|
dagsordenens punkt 10-11-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi går over til næste punkt. Det er punkt 10/11, og det er en betænkning fra Miljøudvalget, der skal fremlægges af formanden Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, formand for Miljøudvalget:
Miljøudvalget har på sit møde fredag den 18. februar behandlet forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet samt udkast til dansk anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Til stede under udvalgets møde var Josef Motzfeldt, Ane Sofie Hammeken, Ussarqak Qujaukitsoq, Agnethe Nielsen og Knud Sørensen. Jeg taler på vegne af vores formand, Jonathan Motzfeldt.
Udvalget har gennemgået udkast til dansk anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Udvalget ønsker generelt at udtrykke sin tilfredshed med, at lovgivningen for de grønlandske havområder bringes i overensstemmelse med de tilsvarende regler i resten af rigsfællesskabet. Udvalget har dog bemærket, at anordningens ? 50, stk. 2, ikke er helt i overensstemmelse med landsstyremedlem Ove Rosing Olsens forelæggelse på tingets møde den 16. februar. Udvalget har dog efterfølgende fået oplyst, at der er tale om en trykfejl i den danske anordningstekst og forudsætter derfor, at denne fejl rettes. Det betyder, at udledning af spildevand fra skibe m.v. vil være tilladt indtil videre.
Udvalget har endvidere behandlet forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.
Udvalget har noteret sig, at der under førstebehandlingen af sagen blev rejst tvivl om, hvorvidt de berørte parter var orienteret om forslaget til nye regler på havmiljøområdet. Herunder specielt at fartøjerne for fremtiden skal medbringe alt affald til land og aflevere det dér. Både KNAPK, APK, KNI-Service og Royal Arctic Line blev dog allerede i juli 1993 orienteret om de nye regler. Udvalget mener dog, at der for mange skibe er et praktisk problem med at opbevare alt affald på skibet og med at komme af med affaldet i havnene. Derfor bør Landsstyret - som ansvarlig for havnedriften - sørge for, at der er praktisk mulighed for at komme af med affaldet, når skibene kommer i havn. Udvalget mener endvidere, at der er et stort behov for at orientere om de nye regler både til de direkte implicerede, inclusive Royal Greenland, og til offentligheden i almindelighed.
Forslaget til forordning omfatter ikke skibe, der benyttes af en stat i ikke-kommerciel statstjeneste. Udvalget har noteret sig, at denne bestemmelse hænger sammen med internationale havretsregler og derfor ikke kan ændres på nuværende tidspunkt. Udvalget finder det dog meget betænkeligt, at der generelt ikke kan fastsættes regler for skibstrafikken uden for 3-sømilegrænsen, og at "statsskibe" kan sejle frit helt ind til vore kyster. Dette problem skal ses i sammenhæng med den meget mangelfulde opmåling af vore kystnære farvande og vort ønske om at undgå ulykker og andre forstyrrelser i vores natur. Dette gælder særlig for vores fredede områder, det vil sige Nationalparken i Norøstgrønland og Mellville Bugten. Det henstilles derfor til Landsstyret, at de både gennem samarbejde med de danske rigsmyndigheder og i andre fora - f.eks. Nordisk Råd - forsøger at få indarbejdet en skærpet praksis for sejlads i vore kystnære farvande.
Forslaget til forordning indeholder bestemmelser i ?? 17 og 19, som tillader udtømning af fiskeaffald fra fiskefartøjer, men forbyder den meget almindelige "pramløsning" til bortskaffelse af fiskeaffald fra vore produktionsanlæg. Løsningen består i en pram, som lastes med fiskeaffald og slæbes til et passende sted, hvor affaldet dumpes i havet. Denne metode er ikke tilladt i den danske havmiljølovgivning, men forholdene her i Grønland er sådan, at "pramløsningen" ofte miljømæssigt og økonomisk er bedre end en udledning gennem rørledning. Udvalget indstiller derfor, at der indføjes en bestemmelse i ?? 19 og 20, som tillader dumpning af fiskeaffald, når forholdene taler herfor.
