|
Dagsordenspunkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 19. april 1996
Mødeleder: Knud Sørensen.
Landsstyret skal herved fremsætte forslag om, at Grønlands Hjemmestyre tiltræder, at sætte lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, lovændring af lov om indskydergarantifonden og lov om erhvervsdrivende virksomheder i kraft ved kongelige anordninger.
Forslaget er en fortsættelse af bestræbelserne på, at ajourføre den grønlandske erhvervslovgivning. Ved efterårssamlingen 1994 tiltrådte Landstinget en erhvervslovpakke med det formål at tilstræbe retsenhed mellem Grønland og Danmark.
Derved blev en vigtig del af erhvervslovgivningen, især selskabslovgivningen, bragt på linie med den danske lovgivning efter mange års stilstand.
En ensartet og tidssvarende erhvervslovgivning indebærer mange fordele for det grønlandske erhvervsliv og samfund. I og med at lovgivningen stort set indholdsmæssigt svarer til den danske, skabes der overskuelighed og gennemsigtighed for aktørerne. Dermed forøges investeringslysten, idet der ikke vil være en usikkerhed forbundet med lovgivningen i Grønland, da den vil være kendt og ajourført. Samspillet og samarbejdet mellem især grønlandske og danske aktører lettes, idet alle parter kan følge de samme regler.
Det er Landsstyrets opfattelse, at det er vigtigt at følge op på beslutningen fra 1994, således at ikke kun de vedtagne love ajourføres, men at også øvrige beslægtede erhvervslove sættes i kraft i Grønland. På denne måde kommer Grønland på forkant med udviklingen og er klar til at tage udfordringerne op, som fremtiden vil bringe.
Man opnår samtidig, at Grønlands erhvervslovgivning bliver tidssvarende og ajourført. Landsstyret finder det væsentligt at være opmærksom på nye love i Danmark for at kunne tage stilling til, hvor langt ønsket om en entydig erhvervslovgivning rækker.
De grønlandske aktører finder det også betydningsfyldt, at lovgivningen er tilpasset de aktuelle behov, og at der ikke hersker usikkerhed omkring det erhvervsretlige område. Landsstyret ser det som sin forpligtelse at efterkomme disse ønsker fra de implicerede parter, således at erhvervslivet kan nyde godt af et lovreguleret område.
Landsstyrets forslag har været sendt ud til høring hos revisorerne, bankerne, advokatstanden, interesseorganisationer samt Hjemmestyrets direktorater. Høringssvarerne udtrykker en generel positiv tilslutning til ikraftsættelse af samtlige love snarest muligt, og det fremgår, at Landsstyrets opfattelse af relevansen og værdien af en ensartet erhvervslovgivning deles af samtlige høringsparter.
Der skal her blot knyttes enkelte kommentarer til lovene. I det omdelte materiale findes en udførlig beskrivelse af lovindholdet samt konsekvenserne af lovenes ikrafttræden i Grønland.
Lov om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge er ønsket af de grønlandske banker og Politimesteren i Grønland. Loven skal imødegå misbrug af det finansielle system til hvidvaskning af penge erhvervet ved kriminalitet.Ved afsløring af forsøg på indsmugling af hash til Grønland sidste år, kom det bl.a. frem, at meget store kontante pengebeløb var involveret i transaktionen. Lovgivningen pålægger bl.a. pengeinstitutter uopfordret at henlede politiets opmærksomhed på usædvanlige pengetransaktioner. Lovens formål må i Grønland anses for nødvendigt, især da selskabslovgivningen er ens med den danske, og da der ingen hindringer er for kapitaloverførsler over grænserne.
Lovændring af Lov om Indskydergarantifonden er ønsket af de grønlandske banker, således at bankdrift kan drives på samme vilkår som i Danmark. Den finansielle sektor i Grønland er relativ lille, og behovet for en indskydergarantifond er ikke tilsvarende i Grønland som i Danmark. Landstyret anbefaler imidlertid en ajourføring bl.a. henset til, at arbejdet på det generelle bankområde lettes, hvilket bankerne med specialindsigt på området har fundet hensigtmæssigt.
