dag er det således planerne, at man i samarbejde med Royal Greenland A/S skal gå i gang med et forsøg langs kysten og dette skal gerne udmønte i at man i Narnortalik gennemfører et udvidet produktion, d.v.s. at man gennemfører produktion derned i fremtiden.
Jeg konstaterede også at Kandidatforbundet er enig i indførseslafgiftsforhøjelsen, men at de samtidig at de også er enig med Landsstyret omkring at man siger nej til forhøjelse af indførselsafgiften men jeg forstår således at m.h.t. Neqi A/S begynder at kører frem, at man vil have dem placeret uden for KNI Pissifik A/S, det føler jeg lidet vanskelig at forstå fordi KNI i sin drift er interesseret i produkter som Neqi A/S producerer, og sælger dem i sin mange butikker.
Hvis Neqi A/S bliver placeret uden for så er jeg bange for at det vil være mere vanskeligt at få afsat Neqi A/S=s produkter, eller det vil være vanskeligt at sælge dem, for ligesom Finn Karlsen nævnte, at så kan man skade virksomheden i Narsaq, derfor at man at Neqi A/S drives som en selvstændigt A/S, hvem der så køber, det vil jeg gerne advarer imod.
Jonathan Motzfeldt , Siumut:
Inuit Ataqatigiit=s ordførerindlæg vedrørende fåreholdererhvervet og lammekødproduktion, det trænger til at blive kommenteret. Jeg er glad for at Johan Lund Olsen har været i Sydgrønland og besigtet fåreholderstederne, og at han både har smagt og set fårekød det er vi både glade over, og stolte over, det behøver han ikke at skamme sig over.
Her skal jeg lige præcisere, at man skal overveje forbrugerne, d.v.s. dem der køber lammekød her i landet, at de har mulighed for at indkøbe lammekød eller fårekød uden godt nok ikke hver eneste dag, men at de har mulighed for, at få det anskaffet til priser der er velegnet til deres penge, det er de krav som forbrugerne stiller.
Vi skal også huske på, at m.h.t. fåreholdererhvervet så har samfundet med glæde både udviklet og udbygget erhvervet, man har haft et stærkt omfattende samarbejde med fåreholdererhvervet, omkring hvis man vil bliv etablerer sig som fåreavler, hvis man vil gå i lærer som i fåreavl, både i mark og vejarbejde, her har samfundet været med i samarbejde, således at erhvervet selv kan blive udbygget og stabiliseret, og dermed så ønsker forbrugerne at produkterne har et velegnet prisniveau.
Jeg mener ikke at jeg regner heller ikke med at man fra i år vil kunne slagte nok af lammekød i Sydgrønland, men det er nok ikke helt rigtigt, noget der skal opnås i løbet af et par år.
Men m.h.t. de udsagn til det der blev nævnt om fordi vi ikke har nok af lammekød, og derfor at der ikke er noget tilbud til dem, at vi man såvidt muligt gør mulighed af import udefra, det som KNI ser på, det er om prismæssigt og kvalitetsmæssigt er godt, det er også m.h.t. man har forbrugerne i tankerne når man har indført denne import.
jeg mener at m.h.t. fåreavlerne og den problematik der er at hvis vi skal behandle det som et problem de er ikke velegnet, problemet ligger i, at man ikke har nok af lammekød. Samtlige som fåreavler kan producerer bliver solgt og bliver købt af alle, jeg har ikke hørt nogen fåreholder som ikke kan få solgt sine produkter. Og derfor vil det også på sin plads og hører om der er nogen fåreholder der ikke har kunnet afsætte sine produkter, men til slut skal vi udtale m.h.t. Siumut ordførerindlæg at den har udbygget sig, at man vil være selvforsynende med lammekød fra hele året rundt og det er på sin plads.
Mikael Petersen , Siumut:
M.h.t. Inuit Ataqatigiit=s ordførerindlæg Manasse Berthelsen nævnte i sit indlæg at et flertal i Markedsudvalget har brugt mørke briller og tilrettelagt de forskellige oplysninger, det hvis sådan det skal forstås.
Jeg mener at man bør vende det hele om Hr. Manasse. Vi har forståelse for deres Jeres bevæggrunde og det forstå vi også fuldt ud, vi medlemmer i Markedsudvalget. Og de oplysninger der tilføres os det har vi også forståelse for, vi har så stor forståelse at vi kommer med denne indstilling til Landstinget.
