|
Dagsordenspunkt 20-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 26. April 1996
Etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk vil være et betydningsfuldt skridt i den strukturmæssige udvikling i Grønland. Herigennem vil der ske en udbygning af erhvervsmulighederne og der vil dannes grundlag for yderligere økonomisk vækst i landet. Denne udvikling vil ikke alene komme landets hovedstad til gode, men vil medføre en generel forbedring af den samlede trafikstruktur i hele landet.
I denne forbindelse skal det understreges, at etableringen af de regionale landingsbaner på ingen måde påvirkes i negativ retning ved etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk. Tværtimod vil atlantlufthavnen i Nuuk sammen med de regionale landingsbaner medføre en modernisering og en forbedring af den samlede trafikstruktur.
Dette forhold skal også ses i sammenhæng med den forventede udvikling indenfor mineral og olieefterforskning.
Landsstyrets udgangspunkt i denne sag er, at en forholdsmæssig stor andel af samtlige rejsende til og fra Nuuk også skal til og fra Nuuk.
Den nuværende omvej over Kangerlussuaq medfører ventetid og er for dyrt for denne gruppe af vore rejsende.
Det er landsstyrets synspunkt, at en anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk skal søges gennemført, såfremt den er samfundsøkonomisk rentabel, og såfremt en gennemførelse af dette projekt kan ske uden at det får negative konsekvenser for anlæggelsen af de planlagte landingsbaner.
Redegørelsens tekniske og strukturmæssige afsnit er baseret på Carl Bro Management A/S´s tillægsanalyser fra februar 1996.
Redegørelsens afsnit om samfundsøkonomiske afkast af projektet er baseret på beregninger fra direktoratet for erhverv, trafik og forsyning. Denne redegørelse peger på tre afgørende faktorer af betydning for det samfundsøkonomiske afkast af en atlantlufthavn, nemlig beskæftigelseseffekt, besparelse i lufttrafikarbejdet og endelig besparelse i rejsetid.
Alle elementer er relevante i en samfundsøkonomisk analyse, og forudsætningerne for redegørelsens konklusioner er klart fremført i teksen, men det er åbenbart for enhver, som har læst de øvrige rapporter, der er udkommet det seneste halve år omkring dette projekt, at der er mange muligheder for at kvantificere og værdisætte effekten af en atlantlufthavn. Derfor er denne redegørelsens formål at fastslå nogle elementer af betydning for det videre arbejde med etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk.
Et afgørende forhold, som denne redegørelse inklusive de tekniske bilagsrapporter beskriver er, at Nuuk atlantlufthavn skal etableres, samtidigt med at banen i Kangerlussuaq bevares.
Dette skyldes det faktum, at en større bane ikke kan forvente at få godkendt de dispensationer, som Statens Luftfartsvæsen hidtil har godkendt på Nuuk lufthavn og at en udbygning af en atlantlufthavn i Nuuk, som den eneste i Grønland ville kræve væsentlig større anlægsinvesteringer end de 500 mill. kr., som en 1799 meters bane forventes at koste.
Et andet synspunkt, der taler for bevarelse af Kangerlussuaq er, at to atlantlufthavne med direkte beflyvning til og fra København, dels kan sikre et forbedret serviceniveau for passagere, som skal til og fra Nuuk, idet de vil spare rejsetid, dels at serviceniveauet for passagerne for Diskoregionen og Nordgrønland ikke får forringet deres deres service, sammenlignet med i dag.
Derudover er Kangerlussuaq fortsat vigtig af hensyn til udviklingen i vor turisme, fordi Kangerlussuaq er indgangsvejen til Grønland for den største andel af af vore turister, idet disse to specielt besøger Diskobugten og nordregionen. Når dette ses i tæt tilknytning til de allerede igangsatte regionale landingsbaner og den heraf følgende kapacitetudvidelse i flytrafikken, er der grund til at forvente en forbedret service på det samlede rutenet.
Med hensyn til regulariteten på en atlantlufthavn i Nuuk, viser undersøgelser af Carl Bro Management A/S baseret på detaljerede vejr- og banedata fra 1995, at vejrforholdene ved lufthavnen er af en beskaffenhed, der betyder, at der kan ske beflyvning såvel sommer og vinter med tilfredsstillende regularitet. Eftersom resultatet er baseret på etårige data, må resultatet dog taget med et vist forbehold.
I relation til en etablering af en atlantlufthavn i Nuuk, stiller sig naturligt spørgsmålet om muligheder for en gennemførelse af en liberalisering af atlanttrafikken.
SAS´s fortrinsret til beflyvning mellem Grønland og Danmark er baseret på en bekendtgørelse fra 1976, der giver SAS fortrinsstilling på rutetrafik internt mellem Grønland og Danmark. Denne fortrinsstilling på, hvad der bliver betragtet som indenrigstrafik blev fornyet af folketinget i 1985 og har virkning frem til 2005.
Imidlertid er der siden denne beslutning er truffet, foregået væsentlige ændringer i det luftfartpolitiske miljø, som følge af EU´s tre luftfartspakker. Disse betyder med den fulde ikrafttrædelse pr. 1. april 1997, at også indenrigstrafik i EU vil være liberaliseret.
Dette har ikke direkte konsekvens for Grønland, der er jo ikke er medlem af EU, men har alligevel ført til drøftelser blandt andet med SAS, vedrørende en ændret situation omkring beflyvningen i Grønland, i lyset af den globale deregulering af lufttrafikken. Landsstyret arbejder gennem sonderinger hos rigsmyndighederne og EU videre med alternative muligheder for at gennemføre en et konkurrenceelement i Grønlands lufttrafik.
Landsstyret anbefaler, at landstinget tilslutter sig, at der arbejdes videre med et grundlag for etableringen af en atlantlufthavn i Nuuk som supplement til atlantlufthavnen i Kangerlussuaq. Landsstyret betoner, at en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk bør planlægges således, at det hverken økonomisk eller planlægningsmæssigt forsinker anlæggelsen af de planlagte regionale landingsbaner.
Landsstyret vil til landstingets efterårssamling 1996 fremlægge et forslag om etablering af en atlantlufthavn i Nuuk.
Landstinget vil i den forbindelse få en beskrivelse af det konkrete anlæg; af økonomi, herunder de økonomiske relationer til Grønlandsfly A/S, af tidshorisonten og endelig af muligheder for fremmedfinansiering, idet det skal understreges, at projektet forudsættes gennemført uden involvering af landskassemidler. På den baggrund forventes landstinget at kunne træffe en endelig beslutning om, hvorvidt en atlantlufthavn i Nuuk skal etableres eller ej.
Med disse ord, vil jeg overlade redegørelsen til landstingets velvillige behandling.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Til redegørelse om økonomiske og strukturmæssige aspekter ved etablering af en atlantlufthavn i Nuuk har vi følgende kommentarer:
Siumut er ganske enige med landsstyremedlemmet for trafik, når han siger, at udgangen af debatten af denne redegørelse vil være et meget vigtigt skridt i vort lands videreudvikling, ikke alene med tanke på nu, isoleret, men de økonomiske og trafikale forhold taget i betragtning som helhed.
Da Siumut og Atassut dannede landsstyrekoalition sidste år, indgik det i samarbejdsaftalen, at landsstyret skal undersøge mulighederne for etablering af atlantlufthavn i Nuuk. Og såfremt der er mulighed herfor og såfremt et eventuelt projekt kan gennemføres uden at komme i vejen for den finansiering, der knytter sig til de landsdækkende planer om syv landingsbaner, skulle landsstyret forelægge et beslutningsgrundlag. Når dette er sagt, skal vi fra Siumut tilkendegive, at vi er tilfredse med og er enige i landsstyrets klare statusredegørelse. På denne baggrund, skal jeg tilsige Siumut's tilslutning til landsstyrets anmodning om tilslutning til forelæggelse af forslag til anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk.
I forbindelse med redegørelsen vedrørende vort lands økonomiske status, peger landsstyret på behovet for videreudvikling indenfor erhvervslivet, hvor man blandt andet lægger afgørende vægt på tiltag vedrørende mineralområdet og turistområdet.
For så vidt angår lufttrafikken, er vi gået i gang med anlæggelse af lufthavne til fastvingede fly, samtidigt med at Narssarssuaq og Kangerlussuaq bibeholdes.
Det er en kendsgerning, at 50% af luftvejspassagerene fra og til Grønland, er passagere til eller fra Nuuk.
Ved anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, vil ikke alene mange passagere få bedre service, men passager- og fragtservice vil blive forbedret.
Man må lægge mærke til, at der i forbindelse med forlængelse af landingsbanen i Nuuk på 1799 meter, vil blive skabt et ikke ubetydeligt antal arbejdspladser, idet man gennemsnitligt regner med 136 beskæftigede i et anlægsforløb over 3-4 år, såfremt anlægsopgaven repræsenterer et beløb på cirka 500 mill. kr..
Man har ikke helt forladt projektet om zinkraffinaderi i Nuuk, og når man blot tænker på olie- og gasefterforskning på Fyllasbanke ud for Nuuk, som starter her til sommer, er vi nødt til at tage konkrete tiltag.
Henset til alle de forannævnte forhold, må vi sige, at det er det rette tidspunkt for at tage stilling til i denne her omhandlede sag. Det vil jo være tomme ord at tale om villige finansieringskilder udefra, hvis vi ikke samtidigt hermed gør reklame for vort land, som et godt investeringsobjekt, såsom trafikområdet og andre områder, der vedrører service overfor samfundet.
I Siumut går vi uden tøven ind for, at vort lands økonomi og erhvervsmuligheder til stadighed skal forbedres og videreudvikles. I denne sammenhæng mener vi også, at hvis vi skal give disse en mulighed, så må vi udvise en vis grad for vovemod og kunne tage stilling til og tænke
stort.
