|
Dagsordenspunkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 26. April 1996
Jeg skal herved med glæde redegøre for olie- og gasefterforskning fra landsstyret.
Efterforskningen i Grønland efter olie og gas er inde i en meget spændende udvikling med en række nye aktiviteter.
Efter en årrække, hvor der ikke rigtigt er sket noget, er der nu igen kommet gang i efterforskningen efter olie og gas.
Det var baggrunden for, at landsstyret på sidste samling lovede at give en redegørelse til landstinget om udviklingen på forårssamlingen.
Den omdelte redegørelse indeholder en beskrivelse af den hidtige udvikling og en beskrivelse af status for de aktuelle efterforskningsprojekter på Nuussuaq og i Fylla området.
Jeg vil derfor koncentrere mig om de centrale problemstillinger.
Efterforskningen efter olie og gas kan få stor betydning for vort samfund. Første skridt er igangsætning af efterforskning. Og allerede i denne fase vil der blive skabt en række nye jobs. Landsstyret lægger vægt på, at en del af de meget store beløb, som anvendes på efterforskning vil kunne komme grønlandske virksomheder og det grønlandske samfund til gode.
Hvis der gøres så store fund af olie eller gas, at der er grundlag for en udvinding vil det for alvor få betydning.
Fra et sådan fund er konstateret til den kommercielle produktion starter vil der typisk gå 5 til 10 år. I denne periode skal der investeres mange milliarder kroner i udbygningen af produktionsanlæg m.v. Først når den kommercielle produktion begynder vil olieselskaberne begynde at få indtægter.
Men indtil videre er der ikke fundet olie eller gas, som kan udnyttes kommercielt. Og jeg vil derfor i det følgende koncentrere mig om efterforskningsfasen og de forhold, der knytter sig dertil.
Lad mig først sige noget om miljøforhold i forbindelse med olieefterforskning, det der vedrører beskyttelse af naturen.
Ingen skal være i tvivl om, at vi fra landsstyrets side lægger afgørende vægt på at sikre det grønlandske miljø. Det gælder ikke mindst i forbindelse med off-shore efterforskning, som ikke må skade fiskeri og fangst, der stadig er vort lands primære erhverv.
De potentielle miljøproblemer i forbindelse med olie- og gasefterforskning kan opdeles dels i de problemer, der kan opstå i den daglige efterforskning, og dels problemerne ved udslip af olie for eks. i forbindelse med et ukontrolleret udslip fra en boring, et såkaldt "blow out".
Den første type af potentielle problemer tages der hensyn til i forbindelse med tilrettelæggelsen af aktiviteterne. F.eks. stilles der ved efterforskning på Nuussuaq krav om, at der ikke må flyves med helikopter over yngleområder for gæs i deres yngleperioder, og at der skal tages hensyn til kolonier med søfugle. Der stilles også krav til transporten i området, således at der sker færrest mulige påvirkninger af det fysiske miljø.
Ved aktiviteterne på Fylla vil der blive taget hensyn til fiskeriet og til havpattedyrene.
Der er allerede udarbejdet en første undersøgelse af de problemer, man skal være opmærksom på, og såvel det offentlige som olieselskaberne vil, som led i efterforskningen, arbejde intenst med disse forhold.
Det er klart, at et ukontrolleret olieudslip kan give store miljøproblemer. Det gælder specielt ved efterforskning til havs, hvor olie vil flyde rundt på havet. For at undgå ukontrolleret olieudslip i forbindelse med borearbejdet, vil der blive stillet strenge krav til det tekniske udstyr, til borepersonalets uddannelse og til den måde, hvorpå borearbejdet gennemføres.
Generelt må man sige, at olieselskaberne i dag har udviklet teknologi og erfaring, som gør at risikoen for et olieudslip er meget lille. Statistisk forekommer et ukontrolleret olieudslip én gang for hver ca. 6000 boringer. Det vil sige borer man 6000 gange, så sker der ét olieudslip.
Der vil samtidig blive stillet krav om et betydeligt beredskab, som kan sættes ind, hvis der mod forventning skulle ske et olieudslip. Beredskabet fastlægges i en beredskabsplan, som skal godkendes af myndighederne inden borearbejdet igangsættes.
Fyllaområdet og det omkringliggende område er et biologisk rigt havområde med vigtigt fiskeri efter rejer og hellefisk, vigtige fuglebestande, især om efteråret og vinteren samt vigtige bestande af havpattedyr.
Beredskabet skal sikre, at olieudslippet stoppes hurtigst muligt og dermed begrænses, og samtidig skal beredskabet forhindre, at olien spredes, og der skal være udstyr, som gør det muligt at opsamle olien.
Såvel på Nuussuaq som Fylla, hvor isforholdene generelt er gunstige, vil et effektivt beredskab kunne begrænse skaderne af et olieudslip.
Som bilag til denne redegørelse er der omdelt dels Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU´s) sammenfatning af deres indledende vurdering af de biologisk miljømæssige forhold ved seismiske undersøgelser og efterforskningsboringer i Fyllaområdet, og dels to notater fra Råstofforvaltningen om beredskab ved oliespild, henholdsvis i Fyllaområdet og på Nuussuaq.
Samlet er det landsstyrets vurdering, at efterforskningen, både på Nuussuaq og på Fylla, kan gennemføres fuldt miljømæssigt forsvarligt.
Med hensyn til Melville Bugten er forholdene betydeligt vanskeligere,og der er behov for nærmere undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser af et olieudslip og af mulighederne for at bekæmpe et større olieudslip.
Lad mig herefter vende mig mod de økonomiske konsekvenser af efterforskningsaktiviteten i de kommende år. Generelt vil det være sådan, at økonomiske virkninger for det grønlandske samfund vil være begrænsede i efterforskningsfasen. Som jeg skal vende tilbage til om lidt, regner jeg med, at efterforskningen vil skabe nogle nye arbejdspladser i Grønland og samtidig vil det skabe øget aktivitet i en række grønlandske selskaber, herunder flyselskaber, rederier, hotelvirksomhed og lignende. Nye arbejdspladser vil betyde en større økonomisk omsætning i det grønlandske samfund og dermed være med til at fremme en positiv udvikling.
