Dagsordenens punkt 19-1 |
||
1. behandling | 2. behandling |
Tirsdag den 27. Maj 1997
Mødeleder: Finn Karlsen,
1.næstformand.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for
Økonomiske Anliggender og Boliger.
På Landsstyrets vegne fremlægger
jeg hermed Redegørelse om Boligområdet. Landsstyret vil med redegørelsen dels
orientere om A/S Boligselskabet INI, dels orientere om andre problemstillinger
på boligområdet.
Som det fremgår af redegørelsen
havde Landstinget to overordnede mål med omlægningen af boligdriften, der blev
besluttet i 1993. For det første skulle boligadministrationen effektiviseres og
rationaliseres, og for det andet skulle boligdriften organiseres efter almennyttige
principper som skulle sikre lejerne indflydelse.
Effektiviseringen af
administrationen skulle sikres ved etableringen af et landsdækkende
boligadministrationsselskab, som skulle varetage udlejningen af offentligt
ejede boliger på et ensartet grundlag.
Omlægningen af boligdriften til
almennyttige principper ville blandt andet betyde, at de offentlige
udlejningsboliger skulle inddeles i overskuelige boligafdelinger med
selvstændig økonomi og beboervalgte afdelingsbestyrelser.
Om baggrunden for at etablere et
landsdækkende boligselskab som aktieselskab vil jeg tillade mig at henvise til
det svar, Landsstyret afgiv i forbindelse med behandlingen af landstingsmedlem
Johan Lund Olsens forslag om nedlæggelse af A/S Boligselskabet INI i den
nuværende form for i stedet at omdanne selskabet til et almennyttigt
boligselskab.
Det er som nævnt i svaret
landsstyrets opfattelse, at aktieselskabsformen er en hensigtsmæssig
organisationsform for INI, fordi organisationen tilgodeser såvel lejerne som bygningsejernes interesser. Det er en
organisationsform, der er reguleret ved eksisterende lovgivning og med klare
ansvars- og kompetencebeføjelser.
Som det fremgår af redegørelsen,
er det landsstyrets opfattelse, at de opståede problemer på boligområdet ikke
skyldes organisationsformen, idet man må gøre sig klart, at INI er et
administrationsselskab, der skal administrere efter den lovgivning som
Landstinget fastsætter.
Efter landsstyrets opfattelse kan en
stor del af problemerne henføres til, at der trådte en ny lejeforordning i
kraft, samtidigt med at INI overtog administrationen af hjemmestyrets
udlejningsboliger og en stor del af de kommunalt ejede udlejningsboliger.
Hensigten men en ny lejeforordning
var som nævnt, at boligdriften skulle organiseres efter almennyttige
principper, som skulle sikre lejernes indflydelse. Samtidig var der et politisk
ønske om, at omkostningerne ved driften af udlejningsboligerne skulle gøres
gennemskuelige og afspejles i huslejen.
Opdeling af udlejningsboligerne i
overskuelige driftsenheder var en forudsætning for etablering af et reelt
beboerdemokrati i form af beboervalgte afdelingsbestyrelser. Vedtagelsen af
landstingsforordning nr, 3 af 13. juni 1994 om leje af boliger betød en
betydelig og lovfæstet demokratisering, idet etablering af beboervalgte
afdelingsbestyrelser blev indføjet i lovgivningen.
Samtidig blev der i
lejeforordningen indføjet regler om anvisning af boliger efter ventelister og
regler omkring opstramning af huslejebetalingerne for derved at forebygge
restancer. Det er ikke INI, der har et økonomisk udbytte ved inddrivelse af
restancer, men derimod de øvrige lejere i de enkelte afdelinger. Det er de
enkelte afdelingers økonomi, der bliver berørt af manglende huslejebetalinger.
Det er vigtigt at gøre sig klart,
at der er en adskillelse mellem A/S Boligselskabet INI´s økonomi og
boligafdelingernes økonomi. Det er blevet anført, at INI varslede
huslejestigninger i efteråret 1996 af hensyn til selskabets økonomi. Dette er
ikke korrekt. INI varslede huslejestigninger i 29 boligafdelinger af hensyn til
økonomien i de pågældende afdelinger. 16 af afdelingerne bestod af enfamilie-
og dobbelthuse. De varslede stigninger er efterfølgende trukket tilbage.
De generelle årsager til
huslejestigninger og det bagved liggende behov for yderligere tilførsel af
midler til drift og vedligeholdelse af de offentlige udlejningsejendomme er
nærmere beskrevet i redegørelsen. For en stor dels vedkommende skyldes behovet
for huslejestigningerne i visse afdelinger et betydeligt
vedligeholdelsesefterslæb især i afdelinger med enfamilie og dobbelhuse.
Landsstyret fører af hensyn til
beskæftigelsen en omkostningsdæmpende økonomisk politik, hvilket der også var
enighed med SIK om ved indgåelse af den seneste overenskomst. I den forbindelse
blev der udstedt en hensigtserklæring om, at huslejen ikke må stige i
overenskomstperioden.
Landsstyret er derfor naturligvis
indstillet på, at der skal findes løsninger på de økonomiske problemer, der
findes i nogle af boligafdelingerne. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt
at forelægge en løsningsmodel, som løser de økonomiske problemer i nødlidende
boligafdelinger. Dette kræver et større analysearbejde af lovgivningen om
huslejeberegningen og økonomiske konsekvensberegninger af forskellige
løsningsmodeller.
Da udlejningsboligernes ejes af
såvel hjemmestyret som kommunerne vil en ændring af lovgivningen om
huslejeberegning skulle bearbejdes og vurderes i samarbejde med KANUKOKA,
ligesom en kommende ændring af lejeforordningen vil skulle forelægges og
vedtages af Landstinget.
Det er Landstinget, der fastlægger
reglerne omkring udlejning af boliger. Det er INI´s opgave at tilrettelægge
boligselskabets administration i henhold til den enhver tids gældende
boliglovgivning.
INI er siden sin etablering blevet
kritiseret for sin administration i forbindelse med udsættelse af lejere,
konkrete sager om boliganvisning o.s.v. Denne kritik har i mange tilfælde være
uberettiget, da selskabet har forsøgt at administrere i henhold til den
gældende lovgivning på området.
INI forsøger ved ensartet
inddrivelsespolitik at leve op til lejelovgivningens bestemmelser og de
politiske hensigter med hensyn til inddrivelse af restancer. Det er
betænkeligt, såfremt borgere med den nødvendige betalingsevne opbygger
huslejerestancer udelukkende på grund af manglende inddrivelsespolitik.
Omvendt bør borgere med manglende betalingsevne
kunne få den nødvendige hjælp i henhold til Sociallovgivningen. Det er derfor
vigtigt at understrege at borgere, der har manglende betalingsevne eller
sociale problemer, skal hjælpes via Sociallovgivningen. Det kan være borgere,
der på grund af sygdom, arbejdsløshed eller af andre grunde pludselig står uden
mulighed for at bevare deres bolig.
Selvom INI i sin administration af
boligerne skal tage hensyn til lejernes økonomiske formåen og deres mulighed
for at få boligsikring, så skal INI ikke løse lejernes sociale problemer. INI
har ansvaret for i samarbejde med kommunerne at forebygge og finde løsninger på
borgernes boligproblemer, mens kommunerne har ansvaret for løsning af borgernes
sociale problemer.
Derfor foregår der også et
samarbejde med Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om
udarbejdelse af en vejledning til kommunerne, som præciserer Sociallovgivningens
bestemmelser om offentlig hjælp til socialt nødlidende personer.
Der har i den offentlige debat
også været kritik af INI´s rolle i boligbyggeriet, idet man
har hævdet, at etableringen af INI har medført en centralisering af
beslutningsprocessen ved boligbyggeriet og reduceret den politiske indflydelse
på boligbyggeriet.
Landsstyret finder derfor
anledning til at understrege, at omfanget og den geografiske fordeling af det
årlige boligbyggeri er direkte bestemt af Landstinget via
finanslovsbehandlingerne. Beslutningsprocessen om tildeling af boligbyggeriet i
60/40-ordningen er entydigt placeret i det politiske system.
Kommunalbestyrelserne tager
initiativ til ansøgning om støtte fra Hjemmestyret til kommunalt boligbyggeri,
og Landstinget fastsætter i forbindelse med behandlingen af de årlige
finanslove omfanget og fordelingen af det årlige tilskud til nybyggeri. Det er
ikke INI, der bestemmer, hvor der skal bygges, hvornår der skal bygges, og hvad
der skal bygges.
INI varetager på Hjemmestyrets
vegne den tekniske sagsbehandling og byggeadministration, idet selskabet skal
sikre, at projekterne opfylder betingelserne for tilskud fra Hjemmestyret, krav
til f.eks. planforhold og byggemodning m.v.
Hjemmestyrets tilskud til
kommunalt boligbyggeri er betinget af, at kommunerne antager INI som
byggeadministrator. Betingelsen skyldes hensynet til koordinering og optimal
anvendelse af bevillingerne til boligbyggeri. Dette er en forudsætning for, at
byggepriserne på sigt kan nedsættes, og at de samlede tekniske ressourcer i
samfundet kan udnyttes hensigtsmæssigt.
Landsstyret er imidlertid også
enig i, at den viden og erfaring, er r opsamlet i de kommunale tekniske
forvaltninger, skal udnyttes. Derfor er der nu mulighed for, at kommunerne selv
kan varetage fagtilsynet med byggerierne i opførelsesfasen.
I den forbindelse er der
udarbejdet en procedurevejledning for samarbejdet mellem INI, kommunerne og
Hjemmestyret om gennemførelse af kommunalt byggeri med hjemmestyrefinansiering.
Det er Landsstyrets håb, at
kommunerne fremover vil føle, at der er et reelt indhold i kommunernes rolle
som bygherre, og at de på ethvert trin af byggeprocessen føler sig inddraget og
taget med på råd.
Sammenfattende om redegørelsen vil
jeg på Landsstyrets vegne udtrykke, at det er Landsstyrets politiske
opfattelse, at den valgte selskabsform for A/S Boligselskabet INI er den mest
hensigtsmæssige organisationsform, idet aktieselskabsformen tilgodeser såvel
lejerne som ejerens interesser,at Landsstyret har forståelse for
vanskelighederne ved opstarten af INI og implementeringen af den nye
lejelovgivning, men at Landsstyret betragter indkøringsperioden for afsluttet,
at Landsstyret er indstillet på, at der i samarbejde med KANUKOKA og INI
foretages en evaluering af de indvundne erfaringer med organisationsændringer
på boligområdet, at der etableres en arbejdsgruppe mellem Hjemmestyret og
KANUKOKA omkring ændringer af lejeforordningen, herunder især reglerne for
huslejeberegning, at Landsstyret opfordrer kommunerne til at lade deres
udlejningsboliger forblive i administration hos INI.