I de senere år er det både i den offentlige debat og her i tinget diskuteret, hvad der kunne gøres for at mindske problemerne med efterladte fiskeredskaber. Udvalget noterer med tilfredshed, at bestemmelserne i forordningens ? 4, ? 17 og ? 19 klart forbyder enhver form for dumpning eller anden bortskaffelse i havet af materialer, som indgår i skibets drift. Det er udvalgets klare opfattelse, at fiskeredskaber, der bevidst efterlades i havet, i fremtiden må betragtes som ulovlig bortskaffelse. Udvalget har i den forbindelse bemærket bestemmelserne i ?? 29-31 og ? 40 om skibsejeres og skibsføreres pligt til at indberette alle former for dumpning og anden bortskaffelse. En pligt der også gælder i de tilfælde, hvor der er tale om skade på skibets udstyr eller hensynet til sikkerheden. Udvalget finder dog, at den enkelte skibsejer eller skibsfører mangler oplysning og regler for, hvordan der i praksis skal indberettes om tabte fiskeredskaber m.m. Landsstyret anmodes derfor om snarest at udfærdige praktiske regler efter ? 31 om pligten til indberetning.
Forordningens ? 40 indeholder i sine linier meget rigtige bestemmelser om den enkeltes pligt til at forudsige skader, som f.eks. kan føre til tab af fiskeredskaber på havet. I den forbindelse beder udvalget Landsstyret om at overveje muligheden for i anden lovgivnings regi at opstille mindstekrav til fiskeredskaber. Krav som kan være retningsgivende, når der skal tages stilling til, om fiskeredskaber mistes forsætligt, og krav som også vil være til gavn for vores havmiljø.
Sammenfattende indstiller udvalget, at forslaget overgår til 3. behandling med de nævnte ændringer om dumpning af fiskeaffald i ?? 19 og 20.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:
Landstinget besluttede ved 1. behandling af forslaget og ved udtalelse om anordningen, at disse skulle behandles samlet i Miljøudvalget, hvis betænkning vi netop har hørt.
Hvad angår Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet kan Landsstyret bekræfte som bemærket af udvalget, at bestemmelser i ? 18 i anordningsudkastet om forbud mod udledning af kloakspildevand ikke ikraftsættes. Der er således ikke forbud mod udledning af kloakspildevand udenfor tre sømil. Bestemmelsen skal blot være sålydende: "Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om udtømning af kloakspildevand uden for grønlandsk søterritorium". Det er parallelt til bestemmelsen i forordningen, hvorefter Landsstyret kan fastsætte regler indenfor tre sømil. Der er modtaget rettelse fra Miljøministeriet. ? 27 træder ikke i kraft før på et
senere tidspunkt.
Jeg har på Landsstyrets vegne med tilfredshed noteret mig, at udvalget går ind for anordningens ikrafttræden.
Hvad angår Forslag til Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet skal Landsstyret til betænkningen bemærke følgende:
Udvalget har givet udtryk for, at mange skibe kan få problemer med at leve op til kravene om opbevaring af affald ombord. Vi vil fra Landsstyrets side søge at hjælpe alle berørte parter med praktiske råd desangående. I første omgang vil vi kontakte Royal Greenland omkring den nye lovgivning og atter kontakte KNAPK, APK, KNI-Service og Royal Arctic Line. Ligeledes vil vi foranledige, at havnemyndigheden endnu engang gøres opmærksom på, at affald skal kunne afleveres i land.
Udvalget har ønsket en oplysning til offentligheden om den nye havmiljølovgivning. Vil vil fra Landsstyrets side snarest iværksætte denne.