Jeg vil gerne understrege, at i efterforskningsfasen og evt. udbygningsfasen, der tilsammen vil vare mindst 5-7 år, vil der ikke komme indtægter fra olieselskaberne. På kort sigt vil olieefterforskningen således ikke være nogen guldgrube. De økonomiske virkninger i en evt. produktionsfase vil jeg ikke komme ind på. Det må vente, indtil der er gjort fund, som så bliver aktuelt at udnytte.
Et sidste vigtigt element er at sikre beskæftigelse til flest mulige lokale og lokale virksomheder i forbindelse med efterforskningen efter olie og gas. Olieselskaberne anvender mange penge på efterforskningen og landsstyret lægger vægt på, at en del af disse penge kommer til at indgå i den grønlandske økonomi.
Fra landsstyrets side lægger vi imidlertid også vægt på, at grønlandsk arbejdskraft bliver involveret i selve efterforskningsarbejdet, herunder borearbejdet. Råstofkontoret her i hjemmestyret gennemfører her i foråret, i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Undervisning og Kirke, et grundlæggende borebissekursus på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. De folk, der gennemgår dette kursus, vil være kvalificerede til at arbejde i forbindelse med såvel olieboringer som boringer efter mineraler. Det er glædeligt, at der er stor interesse for at deltage i dette kursus. Det vil sige, der er mange, der har henvendt sig og har været interesserede i at deltage i kurserne. Med henblik på at sikre lokal beskæftigelse med den planlagte boring på Nuussuaq, planlægger Råstofkontoret at sende nogle udvalgte personer på uddannelsesophold i Canada hos den boreentreprenør, som grønArctic vælger til opgaven.
Nuna Oil's deltagelse i koncessionerne på olieområdet - Nuna Oil er et selskab, som Danmark og Grønland har lige store aktier i - typisk som borepartner med en andel på 15%, skal også ses som led i ønsket om at opbygge kompetence i det grønlandske samfund, således at vi på længere sigt er bedre rustet til at deltage mere aktivt i olieaktiviteterne.
Landsstyret har klart tilkendegivet, at man ønsker at fremme en udvikling af råstofefterforskning og -udnyttelse med henblik på, at råstofsektoren på sigt kan komme til at udgøre et centralt element i landets erhvervsmæssige og økonomiske grundlag. Landsstyret er derfor som udgangspunkt positiv overfor alle initiativer, der kan fremme en efterforskning efter olie og gas, og efter landsstyrets opfattelse bør det i princippet være muligt at igangsætte en efterforskning overalt i Grønland, herunder også i havområderne hele vejen rundt om Grønland.
Inden der tages initiativer til at igangsætte en efterforskning efter kulbrinter i et konkret område, skal der imidlertid ske en konkret vurdering af, om efterforskningen kan gennemføres på en miljømæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Som led i en sådan vurdering må der gennemføres en analyse af de fysiske og miljømæssige forhold i det pågældende område. Landsstyret er tilfreds med, at der nu er udsigt til en betydelig efterforskning efter olie og gas i de kommende år, såvel på Nuussuaq som i Fyllaområdet.
Landsstyret går ind for denne efterforskning og ønsker den fremmet. Samtidig har landsstyret taget og vil fortsat tage initiativer for at sikre, at denne efterforskning bliver til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Det er afgørende, at der tages hensyn til miljøet og at der sikres lokale arbejdspladser i efterforskningsfasen. Landsstyret er også principielt positiv overfor olieefterforskning i Melville Bugten. Inden der tages konkrete skridt, f.eks. annonceres en udbudsrunde for dette område, skal der dog bl.a. gennemføres undersøgelser for at klarlægge, om det er muligt at gennemføre en efterforskning og en eventuel efterfølgende udvinding på en forsvarlig måde i dette meget barske og miljømæssigt meget sårbare område.
Lad mig slutte denne redegørelse med at understrege, at det er positivt, at olieselskaberne nu, efter en række år, hvor det har været vanskeligt at få gang i den kommercielle efterforskning, er interesseret i efterforskning såvel på land som til havs. Den fornyede interesse skyldes bl.a. de resultater, som er skabt gennem den offentligt finansierede efterforskning. Det understreger betydningen af, at vi fastholder og udbygger den offentlige indsats.
Med disse forkortede bemærkninger fremlægger jeg redegørelsen til landstinget i håb om, at landstinget vil behandle redegørelsen positivt.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Til landsstyreformandens omfattende redegørelse og positive redegørelse har vi følgende kommentarer fra Siumuts side:
Siumut har alle dage lagt meget vægt på mineral- og olieområdet. Det gælder såvel undersøgelse, efterforskning og mulig udnyttelse af nævnte forekomster. Og Siumuts holdning har alle dage været, at alle de forannævnte aktiviteter bør ske uden ødelæggelse af miljøet.
Samme miljøhensyn gælder, når mine- og olieaktivitet stopper, således at alt udstyr og alt materiel bortfjernes, og at naturen efterlades på en sådan måde, at der er mulighed for reetablering af naturen for så vidt angår vegetationen og dyrelivet, såvel i havet som på landjorden.
Landsstyret forelægger i dag, at der forestår konkrete olieefterforskninger, idet undersøgelserne omkring kompetenceforholdene mellem den danske stat og hjemmestyret ser lysere ud i forhold til tidligere.
Landsstyrets redegørelse afdækker helt klart de hidtil gennemførte initiativer. Af redegørelsen fremgår, at der har fundet olie- og gasefterforskning sted, men at disse undersøgelser og efterforskninger har ligget spredt indenfor begrænsede tidsperioder. Derfor er Siumut tilfreds med de konkrete tiltag, der pågår ved Nuussuaq og Fyllas Banke. Efter vores opfattelse er olieaktivitet blevet en af erhvervsmulighederne i dette land, selvom den samfundsmæssige økonomiske gevinst vil blive udmøntet i kroner og ører i løbet af en længere årrække. De forelagte aktivitetsplaner betragter vi som et af de første skridt i den rigtige retning. Derfor støtter vi landsstyrets planer om initiativ til hjemmehørendes direkte deltagelse i forbindelse med olieaktiviteterne gennem tillæring og uddannelse.
