Dagsordenens punkt 09-3

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 09-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 9. juni 1995.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II, 1995.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger)

Og så er vi nået til dagsordenspunkt 9, forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1995. Og vi har så ønsket at få medtaget tillægsbetænkning til den. Den vil blive forelagt samlet. Først skal betænkningen forelægges af udvalgets formand Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Siumut, formand for finansudvalget:

Som formanden udtalte, så skal jeg fremføre finansudvalgets to betænkninger efterfølgende hinanden. Det er finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1995 afgivet til landstingets tredje behandling samt Finansudvalget tilllægsbetænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1995 afgivet til landstingets tredje behandling.

Siden landstingets anden behandling af lovforslaget den 6. juni har finansudvalget modtaget yderligere 13 ændringsforslag fra landsstyret samt holdt flere møder. Udvalget har desuden modtaget yderligere oplysninger om de seks ændringsforslag, som landsstyret fremsatte med henblik på anden behandlingen, men som Finansudvalget, på grund af behovet for at modtage yderligere oplysninger, har udsat til tredje behandlingen. Endelig har udvalget modtaget redegørelser om hjemmestyrets EDB-politik samt om renoveringsbehovet og den fremtidige koordinering af renoveringer og anlægsinvesteringer.

Udvalgets indstillinger til de fremsatte ændringsforslag fremgår af betænkningens afsnit 3, 4 og 5.

Finansudvalgets bemærkninger.

Finansudvalget ønsker at knytte nogle bemærkninger til nogle af de redegørelser, som udvalget har modtaget fra landsstyret mellem anden og tredje behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til landstingsfinanslov for 1996 vil synliggøre renoveringsbehovene, herunder at søge afsat yderligere midler. Det er ligeledes positivt, at landsstyret overvejer at oprette en central koordinerende enhed, der skal supplere den prioritering, der i dag foregår under de enkelte landsstyreområder.

I landsstyrets redegørelse om hjemmestyrets EDB-politik anføres det, at der ikke findes en decideret EDB-indkøbspolitik, bortset fra en hensigtserklæring om, at der bør købes lokalt i det omfang, der hersker konkurrencedygtighed. Finansudvalget er betænkelig ved den indgåede aftale om levering af EDB-udstyr til sundhedsvæsenet, idet den ikke synes at leve op til hensigtserklæringen, og da omkostningerne synes unødvendigt store.

Finansudvalget har i forbindelse med landsstyrets forslag om øget bevilling til Santa Claus of Greenland Foundation modtaget en strategiplan og herunder budget for Fonden for årene 1995-1998. Af budgettet fremgår det, at den nødvendige merbevilling, det vil sige ud over den nuværende bevilling på 4 mio. kr. årligt, vil være på ca. 3,1 mio. kr. i 1995, 2 mio. kr. i 1996 og 1,5 mio. kr. i 1997. I 1998 forventes bevillingsbehovet at falde med 500.000 kr. Det nævnte merbevillingsbehov er opgjort under forudsætning af, at Fondens egenindtægter stiger betydeligt over årene fra 100.000 kr. i 1995 til 4 mio. kr. i 1998.

Finansudvalget har konstateret, at landsstyrets ændringsforslag kun indeholder en øget bevilling til Fonden i 1995, hvorfor udvalget må antage, at landsstyret agter at finansiere det anslåede merbevillingsbehov i årene 1996-1998 via kompenserende besparelser indenfor landskassens øvrige budget. Finansudvalget vil samtidig opfordre landsstyret til at overveje, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt om en tredje part, som f.eks. SULISA A/S, kan gennemgå det af Santa Claus of Greenland Foundation opstillede budget.

Landsstyret har tidligere i nogle tilfælde dækket udgifter til KNAPK's repræsentation ved deltagelse i internationale forhandlinger om fangst- og fiskerispørgsmål, men denne praksis synes nu at være ændret. Finansudvalget vil i denne forbindelse opfordre landsstyret til at overveje indgåelse af en aftale med KNAPK om den fremtidige finansiering af aktiviteter, hvor det for landsstyret vil være hensigtsmæssigt at KNAPK deltager.

Finansudvalget har med glæde konstateret, at landsstyret til tredje behandlingen af TB-forslaget har fremsat forslag om alternativ finansiering af ansættelsen af personale til Kulturhuset i Nuuk, således at midlerne til kultur- og folkeoplysning ikke længere anvendes hertil.

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Hovedkonto 01.11.01 Ombudsmandsinstitutionen, administration.

Landsstyret foreslår, at bevillingen til den tekniske drift af Ombudsmandsinstitutionens kontorer overføres til hovedkonto 22.01.12 Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk. Bevillingen, der foreslås overført pr. 1. juni 1995, udgør 319.000 kr. i 1995 og 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 319.000 kr. i 1995 og med 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 10.01.01 Sekretariatet, administration.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 300.000 kr. i 1995 og 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene med henblik på udgivelse af en bygdeavis "Nunaqarfiit". Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjet med 300.000 kr. i 1995 og med 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter.

Som følge af salg af enfamiliehus, der tidligere har været beboet af et fratrådt landsstyremedlem, jf. hovedkonto 22.11.10 Personaleboliger, foreslår landsstyret, at bevillingen forhøjet med 1.300.000 kr. i 1995. Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter for Siumut og Atassut indstiller, at bevillingen forhøjet med 1.300.000 kr. i 1995. Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit kan som konsekvens af sin holdning til ændringsforslag nr. 37 ikke anbefale forslaget.

Hovedkonto 20.11.51 Særlig reserve.