Som tidligere nævnt er der
økonomiske problemer i 29 boligafdelinger. For at afhjælpe disse afdelingers
problemer har Landsstyret på Forslag til Tillægsbevillingslov I/1997 søgt om
bevilling på 6 mio. kr. til dette formål.
Ligeledes vil Landsstyret, når INI´s regnskab
for 1996 bliver fremlagt på generalforsamlingen, træffe beslutning om, hvorvidt
der er anledning til at rette henvendelse til selskabets bestyrelse med henblik
på ændringer i selskabets interne organisation.
Med disse ord skal jeg henstille,
at Landstinget tager Redegørelse om Boligområdet til efterretning.
Ruth Heilmann.ordfører for
Siumut.
I Siumut er det vores
grundlæggende holdning, at boliger er en ganske nødvendig menneskeret.
Derigennem skal alle borgerne sikres tilfredsstillende boligforhold, således at
flest mulige borgere kan få gode levevilkår gennem betrykkende boligforhold.
Skal vi have et godt helbred har
gode boligforhold en afgørende betydning. Vi bor jo i et høj arktisk land, og
det er meget koldt om vinteren, og selv om sommeren er der permafrost i jorden,
selvom vi måske ikke tænker meget over det til dagligt.
Ved efterårssamlingen 1993 vedtog
Landstinget, at der skal gennemføres en boligreform, i denne forbindelse blev
INI A/S etabler også er blevet problemer for INI A/S, men som imidlertid ikke
kan løses, uden at man inddrager andre myndigheder.
Samarbejdet mellem INI A/S og
række kommuner er under forbedring. Det er jo vigtigt med en god udnyttelse af
mulighederne, i forståelse med hinanden og ikke mindst samarbejdet i med
socialområdet, i forståelse med hinanden.
Fra Siumut lægger vi vægt på INI
A/S=s henvendelse til
direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om klar Y til kommuner om gældende regler.
Dette må også følges op ad oplysning til befolkningen.
Fra Siumut finder vi, at INI A/S=s opstartsperiode på 3 år forløbet
tilfredsstillende. Det er jo en kendsgerning, at INI A/S har tunge opgaver,
såsom implementering af ny lovgivning, opbygning af beboermedansvar og ikke
mindst, selskabets tilpasning i de forskellige lokaliteter.
I dag er alt på vej til at finde
deres rette hylde, men der resterer endnu mange opgaver og disse opgaver kan
kun løses tilfredsstillende, gennem et godt og positivt samarbejde mellem
Hjemmestyret, kommunerne og INI A/S.
Siumut lægger vægt på større
samarbejde med kommunerne, samtidigt har bygdebestyrelserne fået øget
kompetence vedrørende medvirken til administrering af udlejningningsboliger i
bygderne og vi skal fra Siumut opfordre til, at denne mulighed udnyttes
optimalt.
INI A/S har foranlediget en
undersøgelse af mødeaktiviteter med i de lokale bestyrelser i samarbejde med
KANUKOKA og har nedsat en arbejdsgruppe. Dette tiltag er vi tilfreds med fra
Siumut og ser frem til arbejdsgruppens rapport.
Vi lægger megen vægt på, at
kommunerne og lokalafdelingerne intensiverer deres samarbejde, ikke blot, når
det gælder mødeaktiviteten, men også når det gælder større kompetence, idet vi håber,
at disse vil resultere i bedre styring af alle involverede instanser.
Fra Siumut er vi tilfredse med
status for beboernes medansvar. Det drejer sig om et nyt og meget omfattende
område, som beboerforeningerne påtager sig. IPK sidder ligeledes i bestyrelsen
med 2 medlemmer og der sidder også 3 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen,
således praktiseres et nærdemokrati og mange forskellige målsætninger følges op
fra bestyrelsens side. Vi kan ikke længere undvære beboerforeningerne på
kysten. De, der fungerer godt, arrangerer mange aktiviteter, såvel for børn,
som for de ældre. Der gennemføres fællesforening af affald om foråret.
Alle går op i ordentlig miljø
omkring beboelserne. Det bliver også stadig mere almindeligt, at man arrangerer
fælles sammenkomst med grønlandsk mad på bordet i forbindelse med
nationaldagen. Der er al mulig grund til at være taknemmelig for det
sammenhold, gensidig hjælp til hinanden og gensidig rådgivning, som er helt
nødvendig, som praktiseres. Og vi skal fra Siumut benytte denne lejlighed til
at sige hjertelig tak til alle, der er med til at tage disse initiativer og
ønsker dem fortsat god arbejdslyst.
Som vi tidligere har sagt, har vi
allesammen en målsætning, at vi har ansvaret for gode boligforhold. Vi vil alle
meget gerne komme ud af den eksisterende boligmangel. I dag må vi fremme de
eksisterende muligheder for selvbyggeriet, som for eksempel andelsboliger,
selvbyggerhuse, såsom Illorput 2000 samt andre byggeformer, som gennemføres af
enkeltpersoner og familier.
Fra Siumut ønsker vi også fremme
af gode boligopsparingsmuligheder.
Vi skal fra Siumut endnu engang
opfordre til, at de store virksomheder opfører egne personaleboliger, som
supplement til boligbyggeriet, idet vi må bruge alle muligheder for at bekæmpe
boligmanglen. Siumut mener, at vi må gøre noget gøre noget ved de mange tomme
huse, som bare står og forfalder. Disse kan blandt andet sælges billigt til
driftige unge mennesker, som så efterfølgende får muligheder for renovering af
boligen efter egne ønsker og behov.
Fra Siumut er vi meget utilfredse
med, at for eksempel ældre må forlade deres egne boliger, fordi de ikke har råd
til renovering og skal derfor udtrykke ønske om, at man undersøger mulighederne
for løsning af sådanne problemer.
Da redegørelsen vedrørende
boligområdet fra Landsstyret i denne omgang, endnu mere koncentrerer sig om INI
A/S, skal vi fra Siumut udtrykke ønske om, at Landsstyret opfordres til at
fremkomme med en mere generel redegørelse om boligområdet til efterårssamlingen.
På denne måde, får vi bedre mulighed for at komme nærmere ind på andre områder,
såsom boligstøtteordningen og løsninger på disse områder og mange andre emner,
der har relation til boligområdet. Denne redegørelse drejer sig om vurdering af
INI A/S. Fra Siumut mener vi, at INI A/S bør fortsætte som selskab. Det er jo
også således, at kvadratmeterpriserne er for nedadgående, hvilket vil få
positiv indvirkning på de kommende beboeres huslejer.
Mulighederne for samarbejde mellem
kommunerne og INI A/S omkring planlægning af boligbyggeri for en bestemt
tidsperiode er værdifulde og må udbnyttes optimalt. Selvom man kan komme ind på
mange andre emner på området, er vi glade for, at der kommer en vurdering af
INI A/S i god tid, idet det er vigtigt, at skævheder rettes op, så hurtigt som
muligt. INI A/S har jo også tidligere rettet en henvendelse desangående. Denne
fremgangsmåde må fortsætte fremover.
Vi skal også opfordre til, at man
fremlægger forslaget til løsningen gennem INI A/S=s repræsentantskab. Man må benytte
repræsentantskabet flittigt. Bygderne har også fået repræsentanter. Vi regner
også med, at der kommer repræsentanter på boligstøtteområdet i forbindelse med
repræsentantskabets møde til efteråret. Denne første forening på området blev
stiftet 5. maj i Maniitsoq.
Til slut skal vi fra Siumut
udtale, at vi ikke kan gå ind for Johan Lund Olsens forslag med henvisning til
vore foran anførte bemærkninger.
Til sidst skal vi fra Siumuts side
takke Landsstyremedlemmet for Boligers fremlæggelse, på vegne af Landsstyret,
der blev sagt i forelæggelsesnotatet, går vi helt hjertelig ind for fra Siumut,
at Landsstyret opfordrer kommunerne til at leje deres udlejningsboliger og
administrationen hos INI A/S.
Med disse bemærkninger, tager vi
forelæggelsesnotatet til efterretning.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut:
I den her redegørelse om
boligområdet, får man for 20 sider plus 5 bilag, et virkelig godt indblik i, at
boligproblemerne og den måde det løses på, er endog meget kompliceret.
Det vigtigste i redegørelsen, er
måske den grundige forklaring af INI=s opgaver og rolle i forhold til kommunerne, Hjemmestyret og
brugerne i de offentlige udlejningsejendomme og boligstøttehuse.
Det fremgår klart, at de fleste af
de hårde beskyldninger, der er rettet mod INI i tidens løb, har haft den
forkerte adresse. Man kan godt få den mistanke, at det egentlig har passet os
ganske godt her i Landstinget. At INI er blevet gjort til syndebuk for
problemer, vi, som lovgivere har et mere direkte ansvar for; den store
boligmangel, skærpet restancepolitik og den mangelfulde vedligeholdelse, bare
for at nævne nogle få problemer.
Tilbage står nogle spørgsmål om
utilstrækkelig økonomistyring, og det rejses af Landsstyret, Landstinget og
kommunerne, og vedrører således ikke den enkelte lejer eller husejer. Når så
meget kritik, fejlagtigt har været rettet mod INI, så kan man spørge sig selv,
om der er gjort nok, for at oplyse befolkningen om INI=s opgaver. Svaret er ja. Der er
udgivet adskillelige INI‑aviser, samt indlæg i 2 landsdækkende blade,
folk har bare ikke læst dem. Ikke engang journalisterne har åbenbart læst dem.
For mig er den fejladresseret kritik er formidlet af en presse, der burde vide
bedre.
Den her fremlagte redegørelse kan
stærkt anbefales som læselæsning. Den beskriver kort og præcist, hvad INI går
ud på og måske især, hvad INI ikke går ud på. Redegørelsen afrundes med en
hensigtserklæring fra Landsstyret, om at nedsætte en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra KANUKOKA og Hjemmestyret, og det forventes at fremkomme med
forslag om de nødvendige ændringer af lejelovgivningen til forårssamlingen
1998.