Det er interessant at konstatere, at der er mange, der har interesse i uddannelsen på området. Vi er glade for, at hjemmestyret allerede tager uddannelsesmæssige initiativer, i stedet for at sidde med hænderne i skødet. Men når olie- og mineralaktiviteterne kommer godt i gang, så må selskaberne selv være med til at bekoste sådanne initiativer på linie med, hvad man gør i andre lande.
Siumut lægger afgørende vægt på bedst mulig miljøbeskyttelse i forbindelse med kommende olie- og mineralaktivitet. Vi lægger afgørende vægt på beskyttelse af miljøet, fordi det er naturen, der danner grundlaget for vores daglige føde og tilværelse som sådan.
I denne forbindelse må vi tage vare på vores hovederhverv, fiskeri og fangst, ligesom vi tidligere har givet udtryk for behovet for hensyntagen til turismen.
Derfor er vi fra Siumut glade for, at landsstyret i sin redegørelse giver udtryk for en klar holdning til mulige miljøforstyrrelser. Landsstyret går endda så langt som at oplyse, at ud af 6000 boringer foreligger først én risiko for uheld. Dette forhold fremgår klart af de muligheder, der beskrives i bilagene til redegørelsen. Det fremgår heraf, at såvel de danske myndigheder som hjemmestyret agter at tage alle midler i brug med henblik på beskyttelse af miljøet. Der skal heller ikke lægges skjul på, at selskaber rundt om i verden lægger megen vægt på at tage vare på miljøet. Med andre ord er selskaberne klar over vores interesse i beskyttelsen af vores miljø.
Naturligvis lægger vi vægt på, at vi alle medvirker til opnåelse af målsætningen om undgåelse af forurening af naturen. Kommunalbestyrelser og fagforeninger må til alle tider bibringes alle relevante oplysninger vedrørende olieaktiviteter, ligesom man til stadighed må foretage rådslagninger med disse. Vi er vidende om, at sådanne rådslagninger er almindelig i vores genbo, nemlig Canada, omend det er en omstændelig og bekostelig affære. Samtidig ved vi, at en sådan procedure altid bliver krydret med diskussioner om ejendomsret til landet og dets ressourcer og lignende.
I forbindelse med de kommende aktiviteter her i landet er det meget vigtigt, at vi er centralt placeret både politisk og administrativt i alle miljømæssige spørgsmål. Andre polarlande og FN må være klar over, at vi har hånd i hanke med styringen på disse områder. Men hele befolkningen her i landet må være med til at sikre et godt miljø for fremtiden. Derfor skal vi henstille til landsstyret, at der skabes tilfredsstillende rammer omkring miljøet i den kommende tid, idet miljøstyringen vil være et betydeligt instrument i forbindelse med mineralaktiviteterne.
Som sagt regner vi med som givet, at sikring af miljøet i de lokaliteter, hvor mineralaktiviteter finder sted, forvaltes forsvarligt, sådan som vi kræver det.
I denne forbindelse må vi ikke forglemme Melville Bugten og Nationalparken i Østgrønland. Det drejer sig her om områder, som er meget sårbare i relation til forurening og må være til genstand for særlig opmærksomhed. Vi ved alle, at lovgivningen tillader mineralaktivitet i Nationalparkområdet. I denne forbindelse lægger vi vægt på, at landsstyret fremkommer med forslag om, i hvilke områder af Nationalparken man kan foretage nævnte aktiviteter, ikke mindst når det gælder områder, som helt bør friholdes fra undersøgelser, efterforskning og udvinding af mineralske forekomster. Vi ved også, at der er planer om nedsættelse af et særligt miljøudvalg vedrørende Nationalparken, som kan tage stilling til spørgsmål, der vedrører Nationalparken.
Med disse bemærkninger udtrykker vi vores tilslutning til landsstyrets interessante redegørelse med vore fremadskuende betragtninger. I denne forbindelse skal vi henstille, at oplysning til borgerne, kommunalbestyrelserne, organisationerne m.v. foregår som hidtil.
Endelig skal vi indstille, at landsstyret etablerer et stærkt miljøstyringsorgan, som andre lande kan have tillid til.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Vi vil takke landsstyreformanden for hans klare redegørelse om olie- og gasefterforskning. Vi har store forhåbninger om, at Biblens ord går i opfyldelse, nemlig: Søg og I skal finde.
I redegørelsen er den kommende historie om olie- og gasefterforskning berettet på en festlig måde og ved at tage firmanavnene på de store olieselskaber, der skiftevis har forsket efter forekomsterne i Grønland. Det har altid været en gåde for os, hvordan det kan være, at der findes olie- og gasforekomster under klipperne vi går på og i de dybe have.
Efterforskningerne i disse år er blevet almindelige, så almindelige, at børnene efterhånden kender metoderne til disse. Der findes en mærkværdig flyvemaskine på een af vore lufthavne, der er beregnet til efterforskning efter mineraler o.lign. - fra luften.
Vi ser tit billeder af krigsskibe i tidsskrifterne, der mellem ismasserne sejler med store kugler på slæb. Disse kugler skulle sende seismiske målinger, samtidig med at man kortlagde havbundens lag. Det viste sig, at man foretog undersøgelser efter forekomsterne i havbunden. Selv via satellit kunne man vise de formodede oliefelter til selskaberne.
Til trods for, at mange selskaber har opgivet håbet om at finde forekomsterne, er det rart, at der stadigvæk findes nogle selskaber, der holder modet oppe. Vi har derfor store forhåbninger om, at de finder olie- og gasforekomster til gavn for vores fremtidige økonomi.
Selvfølgelig er vi vidende om, at efterforskningerne ikke skaber beskæftigelse i stort omfang og i betragtning af, at der bliver mere beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder, ønsker vi meget, at der bliver gjort fund af forekomster. Vi har forstået at markedet ikke kan begynde samtidig med fund af forekomsterne, men at vi kommer til at vente på markedet op til 7 år. Vi har forstået, at der er optimisme med efterforskningen i Fyllas Banke ud for Nuuk, fordi så mange som 5 olieselskaber ønsker deltagelse i efterforskningen.