Landsstyret har noteret sig udvalgets utilfredshed med bestemmelsen i ? 3, stk. 2, hvorefter orlogsskibe og andre skibe, der benyttes eller ejes af en stat, ikke skal leve op til samme lovkrav som andre skibe. Landsstyret vil arbejde for, at problemet tages op i nordisk og international sammenhæng.
Landsstyret har endvidere noteret sig udvalgets bemærkninger om dumpningsproblematikken og om fiskeredskaber, der mistes ved en fejltagelse. Dette er i princippet en ulovlig bortskaffelse efter ? 17 eller ? 19, der i henhold til landstingsforordning skal indberettes til Landsstyret efter reglerne i kap. 12. Vi vil i Landsstyret snarest udfærdige bekendtgørelser i henhold til landstingsforordningen og herunder fastsætte nærmere regler om indberetning m.m.
Landsstyret har endvidere noteret sig udvalgets bemærkninger til ? 40 om pligten til indberetning ved dumpning ved uheld og om den enkeltes pligt til at forudse visse skader og i den forbindelse, at Landsstyret anmodes om at overveje muligheden for at opstille retningsgivende mindstekrav til fiskeredskaber. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskningen, Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug og Direktoratet for Sundhed og Miljø, som arbejder med de særlige problemer omkring sænkegarn.
Udvalgets behandling af specielt problemerne med bort-
skaffelse af fiskeaffald har fået Landsstyret til at se på dumpningsparagrafferne endnu engang. Landsstyret vil på den baggrund foreslå, at ?? 19-20 ændres således:
" ? 19. Dumpning af stoffer eller materialer på det grønlandske søterritorium må ikke finde sted. Landsstyret kan dog give tilladelse til dumpning af fisk og fiskeaffald, optaget havbundsmateriale og kontrolleret dumpning af fartøjer.
? 20. Tilladelse til dumpning af fisk og fiskeaf-
fald meddeles efter en konkret vurdering af de aktuelle recipientforhold.
Stk. 2. Tilladelse til dumpning af fartøjer kan kun
gives under særlige omstændigheder og i konkret foreliggende tilfælde, og såfremt fartøjerne er tømt for alle miljøfarlige stoffer.
Stk. 3. Tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale meddeles efter en vurdering af ansøgningen og efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning."
Herved er dumpning af fiskeaffald, der sejles ud fra landanlæggene fortsat tilladt, den såkaldte pramløsning; dog kun efter tilladelse fra Landsstyret. Bestemmelsen findes hensigtsmæssig i en overgangsperiode, indtil vi, som jeg omtalte under 1. behandlingen af forslaget, har fundet en løsning på problemet med fiske- og rejeaffald, hvilket påregnes at ske indenfor en treårig periode.
Endelig kan jeg på Landsstyrets vegne med de faldne bemærkninger konstatere, at udvalget indstiller forslagets overgang til 3. behandling. Landsstyret vil som nævnt foreslå, at dette sker ved en ændring af ?? 19-20. behandling.
Mødeleder:
Vi går over til partiernes ordførere først:
Henrik Lund, ordfører for Siumut:
Vedrærende betænkningen fra miljøudvalget vil vi fra Siumut komme med følgende bemærkninger.
Siumut er i princippet enig i udvalgets betænkning og vil gerne præcisere enkelte punkter.
Vi er vidende om, at forskellige skibe smider deres affald i havet, og at dette resulterer i forurening af havet til skade for havmiljøet. Det er ikke altid skibenes egen skyld, at udsmidningen i havet sker. For når de kommer i havn, er der ikke altid mulighed for at smide affaldet i f.eks. containere. Derfor mener Siumut, at landsstyret som den ansvarlige for havnedriften skal lave foranstaltninger, så alle skibe har mulighed for at komme af med deres affald, når de kommer i havn.
Med hensyn til fiskeaffald fra fiskefabrikker, der enten udledes gennem rørledninger eller fyldes op i pramme og smides på et passende sted i havet, mener vi i Siumut, at disse løsninger ikke er ideelle. Derfor mener vi, at landsstyret må undersøge, om dette fiskeaffald kan udnyttes til f.eks. fiskefoder.
