|
Dagsordenens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Mødet er åbnet.
I dag har vi tre dagsordenspunkter. Først punkt 19, forslag til landstingsforordning om ændring af forskellige landstingsforordninger på det sociale område. Punkt 11, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift. Og endelig punkt 13, hjemmestyrets udtalelse til forslag til bloktilskudslov. Vi starter med dagsordenspunkt 19, hvor to landstingsmedlemmer har fremsat forslag, og det er så de første, der skal forestå. Først Anders Andreassen.
Anders Andreassen, Siumut:
Jeg har stillet forslag til ændring af landstingsforordning nr. 4 af 11. november 1986 om børnetilskud. Jeg stiller hermed forslag om at ' 7, stk. 1 i ovennævnte landstingsforordning ændres til følgende:
' 7. Børnetilskuddet tilkommer barnet. Det udbetales forud hver 3. måned pr. følgende terminer: 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.
' 8. Børnetilskuddet udbetales første gang fra den termin, som følger efter den terminsperiode, i hvilken retten til tilskud er erhvervet, og sidste gang for den termin, i hvilken retten til tilskuddet ophører.
' 6. Betingelserne for at modtage børnetilskud skal være opfyldt den første dag i den termin udbetalingen vedrører.
Baggrunden for at ændre på udbetalingsterminerne er primært, at forældrene får udbetalt børnetilskuddet inden jul med henblik på, at forældre med børn skal have mulighed for at holde en anstændig jul og herunder købe julemad og julegaver til børnene.
Herudover bliver der samtidig mulighed for, at børnetilskuddet udbetales umiddelbart på det tidspunkt, hvor børnene starter skoleferien.
Det kan oplyses, at kommunalbestyrelsen i Ammassalik kommune i mange år har udbetalt børnetilskuddet for januar kvartal før jul af hensyn til ovenstående forhold, og det er kommunalbestyrelsens hensigt, at der gives mulighed for, at dette også fremover er muligt.
Kristine Raahauge, Siumut:
Forslag om indførelse af tilskud til alderdomshjem med plejeafdelinger og til udgifter til takstbetaling ved ophold i sundhedsvæsenets plejeafdeling.
Vi ved jo allesammen at ældres levealder bliver længere og dermed bliver der også flere ældre, som skal have alderdomshjemsplads, og mange af dem er så nedslidte eller er meget svagelige efter alvorlig sygdom eller hårdt arbejde, og dermed kræves det, at nogle har pleje hele døgnet rundt.
Da såvel ældre, svagelige og handicappede igennem hele det sociale regelsæt søges tilbudt en tilværelse så nær det normale som muligt, og da der i samfundet er bred enighed om, at en tilværelse på sygehus ikke kan anses for at være tilfredsstillende, er der på den baggrund nogle steder ansat mere sundhedsfagligt personale på alderdomshjemmene, for at alle kan have samme hjemlige forhold i deres alderdom.
Og alderdomshjem med plejeafdelinger får ekstra udgifter til sundhedsfagligt ansatte, flere medarbejdere til vagter, hjælp ved bespisning og rengøring og endvidere anskaffelse af diverse hjælpemidler og tilkaldeanlæg.
Derfor foreslås det, at landstinget, i forbindelse med udarbejdelse af en social reform, indarbejder mit forslag om, at landstinget giver driftstilskud til alderdomshjem med plejeafdelinger, og at udgifter til takstbetaling ved ophold på sundhedsvæsenets plejeafdelinger betales.
Dette tilskud kan eventuelt opnås ved dokumentation af, at alderdomshjemmene er godkendt til at kunne modtage plejekrævende personer, jf. landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., fordi her står det, hvem der kan godkende dette.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg skal herved på vegne af landsstyret fremlægge forslag til ændring af tre landstingsforordninger.
For det første landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om pensioner og ældreinstitutioner m.v. med senere ændringer. For det andet landstingsforordning nr. 4 af 1. november 1986 om børnetilskud og endelig landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud.
I forlængelse heraf vil landsstyret gerne knytte nogle bemærkninger til Hr. Anders Andreassens forslag til ændring af forordning om børnetilskud samt Fr. Kristine Raahauges forslag om indførelse af tilskud til alderdomshjem med plejeafdelinger og udgifter til takstbetaling ved ophold til sundhedsvæsenets afdelinger.