Vi er enige i ønsket om 100 mio. kr. pr. boring fra selskaberne som absolut krav. Ligeledes går vi ind for, at man allerede har tænkt på, at bølge-, strøm og isforholdene i forskningsområdet undersøges. Dernæst er vi glade for formodede olieforekomster i Melvillebugten.
Dog skal den mulige efterforskning vedtages principielt af landstinget. Der skal også foretages undersøgelser af bølge, is og strøm forholdene.
Og vi er positive over finansieringen mellem hjemmestyret og staten, idet forskningsområdet er et barskt sted.
Vi går ind for anstrengelser for, at man vil prøve på at undgå miljøforurening uanset efterforskningerne foregår på land eller i havet. Man må absolut være forsigtig med landets og havets dyreliv, for at vi i tilfælde af udtømningen af olieforekomsterne igen vil kunne komme til vores traditionelle levevej, nemlig fangstdyrene.
Vi er trygge ved påståelsen om de minimale farer ved olieslip som olieselskaberne har meget gode erfaringer med, idet det påstås at der kun kan ske en olieslip ud af 6000 boringer.
I disse tilfælde af et stort fund og dermed gode penge til landet vil vi ikke vente på, at der bliver fundet olie. Vi venter, at tanken om oplæringen af borebisserne allerede nu er en selvfølge som et oplæringsstade, der kan bruges heroppe og i udlandet, såfremt det viser sig at der ikke findes olieforekomster overhovedet.
Man må bestræbe sig på at bruge grønlandsk arbejdskraft, idet jeg skal henvise til pressemeddelelse fra landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke fra 19. april om optagelse af 36 elever til 8 ugers sprogsskole i Canada og Danmark.
Og derudover er givet en ydelse til at yderligere 26 elever placeres i Danmark og derudover givet en ydelse til Niiuernermik Ilinniarfik til sprogundervisning med en amerikansk lærer.
Vi går ind for de 5 indstillinger i redegørelsen og ønsker de nuværende olieefterforskere et godt arbejde og siger velkommen til alle forskningsansøgere for at undersøgelserne af opgaver samt forskningsområder kan foregå omkring hele kysten, såfremt landsstyret vedtager sagen principielt.
Endnu engang tak for en grundig redegørelse til Landsstyreformanden.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Aldrig tidligere lige netop end det seneste år er interessen fra de store mineral- og olieefterforskningsselskaber for mulighederne i vort land så stor.
Denne øgede interesse har primært været rettet imod de såkaldte ikke levende ressourcer til lands, men som det ligeledes kan ses i denne redegørelse er interessen nu også koncentreret om mulige olie- og gasforekomster i omkredsen af vort havområde, d.v.s. off-shore områderne.
Netop derfor er det også interessant, at vi med tilfredshed kan konstatere, at landsstyret efter vores ønsker herom fra efterårssamlingen nu kan fremkomme med en grundig redegørelse omkring olieefterforskningsaktiviteterne. Og om en mulig olieudvinding og ikke mindst om de mulige miljømæssige risici, der også er forbundet hermed.
Dette er nødvendigt, eftersom vort fiskerierhverv som bekendt stadig er vort lands bærende eksporterhverv. Og hvor det er naturligt, at alle spørgsmål og forholdsregler om eventuel olieforurening, der jo kan rette ubodelig skade på vore levende ressourcer til havs, afdækkes til bunds, og bliver genstand for en åben samfundsdebat. Specielt for så vidt angå det sikkerhedsberedskab, der vil kunne være til rådighed, hvis og såfremt uheldet skulle være ude.
Med disse indledende bemærkninger skal vi dog fra Inuit Ataqatigiit benytte denne lejlighed til at udtale, at vi i princippet ikke har noget at indvende noget imod en olieefterforskning off-shore på vort havterritorium, under forudsætning af at denne aktivitet ikke direkte skader vort miljø og den mangfoldighed af dyreliv der er, og at der er taget højde for et højt sikkerhedsniveau.
Grunden til at vi i modsætning til dengang engang i midten af 70-erne nu kan gå ind for off-shore virksomhed skal ses i lyset af at den teknologiske udvikling på olieefterforskningsaktiviteterne siden da i mange lande nu er så langt fremme at risikomomenterne er reduceret kraftigt.
Samtidig er efterforskning i arktiske områder i særdeleshed nu blevet væsentligt lettere, fordi sikkerheden sættes meget højt. Det spiller ligeledes også ind, at vi siden dengang nu har fået hjemmestyre, hvor det i 1989 igennem en ny forhandlingsrunde omkring den gældende råstofordning var muligt at komme igennem en ny indtægtsfordelingsaftale med den danske stat.
Dette betyder, at vi nu får op mod halvdelen af en eventuel indtægt.
Inuit Ataqatiit er blandt andet derfor i det væsentlige også enige i de ting, som Landsstyreformanden her har redegjort for, idet vi specielt har hæftet os ved den rapport som Danmarks Miljøundersøgelser har afgivet omkring de miljømæssige forhold på Fyllas Banke.
Det er med særlig tilfredshed, at vi kan konstatere, at landsstyret lige som os er særligt opmærksom på de miljømæssige forholdsregler, der bør tages ved en eventuel olieefterforskning. Og at det åbent i den forbindelse heller ikke lægger skjul på en eventuel eller de eventuelle risici, der er forbundet hermed.
Det siges således meget åbent, at det er klart, at et ukontrolleret olieudslip kan give store miljøproblemer. En nødvendig erkendelse, som vi også påskønner.
Samtidig kan vi også konstatere, at det er beviseligt, at et ukontrolleret olieudspild kun kan forekomme en gang for hver ca. 6000 boringer.
Selvom dette kan berolige os i IA, så vil vi dog præcisere, at vi til enhver tid vil kræve at eventuelle boringer planlægges meget nøje og med et højt sikkerhedsniveau for at minimere denne risiko, og for at forhindre oliespild.