Fra Siumuts side mener vi, at det er meget vigtigt at understrege, at det forudsættes, at projektet finansieres uden involvering af landskassemidler.
Vi kan ikke alene basere vores udvikling på de forhold og de i dag eksisterende omgivelser, internt her i landet, der er andre lande, som vi skal overgå både handelsmæssigt og økonomisk, og hvis vi skal tage konkrete tiltag, så forudsætter det, at vi internt nedbringer de samfundsøkonomiske omkostninger, og at vi teknisk og teknologisk indhenter det, vi i dag er bagud med.
Med disse bemærkninger takker vi for landsstyrets redegørelse vedrørende anlæggelse af atlantlufthavn i Nuuk og dens økonomiske og trafikale konsekvenser, og samtidigt tiltræder vi landsstyrets anmodning om at videreføre arbejdet.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Indledningsvis vil vi til landstinget henvise til forårsmødets punkt 15, nemlig politisk økonomisk redegørelse, ligesom punkt 19, turistpolitisk redegørelse.
Vi har gjort det, fordi punktet her absolut er tilknyttet denne redegørelse.
Tanken om udvidelsen af Nuuk Lufthavns udvidelse til atlantlufthavn har fået meget avis- og medieomtale i løbet af mindst et år med synspunkter, der både går for og imod.
Der er udgivet store og velargumenterede udgivelser i bogform til fordel for tilhængere og ikke-tilhængere. En sådan handling er kun en selvfølge, og parterne har udvist, at et samfund under udvikling har viljen til at deltage i et så stort projekt, og har åbenlyst prøvet at få fremlagt deres synspunkter til de bestemmende instanser.
Ved denne lejlighed vil vi fra Atassut rette tak til bidragsyderne, deres delte meninger til trods, for fremlæggelsen af deres synspunkter.
Lad os begynde med en udtalelse til dem, der uden argumentation for deres synspunkter, der siger: Nuuk igen. Som sagt har vi i Atassut svært ved at fremkomme med udtalelser til sådanne synspunkter.
Imidlertid har der været bange anelser hos de velargumenterede tilhængere med påpegelse om, at anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk kunne blive en byrde for finansieringen af Kangerlussuaqs fremtid, samt for anlæggelsen af de øvrige lufthavne på kysten.
Landsstyremedlemmets fremlæggelse indeholder klare løsninger for de mulige problemer, der kan opstå, herunder eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, og medfører sikkert uro i sindet hos ikke-tilhængere.
For ikke-tilhængere af anlæggelsen, skal vi gøre opmærksom på landsstyremedlemmets understregning om, at udvidelsen af en lufthavn i Nuuk ikke bliver finansieret ved brug af landskassens midler.
For det andet er billetpriserne ikke skal ændres, det vil sige, at besparelserne i ophævelsen af beflyvningen mellem Nuuk og Kangerlussuaq anvendes som delfinansiering i anlæggelsen af atlantlufthavnen i Nuuk.
For det tredje at anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk ikke medfører forhøjelser af flybilletpriserne, hvorsomhelst i Grønland.
For det fjerde; anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk vil medføre en markant forbedring i erhvervslivet i Grønland, idet for eksempel eksporten af fiskeriprodukter sker hurtigere direkte og kommer til eksportlandene, medens produkterne endnu er i frisk stand.
Lad os ligeledes tilføje, at fiskeriredskaber og motorresevedele til stadig større fiskefartøjer, og som på grund af deres store omfang og vægt ikke kan medtages i dag som gods af mindre fly, i løbet af meget kort tid når frem til Nuuk.
Vi kunne have nævnt mange andre eksempler, men lad os nøjes med disse to.
Som indskydning i protesterne mod anlæggelsen, kunne man fristes til at tage de vejrmæssige forhold i Nuuk, men i redegørelsen hævdes det efter blot et års observationer, at de vejrmæssige forhold i Nuuk skulle være tilfredsstillende med hensyn til at lande og at lette de store fly.
Det er dog bedst at overlade opgaven med vejrobservationen til meteorologerne.
Inden vi bliver alt for positive overfor anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk, skal vi til andre steder udenfor Nuuk.
Det ser ud til, at anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq ikke altid altid er modtaget med glæde, idet vi har mærket en meget for og imod debat, selv mellem byens borgere.
Selvom denne redegørelse beskæftiger sig med Nuuk lufthavns fremtid, skal vi lige komme ind på muligheden for yderligere anlæggelse af atlantlufthavnene i Syd- og Nordgrønland.
Såfremt man fortsat fastholder fremtidig anvendelse af lufthavnen i Narssarssuaq, er en omfattende udvidelse af denne helt nødvendig. Vi ønsker landsstyremedlemmet kommer ind på sagen under efterårssamlingen.
Lad os dernæst tænke på lufthavnen i Kangerlussuaq. Vi er enige i landsstyremedlemmets synspunkter og argumentationer om fremtidig bevarelse af lufthavnen i Kangerlussuaq, samtidigt med, at vi anmoder landsstyremedlemmet om fremlæggelse af en redegørelse vedrørende fremtidige overvejelser om lufthavnen i Kangerlussuaq til efterårssamlingen.
Som en vant flypassager, er det ikke altid lige rart at måtte returnere til afgangsstedet på grund af dårligt vejr i bestemmelsesstedet, derfor er det nødvendigt, at Kangerlussuaq, Narssarssuaq og Nuuk koordineres sammen med atlantbeflyvningen.
Vi stopper ikke dertil med betænklighederne.
Vi har således fra Atassut, under drøftelserne af anlæggelserne af lufthavne, og ikke mindst på grund af flere og flere turisters besøg i Diskobugten, fremkommet med en overvejelse om anlæggelse om en atlantlufthavn i Aasiaat, dog ikke fordi vi er imod en atlantlufthavn i Ilulissat.
Det blev nævnt, at anlæggelsen af en lufthavn i Aasiaat er påbegyndt, fordi stedet er velegnet til en lang landingsbane.
Der vil i fremtiden blive nødvendigt med mindst een atlantlufthavn i Nordgrønland.
I forbindelse med lufthavnsbyggeriet i Aasiaat, vil vi fra Atassut indstille til landsstyremedlemmet om at foretage en nøje gennemgang af eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Aasiaat, og fremlægge sagen til efterårssamlingen.
Udover disse overvejelser vedrørende Narssarssuaq og Kangerlussuaq, vil vi give sagen om anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk til vurdering i landsstyret.
Vi er trygge ved, at der i redegørelsen er nævnt, at anlæggelsen vil medføre erhvervs-, trafik og forsyningsmæssige nytte.
Det er rigtigt, at Kangerlussuaq af uforudsete årsager gerne bliver bevaret, og ikke mindst på grund af, at stedet er turisternes port til Grønland. Og fordi turisterne derfra igen rejser videre mod nord og syd, samt ifølge redegørelsen om turismen, så beskrives det, at stadig flere turister har Kangerlussuaq som mål.
Da det ikke altid er rart at blive skrevet op på ventelisten i beflyvningen over atlanten, så kræver SAS yderligere en konkurrent, og radioavisens omtale heraf i går, er ikke den første.
Der har i går været en artikel i avisen i Børsen om den dårlige service hos SAS, og forfatterne til indlægget er nogle folk, der på en kortere visit for at arbejde med at fremme erhvervslivet i Grønland ved en fremmedfinansiering. Disse folk blev nødt til at blive i Kangerlussuaq, fordi SAS´s maskine ikke kom på grund af flyets omdirigering til Bangkok, og efter at have prøvet på at leje en anden maskine, kom SAS ind med den bemærkning, at SAS efter eget ønske nok selv skulle beflyve disse travle mennesker. De havde med nød og næppe chartret en maskine fra Island for at komme hjem. Og med det som udgangspunkt, må vi også sige, at vi ikke kan vente på år 2002, før vi bliver nødt til at tænke på at indføre en konkurrencemæssig beflyvning. Det viser episoden. Og så viser det sig, at der også havde været en mulighed fra Narssarssuaq, idet Grønlandsfly ved at chartre et fly kan flyve fra Narssarssuaq direkte til Europa, og man må indføre konkurrencebeflyvning således, at billetpriserne kan holdes i ave.
Men vi går ind for og glæder os til landsstyrets fremlæggelse af redegørelsen om anlæggelse af atlantlufthavn i Nuuk. Og vi er fortsat spændt på at høre redegørelsens følger i vort eget flyselskab, Grønlandsfly med henblik på den økonomiske side, idet vi håber på en god fremtid for dette selskab, som vi også er medejer af.
Og det store projekt bliver ikke finansieret af landskassen. Vi har haft nogle medlemmer i en årrække, der har haft dårlige erfaringer. Og vi var meget taknemmelige i sin tid, da man havde bygget Arnat Illuat og siden overdraget huset, og derefter fået at vide, at bygherren ikke ville betale driften, og derfor måtte af med 1 mill. kr. på årsbasis.
Derfor vil vi overfor landstinget anmode om, at man tænker på driften af den nye atlantlufthavn, idet driften ikke kan anses for at være billig.
Endelig har vi gode forhåbninger med, at man åbenbart ingen tvivl har med hensyn til en fremmedfinansiering af anlæggelsen af atlantlufthavnen i Nuuk, idet udsagnet i redegørelsen ikke vil blive til noget, hvis alt går galt.
Atassut er ikke i tvivl om redegørelsen og anmoder landsstyret om at arbejde seriøst videre med sagen.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først skal jeg med beklagelse undskylde, at dette trykte ordførerindlæg vil blive erstattet med et andet, da noget af det blev trykt allerede i går.
Siden tanken om en atlantlufthavn i Nuuk opstod, har vi i Inuit Ataqatigiit modsat os en planlægning på nuværende tidspunkt. Dette skyldes ikke småtskårenhed over, at Nuuk-borgerne får en atlantlufthavn, men er baseret på en målsætning om at give Grønland og dens indbyggere mulighed for en afbalanceret udvikling, uanset bosted.