Med henblik på at fastholde overskudsmålet for budgetoverslagsårene på 150 mio. kr. foreslår landsstyret, at de samlede merudgifter i budgetoverslagsårene ved landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 finansieres ved reduktion af bevillingen på nærværende hovedkonto med 14,7 mio. kr. i 1996, 17,6 mio. kr. i 1997 og 14,1 mio. kr. i 1998. Finansudvalget indstiller, at bevillingerne i budgetoverslagsårene nedsættes med henholdsvis 14,7 mio. kr. i 1996, 17,6 mio. kr. i 1997 og 14,1 mio. kr. i 1998.

Hovedkonto 21.01.01 Grønlands Statistik, administration.

Med henblik på udarbejdelse af en bedre statistikbelysning af forholdene i bygderne foreslår landsstyret, at normeringen øges med 1 AC-fuldmægtig, og at der afsættes midler til trykning. Bevillingen hertil andrager 285.000 kr. i 1995 og 600.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 285.000 kr. i 1995 og med 600.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 22.01.12 Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk.

Landsstyret foreslår, at bevillingen til den tekniske drift af Ombudsmandsinstitutionens kontorer overføres fra hovedkonto 01.11.01 Ombudsmandsinstitutionen, administration. Bevillingen, der foreslås overført pr. 1. juni 1995 udgør 319.000 kr. i 1995 og 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjet med 319.000 kr. i 1995 og med 500.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 22.11.10 Personaleboliger.

Da det i forbindelse med etableringen af det nye landsstyre ikke har været muligt at anvise passende boliger til samtlige landsstyremedlemmer, foreslår landsstyret, at der afsættes en bevilling i 1995 på 2,6 mio. kr. til køb af en ny bolig og til istandsættelse og mindre forbedringer af tre boliger til landsstyremedlemmer.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller, under forudsætning af at ændringsforslag nr. 33 vedtages, at forslaget tiltrædes.

Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit kan ikke anbefale forslaget, da der indenfor den boligpulje, der blev ledig ved det tidligere landsstyres fratræden var tilstrækkeligt med store og attraktive boliger til at dække det nye landsstyres boligbehov.

Der henvises iøvrigt til ændringsforslag nr. 45 i betænkningens afsnit 4.

Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration.

Vedtagelsen af forslaget til landstingslov om indkomstskat i forbindelse med forårssamlingen 1995 punkt 10 vil medføre engangsudgifter på 100.000 kr. til nye blanketter og EDB, hvorfor landsstyret foreslår, at bevillingen forøges med dette beløb i 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 100.000 kr. i 1995.

Hovedkonto 40.14.14 Kultur og Folkeoplysning.

På baggrund af finansudvalgets henstilling i udvalgets betænkning til anden behandlingen af TB 2-forslaget foreslår landsstyret, at bevillingen til nærværende hovedkonto forøges med 500.000 kr. i 1995 med henblik på at finde alternativ finansiering af merbevillingen til ansættelse af personale til Kulturhuset i Nuuk.

Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995.

Hovedkonto 50.90.11 Great Greenland A/S.

Som konsekvens af omdannelsen af Great Greenland til aktieselskab foreslår landsstyret, at bevillingen på 5,2 mio. kr. i 1995, 2,7 mio. kr. i 1996, 700.000 kr. i 1997 og 400.000 kr. i 1998 overføres fra hovedkonto 50.95.10 Great Greenland.

Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 5,2 mio. kr. i 1995, 2,7 mio. kr. i 1996, 700.000 kr. i 1997 og 400.000 kr. i 1998.

Hovedkonto 50.90.11 Great Greenland A/S.

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene med henblik på at etablere et økonomisk fundament, der kan gøre aktieselskabsdannelsen af Great Greenland mulig i 1995.

Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 50.95.10 Great Greenland.

Som konsekvens af omdannelsen af Great Greenland til et aktieselskab foreslår landsstyret, at bevillingen på 5,2 mio. kr. i 1995, 2,7 mio. kr. i 1996, 700.000 kr. i 1997 og 400.000 kr. i 1998 overføres til hovedkonto 50.90.11 Great Greenland A/S.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med nævnte tal.

Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, administration.

Landsstyret foreslår, at der oprettes en AC-fuldmægtig stilling til varetagelse af en ministersekretærfunktion for landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning. Som følge heraf foreslår landsstyret, at bevillingen forhøjes med 200.000 kr. i 1995 og med 400.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 200.000 kr. i 1995 og med 400.000 kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Hovedkonto 70.06.13 Landbaseret industri.

På baggrund af en anstrengt likviditet som følge af underskuddet i 1994, og som følge af den strategiplan, som den nye direktion og bestyrelse i Santa Claus of Greenland har udarbejdet for fondens fortsatte virke foreslår landsstyret, at bevillingen forøges med 3,1 mio. kr. i 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3,1 mio. kr. i 1995.

Finansudvalget ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Hovedkonto 22.11.10 Personaleboliger.

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 37 foreslår et mindretal i finansudvalget, bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit, at der alene afsættes en bevilling på 300.000 kr. i 1995 til istandsættelse og mindre forbedringer af tre boliger til landsstyremedlemmerne.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut kan ikke anbefale forslaget, da bevillingsansøgningen allerede er indeholdt i ændringsforslag nr. 37.

