Dagsordenens punkt 09-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Juni 1995 kl. 13.00.
Mikael Petersen, formand for finansudvalget:
Som formanden meddelte, så er der 2 betænkninger, der vil blive forelagt efterfølgende hinanden. Først betænkningen afgivet at landstingets finans- og trafikudvalg, der vedrører indkøb af Royal Arctic Line A/S= aktier, indkøb af J. Lauritzens aktier og endelig Eimskip=s indgåede køb af aktier. I forbindelse med Royal Arctic Line=s og Eimskip=s samsejlingsaftale vil jeg efterfølgende i forbindelse med landstingets tillægsbevillingslov II fremføre finansudvalgets betænkning.
Forinden vil jeg gerne anmode landstingets formand om, at jeg fremfører finansudvalgets betænkning i overskriftsform, hvad de største poster angår, da betænkningen er meget omfattende.
Betænkning afgivet af landstingets finans- og trafikudvalg. Udvalgene var på et fællesmøde den 3. Juni 1995 repræsenteret af følgende medlemmer:
Fra finansudvalget: Mikael Petersen, Agnethe Davidsen, Peter Ostermann, Anders Nilsson og Josef Motzfeldt.
Fra trafikudvalget deltog: Anders Andreassen, Agnethe Davidsen og Kuupik Kleist.
Landstinget tilsluttede sig den 30. Maj 1995, at finans- og trafikudvalgene i fællesskab skulle afgive betænkning om den mellem Grønlands Hjemmestyre og J. Lauritzen A/S indgåede aktieoverdragelsesaftale og den mellem Grønlands Hjemmestyre og Eimskip indgåede hensigtserklæring.
Udvalgets behandling skulle endvidere omfatte de foreløbige oplæg til sambesejling efter den transportaftale, som forudsættes indgået mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip samtidigt med færdigforhandlingen i juni måned af aktionæroverenskomsten mellem Hjemmestyret og Eimskip.
Fællesudvalgets betænkning skulle danne grundlag for landstingets stillingtagen til de indgåede aftaler og en bemyndigelse til landsstyret til i forlængelse af den foreliggende hensigtserklæring at færdigforhandle en aktionæroverenskomst med Eimskip samt at godkende den endelige transportaftale mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip.
Til grund for udvalgets behandling har ligget følgende dokumenter:
- Henvendelse fra landsstyreformanden til finans- og trafikudvalget.
- Aktieoverdragelsesaftale mellem J. Lauritzen A/S og Grønlands
Hjemmestyre.
- Hensigtserklæring mellem Eimskip og Grønlands Hjemmestyre.
- Notat vedr. alternativ besejling af Grønland (samsejling).
- Oplæg til landsstyret vedr. mandat til indgåelse af aktieoverdra-
gelsesaftale.
- Uddrag af oplæg til landsstyret vedr. landsstyrets tiltræden af
aktieoverdragelsesaftale og hensigtserklæring.
Udvalget konstituerede sig med Mikael Petersen som formand.
Det fælles udvalg har afholdt et møde, hvor der foruden finans- og trafikudvalgenes permanente sekretariater tillige var deltagelse fra landsstyrets forhandlingsrepræsentanter samt repræsentanter fra Royal Arctic Line A/S.
Udvalget drøftede først aktieoverdragelsesaftalen med J. Lauritzen A/S, som forudsætter, at Grønlands Hjemmestyre køber J. Lauritzen A/S= aktiepost i Royal Arctic Line A/S for 80 mio.kr., hvorefter der er gjort endeligt op efter den hidtidigt gældende aftale, og J. Lauritzen A/S har fået sin indskudte aktiekapital tilbage.
Hjemmestyret kan, efter at aktieoverdragelsen har fundet sted, ikke påberåbe sig noget yderligere krav over for J. Lauritzen A/S ud over de forpligtelser, som ligger i indgåede aftaler mellem Royal Arctic Line A/S og J. Lauritzen A/S.
J. Lauritzen A/S er indstillet på, at de nuværende driftsaftaler kan videreføres på markedsmæssige vilkår, såfremt Royal Arctic Line A/S finder det økonomisk og driftsmæssigt hensigtsmæssigt.
Udvalget hæftede sig især ved, at den nuværende aftale om uddannelse af Royal Arctic Line A/S= personale kan fortsætte.
Man var desuden særligt opmærksom på, at den endelige aktieoverdragelse, som forudsættes gennemført med Hjemmestyrets betaling til J. Lauritzen A/S den 30. Juni 1995, betinger, at Royal Arctic Line A/S= banker og andre finansieringskilder ikke stiller nye byrdefulde krav for videreførelsen af selskabets finansiering.
Det blev over for udvalget fremhævet, at de forpligtelser, som Hjemmestyret i dag reelt har i følge den nuværende aktionæroverenskomst, og som har dannet grundlag for skibenes finansiering, særligt hvad angår købspligten til de isklasserede skibe i tilfælde af koncessionens ophør, selsskabets likvidation m.v., fortsat består.
I forhandlingen om en videreførelse af finansieringen i forbindelse med den gældende aktionæroverenskomsts ophør ved J. Lauritzen A/S= udtræden af Royal Arctic Line A/S, har långiverne betinget sig, at købspligten opretholdes, således at den i tilfælde af misligholdelse dækker den til enhver tid tilbageværende restgæld af skibsfinansieringen samtidigt med, at Hjemmestyret tillægges en modsvarende ret til at indtræde i lånene, såfremt købspligten effektueres og på samme vilkår, som i øvrigt i praksis må anses for gældende efter den nuværende aktionæroverenskomst.
Købsforpligtelsen og købsretten efter den nuværende aktionæroverenskomst sikrer, både at Hjemmestyret kan fastholde den særlige istonnage i besejlingssystemet og at rederiets balance i finansiel henseende reelt aflastes med skibenes værdi, så man står friere i forhold til fremtidig finansiering. Købsretten og købsforligtelsen vil blive tydeliggjort ved en særlig tekstanmærkning til finansloven.
Udvalget behandlede herefter den mellem Hjemmestyret og Eimskip indgåede hensigtserklæring, som skal danne grundlag for landsstyrets videre forhandling og tiltræden af en aktionæroverenskomst forud for Eimskips indtræden i Royal Arctic Line A/S med en aktiepost på 40 mio.kr. inden udgangen af juni måned.
For så vidt angår samarbejdets karakter konstaterede udvalget, at det forudsættes etableret i 2 etaper, idet første etape løber frem til 1. August 1998, hvor parterne med et kort opsigelsesvarsel og efter forhandling kan udtræde, hvis man finder, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. I anden etape herefter vil samarbejdet få en mere fast karakter, hvor parternes udtræden vil kræve en række nærmere forudsætninger om, at den strategiske alliance de facto ikke fungerer efter hensigten, at der er tale om misligholdelse af aftalerne m.v.
Desuden forudsættes, at samarbejdet kan videreføres efter et eventuelt ophør af koncessionen, men uden den beskyttelse af Eimskips kapital, der gælder under koncessionen.
Udvalget drøftede herunder den forudsætning om mindretalsbeskyttelse, som i aktionæroverenskomsten skal komme til udtryk i parternes betingelser for udtræden af samarbejdet og beskyttelsen af Eimskips investering, så længe Royal Arctic Line A/S opretholder koncessionen.
Udvalget tilsluttede sig, at man med mindretalsbeskyttelsen tilgodeser Eimskip som minoritetsaktionær over for Hjemmestyret, der i samarbejdet både er majoritetsaktionær og koncessionsmyndighed.
Der blev over for udvalget givet en særskilt redegørelse om den skitse til transportaftale, som i henhold til hensigtserklæringen forudsættes færdigforhandlet mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip samtidigt med indgåelsen af den endelige aktionæroverenskomst. Transportaftalen skal hvile på en fælles forståelse af de gensidige økonomiske og servicemæssige fordele, som kan opnås ved at optimere hinandens besejlingssystemer.
Udvalget betonede
herunder, at Royal Arctic Line A/S= koncessionsforpligtelser i alle henseender
skal tilgodeses med hensyn til besejlingsfrekvenser, regularitet, transittider,
den indsatte kapacitet og forsyningssikkerhed i det hele taget.
Den skitse til
samsejling, som er ved at blive udviklet i en forhandling mellem selskabernes
direktioner, indebærer i hovedtræk, at Royal Arctic Line A/S hele året foretager regelmæssig besejling mellem
Grønland og Reykjavik med de to feederskibe i forlængelse af deres kystlange
sejlads i Grønland, samt at det ene atlantskib det meste af året går i fast
rute mellem Grønland og Danmark. Ved bedre udnyttelse af Eimskips forbindelser
til Skandinavien til grønlandsgods fås en øget transitering af gods i Reykjavik
samtidig med, at Royal Arctic Line væsentligt kan reducere omkostningerne ved
indchartring af ekstra tonnage. Det er desuden formålet, at det andet
atlantskib i videst muligt omfang skal søges indpasset i det samlede
besejlingssystem mellem Island og Skandinavien.
Under ét forudsætter
sambesejlingen efter denne model en bedre besejling af Nord- og Sydgrønland og
en lidt længere transporttid på Nuuk samtidig med, at de samlede omkostninger i
systemet skal reduceres betydeligt.
Udvalget
konstaterede, at den nuværende samsejlingsskitse fortsat er under forhandling
mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip, og det er over for udvalget oplyst, at
der sigtes mod et resultat, der muliggør en økonomi og transportservice, som
efter et samlet skøn vedvarende vil stille Royal Arctic Line A/S bedre end,
hvis Royal Arctic Line A/S videreføres alene på grundlag af det nuværende
begrænsede samarbejde med Eimskip.
Med hensyn til de
strategiske udviklingsperspektiver for Royal Arctic Line A/S betonede udvalget,
at man i de videre forhandlinger om samarbejdet fremmer Royal Arctic Line A/S=
langtsigtede udviklingspotentiale og herunder det naturlige perspektiv i besejlingen
af Canada, særligt i forbindelse med forsyningen til de arktiske områder samt,
at samarbejdet i øvrigt muliggør et sammenhængende transportsystem i
Vestnorden, som kan befordre samhandelen mellem landene.
På baggrund af
udvalgets drøftelser tilsluttede man sig
- den mellem J.