Lovændringen hænger tæt sammen med regler i Ligningsloven, hvorefter der kan indføres fritagelse for beskatning ved udbetalinger fra et pengeinstitut til et andet. Denne ændring i den grønlandske skattelovgivning bliver forelagt Landstinget ved denne forårssamling.
Lov om erhvervsdrivende virksomheder er en naturlig konsekvens af den regelharmonisering, der er sket mellem dansk og grønlandsk selskabsret.Loven sondrer mellem virksomheder, hvor deltagere hæfter personligt og uden begrænsning, og virksomheder med begrænset ansvar. Formålet er at stille større krav til sidstnævnte, da det anses for væsentligt for omverdenen at kunne vurdere deres betalingsevne. Aktie- og anpartsselsskaber hæfter alene for deres gæld med den indbetalte selskabskapital. Virksomheder kan imidlertid også aftale sig til, at hæftelsen er begrænset til en bestemt kapital. Disse er på nuværende tidspunkt ikke pligtige til at blive registreret.
Denne resterende del af lovgivningen bør derfor regelhamoniseres, hvorpå alle virksomheder med begrænset ansvar har pligt til at blive registreret i Erhvervs- og Selsskabsstyrelsen. Dermed opnås øget åbenhed omkring virksomheden, som er til gavn for kreditorer og aftalerhververe. Hermed kan der også forebygges en eventuelt omgåelse af aktie- og anpartsselskabsloven.
Et enkelt høringssvar anfører, at Lov om erhvervsdrivende virksomheder vil være uhensigtmæssigt for Grønland, idet den vil ramme meget små virksomheder. Små virksomheder er undtaget fra at indsende årsregnskab, og registering er herefter den eneste forpligtelse, der påhviler dem. Fordelen ved at dække området overstiger efter Landsstyrets mening opgaven for virksomhederne. Der er brug for oplysningsarbejde og tid til tilpasning for virksomhederne, og derfor vil en ikrafttrædelsesdato 1. januar 1997 give virksomhederne en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.
Loven omhandler virksomheder, hvis antal på nuværende tidspunkt ikke kan afdækkes, og som der derfor sandsynligvis ikke eksisterer mange af. Dette er påpeget som et negativt moment ved loven af den nedsatte tværdirektorale arbejdsgruppe. Fremtiden åbner imidlertid nye muligheder for forskellige virksomhedskonstruktioner bl.a. i forbindelse med minedrift. Landsstyret finder det derfor betydningsfuldt, at lovgivningen er gearet til denne udvikling.
Tilpasningerne til særlige grønlandske forhold vil i overensstemmelse med tidligere ajourføring finde sted, således at f.eks. urigtige henvisninger til danske betegnelser og love som ikke gælder i Grønland forsvinder, og at der istedet sker en henvisning til grønlandsk lovgivning, grønlandske myndigheder og grønlandsk offentliggørelsesmåde. Desuden vil alle frister blive forlænget med 3 uger pga. geografiske afstande og klimatiske forhold. Konsekvensændringer i anden lovgivning er nødvendige i Bank- og Sparekasseloven og Årsregnskabsloven.
Af hensyn til den videre ajourføring af de foreslåede love, anmoder Landsstyret om Landstingets bemyndigelse til at vedtage senere mindre ændringer af områder, som er reguleret i loven og som ikke indebærer væsentlige indholdsmæssige ændringer af lovene, sålænge disse ændringer ikke bryder med det af Landstinget godkendte hovedindhold og struktur i lovene. Ikraftsættelse med kongelig anordning sker med en vis tidsmæssig forsinkelelse, og derfor skønnes denne delegation, set i lyset af kommende ændringers tidsmæssige perspektiv samt tekniske karakter, nødvendigt.
Landsstyret skal anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret retter henvendelse til Rigsmyndighederne med henblik på ikrafttrædelse af de nævnte love med tilpasninger til grønlandske forhold, således at retsenheden for erhvervslovgivningen fortsat sikres og ajourføres.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.
Lov om forebyggende foranstaltning mod hvidvaskning af penge og ændring af lov om indskydergarantifond samt lov om erhvervsdrivende virksomheder har Siumut følgende bemærkninger.