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Landsstyret foreslår, at tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 70.90.10, tidligere 62.90.41, KNI Pilersuisoq A/S nedlægges, og at der i stedet oprettes en ny tekstanmærkning under nærværende formålskonto, det vil sige nr. 4. Landsstyret foreslår i samme forbindelse, at den eksisterende trækningsret i landskassen på 70 mio. kr. forhøjes til 160 mio. kr. Forhøjelsen af trækningsretten har til formål at sikre KNI-selskabernes betalingsforpligtelser, indtil der i løbet af 1995 er tilvejebragt en samlet refinansieringsplan for KNI-selskaberne. Endvidere ønskes adgangen til brugen af trækningsretten strammet op, ligesom det foreslås, at landsstyret bemyndiges til at ændre satsen for forrentning af trækningsretten. Tekstanmærkningens ordlyd er herefter som følger:

"Landsstyret bemyndiges til at give KNI Pilersuisoq A/S en trækningsret i landskassen på 160 mio. kr. til dækning af virksomhedens behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forudsætter, at den nye bestyrelse i KNI-mik Piginnittut A/S retter henvendelse til landsstyret herom, og at det ikke vurderes muligt at løse KNI-selskabernes kortsigtede likviditetsbehov i 1995 på anden måde. Anvendelse af trækningsretten forrentes indtil videre med 11% p.a. Landsstyret bemyndiges til at ændre satsen for forrentning af trækningsretten efter forhandling med KNI-mik Piginnittut A/S med henblik på en tilpasning til de gældende rentesatser på det finansielle marked for driftskreditter."

Under forudsætning af, at ordlyden i tekstanmærkningens 3. afsnit 2. sætning ændres til "landsstyret bemyndiges til, med landstingets finansudvalgs tilslutning, at ændre satsen for forrentning af trækningsretten efter forhandling med KNI-mik Piginnittut /S, men henblik på en tilpasning til de gældende rentesatser på det finansielle marked for driftskreditter" indstiller finansudvalget, at forslaget tiltrædes.

Til hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift.

Landsstyret foreslår at følgende tekstanmærkning optages på TB 2 1995.

Nr. 3.

I forbindelse med den fortsatte kapacitetstilpasning i den havgående trawlerflåde, bemyndiges landsstyret til helt eller delvist at fritage for stempelafgift ved de deraf følgende køb og salg af fartøjer samt selskabsomdannelser.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

Til hovedkonto 50.90.11 Great Greenland A/S.

I forbindelse med den forestående omdannelse af Great Greenland til Great Greenland A/S foreslår landsstyret, at tekstanmærkning nr. 1 og nr. 2 under hovedkonto 50.95.10 annulleres. Samtidig søges der oprettet følgende tekstanmærkning under hovedkonto 50.90.11:

"Landsstyret bemyndiges til at give Great Greenland S/S en trækningsret i landskassen på 2 mio. kr. til dækning af Great Greenland A/S's behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 11% p.a."

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

Til hovedkonto 50.06.15 Indhandling af sælskind.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB 2 1995:

"Landsstyret bemyndiges til at give Grønlands Skindindhandling (Ameq Greenland) en trækningsret i landskassen på 12,5 mio. kr. til dækning af Grønlands Skindindhandlings (Ameq Greenlands) behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 11% p.a.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

Revideret oversigt over landskassens økonomi.

Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de indstillinger, som et flertal af finansudvalgets medlemmer bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut har fremsat, vil nettoresultatet for 1995 være en merudgift på 78.018.000 kr. DAU-resultatet, det vil sige drifts-, anlægs- og udlånsresultatet, vil derfor herefter udgøre 1.982.000 kr. i 1995.

I budgetoverslagsårene for 1996, 1997 og 1998 er resultatet uændret et overskud på 150 mio. kr. i hvert af årene, idet der er foreslået regulering over den særlige reserve af merudgifterne som følge af tillægsbevillingsforslagene.

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995, således som det indstilles af et flertal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut til landstingets vedtagelse ved tredje behandlingen, fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.

Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lovforslaget vedtaget af landstinget.

Og i forlængelse heraf vil jeg fremlægge tillægsbetænkning fra finansudvalget.

Indledning. Finansudvalget har d.d. modtaget fire ændringsforslag fra landsstyret. Tre af ændringsforslagene er forslag til ændring af bevilling, mens et ændringsforslag er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

Finansudvalgets bemærkninger.

Under debatten i landstinget i går den 8. juni blev det bl.a. fastslået, at rensdyrjagt ikke er et økonomisk bæredygtigt erhverv, hvorfor rensdyrjagt må anses for at være fritidsjagt for både erhvervsfangere og ikke-erhvervsfangere. På denne baggrund tilslutter et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut sig landsstyrets ændringsforslag. Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit kan ikke tilslutte sig ændringsforslagene. Dette skyldes for det første, at KNAPK's medlemmer ikke, som andre borgere i tilfælde af sygdom eller lignende, er beskyttet med sociale ydelser. For det andet blev der under debatten om fangererhvervets vilkår i landstinget på efterårssamlingen besluttet, at eventuel genoptagelse af rensdyrjagt først skulle ske efter en grundig forberedelse, herunder efter høring af f.eks. KNAPK. Inuit Ataqatigiit konstaterer, at denne høring af KNAPK ikke har fundet sted.

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Hovedkonto 20.11.60 Anlægsreserve.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 600.000 kr. i 1995 med henblik på nedbringelse af den negative budgetregulering med dette beløb. I 1996 foreslår bevillingen nedsat med 0,6 mio. kr. med henblik på finansiering af merudgiften på hovedkonto 61.01.14 Ekstraordinær undersøgelse ved forvaltning af rensdyr i 1996.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter for Siumut og Atassut indstiller, at forslaget tiltrædes. Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit kan ikke anbefale forslaget.

Hovedkonto 50.06.22 Betaling for rensdyrjagt.