Lauritzen A/S og Grønlands Hjemmestyre indgåede aktieoverdragelsesaftale,
- at Landsstyret
gives mandat til i juni måned at færdigforhandle og på Grønlands Hjemmestyres
vegne at tiltræde en aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med
retningslinjerne i hensigtserklæringen,
idet udvalget er
bekendt med, at en ny transportaftale med en omlægning af besejlingen
forelægges til godkendelse i Landsstyret i henhold til Royal Arctic Line A/S=
nuværende koncession.
Nuuk, den 4. Juni
1995.
Medlemmerne af de to
udvalg:
Josef Motzfeldt og
Kuupik Kleist fra IA.
Anders Nilsson og
Peter Ostermann fra Atassut.
Agnethe Davidsen og
Anders Andreassen fra Siumut samt
Mikael Petersen fra
Siumut.
Finansudvalgets
betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1995
til Landstingets 2. behandling.
Indledning:
Landsstyret
fremsatte onsdag den 24. maj 1995
forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1995.
Finansudvalget har
behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på flere møder..Herudover har
udvalget rekvireret supplerende skriftlige informationer fra Landsstyret og fra
Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger.
Efter fremsættelsen
af lovforslaget har Landsstyret fremsendt 36 ændringsforslag. Udvalgets
indstillinger til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag fremgår af
betænkningens punkt 4 og 5. Det bemærkes dog, at Finansudvalget har udskudt sin
stillingtagen til nogle af ændringsforslagene til 3. behandlingen, da udvalget
har udbedt sig yderligere oplysninger for at kunne vurdere disse
ændringsforslag.
Generelle
bemærkninger.
Finansudvalget vil
her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov II
for 1995 fremkomme med nogle generelle bemærkninger.
Finansudvalget har
noteret sig, at en lang række af forslagene til tillægsbevillingsloven er en
følge af ressortomlægningerne i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre
den 24. marts 1995. Disse forslag har ingen samlede økonomiske konsekvenser for
Landskassen.
Landsstyrets forslag
til 1. behandlingen af tillægsbevillingsforslaget påvirkede ikke overskudsmålet
for 1995. I modsætning hertil indebærer Landsstyrets mange forslag til 2.
behandlingen en kraftig nedsættelse af overskudsmålet. Finansudvalget har som
tidligere nævnt overfor Landsstyret anmodet om yderligere oplysninger på en
række af de fremsatte forslag.
Den foreslåede
væsentlige nedbringelse af overskudsmålet for 1995 til trods, vil det
gennemsnitlige overskud i 1994 og 1995 - som følge af det store overskud i
regnskabet for 1994 - dog stadig være på over 150 mio. kr. om året. Hvis
indstillingerne fra Finansudvalget til de ændringsforslag, der er medtaget i
nærværende betænkning, tiltrædes, nedsættes overskuddet i 1995 med 72.223.000
kr. til 7.767.000 kr.
En væsentlig del af
årsagen til den markante nedbringelse af overskudsmålet for 1995 kan henføres til
den mellem Grønlands Hjemmestyre og J. Lauritzen A/S indgåede købsaftale.
Ifølge aftalen køber Hjemmestyret J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic
Line A/S til kurs 100 for 80.000.000 kr. I modsat retning trækker, den med det
islandske rederi Eimskip indgåede hensigtserklæring om, at Eimskip køber for
nominelt 40.000.000 kr. aktier i Royal Artic Line A/S af Hjemmestyret.
Finansudvalget tilslutter sig disse aktiehandler.
Finansudvalget
støtter ligeledes, at der afsættes 22.400.000 kr. på anlægsreserven. Et
eventuelt køb af Hotel Grønland i Nuuk til afhjælpning af de fortsatte
problemer med at skaffe administrationslokaler er betinget af, at det efter en
samlet vurdering findes økonomisk hensigtsmæssigt, og desforuden at Finansudvalget
giver sin tilslutning. Under debatten om KNI-redegørelsen i Landstinget tirsdag
den 30. maj 1995 kom det frem, at det kan forventes, at Landsstyret fremsætter
forslag om en lettelse af KNI's økonomiske situation, eksempelvis via en
lettelse af KNI's rentebetalinger. Finansudvalget forudsætter, at dette
spørgsmål bliver afklaret inden, et eventuelt køb af Hotel Grønland i
Nuuk kan komme på tale.
Som fiskerination er
det af stor politisk og strategisk betydning at have egen og sikker adgang til
løbende at kunne udføre nødvendige undersøgelser for at opnå rådgivning af
maksimal kvalitet, således at der opnås den størst mulig sikkerhed mod over-
eller underudnyttelse af bestandene. Finansudvalget støtter derfor det
foreslåede køb af m/tr "Paamiut".
Finansudvalget har
tidligere, i forbindelse med sine generelle bemærkninger, påpeget behovet for
at reducere de markante forsinkelser af anlægs- og anlægsudlånsprojekter, som
er konstateret i de seneste år. Det er derfor med glæde, at udvalget
konstaterer, at der nu til 2. behandlingen af tillægsbevillingsforslaget er
foreslået optagelse af yderligere 50 nye boliger i to byer.
En stor del af de
historisk konstaterede forsinkelser har været på boligområdet. Finansudvalget
har i denne forbindelse udbedt sig og modtaget oplysninger fra
Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger om de afslag, der er
givet til kommunerne på optagelse af 60/40 byggeriet på Finansloven.
Landsstyremedlemmets redegørelse indeholder en gennemgang af finansieringen, planlægningen
og prioriteringen af boligbyggeriet. Der har gennem årene været skiftet en del
mellem forskellige finansieringsordninger. Finansudvalget vil gerne
understrege, at det er yderst vigtigt for kommunerne præcist at vide, hvad de
har at rette sig efter - ikke mindst af hensyn til fastholdelsen af en vis
kontinuitet i boligbyggeriet. Finansudvalget finder i øvrigt, at det
væsentligste i denne henseende er, at der gennemføres en finansieringsordning,
som i højere grad sikrer, at anlægsplanerne på boligområdet bliver gennemført
fremover.
Finansudvalget
finder, at den modtagne redegørelse indeholder en række interessante forslag.
Udvalget har drøftet forskellige finansieringsmuligheder, herunder
80/20-finansiering, 100 % Hjemmestyrefinansiering, og en fleksibel ordning, der
tager hensyn til kommunernes økonomiske situation. De forskellige
finansieringsalternativer forventes medtaget i de igangværende drøftelserne
mellem Landsstyret og KANUKOKA. Finansudvalget forventer at modtage en
orientering fra Landsstyret til sit møde primo august 1995, om hvorledes
forhandlingerne med KANUKOKA er forløbet.
Resultatet af forhandlingerne forudsættes indarbejdet i Landsstyrets
finanslovsforslag for 1996. Finansudvalget forudsætter, at en eventuel
finansieringsomlægning ikke medfører nogen ændring i de samlede
bevillinger til boligbyggeriet.
Uanset hvilken
finansieringsform, Landsstyret og KANUKOKA når frem til, er det vigtigt at
sikre, at kommunerne fortsat får indflydelse på, hvor mange boliger der skal
bygges og hvornår. Ifølge redegørelsen fra Landsstyremedlemmet kan dette ske
via udarbejdelsen af lokalplanerne og ved kommunernes deltagelse i
filialbestyrelser i boligselskabet, hvorfra de kommunale ønsker til
boligbyggeri og renoveringer skal fremsættes.
Finansudvalget har
tidligere, i sine bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til TB I/1995,
fremført, at det ville være hensigtsmæssigt, om det også blev muligt at anvende
selvbyggerhuse og kommunale byggesæt i byerne. Udvalget efterlyste ved samme
lejlighed ligeledes en redegørelse om, hvilke begrænsninger planlovgivningen
sætter i denne forbindelse, samt på hvilken måde reglerne eventuelt kan
justeres. Finansudvalget efterlyser fortsat denne redegørelse.
Der sker en konstant
nedslidning af boliger, skoler, sygehuse og andre bygninger, og det er vigtigt,
at der løbende foretages en istandsættelse af disse. Finansudvalget anbefaler
derfor, at der afsættes de nødvendige midler til renoveringsarbejder på
finansloven. Udover at man undgår en værdiforringelse af landets bygninger,
giver renoveringsarbejdet samtidig beskæftigelse til mange. Det er bl.a.
derfor, at Finansudvalget til 2. behandlingen af TB I-forslaget udbad sig en
redegørelse fra Landsstyret om det samlede renoveringsbehov.
Den nye lejeforordning,
som blev vedtaget på 2. forårssamling i 1994, fastslår, at ejeren af en bolig
er forpligtet til at istandsætte boligen ved lejerskifte. Det er konstateret,
at der er et stort efterslæb på området, og Finansudvalget støtter derfor
forslaget om at afsætte yderligere 7,5 mio. kr. på dette års finanslov til
renoveringer.
Finansudvalgets
bemærkninger i øvrigt.
Finansudvalget
erkender, at A/S Boligselskabet INI fortsat er i en etableringsfase. På trods heraf
kan man dog ikke sidde de mange kritiske røster om selskabets langsommelige
og/eller mangelfulde boligtildeling overhørig. Finansudvalget vil derfor
opfordre til, at der iværksættes en undersøgelse af årsagerne til problemerne.
Finansudvalget tilslutter
sig, at der bevilges midler til ansættelse af direktør, teknisk chef og
kultursekretær til Kulturhuset i Nuuk. Udvalget vil dog kraftigt opfordre til,
at finansieringen af ansættelserne ikke sker via midlerne til Kultur og
Folkeoplysning. Der er et stort behov for kulturelle aktiviteter i det
grønlandske samfund. Finansudvalget vil i denne forbindelse ligeledes anmode
Landsstyret om at se velvilligt på en ekstra bevilling til Aasivik-fonden, idet
Aasivik-stævnet i år har 20 års jubilæum. Udvalget vil dog samtidig foreslå, at
eventuelle ekstra midler gives under den forudsætning, at de kun må bruges til
aktiviteter, der er direkte relateret til stævnet i 1995.
Det er med glæde, at
Finansudvalget konstaterer, at der nu afsættes midler til forbedring af
kontorforholdene til Landstingets medlemmer, således at arbejdsvilkårene
bedres.
En mindre glædelig,
men forventet, ændring er nedsættelsen af de budgetterede skattebetalinger fra
de Hjemmestyreejede virksomheder med 8 mio. kr i 1995 og i hvert af budgetoverslagsårene.
Landsstyrets
ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov II for 1995.
Hovedkonto 10.01.11
Bygdekonference.