Fra Atassut, vil vi derfor benytte
lejligheden til at pege på et par spørgsmål, der fortjener opmærksomhed. Selvom
lejeboligerne ejes af kommunerne og Hjemmestyret, så forudsættes en del af
opgaverne løst af ulønnet afdelingsbestyrelser, der udpeges af lejerne. Herved
frasorteret pr. 1. januar 1994. Forordningen trådte i kraft 1. januar 1995,
samtidigt med, at INI A/S overtog boligadministrationen. Hovedkontoret blev
oprettet i Sisimiut med 50 medarbejdere og der blev oprettet 17 afdelinger på
kysten med i alt 300 medarbejdere. INI A/S administrerer cirka 12.000 boliger
af henholdsvis Hjemmestyret og kommunerne, heraf er cirka 7.850 af Hjemmestyret
og resten af kommunerne. Derudover administrerer INI A/S cirka 3.000
boligstøttehuse. INI A/S blev etableret blandt andet ved den opgave at
administrere Hjemmestyrets udlejningsboligmasse over hele landet.
På baggrund af
kommunalreformkommissionens indstilling blev der åbnet mulighed, for at
kommunen kan træffe aftaler med INI A/S om administrering af kommunale
udlejningsejendomme.
Det oplyses, at der er 4 kommuner,
som endnu tøver med at indgå en aftale. Fra Atassuts side håber vi meget på, at
også disse kommuner kommer med i ordningen, idet vi ikke er i tvivl om, at man
vil kunne opnå ensartet og god service på landsbasis, idet etableringen af INI
A/S netop er bygget op på enstreget system således, at man undgår
dobbeltadministration, som kun medvirker til forvirring hos brugerne.
Landstinget har 2 hovedformål med
lån, administrering af udlejningsboligmassen. Mere markant og mere rationelt
administration af boligmassen og for det andet; organisering af
administreringen af boligmassen til fordel for alle, hvor man sikrer beboernes
indflydelse. Det er INI A/S=s
opgave at sikre ensartet regler for udlejning af boliger over hele landet. Som
følge af etableringen af INI A/S, blev der gennemført radikale ændringer
vedrørende udlejninger af boliger. Dette medførte blandt andet, at offentligt
ejet udlejningsboliger fik egen økonomisk Ymiddel, beboerbestyrelser i de forskellige lokaliteter, dette
medførte, at de lokale bestyrelser fik medansvar for budgetter og regnskaber
for de respektive ejendomme.
INI A/S vil forestå boliganvisning
og etablering af kartotek over boligventelisterne i henhold til den dertil
knyttede forordning.
INI A/S er pligtig til at
administrere området i henhold til Landstingets lovgivning og det skal
understreges, at INI A/S ikke har kompetence til at lave egne love, men har
mulighed for at anlægge målsætninger med henblik på mere smidig administration.
I mange år, har vi haft problemer
vedrørende restancer. Der er naturligvis mange beboere, som betaler deres
husleje til tiden, men der er desværre for mange, som ikke betaler, selvom de
har råd til det. Det er os, som medborgere, som ikke kan klare huslejen, blandt
andet som følge af arbejdsløshed og sygdom, eller som følge af manglende
erhvervsindtægter, for eksempel på grund af manglende fiskeressourcer eller
store restancer til deres fartøj og lignende. Disse kan således ikke følge med,
men er ikke meget for at henvende sig til myndighederne vedrørende deres
problem. Det er typisk folk, som har anskaffet sig et boligstøttehus i de gode
år, med godt fiskeri og gode beskæftigelsesmuligheder og som nu er ramt af de
dårlige tider. Der er ingen tvivl om, at sådanne problemerer man den del af
lejerne, der bare har lejet sig en lejlighed, for at få et sted at bo, som
betaler hver sit og til tiden og som i øvrigt ikke føler sig særlig meget
tilfælles med de andre.
Kommer det til at fungere efter
hensigten, dette kollektive lejeansvar, er det kun et spørgsmål om tilvænning,
før afdelingsbestyrelserne kommer til at fungere. Eller bliver det et
kulisseagtigt beboerdemokrati, et sandslot af afdelingsbestyrelser? Det skal
bære en selvsupplerende vellønnet landsorganisation, uden ægte kontakt med de
lejere, organisationen antages at repræsentere.
Et andet problem, er den
kollektive hæftelse. Hvis jeg går op i Brugsen og køber 22 kilo kartofler og betaler for
dem, så vil jeg blive noget forbavset, hvis uddeleren dukker op derhjemme,
efter lukketid og beder om betaling for 3 andre poser med 22 kilo kartofler, som han mod
forventning ikke har fået solgt. Men som lejer, må man åbenbart finde sig i den
slags købmandsskab, jeg citerer; AHvis en lejer ikke betaler sin husleje, så skal andre lejere
lægge pengene ud for vedkommende, de løbende udgifter til vand med videre skal
jo betales@. Denne
kollektive hæftelse bør også vendes og drejes et par gange, det kan blive
ganske dyrt og bo i en boligblok med mange restanter og et stort gennemtræk.
Hvad gør man, hvis man efter 10 år i boligkøen, får anvist en lejlighed i sådan
en blok. Siger man nej og ryger bagerst i boligkøen og venter 10 år til? Eller
flytter man ind og betaler al den husleje, de andre bruger til fest og ballade?
Et problem med et selskab som INI, er den indre selvjustit. INI beregner sig 16
procent af lejebetalingen for at administrere udlejningsejendomme. Hvor er
tilskyndelsen til at holde firmaet stramt og effektivt kørende? For de enkelte
lejere, er det af betydning, hvor mange procent af den månedlige husleje, der
går til administration i INI. Der kan være god fornuft i at organisere
administration af det offentlige til udlejningsejendomme i et selskab som INI.
Men det er også god grobund for megen ufornuft og fordyrene omsvøm.
Atassut skal opfordre til en helt
usentimental vurdering af INI=s
hidtidige indsats og fremtidig nytteværdi.
Det er svært at finde nogle, som
synes, at det er blevet bedre og nemmere og være lejere efter at de lige er
kommet til. Hvor vidt det skyldes INI, eller den nye lejeforordning eller noget
helt tredje, så står det fast, at utilfredsheden og utrygheden har bredt sig,
det er vi ikke tilfredse med i Atassut.
Med hensyn til Johan Lund Olsens
forslag, så tilslutter Atassut sig tankerne og konklusionerne i
Landsstyremedlemmets svarnotat og kan således ikke støtte Johan Lund Olsens
forslag.
Med disse ord, tager vi
redegørelsen til efterretning.
Maliinannguaq M. Mølgaard,
ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Boligselskabet INI A/S=s overtagelse af boligområdet har
medført væsentlige ændringer. Et hjem er noget, vi ikke kan undvære i
tilværelsen og som danner grundlaget for vores opvækst. Og derfor har hjemmets
karakter stor indflydelse på livets gang. Tilblivelsen af boligselskabet blev
besluttet i denne sal, i den forbindelse lagde man hovedvægten på større
indflydelse fra beboernes side og det kan ej modsiges, at beboerne priser
dette. Muligvis bedre udbredt de steder, hvor der er stor boligkomplekser. Vort
land er imidlertid vidtstrækt og er ikke bebygget med boligkomplekser alene.
Der har været en strøm af klager
fra bygderne og byerne til ved, hvor vælgerne under vort besøg i bygderne
blandt andet klart har tilkendegivet, at INI A/S=s overtagelse af administrationen har resulteret i, at de føler,
at man blot sender opkrævninger til dem, mens det er blevet meget vanskeligt at
kontakte myndighederne.
Den tidligere mulighed for at
kontakte myndighederne gennem kommunen, gælder ikke mere og nogle bygder har
endda ikke mulighed for hurtig telefonisk kontakt og hvis de skal rette en
henvendelse vedrørende deres regninger, er de nødsaget til først at kontakte
byen. I dette tilfælde er de største ofre bygderne igen. Én af de store
klagepunkter er også, at de kun sjældent får besøg af INI A/S, i denne
forbindelse oplyses det i redegørelsen, at INI A/S har en aftale med kommunerne
om administrationen og til hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit vil spørge, om
dette gælder for alle kommuner og om man har orienteret bygderne om konkrete
ansvar?
Endelig skal vi forespørge, om
Landsstyret har gjort noget vedrørende de omfattende klager, der var over INI
A/S under bygdekonferencen i 1995.
Ved strukturering af INI A/S tilstræbte
man beboerdemokrati på tæt hold af beboerne og ud af redegørelsen fremgår det,
at der langs kysten er 300 medarbejdere beskæftiget i boligafdelingerne, mens
der i den centrale administration er ansat 50 medarbejdere. Med henblik på
løbende kontakt med involverede partier og interessegrupper, er der dannet et
repræsentantskab, som har til opgave at give råd og vejledning til bestyrelsen
vedrørende spørgsmål om selskabets administration og udvikling. I den
forbindelse vil Inuit Ataqatigiit forespørge, hvor meget INI A/S=s bestyrelse har benyttet sig af
repræsentantskabet?
Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at
repræsentantskabets kompetence og indflydelse bør øges, fremfor at det blot er
tilhører. Hvad vil det nytte, at partiernes og interessegruppernes
repræsentanter blot sidder som tilhørere, selvom hensigten er, at disse skal
komme med budskaber om samfundets interesser overfor INI A/S.
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi ikke
undlade at bemærke, at der forinden etableringen af boligselskabet blandt andet
har påpeget, at selskabet kunne dannes som en selvejende institution, som Johan
Lund Olsen har foreslået, hvor man som det vigtigste pointerede brugernes og
lejernes fulde bestemmelsesret og ikke som i en aktieselskabsform, som INI A/S.
Dette blev imidlertid afslået,
fordi Hjemmestyret skulle forhandle om restanceområdet, fordi de enkelte
kommuner har benyttet deres boligmasse, som garanti i deres gældsposter samt
ønsket om at etablere et selskab, der er vanskelig at nedlægge. Dét man i denne
forbindelse skal være opmærksom på er, at man betragter planlægning af
selskabsformen ved dannelse af en selvejende institution, som Johan Lund Olsen
har foreslået, men til gengæld må man sige, at i tilfælde af etablering af en
selvejende institution vil ejerne og lejerne af boligmassen først have reelt
kompetence. Modsat INI A/S=s
nuværende position som separat direktorat, er placeret langt fra borgerne.
Selvom man i redegørelsen og
Landstingets forelæggelse fremgår, at INI A/S ikke skal have økonomisk udbytte
i sin inddrivelse af ydelser, så vil vi klart understrege, at Landsstyret har
intentioner om, at INI A/S som et aktieselskab skal have en avance på 1 til 2
procent årligt af sin årlige omsætning. Hvor skal den avance så komme fra?