I forbindelse med udstedelse af tilladelser til rensdyrjagt mod betaling budgetteres med en indtægt på 600.000 kr. i 1995, hvorfor landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes hermed. Indtægten foreslås anvendt til delvis dækning af udgifter til ekstraordinære undersøgelser ved forvaltning af rensdyr i 1996, jf. hovedkonto 61.01.14 Ekstraordinære undersøgelser ved forvaltning af rensdyr, hvorfor sagen samlet er udgiftsneutral for landskassen i 1995 og 1996.

Hovedkonto 61.01.14 Ekstraordinær undersøgelse ved forvaltning af rensdyr.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 0,6 mio. kr. i 1996 til en ekstraordinær undersøgelse af rensdyrbestanden i forbindelse med åbningen af en kvotejagt på 2000 rensdyr i 1995. I forbindelse med åbningen af rensdyrjagten opkræves en betaling for hver personlig licens til nedlæggelse af et rensdyr. Det samlede provenu for landskassen forventes at blive 600.000 kr. i 1995, jf. hovedkonto 50.06.02 Betaling for rensdyrjagt, hvorfor sagen samlet er udgiftsneutral for landskassen over årene 1995 og 1996.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et mindretal i finansudvalet bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit kan ikke anbefale forslaget.

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB 2 1995 til hovedkonto 50.06.22 Betaling for rensdyrjagt.

I forbindelse med fastsættelse af regler om tilladelse til jagt på rensdyr i henhold til landstingslov nr. 12 af 22. november 1984 om erhvervsmæssig fangst og jagt, landstingslov nr. 11 af 29. april 1992 om ikke-erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri og landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning, bemyndiges landsstyret til at opkræve betaling for sådanne tilladelser.

Betalingen fastsættes til et bestemt beløb for hvert rensdyr, som der gives tilladelse til at nedlægge. Beløbet skal indbetales til Grønlands Hjemmestyre forinden tilladelsen kan udstedes. Såfremt tilladelsen gives til indehavere af bevis til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt, udstedt i medfør af hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 22. juli 1993 fritidsjægere, udgør betalingen for tilladelsen til hvert rensdyr 500 kr.

Såfremt tilladelsen gives til indehavere af bevis til erhvervsmæssig fangst og jagt, udstedt i medfør af hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. juli 1993 om erhvervsmæssig fangst og jagt, udgør betalingen for tilladelsen til hvert rensdyr 100 kr.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter for Siumut og Atassut indstiller, at forslaget tiltrædes.

Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit kan ikke anbefale forslaget.

Revideret oversigt over landskassens økonomi.

Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de indstillinger, som et flertal af finansudvalgets medlemmer bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut har fremsat, vil nettoresultatet i 1995 og budgetoverslagsårene være uændrede i forhold til det anførte i den ordinære betænkning til landstingets tredje behandling af forslaget til tillægsbevillingslov 2 for 1995, det vil sige den betænkning, der blev fremsat forud for denne fremsættelse.

Med disse bemærkninger indstiller et flertal i finansudvalget bestående af repræsenterne for Siumut og Atassut, at de fire ændringsforslag medtaget i denne tillægsbetænkning, vedtages af landstinget.

Finansudvalget har følgende medlemmer:

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson, Atassut, Peter Ostermann, Atassut, Agnethe Davidsen, Siumut, Mikael Petersen, Siumut.

Daniels Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:

Jeg takker hermed for finansudvalgets fremlæggelse af den ordinære betænkning til tredje behandlingen samt tillægsbetænkningen hertil vedrørende forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1995.

Det er glædeligt, at udvalget i sin ordinære betænkning er enig i sine indstillinger til landsstyrets ændringsforslag på nær et enkelt forslag.

Landsstyret har noteret sig finansudvalgets bemærkninger om henholdsvis hjemmestyrets EDB-politik og bevillingerne til Santa Claus of Greenland Foundation.

I tillægsbetænkningen er landsstyrets ændringsforslag om genoptagelse af jagt på rensdyr i begrænset omfang omtalt. Til det skal jeg bemærke, at bestanden af rensdyr er begrænset og det forventes også i de kommende år at være tilfældet. En genoptagelse af jagten på rensdyr nødvendiggør en nærmere opfølgning på udviklingen i bestanden samt i undersøgelse af fødegrundlaget.

På denne baggrund finder landsstyret det rimeligt, at de der får gavn af den knappe ressource, er med til at betale for omkostningerne ved de nævnte undersøgelser. Resultatet er herefter et nettoresultat i 1995 på knap 2 mio. kr., det vil sige det mål man skal opnå.

Det forholder sig dog stadigvæk sådan, at der for 1994 og 1995 under ét er et gennemsnitligt overskud på 160 mio. kr. i de nævnte år.

Til sidst vil jeg rette endnu en tak til finansudvalget for deres arbejde under denne samling.

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:

Ved denne tredje behandling af forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 skal vi fra Siumut fremkomme med en række korte bemærkninger.

Efter Siumuts bedømmelse rummer forslaget en række væsentlige elementer. Under udvalgsbehandlingen har vi bemærket positiv vilje til udvalgsarbejdet fra alle partierne og hen ad vejen har det været nødvendigt med langvarige forhandlinger parterne imellem vedrørende de sager, der har været forelagt udvalget til behandling. Fra Siumut skal vi udtrykke vores tak for, at finansudvalget har samarbejdet på en sådan måde, at det er muligt at fremkomme med en betænkning i enighed, bortset fra en enkelt sag.