Det er hvis Jeres forståelsesevne der er anderledes, og det skal vi nok også respekterer, men jeg mener at forståelsesevnen som også flertallet, det bør også gå over til mindretallet, i stedet for at man skændes om det.
M.h.t. indførsel af indførelsesafgift. Johan Lund Olsen er ude efter med sit forslag at man lukker af for import af lamme- og fårekød og hvis dette ikke kan opnås at man indfører indførelsesafgifter af importeret lamme- og fårekød. Vi siger at på baggrund af forskellige indgåede handelsaftaler være med i strid med det at man derfor lukker af for importen og man så indfører indførselsafgifter for importeret varer uden at man behøver at indføre dette, kan man måske opnå dette på en anden måde.
Jeg personligt mener personligt, at man ved en bedre rationalisering og smidiggørelse kan få lammekødprisen nedsat, og at kød importeret udefra som f.eks. lammekød og at disse blive belagt med stor afgift eller helt uden afgift, at vi så vidt muligt, at vi laver nogle tiltag der kan reducerer priserne på vores egne produkter, istedet for at vi opretter mange afgifter på importerede varer, det er sådanne forhold der trænger til at blive revurderet og det er vis nødvendigt, hvis vi ikke skal ødelægge vores samhandel med andre lande.
Jakob Sivertsen , Atassut:
Jeg har bemærkninger til et par punkter. IA=s ordfører var inde på nogle eksempel fra Island og Norge. Jeg synes det ikke er passende at bruge disse eksempel, idet de jo har mange produkter, hvorfor de også har tilstrækkelig med disse råvarer indenfor deres land, hvorfor de også for at beskytte netop deres egne produkter netop også har indført forskellige afgifter, men vi har jo ikke tilstrækkelig med lammeprodukter her i Grønland hvorfor det ikke vil være på sin plads, at indfører forskellige afgifter.
I forbindelse med vores udvalgsarbejde har vi også beskæftiget os med Neqi A/S og i den forbindelse skal jeg uddybe, at de Hjemmestyreejede virksomheder er blevet ændret til aktieselskaber, og hvorfor vi også har bedt om at få undersøgt idet Neqi A/S jo er i færd med at danne udbyde grønlandske produkter ligesom Royal Greenland også fører samme slags udviklingsarbejde, man vil måske opnå bedre resultater, hvorvidt og såfremt disse to aktieselskaber samlet udviklede grønlandske produkter, det er det vi har ønsket fra vores side fra udvalgets side, og såfremt det ikke kan lade sig gøre, på grund af forskellige problemer, så vil vi også acceptere det, men jeg mener at hvis og såfremt de arbejdede sammen, så ville man opnå bedre resultater.
IA=s ordfører var inde på at have arbejdet med mørkebriller på, og iden forbindelse skal jeg lige nævne at vi i Atassut når vi så beskæftiger os med samfundsvigtige ting så arbejder vi også udfra de bedste resultater fro hele samfundet, hvilket vi også har gjort i denne sag, selvom det er en lille samfundsgruppe der her er tale om, men sagen er jo også vigtig for Landstinget.
I forbindelse med vores sag her vil jeg gerne byde fåreholderforeningernes konsulent her Aqalukasik Kanuthsen, ham vil jeg gerne byde velkommen.
Josef Motzfeldt , Inuit Ataqatigiit:
Jonathan Motzfeldt kom ind på under sine bemærkninger at at hvis og såfremt en er ikke blevet nægtet indhandlet sine produkter af slagteriet, men antallet af de slagtede lam i 1996 var lidt over 20000 og man regner med at man med man regner med at man vil komme op på ca. 23000 slagtede lam i år.
Selvfølgelig kan vi også blive ved med at købe, og såfremt vi står med en restlager så har vi vil et finde være forud for os tid og vi er også glade for at der er kommet bemærkninger om, at man kan finde bedre muligheder for nedsættelsen af prisen, det er vi glade for.
Men nu også kommer ind på de eksempler om Norge og Island, så kan vi i forbindelse med Norge sige at de har store indtægter i forbindelse med deres olieudvinding der har de også mulighed for at give tilskud til deres fåreholdererhververe, men vores politik må være, at vi primært må tænke på hjemmemarkedet og beskytte dette. Og nogle af de slagtede fra sidste år oktober der har vi stadigvæk et restlager af hele lammekroppe, hvorfor hvorfor vi må opfordrer til at der spises meget lammekød indtil næste slagtesæson starter i september.
