Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 25-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 28. februar 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 25.

 

Betænkning afgivet af Skatteudvalget.

(Udvalgets formand)

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Mødet er åbnet i dag mandag den 28. februar 1994 lands­tinget skal behandle 10 dagsordenspunkter. Og et enkelt lukket møde, men forinden vi går over til dagsordenen, vil Lands­styre­for­man­den udtale sig.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Inden landstingets overgang til dagsorden, ønsker jeg,  vi på veg­ne af det grønlandske samfund, udviser det grønlandske sam­funds medfølelse til borgerne i Qaqor­toq.

 

Det er med forfærdelse og dybt sorg vi har hørt det der er sket i udgangen af sidste uge i Qaqortoq. Jeg vil gerne an­mo­de vore medborgere i Qaqortoq om at modtage vores dybeste del­­ta­gelse og medfølelse til familierne og byens borgere i Qa­­qortoq samt familierne. Så skal vi hermed de grønlandske sam­­funds medfølelse.

 

Det er uacceptable forhold, vi fra landsstyret er parate til at arbejde henimod.

 

Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen og andre psykologer og an­dre øverste embedsmænd i Direktoratet for Sundhed og Miljø, vil tage til Qaqortoq for at støtte dem der blev ramt og bor­ger­­ne i Qaqortoq. Således at man der kan være parate til at hjælpe til at overvinde den tragiske be­givenhed.

 

Med disse bemærkninger, udtrykker jeg det grønlandske sam­funds dybeste deltagelse og medfølelse til de efter­ladte og by­ens borgere i Qaqortoq. Og skal også meddele at når der sker bisættelse, så vil samtlige flag være på halv, og det ind­stiller jeg fra landsstyrets side, og dermed viser sam­fun­det sit dybeste deltagelse og medfølelse.

 

Mødeleder:

Vi går over til dagsordenen.

 

Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:

Jeg skal hermed fremsætte betænkning fra skatteudvalget ved­rø­­rende forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om sane­ring af gæld til det offentlige, hvor den enkel­te borger og det offentlige animeres til at gøre en indsats til glæde for en mere aggressiv fremgang og optimisme.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om sanering af gæld til det offentlige er henvist til forårssamling I i 1994 punkt 25, betænkning afgivet af skatteudvalget.

 

Skatteudvalget har på sit møde den 23. februar 1994 behandlet det ovennævnte forslag.

 

Skatteudvalget er i princippet enig med forslagsstil­leren i, at der bør etableres en form for gældssane­ring. En sådan ord­ning forudsætter dog afklaring af en række væsentlige og prin­­­cipielle problemstillinger.

 

Eksempelvis er det nødvendigt med nærmere overvejelser om, hvil­ken form en gældssaneringsordning skal have. For eksempel kan man forestille sig en model, hvor den enkelte borger skal an­­søge domstolene om at få gældssa­nering.

 

Man kan forestille sig en model, hvorefter det offent­lige får ud­videt sin adgang til at afskrive på til­godehavender, som re­elt er uerholdelige.

 

Med en samlet restancemasse til det offentlige i stør­rel­ses­or­den 1 mia. kr. er der et åbenlyst behov for at få kigget de en­kelte restancearter nærmere efter i sømmene og få vurderet, om de gældende regler for afskrivning og inddrivelse benyttes i tilstrækkeligt omfang, og på hvilke punkter de i givet fald kan og skal forbedres.

 

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender fremlag­de på ef­terårssamlingen 1992 en redegørelse om ind­drivelse af of­fent­lige fordringer. Redegørelsen inde­holder en række an­be­fa­lin­ger, herunder at der søges udarbejdet en generel ind­ri­vel­ses­lov for Grønland.

 

På den baggrund skal et enigt skatteudvalg henstille til landsstyret, at inddrage overvejelser og under­søgelser ved­rø­ren­de etablering af en gældssanerings­ordning i en eller anden form i arbejdet med en forbe­dret inddrivelse af restancer til det offentlige.