Der skal være en retsenhed mellem Danmark og Grønland. Dette gav vi udtryk for allerede i 1994 vedrørende de pågældende love, der er fremsat i dag omkring erhvervslovgivning i Grønland. Vi er iøvrigt enige i, at ikke kun vedtagne love ajourføres denne omgang, men også øvrige beslægtede erhvervslove sættes ikraft i Grønland.
Hvidvaskning af penge erhvervet ved kriminalitet ved indsmugling af hash er allerede en kendt sag i vor hverdag. At bankerne nu uopfordret kan få lov til at henlede politiet opmærksomhed på usædvanlige pengetransaktioner må vi få bragt på bane. Der er ingen tvivl om dette fra Siumuts side.
Vedrørende lov om indskydergarantifonden finder vi det på sin plads, at en bankdrift drives på samme vilkår som i Danmark. Af den disposition medfører et ændringsforslag i ligningsloven må vi tage med. Vi er enig i, at der skal arrangeres oplysningsarbejde og en tid til tilpasning for virksomhederne efter en vedtagelse af lovens ikrafttræden. Derfor mener vi 1. januar 1997, som ikrafttrædelsesdato lyder rimeligt og fornuftigt. Vi er ikke i tvivl om, at sådanne tiltag er nødvendige i erhvervslovgivningen, også under hensyntagen til den spirende interesse i minedriften. Med disse bemærninger bemyndiger vi Landstyret til at vedtage eventuelle mindre ændringer, som er reguleret i loven, og dermed ikke indebærer væsentlige ændringer i lovene, som Landstinget har godkendt på nuværende tidspunkt.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut.
De tre fremlagte forslag har stor betydning for landet, og Landsstyrets anmodning om tilslutning er naturlig følge af Landsstyrets politik om internationalisering af lovgivningen på flere områder, for derved at gøre vort land mere interessant, specielt for investorer udefra.
Atassut er selvfølgelig og naturligt enig i en så politik.
Lovgivningsmæssige initiativer er nødvendige på området for Lov om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, hvorfor Atassut går ind for de fremlagte forslag uden yderligere bemærkninger, da internationaliseringen af vort samfund desværre også smitter af indenfor den kriminelle verden.
Vedrørende Lovændring af lov om indskydergarantifonden skal vi bemærke, at i den internationale verden er bankvirksomhed en uundværlig og vigtig faktor og har stor betydning for et lands udvikling. Det er derfor vigtigt, at vore egne banker i deres arbejde har samme vilkår som andre banker. Atassut er enig i det fremlagte forslag.
Vedrørende Lov om erhvervsdrivende virksomheder kan det fremlagte forslag få stor betydning for at gøre vort land mere interessant for omverdenen f.eks. indenfor minevirksomheden, sådan som det er bemærket i forelæggelsen, men dette gælder også i bestræbelserne for kraftig forøgelse af turismen.
Allerede nu taler man om et stort behov for betragtelige investeringer, hvis vore forhåbninger om bæredygtigt og gavnligt turisme i vort land. I den forbindelse skal Atassut kraftigt anbefale Landsstyret at fortsætte sit omkostningsdæmpende i politik og forstærke bestræbelserne for at lette forholdene for iværksætterne. Dette har ikke alene betydning for investorerne udefra, men også meget aktuelt og nødvendigt for vore egne iværksættere indenfor hele erhvervsområdet og kan få afgørende betydning for regioner, der i dag har stor mangel på arbejdspladser.
En regionsrelateret igangsætterpolitik vil ikke være interessant alene for vore egne investorer, men også for udenlandske.
Anders Napatoq, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal anmode om at tale på østgrønlandsk.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi har gennemgået nærværende forslag med interesse. Det vedrører som følger: Lov om forebyggende foranstaltninger mod brug af penge tjent ved kriminel virksomhed i ond tro, Lovændring af lov om indskydergarantifonden og som det tredje: Lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Vi har bemærket, at Landsstyret har udsendt ovennævnte sager til høring hos de involverede parter og det mener vi i Inuit Ataqatigiit er en passende procedure. Vi har i forslaget ligeledes bemærket, at det er en fortsættelse af bestræbelserne på at ajourføre den grønlandske erhvervslovgivning.