På TB1/ 1995 blev
der bevilget 1 mio. kr. til afholdelse af en bygdekonference. Landsstyret
ønsker nu at udvide repræsentationen til at omfatte samtlige bygder, hvorfor
bevillingen søges forhøjet med 500.000 kr. i 1995.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 10.13.10
Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.
Varetagelsen af
ejerfunktionen i forhold til de helt eller delvist Hjemmestyreejede
virksomheder er ressortmæssigt placeret i Landsstyrets Sekretariat. Som
konsekvens heraf foreslår Landsstyret, at bevillingen til udbyttebetaling fra virksomhederne
overføres fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning til Landsstyrets
Sekretariat. Bevillingen andrager 3.900.000 kr. i 1995 og 25,0 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 3.900.000 kr. i 1995 og med 25,0 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene.
Hovedkonto 10.13.10
Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.
Grønlandsfly A/S's
bestyrelse har indstillet til generalforsamlingen, at der i 1995 udbetales 6% i
udbytte til aktionærerne. Hjemmestyrets andel svarer til 540.000 kr., hvorfor
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes hermed.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 540.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 10.13.13
Aktieindskud.
Landsstyret foreslår,
at Hjemmestyret i 1995, jfr. aftale indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og J.
Lauritzen A/S, køber J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic Line A/S til
kurs 100 for 80,0 mio. kr. Endvidere foreslås det, at det islandske rederi
Eimskip køber for nominelt 40,0 mio. kr. aktier i Royal Artic Line A/S af
Grønlands Hjemmestyre. Hjemmestyret afholder udgifter for skønsmæssigt 2,5 mio.
kr. i forbindelse med aktieoverdragelsesaftalerne. Det forudsættes, at der
opnås fritagelse for betaling af grønlandsk stempelafgift. I alt foreslår
Landsstyret, at der afsættes en nettomerbevilling på 42.500.000 kr. i 1995.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 42.500.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 20.11.60
Anlægsreserve.
Som konsekvens af de
fortsatte problemer med at skaffe administrationslokaler i Nuuk til
Hjemmestyrets institutioner og direktorater, foreslår Landsstyret, at der
henlægges et beløb på anlægsreserven på 22.400.000 kr. i 1995 til eventuelt køb
af Hotel Grønland, Nuuk, til administrationsformål.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 22.400.000 kr. i 1995, idet det forudsættes, at
spørgsmålet om en eventuel lettelse af KNI's økonomiske situation er afklaret,
inden der disponeres over den her afsatte reserve.
Hovedkonto 22.01.12
Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk.
I forbindelse med de
fortsatte problemer med at skaffe administrationslokaler i Nuuk til
Hjemmestyrets institutioner og direktorater foreslår Landsstyret, at der søges
indgået et lejemål på ca. 1.000 m2 pr. 1/8 1995. Aftalen vil indebære et behov
for en merbevilling på 600.000 kr. i 1995 og 1,5 mio. kr. i hvert af
budgetoverslagsårene.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 600.000 i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert af
budgetoverslagsårene.
Hovedkonto 22.11.11
60/40 byggeri.
Efter en vurdering
af hvilke boligbyggerier, det er muligt at igangsætte hurtigt, foreslår
Landsstyret, at der afsættes en bevilling på 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio.
kr. i 1996 og 10,0 mio. kr. i 1997 til forventet igangsætning af byggeri af 40
boliger i Nuuk og 10 boliger i Qaqortoq.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 4.500.000 kr. i 1995, med 14,0 mio. kr. i 1996 og
med 10,0 mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 22.11.20
Administrationsbygninger.
Landsstyret
foreslår, at der i 1995 afsættes en bevilling på 2.900.000 kr. til indretning
af kontorfaciliteter til samtlige Landstingsmedlemmer, da de eksisterende
lokaler ikke længere kan dække behovet.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 2.900.000 i 1995.
Hovedkonto 22.11.98
Budgetregulering.
Landsstyret
foreslår, at der indsættes en negativ budgetregulering på nærværende hovedkonto
på 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio. kr. i 1996 og 10,0 mio. kr. i 1997 til
finansiering af merbevillingsbehovet på hovedkonto 22.11.11 60/40 byggeri.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen nedsættes med 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio. kr. i 1996 og 10,0
mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 30.01.15
Socialreformkommissionen.
Landsstyret
foreslår, at bevillingen forhøjes med 283.000 kr. i 1995, 600.000 kr. i 1996 og
500.000 kr. i 1997 med henblik på finansiering af omkostninger ved rejse-,
opholds- og mødeudgifter, til ansættelse af en sekretær og koordinator for
kommissionens arbejde samt til trykning og distribuering af kommissionens
betænkning til relevante instanser.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 283.000 kr. i 1995, 0,6 mio. kr. i 1996 og 0,5 mio.
kr i 1997.
Hovedkonto 40.11.30
Anlæg, Erhvervsuddannelsesområdet.
Landsstyret
foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto forøges med 550.000 kr. i
1995 med henblik på finansiering af omlægning af kloaksystemet på Bygge- og Anlægsskolen
i Sisimiut
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 550.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 61.01.13
Grønlands Naturinstitut.
Ved køb af m/tr
"Paamiut", jfr. ændringsforslag nr. 15, bliver det på TB I/1995
bevilgede beløb på 1.950.000 kr. til et sammenlignende trawlsurvey overflødigt.
Landsstyret foreslår derfor bevillingen nedsat med dette beløb. Landsstyret
foreslår ligeledes, at der i forbindelse med overtagelsen af
"Paamiut" afsættes en øget bevilling på 3,0 mio. kr. hvert tredie år,
første gang i 1997, til værftsophold.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen nedsættes med 1.950.000 kr. i 1995 og forhøjes med 3,0 mio. kr.
i 1997.
Hovedkonto 61.01.22
Anlæg, Grønlands Naturinstitut.
Landsstyret
foreslår, at der afsættes en bevilling på 8.000.000 kr. i 1995 med henblik på
køb af m/tr "Paamiut". Trawleren skal anvendes som Grønlands
forskningsfartøj til udenskærs undersøgelser af de grønlandske fiske- og
rejebestande i både Øst- og Vestgrønland.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 8.000.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 62.95.21
Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.
Da varetagelsen af
ejerfunktionen i forhold til de helt eller delvist Hjemmestyreejede virksomheder
er ressortmæssigt placeret i Landsstyrets Sekretariat, foreslår Landsstyret, at
bevillingen på nærværende hovedkonto overføres til hovedkonto 10.13.10.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen nedsættes med 3.900.000 kr. i 1995 og med 25,0 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene.
Hovedkonto 70.01.01
Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, administration.
Som følge af
ressortomlægningen i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre den 24.
marts 1995 overføres fiskeri- og fangstrelaterede opgaver fra det nu nedlagte
Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug. Landsstyret foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto
nedsættes med 250.000 kr. i 1995 og med 0,5 mio. kr. i hvert af de
efterfølgende år.
Finansudvalget indstilller,
at bevillingen nedsættes med 250.000 kr. i 1995 og med 0,5 mio. kr. i hvert af
budgetoverslagsårene.
Hovedkonto 70.11.20
Udbygning af landingsbanestruktur.
Landsstyret
foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 2.460.000 kr. i
1995. Bevillingsnedsættelsen er udelukkende et udtryk for en ændret anlægstakt
i forhold til det på Finansloven for 1995 afsatte beløb.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen nedsættes med 2.460.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 70.90.98
Budgetregulering.
Landsstyret
foreslår, at mindreforbruget i 1995 på 2.097.000 kr. på hovedkonto 70.90.40
anvendes til delvis udmøntning af den negative budgetregulering på nærværende
hovedkonto. Merforbruget på hovedkonto 70.90.40 i 1996 og 1998 på henholdsvis
2,1 mio. kr. og 1,0 mio. kr. foreslås finansieret ved indsættelse af
tilsvarende negative budgetreguleringer.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen forhøjes med 2.097.000 kr. i 1995, og at bevillingen nedsættes
med 2,1 mio. kr. i 1996 og med 1,0 mio. kr. i 1998.
Hovedkonto 70.95.98
Budgetregulering.
Landsstyret
foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.500.000 kr. i 1995, idet de frigjorte
midler forudsættes anvendt til dækning af merbevillingsbehovet på hovedkonto
70.95.50.
Finansudvalget indstiller,
at bevillingen nedsættes med 1.500.000 kr. i 1995.
Landsstyrets
ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov II
for 1995.
Landsstyret
Aktivitetsområde 10 - 79.
Landsstyret
foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:
"Nr. 8.
I henhold til
tekstanmærkning nr. 6 til aktivitetsområde 10 - 79 foretages nedenstående
tekniske ændringer i finansloven for 1995.
Aktivitetsområde 70
- 79 benævnes herefter: Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning -
Aktivitetsområde 70 - 79.
Følgende konti
overføres fra det nedlagte Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet
for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Her er der tale om,
hidtidige kontonumre fra 62.01 til og med 62.95, at disse ændres, så de bliver
fra 70.01 - 70.95. Jeg skal ikke nævne disse enkeltvis, hermed kommer jeg med
bemærkninger.
Følgende konti
overføres fra det nedlagte Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Her er der tale om
hidtige kontonumre fra 62.06 - 62.95 og at disse så bliver ændret til, konto
50.06 - 50.95.
Finansudvalget indstiller,
at forslaget tiltrædes.
Til hovedkonto
10.13.13 Aktieindskud.
Landsstyret
foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:
"Nr. 3.
Landsstyret
bemyndiges til at købe J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic Line A/S til
kurs 100 for 80 mio. kr., samt at sælge aktier for nominelt 40 mio. kr. til det
islandske rederi Eimskip.".
Finansudvalget indstiller,
at forslaget tiltrædes.
Til hovedkonto
10.13.13 Aktieindskud.
Landsstyret
foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:
"Nr.4.
Landsstyret bemyndiges
til at indgå i en ubetinget købsret og købspligt til de af Royal Artic Line A/S
tilhørende isklassede skibe, Arina Arctica, Nuka Arctica, Naja Arctica og
Kiista Arctica, i tilfælde af, at selskabet misligholder sin koncession, træder
i betalingsstandsning, åbner frivillig eller tvangsakkord, eller erklæres
konkurs til skibenes bogførte nedskrevne værdier, dog mindst til restgælden på
de eksisterende skibslån.