 

Og et enigt skatteudvalg giver en betænkning den 23. februar skat­teudvalget har følgende medlemmer: Knud Sørensen og Lars Chemnitz fra Atassut, Bendt Frederik­sen og Peter Grønvold Samuelsen fra Siumut og under­tegnede Josef Motzfeldt fra Inu­it Ataqatigiit.

 

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske an­liggen­der og boliger:

Indledningsvis skal jeg bemærke, at det for såvel landstinget som landsstyret er meget tilfredsstillende, at skatteudvalget i ­enig­hed har afgivet sin betænkning som det af Josef Motz­feldt stillede forslag om sanering af gæld til det offentlige.

 

Landsstyret er enig i, at der med en samlet restan­cemasse til det of­fentlige i størrelsesorden 1 mia. kr. er behov for, at der ­etableres en eller anden form for gældssanering.

 

Det er landstyrets principielle opfattelse, at personer der må anses som håbløst forgældet, på en eller anden måde skal have nedsat deres gæld til en størrelse, der svarer til deres ev­ne til at betale. Det er vigtigt for samfundet, at også dis­se personer kan bevare livskvali­teten.

 

Over for de personer, der har evnen til at betale deres gæld, men mangler viljen, bør det efter landsstyrets opfattelse si­kres, at samfundet får optimale muligheder for at inddrive gæl­den, hvorfor landsstyret også prio­riterer arbejdet med en ge­ne­rel inddrivelseslov for Grønland højt.

 

Da indsatsen mod de alt for høje restancer bør føres på alle fron­ter, bør man efter landsstyrets opfattelse også overveje mu­lig­heden for at fratage personer, der konsekvent undlader at betale f.eks. deres skatter og afgifter til det offentlige, retten til at drive er­hverv.

 

Til slut skal jeg oplyse, at landsstyret har intensi­veret ar­bej­det på hele restanceområdet, og at man forventer i løbet af det næste år at fremlægge konkrete forslag til løsningstil­tag.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Vi støtter fra Siumuts side begrundelserne i Josef Motzfeldts for­slag vedrørende sanering af gæld til det offentlige.

 

Vi er ligeledes enige i skatteudvalget, at der efter nøjere ana­lyser og overvejelser udarbejdes regler vedrørende ef­ter­gi­velse af gæld til det offentlige.

 

Den samlede restancemasse til det offentlige er be­tragtelig stor, og kan endog benævnes som værende enorm. En del af dis­se restancer vil aldrig nogensinde blive betalt af restanterne. Vi ønsker fra Siumut, at der foretages en dybtgående vur­de­ring af restancerne, og at der foretages en kategorisering af restancerne i forbindelse med en udarbejdelse af en ind­dri­velseslov for Grønland, hvor der ligeledes udarbejdes for­slag om hvilke kriterier, der skal være gældende ved restan­ce­eftergivelsen.

 

Vi finder det ønskeligt fra Siumut, at der for nogle restan­ce­arters vedkommende indføres nye betalingsord­ninger, således at restancerne nedbringes med en hurti­gere takt, og i den for­bindelse skal vi endnu engang erindre, at der under hen­syn­­tagen til hvordan en re­stance er opstået og hvilken type re­stancen har, og under hensyntagen til restantens betalingsev­ne, at inddrivelsespraksis strammes op.

 

Vi har fra Siumut fremhævet, at skatteudvalget fore­tager vur­de­ring af BSU-restancer efter samme princip­per, som da der for får år tilbage blev foretaget vurdering af ESU-restancerne, for at finde frem til metoder til nedbringelse af BSU-re­stan­cerne, for der­igennem finde en løsning, således at re­stan­ter også kan få mulighed for at leve et trygt liv på trods af re­stancerne.

 

Ved en nærmere gennemsyn af restancemasserne kan det ses, at der er restancer, der ikke kan accepteres.