I forhold til de tre forordninger er disse fælles om bestemmelser om pristalsreguleringer af sociale ydelser. Ændringsforslagene tilsigter at fjerne de mekaniske pristalsreguleringer og erstatte disse med konkrete pristalsreguleringer i finansloven. Det tidligere landsting bestemte, i forbindelse med finansloven for 1995, at reguleringen af overførselsudgifter fremover skulle gennemføres ved konkrete pristalsreguleringer i finansloven.
Derudover er der indsat en bestemmelse i forordningen om børnetilskud, der sigter på at lette kommunernes administration af udbetalingen. Dette begrundes i, at forordningens tidligere formulering i ' 7, stk. 1 kunne opfattes således, at kravet på børnetilskuddets udbetaling indtrådte den 1. i kvartalet. Forordningen vil nu give kommunerne den nødvendige tid til at indhente de nødvendige oplysninger, før udbetalingen finder sted.
I forhold til Hr. Anders Andreassens forslag er det landsstyrets opfattelse, at de nugældende regler om tidspunktet for kravets opståelse og udbetalingstidspunkt er velfungerende. Den kvartalsvise stillingtagen fra kommunens side til hvorvidt kravet består, og den efterfølgende udbetaling er vel indarbejdet i kommunernes administration. Endvidere er hele formålet med børnetilskuddet at bidrage til barnets forsørgelse i hverdagen, ikke at fungere som hjælp til festligholdelse af forskellige højtider i årets løb.
I forhold til Fr. Kristine Raahauges forslag om indførelse af tilskud til alderdomshjem med plejeafdelinger og til udgifter til takstbetaling ved ophold i sundhedsvæsenets plejeafdelinger kan det nævnes, at der ikke på nuværende tidspunkt hverken findes hjemmel for hjemmestyret til at give driftstilskud til alderdomshjem eller til takstbetaling for plejeafdelinger.
Udgangspunktet for kommunernes forpligtelser på ældreinstitutionsområdet ligger i forordningen om pensioner og ældreinstitutioner. Bestemmelserne pålægger kommunerne en forpligtelse til at sikre, at det fornødne antal pladser eksisterer i de kommunale alderdomshjem.
Men det må erkendes, at der vil blive flere og flere plejekrævende ældre, efterhånden som antallet af ældre medborgere stiger. Det er landsstyrets håb, at kommunerne vil medvirke konstruktivt med henblik på at finde nye løsninger, som Fr. Kristine Raahauges forslag også tyder på.
Landsstyret støtter kommunalreformkommissionens indstillinger, herunder muligheden for nye byrde- og opgavefordelinger.
Med henblik på at varetage den kommunale forpligtelse på ældreinstitutionsområdet har nogle kommuner iværksat bestræbelser på at omdanne de traditionelle alderdomshjem til enheder, der i højere grad også kan varetage plejekrævende patienters muligheder for en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Dette ses fra alle sider som en velkommen udvikling, da der må antages at være bred enighed om, at en tilværelse på et sygehus ikke kan anses for at være tilfredsstillende.
De betænkeligheder, der fra forskelligt hold er blevet frembragt i forbindelse med kommunale tiltag i forhold til omdannelse af alderdomshjem til delvise plejehjem, ligger i hensynet til den plejefaglige uddanelse hos personalet, normeringer, de økonomiske muligheder m.v. Muligheden for at tiltrække, og ikke mindst fastholde, kvalificeret personale er nogle steder begrænset. Dette skyldes bl.a. flere ting. Dels opleves løn- og arbejdsvilkår på pleje- og omsorgsområdet ikke fuldt tilfredsstillende, dels synes en stor del af den kvalificerede arbejdskraft på området formentlig, at arbejde i det egentlige sundhedsvæsen er mere udfordrende.
Men landsstyret finder det glædeligt, at der i flere kommuner har været seriøse overvejelser om et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet og skabelsen af større muligheder i kommunerne for at skabe rammerne om et mere indholdsrigt liv for plejepatienterne.
Fr. Kristine Raahauges forslag vil indgå i det samarbejde, der finder sted mellem hjemmestyret og kommunerne med henblik på at finde brugbare løsninger på området.
Herudover vil samme emne blive drøftet i den kommende socialreformkommission.