Under debatten om planen, har en mangfoldighed af varierende økonomiske, tekniske, trafikale og andre aspekter været lagt frem, det ene efter det andet, som tillige har medført uoverensstemmelser blandt selve forkæmpere for etablering af atlantlufthavnen i Nuuk. De for tiden forelagte debatoplæg favner også vidt, og man må nødvendigvis spørge, om disse oplæg nu også er realistiske.
Landsstyret har også lovet, at komme med nye oplæg til efteråret.
Blandt andet har Grønlands teknologiske selskab Inutek arrangeret offentlige debatmøder i
Nuuk og under disse møder, er det blevet klart, at de fra de forskellige initiativgrupper fremlagte talmaterialer stadigvæk er meget usikre. Dette kan man blandt andet se i det af landsstyret fremlagte materiale i dag.
Det bør også siges, at de fremlagte beregningsmodeller afviger fra hinanden på flere 100 mill. kr., alt efter hvem, der fremlægger materialet. Det er på det grundlag svært at afveje for og imod, og vurdere grundlaget for en stillingtagen, hvilket talmateriale, man kan stole på og hvilket, der er rigtigt.
I redegørelsen nævnes det blandt andet, at hvis der anlægges en atlantlufthavn i Nuuk, ville det resultere i en forhøjelse af det samlede underskud i økonomien eller tilskud på ca.65 mill. kr., d.v.s. man ikke regner med, at det vil være økonomisk rentabelt.
Fra de private initiativgrupper til anlæggelse af atlantlufthavnen, lægges der ikke skjul på, at Nuuk søges at blive gjort mere attraktiv for finansierings- og erhvervsselskaber, med det formål, at få de fleste selskaber i Grønland flyttet til Nuuk. Der er selvfølgelig intet at indvende imod de økonomiske interesserede, men Inuit Ataqatigiits ledemotiv ligger i, at det er de politiske myndigheders opgave at afbalancere samfundets samlede målsætninger og at bane vejen for lige udviklingsmuligheder på landsplan.
Initivgruppen til etablering af en atlantlufthavn har lagt planer med kun Nuuk i tankerne og har glemt resten af landet.
Atlantlufthavnsinitiativgruppe har endda en af bankerne som deltager, som ellers er parat til at bruge sit overskud, men mangler fornuftige emner at investere i.
Der er ingen tvivl om, at Nuuk bliver endnu mere attraktiv, men dette stemmer ikke overens med landstingets princippielle beslutning om at sprede arbejdspladserne over hele kysten, og man må også regne med en endnu større tilflytning til Nuuk.
Mange andre spørgsmål om følgevirkningerne i tilfælde af anlæggelse af atlantlufthavnen i Nuuk trænger sig frem ved nærlæsningen af redegørelsen, og det kræver svar.
For det første, vil vi forspørge, hvilket af alternativerne, der er nævnt i den til landstinget omdelte redegørelse, landsstyret agter at anbefale?
For det andet, i hvilken størrelseorden bliver det manglede beløb på Grønlandsflys indtjening, som ellers bliver konverteret til tilskud til helikopetertrafikken? Ydermere, hvilke følger ville det få for beflyvningen af bygderne?
For det tredje, kan man med sikkerhed sige, at Nuuk Lufthavn kan beflyves med 95% regularitet, hvilken konklusion er blevet taget på grundlag af kun etårige oplysningsdata? Og hvor mange passagere kommer så til at vente i andre lufthavne.
For det fjerde, det fremføres, at anlæggelsen af atlantlufthavnen i Nuuk, som formentlig vil koste over 500 mill. kr. og dette skal finansieres af private uden at det vil koste landskassen noget. Hvor mange investorer er der? og hvem er det? samt hvor høj en forrentning forvente investorerne af deres investering? og hvor hurtigt regner de med at få dem tilbagebetalt?
For det femte, med hensyn til Nuuk bys udvikling udvides byen for tiden mod lufthavnsområdet. Vi skal forespørge, om man har undersøgt, hvilken påvirkning for eksempel larmen af de, som forventet landende og lettende jumbojets vil have på Nuussuaq beboere, hvis atlantlufthavnen i Nuuk anlægges? Hvilke følger ville det få for udbygningplanerne for Nuuk by?
For det sjette, med hensyn til landsstyrets plan om udarbejdelse af en ny redegørelse, skal vi forspørge om, hvor meget det vil koste? og om man allerede har afsat midler til dækning af udgiften?
På grundlag af de ovennævnte, er der ellers god grund til at godkende landsstyrets indstilling til at videreføre undersøgelsen. Imidlertid skal vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at sagen om anlæggelse af atlantlufthavnen i Nuuk berostilles på dette stade, og at mange andre, store opgaver, der kræver en løsning og som koster mange penge, opprioriteres.
Eksempelvis bør man fortsætte med de øvrige lufthavnsbyggerier langs kysten, som ellers er kommet uheldig fra starten, ved stram styring og efter intentionerne.
Med hesyn til de sidste hændelser i personaleforholdene i direktoratet for trafik, og som følge af ovennævnte er det vores udtalte ønske, at forholdene stabiliseres fremover, da det er mere betryggende for alle, når tunge opgaver løses uden alt for mange afbrydelser.
Under debatten om etablering af en anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, er kravet om en lukning af både Kangerlussuaq og Narssarssuaq også dukket op. Inuit Ataqatigiit stoler helt og fuldt på, at lufthavnene i henholdsvis Narssarssuaq og Kangerlussuaq vedblivende vil bestå, og derfor skal vi ikke knytte yderligere kommentarer dertil.
Afslutningsvis vil jeg citere et af mine gode venners ord, da han meget rigtigt sagde, at Nuuk er ikke den eneste by.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Hvis jeg kan få formandens godkendelse, så vil jeg lige komme med en redegørelse med hensyn til det der er omdelt i den danske version. Man har ved en udskrivnings vanskelighed fået udskrevet sådan nogen sorte prikker. Det skal gerne illustrere gåseøjne, og det skal forstås som sådanne.
Selvom vi har haft en teknologisk årrække, så har vi selvfølgeligt stadigvæk tekniske vanskeligheder, og det beklager vi.
Med hensyn til Akulliit Partiaats bemærkninger vedr. redegørelse om økonomiske og strukturmæssige aspekter ved etablering af lufthavn i Nuuk, så vil jeg hermed fremlægge den.
Det er med stor interesse, at vi Akulliit Partiaat at vi har læst den af landsstyret fremlagte redegørelse.
En atlantlufthavn i Nuuk er ,som det allerede er bekendt, et af Akullit Partiiats hjertebørn, og vi har lige siden 1991 udbedt os et beslutningsoplæg.
Vi har også i forbindelse med alle landstinget behandlinger til beslutning om anlæg af de regionale landingsbaner efterlyst såvel nærmere oplysninger som et beslutningsoplæg om udvidelsen af Nuuk lufthavn til en atlantlufthavn.
Det har været klart for enhver i hvertfald siden efterårssamlingen 1991, hvor betænkningen om Grønlands fremtidige trafikstruktur bliv fremlagt og debatteret, at den eneste lufthavn hvis etablering med 100 % sikkerhed var samfundsøkonomisk rentabel, var en atlantlufthavn i Nuuk.
Alligevel er det lykkedes det daværende landsstyre, og til dels det siddende, at forhale denne proces så meget, at vi i dag skriver år 1996.
Det har kostet det grønlandske samfund mange mange penge.
Den eneste begrundelse for, at der ikke er blevet bygget en atlantlufthavn i Nuuk, har været at Nuuk har så meget, og Nuuk får altid. To helt klart useriøse begrundelser, når man ser på det grønlandske samfund som en helhed.
Skal det være forbudt at gøre noget godt for hele Grønland, blot fordi de positive effekter starter i Nuuk
Skal vi fortsætte med at spilde både tid og penge ved at have den besynderlige infrastruktur som vi har i dag.
Svarene er nej. Nu må vi som landspolitikere tage et ansvar for hele landet.
Dels på baggrund af disse holdninger fremlægger landsstyret så en redegørelse, hvor der loves, at der på efterårssamlingen i år bliver fremlagt et beslutningsgrundlag til anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, idet forudsættes at der ikke skal bruges offentlige anlægsmidler til anlæggelsen.
Det man taler om her er brugerbetaling og privatfinasiering. Det er godt nok.
Men det, der også er tale om, er, at man ligesom er bange for at nedprioretere anlægsprojekterne med ringe samfundsmæssige gevinst, til fordel for atlantlufthavnen i Nuuk.
Og det er ikke godt.
Der lægges op til implementeringen af de modeller, der er beskrevet i rapporten fra arbejdsgrupperne vedr. Nuuk Atlantic Airport, nedsat af Nuuk Kommune.
Men man forventer altså nu, at det private erhvervsliv på baggrund af vores debat i dag indsamler den nødvendige kapital uden at vide, hvilket grundlag ,der kommer til at gælde for det kommende selskab.
Man kan jo ikke rejse kapital uden at vide hvilke koncitionsrettigheder selskabet får, og i hvor lang tid.
Der er tale om en meget stor lovpakke, der i givet fald skal vedtages på efterårssamlingen.
Til dette punkt mener vi i Akulliit Partiiat, at det alt for dårligt belyst i nærværende redegørelse. Men alt i alt er vi i Akulliit Partiiat tilfreds med ,at der nu lader til at ske noget på området.
Med disse bemærkninger tager Akulliit Partiiat indholdet i redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Selvom planerne om anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk er meget spændende, så er der dog grund til at spørge om man tænker sig, at Nuuk bliver den eneste befolkede by i fremtiden. For når man skal se på de trafikmæssige forhold i dag, så er Nuuk i forhold til resten af kysten langt bedre stillet trafikalt set.