Selvom der lokalt er dannet
samarbejdsudvalg i de kommuner, der har en aftale med INI A/S, så foreslår
Landsstyret i redegørelsen, at det er lokalt dannet sådanne samarbejdsudvalg,
idet disse ifølge redegørelsen er blevet dannet, uden lovgrundlag. Imidlertid
er det disse samarbejdsudvalg, der i realiteten repræsenterer
beboerdemokratiet,selvom de ikke har bemyndigelse til at tage beslutninger i
vigtige tilfælde. Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det af betydning, at der
skabes lovgrundlag for beboerdemokratiet, fremfor at være et mundtligt begreb,
hvorfor vi går ind for og foretrækker Johan Lund Olsens forslag, fordi man på
den måde først kan tale om reelt demokratisering.
For så vidt angår INI=s økonomiske administration,
konstaterede man i januar 1997, at selskabets økonomiske administration var
foruroligende og ikke har opfyldt de krav om tilfredsstillende administration,
hvilket Inuit Ataqatigiit finder foruroligende og kræver en redegørelse, efter
undersøgelse af INI=s
økonomiske administration. I den forbindelse vil vi indstille, at man evaluerer
spørgsmålet om selskabets fortsatte eksistens, som et aktieselskab.
Men som vi under behandlingen af
forslaget fra Inuit Ataqatigiit den 6. maj allerede var inde på, at
myndighederne har pligt til den almennyttige boligmasse og boligbyggeri, bruger
INI A/S i sin drift væsentlige midler til blandt andet depositum ved
indflytning af beboerne. Dette har imidlertid ikke været tilstrækkeligt, fordi
INI A/S, som vi alle vil erindre i efteråret forgæves forsøgte at hæve huslejen
med op til 37 procent.
Betaling for leje af boliger, har
i 1996 i alt andraget 303 mill. kr., hvoraf 20 procent af dette beløb var
restancer, hvilket er alt for meget, som eventuelt er dem, der stiger med
renter. Hvis det er tilfældet, hvor stor er det årlige rentebeløb så?
Én af de uheldige følger af
aktieselskabsformen er, at det går ud over beboere, der ikke skylder noget,
hvis en anden beboer har restancer i et boligkompleks, hvilket sker ved
forhøjelse af ydelser. Og dette forhold kan ikke accepteres af de beboere, der
altid overholder deres lejebetaling rettidigt.
Vi har dog konstateret, at der er
oparbejdet store restancer ved at INI A/S for et par år siden, alt for sent
opkrævede afdrag til BSU, for at forebygge gentagelse heraf, gør vi krav på, at
der sendes opkræver med konkrete interval således, at man går væk fra de
halvårlige opkrævninger, men gør det hver måned.
Én af de ting, vi bemærkede i
redegørelsen er, at der kun er få ansøgninger til renovering af de kommunale
udlejningsboliger, selvom vi er klar over, at der er et stort antal kommunale
udlejningsboliger, der trænger til renovering. I dette tilfælde er det
sandsynligt, at kommunernes medfinansiering på 40 procent er af afgørende
betydning, idet vi er klar over, at renoverede boliger, dels bliver meget
dyrere, efter renoveringen. For at løse dette problem, gør Inuit Ataqatigiit
krav på, at Hjemmestyret og KANUKOKA indleder forhandlinger herom.
Landsstyret vil overveje lejeberegningen,
hvor det er hensigten, at lejen skal betales, uanset hvor og hvordan man bor. I
den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at brugerne og lejerne skal høres på
nært hold. Ligeledes bemærkes, at man ved at ændre lejeberegningsformen, eksempelvis
ved indførelse af medfinansiering af kvadratmeterprisen vil kunne danne et
fond, hvor økonomiske vanskelig stillede har mulighed for at søge. Er det her
hensigten at danne et fond ved at forhøje den nuværende husleje? Hvad er
hensigten egentlig?
Fra Inuit Ataqatigiit beklager vi,
at man i redegørelsen ikke kommer ret meget ind på BSU‑ordningen, hvilke
problemstillinger, der eksisterer og hvordan disse løses. I øjeblikket er over
halvdelen af restancerne til BSU nemlig 85 mill. kr. ikke betalt og ud af en
restance på 156 mill. kr.. Der er således et stort behov for ekstraordinær
indsats for at inddrive disse restancer og i den forbindelse beklager vi meget,
at man ikke har medtaget bygdebeboerne, idet vi også ved, at det er
bygdebeboerne, som har de største vanskeligheder med boligmangel.
Vi må tydeligvis få afklaret
årsagerne til den restancemasse, idet vi er klar over, at samtlige restancer
næppe vil blive betalt og at restancerne næppe vil blive færre på grund af
strafrenter. Ejerne af BSU‑huse har nogle år siden beklaget sig meget
over forhøjelsen af forrentningen af deres boliger, fordi man ved beregningen
kan konstatere, at man efter at have afdraget et enkelt hus i 33 år, har måttet
afdrage for 2 huse.
En bygherre fra 1992 havde
eksempelvis afdrag på over 6.000,‑ kr. om måneden i 1996, hvilket svarer
til et årligt afdrag på 75.000,‑ kr., hvoraf 56.000,‑ kr. er
forrentning af huset og kun de 18.000,‑ kr. er reelle afdrag på selve
huset.
Er det ikke en overdrivelse, at
Hjemmestyret næsten som et pengeinstitut ved at give tilskud til BSU, hvor
bliver avancen af?
At have eget hus må være en
attraktiv personlig berettigelse, der ikke overgår ens betalingsevne, derfor
er der behov for aflastning heri og motivere ønsket om egen bolig.
Idet vi henviser til redegørelsen
om boligområdet og med relation til forslaget fra Johan Lund Olsen, skal vi fra
Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi ikke er enige i fortsættelse af aktieselskabsformen,
idet det forholder sig nemlig sådan; at lejerne endnu har for lidt medindflydelse,
at der er for stor afstand mellem
beslutningstagerne og lejerne, og ikke mindst bygdebeboerne,
at i redegørelsen, så bemærkes
det, at INI A/S=s
økonomiske administration er utilfredsstillende, at man har intentioner om, at
INI A/S skal have en avance på 1 til 2 procent af årsomsætningen, og at
restancerne, fremfor alt fortsat bliver reduceret, hvorfor man bør tilstræbe
mere fleksibel inddrivelsesform, og med disse bemærkninger indstiller vi at
redegørelsen og Johan Lund Olsens forslag under punkt 9 overår til behandling i
Landstingets Boligudvalg.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat henviser til
sine bemærkninger under 1. behandlingen af punkt 8. Akulliit Partiiat mener
fortsat med al respekt bemærkningerne fra andre partier under 1. behandlingen,
at forslaget bør tages op, efter den omtalte evaluering af de indvundne
erfaringer, der vil fremgå fra KANUKOKA og INI A/S, og derved mener Akullliit
Partiiat, at de Amenige
via kommunerne vil give udtryk for, hvad de mener@, og derfor er det for mig meget
svært, at man nu hører om dette. Og det er et spørgsmål om, hvorvidt INI A/S
skal bestå, eller omstruktureres. Og redegørelsen tager jeg dog til
efterrening.
Anton Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet har jeg
gennemgået den interessante boligredegørelse. Med henvisning til mine
udtalelser den 6. maj i forbindelse med dagsordens punkt 8, som er
Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om, at boligselskabet INI A/S
nedlægges i sin nuværende form og omdannes til et almennyttigt boligselskab,
skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger;
Boligselskabet INI A/S varetager i
dag i henhold til aftaler boligområdet i de fleste kommuner. Vi ved, at ethvert
nyt foretagenede ikke kan drives uden vanskeligheder og derfor er det ikke så
mærkeligt, at boligselskabet INI A/S indtil nu har været udsat for både
positive og negative forhold i sit
virke. Og derfor må man for at kunne rette op på de hidtidige vanskeligheder
søge at tage tiltag ud fra de positive erfaringer.
For at kunne løse problemerne er
det nødvendigt at begynde påny fra bunden af, og det er at eftetgive de mange
restancer, der er vurderet som uerholdelige, inklusive boligstøttelån samt de
strafrenter, der er påført restancerne. De gamle restancer, der er vurderet som
uerholdelige og som giver mange enkeltpersoner og familier store spekulationer,
uanset om de kan være betalingsdygtige bør de eftergives.
Eksempelvis kan en familie med
boligstøttelån komme bagefter med sine afdrag på grund af arbejdsløshed, svigtende fiskeri eller
fangst, uanset om familien er betalingsvillig og på grund af
strafrentepålæggelsen bliver det endnu vanskeligere at kunne følge med i
afdragene og restancen bliver så stadig større. Og i de fleste tilfælde bliver
det helt umuligt at følge med for familier med fangst, fiskeri eller
mindstelønnet arbejdserhverv. Og derfor er de samlede restancer nu steget til i
alt 156.477.900 kr.Man skal huske på, at ovenstående restancer alene drejer sig
om boligområdet og derudover er der mange familier, der ikke længere har kunnet
følge med i andre udgiftsområder, eller at der er mange, der ikke klarer at
kunne følge med.
Eksempelsvis med udgifter til
erhvervslån, til banklån, til el, til alimentationsbidrag og til mage andre
udgifter.
Derfor er det nødvendigt at
begynde på en frisk og vi må kunne erkende de mange problemer og må kunne
eftergive borgerne restancer af et godt hjerte.
Det må indrømmes at boligselskabet
INI A/S har en samfundsservice, der på visse områder er utilfredsstillende.
Eksempelvis kan nævnes tilsynet med boligbyggeriet, som flere kommuner kommer
med klager over og som kommunerne har erfaringer med og kan varetage på en
bedre måde.
Kommunerne bør have bedre mulighed
for at kunne anvise boliger til personer med særlige vanskeligheder og derfor
er jeg enig med landstingsmedlemmet, der har stillet forslaget, i, at
boligselskabet INI A/S=s
virke bør ordnes på en mere tilfredsstillende måde for alle parter og at
kommunerne bør have mere indflydelse i boligspørgsmål.
Det er nødvendigt med en
ajourføring og derfor mener vi i Kandidatforbundet at henstille til
landsstyret, at man i forbindelse med ajourføringen af boligområdet bør have en
revision af landstingsforordningen vedrørende udlejning af boliger, der blev
vedtaget under forårssamlingen i 1994 og derved søge opnåelse af en for
lejerne og kommunerne smidigere og mere personlig service, som
landsstyremedlemmet gav udtryk for i sit første svarnotat.