 

Heriblandt er der restancer til alimentation, der er opstået i forbindelse med forsørgerpligten til børn uden for et ægte­skab og som gennem de sidste 3 år er steget fra 100 mio. kr. til 150 mio. kr. I alt for mange tilfælde har fædre svigtet de­res forsørgerpligt, og i disse tilfælde foretager det of­fent­lige udlæg af alimentationsbidraget.

 

Vi skal fra Siumut henstille, at Landsstyret og skat­teudval­get snarest muligt finder frem til en tilfreds­stillende løs­ning på dette problem.

 

Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for betænk­ning af­givet af et enigt skatteudvalg.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Restanceuvæsenet er i høj grad skyld i samfundets anstrengte øko­nomi - ikke mindst for kommunerne.

Det er skæmmende at se de meget store tal på listerne på di­ver­­se restancer. Atassut mener, at restancernes størrelse er uac­ceptabel.

 

Vi må imidlertid skille restancerne i to hovedkategori­er, re­stan­cer, der er oparbejdet til trods for beta­lingsevne, altså dem der er oparbejdet p.g.a. manglende vilje til at betale el­ler af forsømmelighed. De restan­cer er utilgivelige og skal ind­drives med hård hånd.

 

Den anden kategori er de restancer, der er opstået på grund af manglende betalingsevne, uforholdsmæssigt store faste ud­gif­ter i forhold til indtægterne, restan­cer, som er opstået ved ulykkelige omstændigheder - nok typisk i forbindelse med er­hverv o.s.v.

 

Inden for disse kategorier er der mange forskellige former for restancer, hvorfor vi ikke kan sanere over en kam. Det vil ikke være retfærdigt, ikke mindst overfor de mennesker, som må kæmpe for at få pengene til at slå til i deres daglige hus­hold­ning for at kunne betale deres forpligtelser, mens an­d­re lader det stå til.

 

Derfor skal Atassut anbefale, at vi starter med at sanere uer­holdelige restancer væk. Det vil give en fred for de men­ne­sker, som i deres sjæl pines af deres gæld, som de ikke er i stand til at betale.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at der bliver ud­arbejdet en generel inddrivelseslov, som kan gøre ind­dri­vel­se af retancer mere effektiv. Men vi ønsker at sanering af uer­holdelige restancer påbegyndes uden at vente på lovens ved­tagelse. 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landstingets debat i forbindelse med forelæggelsen af redegø­rel­sen om gæld til det offentlige under efter­årssamlingen i 1992, lægger til grund for herværende forslags fremsættelse

 

Som det vel huskes, fremgik det af den omtalte rede­gørelse, at gælden til det offentlige allerede på daværende tidspunkt lå ­lige omkring 1 mia. kr.

Skatteudvalget er af skattedirektoratet orienteret om, at gæl­den til det offentlige siden da har været stag­nerende. Det kan formodes, at denne tendens sagtens kan skyldes, de for­skel­lige tiltag, der har været iværksat efter debatten i 1992.

 

Men vi mangler fortsat væsentlige redskaber til ind­drivelse af gæld og således nedbringelse af befolk­ningens restancer til det offentlige.

 

- vore nuværende konkurslov er fra 1977/79 og er såle­des ikke længere svarende til de tilpasninger den tilsvarende danske lov har fået i løbet af de seneste år. Denne manglende ájour­fø­ring gælder ikke mindst på gældssaneringsområdet.

 

Den manglende opdatering hænger måske sammen med den for­bere­del­se, der er i gang omkring ikraftsættelse af de reviderede dan­ske love henholdsvis om aktieselska­ber, årsregnskaber m.a., som jo mere eller mindre udgør en lovpakke. Men efter vo­res opfattelse, er der ikke noget i vejen for, at de nævnte lo­ve kan ikraftsættes eller også revideres enkeltvis.

 

- vi har endnu ingen inddrivelseslov herhjemme. Dette til trods for landsstyrets løfte om at følge skatteud­valgets hen­stil­ling fra udvalgets betænkning af 09. oktober 1992 om i lø­bet af 1993 at fremsætte forslag om lov om inddrivelse af of­fentlige fordringer.