Til købsretten er
knyttet en automatisk indtrædelsesret og -pligt for Grønlands Hjemmestyre over
for skibskreditorerne i de eksisterende skibslån, hvis misligholdelse, desuden
ubetinget udløser købspligten.".
Finansudvalget indstiller,
at forslaget tiltrædes.
Til hovedkonto
20.11.60 Anlægsreserve.
Landsstyret
foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:
"Landsstyret
bemyndiges til, med Landstingets Finansudvalgs tilslutning, at erhverve Hotel
Grønland, Nuuk, såfremt dette efter en nærmere vurdering findes økonomisk
hensigtsmæssigt"
Finansudvalget indstiller,
at forslaget tiltrædes.
Til hovedkonto
70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.
Landsstyret
foreslår, at tekstanmærkning nr. 1 ændres i overensstemmelse med Landsstyrets
forslag til Landstingslov om anlæg af flyvepladser fra "Disponering af
bevillingen forelægges Landsstyret og Landstingets Finansudvalg til godkendelse"
til:
"Nr. 1.
Landsstyret
bemyndiges til, med løbende orienteringer til Landstingets Finansudvalg, at
disponere de på bevillingslovene afsatte midler til anlæg af flyvepladser i overensstemmelse
med Landstingslov om anlæg af flyvepladser.".
Finansudvalget indstiller,
at forslaget tiltrædes.
Landsstyrets
ændringsforslag til tjenestemandsstillinger i tillægsbevillingslov II for 1995.
Hovedkonto 50.01.01 Direktoratet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Finansudvalget indstiller,
at der overføres en tjenestemandsstilling som konsulent til Direktoratet for
Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Hovedkonto 60.01.01
Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning.
Finansudvalget indstiller,
at der omnormeres en uklassificeret tjenestemandsstilling som konsulent til en
uklassificeret tjenestemandsstilling som byggesagsleder.
Hovedkonto 70.01.01
Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Finansudvalget indstiller,
at der overføres en tjenestemandsstilling som konsulent fra Direktoratet for
Erhverv, Trafik og Forsyning.
Henstillinger fra
Finansudvalget.
Henstilling nr. 1 -
Aktivitetsområde 10 - 79.
Finansudvalget henstiller,
at Landsstyret sikrer, at der afsættes de nødvendige midler til
renoveringsarbejder i fremtidige bevillingslove.
Henstilling nr. 2 -
Aktivitetsområde 10 - 79.
Finansudvalget henstiller,
at Landsstyret undersøger mulighederne for at give flere midler til
Aasivik-fondens 20-års jubilæum, dog således at eventuelle ekstra midler kun
ydes med henblik på anvendelse i forbindelse med Aasivik-stævnet i 1995.
Henstilling nr. 3 -
Aktivitetsområde 22 Boligområdet.
Finansudvalget henstiller,
at Landsstyret iværksætter en undersøgelse af problemerne i A/S Boligselskabet
INI.
Henstilling nr. 4 -
Hovedkonto 22.11.11, 60/40 byggeri.
Finansudvalget henstiller,
at Landsstyret arbejder for en mere fleksibel finansieringsordning for
boligbyggeriet, som i højere grad sikrer, at planlagte boligbyggerier
gennemføres. Udvalget forudsætter, at en ny ordning sikrer, at der fortsat
tages hensyn til de økonomisk dårligst stillede kommuner.
Henstilling nr. 5 -
Hovedkonto 40.14.14 Kultur og Folkeoplysning.
Finansudvalget henstiller,
at Landsstyret fremkommer med et ændringforslag til 3. behandlingen af
tillægsbevillingslov II for 1995 med henblik på at finde en alternativ
finansiering af den øgede bevilling til hovedkonto 40.14.22, således at
midlerne hertil ikke tages fra hovedkonto 40.14.14.
Revideret oversigt
over Landskassens økonomi.
Under forudsætning
af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne
betænkning, vil nettoresultatet i 1995 være formindsket med 72.233.000
kr. i forhold til Landsstyrets forslag til TB II/1995, som fremsat for
Landstinget den 24. maj 1995. Dette betyder, at der herefter budgetteres med et
DAU-resultat, det vil sige et drifts- anlægs- og udlånsresultat, i 1995 på 7.767.000
kr.
I
budgetoverslagsåret 1996 er resultatet en nedsættelse af overskudsmålet med
11.213.000 kr. til 138.787.000 kr. I 1997 nedsættes overskudsmålet med 14.106.000
kr. til 135.894.000 kr., og i 1998 nedsættes det med 10.623.000 kr. til
139.377.000 kr. Det forudsættes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af
forslaget til finanslov for 1996 vil blive foretaget en omprioritering af
Landskassens midler, således at overskudsmålet for 1996 og de følgende år
fortsat vil andrage 150 mio. kr.
Bilag 1, 2 og 3.
Forslaget til
Landstingstillægsbevillinglov II for 1995 - således som det indstilles af et
enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af
vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse
bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår
til 3. behandling.
Finansudvalget har følgende medlemmer: Josef
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson og Peter Ostermann, Atassut og
Agnethe Davidsen, Siumut og Mikael Petersen, formand, Siumut.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand, Siumut:
På vegne af
Landsstyret takker jeg for finansudvalgets fælles betænkning. Men m.h.t. TB II,
vil svaret komme fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender. På
Landsstyrets vegne takker jeg for Finans- og Trafikudvalgets fælles betænkning
om aktieoverdragelsensaftalen af J. Lauritzen A/S og den indgåede
hensigtserklæring med Imskip samt herunder de foreløbige oplæg til
samsejlingsaftale. Jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at begge udvalg
tilslutter sig den indgåede aftale med J. Lauritzen A/S om Hjemmestyrets køb
af J. Lauritzen A/S=s aktiepost i Royal
Arctic Line A/S, og at Landsstyret får mandat til nu at færdigforhandle og
tiltræde en aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med de
retningslinier, som er beskrevet i hensigtserklæringen. Jeg kan ligeledes
konstatere, at udvalget, efter at være gjort bekendt med den foreløbige skitse
til transportaftale, tilslutter sig, at en endelig aftale nu forhandles på
plads mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip, og efterfølgende forelægges til
godkendelse i Landsstyret. M.h.t. samsejlingsaftalen er jeg særligt opmærksom
på udvalgets konstatering af, at der i de videre forhandlinger med Eimskip skal
tilgodeses, at resultatet af transportaftalen skal stille Royal Arctic Line A/S
bedre, end hvis Royal Arctic Line A/S blot viderefører det nuværende begrænsede
samarbejde. Med disse få bemærkninger, vil jeg på Landsstyrets vegne endnu
engang takke for udvalgets positive behandling af Landsstyrets initiativ, og
anmoder Landstinget om, at tage betænkningen til efterretning.
Daniel Skifte,
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, Atassut:
Jeg vil hermed takke
for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 2. behandlingen af forslaget
til tillægsbevillingslov II for 1995. Jeg har konstateret, at Finansudvalget
har udbedt sig yderligere oplysninger om visse af Landsstyrets ændringsforslag,
og at Finansudvalget derfor har udskudt sin stillingtagen til disse
ændringsforslag til 3. behandlingen. Landsstyret vil sørge for, at
Finansudvalget får tilsendt de ønskede oplysninger. I den forbindelse vil jeg
understrege, at Landsstyret har udarbejdet forslag om en samlet
tillægsbevillingspakke som ændringsforslag og at Landsstyret er kommet med et
samlet finansieringsforslag. Finansudvalget har som sagt udskudt 6 af
Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af lovforslaget.
Finansudvalget har udskudt behandlingen af 5 forslag fra Landsstyret om
forøgelse af bevillinger til sekretariatet med henblik på etablering af en
bygdeavis, til Grønlands Statistiks etablering af bygdestatistik, til
personaleboliger til Landstyremedlemmerne, til ministersekretær for Landsstyremedlem
for Erhverv- Trafik og Forsyning og endelig en forhøjelse af bevillingen til
Santa Claus of Greenland Foundation. Virkningen af de 5 ændringsforslag er
merudgifter for Landskassen på 6.485.000,- kr. i 1995 og 1,5 mill. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene. Finansudvalget har endvidere udskudt et forslag om via
driftreserven at neutralisere virkningen i budgetsoverslagsårene af samtlige
ændringsforslag, som Landsstyret fremsatte til 2. behandlingen. Herved
fastholdes overskudsmålet på 150 mill. kr. i 1996 - 1998. Forslaget om en
nedsættelse af driftreserven i budgetoverslagsårene er fremsat for at sikre, at
overskudsmålet fastholdes på 150 mill. kr. i hvert af budgetsoverslagsårene.
Landsstyret har således anvist finansieringsforslag til alle sine
ændringsforslag både her i 1995 og i budgetoverslagsårene. Jeg er glad for, at
Finansudvalget i sin indstillinger tilslutter sig de ændringsforslag, som er
medtaget i betænkningen, og at det er et enigt udvalg, som fremlægger
betænkningen. I min forelæggelse af forslaget til tillægsbevillingslov II for
1995 oplyste jeg, at Landsstyret og KANUKOKA i øjeblikket forhandler om en
finansieringsomlægning for at finde en løsning på problemerne med den udjævnede
byggetakt på boligområdet. Vi vil i de videre forhandlinger med KANUKOKA have
Finansudvalgets henstillinger på området in mente. Finansudvalget peger på
behovet for at få afsat de nødvendige midler til renoveringsarbejder i de
fremtidige bevillingslove. Dette er fuldt ud i tråd med Landsstyrets hensigt om
at få synliggjort renoveringsbehovene i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget
til Landstingets finanslov for 1996. For at styrke de overordnede politiske
prioriteringer på renoverings- og anlægsområdet, overvejer Landsstyret at
oprette en central koordineringsenhed, der skal supplere den prioritering, der
i dag foregår under de enkelte landsstyreområder. Hvad angår problemerne i INI
A/S, vil vi i landsstyreområdet tage problemet op og herefter fremsende en
redegørelse til Finansudvalget. Landsstyret har noteret sig Finansudvalgets
henstilling om ikke at bruge kultur- og folkeoplysningsmidlerne til at
finansiere ansættelsen af personale i Kulturhuset i Nuuk. Landsstyret vil
derfor til 3. behandlingen af tillægsbevillingsloven fremsætte forslag om en
alternativ finansieringsmåde. Kulturen er en vigtig del af det grønlandske samfund.