Johan Lund Olsen , Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Jeg skal kun komme med en meget kort bemærkning idet jeg selv har været forslagsstiller men indledningsvis skal jeg blot sige, at i der har jeg fået en masse små tryk med fingeren, måske som om jeg er mere lækker end vores lam.
Men jeg har bemærket at man har foretaget forskellige høringer i Markedsudvalget, og der har jeg så også bemærket at man at der kun er et sted hvor man har foretaget høringen, at det kun er Landsstyreområdet for Erhverv der har direkte har ikke gået ind for mit forslag, men alle andre høringsemner har støttet mit forslag. KNI A/S som er ejer af Neqi A/S har også støttet mit forslag og også har bedt om, og været inde på, og ansøgt om, at man forhøjer afgiftsniveauet på importeret lammekød, og det jeg undrer mig derfor lidt over resultatet af forslaget her, og vi har jo et mål, som vi tilbagevendende kommer til herpå talerstolen, nemlig at vi skal være selvforsynende med hensyn til madvarer, nemlig så har et absolut flertal nemlig Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat ikke indstillet på, at forslaget imødekommes.
Men jeg skal dog tak for at man heldigvis her i landet også arbejder på, at Grønland bliver selvforsynende at f.eks. madvarer og det er nemlig Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet.
Paviaaraq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Tak. M.h.t. Neqi A/S så forstår jeg det sådan fra Atassut=s side, at det ikke er det primære at Neqi A/S selv foretager undersøgelserne, men at man primært går ind på, at man i samarbejde mellem disse to ting foretager forskellige produktudviklings udvikling og det er det der er det må være produktudviklingen der må være det primære.
Og jeg forstå også godt Josef Motzfeldt bemærkninger som imodsætning til Landsstyret også gerne vil finde muligheder for nedsættelse af priserne for lammekød, og det skal vi nok arbejde med, og vi har allerede givet udtryk for, at vi gerne vil arbejde for en nedsættelse af priserne.
Hvad angår Johan Lund Olsen=s bemærkninger om, at han måske er mere lækker end lammekød det skal jeg ikke kommenterer.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Vi skal snakke om de faktiske forhold. Hr. Johan Lund Olsen sagde i sin sidste bemærkning, at den eneste der har været imod sit forslag er direktoratet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug, det er ikke helt korrekt, idet det er sådan at ligesom Markedsudvalget også har understreget det i sin betænkning, og som direktoratet overfor Landstingets Sekretariat og i prøvede dertil også har indhentet oplysninger til dette udvalg, hvor man har sagt, at såfremt man indførte en afgiftsbelægning, så vil det betyde, eller om hvorvidt der er berøringsflader med internationale aftaler og det har så været skrevet i et brev af den 2. maj, som er sendt videre til Markedsudvalgets sekretær i Landstingssekretariatet, og der har man noteret de faktiske forhold, og der står heller ikke noget om, at man skal tilbagevise forslaget.
Men bemærkningen er jo også givet af selve forslagsstilleren. Men det korrekte er, at Grønland er medlem af WTO og Landsstyret er allerede begyndt at arbejde med, at man i forbindelse vores medlemskab af WTO, hvilke regler i dag har berøringsflader og hvilke ting vi overtræder og hvilke regler også følger.
Inuit Ataqatigiit=s ordfører Manasse Berthelsen var inde på at andre lande overtræder reglerne og at vi også skal overtræde når andre lande gør det, men en sådan handling eller sådanne bemærkninger har ordføren selv ansvaret for. Fiskeriaftaler, hvalfangstaftaler, handelsaftaler, menneskerettighedsaftaler dem kan vi der anser det jeg ikke at være på sin plads, at man opfordrer til at overtræde alle disse aftaler.
M.h.t. de regler som vores medlemsorganisation også henstiller til os at vi skal følge, det er disse ting vi skal bestræbe os på at følge, og det gælder også importafgifter det er jo også disse ting vi skal afholde, vi kan ikke sådan uden videre sammenligne os med andre lande, vi har jo kun vores bloktilskud og vores indtægter i forbindelse med fiskeriet, som danne grundlaget for vores økonomi.