 

Vi vil atter henstille til landsstyret om at fremme udarbej­del­­sen af denne inddrivelseslov mest muligt.

Med vedtagelsen af denne lov ville vi bl.a. først have lov­hjem­mel til at gribe ind overfor skyldnere til det offentlige men som tilsidesætter denne pligt til trods for, at de er i stand til at betale deres gæld.

 

I vores nuværende lovgivning er der for så vidt kun ESU-om­rå­det samt uddannelsesgæld, hvorom der eksisterer regelsæt om gælds­­sanering.

 

Men som bekendt har der igennem tiden været røster fremme her i tinget om den samme praksis ikke kan gøres gældende for gæld til husleje, BSU-restancer m.m., dog hidtil uden hånd­gri­­belige resultater.

 

IA mener, at en sanering af gæld til det offentlige af den nævnte størrelse omkring 1 mia. kr. absolut er tiltrængt. Den­ne sanering gælder naturligvis ikke de skyldnere, som be­vidst tilsidesætter denne pligt.

 

Vi er endvidere overbeviste om, at en nøje tilrettelagt gælds­sanering netop vil have en større optimisme blandt be­folk­ningen til følge.

 

En bortelimenering af udeståender af milliardstørrel­sen, som hidtil blot figurerer i det offentliges regn­skaber, kan end­vi­dere have et bedre grundlag for økono­misk planlægning for den enkelte borger, kommunerne og hjemmestyret til følge. En øko­nomisk politik som er baseret på enkelte realistiske be­reg­ninger, som evt. igen kan komme til at betyde en ned­brin­gelse af skat­tetrykket.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akullit Partiiat/Centerpartiet er i princippet enige i

land­s­­­­tingsmedlem hr. Josef Motzfeldt's forslag til sanering af gæld til det offentlige. Lad os allerede gøre det klart, at det ikke kun er gæld til det offent­lige vi bør tænke på her, men tænke på en mulighed for sanering af gæld af enhver art.

 

I Grønland har vi ingen lovmæssig grundlag for gældssa­nering, selv­om gældssaneringsmuligheder eksisterer i - vor part af rigs­fællesskabet - d.v.s. Danmark.

 

Vi skal fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet indstille at der igang­sættes undersøgelser af muligheder, be­regninger og vur­de­­rin­ger omkring gældssanering, således vi kan tage spørgs­må­let op igen her i tinget på et senere tidspunkt.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til nærværende samling har landstingsmedlem Josef Motzfeldt stil­let et forslag vedrørende sanering af gæld til det of­fent­lige, der nu andrager ca. 1 mia. kr.

 

Forslagsstillerens forslag, der går ud på, at det offentlige be­taler det samme beløb som en restant har betalt sin gæld over et år, og som skatteudvalget har støttet, er jeg helt enig i, da denne fremgangsmåde allerede er gældende for fi­skeri og fangere, der har en gammel gæld at afvikle.

 

Men at den offentlige gæld i dag har nået en sådan størrelse, må skyldes uoverkommelige forhold, da der findes mange re­stan­ter, der ellers gerne vil be­tale, men som på grund af den sto­re pengeknaphed er blevet ude af stand til at betale.

 

De forbrugsgoder, som vi i dag i vort land mod betaling må an­vende, er i dag blevet meget dyre, men til gengæld bliver vore muligheder for at indtjene penge til disse mere og mere be­græn­sede. Værdien af det, man kan til­vejebringe ved fiskeri og fangst, bliver ringere og ringere, og oven i dette bliver re­striktionerne større og større. På den anden side følger den almindelige lønindtægt fra almindeligt arbejde heller ik­ke med i priserne i vore dage. Derfor er det ikke så mær­ke­ligt, at gæld til det offentlige i dag er blevet så stor, at det bliver nødvendigt med en politisk indgriben ikke bare i dag, men også at det bliver helt nødvendigt i de kommende dage, måneder og år.