Derfor er det også magtpåliggende for IA særligt at fremhæve, at forhandlingerne med de store olieefterforskningsselskaber skal prioriteres meget højt, og at der skal være etableret et effektivt oliespildsberedskab, hvis uheldet skulle indtræffe.
Vi skal derfor henstille til, at man eventuelt ligesom i Norge opstiller strenge krav og indføjer bestemmelser, der regulerer seismiske operationer tidsmæssigt for derved at beskytte gydeområder for fisk.
Ligeledes mener vi, at der bør være mulighed for at indføje et krav om, at vi ligesom i Canada og Alaska lukker vigtige områder i perioder for seismiske aktiviteter, hvor også hvaler opholder sig. Vi kan se, at denne mulighed er beskrevet særskilt i rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser omkring det forhold, at Fyllas Banke er pukkelhvalernes traditionelle fødesøgningsområde.
Som det kan ses, er vi fra IA åbne over for en olieefterforskningsaktivitet Off-shore, samtidig med, at vi sætter miljøet meget højt, da vi ikke kan være uenige i, at der i særlig grad skal tages hensyn til miljøet i Arktis, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit minde om, at der allerede pågår et stykke arbejde på internationalt plan for ligeledes at sikre det følsomme arktiske miljø, i det såkaldte arktiske miljøbeskyttelses strategi, i daglig tale AIPS.
Heri er man nu i gang med at lave et fælles miljøbeskyttelsesarbejde, der skal gælde i de cirkumpolare områder, og vi skal derfor fra IA´s side opfordre til, at man i landsstyret og ligeledes i fællesrådet vedr. mineralske råstoffer er opmærksom på dette spørgsmål, og at man følger dette arbejde tæt.
Da vi fra IA´s side er særligt opmærksomme på at sikre en så høj grad af information over for offentligheden og høringsprocedurer omkring påtænkte større efterforskningsaktiviteter som muligt, så er vi i særlig grad vidende om, at der i Canada er meget omfattende retsregler i den retning, der forpligter de store efterforskningsselskaber.
Vi skal derfor i den anledning opfordre til, om vi ikke også kan indføre lignende procedurer her til lands.
For så vidt angår spørgsmålet omkring eventuelle aktiviteter i Melvillebugten, så skal vi fra IA sige, at vi er enige med landsstyret, når det siges, at vi i det område skal have gennemført meget grundige undersøgelser, før man eventuelt skrider til værks.
Denne opfattelse deler vi også via vort medlemskab i Fællesrådet vedr. Mineralske Råstoffer, for vi skal jo også huske på det miljømæssige, og de naturgivne omgivelser er langt mere barske oppe nordpå end her i syd. Samtidig er der et naturreservat for områdets dyreliv og havpattedyr.
Derudover er området mere generelt utilnærmeligt på grund af store isforekomster og dermed også mere følsomt end Fyllas Banke overfor eventuelle efterforskningsaktiviteter.
IA ser med positiv forventning på at følge de ting vi her diskuterer på nærmeste hold i den kommende tid. Det er også derfor med glæde, at vi kan konstatere, at vi nu nærmer os den første januar 1997, hvor der vil blive åbnet for nye forhandlinger i forhold til den danske stat.
Og med en fornyelse af den seneste aftale fra den 14. november 1994 omkring administrationen af grønlands råstoffer, håber vi meget på at opnå en bedre aftale, der vil bevirke at forvaltningen og administrationen af vores råstoffer herefter overføres i fuld udstrækning som vores eget kompetenceområde.
For ikke så lang tid siden foretog vi en officiel indvielse af vort eget råstofkontor her i Nuuk. Vi vil tillade os at håbe på, at vi den første januar 1997 står i den situation, at vi får nogle lokalemæssige pladsproblemer på det gamle Hotel Grønland, fordi vi til den tid har sikret os den fulde kompetence over den samlede råstofforvaltning. Vi må jo også allerede nu konstatere, at vort personale er meget dygtigt og kompetent og er kommet godt fra start, og at det er disse ansatte i vort eget råstofkontor, der også fortjener en særlig tak for denne fremragende redegørelse, der er givet her i dag.
Og med disse afsluttende bemærkninger tager vi fra Inuit Ataqatigiit redegørelsen til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat synes at det er overordentligt spændende, at der indenfor de sidste par år er sket udvikling i udsigten til betydelig efterforskning af olie og gas i de kommende år.
Under oliekrisen i 1972-73 var vi jo i vores del af verden heroppe fortrøstningsfulde da oliepriserne stig og olieselskaberne begyndte at røre på sig.
Vi forstår at den kommercielle olieefterforskning begyndte i 1975 med udgivelse af 13 koncessioner til 6 selskabsgrupper der sluttede med 5 boringer. Resultaterne af boringerne har dog været skuffende. Og i 1990 opgav ARCO og AKIP koncessionerne.
Kort efter indtrædelse ind i landstinget i 1991 har vi så i Akulliit Partiiat været med til at slægge på kravene til eventuelle koncessionsindehavere ved lovændring i landstinget.
En sådan ændring gav dog ikke pote som ønsket, og derfor er reaktionerne i de seneste år meget meget velkomne.
Akulliit Partiiat ønsker inderligt, at sådanne initiativer ikke bremses af uheldige transaktioner såsom koncessionsændringer og lignende, der kan skade Grønlands renommé i erhvervslivet ude i den vide verden.
Vi er nok enige om, at vi ikke har råd til den slags svagheder eller fejl i Grønland for fremtiden.
Med så store økonomiske vanskeligheder må vi overordentligt passe på tilliden udefra.
I Akulliit er vi glade for den open-door politik, der blev åbnet for i foråret i 1994 og som betyder, at man kan søge løbende koncession ved havområderne ud for det centrale Vestgrønland.
Vi kan så håbe, at det munder ud i glimt af håb for fremtiden. For os er det jo ikke nok med ”immaqa”-politik”, men det er fakta, der gælder, når vi skal søge at løse økonomien i Grønland.