Det positive politiske mål, at
søge inden for alle udgiftsområder ikke at sætte priserne op under hensyntagen
til landets økonomi og udenrigshandelen er vigtigt. Og derfor var det ikke så
mærkeligt, at der især fra SIK, blev der reageret kraftigt imod boligselskabet
INI A/S=s
pressemeddelelse i 1996 om, at selskabet ville sætte boligudgifterne op, uden
at drage nogle til ansvar. Sådanne holdninger fra aktieselskaberne kan ikke
accepteres. Og for at være vågen overfor og forebygge sådanne meldinger, bør man
præcisere dette overfor selskaberne, ud fra de indvundne erfaringer.
Det er korrekt, at det er
boligselskabet INI A/S=s
at indrette sin forvaltning og arbejdsopgaver på grundlag af den til enhver tid
gældende lovgivning. Derfor bør vi i Landstinget gennem vor lovgivning,
forordninger og vedtalelse af andre regelsæt, søge at danne tilfredsstillende
løsninger og grundlag for boligforeningerne, kommunerne, Hjemmestyret og ikke
mindst, for beboerne.
Eksempelvis vil jeg spørge, om det
er rigtigt, at boligselskabet INI A/S, dels er begyndt at udsende
månedsregninger til selvbyggerne i bygderne og dette forhold er blevet oplyst
til mig under et borgersmøde i en bygd. Jeg vil have en klar besked om, om man
har afkrævet selvbyggere i en bygd almindeligt månedlig husleje og om det er
noget, man har lov til at gøre.
Ét af selvbyggernes vanskeligheder
i bygderne er, at de ikke længere har adgang til boliglån til istandsættelse af
deres huse på grund af gæld til anden side, end boligen. Under en af mine
rejser, er det blevet mig oplyst, at man uanset, hvor lille en anden gæld, man
har, så bliver denne den største hindring for at kunne få lån til
husistandsættelse. Derfor skal jeg overfor Landsstyret anbefale også at være
vågen overfor sådanne forhold. Det er selvfølgelig sandt, at vi borgere alle
har pligter også med hensyn til udgifterne og dette skal vi også være vågen
overfor.
Derfor kan ingen borger, der har
lært ansvarlighed, forsvare ellers betalingsdygtige borgere, som ikke vil betale
derees boligudgifter og derfor kan sættes ud af deres boliger til alle tider.
Men borgere, der på grund af andre alvorlige omstændigheder eksempelvis
arbejdsløshed eller andre forhold og dermed uforskyldt er kommet i restance og
derved er blevet sat ud, det er i disse forhold, der politisk bør tages op, for
at klare.
Boligselskabet INI A/S kan jo som
en af sine pligter kræve borgere sat ud af boligen på grund af restancer, uden
personen anseelse og når dette kræves for mennesker og familier, der uden egen
skyld er kommet i restance, kan det bevirke, at kommunerne må betale mange
penge i husleje, for netop disse borgere. Et af vanskelighederne ligger i, at
boligsikring først kan opnås efter ansøgning. For de fleste arbejdsdygtige
borgeres vedkommende bliver den årlige indkomst registreret gennem den årlige
selvangivelse eller også gennem forskudsgive selvangivelsen. Og enkeltpersoner,
som familiers årlige indkomst kan derved registreres og ses ganske klart og
derfor mener jeg, at der kan søges løsninger for at kunne bane vejen for
indførelse af en boligsikringsordning, uden forudgående ansøgning.
Det er ikke noget særsyn, at der
findes personer eller familier, der ellers kan opnå boligsikring, ikke opnår
dette, når de først opdager muligheden efter tidsfristens udløb. Og når dette
sker, bliver regningerne til personerne i familierne endnu større. Derfor må
man også have sådanne forhold med i tankerne, såfremt man skal arbejde
alvorligt på at få formindsket problemerne.
Derfor er vi i Kandidatforbundet
helt enig i redegørelsens oplysning om, at man har nedsat en arbejdsgruppe med
deltagelse fra Hjemmestyret og KANUKOKA, der skal vurdere de forskellige
forhold i sagen om ajourføring af spørgsmål omkring boligforhold, ud fra de
erfaringer, der er indvundet herom. Vi skal fra Kandidatforbundet henstille til
Landsstyret, at der i arbejdsgruppen sikres deltagelse fra
lejeorganisationerne.
Af statistikken over de
boligsøgende, kan man se at antallet af de boligsøgende i 1995 var i alt på 6.443
personer, og at antallet af de boligsøgende ved udgangen fra 1996 var faldet
til 2.923 personer. På grundlag af disse tal, har 54,6 procent af de
boligsøgende eller 3.520 personer alle fået anvist bolig i tidsrummet fra 1996
til udgangen af 1996. De virkelige forhold kan slet ikke være sådan. Jeg mener
derfor, at betalingen for at stå på boligventelisten må ophøre. Hvis man skal
kunne opnå at få det nøjagtige tal at vide af de boligsøgende.
Vi glæder os til Landsstyrets
forelæggelse af de nødvendige ændringsforslag til Landstingets forårsmøde i
1998, men inden dette sker, skal jeg fra Kandidatforbundet indstille, at dette
for samfundet vigtige arbejde bliver drøftet, både i boligudvalget og i
socialudvalget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak til partiordførerne. Samtlige
partier går ind for indholdet af redegørelsen. Inden jeg går videre og de
enkelte partiers ordføreres indlæg, så har jeg bemærket mig, at der er visse
ønsker, som skal behandles videre til efteråret og nogle til foråret til næste
år. Jeg er glad for, at redegørelsen er taget til efterretning.
Med hensyn til Siumuts ordførers
henstillinger, går jeg også ind for, at denne henstilling til kommunerne og jeg
håber så, at de 4 kommuner, som ikke har villet gå ind i denne ordning også vil
begynde at tænke over det.
Jeg har også lagt mærke til den
inddrivelsespolitik, som har været et problem i snart mange år og Siumut
henstiller, at vi kommer over denne problematik. Men det er noget helt andet,
hvis der er nogen i samfundet, der virkelig ikke har ressourcerne til at skulle
klare deres økonomiske forpligtelser. Jeg har i denne forbindelse også sagt, at
der findes mennesker, som virkelig har ressourcer til at kunne klare deres
huslejer. Det har jeg lagt mærke til.
Da vi behandlede
socialreforkommissionens arbejde i går, blev der blandt andet nævnt om en
pligt, selvfølgelig skal personer, der på grund af sygdom og andre vigtige
grunde ikke kan klare deres forpligtelser, de skal have en særbehandling og vi
har ansvaret for at hjælpe disse mennesker.
Jeg lagde også mærke til, at
Siumut ønskede, at beboerforeninger skal bruges mere synligt. Det er altså IPK,
det drejer sig om og deres arbejde har været til gavn for hele området. Det lader
til at, der er behov for mere støtte til denne forening. Jeg skal henvise til
Landsstyrets finansiering i opstartsfasen i fjord, i forrige år var på op til
500.000,‑ kr.. Der er et udbredt ønske om, at finansieringen fremover
skal ske i INI A/S=s
regi. Vi må rose INI A/S for disse initiativer. Jeg vil ikke undlade at nævne,
at en gruppe af beboere har været aktive indenfor renligholdelsen af
boligområderne. IPK=erne
lader til, at de er mere gavnlige, end vi har forestillet os, og da
nationaldagen også er blevet nævnt, så vil jeg også lige nævne, som en
anbefaling, at selvom denne dag fejres på forskellig vis fra sted til sted, men
eftersom jeg er én af de personer, der gerne går rundt og kigger på
lokaliteterne, da sneen nu er smeltet, så har jeg også lagt mærke til, at der
er mange tomme fiskekasser, som er efterladt i naturen. Jeg vil lige påminde
om, at man ikke skal efterlade sit affald ude i naturen, det er en påmindelse i
forbindelse med Siumuts henstilling.
Siumut henstillede til Landsstyret
om at fremkomme med en redegørelse til efteråret, jeg mener, at denne
henstilling er, udover at vi skal prøve på at realisere det. Jeg vil ligeledes
med det samme sige, at Siumut har sagt til mig personligt, at de er tilfredse
med denne redegørelse.
Til Atassut vil jeg inderligt
sige, at da samtlige partier skal omdele deres ordførerindlæg, idet Atassuts
ordførerindlæg først kom frem til mig, da der kun var 4 linier tilbage af dette
indlæg. Jeg skal også lige påminde om, at disse omdelinger skal man følge nøjere
med, idet vi skal have mulighed for at følge med i ordførernes indlæg, også i
en bred ånd.
Med hensyn til de andre ordførere,
da mener jeg, vedrørende INI=s
oplysningskampagne, som udgives af INI A/S i form af indlæg i aviserne, der
skal vi følge nøjere med. Det er gode velargumenterede forhold, der beskrives
der.
Jeg skal til Atassut sige, at vi
går ind for en nedsættelse af en arbejdsgruppe. Alligevel har jeg ingen bedre
mulighed for at skulle besvare Atassuts indlæg.
Jeg skal lige kommentere Inuit
Ataqatigiits indlæg. I første omgang vil de i første omgang vide, om og jeg
citerer; Aom INI A/S
har en samarbejdsaftale med kommunerne@. Jeg siger ja til dette spørgsmål, da INI A/S skulle etableres,
rejste Landsstyreområdet for Boliger dengang rundt til de forskellige kommuner
for at oplyse om dette tiltag. Jeg er bekendt med, at denne problematik også
vil komme frem under disse rejser. Derfor er jeg nødsaget til at svare
bekræftende.
I forbindelse med bygdekonferencen
i 1995, var der mange klager om INI A/S og til spørgsmålet om, hvad Landsstyret
har gjort ved disse klager efterfølgende. Der var valg i foråret 1995, hvor
Landsstyret blev etableret og efter 2 måneder fra dette valg, blev der afholdt
en bygdekonference. Vedrørende de ord, om de store omfattende klager, da deltog
jeg i denne bygdekonference. Er det ikke Jer, der kom frem med de forskellige
spørgsmål? Så er spørgsmålet jo, hvad man har gjort ved disse
problemstillinger, derfor har Landsstyret ikke haft mulighed for at skulle
besvare disse spørgsmål. Det var jo en bygdekonference og efterfølgende, om
efteråret, der var der under efterårssamlingen gjorde Landsstyret forskellige
tiltag. Man igangsatte så undersøgelser om, hvilke behov der er indenfor
boligområdet og hvilke renoveringsarbejder, der var behov og så videre. Efter
disse undersøgelser, blev der fremlagt en redegørelse i fjor.