Fra Siumut går vi fuldt ud ind for finansudvalgets betænkning, og vi skal alene knytte bemærkninger til tre punkter i betænkningen, nemlig omorganiseringen af Nunatta Ammerivia, Great Greenland, bygdeforholdene samt afsnittet omkring KNI.

Fra Siumut går vi ind for, at Great Greenland vil blive organiseret som et aktieselskab med to separate afdelinger, nemlig som den første en rent kommerciel markedsorienteret afdeling og den anden en afdeling, som tager sig af skindindhandling, som får betydelige subsidier fra det offentlige. Vi støtter forslaget om afsættelse af midler til opstart af den kommercielle del af foretagendet. Ligeledes støtter vi, at Ameq Greenland, som skal varetage en for samfundet meget vigtig funktion, nemlig opkøb af sælskind, får mulighed for trækningsret fra landskassen.

Der er lagt op til en bygdekonference, og vi mener det er på sin plads at afsætte midler til videreførelse af bygdeavisen "Nunaqarfimmiut". Det er helt nødvendigt at udsprede oplysninger om bygdernes forhold og vilkår, ikke alene til bygdebeboerne, men til hele resten af befolkningen. Vi støtter landsstyrets ide om at ansætte en medarbejder, der specielt skal tage sig af statistiske oplysninger vedrørende bygdernes forhold til brug for myndighedernes arbejde og beslutninger omkring bygderne.

Landsstyrets forslag til tekstanmærkning til finanslovsforslaget, som har tilslutning fra et enigt finansudvalg, støtter vi også fra Siumuts side. Anmærkningen betyder, at KNI får en trækningsret fra landskassen op til 160 mio. kr., indtil ny finansieringsform er på plads indenfor KNI-selskaberne. Vi støtter landsstyrets anmodning om bemyndigelse til stramning af reglerne omkring trækningsretten og renteprocentsatserne.

Efter disse korte bemærkninger til finansudvalgets betænkning skal vi meddele, at vi i princippet går ind for landsstyrets ændringsforslag, som blev fremsat mellem anden og tredje behandlingen af forslaget til og som går ud på delvis frigivelse af rensdyrjagten mod betaling.

Fra Siumut skal vi pointere, at betaling for rensdyrjagt ikke er forsøg på at tilføre landskassen pengemidler, men er et signal og orientering om, at den helt frie rensdyrjagt nu er en saga blot.

Vi støtter det formål, at de midler der kommer ind i form af betaling for rensdyrjagten benyttes til vegetationsundersøgelser og rensdyrs fourageringsmuligheder i 1996 på Naturinstituttets foranledning.

For så vidt angår mulige overtrædelser i forbindelse med rensdyrjagten finder vi det på sin plads, at sådanne konstaterede overtrædelser behandles ifølge de i dag gældende lovregler. Vi er også enige med landsstyret i, at midler til jagtbetjentfunktionen indgår i finanslovsforslaget for 1996.

Vi skal på det kraftigste understrege, at det kan medføre genindførelse af forbud mod rensdyrjagt til næste år, såfremt overtrædelser af reglerne sker så ofte og er så mange, at der ved bestandstællingen konstateres en nedgang i bestanden. Det er vi vel klar over allesammen.

Fra Siumut vil vi give landsstyret bemyndigelse til at forhandle med KNAPK og KANUKOKA vedrørende fordeling af fangstmængderne i de forskellige lokaliteter, herunder administrering af systemet på baggrund af 2000 dyr, der må nedlægges.

Vi støtter landsstyrets forslag vedrørende betaling for fangstmængden og skal udtale som en afgørende faktor, at køb af retten til at nedlægge dyr er strengt personlig og kan ikke overdrages eller sælges til andre personer eller virksomheder. Dette er et krav fra Siumut.

Med henvisning til vore bemærkninger til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 ved første og anden behandling, og vores tilslutning ved de nævnte behandlinger, skal vi fra Siumut herved meddele, at vi stemmer for vedtagelsen af forslaget her ved tredje behandlingen.

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

Jeg skal kort og godt meddele, at Atassut ikke har nogen kommentarer og vil stemme for forslaget.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

I det store og hele er Inuit Ataqatigiit tilfreds med det endelige sni TB 2 for 1995 har fået til tredje behandling.

Således skal vi kun nøjes med at knytte kommentarer til et spørgsmål, hvor vi desværre er kommet med en mindretalsudtalelse.

Det drejer sig her om bevilling på over 2 mio. kr. til køb af bolig til et landsstyremedlem og dennes familie.

Som det er bekendt er det aktuelle antal landsstyremedlemmer det samme som under den forrige valgperiode. De frigjorte boliger ligger i størrelsesordenen fra 143-200 kvm pr. bolig, altså 2-3 gange større end de fleste børnefamiliers normale boliger.

Efter Inuit Ataqatigiits mening er det uforskammet at bevilge over 2 mio. kr. til et hus, når der i forvejen forefindes de nødvendige huse af den rigtige størrelse og kvalitet til mere end samtlige nuværende landsstyremedlemmer.

Hvis en 6-rums bolig på 140 kvm menes at være for lille til et landsstyremedlem og familie af gennemsnits familiestørrelse, så burde fordelingen af boliger have været foretaget på basis af behov efter de enkelte landsstyremedlemmers familiestørrelser.

Bevillingen, som er en total malplaceret luksus og flottenheimeri, vil Inuit Ataqatigiit stemme imod. Det harmonerer ikke med landets økonomiske situation og er en uforskammethed mod de mange boligsøgende og mod mange børnefamiliers boligsituation.