Med disse ord håber jeg at have svaret på Fr. Kristine Raahauges og Hr. Anders Andreassens forslag og overlader ordet til landstinget.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side skal vi herved tilkendegive vor tilslutning til ændring af de tre landstingsforordninger, nemlig for det første landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om pensioner og ældreinstitutioner m.v. med senere ændringer. For det andet landstingsforordning nr. 4 af 1. november 1986 om børnetilskud og endelig landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, samt adoptionstilskud.
Forslagene til ændring af de tre landstingsforordninger sker som konsekvens af og som opfølgning af en beslutning i landstinget i forbindelse med behandlingen af finansloven for 1995, hvor det blev besluttet, at de automatiske pristalsreguleringer af overførselsindkomsterne skulle bortfalde, og at der fremover gennemføres konkrete reguleringer i finansloven.
Vi er opmærksomme på, at ændringsforslaget vedrørende børnetilskud sigter på at lette kommunernes administration af udbetalingen.
Vi har i Siumut forståelse for Hr. Anders Andreassens forslag om ændring af udbetalingsterminerne på børnetilskud, men medgiver samtidig landsstyret, at formålet med børnetilskuddet er at bidrage til barnets forsørgelse, og ikke at fungere som hjælp til festligholdelse af forskellige højtider i årets løb.
Vi skal derfor bede socialudvalget kigge grundigt på, hvordan disse to ting kan kombineres med hinanden uden, at det egentlige formål med ydelse af børnetilskud dermed bliver undergravet, idet vi forstår, at baggrunden for at Hr. Anders Andreassen rejser spørgsmålet skyldes, at det mange steder er tiltrængt med en sådan kombination.
I tilknytning til behandlingen af udbetalingstidspunkterne på børnetilskud bedes socialudvalget ligeledes kigge på spørgsmålet om, til hvem børnetilskuddet må udbetales, og i den forbindelse er det også vores opfattelse, at bestemmelserne bør ændres, således at børnetilskuddet kan udbetales til forældremyndighedsindehaveren eller til barnets, af det offentlige godkendte, værge.
Det er korrekt, at der på nuværende tidspunkt ikke findes hjemmel for hjemmestyret til at give driftstilskud til alderdomshjem eller til takstbetalinger for plejeafdelinger for ældre.
Efterhånden som antallet af ældre medborgere stiger, bliver behovet for ældreboliger, alderdomshjem og sågar plejeafdelinger, større og større. Ligeledes bliver det mere og mere påkrævet at have uddannet personale til at varetage omsorgen for vore ældre medborgere.
Det at blive ældre er i sig selv ingen sygdom eller et problem. Tværtimod er det en rigdom, at have ældre som samfundet har. Men det at blive ældre medfører med tiden, at den enkeltes livsstil i takt med tiden må omlægges i takt med den fysiske formåen, for det er ikke nogen hemmelighed, at alle ældre på et eller andet tidspunkt får et eller andet, som er aldersbetinget. Der kan opstå specielle kendetegn på, at man bliver ældre, eller det kan være et alvorligt fysisk handicap, som kan være plejekrævende.
Med hensyn til Fr. Kristine Raahauges forslag ser vi fra Siumuts side, i lighed med landsstyret, frem til med stor interesse, at der nedsættes en socialreformkommission, der bl.a. skal tage sig af ældreområdet, som Fr. Kristine Raahauge fremfører i sit forslag.
Der er på ældreområdet problematikker af forskellig art, som spænder fra det kulturelle, til det boligmæssige og anlægsfinansielle område,til det sociale- samt på sundhedsområdet.
Der er i de seneste år søgt en koordination af indsatsen fra de forskellige nævnte delområder hos de berørte myndigheder vedrørende ældreområdet, og de enkelte områder har med mindre eller større held gennemført tiltag i den rigtige retning. Vi er i Siumut af den opfattelse, at et tværgående samarbejde mellem grænserne i de forskellige fag og administrative enheder vil medføre en optimal udnyttelse af de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der eksisterer.
Vi medgiver landsstyret, at der i ældreforsorgen kan være begrænsede muligheder for at fastholde kvalificeret personale. Vi oplever ofte, at de ældre beklager sig over den enorme udskiftning af det personale, der er sat til at varetage deres omsorg. Vi skal derfor fra Siumut varsle, at vi under behandlingen af dagsordenspunktet "uddannelsespolitisk redegørelse" vil vende tilbage til dette emne med henblik på at finde langsigtede løsninger på dette problem.
