|
Dagsordenspunkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 22. april 1996 kl. 13.05
Mødeleder: Knud Sørensen.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge Landsstyrets anmodning om Landstingets godkendelse af Ilulissat Hallens afhændelse til Ilulissat Kommune, samt forslag om fremtidig praksis i lignende sager.
Ilulissat Hallen er som andre idrætshaller i Grønland en selvejende institution, der har sin egen bestyrelse. Institutionens formål er, gennem udlejning af Ilulissat Hallen med tilhørende anlæg, at muliggøre gennemførelsen af arrangementer først og fremmest til fremme af idrætten.
Baggrunden for Ilulissat kommunes ønske om køb af hallen og bestyrelsens ønske om at overdrage hallen til kommunen er hallens mangeårige økonomiske problemer.
Hallen består af en i 1976 opført idrætshal med tilhørende faciliteter, samt en kulturhal opført i 1988, der er finansieret ved låntagning i idrætshallen. Bygningerne fremstår som et samlet bygningskompleks.
Da kulturhallen på intet tidspunkt har kunnet hvile i sig selv, har hallens økonomi været hårdt belastet af dette lige siden opførslen af kulturhallen. Det kan i den forbindelse oplyses, at Grønlands Hjemmestyre tidligere har eftergivet en gæld på cirka 1 millioner kroner samt i flere omgang givet tilskud til renoveringsopgaver.
Gentagne gange har hallen været truet af tvangsauktion, og i efteråret 1995 var hallen lukket i en kort periode på grund af tvangsauktionsbegæring fra BRF. Det er Byggeriet Realkredit Fond.
Tvangssalget blev undgået ved Ilulissat kommunens mellemkomst, hvor kommunen eftergav sin gæld, samt forpligtigede sig til at afsætte midler til renoveringsopgaver og eventuel ombygning af kulturhallen til andre formål. Desuden blev hallens lån omlagt i samme forbindelse.
Det viste sig alligevel allerede i januar 1996, at de økonomiske beregninger ikke holdt, og at hallen ikke formåede at overholde sine forpligtelser, hvorfor en ny tvangsauktionsbegæring var undervejs.
Dette sammenholdt med kommunalbestyrelsens betænkeligheder ved at bekoste en ombygning af en bygning, som kommunen ikke ejer, gjorde, at kommunen indgik en aftale med bestyrelsen for hallen om overtagelse af hallen. Der henvises til den med forelæggelsesnotatet vedlagte købsaftale af 29. januar 1996.
Fordelen ved en kommunal overtagelse er, at økonomien en gang for alle vil blive bragt i orden, således at idrætslivet i Ilulissat Kommune er sikret faciliteter i hallen, ligesom skolerne er sikret faciliteter til gymnastikundervisningen.
Såvel Kommunernes Tilsynsråd samt Økonomidirektoratet har haft købsaftalen til godkendelse, da disse ifølge styrelsesloven og gældafviklingsaftalen skal godkende Ilulissat Kommunes økonomiske dispositioner.
Økonomidirektoratet udtaler i den forbindelse, at da Ilulissat Kommune har ansvaret for løsningen af serviceopgaver i forbindelse med idrætshaller og reelt bærer de økonomiske byrder ved driften, vil kommunens overtagelse af hallen skabe den bedste sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kompetence på området.
Ilulissat Kommune har efterfølgende fået Landsstyrets tilladelse til at optage realkreditlån på 10,5 millioner kroner til finansiering af overtagelsen under forudsætning af, at kommunen indfrier de eksisterende lån.
I henhold til paragraf 4 i hallens vedtægter skal en afhændelse af hallen godkendes af Landstinget. På baggrund heraf er det i købsaftalen af 29. januar 1996 gjort til en betingelse for salg, at Landstinget godkender salget.
Baggrunden for, at en overdragelse af institutionen skal godkendes af Landstinget, er at sikre, at idrætshaller, der er opført med tilskud fra offentlige midler, fortsat anvendes til formålet.
En sådan sikring kan opnås ved registrering af en servitut på ejendommen, hvoraf det fremgår, at ejendommens anvendelse til idrætslige formål og skolernes gymnastikundervisning ikke må ophøre.