For det andet skal vi knytte korte bemærkninger til finansudvalgets tillægsbetænkning om en omend begrænset genindførelse af rensdyrjagt.

Som det sikkert er alle her i landet bekendt, har rensdyrjagten været indstillet de sidste par år. I løbet af perioden har der dog ikke manglet forslag om genindførelse af rensdyrjagten. Samtlige debatter desangående har dog efter fredningsudvalgets indstilling altid udtrykt fastholdelse af forbudet.

Under samtlige debatter har samtlige partier været enige i ønsket om, at en genindførelse af rensdyrjagten bør forberedes nøje, og ikke mindst i nøje forståelse med alle af sagen berørte organisationer og interessenter, herunder ikke mindst organisationerne KNAPK og SIK. Dette op til flere gange udtrykte ønske fra partierne har altid fået en positiv modtagelse fra landsstyret.

Men desværre er dette ikke sket. KNAPK er ikke blevet spurgt en eneste gang. Altså, landstingets væsentligste ønske er ikke blevet fulgt. Da arbejdet således må betegnes som mangelfuldt forberedt, kan Inuit Ataqatigiit ikke være med til at indføre betaling for at nedlægge rensdyr for indehavere af bevis til erhvervsmæssig fangst og jagt.

Den foreslåede ordning har vi dog ikke grund til at afslå for indehavere af bevis til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt. De fleste indehavere af bevis til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt er medlemmer af andre faglige organisationer og har via dette medlemsskab visse rettigheder, såsom ydelser under sygdom og takstmæssig hjælp.

Desværre har KNAPK's medlemmer endnu ikke opnået adgang til disse goder. Det mindste landstingets helt aktuelt kan gøre er at give erhvervsfangere og jægere en fortrinsret ved rensdyrjagtens genindførelse samt at friholde disse for betaling for at nedlægge rensdyr.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vedrørende tillægsbevillingslov 2 for 1995 kan vi støtte den fuldt ud fra Akulliit Partiiat's side, og vi henviser til vore bemærkninger under første og anden behandlingen.

Den der blev omdelt direkte i forbindelse med anden behandlingen, det er tillægsbetænkningen. Dertil har vi nogen kommentarer.

Vi kan overhovedet ikke gå ind for betaling for rensdyrjagt, og det meddeler vi hermed. Rensdyrjagt har altid været en smuk og sund rettighed her i landet, og for det andet har organisationen KNAPK ikke har været hørt, ligesom andre organisationer ikke har været hørt.

Med hensyn til undersøgelse af rensdyr er vi fuldt ud enige i dette spørgsmål, men vi mener dog, at en finansiering af sådan en undersøgelse kan ske ved at man forhøjer gebyrbetaling for fritidsjægerbeviserne, således at man der igennem kan få indhentet nogen flere midler.

Kort sagt, vi går ind for TB 2 og vil stemme for den, men tillægsbetænkningen kan vi ikke acceptere.

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Fra Kandidatforbundet skal jeg under henvisning til mine bemærkninger under første og anden behandling af landstingstillægsbevillingslov 2, og selv om jeg i princippet accepterer forslaget på nødvendige og uundværlige områder, vil jeg dog hermed meddele, at jeg undlader at stemme af følgende årsager:

For det første finder jeg det foruroligende at have brugt næsten 150 mio. kr. til tillægsbevillinger allerede nu, hvor knap halvdelen af året er gået.

For det andet er jeg langt fra tryg ved, at man vedrørende overslagsårene fra 1996 til og med 1998 har nedsat det anslåede overskud med ialt 46 mio. kr., idet man påregner at kunne dække disse gennem hensatte reservebeløb.

Såfremt man skal fastholde, at overskuddet i overslagsårene fortsat skal være på 150 mio. kr., må vi bemærke til dette, at vi allerede nu udover disse har brugt overskuddet fra 1994, og nu er vi begyndt at formindske det påregnede overskud i overslagsårene fra 1996 til og med 1998.

Derfor må vi erkende, at vores overforbrug ialt er alt for stort, og vi nu har grund til at være foruroligede over det.

Med hensyn til tillægsbetænkningen, som vi har modtaget på et sent tidspunkt, har jeg også nogen bemærkninger, nemlig om rensdyrjagt.

Når man taler om lettelser af borgernes vilkår i samfundet, kan vi fra Kandidatforbundet overhovedet ikke gå ind for det forslag, nemlig betaling for rensdyrjagt. Det er ellers forståeligt at der er nogle restriktioner, men en af grundene til, at jeg ikke kan acceptere det, er for det første at det går ud over fiskere og fangere og ikke mindst jollefiskere. Vi ved hvor mange økonomiske problemer, de har i dag og derfor med hensyn til en sådan beslutning, vil jeg endnu engang klart sige, at jeg overhovedet ikke kan acceptere det.

For det andet at indførelse af betaling for rensdyrjagt, så er det jo kun dem, der har råd til det, man vil bane vejen for. Dem der er mindrebemidlede i samfundet, de er afskåret fra at tage på rensdyrjagt. Det er nok meget klart at sige sådan.

Med disse bemærkninger har jeg udtalt mine klare tanker og som alle andre, det er jo ikke mig alene, der skal beslutte og jeg håber, at mine bemærkninger vil blive hørt.

Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:

Jeg siger tak til partiernes ordførere og uden at komme ind på dem enkeltvis, vil jeg lige komme med nogen bemærkninger til Inuit Ataqatigiit omkring at et af landsstyremedlemmerne har fået tildelt en bolig. Det er korrekt, at landsstyret i enighed fremsatte forslag om køb af et hus. Det er også korrekt, at en af de allerede eksisterende boliger - den dårligste - er sat til salg, således at antallet af boliger, der er til rådighed i landsstyret, ikke overstiger antallet af medlemmerne. Og med hensyn til de tal der bliver talt om, må jeg udtale, at det hus man gerne vil købe, det er på 135 kvm og da de nævnte tal ikke er korrekte, nævnte jeg de korrekte tal.

Med disse bemærkninger siger jeg tak til partiernes indlæg.

Mikael Petersen, Siumut:

Først til partiordførerne og uden at knytte nogen yderligere bemærkninger til dem, så vil jeg komme med nogen kommentarer til Inuit Ataqatigiits ordfører.

Til de ting han nævnte omkring landsstyremedlemmernes bolig og rensdyrjagt vil jeg sige, at man vil være herre over landsstyremedlemmer, I skal ikke have sådan et hus og I skal ikke have sådan en bolig. Vi mener, at vi landstingsmedlemmer må være påpasselige med at komme med sådanne pålæg. Vi må respektere, at landsstyremedlemmerne med hensyn til deres egen bolig må have selvbestemmelsesret. Vi ved, at de krav vi stiller udefra og herfra til landsstyret, de er meget store. Man ser meget på vores land udefra og vi har også mange besøg fra udlandet. Det enkelte landsstyremedlem har således mange besøg i løbet af året, og det er også helt sikkert, at det vi betyde repræsentation i deres eget private hjem.

Jeg mener, at vi her må være vågne og derfor mener jeg ikke, at det er på sin plads at, man især fra finansudvalgets side siger overfor landsstyret, at de skal bo sådan og sådan og de skal ikke bo sådan og sådan, I er flottenheimere og lignende. Jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt i dag.

Vi ved, at der er stor boligmangel. Vi har også nogle tiltag på det område. Det skal vi også huske på. De tiltag på boligområdet og de andre tiltag, der er igang omkring boliger med henblik på at alle i samfundet kan få bolig, det er attraktivt, og i forbindelse med finanslovbehandling for 1996 vil jeg regne med at vi kommer med nogle forslag, der kan have gavnlig virkning.

Til sidst til finansudvalgets medlemmer vil jeg takke dem allesammen for det omfattende arbejde, de har udført. Fra vi fremlagde TB 2 første gang fik vi 53 ændringsforslag fra landsstyret. Lyst til at være med i samarbejdet har jeg set hos medlemmerne og det takker jeg for. Og hvis man ikke ser på de enkelte, så er der enighed, og derfor mener jeg også, at man burde ellers have været fuldt enige, men det har vi ikke opnået. I øvrigt mener jeg, at det vi har opnået, det er stort og omfattende og omkring 80 mio. kr., det vil sige helt op til 78 mio. kr. er blevet overgivet til gavn for samfundet og derfor vil jeg rette en tak på vegne af Finansudvalget.

Karl Lyberth, Akulliit Partiiat.

Jeg har fundet det nødvendigt at komme op på talerstolen, fordi jeg vil lige komme redegørelser omkring, hvorfor vi er imod en indførelse af betaling for rensdyrjagt. Hvis man vil tage på rensdyrjagt, som fritidsjæger, så skal man betale 500 kr. og 100 kr. for erhvervsjægere, og på grund af det er vi imod. Vi skal være påpasselige med, at hvis vi indfører betaling for hver eneste fangstdyr - enkeltvis - , hvis vi vil tage en beslutning om, at rensdyrjagt skal man betale, hvad bliver så det næste? Vi har nogle moskusokser. Vi skal måske også betale for at fange moskusokser? Man snakker også om hvidhvaler- og narhvaler. Hvis vi begynder at indfører afgifter, må vi være påpasselige.

Det er derfor, at vi fra AP er imod indførelse af betaling for hver enkelt fangstdyr. Det kan vi overhovedet ikke gå ind for.

Der budgetteres med omkring 600.000 kr. i indtægter. Hvis det er helt nødvendigt at få dem ind, så vil det måske være bedre, at man i forbindelse udstedelse af fangstbeviser til fritidsjægere kan få betaling for disse, og dermed kan man måske få 600.000 kr. ind. Der blev udstedt lige over 4000 stk, og så vist jeg husker, så koster det 30 kr. pr. stk., hvis man forhøjer med 150 kr., for de kan jo betale, for flertallet har jo arbejde, så kan vi få det største af 600.000 kr. ind.

At hvis vi også skal få nogen penge ind fra fangerne og fra fritidsjægere, så finder vi det bedst fra AP, at vi får pengene via udstedelse af tilladelser til fritidsjægerne.

Til sidst skal jeg udtale, at fritidsjægeres ret til rensdyrjagt, det har vi overhovedet ikke noget i mod.

Og vi vil også indstille, at man ikke lukker af for disse personer

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatiigiit.

Først til Siumuts ordfører, Agnethe Davidsen. Vi er enige med hende i, at de 2000 rensdyr man kan fange bliver kvotefordelt ti hver enkelt kunde. Det skal ske i samarbejde med KNAPK, men at man kommunevis må finde ud af, hvordan fordele af disse.

Jeg mener, at man må fastholde, at de enkelte kommunalbestyrelser sørger for dette, fordi vi i h.h. til Landsstyrets forslag, og de beregnede indtægter på 600.000 kr., kan regne ud, at man forlods allerede har fordelt fangsten, at man giver 1000 stk. til erhvervsjægere og 1000 stk. til fritidsjægere. Hvis 1000 stk. koster 500 kr så er det 500.000 kr. - og 1000 stk. koster 100 kr så er det 600.000 kr. i alt. Det kan ikke beregnes på en anden måde.