I så vid udstrækning, som det er muligt, vil Landsstyret derfor også se
velvilligt på en eventuel ansøgning om ekstra tilskud til afholdelse af
Aasivik-fondens 20. sommerstævne. Når vi efter en yderligere debat om
betænkningen har foretaget afstemning om de 30 ændringsforslag, der er medtaget
i betænkningen og om sagens overgang til 3. behandlingen, så vil jeg ønske
Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde.
Agnethe Davidsen,
Ordfører for Siumut:
Indledningsvis skal
vi fra Siumut udtrykke vores fulde støtte til de 2 betænkninger, nemlig
fællesbetænkningen fra Landstingets Finansudvalg og Landstingets trafikudvalg,
samt den selvstændige betænkning fra Landstingets Finansudvalg. Der er fuld
enighed i de nævnte udvalg omkring de omhandlede betænkninger, som alle godt og
grundigt er behandlet, og vi skal knytte følgende bemærkninger: Vi er fuldt ud
enig i, at Hjemmestyret køber J. Lauritzens aktieandel i Royal Arctic Line A/S,
og ligeledes er vi enige i den nævnte hensigtserklæring mellem Hjemmestyret og
Eimskip. Dette indebærer, at Hjemmestyret køber J. Lauritzens aktieandel på 80
mill. kr. og herefter sælger en aktiepost på 40 mill. kr. til Eimskip. J.
Lauritzens udtræden af selskabet får ikke indflydelse på aftalen om uddannelsesaktiviteterne,
idet disse fortsætter uændret i samarbejde med J. Lauritzen koncernen. Samtidig
får ændringen i ejerskabet ikke forøgede byrder af finansiel karakter til
banker og andre finansieringskilder, idet disse ikke har stillet byrdefulde
krav om videreførelsen af selskabets finansiering. På sigt vil dette betyde
forbedret konkurrencedygtighed og reduktion af omkostninger vil medføre
mulighed for, at der fremover vil kunne etableres rentable produktionsvirksomheder
med god og stabil beskæftigelse. Vi bemærker os, at der ikke endnu ikke er
indgået aktionæroverenskomst med Eimskip vedrørende medejerskab i Royal Arctic
Line A/S, idet forberedelserne til transportaftale og samsejling endnu ikke er
helt færdigforhandlet. Vi bemærker os, at Lauritzen koncernens udtræden som
medejer ikke vil forsinke den videre udvikling af containeriseringen. Tværtimod
kan vi se, at Landsstyret forventer forbedringer på området, eksempelvis åbnes
der mulighed for større samhandel med Canada og øvrige lande i den arktiske
region, ligesom vi herefter indgår med fuld vægt i de Vestnordiske landes
fragt- og trafiksystemer, hvilket vil åbne op for større samhandelsaktivitet.
I forbindelse med
ændring i ejerforholdene i Royal Arctic Line A/S, skal vi fra Siumut
understrege følgende punkter, som vi finder vigtige:
- Omkostningsdæmpnede
rationaliseringsbestræbelser, som fortsætter uændret i overensstemmelse med
målsætningerne i forbindelse med KNI=s omstrukturering.
- Forsyningen fortsætter uændret i
overensstemmelse med tidligere aftaler og beslutninger.
Vi skal ikke binde
Landsstyret i forbindelse med deres kommende forhandlinger, idet vi er klar
over, at det kunne være til skade for rationaliseringsbestræbelserne, såfremt
vi skulle fremkomme med udtalelser af bindende karakter. Det nævnes
eksempelvis, at man forventer en lidt længere transporttid til Nuuk, samtidig
med at de samlede omkostninger i systemet reduceres betydeligt. Resultatet
heraf vil blive en reduktion af arbejdsstyrken. På sigt vil dette betyde
forbedret konkurrencedygtighed og reduktion af omkostningerne vil medføre
mulighed for, at der fremover vil kunne etableres rentable
produktionsvirksomheder med god og stabil beskæftigelse.
Det kan også være
fristende at kræve, at hjemmestyret bliver eneejer af samtlige aktier i Royal
Arctic Line A/S. Imidlertid mener vi i Siumut, at det er vigtigt, at vi har
samarbejdspartnere, som har god indsigt og gode erfaringer på fragtområdet.
Derfor skal vi fra
Siumut give vores støtte til betænkningen fra Landstingets Finansudvalg og
Trafikudvalg. Hvoraf udvalget giver tilslutning til følgende: - den mellem J. Lauritzen og Grønlands
Hjemmestyre indgåede aktieoverdragelsesaftale
- at Landsstyret gives mandat til i
juni måned at færdigforhandle og på Grønlands Hjemmestyres vegne at tiltræde en
aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med retningslinierne i
hensigtserklæringen.
Vedrørende
betænkningen fra Landstingets Finansudvalg er vi fra Siumut enige i, at det budgetterede
overskudsmål i finansloven for 1995 reduceres med 72.223.000,- kr., så det
kommer ned på 7.767.000,- kr.. Derved bliver det budgetteret overskudsmål i de
kommende 2 år på kort 150 mill. kr. årligt i gennemsnit, hvorved det bliver
muligt, at opfylde afdragsforpligtigelserne i forbindelse med udlandsgælden.
Vi går fuldt ud ind
for Finansudvalgets betænkning, men skal fremkomme med følgende korte
bemærkninger.
Vi er glade for
fremsættelsen af køb af trawleren "Paamiut". Vort land er baseret på
fiskerierhvervet, og derfor er det afgørende nødvendigt med den bedst mulige
rådgivning og vejledning om bestandenes størrelser og bæredygtighed med henblik
på bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Erhvervsgrundlaget med
levende ressourcer som bærende ressource er karakteriseret ved stadige
ændringer, som følge af ændringer i klima og havtemperaturer, udvikling
indenfor fiskeriredskaber, den tekniske udvikling, fiskeritrykket med videre. I
nogle år er bestandene store, medens de i andre år er mindre. Og nogle gange må
man foretage totalforbud i en årrække, når bestandene bliver truet.
Når Naturinstitutet
begynder at fungere på fuldt plus, skal vi derfor fra Siumut ønske, at
Landsstyret fremkommer med årlige redegørelser vedrørende de levende ressoucer
på samme måde, som Landsstyret forelægger årlige redegørelser om den økonomiske
situation. Det er jo meget vigtigt at finde udnyttelsesmulighederne med
udgangspunkt i biologernes undersøgelser og forventninger.
Det er med tilfredshed,
at vi bemærker os, at Landsstyret agter at forelægge forslag vedrørende en
ændret finansiering af boligbyggeriet i forbindelse med forslaget til
Landstingets finanslov for 1996, og ændring af finansieringen ikke får til
følge, at ramme bevillingerne til boligbyggeri kan forhøjes. Vi har også med
tilfredshed bemærket os, at Landsstyret lægger vægt på, at kommunernes indflydelse i boligbyggeri og
renovering af boliger fortsat sikres.
Fra Siumut er vi
glade for, at Bygdekonferencen står foran sin realisering. I den forbindelse
støtter vi forøgelse af bevillingen med henvisning til vores bemærkninger om
samme emne i forbindelse med TB I 1995.
Ligeledes støtter vi
afsættelse af midler til socialreformkommissionen som nedsættes i løbet af
denne samling, og vi er glade for, at samtlige medlemmer i Finansudvalget også
har støttet en sådan disposition.
Til slut skal vi fra
Siumut udtale, at vi fuldt går ind for de økonomiske omrokering, som følge af
dannelsen af det nye Landsstyre, og ændringer i de forskellige ansvarsområder.
Det drejer sig jo
alene om rokeringer, som ikke medfører ændringer mht. målet med midlernes
anvendelse. Derfor udtrykker vi blot vores støtte uden yderligere bemærkninger.
Som medlemmer af Grønlands
Landsting er vi glade for, at der afsættes midler med henblik på forbedring af
Landstingsmedlemmers kontorfaciliteter. Kort fortalt er kontorforholdene meget
utilfredsstillende, når vi tænker på forholdene under samlingerne. Det er helt
nødvendigt, at vi retter op på det problem, og vi glæder os allerede til de
forbedrede forhold, som vi vil møde ved efterårssamlingen.
Med disse
bemærkninger skal vi udtrykke vores fulde støtte til forslaget om TB II 1995.
Og vi ønsker til forslaget overlades til behandling i Finansudvalget forinden
3. behandlingen.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut.
Atassut kan
tilslutte sig Finsudvalgets betænkning vedr. forslag til Landstingstillægsbevillingslov
nr. 2 for 1995, afgivet til landstingets anden behandling, med følgende
bemærkninger.
Siden
finansudvalgets skrev den her fremlagte betænkning, har der været afholdt et
fællesmøde i Finansudvalget og trafikudvalget. Under dette møde blev baggrunden
for ændringerne i Royal Arctic Line gennemgået.
De oplysninger, der blev
frembragt for de to udvalg, understreger til fulde det fornuftige i at købe
rederiet Lauritzen´s aktiepost i Royal Arctic Line, til den nominelle værdi af
80. mio. kroner.
Efter denne
aktiehandel har rederiet Lauritzen ikke længere penge til gode i Royal Arctic
Line i form at udbytte eller på anden vis.
Hvad angår det
planlagte salg af aktier til det islandske rederi Eimskib for nominelt 40 mio.
kroner, så tegner billedet så knapt så klart. Hjemmestyret garantier som
hovedaktionær, mindretalsaktionæren Eimskib et afkast på aktierne,der må
betegnes som rimeligt. Så rimeligt, at aktierne formentligt uden problemer
kunne sælges på frie markeder.
Det er derfor
vigtigt at se, hvilke fordele Hjemmestyret iøvrigt opnå ved dette aktiesalg til Eimskib. Den skitse til en aftale, der forelægger,
opererer med en halvering af containertrafikken gennem den nyindrettede
containerhavn i Nuuk, idet Reykjavik for eftertiden skal være omskibningshavn
for mindst 800 containere månedlig. I den fremlagt materiale regnes der med en
direkte nedskæring af arbejdsstyrken i containerhavnen i Nuuk, svarende til 10
ansatte.
Det er for Atassut
afgørende, at vi i Grønland ikke mister arbejdspladser gennem den påtænkte
aftale med Eimskib. Og det er afgørende, at de facilititer vi har opbygget til
håndtering af containertrafikken, udnyttes optimalt og så vidt muligt fuldt ud.