Det er endvidere Landsstyrets opfattelse, at der ved kommunens overtagelse af hallen, desuden skal ske en regulering af bloktilskuddet til skolevæsen og fritidsvirksomhed. For kommuner, der er nødsaget til at leje idrætshaller til skolernes gymnastikundervisning, afsættes der i bloktilskud forlods 240.000 kroner til leje af lokaler. Da Ilulissat Kommune ved en overtagelse ikke længere vil have udgifter til lokaleleje, skal bloktilskuddet i givet fald udregnes som for kommuner, der ikke skal leje lokaler til gymnastikundervisningen.
For kommuner, der i henhold til fritidsforordningen skal yde tilskud til leje af idrætshal til foreninger, afsættes forlods 400.000 kroner. Disse udgifter vil for Ilulissat Kommunes vedkommende ved overtagelse udregnes i henhold til, at det er offentligt ejede bygninger, der udlejes, hvorfor kommunens udgifter til lokalelejetilskud i så fald vil blive kraftigt reduceret og være sammenligneligt med kommuner, hvor der er gymnastiksale/minihaller. Til disse kommuner afsættes forlods 110.000 kroner i bloktilskud.
Af købsaftalen fremgår desuden, at kommunen skal indfri hallens gæld til BRF kredit. Dette har kommunen allerede gjort, så hallen nu er gældsfri.Desuden er kommunen i realiteten driftsherre for hallen i øjeblikket.
For at sikre Ilulissat Kommunes borgere idrætsfaciliteter i fremtiden, skal Landsstyret derfor indstille til Landstinget, at Ilulissat Kommunes køb af Ilulissat Hallen godkendes under følgende forudsætninger:
1. Der registreres en servitut på ejendommen som følger: "Ejendommens anvendelse til idrætsmæssige formål og gymnastikundervisning for skolerne i Ilulissat må ikke ophøre. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at ejendommen iøvrigt anvendes til andre formål i overensstemmelse med ejendommens indretning som kulturhus og sportshal".
Grønlands Landsstyre skal være påtaleberettiget.
2. Bloktilskuddet til skolevæsen og fritidsvirksomhed i Ilulissat Kommune beregnes som for kommuner med gymnastiksale eller minihaller, og der sker en regulering af det tildelte bloktilskud for 1996.
Til Landstingets orientering er der vedlagt forelæggelsesnotatet kopi af købsaftale af 29. januar 1996, udkast til betinget skøde og til servitut fra Advokatfirmaet Wilhelm malling & Compani, samt kopi af vedtægterne for den selvejende institution Ilulissat Hallen.
Idet Landsstyret er af den opfattelse, at godkendelseskompetencen i sager som den foreliggende bør ligge hos Landsstyret, skal Landsstyret samtidig indstille, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at træffe afgørelser om godkendelse af eventuelle fremtidige afhændelser af idrætshaller.
Det skal i den forbindelse oplyses, at Landsstyret påtænker at udstede en bekendtgørelse om tilskud til etablering og renovering af idrætshaller, hvori der blandt andet vil blive fastsat bestemmeler om, at tilskud til etablering og renovering fremover vil blive gjort betinget af, at der bliver registreret en servitut på den pågældende hal af tilsvarende indhold som i den her forelagte sag. Herved sikres opfyldelsen af de formål, som tilskuddene er ydet til, lige så godt, som ved en godkendelse af Landstinget eller Landsstyret. Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets velvillige behandling af sagen.
Karl Lyberth, Ordfører for Siumut:
Udøvelse af idræt er yderst vigtigt for enhvert menneske. Det kan ikke modsiges, at idræt er yderst vigtigt for børn og unges opvækst. Derfor vil vi i denne anledning prise den frivillige indsats, som mange folk i både byer og bygder yder og har brugt deres fritid på for at få forskellige idrætsprojekter til at køre. Vi sender en stort og hjertelig tak til disse mennesker.
Fra Siumuts side er vi glade for at høre, at alle idrætshallerne langs kysten klarer sig godt. Vi er klar over, hvor stor en positiv betydning disse idrætshaller til daglig har for mange mennesker. Ilulissat Hallen har i mange år mest på grund af kulturhuset haft økonomiske problemer, hvilket vi i Siumut er opmærksom på. I efteråret 1995, da Ilulissat Hallen blev midlertidig lukket, gik dette ud over mange brugere; børn og unge, voksne og også de som er lidt ældre. Dette var meget beklageligt. Lukningen af hallen kunne tidsmæssigt havde været meget længere. Men Ilulissat Kommunes hurtige tiltag gjorde, at denne blev undgået.