Med hensyn til spørgsmålet om,
hvad Landsstyret har gjort for at løse disse problemer, skal jeg besvare
således; der har været foretaget undersøgelser og der har været fremsat en
redegørelse herom og ud fra denne redegørelse, har Landsstyret en plan over den
fremtidige boligpolitik, for eksempel om ønsket om en månedlig huslejebetaling
for blandt andet boligstøttehuse, og dette er bare ét eksempel. Det er disse
forhold Landsstyret vil tage op i den kommende tid.
Med hesyn til lovgivningen og med
hensyn til repræsentantskabet, at repræsentantskabet fungerer nu, der kender
jeg ikke de faktiske forhold om denne klage vedrørende repræsentantskabet, men
repræsentantskabet afholder jo møder, hvor partierne har deres repræsentanter.
Med hensyn til Johan Lund Olsens
forslag, den som behandlet den 6. maj i år, så vil jeg ikke komme nærmere ind
på det, på nuværende tidspunkt. Jeg regner heller ikke med, at det bliver
aktuelt, fordi Landstinget har drøftet dette forslag og jeg kan kun henvise til
det flertalsbeslutning, der blev taget den dag.
Med hensyn til selskabets forslag
om nedlæggelse af boligselskabet, det bliver altså ikke en realitet, idet der
er et flertals afslag.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits
provenue op til 2 procent, jeg skal i denne forbindelse sige, INI har ingen
egenkapital af det. INI A/S får kun årlige tilskud. Hvis jeg ikke husker galt,
så drejer det sig om 1,75 procent. Det er altså de ordninger, der forefindes om
finansieringen, som sagt er INI A/S, I prøver ikke på at lave en profit ud af
sin virksomhed.
Jeg kan også henvise til de blade,
jeg har i hånden om INI A/S=s
oplysningskampagne. De viser jo, hvor mange procent, der tilgår IPK=erne ud af den samlede
administration, blandt andet til renligholdelse og rengøring. Og for at man
ikke skal misforstå dette i denne sammenhæng med hensyn til Inuit Ataqatigiit,
der er også flere gange fra andre partier blevet nævnt, så har vi foreslået INI
A/S=s tiltag i fjor
om op til 37 procent forhøjelse af huslejen. Der var slet ikke tale om 37
procents forhøjelse, der var tale om dengang, her i redegørelsen blev der
nævnt, at der er cirka IPK=ere
og der er kun i 29 tilfælde, hvor der er problemer, hvor der er forskellige
former for forhøjelser, der blev tale om dengang, for at kunne afhjælpe disse.
Blandt andet fordi for store
udgifter i disse steder. Det, der er tale om, det er 29 lokalforeninger og ud
af 16 af disse, gælder forhøjelsen for enkelthuse eller dobbelthuse. Derfor vil
jeg sige, at det er INI=s
tiltag dengang, og der har Landsstyret stoppet disse initiativer, men jeg skal
gøre opmærksom på, at der var ikke tale om en generel forhøjelse af huslejen for
hele området, men som bekendt er der kun tale om et mindre område, der var tale
om dengang.
Jeg skal også lige nævne, at jeg
er meget glad for Inuit Ataqagiits bemærkninger om for sent udsendelse af regninger
fra INI og som følge deraf har restancerne vokset, det er mit håb, at denne
fejl kun er en engangsfejl, men vi må rette op på disse forhold. Det lader til,
at denne fejl er rettet.
Med hensyn til beboerdemokratiet
fra Inuit Ataqatigiit, som sagt, som jeg sagde i forbindelse med et andet
parti, så er dette for mig støtteværdigt, men jeg vil ikke undlade at benævne,
i det Inuit Ataqatigiit fremførte, at bygdebeboerne har de største problemer
indenfor boligområdet. Det sagde de også i begyndelsen i deres indlæg. Dertil
må man sige det klare budskab; de største boligproblemer findes ikke kun i
bygderne, men de findes også byerne.
Dem der har mindst boligproblemer
kan hurtigt og nemt blive synliggjort også fordi det blev nævnt fra Inuit
Ataqatiit, at vi ud fra den rapport som er forhåndværende, så kan jeg fortælle
hvilke byer hvor der er størst problemer. Opfundet for denne udtagelse er, at
der er sket meget omfattende undersøgelser.
De største problemer ligger i
Nuuk, Ilulisaat, Aasiaat og Sisimiut, derudover er det Narsaq og Avanersuaq. Vi
har altså meget klare talmateriale, selvom om indbyggeren selv kun forskubber
sig med 5 personer pr. år, så er det udgangspunkt var, at alle personer fra 18
år og opefter. Som Danner baggrunden for disse talmateriale. Det er altså denne
befolkningsgruppe, som er forøget med 5 personer. Men boligproblemerne i de
nævnte byer er meget omfattende.
Med hensyn til Akulliit Partiats
ordfører vil jeg ikke komme nærmere ind på, men skal blot anføre, at der er en
information i gang, hvor jeg siger til Akulliit Partiats ordfører.
Med hensyn til Kanditatforfundet
vil jeg også lige kommentere.
For det første er jeg glad for, at
Kanditatforbundet kraftigt støttede Landsstyrets økonomiske politik. Kanditatforbundet
har det budskab, at de går ind for inflationsdæmpende politik. Således at man
er tilbageholdende med hensyn til prisforhøjelser. Derfor er jeg glad for, at
Kanditatforbundet har påpeget disse forhold.
Kanditatforbundet fremførte blandt
andet eller spurgte, om det er rigtigt, at A/S INI er begyndt at udsende
månedlige regninger til selvbyggerne i bygderne. Da INI A/S fremlagde denne
problematik, så har vi efter drøftelse i Landsstyret ønsket, at INI A/S i sin
arbejdsform skal indføre månedlige fremsendelse af regninger. Derfor er der
enhver der bor i BSU huse mulighed for at lave en aftale med INI A/S således,
at man kan begynde at fremsende månedlige regninger i stedet for halvårlige
regninger. Det skal ikke være en bestemmelse der fra centralt hold pålægges
samtlige lejere, men det skal være sådan at det selve lejeren der skal kunne
henvende sig til INI A/S og lave en aftale med dem.Tele Greenland har indført
denne ordning. Nu betaler vi jo telefonregninger hver måned.
Jeg er også glad for at Kanditatforbundets
udtagelse om samarbejde mellem Hjemmestyret og Kanukoka. Selvfølgelig vil vi
også tænke på, at IPK også skal være med i denne samarbejdsform, men jeg kan
ikke love noget, før jeg har undersøgt sagen nærmere.
Med disse bemærkninger, og med en
henvisning til mine bemærkninger om, at der stadig findes store boligproblemer
i her landet. Vi har en politisk målsætning om, at de mest præcerede indenfor
området skal afhjælpes ved boligbyggeri i den nærmeste fremtid.
Mikael Petersen, Siumut
Først vil jeg gerne sige tak for
Siumuts ordfører, fordi jeg har fået lov til at sige noget udenom
partiordførerrunden.
Vores ordfører var inde på, og
krævede, at Landsstyret kommer med en mere uddybende redegørelse. Det er netop det
der er udgangspunktet til, at jeg er kommet her op på talerstolen.
Hvad angår boligredegørelsen her,
der kan man ellers godt regne med, at den vil indeholde en mere uddybende om
hele boligområdet, men enhver kan se, at redegørelsen her vedrører INI A/S
primært.
Som de forskellige partiordfører
var inde på, og som landsstyremedlemmet også meget klart sagde, så er der store problemer omkring
boligmanglen. Og det er uanset om man bor i en bygd eller i en by, og disse
problemer kan have alvorlige følger.
Uanset hvor godt det går
økonomisk, og uanset hvor meget vi anstrenger os for at skabe en god økonomi
indenfor boligområdet, og såfremt vi ikke gør driften endnu bedre, så kan vi
ikke forbedre borgernes boligsituationer samlet set.
En god økonomi er sund. Og hvis
det går godt for de forskellige aktieselskaber drift og så fremt det går godt
er det også sundt, men på den anden sige skal vi heller ikke glemme, at såfremt
vi forbedre befolkningens boligproblemer og foretager forbedringer, så opnår vi
noget godt for samfundsborgerne, og jeg mener, at der er mange af os mennesker,
der tænker i de baner, hvorfor det heller ikke er fremme for os at høre, at INI
A/S driver selskabet for stift, den er alt for streng, og bygdebeboerne siger,
at samarbejdet med INI A/S bør være bedre.
Når man tager udgangspunkt i alle
disse ting, så skal man finde den form for en drift af selve selskabet. Og den
skal ikke være ensidige, men skal se på samtlige interessegrupper. Det må være
det, der er formålet med INI A/S, hvorfor INI A/S også bør arbejde ud fra de
formålsformuleringer.
Med hensyn til den mere uddybende
redegørelse, så skal vi også kræve udover det vores ordfører var inde på, men
som vi allerede har drøftet i vores gruppe, og da skal redegørelsen indeholde,
for det første; at man i forbindelse med lejemål, så skal man samlet vurdere
lejepriserne for hele kysten. Således at man også kommer med en overens
vurdering at det hele. For det andet: at man ud fra betalingsevnen kan finde
lejemål. Således at man kan få anvist bolig ud fra ens betalingsevne. Denne
mulighed bør fremlægges således, at vi kan danne os vores mening om det. For
det tredje: boligstøtteloven, nu forordningen, der skal der fremlægges noget
nyt for en revision at disse. Således at denne revision indebærer, at den
kommer til at være mere nutidig.
Den nuværende
boligstøtteforordning og krav er delvis medvirkende til, at der er alt for
mange boligstøttehuse der står tomme og ubenyttede. Derfor må man også se på
den måde, man betaler til BSU-husene på må revuderes.
Med hensyn til boligstøttehusene
så er det uanset om man bor i en by eller en bygd. Der står der en masse tomme
huse. Når man tænker på bygderne, så er der ingen tvivl om, at der er en masse
tomme type 25 boligstøttehuse der ...tror jeg ikke, at der er helt nødvendigt
efter det nye Illorput 43, og 63, og det nye Illorput 2000, som er i tre
størrelser, derfra har de fået konkurrencer med de tre sidstnævnte.
Derfor er det også nødvendigt, at
man finder ud af en løsning på disse brugbare
huse. De huse som ikke kan bruges, de skal saneres. Men det vil være
mere hensigtsmæssigt, at eventuelle interesserede mennesker får lov til at købe
disse ubenyttede huse og selv renovere dem.