Når det nu bliver en realitet med efterforskningen, må vi, belært af erfaringer, sikre os at hjemmehørende arbejdskraft får chancen.
Vi støtter fuldt ud og lidt mere til hjemmestyrets intentioner med Melvillebugten, hvad angår efterforskningsmæssig åbning dér.
Vi erfarer ved redegørelsen at, udbygningsfasen vil vare omkring 6 år. Det vil altså ikke på kort sigt være en guldgrube.
Det er en god ide med udsendelse af udvalgte personer til Canada hos den boreentreprenør som grønArctic vælger til opgaven.
Akulliit Partiiat er selvfølgelig med 100%, når det gælder gennemførelse af efterforskning, blot på den betingelse, at det sker på en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Vi er overordentligt glade for at høre, at der er udsigt til at såvel Nuussuaq som Fyllaområdet er efterforskningsområder.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
I Kandidatforbundet finder vi det vigtigt, at der til stadighed efterforskes i andre erhvervsmuligheder end fiskeriet til gavn for landet, og ikke mindst støtter vi fuldt ud, at man sætter de bedst mulige kræfter ind, når der kommer positive resultater blandt de mange undersøgelser og efterforskninger. Vi støtter, at de positive resultater i Nuussuaq og Fyllas Banke følges op og at arbejdet fortsætter, selvfølgelig også ved ikke at glemme det, der er anført i redegørelsen, at der såfremt man i fremtiden skal til at bore efter olie, er et godt beredskab for at undgå og imødegå en eventuel forurening af naturen. I Kandidatforbundet er vi glade for, at dette er anført som vigtigt.
Det er glædeligt, at man allerede på nuværende tidspunkt har sikret deltagelse af grønlandsk arbejdskraft i det fortsatte olie- og gasefterforskningsarbejde, og det er nødvedigt, at de igangværende grundlæggende kurser i Sisimiut fortsætter og bliver permanente, da det har vist sig, at der er stor interesse for disse. Endelig må man støtte Råstofkontorets planer om at sende nogle udvalgte folk til Canada på uddannelsesophold for at sikre grønlandsk deltagelse i borearbejderne.
Med hensyn til planerne i Nuussuaq til sommer og følgelig også i de kommende år, er det meget vigtigt i forbindelse med serviceringen fra Ilulissat, at man har et landgangsfartøj til rådighed i arbejde. Efter det, jeg har fået oplysning om, bør man snart undersøge, hvorvidt det er muligt at anvende de 3 amerikanske, eller måske førhen amerikansk ejede landgangsfartøjer i Kangerlussuaq.
Med disse bemærkninger går jeg ind for redegørelsen og tager den til efterretning.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og forskning:
Som landsstyremedlem for miljø skal jeg udtale, at jeg som alle andre lægger vægt på, at miljøområdet så klart blev medtaget her i denne redegørelse. Med hensyn til de miljømæssige og de mulige fiskeri- og fangstmæssige konsekvenser samt de beredskaber, der er nødvendige for at igangsætte efterforskningsaktiviteter, blev det også nævnt, at man bør have en åben dialog herom.
Fra Råstofforvaltningen og Danmarks Miljøundersøgelser blev det meget utvetydigt klargjort, at man har gennemført meget nøje og grundige undersøgelser. Og som det blev sagt af flere, så er det vigtigt, at man har en nærmere fastlagt miljøforvaltning.
I forbindelse med mineralefterforskning og med hensyn til mineraludvinding har vi allerede fra landsstyrets side haft samtaler med den danske miljøminister Svend Auken for at tilvejebringe en kompetenceopbygning på miljøområdet, så man kan bane vejen for at overføre kompetencen på miljøområdet her til Grønland. Og i forbindelse med mineralefterforskning og i takt med, at Råstofkontoret bliver istand til at kunne varetage disse opgaver, så vil man kunne gå ind for at miljøopgaverne overflyttes til Grønland.
Men hvis vi skal kunne klare miljøopgaverne er det vigtigt, at vi selv forbedrer vort landsstyreområde, og i den forbindelse kan jeg med glæde forstå, at man i Siumut´s hovedbestyrelsesmøde opfordrer til, at man opretter et miljødirektorat.
Denne tanke støtter vi fra landsstyrets side. Vi har diskuteret den, og vi finder denne målsætning som værende meget vigtigt, således at naturen og dennes rigdomme kan komme under vores egen forvaltning. Hvis vi ikke sætter dette i højsædet, så regner jeg ikke med, at den nuværende miljøafdeling vil kunne tilpasses til de fremtidige krav. Dette kan vi ikke være uenige i.
Fra landsstyrets side stiler vi imod at få oprettet et miljødirektorat, og vi skal igang med forberedelserne dertil. Her tænker man ikke kun på mineralefterforskning og udvinding, men vi er også vidende om, at der arbejdes på en redegørelse omkring affaldshåndtering såvel til lands som til havs. Denne redegørelse vil blive færdiggjort til sommer, og dette arbejde vil også medføre ret store personalemæssige konsekvenser for miljøafdelingen i direktoratet.
Med hensyn til oplysningskampagne som især skal rettes til børn og unge, er det nødvendigt at opfylde dette arbejde.
Og med hensyn til vores debat omkring turismen, kommer vi ofte ind på vores naturomgivelser og i vores samarbejde med andre lande, blev det fra IA´s side nævnt, at ikke mindst i vore nabolande bliver der taget ret store miljøtiltag.
I Grønlands miljømæssige samarbejdsrelationer med de arktiske lande og i Nordisk Råds regi, er råstofområdet imidlertid ikke inddraget yderligere, men der er ingen tvivl om, at det vil ske i fremtiden, også i dette forum.
Som det også blev nævnt af IA, stiler man også imod ensartede miljøregler både i arktis og i norden.