Her i er det både hvad angår lufttrafik og skibstrafik. Og derfor er der grund til bemærkninger, dels under hensyn til følgende passage i redegørelsen citat "dette skyldes det faktum ,at en større bane ikke kan forvente at få godkendt de dispensationer, som Statens Lufthavnsvæsen hidtil har godkendt på Nuuk Lufthavn, og at en udbygning af en atlantlufthavn i Nuuk, som den eneste i Grønland ville kræve en væsentlig større anlægsinvesteringer end de 500 mill. kr." citat slut.
I redegørelsen bliv det også nævnt, jeg citerer igen, " at vejrforholdene ved lufthavnen er af en beskaffenhed, der betyder, at der kan ske beflyvning såvel sommer og vinter med tilfredsstillende regularitet" citat slut.
Og jeg citerer igen fra redegørelsen " Fordi Kangerlussuaq er indgangsvejen for den største andel af vore turister, idet disse jo specielt besøger Disko- og Nordregionen" citat slut.
Derfor er det med de forbeholdne bemærkninger i redegørelsen, sådan som, og jeg citerer igen, "At en anlæggelse af en atlantlufthavn inde i Nuuk skal søges gennemført, såfremt denne er samfunds økonomisk rentabel og en gennemførelse af dette projekt kan ske uden, at det får negative konsekvenser af de planlagte landingsbaner" citat slut.
Disse bemærkninger in mente er jeg helt og aldeles imod anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk.
Det er endvidere sådan, at hvis man ser på resten af landet, så er der især meget dårlige trafikforhold i islægsområderne. Eksempelvis er der i Niaqornaarsuk eller Akunnaaq ingen tilfredsstillende helliostops. Byen Kangaatsiaq har en helliostop , men ikke en gang med ventesalsfaciliteter. I Niaqornaarsuk må man sætte sin lid til den søgående trafik, og forholdende er så dårlige, at kystkibene ikke anløber Niaqornaarsuk, således at passagerne ind i mellem bliver nødt til at anvende joller med påhængsmotor til Kangaatsiaq om efteråret og endda om natten, hvor besejlingsforholdende og vejrliget gør det meget vanskeligt for dem at kunne nå skibet, som de skal med.
De mange og store vanskeligheder i lufttrafikken til Qaanaaq er endnu i dag ikke blevet løst. Dette bliv meget grundigt mærket igen under juletrafikken sidste år. Også med hensyn til dem, der har planlagt og har søgt at planlægge deres rejser til sommer.
Hvorledes lufttrafikken om vinteren til Qasigiannguit bliver i fremtiden, kan der på nuværende tidspunkt vist ikke siges noget om.
Til Kangerluk, det er Qeqertarsuaqs eneste bygd, er der ingen helikopter trafik om vinteren. Og der kan nævnes mange andre eksempler.
Derfor mener jeg, at der er grund til at sige "lad trafik forholdende på resten af kysten først blive ordnet, for i Nuuk er der ingen trafikale problemer, set i forhold til resten af kysten".
Man skal også huske på, at Nuuk ikke er det eneste sted, der bebos af mennesker.
Med hensyn til turismen, så indrømmes det her i redegørelsen, at det er Disko- og Nordregionen turister foretrækker at besøge. Dette er da også påvist i redegørelsen vedr. turismen.
I landstinget fornægtes det ikke, at det bedre kunne betale sig at anlægge en atlantlufthavn i Diskoregionen. Derfor vil jeg kræve, at der til efterårssamlingen for alvor undersøges mulighederne for anlæggelse af en atlantlufthavn i Diskobugten.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Landsstyremedlemmet vil komme med en besvarelse.
Tak til partiernes ordfører, idet jeg kan høre, at Landsstyrets anmodning i redegørelsen vedr. økonomiske og strukturmæssige aspekter ved etableringen af atlantlufthavn i Nuuk om at fortsætte undersøgelsen, er blevet støttet både fra Atassut, Akulliit Partiiat og Siumut.
Det vil sige, at udfra en samlet medlemskare på 31, så er der 24 medlemmer, der støtter forslaget og anmodningen. Derfor er jeg på landsstyrets vegne glad for denne modtagelse.
Til Siumuts ordfører Agnethe Davidsen, og de bemærkninger, hun er kommet med, som utvetydigt støtter forslaget og det samme til Atassuts ordfører Otto Steenholdt, der takker jeg inderligt for deres bemærkninger.
Jeg skal lige kommentere de enkelte ting, som ,selvom forslaget bliver støttet meget bredt, der er fremkommet.
Først til Atassuts ordfører, hvor han kommenterer planlægningen af en lufthavn i Qaqortoq. Udfra de ting jeg har hørt, så har landstingsmedlemmerne, som er fra Sydregionen,ønsket, at man vurderer dette punkt.
Efter at have sagt det, så skal jeg præcisere, at landstingets mål om anlæggelse af syv lufthavne på kysten, er grundlaget for landsstyrets arbejde i dag. I dag har man allerede påbegyndt anlæggelse af 4 landingsbaner, og til efteråret skal vi forelægge grundlaget for anlæggelse af de 3 næste lufthavne. Vi vil derfor komme tilbage til sagen igen.
Med hensyn til de forskellige arbejdsopgaver, som Atassut var inde på, så kan det godt være, at vi kan udføre nogle af dem, og det kan være, at vi ikke kan fuldføre nogle af dem.
Men lad mig erindre om, at selvom jeg som landsstyremedlem ikke vil være tilbageholdende, når man fra landstinget stiller forslag om konkrete arbejdsopgaver, så må man også huske på, at man skal tænke på personalet, og omfangetaf de arbejdsopgaver, de skal udføre. 5 måneder er meget kort tid, når man skal vurdere en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Aasiaat.
I skal vide, at lav anlægspris ikke kun er eneste man skal tænke på, man skal også tænke på den fremtidige trafikstruktur og passagergrundlaget. Med hensyn til Narsarsuaq og Kangerlussuaqs rolle for personbefordringen i Grønland, så anmoder Otto Steenholdt om, at man kommer med en redegørelse omkring dette. Det kan vi forsøge at få opfyldt til efteråret.
Med hensyn til økonomien for Grønlandsfly har man ønsket, at få det afklaret til efteråret. Vi melder klart, at det vil vi gøre klart her til efteråret.
Flere har også anført, at såfremt man anlægger en lufthavn i Nuuk, og såfremt det skal finansieres udefra, så er der et spørgsmål om ejerforhold, og hvem det er der er villige til at finansiere, der skal afklares.
Som vi har sagt i redegørelsen vil dette blive til efteråret. Det har ikke været vores opgave at få alle disse ting afklaret her til forårssamlingen, men vores arbejdsopgaver har skullet få afklaret om muligheden for en eventuelt anlæggelse, og derfor vil vi også i den kommende tid fremkomme med de afklarende materiale, således at det kan være et velfunderet beslutningsgrundlag.
På vegne af Akulliit Partiiat var Bjarne Kreutzmann været inde på, at han allerede stillede forslaget i 1991, og samtidig pålagde det nuværende Landsstyre skylden for, at arbejdetførst kommer frem nu. Det er ikke på sin plads, fordi det landsstyre, der blev dannet sidste år bestående af Siumut og Atassut, har i deres samarbejdsaftale medtagetspørgsmålet om vurdering af atlantlufthavnen i Nuuk. Det er ud fra det, vi nået til dette punkt nu. Så vidt jeg kan høre, så bliver det støttet fuldt af Landstinget.
Tanken om en atlantlufthavn kom ikke først i 1991. Det har været snakket om det før. Allerede i 1975 lavede KGH en redegørelse om en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, og det er ikke nødvendigt at prøve på at få æren for en eventurelt opfindelse eller en ny tanke. En af grundstenene for en økonomisk udvikling i Grønland, det må vi debatere grundigt uden at skele til hvem, der har fået ideen.
Bjarne Kreutzmann nævnte yderligere, at såfremt atlantlufthavnen skal etableres, så er beslutningsgrundlaget lidt for overfladisk, og stiller det overfor Landsstyret, som et spørgsmål. Men vi må sige, at det er en beslutning som Landstinget har taget. Det er ud fra Landstingets beslutning, at Landsstyret arbejder. Det må jeg erindre om, fordi Bjarne Kreutzmann gennem medierne personligt har givet mig skyld for at komme med urigtige oplysninger. Derfor vil jeg helt konkret tilbagevise det.
Jeg er glad for, at man i forbindelse med anlæggelsen af de syv lufthavne hidtil har opfyldt de intentioner, som Landstinget har udstukket, og at arbejdet bliver udført i henhold hertil.
Inuit Ataqatigiit er imod anlæggelsen, men henimod slutningen antydede Kuupik Kleist, at planen om en eventuelt anlæggelse af atlantlufthavnen i Nuuk, og Landsstyrets planer om at fremlægge noget yderligere materiale herom til efteråret måske med besvarelse af de stillede spørgsmål kunne være interessant. Det har jeg ikke forstået helt klart. Men disse spørgsmål, som Kuupik har stillet såfremt Landstinget tilslutter sig Landsstyrets indstilling, vil blive fremlagt til efteråret. Jeg undrer mig også over, at Kuupik Kleist stiller spørgsmålstegn ved, at man har en mangelfuld undersøgelse af vejrforholdene for Nuuk lufthavn. Men man må jo erindre, at også det forrige Landsstyre diskuterede en atlantlufthavn i Nuuk. Når man er Landsstyremedlem for lufthavnene, så vil det være meget nemt at sige, at man undersøger vejrforholdene omkring lufthavnene under debatten af disse ting.