Vi skal dog ikke foregribe begivenhedernes gang. Vi er rede til at medvirke til, at der opstilles klare og præcise mål fra politisk hold, således at der fortsat skabes rammer om et mere indholdsrigt liv for de ældre medborgere. Dette arbejde vil vi deltage i i socialreformkommissionen, som forhåbentlig nedsættes i løbet af denne samling.
Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget om landstingsforordninger om ændring af flere landstingsforordninger på det sociale område, og vi ønsker, at punktet forinden anden behandling overgår til behandling i socialudvalget.
Finn Karlsen, Atassut
Til forslaget om ændring af 3 forskellige landstingsforordninger på det sociale område har vi følgende kommentarer med hensyn til fru Kristine Raahauge=s og hr. Anders Andreassen=s forslag.
Da disse ændringsforslag til gældende forordninger kun er tilpasninger, har Atassut ikke nogle yderligere indvendinger og tilslutter sig dem.
Vi mener dog fra Atassut, at forordninger på det sociale område bør revideres, så mennesket kommer i centrum med tanke på de mange klager fra samfundet og ikke mindst angående de ældres vilkår, hvorfor vi glæder os til debatten om etablering af en socialreformkommission.
Idet vi er enig i landsstyretsmedlemmernes besvarelser til forslag fra landstingsmedlemmerne Kristine Raahauge og Anders Andreassen, vil vi alligevel anmode socialudvalget om at kigge nærmere på hr. Anders Andreassens forslag, idet vi har den opfattelse, at det må være muligt, at give kommunerne muligheder for ved særlige behov at udbetale før tiden.
Med disse korte bemærkninger tilslutter Atassut sig forslagene.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Som bekendt er antallet af ældre stigende og der vil blive flere i fremtiden. Problemet i dag er, at ældre, der ikke er syge, bliver indlagt på sundhedsvæsenets afdelinger.
Dette er ikke sundt for de ældre, enhver ved jo, at når man er indlagt i sundhedsvæsenet i længerevarende tid, så kan det være trættende både fysisk og psysisk.
Vi støtter derfor, at de plejekrævende ældre, som er indlagt i sundhedsvæsenet, bliver anbragt på alderdomshjem. Vi er endvidere glade for, at Grønlands Hjemmestyre sammen med kommunerne samarbejder med at finde løsninger omkring forslaget.
Vi er enige i, at forordningen om tildeling af børnetilskuddet ikke ændres, formålet med børnetilskuddet er jo, at det skal bruges til barnets forsørgelse i hverdagen og ikke til at fungere som hjælp til festligheder. Vi går derfor ikke indfor, at der bliver ændret på terminerne.
Vi støtter landsstyrets forslag om fjernelse af pristalsreguleringer af de sociale ydelser, men det bør sikres, at udbetalingerne i fremtiden ikke bliver forringet.
Med disse ord godkender vi, at forslag til landstingsforordning om ændring af forskellige landstingsforordninger på det sociale område går videre til anden behandling.
Karl Lyberth, Akulliit Partiiat
Under behandlingen af dette emne er der foreslået ændringer i 3 landstingsforordninger. De 3 omhandlede forordninger er landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om pensioner og ældre institutioner m.v. og landstingsforordning nr. 4 af 1. november 1986 om børnetilskud samt landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud.
Der kan ikke siges at være de store ændringer i de 3 forordninger set undet et, som landsstyrets har foreslået, da det kun er tilsigtet at fjerne de mekaniske pristalsreguleringer og erstatte det med konkrete pristalsreguleringer i finansloven.
Med hensyn til børnetilskud forslåes det, at de omtalte tilskud udbetales kvartalsvis forud i kvartalets første måned til barnets moder. Forslaget forventes at lette administrationen i kommunerne.
Fra Akulliit Partiiat=s side støtter vi det forovennævnte forslag, men vil knytte følgende bemærkninger til de enkelte punkter.
Det er meget fristende på nuværende tidspunkt, at fremkomme med tydeligere ændringsforslag vedrørende fastsættelse af pension på grundlag af den skattepligtige B-indkomst samt forholdet i ældre institutioner samt udgifter i forbindelse hermed, men vi må udsætte dette til et mere gunstigt tidspunkt.