 

Der er i betænkningen anført noget, der kan forstås derhen, at pantefogedernes arbejde burde intensiveres. Jeg er af den mening, at pantefogedernes arbejde i de forskellige grøn­land­ske kommuner i dag ellers er så god, at det kan være van­ske­ligt med argumenter for en forbedring af dette arbejde. Jeg er da vidende om, at deres arbejdsindsats er meget lidt kritisabel, men som jeg allerede har sagt, er det umuligt sta­dig at søge at inddrive penge hos en person, der er ude af stand til at betale, og jeg er af den mening, at dette er den egent­lige årsag til, at gælden i dag har nået den størrelsesor­den, den har nået.

 

I dag søger vi alle, der er til stede her i salen, efter nye arbejdspladser. Jeg er ikke tvivl om, at vi alle tager dette al­vorligt, og derfor vil jeg citere det der står i landssty­re­medlemmets besvarelse, og som jeg absolut ikke kan være enig i, idet der står:..."bør man efter landsstyrets opfat­tel­se også overveje mulig­heden for at fratage personer, der kon­sekvent undlader at betale f.eks. deres skatter og af­gif­ter til det offentlige, retten til at drive erhverv."

 

Efter min mening er det at gå for vidt at udtale sig på den måde som landsstyremedlem, for hvad vil sådant tiltag have til følge? Følgen heraf bliver, at gælden ingensinde vil kun­ne betales. Sådan en måde at ræson­nere på, burde vi have for­ladt allerede for lang tid siden, for der er ingen tvivl om, at en sådan politik er stærkt medvir­kende til, at gæld til det of­fentlige har den størrel­se, den har nået i dag.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske an­liggen­der og boliger:

Til dette spørgsmål og til de faldende bemærkninger fra par­ti­erne, er det tilfredsstillende, med hensyn til indrivelse fra personer, der ikke har evne til at betale, det er ikke det vi har fremsat her, fordi en sådan indstilling om at ind­dri­velsen skal ske fra 1993, det er det som man her vil  rea­li­sere, at det også bliver offentliggjort i betænkningen, for­di man udfra den enkelte persons gæld, så skal inddrivelsen køres for at man klart kan få adskilt, hvem man må be­trag­te som værende nogen, der ikke kan betale deres gæld og no­gen der med vilje ikke betaler deres gæld, selv om de har be­talingsevne.

 

Den indstilling man har foreslået fra 1992 og som i løbet af ovennævnte er blevet vurderet, og udfra dette har man i Skat­te­direk­toratet omkring eftergivelse og inddrivelse af gæld, la­vet en ordning i Skattedirek­toratet, og vi håber at det der bli­ver nævnt her, og som flertallet af partier­ne er enige i, at Skattedirek­toratet udfra disse med hensyn til tiltag og hvil­ke grundlag de har for at gøre disse tiltag, at de i sam­ar­bejde med Kommunerne får dem udformet og vi håber så, at med hensyn til eftergivelse af gæld og inddri­velse af gæld, samt adskillelse af restancerne, at dette sker udfra dette ar­bejde.

 

Jeg kan herfra talerstolen udtale at man fra Skatte­di­rek­to­ra­tet med hensyn til sådan en løsningsmulighed og tiltag i lø­bet af de kommende måneder og i løbet af foråret, vil kunne ud­for­me sådan nogle og således derigennem få klargjort, at per­soner der vil blive ramt, kan få forståelse for at de kan bli­­ve ramt, og jeg skal også herigennem udtale, at det er de per­soner, som ellers har evnen, men som ikke har viljen, der vil blive forfulgt.

 

Med hensyn til personer, der ikke har betalingsevne, der vil man ikke gøre noget, i og med at man ikke kan hente penge hos no­gen, der ikke har nogle penge, og jeg håber at Skatteudvalget og, hvis det er nødvendigt, andre instanser i det of­fent­li­ge samarbejde kan give grundlag for klarere retnings­linier om­kring indrivelse i den nærmeste tid.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Jeg har godt nok lagt mærke til, at skatteudval­gets be­tænk­ning af flertallet af partierne er enige i. Men fra Siumut, med hensyn til Nikolaj Heinrich's udtalelse, vil jeg lige til­­­­bagevise, jeg mener man skal bruge denne talerstol til og­så udfra samfundets rettigheder, at der kan vi ikke tale i­mod,­ vi kan ikke opfordre til at arbejdsgivere skal lade være med at betale deres gæld.