Fra Inuit Ataqatigiits side blander man også tingene sammen, dels fra den af Nuuk Kommunal bestyrelse nedsatte arbejdsgruppe og de meldinger, den arbejdsgruppe er kommet med, og det fremlagte beslutningsgrundlag, udarbejdet ved hjælp af konsulenter og af de forskellige direktorater i Hjemmestyret. Ud fra den arbejdsmetode vi har i dag, bliver alle beslutningsgrundlagene udarbejdet. Og en af de ting, der er blevet påpeget, er, at man har sagt, at en anlæggelse vil forbedre erhvervsforholdene i Nuuk, som om Inuit Ataqatigiit ikke vil gå med til det. Men såfremt vi skal forbedre økonomien og erhvervslivet her i Grønland som helhed, er det vores arbejde at tænke i helheder, og ikke snakke om bestemte lokale steder i Grønland, selvom denne debatform kan være meget positiv, og som især Kandidatforbundet er meget glad for.
Vi bliver nødt til at bremse os lidt, fordi vi er valgt på hele Grønlands vegne, således at vi finder de bedst mulige løsninger for det grønlandske erhvervsliv og økonomi. Såfremt vi arbejder med det seriøst, så kan vi få råd til det mange arbejdsopgaver, vi fremover skal skal løse.
At Nuuk bliver tilflytterby og erhvervsmulighederne bliver mindre i Grønland, sådanne formodninger lyder nærmest som et afskrækkelsesmiddel, men vi må se på realiteterne. Vi har besluttet, at der skal anlægges syv lufthavne, fordi vi skal forbedre både trafik og fragtbeflyvning, også fordi vi vil forbedre erhvervsforholdene og de økonomiske forhold.
Det forrige Landsstyre, som Inuit Ataqatigiit var med i, havde også plan med støtte fra Landstinget, om at man decentraliserede de offentlige arbejdspladser. Den blev påbegyndt i enighed med Landstinget, men lige så snart de første skridt var taget, bakkede Inuit Ataqatigiit ud. Den decentralisering, som var blevet vedtaget af koalititionen og Landstinget, det arbejdede man ikke længere for, måske fordi nogle af medarbejderne ikke vil flytte ud til kysten. Men vi må tage en klar stillingtagen.
Landsstyret støtter forslaget, således at de andre lokaliteter i Grønland får bedre muligheder erhvervsmæssigt og økonomisk, og det kan man ved, at de byer, som de forskellige offentlige arbejdspladser ligger i, har fået større skatteindtægter m.m. Hvorfor kan vi ikke fortsætte med en yderligere decentralisering, såfremt Inuit Ataqatigiit vil støtte det, så vil det være helt på sin plads, således at man kan overvinde nogle af de ting, som gør en usikker.
Til Bjarne Kreutzmann vil jeg henvise til det svar, jeg har givet til andre, med hensyn til det personalemæssige i direktoratet. Og jeg skal igen understrege, at jeg ikke er kommet med forkerte oplysninger til Landstinget.
Kandidatforbundet var inde på, at Niaqornaarsuk og Qasigiannguit. Hvorfor tog du ikke alle de beboede steder i Diskobugten ?
Jeg håber, at vores arbejdsgang i Landstinget ikke bliver sådan, idet vi ikke skal tænke på, at når vi nævner et bestemt bygd, så får vi en masse stemmer derfra til næste valg. Men når man arbejder med så anstrengende ting, så er det for lavt, når du nævner Qasigiannguit. Hvorfor nævner du så ikke Qeqertarsuaq? Men jeg vil nævne, når man snakker med hensyn til trafik og boliger og socialeområder, og når vi skal have råd til alle disse områder, så må vi også forbedre mulighederne både økonomisk og erhvervsmæssigt. Det er også en del af det.
Den tanke om en eventuel etablering af en atlantlufthavn i Nuuk, vil betyde økonomiske besparelser og flere arbejdspladser. Hvem har glemt, at en stor del af skatteindtægterne i Nuuk bliver brugt til skatteudligning, og derfor tilfalder andre byer.
Når vi tænker på disse ting, så må vi heller ikke glemme realititerne. Og som før nævnt, så er jeg glad for, at forslaget bliver fuldt ud støttet fra Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat .
Vi skal fra Landsstyrets side prøve på at færdiggøre beslutningsgrundlaget til efteråret.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Jeg takker for.det svar, jeg fik fra Lansstyremedlemmet for erhverv, om at der til efteråret vil blive givet besvarelse på de stillede spørgsmål og anmodninger, som man i denne redegørelse ikke blev besvaret, f.eks. det betydningsfulde spørgsmål for Nuussuaq beboerne i Nuuk. Det ser jeg frem til.
Først med hensyn til Inuit Ataqatigiits første indlæg, så vil jeg lige fokusere på, at med hensyn til Nuuk bydelen Nuussuaq, at de ikke er imod anlæggelsen, men de er imod den forventede larm, fordi når byen vokser ud mod lufthavnen, så må man også regne med, at når store fly både skal lette og lande i den planlagte lufthavn, så vil der også ske en støjforurening.
Men med hensyn til de vejrliget, og det spørgsmål, der blev fremsat, så skal jeg udtale, at ved at bruge et års data, fordi man har haft et relativt godt vejr i 1995, får man en 95% regularitet, jef redegørelsen. Men f.eks hvis man havde lavet en redegørelse på baggrund af 1996 data, også fordi vi havde meget dårligt vejr her i Nuuk, så ville den have være en anderledes.
I redegørelsen blev henstillet, at disse målinger vil blive foretaget mellem 5 og 10 år, såfremt man skulle kunne stole på det. Det er derfor vi har sat spørgsmålstegn ved det. Deter korrekt, at det forrige Landsstyre også har diskuteret anlæggelsen af lufthavnen i Nuuk. Jeg skal heller ikke skjule, at under mit landsstyretid for trafik, så har jeg været imod denne opgave, men udfra landstingets indstilling, så har man allerede sat gang i undersøgelser.
Landsstyremedlemmet for Trafik kom ind på, at Inuit Ataqatigiit er imod udbygning af erhvervslivet. Selvfølgelig er det overhovedet ikke korrekt. Vi ønsker i høj grad højere erhvervsudvikling, men at dette sker i balanceret form. Det ønsker vi lige så højt, således at man også giver lige muligheder til byerne langs kysten, ligesom mulighederne gives til Nuuk.
De muligheder man har her i Nuuk i forhold til resten af byerne, er det bedste, medens man på andre områder med hensyn trafikmulighederne, er der behov for ret store forbedringer. Det må man udtale utvetydigt. Derfor med hensyn til de spørgsmål, der blev fremsat, og betegnet som afskrevne, det er ikke korrekt.
Det er på baggrund af den politiske målsætning vi fremsætter dette, og med hensyn til decentralisering af arbejdspladser, det er vi overhovedet ikke imod, det står i den skriftlige redegørelse vi har omdelt. Med hensyn til en arbejdsplads' overflytning fra Nuuk til en anden by, så sagde vi " vent, på den baggrund, at den ikke var velplanlagt. Vi sagde, skal vi ikke lige vente med den og lad det først ske, når en nøjere planlægning og bedre planlæning er gennemført, også først derefter kan den blive flyttet".
Og endelig, hvem skal med i finansieringen? I Landsstyrets redegørelse står der, at det er private investorer, der skal finansiere. Her stiller vi spørgsmål om, - hvem det er? - og hvor mange der er tale om?. Når man siger sådan på baggrund af dette, så må man have en forudsætning, fordi man kan ikke blot sige, at det og det skal de private betale, såfremt der ikke er nogen der har meddelt, at de vil være med til at finansiere den. Det er derfor vi har fremsat det. Selvfølgelig vil vi respektere, at såfremt dette må forblive ubesvaret på nuværende tidspunkt, så ser vi også frem til, at den bliver besvaret på et senere tidspunkt.
Og et andet punkt jeg gerne vil fremhæve er, at man i Sydgrønland har haft offentlig debat -et borgermøde - sammen med de folkevalgte landstingsmedlemmer i Sydgrønland. Og da man kom ind på anlæggelsen af Nuuk lufthavn, så sagde de allesammen, at de vil være imod anlæggelsen af Nuuk lufthavn her til samlingen. Selvfølgelig vil det være interessant at få at vide, hvad de sydgrønlandske valgte landstingsmedlemmer vil sige på nuværende tidspunkt.
Også med hensyn til Atassut´s ordfører så skal jeg udtale, at lufttrafikken til og fra Grønland og de muligheder, der er for konkurrence, allerede er åbne. Anlæggelse af Nuuk lufthavn, det kræver, at man får konkurrence. Vi har allerede en mulighed lovgivningsmæssigt ,og jeg er også vidende om, at der er flere interesserede selskaber, der vil beflyve denne. Derfor med hensyn til SAS´s dårlige service overfor passagererne og lignende. Det har man meget svært ved at medtage i anlæggelsen af Nuuk atlantlufthavn. Såfremt man vil komme med en konkurrence, så kan man sige værsgo, der er muligheder.
Afslutningsvis skal jeg udtale til det Manasse Berthelsen har fremsat, mens jeg var væk. Jeg har også læst, at man finder det interessant fra Atassut´s side, at man istedet for anlæggelsen af altantlufthavn i Nuuk, kan bygge en atlantlufthavn i diskobugten. Det er mere interessant, ikke mindst med hensyn til turisme, og fra Atassut blev det fremsat med hensyn til fisketransport, at man derved kan bane vejen for en større muligheder i islægsområdet. Selvfølgelig kan man måske også i fremtiden bruge den fornødende tid til undersøgelse af dette.
Til slut blev det fremført af Akulliit Partiiat, at man 100 % kunne drive lufthavnen uden at det koster offentligheden noget, men når man læser redegørelsen, så skinner det igennem, at dem der har undersøgt forholdene, at der vil være et minimums underskud på 65 mio. kr. Jeg ved ikke om dette tal kan blive ændret ved et nærmere analyse, men ifølge redegørelsen indhold er det sådan, at finansiering af anlægget og en højere driftpris, så der vil der komme et underskud på 65 mio. kr.
Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse, og jeg håber, at den redegørelse jeg fremkom med gør det klarere, hvad jeg mener.
Landsstyreformand: Lars Emil Johansen.