Under punkt 22 ved denne samling vil vi komme til at drøfte den kommende socialreformkommission, og vi regner stærkt med, at kommissionen efter dennes nedsættelse også i samarbejde med de ældre vil tage stilling til de ældres forhold og herefter med samtykke fra de ældre fremkomme med ændringsforslag til landstinget.
Her skal vi igen nævne, at vi finder det vigtigt og kræver, at kommissionen skal samarbejde med de ældre, når den kommende kommission skal tage stilling til de ældres forhold, da det er yderst vigtigt, at de ældres røst bliver hørt først.
Akulliit Partiiat er ikke enig i, hr. Anders Andreassens forslag vedrørende børnetilskud. Idet vi mener, at det omtalte tilskud skal bidraget til barnets forsørgelse i hverdagen og ikke fungere som hjælp til festligholdelse af forskellige højtider i årets løb.
Med hensyn til forslag til børnetilskuddet paragraf 7 stk. 1, hvor der står og vi citerer: Aat børnetilskud udbetales til barnets moder@ citat slut. Vi mener, at der bør stå, at børnetilskud udbetales til forældremyndighedsindehaveren.
Med hensyn til udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud støtter vi landsstyrets forslag, men sætter spørgsmålstegn ved paragraf 5 stk. 2's placering i forslaget.
Under paragraf 5 stk. 1 står der, at normalbidrag fastsættes i finansloven. Skal dette forstås på den måde, at landstinget fastsætter størrelsen af bidraget i forbindelse med behandling af finansloven samt at fastsættelse skal gælde fra januar måned det pågældende år ?
Hvis dette er tilfældet, så er teksten i paragraf 5 stk. 2, hvor der står, at direktoratet for sociale anliggender og arbejdsmarked offentliggjort hvert år pr. 1. april og 1. oktober, indeholdende de aktuelle satser ikke nødvendig.
Til sidst skal vi nævne, at grunden, til at vi støtter landsstyrets forslag, er, at ændringsforslagene ikke indebærer forringelse af omtalte persongruppes forhold.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Forslag til landstingsforordninger om ændring af forskellige landstingsforordning på det sociale område og det første forslag om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober om pensioner og ældre institutioner m.v.
På Kandidatforbundets vegne har jeg følgende bemærkninger til forslaget.
I forbindelse med landstingets konstituerende samling i foråret har jeg forhørt mig hos Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og dennes direktorat vedrørende de ældres, de handicappedes og førtidspensionisternes vilkår, og dengang blev det blandt andet oplyst, at man inden udgangen af indeværende år nedsætter en kommission, og at det denne, først og fremmest og som det vigtigste, skal arbejde med er straks blandt andet, at undersøge ældres, i denne tid, meget ringe kår.
Som det er bekendt, så har man allerede i disse dage kontakt med de ældres repræsentanter, og derfor synes det, at være for tidligt at ændre forordningen allerede fra den 1. juli. Jeg er derfor ikke enig i ændringen af forordningen, da kommissionen end ikke er nedsat endnu, og jeg mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre en ændring i forordningen, når man har undersøgt de ældres vilkår grundigt, og når kommissionens arbejde er blevet tilendebragt.
Man skal ikke være bange for, at der bliver flere ældre i fremtiden. Vi må bare være taknemlige for, at de har arbejde godt for vort land, dengang vi var yngre selv og ikke kunne endnu. Derfor er det vores pligt at sørge for, at vore ældre, der har arbejdet meget hårdt, kan tilbringe resten af deres levetid i tryghed og glæde.
Vi er vidende om, at de ældre i dag har det så hårdt, at de endda ved sidste valg med deres sidste kræfter stillede op og arbejdede hårdt, op til valget. Derfor kan enhver se, hvor store vanskeligheder ældregruppen har. Hvorfor jeg synes, at man skal arbejde grundigt med forordningen og ikke forcere den uden grundig gennemarbejdelse.
Til sidst vil jeg med hensyn til landstingsmedlem Kristine Raahauge=s forslag, som hun henstiller medtaget i socialreformkommissions arbejde og også med hensyn til forslag om, at hjemmestyret begynder at give tilskud til ophold i døgninstitutioner, byde disse forslag hjertelig velkommen og støtte dem.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at sagen går videre til udvalgsbehandling og derfra videre til arbejde i socialreformkommissionen.
Og om det andet forslag om ændring af landstingsforordning nr. 4 af 11. november 1986 om børnetilskud.