Ilulissat Kommunes beslutningsgrundlag for at købe hallen var netop, at man på den måde vil sikre, at hallen kom ud af de økonomiske problemer. Og dermed sørger for, at brugerne kunne fortsætte deres idrætsudøven i ro og mag. Fra Siumuts side forstår vi og godkender vi Ilulissat Kommunes hurtige tiltag og deres beslutninger om at købe den omtalte bygning. Og vi skal hermed tilkendegive vores komplementer til Ilulissat Kommune for deres ihærdige medvirken til at finde en løsning på problemet.
Fra Siumuts side mener vi ikke, at der skulle være noget i vejen for, at Landsstyret på vegne af Landstinget i fremtiden skal være beslutningstager for, om idrætshaller skal kunne opkøbes. Da dette vil betyde en hurtigere sagsbehandling af eventuelle indkomne sager. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi godkender Landsstyrets anmodning, samt forslag om fremtidig praksis.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Indledningsvis vil jeg lige drille vores kulturminister. Kulturhuset har drænet idrætshallen for midler ligesom en fangstblære, der ikke er mere luft i. Hvis man overdriver kulturen, kan det også have konsekvenser, det burde kulturministeren også huske fremover.
At lytte til den lange presseomtale om Ilulissat Hallen har været meget tankevækkende. Vi er viden om Landsstyrets seriøse bebyggelse af såkaldte minihaller, til byer der er langt mindre end Ilulissat. Under disse minihallers modtagelse med glæde og udnyttelse havde man i en periode lukket et idrætshal i en af Grønlands mest kendte idrætsbyer Ilulissat, hvor ungdommen havde hårdt brug for.
Der havde endog været planer om at tvangssælge hallen i januar 1996. Da sådan en hændelse aldrig er sket før, og da byen er stort indbyggertal, har det ikke været underligt at synspunkter fra andre byer rettes til byens lokale politikere. Og det er forståeligt, idet andre kommuner der i lighed med Ilulissat har økonomiske hårde vilkår, og vil gerne behandles af landstinget på lige fod med Ilulissat og måske fordi vi for nogle år siden har givet Ilulissat en ydelse for at løfte økonomien op et bedre niveau.
Men vi skal ikke komme ind på dette område nu. Men vi kan godt forstå Ilulissat Kommunia tilbageholdenhed med midlerne til idrætshallen da kommunen ikke er ejer af hallen.
Den fremlæggelse af Landsstyremedlemmet for kultur som indeholder hvordan man kan gøre ved idrætshallerne er vi meget interesseret i. Den fremgangsmåde i fremlæggelsen har også åbnet muligheden for andre kommuner og det helt sikkert at landstinget får lignende sager også i fremtiden.
Efter at have set det om sagen mener vi at Landsstyretmedlemmets opfordring er helt i orden idet landsstyrets på landstingets vegne bemyndiges til at udføre lignende opgaver i fremtiden.
Atassut imødekommer opfordringen idet sådanne vigtige sager om idrætten behøver ikke komme at ligge til landstingets møder.
Vi støtter formen i fremlæggelsens ordlyd for det nævnte bloktilskud der finansieres til det pågældende kommuner.
Vi er også trygge ved retningslinierne for kommunens overtagelse af idrætshallen, der anbefales af bevilligende instanser, d.v.s. kommunernes tilsynsråd og økonomidirektoratet.
Vi skal fra Atassut på forhånd sige tillykke til dem i Ilulissat for deres fortsatte sportsaktiviteter er dermed sikret. Og byens topidrætsfolk i fremtiden uhændret kan dyrke deres yndlingssport.
Atassut godkender landsstyrets krav i 2 afsnit til landstinget om Ilulissat Kommunias køb af idrætshallen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det har ikke undgået vores opmærksomhed at man i de senere år har talt om Ilulissat Hallen med dertil tilknyttet kulturhus. Hallerne i hele kysten har en ikke ringe indflydelse på fritidsaktiviteterne og er til stor gavn.
I forbindelse med nærværende dagsordenspunkt har vi med ekstraordinære forhold at gøre. Det drejer sig om et opførelse af et kulturhus på alt for overvurderet forudsætninger og optagelse af et for stort lån som man ikke kunne tilbagebetale.