 

Med hensyn til personer, som over­træder deres forplig­telser, det gøres noget ved siden af. Når der er gæld til telefon og lig­nende, så lukker man af, det har man ikke noget imod at der først bliver åbnet, når gælden er betalt af. Ligeledes det­ samme med elreg­ninger, og når der sker udsættelser, at man­ kommer med sådan nogle foranstaltninger.

 

Derfor med hensyn til den meget alvorlige dagsordens­punkt, at når samfundets gæld er så stor og vi efter­lyser tiltag for at få den mindsket, så kan man ikke blot udtale, at når det er i orden at disse personer har gæld, så kan det være, at de kan bruge gælden til noget andet. Man må undersøge dette og fin­de nogle tiltag. Derfor støtter vi fra Siumut de for­skel­li­ge partiers støtte.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Med hensyn til Landsstyremedlemmets svar, at jeg er imod, sagde jeg ikke at det skal tages som noget, at man giver mu­lig­­hed for, at man kan eftergive gæld selv om man ikke kan be­ta­le og erhvervdrivende kan ikke sidestilles med el- eller te­le­fonregninger, for når nogle regninger betales på for­falds­datoen, men en arbejdsgiver der kører sit erhverv og hvis vi stopper hans erhversdrivelse, så kan man ikke sammen­lig­ne det med det, som Peter Grønvold Samuelsen kom frem med som nogle eksempler.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Dagsordenen, hvor man kom frem med en betænkning fra skat­te­ud­valget, det har man overhovedet ikke noget imod. Jeg vil blot erindre om, at i efterårssam­lingen 1992 blandt andet har skat­teudvalget påpeget dette, og samtlige politi­ske partier støt­tede det, at inddrivel­sestiltag, dengang der skulle tages stil­ling til det, at de har grundlag i en retfærdig social­po­li­tik.

 

Derfor med hensyn til Issittup Partiia's udtalelser om at en er­hvervsdrivende må stoppe sin erhvervs­udøvelse, at ved­kom­men­de ikke kan betale sin telefon, det som vi har peget på, det er at en person, der ellers har mulig­heden, men ikke ev­nen til at betale, at man får ved­kommende behandlet hårdere, det er vi enige i fra skatteudvalget.

 

Det vil sige at indrivelsespolitikken drives udfra betalingsev­ne, det har man allerede taget en beslutning om fra 1992 i land­stinget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Jeg er ening med Josef Motzfeldt, og skal udtale over­for Nikolaj Heinrich, at uanset hvilken som helst erhvervsudøver at vedkommende er kommet bagud med betalingerne af sin gæld, at hvis han har indgået en ordning med det offentlige, så kan man ikke lukke af for dem. Og vi kan fuldt ud støtte eller for­stå ud­talelsen fra Siumut.

 

Mødeleder:

Således er betænkning afgivet fra Skatteudvalget under punkt 25 færdigbehand­let. Vi skal have en afstemning til de 3 næste dags­ordenspunkter, og jeg vil bede Lands­tingsmedlemmerne ude for salen om at indtage deres plads.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 28. februar 1994 kl. 13.35.

 

Dagsordenens punkt 7.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind­komstskat.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Vi er nået til dagsordenens punkt 7 som forslag til

land­­s­tingslov om ændring af landstingslov om indkomst­skat, og det er 3. behandling.

 

Jeg skal spørge lands­styremedlemmet for økonomiske anliggender: Har man noget at fore­lægge - Nej

 

Dem der går ind for, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form, bedes rejse sig, 24.

 

Den er vedtaget således af samtlige tilstedeværende.

 

Punktet sluttet.