Fra Kandidatforbundets side mener jeg, at det er omfattende sager, og at det er sager, der berører menneskelige følelser stærkt, og derfor vil jeg henstille til landstinget at tænke på de børn, der ikke får tilskud,men som ønsker sig det samme, som de der får; hvordan mon de, der ikke får tilskud, har det.
Skal forskelsbehandlingen i samfundet stadig ramme børnene som er helt uden skyld i sådanne forhold.
For hvis det er muligt bør forskels- og særbehandling ikke finde sted, hvad enten vi er ældre, ganske unge eller børn.
Jeg er positivt stemt for Anders Andreassens forslag om udbetaling af børnetilskud umiddelbart før jul, men såfremt man først og fremmest stiler efter at lette kommunernes administrative arbejde og sætter de omhandlede mennesker i baggrunden, så kan jeg slet ikke være enig i dette, fordi partierne i forbindelse med valgskampen har lovet, at mennesket skal sættes i forgrunden og derfor må man give kommunerne mulighed for selv, at administrere børnetilskuddene i hjemmestyrets navn.
Derved får forældrene og børnene mulighed for at kunne hæve børnetilskuddet, når de har vanskeligheder og har behov for dem.
Alting bør ikke blive administreret fra centralt hold, man må have respekt for kommunernes egen administration.
I ændringsforslaget paragraf 7 står der, at børnetilskuddet tilkommer barnet.
Efter myndighedsloven er forældrene de, der har myndigheden og ansvaret for barnet eller børnene. Og i den forbindelse er der desværre mange forældre, der misbruger børnetilskuddet, og derfor bør kommunerne gives mulighed for at sørge for, at tilskuddet anvendes og udbetales efter formålet.
Kan dette ikke realiseres, så må man stile efter at lave en ordning med at sætte tilskuddet i bankerne, således at det kan hæves af barnet ved dets fyldte 18. år.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at sagen går videre til udvalgsbehandling.
I forhold til det 3. forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning af udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud.
På Kandidatforbundets vegne er jeg enig i forslaget i princippet, men dog vil jeg i forbindelse med adoptioner gøre opmærksom på, at adoptivforældrene gennem en anden lov har mulighed for orlov med bibeholdelse af deres løn.
Jeg har vanskeligt ved at forstå, at man i forbindelse med forslagene foreslår, at alle takster bibeholdes til den 31. december 1995.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at sagerne går videre til udvalgsbehandling.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Med hensyn til ændringsforslagene til forordninger blev der afgivet kommentarer og tilknytninger; dem tager jeg til efterretning, men derudover har jeg nogle kommentarer især til Akulliit Partiiat.
Først med hensyn til deres udtalelser om de ældre, at det er hensigten, at dette medtages i socialreformkommissions arbejde, ikke kun med hensyn til de ældre, men også andre der bliver berørte af ændringer.
Og for det andet, vil jeg også udtale, at kommunerne har mulighed for, indenfor den gældende forordning og udfra hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 1987, at udbetale børnetilskud anderledes end det står i forordningen.
Dette såvel med hensyn til hvordan midlerne kan udbetales, på hvilket tidspunkt samt at det kan udbetales bagudvis. Det er socialudvalget i den pågældende kommune, der kan fastlægge dette. Jeg håber, man kan være tilfreds med disse bemærkninger som vil blive medtaget i socialudvalgets videre bearbejdning af forslaget.
Og for det 3. med hensyn til Karl Lyberth=s udtalelser om, hvorfor der skal stå, at direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommer med en offentliggørelse. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er forpligtet til, at komme med vejledninger til borgerne og samfundet.
Med hensyn til udbetaling af midlerne, skal dette med i finansloven og det er ikke blot en kutyme.
Med hensyn til Anthon Frederiksens udtalelser, så skal vi udtale, at disse forordninger ændres udfra beslutninger, der er taget af det tidligere landsting. Det er kun taksterne og derfor hans udtalelser, at det er for tidligt. Det mener jeg ikke er rigtigt, her er det kun takst betalingstidspunktet, der har vedrørende om.
Med
hensyn til ændring af børnetilskudsreglerne
og hvorfor nogle børn ikke skal have udbetalt tilskud er årsagen, at kun
husstandsindkomster under 170.000 kr er berettiget. Hvis man foreslår ændring
af disse regler, så skal jeg allerede udtale, at forskellige tilskud under et
vil blive vurderet og medtaget i socialreformkommissions arbejde. Jjeg håber,
at det er et tilfredsstillende svar jeg har givet. Tak.