Det er også
afgørende, at der i givet fald indgås bindende og konkret forpligtende aftale
med Eimskib om fælles udnyttelse af den samlede skibstonage.
Som aftaleskitsen
ser ud nu, er der kun bindende og konkrete aftaler om det antal containere, der
skal omskibes i Reykjavik istedet for i Nuuk. Resten er hensigtserklæringer.
Atassut henstiller, at
Landsstyret nøje vurderer fordele og ulemper ved de to scenarier:
1. Som den ene
mulighed et samarbejde med Eimskib uden Eimskibs medejererskab med Royal
Arctic Line, og
2. Som den anden
mulighed et samarbejde med Eimskib gennem et medejerskab med Royal Arctic Line.
Atassut skal i den
forbindelse understrege, at der ikke nogen grundliggende forskel mellem på den
ene side et langtfristet lån på 40 mio. kroner, og på den anden side et
aktiesalg, hvor der garanties minimunsafkast og fuld tilbagekøbspligt til
aktiernes norminelle værdi. Vi kunne derfor, uden at forringe vores økonomi,
ligeså godt optage et langfristet lån på 40 mio. kroner og beholde samtlige
aktier i Royal Arctic Line. Med den handlefrihed det ville medføre i forhold
til valg af samarbejdsformer og samarbejdsbetingelser.
Med hensyn til
boliger, så støtter Atassut
Landsstyrets bestræbelser på at finde en boligfinansiering, der sikrer
et jævnt boligbyggeri uden forsinkelser. I forbindelse med første
tillægsbevillingslov for 95´, og forslaget til anden tillægsbevillingslov har
vi set, hvordan der har været muligt at finansiere uforudsette udgifter ved
hjælp af penge fra boligbyggeri, der ikke blev gennemført som planlagt, og ved
hjælp af penge fra et uventete stort overskud på Landskassens regnskab for
1994.
Der vil også
fremover komme uforudsete udgifter, og i takt med i forsinkelse med
boligbyggeri afskaffes, og i takt med en mere præcis budgettering af Landskassens
udgifter, vil det nødvendig at hæve de reservebeløb, der afsættes til
uforudsete udgifter.
Hvordan skulle vi
have finansieret tilbagekøbet af aktier fra Lauritzen, hvis regnskabet fra 1994
ikke havde vist et uventet stort overskud? Det havde ikke været muligt uden ved
en ekstraordinær lånoptagning. Atassut
skal henstille, at disse overvejelser indgår i udformningen af finansloven for
96´ og de kommende år. Således at vi afsætter rimelige reserver til uforudsete
udgifter.
Afslutningvis en
kort bemærkning om bevillingen til bedre kontorfaciliteter for landstindsmedlemmerne.
Landstingsmedlemmerne er nok de personer i Hjemmestyret, der har det ringeste
arbejdsbetingelser. I en kort periode over nogle få uger afvikles en samling
med store beslutninger, der angår alle i samfundet.
Grundlaget på disse
beslutninger er nedfældet i læssevis af rapporter, forslag, redegørelser og
betænkninger, som der skal læses grundigt igennem, supleres med yderligere
oplysninger og sættes i større perspektiv.
Dette vigtige
arbejde, som passende kunne kaldes det konkrete folkestyre, foregår under
trange kår og på forskellige hotelværelser, i fællesmødelokaler og kaffestuer.
Det er ikke blot trættende for Landstingsmedlemmerne, det er uacceptabelt for
det arbejdende folkestyre, at de folkevalgte ikke er sikret rimelige
arbejdsbetingelser.
Med den forslåede
bevilling på 2,9 mio. kroner, bliver der mulighed for at indrette et kontor til
hvert enkelt Landstingsmedlem. Efter Atassut´s opfattelse er det en rimelig og beskeden
løsning og alligevel en stærk forbedring af Landstingsmedlemmernes
arbejdsvilkår.
Med disse
bemærkninger skal Atassut tilslutte sig betænkningen fra Finandsudvalget her
ved anden behandling af tillægsbevillingsloven.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit
Ataqatigiit.
Indledningsvis skal
vi henvise til vore bemærkninger under herværende forslags første behandling
her i salen.
Endvidere skal jeg
oplyse, at vi har tilladt os at flette vore bemærkninger til finans- og
trafikudvalgets betænkning vedr. mulige ændringer af aktionærerne i rederiet
Royal Arctic Line A/S ind i vores bemærkninger til finansudvalgets betænkning
til tillægsbevillingslovens anden behandling.
Men inden vi kommer
med vore bemærkninger til de af landsstyret indgivne ændringsforslag, skal vi
udtrykke vore glæde over finansudvalgets velvillige indstilling til vores
indstillinger under forslagets første behandling. Det drejer sig bl.a. om
følgende områder:
- boligbyggeriet er nu foreslået
udvidet med igangsætning af yderligere 50 boliger.
- vores ønske om, at der gøres tiltag
for bedre og mere koordineret planlægning og gennemførelse af
anlægsinvesteringerne.
- en nyvurdering af fællesfinansering
af boligbyggeriet mellem de enkelte
kommuner og GHS.
- at bevillingen til aflønningen af de
første ansættelser i Kulturhuset i Nuuk ikke bliver taget fra kontoen til
kultur og folkeoplysning, og endelig
- at Landsstyret er anmodet om at
forhøje bevillingen til Aasivik-
fondens arrangementer i forbindelse med 20 års jubilæet.
Ved udvidelse af
boligprogrammet er det glædeligt, at Qaqortoq Kommunes kamp nu belønnes efter
tre år uden bevilling til boligbyggeri.
Naturligvis skal vi
glæde os over, at landskassens regnskab udviser overskud. Men, som det er Landstinget
bekendt, skyldes det meste af overskuddet forsinkelser i planlagte byggerier.
Derfor er det
vigtigt for IA her at understrege, at vi bestræber os på at basere så lidt som
muligt at omkontere ubrugte bevillinger og landskassens overskud til formål,
som er afstedkommet fra fejlplanlægning. Vi har hårdt brug for at anvende
bevillingerne til byggeri, oprettelse af arbejdspladser og jobmuligheder og
bedring af vilkår og livskvalitet.
Vi må sætte vores
lid til, at et enigt Landsting ønsker, at de byggerier, som der er afsat
bevillinger til, bliver realiseret, og derfor vil vi ikke regne med, at
bevillinger, som fremkom ved forsinkelser akkumulerer.
IA er helt enig med
finansudvalget i, at man afventer de bevillinger, som er nødvendiggjort for
afhjælpning for dækning af KNI´s underskud til driftsbevillinger og forlængelse
af omstruktureringen, inden man tager stilling til køb af tidligere Hotel
Grønland til sekretariatsfunktioner.
Vi er
fortrøstningsfulde med hensyn til forhandlinger med Kommunernes Landsforening
om at ændre fordelingen af udgifter ved boligbyggeri. Vi skal dog understrege,
at vi finder det meget vigtigt, at man ikke formindsker boligpuljen her i
Grønland.
Vi er enig i, at man
bestræber sig på at rette klager over INI A/S´ behandling af boligsøgende og
lejerne af boliger. Hele pointen i aktiselskabsdannelsen er fortsat bedring af
serviceniveauet. Derfor kan vi ikke fortsat bruge overgangen til nye forhold
som undskyldning. I ethvert selskab må man effektivisere arbejdet for at fremme
serviceniveauet.
IA har kæmpet for at
ændre bygderådenes beføjelser til at blive bygdebestyrelser. Dette er nu blevet
en realitet. Derfor finder vi det vigtigt, at alle bygder bliver repræsenteret
ved bygdekonferencen. Vi finder derfor ikke nogen hindring for, at man oveni de
bevilgede 1 mio. kr. i marts måned bevilger yderligere 2 mio. kr..
Vi går ind for
ansøgningen om nyvurdering af sociale ydelser.
Vi vil her nøjes med
at cirere vores fremlæggelse til Siumuts forhandlere for landsstyredannelse
efter valget i vinter; (citat)
AAt man nedsætter en
hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal arbejde for at afdække alle vilkårene
for generationer og familier, og inkludere ældres og handicappedes vilkår@
(citat slut)
I forbindelse med
nedsættelse af udvalget for ændring af sociale ydelser vil vi indstille, at man
foruden repræsentanter fra partierne i landstinget inddrager KANUKOKA og
foreninger, der arbejder for det sociale område i kommunerne.
IA vil hilse med
glæde bevillingsansøgning til brug for ændringerne i ejerforholdet af rederiet
Royal Arctic Line A/S.
Vores mål om at Grønlands Hjemmestyre har aktiemajoritet
i selskabet vil på denne måde blive realiseret.
Det islandske rederi
Eimskip´s krav er for os mere indlysende. De besejler allerede det nordlige
Atlantområde, og dette tiltag er i overensstemmelse med realiseringen af øget
samarbejde i Vestnorden. Samt giver mulighed for større samhandel med Amerika.
Denne mulighed kunne have været besnærende som en oplagt situation for
hjemmestyrets fuldtgyldige ejerskab.
IA mener
imidlertidig, at tiltaget ved fusionsdannelser, som her ved rederier, effektiviseret
ved brug af kræfter og know-how af Eimskip og Royal Arctic Line, vil medfører
inspiration og styrkelse.
Til sidst vi
opfordre indtrængende til, at Landsstyret, at KNAPK og landsstyret påny
forhandler om, at udgifter til KNAPK´s repræsentationer ved deltagelse i
internationale forhandlinger om fangst- og fiskerispørgsmål, bliver dækket af
landsstyret, som det tidligere har været tilfældet.
Da landstinget ved
efteråssamlingen 1994 drøftede redegørelsen om fangererhvervet, blev dette
punkt fremsat af IA. Dette forslag blev ikke modsagt af partierne og blev ikke
modsagt af landsstyremedlemmet heller.
Trods det blev
regningen for KNAPK´s repræsentation på over 200.000 kr. sendt til KNAPK for
nylig.
Vi mener, at man
ikke kan komme udenom KNAPK i internationale forhandlinger om fangst og
fiskeri. Siden alle KNAPK´s udgifter til deltagelser tidligere altid har været
dækket af Grønlands Hjemmestyre, og eftersom denne praksis ikke har været
ændret af landstinget, vil vi venligst indstille, at denne praksis fortsætter.
Hvis dette ved et
tilfælde ikke bliver støttet af andre partier i landstinget, vil vi som sagt
henstille, at landsstyret og KNAPK forhandler om fordelingen, i værste tilfælde
om delvis dækning af udgifterne.