Jeg vil heller ikke undvære at
nævne, som Atassuts ordfører også var inde på, det har vi også været inde på i
vores gruppe. Nemlig at man gennem bankerne også påbegynder en boligopsparing
således, at man finder en bedre løsning på denne opsparingsform, således at
børn, unge og selvfølgelig også forældre kan benytte sig af. Der er denne
mulighed i dag, men det er en meget begrænset brug af den. Der er også
begrænset brugsmuligheder indenfor det. Vi mener godt, at man kunne finde en
bedre løsning på denne opsparingsform.
Til sidst mener vi, at det er på sin
plads, at man i forbindelse med redegørelsen hertil efteråret også kommer ind
på de mange restancer og kommer med et forslag om, hvordan man kan inddrive
disse restancer. Der er jo mange inddrivelsesformer i hele verden. Det er jo
ikke én måde, det kunne være man kunne finde en bedre inddrivelsesmåde, som
måske i sidste ende ville være en lettelse for dem der har restancer.
Til sidst vil jeg udtrykke min
glæde over og min forventning over til den redegørelse, der vil komme her til
efteråret.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatiit,
forslagsstiller.
Tak. Jeg skal kort bemærke som
forslagsstilleren. Som bekendt er det INI A/S der foreslås som en selvejende
institution og går væk fra selvskabsformen. Det var det forslaget får ud på.
Da vi drøftede mit forslag den 6.
maj. Den gang var flertallet her i salen fremsatte et ønske om og henviste mit
forslag til denne redegørelse til debat. Så vil jeg ikke undlade at påpege
vores landsstyremedlem indenfor området, at de fra deres side også har
fremkommet med en indstilling. Han kom jo ikke nærmere ind på det, og det er
måske ikke så mærkeligt, idet vi en gang i marts eller april har vi lige haft
valg til de nye kommunalbestyrelser. Der findes også så mange vælgere her i
Grønland, som ved at Landsstyremedlemmet for Boligerers parti har brugt
boligområdet i deres valgkamp. Derfor er det måske ikke helt mærkeligt at
skulle sige noget et eller andet eller
gøre noget et eller andet, og så kom der et paradoks, da vi skulle til at
drøfte disse forhold her i salen.
Og vi vil jo i Inuit Ataqatigiit
skamme os, men det er ikke vores måde at takle tingene på. Derved fremkom at
Atassuts politik ikke er koordineret politik inden for omårdet og der skal jeg
lige påpege - idet Atassuts ordfører sagde i forbindelse med redegørelsen på
side 2, hvor de fremkom med et eksempel med de kartofler, vi køber i brugsen.
Det er altså et citat fra Atassuts ordfører, hvor eksemplet gik ud på, at
brugsens uddeler kommer efter lukketid og kræver pengene første maj efter
lukketid, at det er med hensyn til lovgivningen inden for boligområdet. Mit
problem med et selsvskab med en indre selvjustits, hvor INI beregner sig 16 %
af lejeindtægten for at administrere udlejningsejendommene. Derfor er det meget
vigtigt at vide, hvor stor en del procent af administrationsomkostningerne
bruges til. Hvis vi går tilbage til uddeleren i brugsen, kan sammenstilles med
INI A/S efter den nuværende aktieselskabsform, fordi vedkommende har ret til at
gøre det.
Med hensyn til aktieselskabsloven
så skal jo sådan et selskab køre efter forretningsmæssige principper og der er
også krav til vedkommende selskab skulle stile efter overskud. Derfor havde vi
fra Inuit Ataqatigiit håbet på, at vi den 6. Maj, hvor man udsatte debatten til
i dag, så har nok de andre partier tænkt på, så kan vi måske bedre tænke over
dette forslag om ændring af INI A/S, men det er ikke tilfældet, og vi beklager
kun dette.
Taberen i denne sag er ikke kun
Inuit Ataqatigiit. Taberne er de mange boligsøgende de mange boligejere. Fordi
INI A/S har ramt dem ved denne administrationsform.
Jeg vil ikke undlade at nævne. Det
forslag jeg har fremsat blev jo udskudt til i dag, og så havde jeg regnet med
at Landsstyremedlemmet, som måske har tænkt sig at skulle fremkomme med en
generel redegørelse indenfor boligområdet, men det er ikke tilfældet.
Med hensyn til bygderne og
boligsituationen i bygderne, som sagt fra den forrige taler, med hensyn til
BSU, så kom vi jo ikke nærmere ind på disse forhold. Det er beklageligt, idet
boligforholdene i bygderne er meget ringe, og det er vi bekendt med. Forleden
dag da jeg var i Kangamiut, så blev jeg budt indenfor i et hus, for at vise
hvor forfaldent huset var blevet. Det er altså i Kangamiut. De rækkehuse i
Kangamiut som er bygget i 60'erne er så forfaldne, at det er helt utroligt, at
menneske kan bo i dem.
Men det er INI A/S der
administrere disse boliger, og så vidt jeg forstår, så er der ingen yderligere
planer for renovering af disse huse. Opvarmningen er så ringe, at de bruger
skibsovne som varmekilde. Vinduerne er meget utætte, væggene er revnede. Skal
disse forhold fortsætte?, hvorfor har Landsstyremedlemmet ikke nævnt disse
forhold i denne redegørelse?. Man er foranlediget til at tro, at Atassut ikke
har en boligpolitik. De har slet ingen politik, boligpolitik. Når de har i
valgkampen til kommunalbestyrelser har sagt noget andet, og siger noget helt
andet her i salen. Sådan et parti, og som er meget frustrerende at skulle
opleve, og det er skammeligt.
Maliinanguaq Markussen Mølgaard,
Inuit Ataqatigiit
Ja, som ordfører så er der visse
spørgsmål som ikke blev besvaret af Landsstyremedlemmet. Det drejer som om
problemer som ikke skyldes administration, men det er administrationen der er
noget i vejen med, og deraf at problemerne udspringer heraf. Det er derfor vi
har fremkommet med vores synspunkter og påpeget visse forhold.
Med hensyn til IPK=erne. De er støtteværdige og de
kører også godt. Men vi fra vores side vil anmode om større kompetence for
disse instandser, således at der bliver mere udvidet demokrati indenfor
boligområdet.
Med hensyn til repræsentantskabet,
og som vi har en repræsentant i. Når vi spørger vores repræsentant, så kan
vedkommende ikke svare, fordi det er et lukket område. Fordi der nok er en
tavshedspligt, og vores indflydelse i dette forum vil vi sætte et stort
spørgsmålstegn ved. Der blev endvidere sagt, at det er 4- 5 kommuner som ikke
vil være med i INI A/S regi. Så er man foranlediget til at spørge hvorfor vil
de ikke være med. Når selv også andre kommuner er begyndt at sige, at de ikke
længere vil være med. Det er altså disse forhold der skal afklares.
Der blev blandt andet sagt, at der
var en bygdekonference i 1995, og ud fra denne konference er der foretaget en
undersøgelse, men der er ingen synlige resultater ud fra disse undersøgelser.
Den anden fordi selv om der er fremlagt skriftligt materiale om boligforholdene
i bygderne. Hvis der havde været en plan for området, så havde vi gerne set en
mere detaileret redegørelse.
Med hensyn til at der bliver
afholdt en bygdekonference inden ret længe, og det bliver meget spændende
hvordan budskabet bliver i denne konference vedrørende INI A/S, og hvilke andre
bemærkninger der vil falde om INI A/S, og det er meget spændende.
Vi spurgte blandt andet, og som
ikke blev besvaret i redegørelsen står der jo at betalingen ved beregningen af
betalingen for eksempel i kvm. prisen så kan der etableres en fond, således at
de folk der har problemer kan ansøge denne fond om midler.
Så spurgte vi i denne sammemhæng
om man ville forhøje huslejen for at kunne bruge pengene til etablering af denne fond.
Til sidst blev der sagt, at vi snakker grundløs, så med hensyn til
INI A/S lokalafdelingers bestyrelser, det er ligesom om, at vi har sagt med
hensyn til disse bestyrelser, at der er ingen lovgrundlag. Her står der blandt
andet at INI A/S har etableret lokalafdelinger med bestyrelser, men de har
ingen videre kompetance i vigtige sager, idet disse bestyrelser er etableret
uden lovgrundlag. Det er disse forhold jeg lige vil fremhæve.
Og jeg vil støtte Mikael Pedersen
i, at vi til efteråret får en fuldstændig redegørelse om disse forhold. Og det
er det, vi ønsker.
Anthon Frederiksen,
Kanditatforbundet
Det vil være mærkeligt såfremt den
folkevalgte her ved et tilfælde kommer med deres bemærkninger som for eksempel
Landsstyremedlemmet for boliger, hvor han kom med kommentarer omkring mit
indlæg. Det er jo ikke tilfældet, at vi har ladet os opstille til Landstinget,
og det er heller ikke et tilfælde, at vi finder nogle tilfældige bemærkninger
her fra talerstolen. Derfor kan Atassuts fremgangsmåde, tilfældige bemærkninger
ikke ligges i munden på Kanditatforbundets bemærkninger.
Hvad angår selvbyggerhusene i
bygderne, der ved vi, at man har en selvfinansiering på 5%, og dermed kan
påbegynde sit selvbyggerhus. Det betyder så, at man betaler 10000-14000 kr..
Når dette beløb er blevet betalt, så kan man påbegynde byggeriet af sit eget
hus. Jeg ved at det tilskud på 95%, det er ikke hele beløbet der skal afdrages.
Hvorfor jeg ud fra en henvendelse fra en bygdebeboer har stillet et spørgsmål
om, hvor vidt INI A/S kan sende en månedlig regning til selvbyggeren, og om det
er på sin plads om selvbyggerene i bygderne skal til at afdrage deres
betalinger hver måned. Fordi netop bygdebeboeren har fortalt mig, at han får
månedlige regninger, og derfor har jeg svært ved at forstå, at selvbyggerene i
bygderne som har bygget deres huse gennem BSU har fået månedlige regninger. Og
jeg håber, at jeg får et klart svar på mit spørgsmål.
I mine bemærkninger var jeg også
inde på. Dem der er på venteliste, var der i begyndelse af 1995 ca. 6400. Med
udgangen af 1996 så var det nede på ca. 2900. Og det er en meget kraftig nedgang
i antallet. Og det kan måske udledes derhen, at det må være mange, der har fået
boliger.