Når vi indstiller fra Landsstyrets side,så må jeg sige, at vi ikke tænker på, at Nuuk borgerne får en helt nyt lufthavn, men at vores intentioner er, at det bliver nemmere at rejse til og fra Nuuk ligesom det gælder for samtlige hovedstæder i mange andre lande. Men ledes til at tro, ligesom Kuupik var inde på, at man skal prioritere andre steder.
Men atlantlufthavnen vil være til gavn for hele Grønland, og når man snakker om lige fordeling som jeg også er meget enige i, så er det vigtigt at tænke på erhvervsmulighederne. Når vi kommer til næste dagsordenspunkt, så vil vi forstå, at vi muligvis kommer til at udvinde olie ikke langt fra Nuuk. Hvordan kan vi efterforske og udvinde, når vi kun kan flyve med små fly, det rimer ikke rigtigt sammen. Det er ikke et spørgsmål om, hvem der stor for tur til at få en stor ting, men spørgsmålet er hvem ,der har behov for det. Derfor undre det mig ikke, at man i diskobugten har tanken om etablering af en atlantlufthavn. Såfremt man finder olie i Nuussuaq, så bliver det måske ikke diskobugten, men Nuussuaq, der får et atlantlufthavn. Det vil så betyde langt bedre erhvervsmuligheder, og det vil hænge bedre sammen.
Til spørgsmålet om, hvem der investerer, det kan ikke sige herfra talerstolen, idet der pågår nogle undersøgelser. Der er interesse for medfinansiering, det er det eneste jeg kan komme med nu.
Agnethe Davidsen, Siumut:
Til Atassuts ordfører skal jeg sige, at det er korrekt, da man begyndte at snakke om en forlængelse af Nuuk lufthavn, da har der været en meget interessant debat igang. Derfor vil jeg takke for, at man er kommet med en interessant debat oplæg, som samtlige befolkningsmedlemmer har deltaget i, og en af de mest interessante ting har også været, at anlæggelsen af et atlantlufthavn skal ske i Nuuk , men som før nævnt, så har det heldigvis været en meget interessant og aktiv medleven fra befolkningens side.
Inuit Ataqatigiit´s ordfører var til afslutning inde på, efter at have nævnt mange interessante ting og efter at have sagt klart, at Inuit Ataqatigiit ikke enige i forslaget, at Landsstyret skal fortsætte deres undersøgelser, idet det er der grundlag for, for så dernæst at sige, at debatten omkring atlantlufthaven i Nuuk skal stoppes. Det er svært at forstå, idet man er enige i punktet, og så bagefter stiller forslag om, at vi standser debatten.
Alt i alt når jeg skal vurdere ordførernes indlæg, så har jeg bemærket, at det emne, som er forelagt af landsstyremedlemmet, er flertallet enige i, og det eneste man stiller spørgsmålstegn ved, det er selve placeringen ved Nuuk. Jeg mener ligesom Landsstyreformanden, at det ikke er mærkeligt, at hvis man anlægger en atlantlufthavn ved en by i Grønland, så bør det være i Nuuk, men her i debatten er det også glædeligt, uanset om man snakker om placeringen i Nuuk, at der så også kommer nogle andre lokaliteter på banen. Allerede i forgårs var der nogen andre, der var inde på, at vi også skal have sådan en i Aasiaat, og også en i Ilulissat. Det vil sige, at man i princippet er enige i, at man i en vestkyst by etablerer en atlantlufthavn.
Vstiller et forslag om, at det skal være i Nuuk, og kommunalbestyrelsen har debatteret emnet, og derfor er emnet her kommet så langt. Lad andre byer også lave en planlægning, det kan vi ikke stoppe, fordi alle kommuner jo arbejder ud fra planer, som de har, og kan stille forslag. Såfremt planerne err realistiske, så kan de også foreligges overfor landsstyret, det er der ingen problemer med.
Jeg er enige med Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen, når han siger, at man før har debatteret en anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk. Så vidt jeg husker, var jeg vist barn dengang, da man begyndte at snakke om den nuværende lufthavn. Allerede dengang blev det foreslået, at lufthavnen skulle anlægges i Nordlandet, men dengang sagde de daværende politikere nej, hvorfor den blev anlagt lige ved Lille Malene. Nu efter så mange år, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, såfremt det har været i Nordlandet så havde vi måske haft en atlantlufthavn. Derfor er det meget vigtigt, at kunne se fremad. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Denne debat den vedrører hele landet, og det skal være korrekt, hvad man citeres for. Med hensyn til Kuupik Kleist og debatten i Qaqortoq, så sagde vi, at vi ønskede vores egen landingsbane i sydgrønland, og som skulle placeres i sydgrønland. Vi diskuterede blandt andet, at vi kan bruge 15 minutter ved at flyve fra Narsarsuq til Qaqortoq. Såfremt landingsbanen skal anlægges i Qaqortoq, så skal man også bruge 15 minutter i bil for at komme ud at flyve. Det er sådanne nogle forhold, vi snakker om.
Men anlæggelsen af landingsbanen, uanset om det er i Narsarsuaq eller i Qaqortoq, så skal man alligevel flyve med helikopter. Det forhold medtog vi også i debatten. Der er ikke nogen, der er imod anlæggelsen af landingsbane i Qaqortoq, men det er omkostningerne, man vil have klar besked om, f.eks. vedrørende vejanlæggelse, vejrenovering, snerydning og sådanne lignede omkostninger. Med hensyn til at vi skal have en landingsbane i sydgrønland, det har vi ikke noget imod, men vi kan også leve med, at den er placeret i Narsarsuaq.
Med hensyn til landsstyremedlemmet og atlantlufthavnen, så er der overhovedet ikke nogen usikkerhed herover. Det vi prøver på at få placeret i sydgrønland, det er vandkraftværket i Qorlortorssuaq. Vi vil finansiere det udefra. Det kan eventuelt bygges for ca. 2 mio. kr.Det ønsker vi, at der skal debatteres her. Forslaget er ikke lagt på bordet her endnu, og den er allerede blevet udsat til efteråssamlingen. Men vi må have en debat til efterårssamlingen omkring dette. Disse sager dette tilfælles, at er tale om fremmed finansiering. Vandkraftværket i Qorlortorssuaq ønsker vi skal finansieres udefra. Selvfølgelig må man også forlænge landingsbanen her i Nuuk, og dette kan man ikke komme udenom i by, der er i udvikling som her. Det er også korrekt, med hensyn til næste dagsordenspunkt, der vil vi også komme ind på olieefterforskning lige herude og zinkraffineriet og mineselskaber. Hvis vi skal se fremad med 20 - 30 år, så skal vi også se placere lufthavnen. Denne debat holder ikke her, og den er i fuld gang nu.
Otto Steenholdt, Atassut:
Med hensyn til Kandidatforbundets indlæg, vil jeg bemærke, at de har misforstået. Det her er en planlægning, som Landskassen eller Grønlandsfly ikke vil komme til at betale. Det er nogle udefra kommende, der har ønsket at betale for den.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiit ordfører indlæg skal jeg sige, at når man har planer om at få investorer udefra, så er det jo hemmelige aftaler, og derfor er jeg glad for, at Landsstyreformanden netop kom med samme udsagn. Det blev sagt, at samtlige sydgrønlandske landstingsmedlemmer har været imod anlæggelsen af atlantlufthavn, det er korrekt at man har en standpunkt indtil man tager det andet og her vil jeg blot indstille, det som Atassut indledte med sit, at vi har diskuteret dagsordenspunkt 19 turist redegørelse og vi henviste også punkt 15 politisk og økonomisk redegørelse, vi henviste til det, fordi det har en sammenhæng med den sag vi her debatterer nu.
Til Kuupik Kleist vil jeg sige, at der er muligheder for konkurrence, den kendte du siden dengang du var minister, det som jeg skal diskutere her det er, at man har nogle muligheder men som ikke bliver videreført og jeg er heller ikke interesseret i at snakke om den tid, da du dengang var minister, for hvis du har været minister dengang så vil den havde været der.
Til Landsstyremedlemmet, vil jeg udtale, at jeg er interesseret i med hensyn til dine besparelser, det er også korrekt, at man kan være tung for personalet ved ændring af ønskerne, det er blot et tanke denne sag som startede her og såfremt den kan videreføres, så kan den eventuelt færdig behandles, det er med hensyn til anlæggelsen af atlantlufthavn i Aasiaat og det jeg sagde, at når man lapper nogle små huller så bliver det større men det kan også være en fordyrende element i den forbindelse der. Og som sagt, vil jeg blot udtale endnu engang, at vi støtter denne sag og vi ser også til efterårssamlingen om der kommer en redegørelse.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiaat:
Det er glædeligt, at der i Landstinget er en stor opbakning med hensyn til dette forslag. Det, som jeg gerne vil udtale mig om, er i lighed med hr. Jonathan Motzfeldts udsagn om, at man skal citeres korrekt. Næste udsagn er at sige tak til landsstyremedlemmet for hans besvarelse omkring vores indlæg.
Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at det der blev sagt fra landsstyret medlemmet her om nødvendigheden af at få æren for forslaget. Det lyder dårligt i mine ører, hvorfor jeg lige vil vende tilbage til det, som jeg allerede har nævnt, nemlig at atlantlufthavnen og lignende har været debatteret siden tiden før siden 1991.
Men det, som vi kom ind for, det er, at vi siden 1991 har ønsket, at der blev fremsat et beslutningsoplæg, og her er der tale om et beslutningsoplæg. Vi sagde ikke, at vi har denne ære, for det har vi overhovedet ikke, og det står der heller ikke noget om i den skrivelse, vi har uddelt.