I 1994 har landstinget på sin efterårssamling nemlig tiltrådt formålet at tilstræbe retsenhed mellem Grønland og Danmark.
Inuit Ataqatigiit er enig i lovens snarlige ikrafttræden. Med disse korte bemærkninger udtaler Inuit Ataqatigiit sin tilslutning til landsstyrets forslag.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Landsstyret har fremsat forslag om, at Grønlands Hjemmestyre tiltræder at sætte de følgende love i kraft i Grønland og uden at gentage indholdet i vores ordførerindlæg, skal vi blot bemærke, at Grønland vil være på forkant med udviklingen og er klar til at tage de udfordringer op, som fremtiden vil bringe. Derfor vil Akulliit Partiiat støtte forslaget fuldt ud.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet har jeg god forståelse for Landsstyres anmodning til Landstinget og jeg er tilfreds med, at lovforslaget har været til høring hos de involverede parter, som har givet udtryk for deres tilfredshed med forslaget. Derfor går jeg fuldt ud ind for forslaget.
Med Lov om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge - ikke mindst med tanke på de stigende problemer med euforiserende stoffer her i landet - får politiet et middel i deres bekæmpelsesarbejde af ovennævnte problem, da loven vil give udvidede muligheder i deres arbejde, da det er nødvendigt at pengeinstitutterne meddeler politiet vedrørende usædvanlige pengetransaktioner.
Med ændringen af Lov om indskydergarantifond ønskes det af de grønlandske banker, at driften af bankerne drives på samme vilkår som i Danmark, selvom den finansielle sektor i Grønland er relativ lille og behovet for indskydergarantifond ikke er tilsvarende i Grønland som i Danmark.
Men Landsstyret anbefaler en ajourføring bl.a. af hensyn til, at arbejdet på det generelle bankområde vil blive lettet. Dermed støtter jeg denne ajourføring.
M.h.t. Lov om erhvervsdrivende virksomheder ønskes der en reel harmonisering indenfor en del af lovgivningen, hvorefter alle i virksomheder med begrænset ansvar forpligtes til at blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Men ved et enkelt høringssvar er det blevet anført, at Lov om erhvervsdrivende virksomheder vil være uhensigtsmæssigt i Grønland, da den vil ramme meget små virksomheder, og jeg mener, at man bør være varsom omkring dette forhold. Og derfor mener jeg, at det er vigtigt og støtteværdigt med et oplysningsarbejde og tid til en tilpasning for virksomhederne, indtil loven træder i kraft.
Med disse bemærkninger vil jeg gå ind for, at Landsstyrets anmodning til Landstinget om tilslutning og bemyndigelse i sagen bliver efterkommet ud fra de til sagen af Landstinget fremsatte bemærkninger.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning, Siumut:
Vi taler om 3 love, der vedrører erhvervsudøvelse, som vil blive ikraftsat ved kongelige anordninger, og det er Hjemmestyrets godkendelse, som vi på vegne af Landsstyret har anmodet om overfor Landstinget. Landstingets partier og Kandidatforbundet støtter disse fuldt ud, derfor er det glædeligt og det vil jeg blot takke for.
Ruth Heilmann, mødeleder:
Og således er dagordens punkt 21 færdigbehandlet og vi går over til dagsordens punkt 50, hvis Landstinget kan godkende dette, så vil vi gerne udsætte behandlingen af dette til på mandag. Kan det blive godkendt? Ja, det er blevet godkendt. Og således kan vi gå i gang med 5 fredagsforespørgsler.
Vi tager fredagsforspørgslerne i den rækkefølge, der er her, også fordi samtlige personer, der har stillet spørgsmål her, først Hans Enoksen, og jeg skal lige præcisere, at indholdet til vores forretningsorden, så har forspørgeren mulighed for at fremsætte dette i to minutter, og svaret kan blive fremsat ved brug af 10 minutter: Det kan ikke debatteres.
Punktet sluttet.