Hvis man skal udlede det ud fra de
tal vi har fået, således at ventelisten er kommet ned med mere en 90%. Er det
virkelig tilfældet, eller er årsagen den landstingsbeslutning om, at dem der
står skrevet på venteliste skal betale en afgift. Således at dem der står på
venteliste skal betale 100 kr.om året. Jeg mener, at netop dette er årsagen
til, at folk ikke vil lade sig skrive på venteliste, og det kan jeg kun anse
for at være rigtigt, fordi vi har virkelig ikke bygget så mange boliger i løbet
af den tid. Såfremt vi skal komme til det rigtige tal, da mener jeg, at den
afgift man skal betale for at stå på venteliste, den må man komme væk fra. Vi
har jo regninger nok at betale, og vi skal ikke finde nye regningsformer.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiat
Jeg skal ikke komme ind på
tilfældigheder her, men jeg skal blot lige kommentere noget som jeg har glædet
mig over, nemlig Siumuts krav om, at man kommer med en udybende redegørelse, og
som skal fremlægges til efterårssamlingen. Det er jeg meget glad for at høre,
og det er det som Mikael Pedersen også har støttet uden om Siumuts ordfører.
Vi har jo ikke kommenteret det
dybere, idet vi blot sagde, at vi ikke kan komme ind på en dybere drøftelse om
det, da vi stadigvæk mangler en vurdering fra Kanukoka og INI A/S. Og den
vurdering mangler vi stadigvæk, fordi vi mener, at det er af stor vigtighed
fordi ud fra den vurdring de kommer, da kan vi komme ud i en dybere drøftelse.
Mellemmanden kan vi kalde ham. Der må vi foretage en høring hos vedkommende,
således at Kanukoka kan være mellemledet mellem Hjemmestyret og kommunernes
bogerer. Ja, der er nogen kommuner, der
mener at INI A/S skal bestå, mens andre gerne vil have det væk. Hvor der er
nogen kommuner der igen siger, at de kun vil have tilsynsmyndigheden. Men da
alle disse forskellige elementer der skal med, såfremt vi skal have en mere
uddybende drøftelse her i salen.
Og inden vi går videre med
debatten, så skal jeg lige understrege, at det er INI A/S bestående eller ikke
bestående vi drøfter her. Og jeg skal lige understrege, at flertallet har et
ønske om, at INI A/S består, og hvor Landsstyret ligeledes henstiller til, at
man vender tilbage til en dyberegående redegørelse her til efteråret.
Sivert
K. Heilmann, Atassut
Jeg siger tak. Årsagen til at jeg
er kommet her på talerstolen er Johan Lund Olsen fra IA=s bemærkninger der er lidt for
saftige, og jeg mener, at det er en nedværdigelse af partiet Atassut.
I hans bemærkninger der vil jeg
ikke komme ind på de andres partiers bemærkninger, men blot lige komme ind på
de nævnte rækkehuse i Kagamiut som blev bygget i 60'erne, og de rækkehuse
bliver kaldt Illolloriat i Kangamiut. Det er rigtigt nok, at de er meget
forfaldne, og de bliver opvarmet ved hjælp af skibsovne. Netop disse skibsovne
har været drøftet her i salen også af vores forgængere her i salen.
Og til Johan Lund Olsen kan jeg
blok nævne, hvorfor har man så ikke gjort noget ved sagen den gang i selv var
med Landsstyrekoalitionen. Jeg mener at man også kan sige, at der er mange ting
der skal rettets op på, lad os samarbejde i stedet for bare at bide af
hinanden, eller nappe efter hinanden.
Og jeg skal også tilføje, at de
forskellige kommuner rundt omkring på kysten bruger deres øremærkede
bloktilskud. Det bliver brugt til noget andet. Det er sådan nogle ting, som man
er ved at få rettet op på, og ved at rette op på sådan nogle fejltagelser, at
vi er ved at komme på rette vej. INI A/S er så ny at til stadighed også kan
opstå nogle fejl, men efterhånden som fejlene bliver opdaget retter man jo op
på dem. Vi lærer jo af vores fejltagelser allesammen, og alle kan jo tage fejl.
Og så fremt vi kunne erkende, at vi har taget fejl, så ville det jo være en
fordel, men mange gange så har vi jo flere gange bemærket, at man i partiet
Atassut, der har vi jo mange stillet nogle forskellige forslag, så kommer de
igen som forslag fra andre partier. Blot med en lidt anden formulering.
Og nu Landsstyremedlemmet for
boliger for en afsluttende bemærkning
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Først skal jeg lige kommentere Mikael
Pedersens bemærkninger med hensyn til de 5 afsnit som han ønsker, og dem
forstår jeg udemærkede, men skal lige kommentere dem. Det første ønske om en
vurdering af lejeværdien, og for det andet at man betaler til huslejen afhængig
af ens betalingsevne, og for tredie at man revurdere boligstøtteforordningen.
Og den form for boligopsparing der bruges således og det sidste hvordan man kan
rette op på restancerne.
Jeg skal lige kommentere dem,
fordi det er et stort arbejde som Inuit Ataqatigiit ligesom her forleden dag
kom med et ønske, som jeg svarede på samme måde. Og det samme må jeg sige til
Siumut. Såfremt vi skal kunne komme med en ansvarsfuldt redegørelse, så skal
man selvfølgelig gribe sagen rigtigt an, og såfremt det hele skal svares på
denne helt rigtige måde, da har jeg disse grundlag for at svare. Give mit svar
på denne måde.
Nemlig det første spørgsmål, der
stillede Atassut dette forslag. Det blev fremlagt af Peter Ostermann og Jakob
Siverthsen. Ligesom det også blev tilbagevist . Det er enslydende forslag. Og
derfor skal vi også arbejde ud fra den overskrift, som lige er blevet udstukket
her. Og så fremt det er det der er målet, så skal vi arbejde ud fra det. Efter
at have sagt til det, så skal man med hensyn til brugen af bankerne med boligopsparingen,
så er det jo netop en tanke som Landsstyret allerede enten i 1989 eller 1991,
vist nok i 1991, det blev taget i brug den gang.
Men den bliver brugt i så lille en
grad, at det ikke har en større indflydelse. Og derfor mener jeg heller ikke,
at det er noget man skal gå væk fra, men vi skal tage det op igen og gøre det
endnu bedre og mere troværdigt at bruge det. Allerede nu kan jeg sige, at
brugen af boligopsparingsformen blot har betydet et par millioner kr. . Det har
sin grundlag i, at de renter som banken giver, der giver Hjemmestyret også et
tilsvarende rentetilskud. Indeværende år er det 4%. Derfor kan jeg overfor
Siumut sige, så vil jeg meget gerne have jeres forslag skriftligt, således at
der ikke opstår nogle fejl.
Hvad angår Johan Lund Olsen så
skal jeg komme med følgende kommentarer, selvom gruppeformanden også har været
inde på det, og da mener jeg, at han angreb Atassut meget stærkt. Det må stå
til hans eget ansvar. Jeg vil ikke angribe Inuit Ataqatigiit på nogen måde, men
jeg kan skelne mellem, at kommunalbestyrelsesarbejdet og Landstingsarbejdet er
to vidt forskellige ting, og det må vi skelne mellem hinanden såfremt vi skal
arbejde ansvarsfuldt.
Arbejdet i Kommunalbestyrelsen der
samarbejder Inuit Ataqatigiit og Atassut med hinanden for eksempel i Paamiut,
mens det også er tilfældet andre tilfælde hvor Siumut og Atassut samarbejder.
Men kommunalbestyrelsesarbejdet er helt forskellig fra Landstingsarbejdet,
hvorfor jeg anser sådan et angreb for at være kedeligt, og mener at det blot er
for at nedværdige andre, hvor Johan Lund Olsen også kom med en bemærkning om,
at det er mærkeligt, at man kan tænke på den måde. Det kan være du har nogle
forhåbninger om, at jeg angriber her. Det vil jeg ikke gøre her fra talerstolen.
Jeg skal ikke pålægge Inuit
Ataqatigiit i at tænke i nogle bestemte baner, og jeg regner med, at såfremt
Inuit Ataqatigiit også skal være klar i, hvad det er de vil opnå. Det står til
deres eget ansvar.
Hvad angår de interne problemer
indenfor partiet, det er noget vi selv skal få rede på. Andre partier skal ikke
blande sig i vores.
Hvad angår Maliinguaq Markussen
Mølgaards bemærkninger om, at ting som man ikke har fået rede på mangeårige
problemer omkring boligproblemer for eksempel. Der skal jeg blot komme ind på
vore gruppeformands bemærkninger om, at jeg er glad for, at koalitionen Atassut
og Siumut har analyseret problemerne nøje og derefter stillet sig nogle mål, og
jeg skal blot overfor Inuit Ataqatigiit indstille, at når vi til efterårssamlingen
skal til at drøfte bedre forhold indenfor boligerne, at IA så stiller et
forslag om, at der gives flere tilskud til boligområdet. Og der vil det være
spændene at se, hvor de vil hente pengene fra.
Til Anthon Frederiksens
bemærkninger har jeg ikke nogen større kommentarer. Og jeg har ikke villet
svare hans spørgsmål, om den afgift på 100 kr. for at stå på venteliste. Lige
netop dette spørgsmål har han selv stillet forslag om, og som Landstinget også
tilsluttede sig. Såfremt du vil komme med et andet forslag, så skal vi nok tage
stilling til det senere hen. Det er ikke et spørgsmål, man har gjort nærmere ud
af i selve redegørelsen.
Og jeg skal derfor foreslå, at vist
du stadigvæk mener, at et andet forslag kan tilsluttet, så kan du sagtes stille
det. Men jeg skal blot tilføje, at netop dette forhold er årsagen til, at en
del af de mange boligsøgende, som for eksemel har stået i flere forskellige
kommuner som boligsøgende. De har så trukket deres ansøgning tilbage. Som før
nævt så er der 2300 på venteliste, selvom vi også har taget samtlige personer
fra 18 år og opefter, og selvom antallet af folk i den aldersgruppe er forøget
med 5, det vil sige FEM personer i hele Grønland i den periode. Det er netop
sådan en undersøgelse man i samarbejde med kommunerne har fundet roden i selve
problemet, hvorfor tallene nu ser sådan ud. Hvorfor jeg også stoler på de
sidste tal, vi har fået frem. Tak
Jeg skal lige understrege, at det
er korrekt, at man giver INI skylden for at være den der bestemmer kriterierne
omkring boligtildeling, men det er jo netop den forordning fra 1994, som vi
godkendte her i salen, der er gældende for boligtildeling.
Dermed er dette punkt
færdigbehandlet, og vi skal vende tilbage til sagen når Landsstyret også har
arbejdet sammen med Kanukoka og INI om en ny redegørelse, hvorfor sagen bliver
afsluttet indtil videre nu.