At man forlods har hensigter med fordeling, det må Erhvervsudvalget tage sig af sammen med Fiskeriudvalget, fordi vedkommende skal nok være dem der skal fordele det.

Og m.h.t. Finansudvalgets formand, så skal vi udtale, at ved debatterne her, så erindre man fra Landsstyret´s side omkring status for de økonomiske forhold, at Landstinget overhovedet ikke har råd til Aflotten-hermeriet@, og det er så det man har sat sig imod, fordi Landstinget og ikke mindst Finansudvalget er jo dem, der skal tage stilling til de ansøgte midler - om det er positivt eller negativt. Der kan man ikke sige, at Landstingsmedlemmere er herre over hvordan man skal forvalte samfundets økonomi.

Såfremt man skal påpasselig med midlerne, ligesom Landsstyremedlemmet sagde; dette hus er ikke på 200 kvm. Med omkring 135 kvm., men det nævnte hus har været beboet af et Landsstyremedlem med 2 små børn. Man kan evt. få huset renoveret for mindre end de 2 mill. kr.

Vi står fast ved, at dette indkøb af bolig ikke kan accepteres.

Paviaaraaq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Det er m.h.t. IA og AP´s ordførere. De nævnte, at KNAPK overhovedet ikke er blevet hørt med et ord omkring indførsel af betaling for rensdyrjagt.

Men da man startede samlingen havde vi ikke fået alle redegørelse fra de biologer, der talt rensdyr. Derfor orienterede jeg KNAPK, Fisker- og fangerforeningens formand, og sagde at vedkommende skulle være parat til, at der i løbet landstingssamlingen kan ske et eller andet.

Vedkommende sagde, at da han skulle ud og rejse, så kan han ikke være tilstede. Det er rigtigt han ikke rigtigt overhovedet har fået orientering med enkelt ord.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatiigiit.

Ganske kort. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Fangst, men jeg skal minde om, at telefonen er opfundet, og kommunikationsmulighederne er åbne udadtil herfra Grønland.

Ved genindførelse af rensdyrjagt er det vigtigste, at man skal fastsætte nogle regler omkring fangst. Hvis han er orienteret om det, der skal ske i Landstinget, så vil det nok have været bedst at have hørt hans mening om, hvordan fordelinger og alle disse ting skal gøres. Det er jo det, Landstinget har taget beslutning om. Og jeg beklager, at dette er sket.

Knud Sørensen, mødeleder.

Der er ikke flere der har bedt om ordet.

Vi skal gå over til afstemning.

Vi skal stemme om mindretallet - IA´s meddelelse. Først nr. 33, ændringsforslag - IA´s mindretalsindstilling - som har følgende ordlyd, og jeg citerer;

Mindretalsmedlemmet i Finansudvalget - IA - kan ikke anbefale ændringsforslaget nr. 7. De der stemmer for bedes rejse sig - 6 . De der stemmer imod bedes rejse - 20. De der undlader at stemme bedes rejse sig - 3.

Og ændringsforslaget nr. 37 - IA´s mindretalsindstilling, og jeg citere; et mindretal i Finansudvalget bestående af repræsentanten fra IA kan ikke anbefale forslaget, da der inden for den boligpulje, der blev ledig ved tidligere Landsstyrets fratræden var tilstrækkeligt med store og attraktive boliger til dække det nye Landsstyrets boligbehov. Der henvises iøvrigt til ændringsforslaget nr. 45 i betænkningens afsnit 4. (citat slut).

De der stemmer for bedes rejse - 7. Da der stemmer imod bedes rejse sig - 20. Dermed er dette også afslået.

Nr. 45 ændringsforslag, og jeg citere; Som konsekvens af ændringsforslag nr. 37 forslog at mindretal i Finansudvalget bestående af repræsentanten fra IA, at der alene afsættes en bevilling 300.000 kr. i 1995 til istandsættelse og mindre forbedringer af 3 boliger til Landsstyremedlemmerne. (citat slut)

De der stemmer for dette bedes rejse sig - 7. De der stemmer imod bedes rejse sig - 21. Dermed også afsluttet.

Ændringsforslagene 31, 32, 34, 36, 38, 44 og 46-49. De der stemmer for dette ændringsforslag bedes rejse sig - 26. De der stemmer imod bedes rejse sig - ingen. De der undlod at stemme bedes rejse sig - 1.

Og vi skal nu til TB II, 1995 i sin foreliggende form bedes rejse sig - 26. De der stemmer imod bedes rejse sig - ingen. De der undlader at stemme bedes rejse sig - 1.

Således er Landstingstillægsbevillingslov II, 1995 vedtaget, og vi skal nu stemme for tillægsbetænkningen til TBII, og vi skal stemme om dette som en lovpakke.

Mindretalsudtalelserne i Finansudvalget skal vi først stemme om. Et mindretal i Finansudvalget bestående af repræsentanten for IA kan ikke anbefale forslaget. De der stemmer for dette bedes rejse sig - 9. De der stemmer imod bedes rejse sig - 18. De der undlader at stemme bedes rejse sig - ingen.

Og således er TBII for 1995 vedtaget.

Så er det også - vi skal have en afstemning for, at hele TBII 1995 og i sin foreliggende form bliver godkendt. Dem der er for bedes rejse sig - 26. Dem der er imod bedes rejse sig - ingen imod. Dem der undlader at stemme - 1. Således er TBII og tillæg til den vedtaget.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 9.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II, 1995.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger)

3. behandling.