Anders Nilsson, Atassut
Jeg har to korte kommentarer. Det første angår forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning til børnetilskud. Det er paragraf 7 stk. 1, hvor der står at børnetilskud tilkommer barnet. Det udbetales kvartalsvis forud i kvartalets første måned.
Jeg er betænkelig ved en ændring af børnetilskud, sådan at der i fremtiden udbetales i løbet af den første måned. Ligesom vi er underlagt faste betalingsterminer, når vi skylder til det offentlige, må det offentlige være bundet af terminer.
For familier med små indkomster, er det vigtigt at kunne regne med udbetaling af f.eks. børnetilskud til ganske bestemte datoer og ikke bare en gang i løbet af måneden.
Den foreslåede ordning, vil tvinge familier med små indkomster til nedværdigende besøg på socialkontoret indtil børnetilskuddet er klart til udbetaling.
Jeg tvivler stærkt på, at det kan spare kommunerne tid og jeg tror ikke at det vil lette arbejdsgangen.
Det understøttes af næste afsnit i forelæggelsesnotatet under kommentarerne til Anders Andreassen. Der står at den kvartalsvise stillingtagen fra kommunens side om hvorvidt kravet består og den efterfølgende udbetaling er vel indarbejde i kommunernes administration. Så jeg forstår ikke, hvad de skal bruge tid på. Og jeg forstår ikkehvorfor man ikke kan udbetale til den første.
Og jeg har også kommentarer til Anders Andreassens forslag om at fremskynde udbetalingsdatoen med en måned af sentimentale grunde fordi det er jul. Det er velkendt at mange familier mangler penge specielt januar måned, fordi alt er brugt på julen. Indtil nu har de haft børnetilskuddet. Hvis udbetalingen af børnetilskuddet fremskyndes med en måned, hvad har de så?
Så har de ingenting.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning
Med hensyn til service overfor de ældre omkring de sundhedsmæssige områder og i forbindelse med tiltag omkring de ældre, kom man ind på, at det er vigtigt, at man medtager de ældre. Hertil vil jeg gerne tilføje nogle ting.
Utoqqaat Nipaats repræsentant har jeg haft møde med sidste uge, som landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning.
I forbindelse med dette møde kom vi ind på hvilke ting, der er vigtige, for at de ældre føler sig raske. Det er mærkbart, at visse ældreforeninger, allerede er igang med forskellige tiltag, der bevirker, at de ældres velfærd bedres.
Disse erfaringer bør spredes ud til kysten, vi synes, at det er noget værdifuldt for andre foreninger De ting man skal være opmærksom på, som vi også kom ind på i den dialog, vi havde, er forskellige ting, som gør tilværelsen som ældre lettere. Vi havde en positiv dialog, hvor vi blev enige om, at der er nogle forskellige ting, vi kan samarbejde om. Vi var således enige om ikke at afvente nedsættelsen af socialreformkommisionen, og at man snart bør nedsætte en lille arbejdsgruppe mellem sundhedsdirektoratet og de ældres organisation,hvorved man kan bane vejen for mere varige tiltag omkring de ældre. Derudover regner vi med, at de ting der vil blive behandlet i arbejdsgruppen vil blive videregivet til socialreformkommisionens arbejde.
Otto Steenholdt, Atassut.
Det er med hensyn til ændringsforslag ' 7. Jeg vil blot gøre udvalget opmærksomt på, at det jo er kutyme, at børnetilskuddet, når det skal udbetales, og bedsteforældrene har overtaget børnene, alligevel udbetales til forældrene, selvom her ellers står, at børnetilskuddet tilfalder barnet/børnene. Her vil jeg gerne, at man overvejer, om tilskuddet når bedstemødre og bedstefadre overtager børnebørn og børnetilskudet skal udbetales så bliver udbetalt til forældrene og ikke til bedstemødrene eller til bedstefædre. Her står ellers at børnetilskud tilfalder barnet. Det er godt nok. Det næste er så hvem der skal have dem. Og det er barnets moder uanset om hun passer barnet eller ikke passer barnet og barnet bliver passet hos bedsteforældrene, og her vil jeg gerne have at man får overvejet at børnetilskudet følger barnet Det vil sige uanset om barnet bor hos bedsteforældrene eller andre, tilskudet bør følge barnet. Det er det jeg gerne vil have at udvalget overvejer, fordi det er et problem som tit dukker op, for bedsteforældrene som ellers passer barnet ikke får udbetalt disse tilskud og disse tilskud skal jo ellers tilfalde barnet.