Og med disse
bemærkninger vil vi henstille, at forslaget med dette indhold overgår til 3.
behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat.
AP krævede ved 1.
behandling af dette punkt ingen ændring af overskudsmål og 1. behandlingen af
tillægsbevillingsforslaget påvirkede ikke overskudsmålet for 1995.
Imidlertidid kan AP
konstatere, at overskudsmålet alligevel nedbringes markant på grund af den
senest indgåede købsaftale mellem hjemmestyret og J. Lauritzen A/S.
Det må AP tilslutte sig,
ligesom handelen med Eimskip. Her drejer det sig om mere selvbestemmelse
indenfor området.
AP tilslutter sig
Finansudvalgets indstillinger med de nævnte begrundelser, som vi ved 1.
behandlingen ikke har knyttet bemærkninger til:
Nemlig;
1.) køb af trawleren
APaamiut@,
2.) optagelse af
yderligere 50 nye boliger.
AP har givet udtryk
for det uheldige i, at anlægsplanerne - så godt som hvert år - bliver
forsinket.
Derfor er vi AP
overordentlig tilfredse med Finandsudvalgets indstilling om, at der gennemføres
en finansieringsordning, som i højere grad sikrer, at anlægsplanerne på
boligområdet bliver gennemført fremover. Vi glæder os til redegøresen under
efterårssamlingen 1995 om drøftelserne med KANUKOKA desangående.
AP mener, at
redegørelsen om renoveringsbehov af boliger, skoler, sygehuse og andre
bygninger er tvingende nødvendige for at danne et billede af den økonomiske
Asundhedstilstand@ i samfundet.
Det er nemlig bl.a.
sådan ting, som vi mener i AP, når vi snakker om bloktilskuddets størrelse på
længere sigt, såfremt vi ikke ret hurtigt finder nye indtægtskilder.
Vi har ved 1.
behandlingen af TB II 1995 - bl.a. af ovennævnte grunde - støttet bevillingen
af yderligere 7,5 mill. kr. til renoveringsopgaver.
Uden at knytte bemærkninger
til hver eneste nævnte hovedkonti - da vi under andre punkter på dagsordenen
helt eller delvist har støttet områderne, og med henvisningen til vore
bemærkninger ved 1. behandlingen, indstiller vi, at TB II 1995 overgår til 3.
behandling på det foreliggende grundlag.
Anthon Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet.
I disse år er der
overfor det grønlandske samfund stillet store krav om besparelser.
Mange grønlændere, hvoraf
de fleste er ufaglært arbejdskraft, er blevet afskediget fra deres
arbejdspladser.
Der er ingen
pengemidler til særlige tillægsbevillinger til forbedring af de ældres, de
handicappedes og førtidspensionisternes levevilkår.
Bygdernes
produktionsanlæg anvendes nu som
almindelige indhandlingssteder .
Der er ingen
pengemidler til forbedringer i uddannelseslønnen. Der er heller ikke
pengemidler til løsning af mange andre problemer, som man allerede er bekendt
med.
Til trods for disse
ting vil vi, der sidder i Grønlands Landsting i i nuværende valgperiode igen
prioriteres forrest i rækken - noget vi vil benægte ved næste valgkamp. Uden at
tænke på de vanskeligheder jeg anførte ovenfor, foreslår man, at man afsætter
2,9 mill. kr. med henblik på, at hvert enkelt landstingsmedlem får sit eget
kontor. Det foreslås, at der i København købes en lejlighed til en pris af
950.000 kroner, til anvendeslse for
landstyret. Jeg kan godt forstå, at direktorater og andre højere instanser har
administrationsproblemer, især ombudsmandsinstitutionens problemer, men
hvorfor har man ikke, såfremt man længe har kendt disse problemer, afsat midler
til løsning af disse i landstinget finansloven
for 1995.
I forbindelse med 1.
behandling af tillægsbevillingslovforslaget lovede landstyremedlemmet for
økonomi og boliger i sin besvarelse, at der i forbindelse med finansudvalget
viderebehandling af sagen vil blive lejlighed til at give svar på de dengang
rejste forskellige spørgsmål. Men disse er ikke besvaret i finansudvalget
betænkning. Derfor er det ønskeligt at få at vide, hvilket svar der er givet
til de i første behandlingen rejste spørgsmål. Som bekendt vedtog man i
behandlingen af TB1, som blev 3. behandlet den 4. april, under Landstingets
konstituerende samling at formindske det budgetterede overskud med 70 mill. kr.
Anvendelsen af disse
midler er allerede bestemt og allerede nu 2 mdr. efter tages der yderligere
72,2 mill.kr fra budgetteret overskud, således at man allerede nu har taget 142
mill.kr. fra budgetteret overskud, og derved vil der nu kun blive overskud på 7
mill.kr. i 1995.
Vi må være meget
taknemmelige for, at året 1994 har givet et overskud på 319 mill.kr., da året
ikke har kunne undgå at få virkninger på regnskabet for 1995. Men uanset dette
finder jeg anvendelsen af det 142 mill.kr. uacceptabel. Vi har jo allerede
brugt 70 mill.kr. i løbet af kort tid.
Da vi åbenbart ikke
er "mætte" endnu foreslår landstyret, at der yderligere bevilliges 72
mill.kr. Indtægterne i 1994 er faldet med 25 mill. kr. i forehold til 1993, Som
skatteindtægter 1994 er opført 480 mill. kr. i landskassens regnskab. Man har
ellers budgetteret med 489 mill. kr. som forventet indtægt. I 1995 er der
budgetteret med 501 mill.kr. som skatteindtægter, og det er 21 mill. kr. flere
i forehold til 1994.
Såfremt der ligesom
i 1994 sker budgetforskydelser, kan vi vente, at der bliver indtægter på ca. 40
- 50 mio. kr. end budgetteret, ikke mindst såfremt man uforventet bliver nødt
til at skulle yde tilskud til aktieselskaber under hjemmestyret, hvis disse
fortsat vil få underskudsresultater. Jeg mener at måtte minde om, at man i
finanslov for 1995 klart har nævnt en forventet stigning på 4 mill. kr. i
udgifter til landstinget. Regnskabresultatet i 1994 viser udgifter på
17.026.000. kr.til landstinget, og for 1995 er der budgetteret med 18.820.000.
kr. heri includeret 48.000. kr. til hædersgaver til landstyret. Her kan man
allerede se et underskud på 3 mill. kr. Udtrykt på en anden måde forventes der
en udgiftstigning på 4 mill. kr., da landstingsmedlemmerne er blivet flere. Men
udover det så kan jeg slet ikke være enig i at der skal anvendes 2,9 mill.kr.
til indretning af kontoret til hver enkelt landstingsmedlem.
Med disse bemærkninger
vil jeg henstille at finansudvalget igen grundigt vurderer forslaget til
tillægsbevillingslov.
Lars
Emil Johansen. Landstyreformanden.
Man snakker om
tillægsbevillingsloven sammen med andre emner som kommende aftaler med Royal
Arktic Line og derfor vil jeg lige kommentere inden landstyremedlem for
økonomiske anlæggender kommer med nogle bemærkninger til tb.2. Men for inden
disse så har jeg med forundring lagt mærke til kandidatforbundets Anton
Frederiksen, at han er imod, at vi får kontorfaciliteter til landstingsmedlemmerne. Anton
Frederiksen er den af landstingsmedlemmerne, der senest har ansøgt om midler
til kontorfaciliteter, og ved ekstra
ordinær bevilling har Anton frederiksen fået kontorfacilititer. Nu, hvor andre
partier vil have det samme, undrer det mig, at han viser sådan total
ligegyldighed; han siger ligesom " det er nok jeg selv har eget
kontor". Hvis andre skal have det
samme, det duer ikke. Jeg mener, at hvis man som Anders Nilson har nævnt helt
klart skal beskytte folkestyrets arbejde, må landstingsmedlemmernes
kontorfaciliteter være meget bedre. Landstingsmedlemmerne fra Atassut har et
fælleskontor og partier med 7 medlemmer har et fælleskontor, og derfor kommer
det til at lyde, som om at landstinget selv sørger for sine egne medlemmer. Det
er for at give demokratiet en chance, at man gerne vil give
landstingsmedlemmerne kontorfaciliteter.
Fordi vi laver kontorfaciliteter i lighed med kandidatforbundets
kontorfaciliteter, vil jeg også ønske ar kandidatforbundet går ind for det
forslag. M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordfører har jeg også 2 bemærkninger. Inuit
ataqatigiits ordfører kom ind på, at efter valg til landstinget og i selve
forhandlingsgrundlag har IA fremsendt det, der blev citeret. Her kom man ind på
nedsættelse af socialreformkommision, og vores overvejelser omkring dette.
Dertil skal jeg gøre opmærksom på, at det ikke er afgørende, om inuit
ataqatigiit har fremsendt dette eller ej. Det afgørende er, at da Siumut og
Atasut indgik landstyrekoalition, blev man enige om at der skal laves en
socialreform, og dette blev fremsat i.f.m. med valgkampen. Og som vi også sagde
efter valget fra Siumut er der behov for en ny socialreform især på ældre- og
børneområdet. Det er på denne baggrund, at der dannes grundlag for nedsættelse
af socialreformkommisionen. M.h.t henstillingerne fra Finansudvalget om at vi
skal bevillige midler til Aasivik, da det jo fejrer 20 års jubilæum skal jeg
gøre opmærksom på, at de ikke har sendt nogen ansøgning, og at vi herfra ikke giver
nogen tilbud om økonomisk tilskud. Hvis Aasivik havde dannet en forening, kunne
de have sendt en ansøgning på vegne af medlemmerne, og den ville have bleve
vurderet på samme måde som andre ansøgninger. I behandlingen af
finanslovsforslaget må grundlaget være de ansøgninger, der er kommet. M.h.t. at
man bliver opfordret til at være velvilligt indstillet i forhold til økonomisk støtte til Aasivik skal vi gøre
opmærksom på, at det ikke er velvillighed alene, der har betydning, men også
økonomien og hvor mange økonomiske reserver, vi har, og prioriteringen i
forhold til andre ansøgninger. Derfor kan jeg ikke på landstyrets vegne
allerede nu love, at Aasivik kan få tilskud. Jeg skal også gøre opmærksom på,
at en af opgaverne i landstyrekolitionen var at formindske misbrug af alkohol
og euforiserende stoffer, og jeg er glad for, at Aasivik gennemføres uden
spiritus i en snart 20 årig periode, men hvis man på en eller anden måde finder
nogle midler, så vil jeg også opfordre til, at man gennemfører Aasivik uden
hash eller euforiserende stoffer af nogen art. Da samfundet har så store
problemer med dem, der misbruger
euforiserende stoffer, skal man være meget tilbageholdende med at yde okonomisk
støtte til disse grupper, og hvis der ydes økonomisk støtte, skal det være
betinget af, at der skal være stoffrit. Men som sagt har jeg lige kommenteret
det konkrete spørgsmål.