I det senere år har Ilullisat Kommune fået et betragteligt økonomisk indsprøjtning fra hjemmestyret, m.h.p. udvikling. Men desuagtet er kommunens hidtidige gæld til hjemmestyret af betragtilig størrelse, så meget at finansudvalget i sidste år kom med kritik til kommunen.
Vi skal selvfølgeligt tage hensyn til kommunens ønske fremsendt efter fleretalsafgørelse. Men vi skal dog udtrykke håbet på at Ilulissat Kommune har fået i år ikke kommer med igen en udmelding om insolvens til at kunne tilbagebetale det nu ansøgte behov på 10,5 mill. kr.
På grundlag af førnævnte skal Inuit Ataqatigiit kræve at kommunen ved overtagelse af handlen tilsikre sportsudøvernes fortsatte medindflydelse. Og vi lægger vægt på forsikringen om hallens forsatte brug til dets formål.
er mange små bygder endda kommuner som Kangaatsiaq som i mange år har ansøgt om bevillinger til opførelse af minihaller. Vi mener i Inuit Ataqatigiit også i tilfælde af vi godkender Ilulissat Kommunes ekstraordinære ansøgning også burde revurdere kommunernes og bygdernes situation.
Hallen i Ilulissat er et vigtigt midtpunkt ikke alene for det unge men også for børn og voksne i byen. Og man kan nævne mange grønlands mestre som har øvet sig i netop i denne hal.
I det vi håber andre haller og sportsudøvere langs kysten ikke vil opleve noget lignende som i Ilulissat, skal vi udtale vores støtte til at give landsstyrets bemyndigelse til at træffe beslutninger af lignende art i fremtiden og godkender Ilulissat Kommune optager lån i denne forbindelse.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Ved vores konklusion af forelæggelsesnotatet kan vi se en anmodning fra landsstyret omkring 2 ting, nemlig: Landstingets godkendelse af Ilulissat Hallens afhændelse til Ilulissat Kommune med de i forelæggelsen nævnte forudsætninger. Og forslag om fremtidig praksis i lignende sager.
Akullit Partiiat mener ligesom landsstyret at godkendelseskompetencen i sager som den foreliggende bør ligge hos landsstyret.
Akulliit Partiiat går ligeledes ind for, at Landstinget bemyndiger Landsstyret til at træffe om afgørelse om godkendelse af evt. fremtidige afhændelser af idrætshaller.
Efter at have sagt disse vil vi undlade at bemærke at sådan en fremgangsmåde er i tråd med Akulliit Partiiats holdning om at vi altid skal være to skridt foran udviklingen.
Uden at går nærmere ind på begrundelsen for denne handling skal Akulliit Partiiat udmelde med sin holdning, at idrætshallerne har stor vigtighed indenfor det præventive arbejde. Så skal der gives mulighed for at kunne køre det i fremtiden også.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet går jeg ind for at Ilulissat Hallen bliver kommunal ejet. I nærværende sag skete det som følge af, at hallen i slutningen af 1995 var ude i store økonomiske vanskeligheder, at hallen selv ikke længere var i stand til at føre driften. Og, at bestyrelsen oplyste sig selv.
Da det er kommunens og hjemmestyrets pligt til at sikre børn og unge fritidsbeskæftigelse har Ilulissat Kommune gennem sin eftergivelse af gæld til kommunen og vi som garant at have betalt en del af lånene ellers sikret hallen fortsatte drift.
Men selv efter disse tiltag var der stadig vanskeligheder med at hallen selv kunne fortsatte driften rentabelt.
Derfor besluttede Ilulissat Kommune efter en række møder mellem Landsstyremedlemmet for kultur uddannelse og kirke og kommunalbestyrelsen at kommunen overtager driften af hallen.
Endvidere skal der understreges, at Landsstyremedlemmet for Kultur under møderækken med kommunen lovede, at tilskuddene til hallens drift ikke ændres.
Det er derfor i det foreliggende materiale fremsendte udformningen af tilskuddets ydelse som et tilskud til en kommune der har et gymnastiksal, minihal. En ændring af det allerede givne tilsagn fra Landsstyremedlemmet.