Når vi har sagt dette så må jeg også sige, at det er ikke Landsstyrets hensigt, at sige ja til, at man sætter afgifter på vigtige fødevarer, idet vi arbejder for, og går ind for at vi gør fødevareromkostningerne lavere her i Grønland, men det sidste der har været tale, om at de velsmagende grønlandske produkter som vi ikke kan undvære, det er korrekt at de er dyre, men ind imellem kommer man også med den rigtige bemærkning, at det også er spændende at smage en andens mad.
Og jeg mener også at vi må sige nej til afgiftsbelægning, når vi på den anden sige også skal nedsætte fødevarerpriserne m.m. Og selvfølgelig er såfremt der bliver overproduktion af lam her i Grønland så må vi til en tid tager stilling til sagen, og i den forbindelse skal vi også huske på, at vi hele tiden arbejder for at der kommer flere turister til Grønland og i den forbindelse må vi også dygtiggøre os selv, således at det vi kan tilbyde fra Grønlands side kan serveres overfor vores gæster.
Såfremt der kommer så mange turister der er hensigten så må vi også kunne tilbyde vores egne produkter på en spændende måde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Som forslagsstiller så er det sådan at vores glæder i mit så vil jeg gene udtrykke min glæde over at mit forslag r blevet så godt modtaget, og bliver støttet af så mange. Selvfølgelig er grønlandske kødvarer f.eks. sælkød det er håber jeg så vi opnår at vi opnår at sælkødsproduktion bliver en realitet.
Manasse Berthelsen , ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I vores bestræbelser på at få oprettet et selskab her i Grønland og de tre boksstørrelser som hidtil kommer op giver mig lyst til at overveje om hvor gavnligt det er m.h.t. oprettelsen af selskabet i Grønland, d.v.s. WTO.
Mit forslag er det hensigten at man skal bane vejen for en fredelige konkurrence mellem andre lande og os, og her kan jeg ikke sige om, WTO og Grønlands medlemskab i WTO og om man slagter omkring 2000 lam i Grønland og i Island har man ellers slagtet omkring 1 mio. kr. lam om året, men nu har man fået det formindsket til 600.000 kr. og vi skal konkurrere, gad vide hvordan det vil se ud, hvis vi kan købe New Zealandske lam til 45 kr. pr. kg. og hvis fåreavlerne yder sælger noget hvor Hjemmestyret ikke yder tilskud til priserne.
Her må vi se på det udsagn der har været omkring lam. Landsstyremedlemmet sagde, at Island har opsagt sit indførselsforbud, som har banet vejen for at man kan importere lammekød. Hvis New Zealand vores samhandelssammenarbejdspartner så at det især ulden man er ude efter ved fåreavl der.
Og efter man har ulden fra så plejer man for størstedelen af produkterne blot blive gravet ned i jorden, og hvis man nok taler om WTO, og hvordan vi indfører fri konkurrence, det er hvis så sammenhængende at jeg ikke kan se om det er hensigtsmæssigt hvis det kører sammen.
Daniel Skifte , Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Fra Direktoratet, fra Skattedirektoratet og efter en indstilling der skal jeg udtale, og også fordi jeg er træt af den debat der går ud fra et meget lille grundlag efter at have sagt dette så skal jeg udtale, at det er sjældent at Landstingets udvalg har udført et så godt arbejde.
Og hørt så mange høring fordi denne sag, så har udvalget indhentet høring fra SPS, fra Skattedirektoratet, har hørt direktoratet for Erhverv- Trafik og Forsyning og Direktoratet for Fiskeri-, Fangst, og Landbrug og KNI og ud fra dette fremsatte de deres betænkning.
Derfor kan jeg ikke undlade at lægge mærke til IA=s kotume at de blot på baggrund af en drøftelse de har holdt i Asiat så går sagen til en meget stor sag. Det skal heller ikke skjules og som andre allerede har sagt, at det er glædeligt, at fåreholdernes produkter ikke har mangel på afsætningsmuligheder, mens der på en anden side, hvorfor skal vi ikke importere billige madvarer ? Vi bør kunne importere lamme- og fårekød såfremt vi ikke selv har tilstrækkelig af dem, det bør nok ikke være nogen der kan være imod.
Jeg skal nok komme til dette punkt på et lidt senere tidspunkt, men jeg skal ikke undlade at skjule at sammenligningen mellem Norge og Grønland, det er ikke i harmoni med hinanden. Norge er meget rig og den har brugt mange år til udbygning af sit erhverv, og vi har endnu endt ikke fået noget olie op, og vi håber selvfølgelig at vi får noget olie op.