Med dette in mente, så har vi ligeledes lavet en aftale med den danske miljøminister og andre miljøministre fra de nordiske lande om samarbejde omkring de miljømæssige standarder og et ensartet reglement vedrørende mineralefterforskning i de arktiske lande. Både den danske regering og de andre nordiske regeringer har i enighed allerede givet stor opbakning til dette, men sagerne og forhandlingerne er jo nogle vanskelige ting, der skal arbejdes med bl.a. med hensyn til forholdene i det tidligere Sovjetunionen. Man må derfor regne med, at der vil blive tale om alvorlige forhandlinger, såfremt vi skal nå et godt resultat.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Mange tak til de faldne bemærkninger fra samtlige partier og kandidatforbundet. Det at man har et politisk stabilt land med hensyn til olie- og mineralefterforskning er lige så meget værd som guld, endda mere værd end guld. For dem, der vil efterforske både olie og mineraler er dette et meget vigtig element, altså at man har en stabil politik. Den politiske stabilitet øger interessen for efterforskningsselskaberne. Derfor vil jeg sige en stor tak. Selv om vi godt nok er uenige på mange forskellige områder, så er der stor enighed omkring dette, og det vil jeg gerne takke for.
Og med hensyn til at man sætter miljøet i højsædet, så må det siges, at vi grønlændere er enige på tværs af partigrænser. I Grønland er det en traditionel tankegang, at man såvidt muligt skal bevare og beskytte miljøet.
Som landsstyremedlemmet for miljø var inde på, så er vi allerede igang med det forberedende arbejde i landstyret for at oprette et miljødirektorat. Vi har godt nok allerede en eller to miljømedarbejdere, men vi vil aktivt arbejde for at få indarbejdet miljødirektoratet i finanslovsforslaget for 1997. Og det håber vi på kan løses, for vi er igang med at udvinde eller finde noget olie, selvom Akulliit Partiiat siger, at vi ikke skal bruge ”immaqa politik”. Vi bruger jo "eventuelt" og "måske" i alle mulige andre sammenhænge. Når man tænker på mineraludvinding kan man ikke komme uden om sådanne ord. Men vi håber, at man kan opnå politisk enighed.
Siumut´s ordfører Hr. Jonathan Motzfeldt og Inuit Ataqatigiit´s ordfører Johan Lund Olsen kom begge ind på, at det især ved olieefterforskning på havbunden og den sårbare natur er vigtigt, at der gives oplysninger til samfundet og begge pegede på den canadiske høringsprocedure. I den forbindelse vil jeg komme med nogle præciseringer.
Langt de fleste af de krav den canadiske lovgivning stiller til olieefterforskning og udvinding indgår også i vores lovgivning. Det gælder blandt andet for miljøet, beskæftigelse og den økonomiske nytteværdi for samfundet.
Forskellen på vores system og det canadiske er administrationssystemet. Vi behandler indgående alle aspekter af koncessionstildelinger i fællesrådet. I dette råd, som er sammensat af forskellige partier og ikke kun fra Landsstyre-partierne har vi 6 landstingsmedlemmer. I Canada hvor der ikke er en tilsvarende ordning bruger man offentlige høringsprocedurer, så man kan kort sagt sige, at vi har en parlamentarisk kontrol her i landet, mens man i Canada har en folkelig kontrol.
Denne forskel skal ses i lyset af at vores politisk administrative system bygger på det repræsentative demokrati, hvor vores folkevalgte varetager borgernes interesser. Vores system bygger også på en høj grad af åbenhed, hvor vi kan have en åben debat omkring olieefterforskning som også bliver udsendt via radioen. Vi er vist det eneste land i verden, der bruger dette system og dette system kan ikke sammenlignes med de systemer, der tidligere var kendetegnende for Canada og USA. Høringssystemet er først og fremmest et system til sikring af minoritetsinteresser. For eksempel er vores stammefrænder i Canada i mindretal, og derfor har de mulighed for at udtale deres mening i en høring.
I Canada har man også privat ejendomsret til jorden. Disse to forskelle må man lægge mærke til: Vi har ikke minioritetsproblemer her i landet, og vi har heller ikke privat ejendomsret til jorden her i vort land.
Vi mener også, at vi har lavet en mere retfærdig ordning her i landet, fordi vi har en mangeårig tradition med at involvere lokale myndigheder og organisationer, og dette sker også løbende, hvor man udveksler information.Vi har også oprettet vores råstofkontor. Jeg vil gerne takke på vegne af medarbejderne, for de smukke gode ord, der tilfaldt dette råstofkontor.
Råstofkontoret har i den meget korte tid, det har eksisteret, gennemført en meget stor orienterings- og oplysningskampagne til befolkningen. Man har gennemført en række orienteringsmøder med kommunalbestyrelser og har afholdt offentlige møder overalt, hvor der har været råstofaktiviteter.
Landsstyret ønsker at styrke den miljømæssige side af råstofsektoren, og som landsstyremedlem Marianne Jensen også udtalte, så har vi taget den beslutning i landsstyret, at vi vil oprette et Miljødirektorat. Jeg er overbevist om, at dette nye direktorat helt naturligt vil blive ind-draget i de eksisterende procedurer på råstofområdet. Direktoratet skal altså ses som udtryk for, at vi tillægger miljøhensyn meget stor vægt..
Jeg mener således, at brug af den canadiske høringsprocedure, som er langsommelig og omstændelig, kun vil virke hæmmende for udviklingen på råstofområdet.
Så vil jeg lige kommentere de enkelte bemærkninger, der faldt fra partierne.Jeg siger også tak til hr. Johan Lund Olsen, som kom ind på, at IA's holdning er blevet ændret siden 1970-erne. Jeg var lige ved at glemme dette, hvor vi selvfølgelig også var meget imod olieefterforskning, dengang hvor man foretog nogle olieboringer udenfor Kangaamiut. Vi var meget imod de store olietankere .Vores modstand er ændret siden dengang, men i dag er beredskabet også meget større og bedre, og vi har også fået den parlamentariske myndighed. Det var ikke tilfældet den gang, hvor det kun var den danske regering, der havde myndigheden omkring olieefterforskning, mineralefterforskning og udvinding, og det var den danske regering, der administrerede alt dette, men i dag er det heldigvis blevet anderledes.