Jeg vil benytte lejligheden til at spørge om hvilke muligheder enkelte personer der er af hjemmestyret er udpeget til en bestyrelsespost, for at trække sig tilbage uden at der er fremsendt en anmodning herom.
Efter disse bemærkninger skal jeg gå ind for at Ilulissat Kommune køber Ilulissat Hallen og jeg vil kræve at den tilskudsform der er blevet givet tilsagn om fortsat skal være gældende.
Jeg støtter landsstyrets anmodning om en bemyndigelse til at handle i lignende situationer i fremtiden, med henblik på ikke at forsinke sagerne.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse:
Ja tak.
Indledningsvis skal jeg lige udtale, at som det fremgik af ordførerindlæggene, at det er korrekt, at man på samtlige områder, hvor har noget at skulle have sagt, har igangsat arbejdet på grund af sagens vigtighed.
De midler der skal bruges, er blevet vurderet af de indvolverede parter, og da denne vurdering var færdig, så fremgik det af vedtægterne, at der er en begrænsning i, at idrætshaller, hvortil landskassen har ydet tilskud til bygningen, ikke kan overdrages uden at landstinget godkender det.
Sagen kunne ellers have været behandlet hurtigere, men på grund af denne bestemmelse, som vi jo var nødt til at overholde, blev vi nødt til at forelægge sagen for landstinget ved denne samling.
Det er derfor glædeligt, at alle ordfører støtter, landstyrets oplæg til fremtidig praksis i lignende sager og vedtager dette.
Det vil lette sagsgangen i lignende sager i fremtiden, så der kan ses hurtigere løsninger.
Jeg mener, at vi alle her er enige om, at sager, der vedrører idrætten, må kunne løses hurtigt uden sådanne hindringer.
Det er også på den baggrund, at vi anmoder om, at landsstyret bemyndiges til at træffe afgørelse i sådanne sager i fremtiden. Selvfølgelig skal finansudvalget orienteres med hensyn til det økonomiske.
Jeg er derfor taknemmelig for, at man i enighed indstiller støtte til det i forelæggelsesnotatet nævnte. Jeg siger tak til samtlige partiers ordfører for deres støtte og uden at gentage alt, det der er sagt en gang, vil jeg gerne understrege, hvor glædeligt det er at høre, at samtlige partier støtter idrætten i Grønland.
Med hensyn til Atassuts ordfører, udtalelser om, hvad der kan ske, hvis man overdriver kulturen Vil jeg gøre opmærksom på, at mange arbejder med kultur hver eneste dag uden det koster penge.
Ja mange udøver kultur uden at tænke på penge.
Men selvfølgelig skal vi også tænke på konsekvenserne.
Jeg vil lige præcisere landstingets forpligtigelser overfor skolerne og fritidsforanstaltninger i forbindelse med et tvangssalg.
I forordningerne er det fastlagt, at man skal sikre sportudøvelse i samtlige byer.
Finansieringen af dette foregår gennem bloktilskuddene, hvorved vi sikrer dette. Og i den forbindelse, skal jeg lige kommentere, det der blev påpeget fra Kandidatforbundet med hensyn til, at jeg har lovet, at der ikke vil ske nogen ændringer hensyn til driften. Jamen ,jeg kan ikke huske personligt, om jeg har lovet dette. Men i denne sag har man snarest muligt orienteret kommunen, om hvilke konsekvenser det ville få, såfremt man ønsker at overtage hallen.
Vi har skriftlige svar til kommunen, der viser, at vi ville sikre os, at kommunen var vidende om, at der ville værre færre midler til kommunen.Og hvis vi skal tro på kommunens breve, så har vi ikke ingen dokumentation for, atdenne viden skal have ændret kommunens tilsagn..
Der er derfor ingen grundlag for, at jeg skulle have lovet noget andet, fordi vi haft et retfærdigt samarbejde. Og det er så resultatet, som bliver stemplet ved, at landsstyret godkender den sagsgang, vi har haft. Og at man også vil støtte fremtidig praksis.
Det er korrekt, at landstinget udpeger medlemmer til halbestyrelser, men man har sidste år fået det ændret således, at det er direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, der kan komme med indstillinger. Men vi har den praksis, at vores repræsentanter har en stedfortræder - suppleant, således at hvis en træder tilbage, træder stedfortræderen ind. Men såfremt der er en, der har meddelt, at han vil træde tilbage, så kan vi ikke sige til ham, at han skal blive siddende.