Til Johan Lund Olsens skal jeg udtale, at hvis du føler at du bliver ramt, det er din egen skyld. Jeg håber at vores smag for lammekød fortsat vil være uændret også i fremtiden.
Men med hensyn til den sidste ordfører, så skal jeg udtale at her i denne debat, kommer man næsten overhovedet ikke ind på beskæftigelsen. Fordi vi her må udtale, at vi må importere lamme- og fårekød for at få fabriksmedarbejderne til at arbejde hele året rundt, også fordi vi skal sikrer dem, fordi medarbejderne ikke blot skal afskedes på baggrund af mangel på kød, det er ikke hensigten med dette. Hensigten med dette, at udover at vi har madvarer, at vi skal skabe beskæftigelse hele året rundt. Tak.
Johan Lund Olsen , Inuit Ataqatigiit:
Ja jeg beklager meget at vi her i vort land, at det øverste politiske arbejde d.v.s. Landstingets som Landstinget selv udpeger, som skal viderefører den daglige politik af Landsstyret, kan se så dårlig at han er blevet træt af det.
For da vi var på besigtigelserejse i Sydgrønland fra udvalget rejste jeg ikke alene, jeg var sammen med Daniel Skiftes partikammerat og nogle andre, hvor vi selv besigtede Neqi A/S=s store fryselagrer, hvor vi så at der var mange importeret lammekød.
Og ud fra de oplysninger jeg har fået fra de seneste år, så har vi 30 tons lammekød som man straks vil sælge, hvor hele kroppen kun koster 700 kr. Og selvom vi har nogle hjemmemarkedsproduceret lammekød i fryselagrene, men disse skal sælges til 1000 kr, hvad er det for nogle forhold, mon ikke det er sådanne nogle forhold man kan være kan blive træt af ?
Karl Lyberth , Siumut:
Ganske kort. Hvis vi skal se på de faktiske forhold må vi her udtale, at IA under denne samling har fået sygdommen indførselsafgift eller afgiftsbelægning, da vi snakkede om grønlandsk produktion så ønskede de at danske madvarer bliver afgiftsbelagt, og diskuterede lammekød, så diskuterede de indførsel af afgiftsbelægning, det vil ikke være gavnligt for forbrugerne, det vil ikke være gavnligt for de økonomiske svagest bemidlede, det vil være skadeligt for dem der ellers har råd til at købe det, og derfor håber jeg at denne sygdom afgiftsbelægning vil komme over, det er ikke vores politik i Siumut.
Vi er ikke for afgiftsbelægning, vi søger efter at samfundet har de bedste vilkår for hvis vi følger IA´s ønske om afgiftsbelægning så vil det ikke være gavnligt.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard , Inuit Ataqatigiit:
Tak også fordi vi er begyndt at få påduttet en sygdom, jeg mener at der trænger til at blive præciseret. Vi grønlandske samfund er placeret så alvorligt at det er virksomheder der ellers er startet må stoppe fordi vi ikke kan konkurrere, gad vide hvor mange gange det er sket, og vi som sidder her i Landstinget kender det, det er derfor vi ekstraordinært omkring det vi selv kræver, at vi må lave en ekstraordinær for at få dem til at fungere, fordi vi ikke sådan uden videre kan konkurrere med udlandet.
Ja f.eks. ved afgiftsbelægning ved opstartsfasen og i takt med at deres konkurrenceevne bliver forbedre, så kan man også få ændret på afgifterne, og få dem fjernet, d.v.s. i og med at produkterne bliver ændret, og bliver almindeligt kendt i samfundet og bliver købt, så kan komme ind i konkurrencesituation.
Jeg ved ikke hvordan Siumut eller Karl Lyberth vil løse dette, eller han vil hellere se på, at en virksomhed der bliver startet her i Grønland, at den så bliver lukket midt i driften, det kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke accepterer.
Peter Ostermann , Atassut:
Jeg vil ellers ikke blande mig i lammestriden her. Men jeg skal lige komme ind på, at vi ikke skal afslutte debatten om det velsmagende på en usmagelig måde. Men det er ikke et problem for Neqi A/S at sælge sine grønlandske lammeprodukter, det er slet ikke et problem.
Neqi A/S=s har et samarbejde med Danish Crown som de stadigvæk udbygger samarbejdet med, og man har også et initiativ op omkring ud fra et grundprodukt, således at man kan afsætte lammeprodukter til Grønland, således at man reklamerer med, man er begyndt at planlægge at reklamerer i Danmark om produkter fra det rene land i Grønland således at man hele året kan have denne arbejdsplads igang.