Med hensyn til, at man skal passe på pukkelhvalerne i Fylla-området, så er jeg overbevist om, at man ser på havpattedyrene som helhed, og jeg regner med, at man vil passe på pukkelhvalerne, som er en fredet hval. Som sagt, så er jeg taknemlighed for den ros, der gives til Råstofkontoret, og samtidig vil jeg som landstyreformand også udtale, at deres store arbejde har givet så gode resultater, at vi godt kan tillade os at sige, at både politisk og administrativtkan råstofferne styres herfra. Det er lige før, man kan gøre det, og derfor skal der rettes en særskilt tak til Råstofkontoret . Det er der grund til.
Akulliit Partiaat kom ind på, at man har en "måske politik", men jeg vil lige præcisere, at det er tilladt at have tiltro og forventninger, derfor vil jeg gerne opfordre til med hensyn til olie- og mineralefterforskning, at man på baggrund af forventningerne allerede nu skal forberede sig og være parate til at tage imod beskæftigelse fra olie- og mineralindustrien. Det gælder også sprogligt. Det kan ske pludseligt, og så skal vi være parate, ellers vil det igen hede sig, at vi ikke kan bestride sådanne jobs, som så vil gå til danskerne. Men selvom vi ikke kan sige med sikkerhed, hvornår vi kan komme til at udvinde olie eller mineraler, så er jeg ikke i tvivl om, at det vil ske og så skal vi være parate til at gribe mulighederne.
Afslutningsvis vil jeg udtale, at landstinget har draget følgende konklusioner i debatten i dag.
For det første, at efterforskning og udvinding udvikles til bærende erhverv og den offentlige indsats videreføres.
For det andet, blev vi enige om i landstinget, at efterforskning efter olie og mineraler kan ske overalt på land og til havs..
For det tredje, at efterforskning kan ske også i Melvillebugten og i Nationalparken på særlige betingelser,
For det fjerde, at efterforskning skal ske miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og
For det femte, at landstinget tilslutter sig at de aktuelle efterforskningsprojekter i Fyllaområdet og på Nuussuaq halvøen gennemføres..
Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for de faldne bemærkninger og den positive modtagelse redegørelsen om olie- og gasefterforskning har fået.
Mikael Petersen, Siumut:
Jeg siger tak, fordi jeg må komme på talerstolen.
Landsstyreformandens fremlæggelse af redegørelsen har været meget glædelig for os, idet vi med glæde og forventning har ventet på den, især os fra Uummannaq Kommune, og jeg må tilføje, at det er meget glædeligt, at efterforskning er så nært forestående. Man kan sige, at beboerne i Uummannaq Kommune er vant til forholdene. Vi har levet med Maarmorilik i mange år og til trods for, at der er sket stor forurening, så har vi i forståelse for problemerne været med til at arbejde for at imødegå disse. Derfor er det forståeligt, at man snakker meget om miljøbeskyttelse og har taget forholdsregler omkring havpattedyrene og i den forbindelse miljøet.
Jeg kan se, at man på Nuussuaq skal etablere en vej på op til 10 kilometer: Det vil betyde en større anlægsopgave på stedet. Derfor ønsker jeg, at man giver omfattende oplysninger også i Uummannaq Kommune og ikke kun i selve byen men også i bygderne Nuussuaq, Niaqornat og Qaarsut. I den forbindelse vil jeg også komme ind på, at der på Nuussuaq, i den vestlige del af Nuussuaq, er rensdyr og det siges, at det er Nuussuaq´s gamle bestand som stadigvæk lever der. Derfor må man også tage forholdsregler for disse dyr, inden der foretages større anlægsopgaver der.
Med disse korte bemærkninger er jeg glad for, at man har taget så store forholdsregler omkring miljøbeskyttelse.
I forbindelse med vores debat om lufthavnene var Landsstyreformanden også inde på, at der eventuelt også kan etableres en atlantlufthavn på Nuussuaq. Det er også en spændende ting, og såfremt man begynder at udvinde olie, så er det sikkert klart, at man vil etablere atlantlufthavn på Nuussuaq, og jeg er ikke i tvivl om, at man i Uummannaq Kommune ikke vil have noget imod dette.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil ikke forhale tiden, men fordi vi lægger så stor vægt på miljøet, så vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit, lige kommentere her ved anden runde, at vi her i landstinget under et møde i 1994 godkendte landstingsforordning nr. 4 af den 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet, og i § 2 står der, at landstingsforordningen omfatter havet ud til 3 sømil fra basislinien..
Men også i § 27 kapitel 11, er der med hensyn til beredskab følgende bestemmelse. Bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på det grønlandske søterritorium varetages af landsstyret og andre myndigheder, som landsstyret kan bemyndige hertil. Det betyder, at såfremt der sker en forurening indenfor 3 sømil, og såfremt der sker udslip i Fylla-området og olien driver ind mod land og kommer indenfor 3 sømil grænsen, så er det vores fulde ansvar. Udenfor 3 sømil grænsen er det statens ansvar. Derfor mener jeg som landsstyret, at det er nødvendigt at opret-
te et Miljødirektorat.
Jeg vil også lige kommentere, at vi i midten af 70-erne fra Inuit Ataqatigiit´s side var meget imod en eventuel olieefterforskning til havs, men som før nævnt har forholdene ændret sig meget. Jeg kan nævne, at da Kuupik Kleist og undertegnede var 15 - 16 år gamle, var vi så meget imod, at vi i byen hængte plakater op for at vise, at vi var imod en olieefterforskning udenfor Sisimiut.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Udover Atassuts ordfører, så skal jeg udtale, at jeg med rette er stolt som Atassut-mand, fordi Atassuts mening siden 1970-erne omolieefterforskning ikke er ændret. Jeg er også glad for, at Inuit Ataqatigiit og Siumut nu er kommet til fælles fodslag med Atassut i dette spørgsmål.
Landsstyreformand: Lars Emil Johansen
Jeg vil blot endnu engang udtrykke min tak fordi vi er enige. Vi har nok været uenige engang, meningerne var delte, men nu er vi enige og det må vi lykønske hinanden med.
Mødeleder:
Knud Sørensen
Således er dagsordenspunkt 49 redegørelse om olieefterforskningsaktiviteter og den debat, der har været, færdig.