Og vi skal så huske, at der er stedfortræder til vores repræsentanter således, at forskellige sager, som skal videreføres, også sikres videreførelse.
Det er vist for mange ord ,jeg bruger, da vi er enige allesammen, så vil jeg blot udtale mange tak for jeres støtte. Og således vil lignende sager i fremtiden foregå som indstillet.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lykønske Ilulissats borgerne med løsningen.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Det er som landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, jeg vil fremkomme med nogen oplysninger, for Inuit Ataqatigiit har nævnt, at man vil tage kommunalbestyrelsens flertalbeslutning til efterretning, og de nævnte, om kommunen ikke kunne blive insolvens, når det ansøgte beløb på 10,5 mill. kr skal tilbagebetales.
Til det skal jeg udtale, at vi nøje i landsstyret følger med i de kommuner, der har økonomiske vanskeligheder. Og vi skal også udtale, at Ilulissat Kommune har haft økonomiske vanskeligheder, men at den på nuværende tidspunkt ikke kan benævnes som en kommune, der har økonomiske problemer, f.eks. så har kommunen 16, 3 mill. kr.i likvide midler i , selvom man ikke har medtaget de 10,5 mill. kr. som man her snakker om.
Derfor er Ilulissat kommune i dag godt funderet økonomisk, det må udtales og ved årsslutning, så vil kommmunen have over 15 mill. kr. i overskud, udover det nævnte beløb. Og således har man fået placeret de likvide midler godt, og det er for at undgå misforståelser, jeg har præciseret dette nemlig, at Ilulissat Kommune uden at skele til flertalsbeslutning at så vidt mulig prøver på at ordne deres økonomi og at det allerede nævnte tiltag, det følges nøje at landsstyret, og det vil blive fulgt på en betryggende måde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg er glad for på vegne af Ilulissat Kommune for, at samtlige partier går ind for Ilulissat Kommunes anmodning. Her kom man ind på gæld fra Ilulissat Kommune, og man kommer også ind på, at man vil sikre at Ilulissat Kommune ikke kommer i økonomisk uføre i fremtiden, i kraft af den beslutning, må man også komme indpå det, der vedrører tilskudsydelse.
Det er beklageligt, at landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse ikke kan huske det tilsagn, han har givet til Ilulissat Kommune. Fordi det står ellers i forelæggelsesnotatet, at hallen ikke længere har nogen gæld. Selvfølgeligt er det korrekt, og derudover skal man selvfølgeligt huske, at Ilulissat Kommune har ret stort gæld, og den har også ret stort gæld til Grønlands Hjemmestyre.
Og derudover har Ilulissat Kommune for at sikre faciliteterne til børn og unges idrætsudøvelse lånt 10,5 mill. kr, selvom den allerede har så meget gæld til Grønlands Hjemmestyre. Derfor vil jeg blot håbe på, at Ilulissat Kommunes økonomi også sikres bedre i fremtiden.
Og man ikke får ændret tilskud til hallen, for det er lige netop dette, som har givet grundlag for en beslutning i kommunalbestyrelsen, for man mente, at man har sikret, at tilskud til idrætshallen vil forblive uændrede. Fordi man kan jo forvente, at hvis de midler, som i dag bliver ydet som tilskud, bliver beskåret, vil det også have indflydelse på Ilulissat Kommunes økonomi. Derfor bør tilskuddene forblive uændret, det håber jeg, at man må komme frem til, fordi man er godt i gang med en god ordning.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden:
Jeg vil blot lige præcisere, at vi her i landstinget skulle tage stilling til det, der er blivet foreslået fra landsstyret og om det kan godkendes. Der er mange landstingsmedlemmer som samtidig er medlemmer i kommunalbestyrelsen, men det er ikke landsstyret og kommunalbestyrelsen, der kører forhandlinger her i salen.
Til Ilulissat Kommunia og andre kommunalbestyrelsers forhandlinger, det vil tilgå direkte til disse kommunalbestyrelser, og landsstyret skal forhandle direkte med de pågældende, og det er blot det jeg vil understrege.
Således er punkt er 50 Anmodning om landstingets godkendelse af Ilulissat Hallens afhændelse til Ilulisaat Kommune samt, forslag om fremtidige praksis i lignende sager færdigbehandlet.