Jeg skal blot klage over, at Inuit Ataqatigiit, at da vi dengang gik ind for WTO-aftalen, der har Inuit Ataqatigiit gået ind for aftalen uden at være opmærksom på dens indhold.
Finn Karlsen , Atassut:
Ganske kort. Jeg undrer mig slet ikke over, og det kan heller ikke undre andre, at der man har store produktioner op omkring disse, men i Grønland mangler vi jo stadigvæk lammeprodukterne selvom man måske siger, at vi måske bliver tilstrækkelig i 1998.
Men flere og flere spiser lam så er det ikke sikkert at vi virkelig får tilstrækkelig med grønlandske lammeprodukter, og det er derfor svært at gætte på, hvornår vi selv kan blive selvforsynende.
Men hvad angår at man tilpasse priserne til udenlandske produkter. Jeg spiser jo mange, jeg spiser meget ofte lam, og jeg kan overhovedet ikke lide de andre udenlandske lammeprodukter, og jeg mener heller ikke at priserne bør være ens.
Hvad Johan Lund Olsens bemærkning angår der siger han at der var 60 % der var man har på lager, en jeg har lige her for ganske nyligt forhørt mig om hvor stor en beholdning der var, der er 1/3 tilbage og det skal vi forbruge i løbet af de sidste 4 måneder eller de næste 4 måneder.
Lars Sørensen , Inuit Ataqatigiit:
Til Karl Lyberth, så må vi lige bemærke, om hvad vi drøftede om, forleden dag havde Peter Ostermann et forslag om, at man i højere grad laver større grønlandske elementer, hvilke bemærkninger havde Finn Karlsen om SIKU-blok ?
Nu er det fuldstændigt vendt tilbage, det er det er næsten til at stole på, man følger blot med strømmen det understreger igen, at partikoalitionen har glemt deres bemærkninger her forleden dag, og har foretaget en kovending, hvorfor det undrer os i Inuit Ataqatigiit, såfremt de skal foretage disse kovendinger fra den ene dag til den anden. Vi kan ikke drive Grønland på den måde. Hvis vi skal drive Grønland på en stabil måde, så må vi også kunne gøre det på en bedre måde.
Paaviraaq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg mener at debatten her er blevet lidt ensformet, det er et absolut flertal der går ind for at vi ikke skal afgiftsbelægge importeret lammekød og fra Landsstyrets side har vi lovet at vi skal blive selvforsynende med lammekød og såfremt vi nu kan klare behovet for lammekød og såfremt der opstår et problem inden for det, så må vi også kunne skabe grundlag for det, ligesom det Peter Ostermann har været inde på.
Neqi A/S har i samarbejdet med Danish Crown således at de allerede er begynd at planlægge hvordan dette samarbejde kan udbygges.
Otto Steenholdt , Atassut:
Herefter at have sagt mange ord skal vi komme en afstemning, og jeg skal lige minde om igen mindretalsudtalelsen der siger at et mindretallet i udvalget repræsenteret ved Inuit Ataqatigiit=s repræsentant at et mindretal i udvalget ved Inuit Ataqatigiit skal der primært forslå at afgiften på importeret lamme- og fårekød forhøjes fra 25 kr. pr. kg. til 45. kr. pr. kg. for derved at opnå en prismæssig ligestilling med den grønlandske varer og den importerede New Zealandske varer.
Og derudover henstiller mindretallet at Neqi A/S fortsat skal have mulighed for afgiftsfri import af udenlandsk lamme- og fårekød primært af islandsk oprindelse, idet Inuit Ataqatigiit forudsætter, at dette kun sker når særlige omstændigheder taler for dette i den enkelte konkrete situation, og efter forudgående drøftelse af og accept af fåreholderne i Sydgrønland.
Dette vil eksempelvis kunne komme på tale ved en evt. mangel situation og dermed af hensyn til fortsat beskæftigelse på Neqi A/S. Og endelig ønsker mindretallet ud over den foreslåede importbegrænsende generelle afgiftsforhøjelse, at bestræbelserne på at nedbringe priserne på grønlandsk produceret lammekød på forbrugersiden skal fortsætte, idet disse bestræbelser uden tvivl vil være den bedste ude tvivl vil være den bedste gardering mod fremtidige afsætningsproblemer.