Landsstyremedlemmet sagde direkte i forhold til mig, noget som ikke vedrører denne sag. Jeg må lige kommentere det, såfremt formanden vil godkende det. Landsstyremedlemmet sagde, at hr. Bjarne Kreutzmann via pressen har angrebet Landsstyremedlemmet på baggrund af ukorrekte ting.Det man snakker om her, det er, at den sag, som vi har behandlet her i Landstinget, og som allerede er blevet godkendt af to udvalg. Det er to opgaver i forbindelse med anlægget til landingspladsen i Sisimiut: Det er med hensyn til broen, som man har haft en lukket licitation på, og det er så det, vi har prøvet at påpege. Det er ikke korrekt, at man har haft to lukkede licitationer på disse opgaver, og at det harmonerer ikke med Landstingets indstillinger. Det er sådan en præcisering.
Vi har manglet i besvarelsen. Det er heldigvis blevet sagt. Det, som vi har efterlyst m.h.t. en beslutning, er, at vi har sådan et grundlag. Vi siger så tak for, at det er bliver fremlagt til efterårssamlingen.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg skal understrege, at m.h.t. til anlæggelse af atlantlufthavnen i Nuuk, der er jeg ikke enig i synspunktet uanset hvem, der skal finansiere det.
Man har også været inde på, hvor man er valgt henne. Jeg lægger også vægt på, at man nøje undersøger forholdende i ens valgkreds. Når jeg har været inde på Niaqornaarsuk, så er det netop vælgernes meldinger, som skal nå frem her til salen, fordi det er vores pligt, og fordi de problemer, som befolkningen har, det skal vi fremlægge dem her.
Det er ikke sådan, at fordi jeg er valgt her til salen, så er det ikke min pligt at skønne på forholdene i Tasiilaq. Jeg har aldrig været i Tasiilaq, og kender overhovedet ikke til forholdene der.Derfor kommer jeg med udtalelser her om de forhold, jeg kender, idet jeg også kommer med det meldinger, som mine vælgere stiller over for mig.
Når Otto har sagt, at jeg har misforstået noget her, så skal jeg sige, at jeg overhovedet ikke har misforstået noget med hensyn til den påtænkte finansiering af atlantlufthavnen. Otto må også huske på, at hvis man etablerer en atlantlufthavn, så vil der naturligt komme en ændring m.h.t. lufthavnsfaciliteterne i Nuuk. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det også kommer til at have en påvirkning af samfundet som helhed økonomisk set. Måske også negativt.
Hvorfor jeg ikke har været inde på Qeqertarsuaq; Ja det er et godt sted, og det kan ennda være, at det var måske det bedst egnede sted til at bygge en atlantlufthavn. Fordi alle dem ,der har været i Qeqertarsuaq, kan se, at man med meget nivellering , kunne man måske anlægge den billigste atlantlufthavn i Grønland.
Her i debatten kommer man også inde på olie og gas efterforskning og turismen, og man skændes overhovedet ikke om, at man m.h.t. turismen også vil have behov for en eventuel anlæggelse af atlantlufthavn ved diskobugten.
Landsstyreformanden var inde på, at det måske skulle være i Nuussuaq af hensyn til anden olieefterforskning. Det kan man ikke sige noget bestemt om på nuværende tidspunkt, men vi må også indrømme det faktum, at vi har erfaringer m.h.t. turismen, også i de forskellige ting, der har været fremlagt her. Det er, at største parten af turisterne foretrækker diskobugten og Nordgrønland.
Ikke mindst i forbindelse med den eksisterende trafikstruktur på islægsområderne, så er det også en af årsagerne til min modstand mod anlæggelse af atlantlufthavnen i Nuuk. Det er de problemer vi har i resten af kysten, men når vi snakker om en by, så kan man ikke undgå at komme ind på det store problemer og ulemper, der er i resten af kysten.Jeg synes ikke, at der kan være noget farligt i, at man også påtaler trafikforholdene i resten af kysten.
Hans Enoksen, Ordfører for Siumut:
Tak. Landsstyremedlemmet har allerede sagt, at Siumut partiet er enigt i det fremlagte, men jeg må sige, at jeg ikke er enig med resten af partiet. Det har jeg givet klart udtryk for, og det vil jeg gerne fremkomme med. Der kan overhovedet ikke være i tvivl om, at jeg stærkt støtter en erhvervsmæssig og økonomisk udvikling i Grønland. Men vi må også huske på, at de mindre udviklede steder i Grønland, trafikalt set, dem skal vi ikke sætte i baggrunden.
I disse år så har vi, der bor i Midtgrønland, nogle dårlige erfaringer m.h.t. trafikken, og det samme gælder både for byer og bygder i Nord- og Østgrønland. Det er deres forhold, der først og fremmest skal forbedres.
At man investerer 500 mill. kr til anlæggelsen, og at landskassen overhovedet ikke kommer af med en øre. Det kan vi godt tro på, men til trods for det, så vil det få en indflydelse på landskassens økonomi, idet der er stor arbejdsløshed visse steder i Grønland, og såfremt der bliver etableret en lufthavn her, så vil de arbejdsløse komme her til byen for at finde arbejde.
Vi er i gang med en kondemnering af vores fiskerflåde, og vi har ikke arbejde til dem, såfremt man ikke finder arbejder i forbindelse med olieefterforskningaktiviteterne. Og der bliver det svært at komme udenom Nuuk. Og når man ser på det store boligområde, og det faktum, at det er en menneskeret at have en bolig, så er det helt klart, at man kommer til at bruge en masse penge på at forbedre forholdende her i byen. Det vil så betyde, at der ikke er større interesse for at investere i de mindre befolkede steder. Det er alle disse ting, vi skal tage med i vurderingen af en eventuel anlæggelse af lufthavnen i Nuuk. Og vi glæder os til den beslutningsgrundlag der vil komme til efteråret. Tak.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden:
Jeg mener den sag, som vi debatterer, er af stor vigtighed. Men det lyder som om, at man ikke vil bygge nogen landingsbaner på Vestkysten og alene bygge atlantlufthavnen i Nuuk. Tværtimod er man allerede i gang med at bygge dem. Modstnaderne af dette projekt forsøger at få det til at lyde som om, man ville fjerne penge fra de regionale baner og bruge dem til dette projekt.
Det er overhovedet ikke tilfældet, man er allerede i gang med at bygge landingsbanerne på kysten, og disse skal fortsætte. Men det er derudover, at man ikke er tilfreds, og at hovedstaden har en lille landingsbane, men gerne vil have en atlantlufhavn. Man udbygger landingsbaner ved brug af landskassen i kysten, så hvem kan være imod, at der kan ske en udbygning her i Nuuk, uden at landskassen involveres.
Jeg mener, at man skal være lidt påpasselig med, at man er bange for, at man skal gøre det for godt til Nuuk beboerne. Så må vi udtale, at Nuuk er hovedstad for hele Grønland. Størstedelen af os, der bor i Nuuk, er ikke født der, men er kommet til byen udefra. Vi har alle sammen rødder udefra, men er nu blevet Nuuk borgere.
Derfor skal Nuuk være gavnlig for hele landet, og det er med det i tankerne, vi deltager i debatten. Jeg mener, at man skal have vovemod til at kunne tænke stort. En af vore digtere Augo Lynge sagde, da han snakkede om 300 årsdagen for 60 år siden, at man skulle tænke stort. Nu er der kun 25 år til 300- årsdagen, og vi snakker stadig om små detaljer, som om vi er bange for at kunne snakke om store ting.
Selvfølgelig skal Grønlands hovedstad være porten udadtil, såvel som porten indadtil. Grønland består af verdensborgere. Jeg mener overhovedet ikke, at man fortsat skal skændes om dette, specielt når der også er stor enighed her. 24 ud af 31 er for, ikke også ?
Vi er klar i landsstyret til det videre arbejde. Vi skal løse opgaverne i henhold til den prioreting, selvfølgeligt med det vigtigste, som det første.
Hr. Otto Steenholdt brugte et gammelt kendt ord, og forskønnede sine ord. Det skal jeg håbe, således at vi ikke kun snakker, men også handler. Fordi dem, som kun snakker meget, de bliver ofte overhalet.
Kuupik Kleist, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak formand. Jeg skal ikke forhale debatten, men jeg bliv påpeget direkte personligt. Først så skal jeg udtale, at når man vil misforstå noget, så kan man misforstå hvad som helst, eller også blev smæk opfattet som et kys.
Jeg skal til Agnethe Davidsen fra Siumut og Landsstyremedlemmet , der havde vanskeligt ved at forstå hvad jeg sagde på vegne af Inuit Ataqatigiit, sige, at vi på baggrund af dette spørgsmål ellers finder grundlag til at godkende Landsstyrets videre undersøgelser.
Baggrunden for det er, at der er for mange ubesvarede spørgsmål, og at jeg ønsker en grundigere undersøgelse. Men det grundlag, som vi har fået nu, og den debat, der har kørt måske i 20- 30 år, så har vi foretaget en stillingtagen. Den er ikke blevet ændret, og det er derfor vi sagde, at man må berostille planlægningen på nuværende tidspunkt, og jeg sagde i min allerførste indlæg at Inuit Ataqatigiit siden tanken om etablering af atlantlufthavnen i Nuuk har modsat os en planlægning på nuværende tidspunkt.
Lad os se, hvordan driften af de syv landingsbaner, vil komme til at forløbe, for selvom de har haft en uheldig start, må vi håbe på, at de kan blive realiseret.
Da jeg er ved at få en mundkurv på, så vil jeg blot udtale m.h.t. Jonathan Motzfeldt udtalelser, at .......
Mikrofonen bliver afbrudt af Landstingets formand.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. I den her redegørelse fremgår,det ligesom det også har været udtalt, at man påregner en forøgelse af hjemmestyrets udgifter på 65 mill. kr. årligt, når der etableres en lufthavn i Nuuk.
Udfra de planer med anlæggelsen, hvor skal man så tage de 65 mill. kr. fra. Det går dårligt med fiskeriet, hvor skal vi hente pengene ?