Kristine Raahauge, Siumut.
Tak for den tilslutning I havde til mit forslag. Jeg håber at vi vil have et godt samarbejde omkring den videre gang af denne sag, i tæt samarbejde med vores vælgere. I forbindelse med de store forhåbningertil nedsættelse af en socialreformkommisionen foreslår jeg at at vi ikke tager denne sag umiddelbart til forhandling fordi man skal afvente at disse sager overgives til reformkommisionen.
Karl Lybert, ordfører for Akulliit Partiat.
Først vil jeg gerne sige tak til Landstyremedlemmet for Sociale anliggender for, at man medindrager ældre i tiltag for de ældre. I mit indlæg m. h. t. underholdsbidrag, hvor beløbene offentligøres pr. 1 april og 1. oktober af direktoratet, var grunden til, at jeg påpegede dette, at jeg forstår ændringsforslaget '5 stk. 1. således, at landstinget i forhold til næste år bestemmer, hvor stort underholdsbidraget skal være og at forslaget træder i kraft pr.1 januar. Hvis det så er tilfældet, så regner jeg også helt med at kommuner og andre der er blevet forpligtiget meddeles om at pr. 1.januar. så er underholdsbidraget af den vedtagne størrelse og derfor finder jeg det heller ikke nødvendigt at man generindre den pr. 1 april og pr. 1 oktober. Det er blot det jeg har påpeget. På baggrund af dengang den automatiske pristalsregulering var i kraft og man offentligegjorde disse pr.1 april pg pr. 1 oktober og det vil jeg blot erindre endnu engang om at udvalget også har disse i sine overvejelse og at man medtager mine bemærkninger i deres videre sagsbehandling.
Anders Andreassen, Siumut
Jeg er glad for at mit forslag bl.a. får nogle bemærkninger fra andre partier. Nogle af partierne har indtaget en anderledes stilling. Men de partier, der har indtaget en anderledes stilling dem vil jeg gerne give nogen overvejelser i forhold til at januar måned. er den måned, hvor man har det første penge. Derfor forholder det sig således, at når børnetilskudet bliver udbetalt så viser det sig at ud fra vores erfaringer at børnetilskudet ikke bruges til det konkrete formål, men bruges til andre. Jeg er også overbevist om at andre kommuner har haft samme erfaring som os. Det er vist nok ikke så udtalt i de større byer, men i de mindre byer hvor man i samfundet kender hinanden, der er det mere udtalt at børnetilskudet også bliver brugt til andre end til børnene alene. Derfor vil jeg gerne bede partierne som er imod ændringen af dette, om nøje at overveje dette. M.h.t. anden behandlingen, så håber jeg også at udvalget vil også have disse overvejelser med i deres betragtninger inden anden behandling.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut.
M.h.t. Otto Steenholdts udtalelse vil jeg gerne præcisere at i forhold til børnetilskudet står det klart skrevet i ' 2, stk. 2 i landstingsforordning nr. 6 af 17. februar 1987, at når barnet ikke er hos sin mor så udbetales børnetilskudet til forsørgeren af barnet, således kan man lave en aftale med moderen omkring dette forhold, således at bedstemødre og bedstefædre har mulighed for at få udbetalt tilskuddet. Uanset dette vil vi gerne fra Siumut erindre om formuleringen i vores ordførerindlæg, hvor vi nævnte at børnetilskudet tilfalder forældremyndighedsindehaveren eller den af det offentlige godkendte værge for barnet og at tilskuddet kan udbetales disse. Dette fordii ordføreren fra Akulliit Partiat foreslog, at tilskuddet skal udbetales til den, der har ansvaret for barnet.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet.Således er behandling af punkt 19, forslag til landstingsforordningerom om ændring af forskellige landstingsforordninger på de sociale områdes første behandling færdig. Forslaget overgår til anden behandling og til udvalgsbehandling. Og nu går vi over til forslag til punkt 11. forslag til landtingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift og den vil blive forelagt af landstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger, Daniel Skifte.