M.h.t. KNAPK mener
jeg, at det er en organisation, hvortil man som Josef Motzfeldt nævnte burde
bevilge penge, fordi den er med i de internationale forhandlinger. Vi
respekterer fuldt ud KNAPK fra landstyrets side for at være en organisation,
der selv kan kan lave noget. Vi må nok sige, at hvis KNAPK har økonomiske midler, så betaler den selv for sine
repræsentanter, for dem der ka, de betaler selv.
M.h.t.
Finansudvalgets betænkning regner jeg med,
at den bliver kommenteret af landstyremedlemmet for økonomiske
anliggender. Derfor har jeg lige kommenetret et par spørsmål.
Daniel Skifte Landstyremedlem for økonomiske anlæggender
I forbindelse med
2.behandlingen af tillægsbevillingslov skal jeg fatte mig kort, da samtlige partier ønsker at sagen går
videre, dvs. at Finansudvalget går videre med sagen. Men jeg skal lige komme
med nogle bemærkninger til Kandidatforbundet. Der blev fremdraget en hel masse
ting, og selvfølgelig skal disse tal analyseres og undersøges nærmere. Jeg skal
kort lige bemærke, at Kandidatforbundet - jeg citerer "vil ønske, at Finansudvalget igen grundigt vurdere
tillægsbevillingslovforslaget". Alle disse tal fra Kandidatforbindet vil
blive nøje vurderet, om de nu er korekte. Med disse korte bemærkninger siger
jeg tak til for partiet Siumut, Atassut, I.A. og Akulliit Partiat, fordi de støtter foreslaget.
Anton Frederiksen Kandidatforbundet
M.h.t.
kontorfaciliteter vil jeg lige kommentere. Først vil jeg takke jer allesammen
og landstyret for, at I har givet mig et kontor. Det skal ikke være sådan, at
blot fordi jeg har fået kontor, så er det næste, at samtlige medlemmer skal
have et kontor. Jeg mener at, man har taget dette udgangspunkt, fordi jeg i mit
indlæg har påpeget samfundsproblemer,
som vi har jo har nævnt flere gange, og
nu står det helt klart i og med, at jeg henviser til, at man bruger disse 2,9
mill. kr. til andre formål. Jeg mener,
landstingsmedlemmerne er en af de befolkningsgrupper i samfundet, der har de
bedste vilkår, fordi de er her i salen 60-70 dage i løbet af et år. Der er 365 dage om året, og hvis man vil
have kontor til landstingsmedlemmerne, vil kontorerne stå tomme omkring 290
dage. Selvfølgelig kommer jeg ikke for
at være imod - det kan vi allesammen se, men endnu engang må man præcisere, at
man må prioritere samfundsproblemmer istedet for landstingsmedlemmernes
problemmer. tak.
Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal indlede med
bemærkninger til de forskellige partier.
Flere partier, ikke
mindst Atassut har taget stilling ligesom os. Når de drejer sig om fussioner,
som i tilfældet med J.Lauritzen og Eimskip, så mener vi også, at når hjemmestyret har aktier majoriteten,
så kunne resten klares ved en overenskomst mellem de øvrige. Vi har indvidere
fra Inuit Ataqatigiit bemærket os, at der er et selskab bestående af
hjemmestyret og Eimskip, og at det fremgår at forslaget, at samarbejdet
lettere skal kunne stoppes, hvis det ikke fungerer tilfredstillende. Jeg har
bemærket mig Atassuts udtalelser, hvor man bl.a. siger, at aktierne faktisk kan
sælges/ købes. Jeg mener ikke, man skal
være bange for dette, idet man jo skal igang med forhandlinger, og vi er
overbeviste om , at landstyret under deres forhandlinger vil varetage Grønlands
interesser. Jeg er ligeledes overbevist om, at Eim-skip ikke vil sælge aktier
uden først at spørge deres partnere.
M.h.t. Anton
Frederiksen´s udtalelser på vegne af kandidatforbundet omkring forholdene for
de ældre, handicappede og førtidspensionisterne, og om at der ikke er midler
til disse grupper, så skal jeg i den forbindelse udtale, at de ældre og førtidspensionister i det
senere år har fået forbedrede vilkår. Der har været stigninger, og derudover
har de mulighed for at få ekstra indkomster, da de skattefri beløb er steget.
Dér er de ældre og førtidspensionister blevet indraget i højere grad. M.h.t. de
handicappede så er der flere og flere der flytter fra Danmark og hertil. Vi
mener ligeledes, at det er vigtigt, at
man har gode vilkår, når man skal arbejde for det grønlandske samfund. Hvis
ikke vi har det fornødne arbejdsmiljø, så vil arbejdet også være derefter.
M.h.t. landstyreformandens
indlæg omkring nedsættelse at en socialreformkommision, vil vi ikke
kommentere, hvem der har opfundet den dybe tallerken. Vi har i vinter fremsat
dette forslag. Landsstyreformanden har også ret i, at man har drøftet sociale
spørgsmål under valgkampen, der har også været drøftelser desangående, under de
tidligere landsting, især de ældre,
handicappedes og førtidspensionisters forhold. Der har også været en
undersøgelse omkring levevilkårene for samfundet.
Med hensyn til at
Aasivik ikke har indsendt ansøgning, skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi
finder det vigtigt, at man undersøger tingene tilbunds. Vi har allerede set
forskellige ansøgninger fra Aasiviit til de forskellige hjemmestyre
institutioner, og når der er begået fejl i administrationen, så mener jeg ikke,
at det skal gå ud over forskellige organisationer.
Vi tager til
efterretning at landsstyret siger, at landsstyret vil se positivt på en
eventuel ansøgning.
Landsstyreformanden
siger, at man vil tage stilling til spørgsmålet omkring kulturmidler. Det vil
vi overveje, siger landsstyreformanden. Vi håber, at man ud fra finansudvalgets
indstilling, vil finde andre konto til bevilling af en direktør og andre
medarbejdere i det kommende kulturhus, således at bevillingen ikke tages fra
kulturmidlerne.
Vi er fuldstændig
enige med landsstyreformanden i, at de euforiserende stoffer ligesom spiritus
ikke må bruges under Aasivik-stævner.
Med hensyn med KNAPK
har vi fra talerstolen opfordret landsstyret til, i forbindelse med debatten om
redegørelsen for fangererhvervet, at man får afklaret det spørgsmål. Vi ved, at
der har været indgivet en ansøgning fra organisationen, men at én af de
tidligere direktører har afslået ansøgningen.
Anthon Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet.
Jeg har ellers
håbet, at jeg her fra denne talerstol kunne skabe forbedringer i forholdene
for. de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne, ligesom Josef
Motzfeldt her i foråret sagde noget fra denne talerstol. Men tiden er jo gået,
og man kan spørge sig selv, hvor mange ældre kan have indtægter ved et
kunsthåndværk. Det er ikke dem allesammen. Der er kun enkelte, der kan, og
denne lettelse trådte først i kraft pr. 1. januar 1995. Med hensyn til at man
kan have nogle indtægter ud over de skattepligtige på
kr. 26.000, så er det ikke særlig mange penge, man kan tjene. Derfor vil vi
blot på vegne at de ældre håbe på, at den nu nedsatte socialreformkommission i
sit arbejde omkring sociale vilkår nøje får undersøgt problemerne og de ting,
der blev nævnt her. Med hensyn til småkontorer, er der tale om 25 kontorer, så
kan man evt. få dem mindsket i antal. Således vil det også være lettere for
samfundet rent økonomisk. Tak.
Daniel Skifte, Atassut,
landsstyremedlem for Økonomi og Boliger.
Først til den ærede
Anthon Frederiksen, da han hele tiden kommer med det, så vil jeg lige udtale,
at efter valget den 4. marts til landstinget, hvor landstinget holdt
konstituerende møde, så var det et af de største kritikpunkter. Ikke én gang,
men hver eneste gang, var det Anthon Frederiksen. Det var på baggrund af, at
han ikke havde nogle kontorfaciliteter, derfor behandlede landsstyret hans
kritik ud fra en realitetsbehandling, og på baggrund af, at man ikke vil have
nogen forskelsbehandling, så medtog man det i lovforslaget, og således
bevilgede man kr. 210.000 til Anthon
Frederiksens kontorfaciliteter. Dengang fik Anthon Frederiksen heldigvis endnu
meget bedre vilkår end andre. Men i sit ordførerindlæg, medtog han Atassutgruppen,
og sagde bl.a. at man ved en tilrettelæggelse af en anden arbejdsform kan få
nogle vilkår, det er ligesom hans egne. Jeg vil påpege, at der ikke er behov
for en forskelsbehandling. Jeg er fuldstændig enig med ordførerne Josef
Motzfeldt og Lars Emil Johansen, at det er som om, at han når han først har
fået det han vil have, vil lukke af for resten. Såda en tankegang har jeg meget
svært ved at acceptere, fordi det er som man her har nævnt, at landstingsmedlemmernes
kontorerfaciliteter er meget, meget dårlige. Ellers vil man bemærke, at der er
fuld enighed fra partierne, så jeg har jeg ikke flere kommentarer nu.
Knud Sørensen, mødeleder.
Så går vi over til
afstemning.
Først skal vi stemme
om landsstyrets ændringsforslag fra 1 til 30, som blev indstillet fra
Finansudvalget til godkendelse. De der er for, bedes rejse sig: 28.
De der er imod,
bedes rejse sig: ingen er imod.
Dem der undlader at
stemme, bedes rejse sig: 1.
Nu vil jeg bede dem,
der er for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, om at
rejse sig: 28.
Dem der er imod,
bedes rejse sig: ingen er imod.
Dem der undlader at
stemme, bedes rejse sig: 1.
Således er forslag
til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 færdigbehandlet.
Punktet slut.