Jeg synes, det er meget betænkeligt, og det lyder ,som om man flyder i penge. Det kan man ikke lade være med at undre sig over.Selvom man på den anden side har en befolkning, som anstrenger sig, og påpeger en masse ting, der skal rettes op på, ligesom det Hans Enoksen var inde på. Det er svært at forestille sig, hvordan man kan få tingene til at passe sammen. Man snakker også om, at man fremmer erhvervsmulighederne i Nuuk. Hvor går det godt med produktionen i Grønland? Det går bedst i Nordgrønland. Hellefiske fiskeriet går godt. Hvorfor laver man ingen planlægning der. Hvis man ser på turismen, så er det over 50 % der tager til Nordgrønland. Derfor, såfremt man skal lave planer, så bør det være en by i Diskobugten. Aasiaat er blevet nævnt som det billigste sted, og Qeqertarsuaq er også en mulighed.
Det er gode argumenter, som ikke er blevet nævnt, ikke blot for at være imod forslaget, sådan som Otto Steenholdt påstår, at vi er.
Det er disse konkrete fakta, vi påpeger, fordi det er mange penge, vi snakker om. Samtidig med at vi pålægger samfundet store besparelser, så er det lige omvendt, når man kommer med planer, der betyder så store investeringer. Til Lars Emil skal jeg lige kommentere hans korte indlæg om olieefterforskning, såfremt han har planer om, at olien skulle transporteres ad luftvejen eller om, at man direkte vil transportere med store fly til efterforskningstederne.
Til sidst skal jeg blot nævne til Jonathan Motzfeldt, som er valgt i Sydkredsen. Den gang var der en debat i Kujataata Radioa. Vi må have hørt forkert, fordi det meget klart kom til udtryk, at man stillede spørgsmålstegn ved en anlæggelse af en atlantlufthavn. Det hørte vi allesammen, det hørte samtlige lyttere i radioen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Vi har erfaret om en anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk og mulighederne herfor. Der vil man komme med yderligere oplysninger til efterårssamlingen. Men muligheden for en eventuel planlægning på islægsområderne, så var Maliinannguaq inde på, at jeg over for landsstyret ønsker en planlægning om en eventuel forlængelse af banen i Ilulissat.
Der er selvfølgeligt forskellige muligheder, og jeg håber, at disse muligheder vil blive undersøgt, og håber og ønsker, at man i forbindelse med denne her sag og det videre forløb kan medtage de planer, der er i Ilulissat, således at det kan fremlægges her.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Maliinannguaq sagde, at jeg har sagt, at IA blot var imod for at værer imod. Jeg skal for det første sige, at det er dem, der har været imod, der ikke har kunnet fremlægge noget grundlag. Det vil jeg gerne takke for.
M.h.t. Anthon Frederiksens udtalelser, vil jeg lige vende tilbage til, hvorfor vi ikke forstod. Det er, at man har gavnet måske 50 % af passagernes forhold, og herunder godsmængden, så må man også medtage, at man vil lette andres vilkår.
Jeg vil lige også komme med, at hvem som helst, der vil arbejde ude fra, det er især dem, der selv har kunnet vurdere, at det her den opgave, kan betale sig. Hvis det ikke er tilfældet, så vil de ikke komme. Man vil også bruge denne vej til olieefterforskning.Hvis det ikke kan betale sig, så går det jo ikke. Men når det kan se ud til, at det kan betale sig, så må det også stå i forhold til den støtte de får.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Det er til fr. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, da hun spurgte mig, om jeg vil have olien fragtet med luftfragt; selvfølgelig ikke. Når vi får bedre kendskab til olieefterforskning, så kan vi måske finde ud af, at man ikke kan får olieefterforskning, hvis man ikke kan sørge for, at medarbejderne hurtigt kan komme frem og tilbage. Man kan ikke forske efter olie, hvis man ikke har en landingsbane tæt på. Man kan ikke kan servicere medarbejdere, som meget hurtigt skal kunne transporteres til Fyllas Banke. Det er sådan noget jeg tænkte på, da jeg sagde, at man skal kunne tænke stort.
Uanset om man har masser af hellefisk, er det ikke nok til at tage en beslutning om at bygge en atlantlufthavn. Men såfremt der lykkedes med olieefterforskning i Nuussuaq, så vil der være et grundlag for at bygge en atlantlufthavn i Diskobugten.
Jeg mener det er tanker, der giver nøglen til det videre arbejde, og det må vi give en tak.
Inuit Ataqatigiit er for konservative i deres imod-holdning. Det ligesom om de er bange for fremskridt,og som om det først er når det hele er kommet bagud, at man vil tage det første skridt fremad. Man må gerne snakke mere klart.
Man vil have 65 mill. kr. i underskud, såfremt Grønlandsfly kører i den udformning, det har nu, når Nuuk Lufthavn allerede har fået. D.v.s. såfremt tilskudsordningen på driften er den samme som i dag. Selvfølgelig er det konsulenters meldinger. Men vi har også hørt, at man ikke skal tro for meget på konsulenterne. Jeg mener, at man må nøje vurdere dette og fremlægge det som et beslutningsgrundlag.
Et af indlæggene har sagt, at anlæggelse medfører et 50 mill. kr.' underskud på driften. Der vil man have 15 mill. kr. i driften, idet de står allerede der nu.
Jeg mener, man må udtale, at selvfølgelig, når der bliver anlagt en atlantlufthavn, så må Grønlandsfly også ændre sin beflyvning. Grønlandsfly har jo meget stort indtjening mellem Kangerlussuaq og Nuuk ,og når denne rute bliver nedlagt, så må Grønlandsfly arbejde anderledes.
Men Grønlandsfly kan eventuel undersøge mulighederne for beflyvning mellem Nuuk og Danmark. Det er sådan nogle forhold, som man mener ikke bør undersøges. Derfor med hensyn til, at man har en sort fremtid med hensyn til anlæggelse af atlantlufthavn i Nuuk. Vi skal have undersøgt, hvordan Grønlandsflys forhold vil være, når der er anlagt en atlantlufthavn i Nuuk.
Til efterårssamlingen vil man have en nøje undersøgelse omkring Grønlandsfly, og mulighederne for forlængelse af banen til en atlantlufthavn. Det må nøje undersøges, og fremlægges til efteråret.
Som sagt mener jeg, at denne debat kører næsten unødigt, da 24 ud af 31 støtter forslaget.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Tak. Jeg har her på afslutningen en udtalelse i lighed med det Landsstyreformanden allerede har præciseret, at man ligesom vil have, at man skal være tilbageholdende til en beslutning herunder forhold med hensyn til denne sags videre førelse, på trods af at et flertal støtter forslaget.
Man kommer også ind på Grønlandsfly ,og en 7 Dash seven vil blive overflødig i forbindelse med, at man har fået anlagt et atlantlufthavn i Nuuk , nemlig den der servicerer ruten mellem Kangerlussuaq og Nuuk. Den vil kunne flyttes til en anden by, fordi man har bygget 7 landingsbaner, og dermed har man også givet flyselskabet nye muligheder.
Der er mange forskellige ting som man vil gerne gøre usikre dem vil jeg ikke kommentere, men blot konstatere, at belysning med hensyn til beskæftigelse i anlægsplanen og øvrige nøje undersøgelser vil blive fremlagt til efterårssamlingen.
Så til dem, der ønsker at blive citeret korrekt, for derefter at sige noget forkert. De sagde nemlig, at det er landsstyret, der forhaler sagen her. Vi vil ikke forhale sagen; tværtimod fremlægger vi sagen til videre beslutning. Der bliver givet en bred opbakning fra landsstyret, og det vil jeg sige tak for.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk, og så formodningen om etableringen af et Zink-raffinaderi, og at der eventuelt kommer til at bores efter olie i Fyllas Banke. Det bør ikke kun være grundlaget her, men når man skal tænke på erhvervsudviklingen, så må det have 3 grundpiller, hvor man også tager turismen med. Da vi begyndte at tale om turismen, og dengang vi regnede med, at vi havde tilstrækkeligt med levende ressourcer, så var vi også inde på, at det begrænset, hvad der kan findes af mineraler. Ja, selvfølgeligt kan vi finde olie i Fyllas Banke ,og vi kan lave et Zink-raffinaderi, men det vil også have deres begrænsning. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at en af det ting, der bør være en af grundpillerne for erhvervsudvikling, det er turismen.
Såfremt Nuuk kan får en atlantlufthavn, så bør det ikke tilsidesætte muligheden for Kangelussuaq og Narsarsuaqs eksistens.
Det vil være mærkeligt, såfremt Nuuk skulle blive porten for turismen. Der er mange, som bliver afskrækket af, at de først skal over Kangerlussuaq, når de skal videre til Narsarsuaq. Der er mange, der trækker sig, og det er derfor, det er på sin plads, at man nøje vurderer sagen før, man går videre med den.
Karl Lyberth, Ordfører for Siumut:
Meget kort. Duusi var inde på måske Fylla, måske Zink og nævner også turismen. Det er alle tre måske'er.
Men en konkret ting er i dag, at i 1995 var der over 68 tusind passagerer over Atlanten. 44 % af dem var passagerer til og fra Nuuk, det er mellem 30 og 35 tusind, og det er det tallene viser.
Med hensyn til turistplanlægningen så håber vi, at der er 61 tusind, der i 2005 vil komme, og vi regner med, at der er mellem 20- 25 og 30 tusind, der vil tage til Diskobugten.
Såfremt vi skal anlægge en lufthavn i Ilulissat af hensyn til disse, hvorfor kan vi så ikke lave atlantlufthavn netop for at sørge for de 30- og 35 tusind passagerer til og fra Nuuk.
Mødeleder: Knud Sørensen
Således er dagsordens punkt 20: Redegørelse om økonomiske og strukturmæssige aspekter ved etablering af en atlantlufthavn i Nuuk færdig debatteret.