I forbindelse med omtalen af efterladte fiskeredskaber er Siumut enig i udvalgets betragtninger. Samtidig vil vi appellere til alle, de være sig erhvervs- eller fritidsfiskere, om at beskytte miljøet.
Samtidig vil vi fra Siumut opfordre landsstyret til at undersøge, om der er grundlag for indførelse af registreringspligt for redskaber.
Til slut vil vi fra Siumut rette en appel til alle i Grønland om at være yderst påpasselige med vores sårbare miljø, ikke kun havmiljøet, men også landmiljøet, idet vi allesammen ved, at uanset hvor vi er henne, så plejer vi at kunne se meget forskelligt affald. Derfor mener vi, at dette er en forpligtelse for os alle sammen.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi give udtryk for tilfredshed med, at udvalget ved sit møde har bestræbt sig på at afdække de spørgsmål, der blev fremlagt til sagen her i salen under 1. behandlingen af punktet, og ligeledes overfor Landsstyret klart har påpeget de spørgsmål, der er forbundet med vanskeligheder.
Som følge heraf blev det klart i svarnotatet fra landsstyremedlemmet for Miljø til udvalgets betænkning, at de forhold, som udvalget i sin betænkning ønskede at få bragt i orden, vil blive bragt i orden.
Med hensyn til de forhold vi fra Atassut og Issittup Partiia direkte har påpeget, og som har baggrund i ønskeligheden om regelsæt vedrørende indberetning om redskaber, man uforvarende kommer til at miste, er vi tilfredse med, at Landsstyret nu snarest muligt vil udarbejde en bekendtgørelse og et klart regelsæt om disse forhold.
Vi ser fra Atassut og Issittup Partiia det at være en rimelig beslutning, at Landsstyret nu vil have ?? 19 og 20 ændret, efter at udvalget har drøftet vanskelighederne i forbindelse med udsmidning af fiskeaffald, og vi tilslutter os dette.
Vi skal anføre, at vi vil stemme for, at forslaget og ændringsforslagene til ?? 19 og 20 overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.
Til slut skal vi anføre vor betænkelighed ved, at der indsamles madaffald i skibene til senere bortskaffelse i forbindelse med landanløb, idet vi her er betænkelige ved, at flere kommuner endnu ikke har faciliteter til at kunne modtage rådnet madaffald. Det er jo sådan, at langt det meste af madaffaldet bliver spist af dyrene.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi konstaterer, at vore bemærkninger til punkterne 10 og 11, forslag om landstingsforordning om havmiljø samt ikraftsættelse af den danske havmiljølov, som var til behandling her i salen den 16. februar, er blandt de spørgsmål, som har været til seriøs behandling under Miljøudvalgets betænkningsarbejde.
Inuit Ataqatigiit har med glæde bemærket, at forordningsforslagets ?? 19 og 20 har fået en tilretning i en overgangsperiode, således at disse svarer til de aktuelle faktiske forhold herhjemme. Efter vores mening har man på denne måde givet de allerede igangsatte initiativer for bedre at udnytte affald fra fiskeindustrien tid til at fortsætte.
Det bør jo ikke komme bag på nogen, at den rivende udvikling af fiskeriet, ikke mindst i de nordlige distrikter, på det seneste bl.a. har afstedkommet et stort overskud af fiskeaffald, som normalt har kunnet udnyttes til hundefoder.
Vi vil her opfordre til, at erfaringer på fiskeaffaldsproblematikken blandt de nordatlantiske fiskerinationer forsøges udnyttet, når der findes behov herfor.
Til allersidst skal vi blot erindre om, at forsøget med udnyttelsen af fiskeaffald ikke bliver begrænset til hjemmemarkedet. Der vil efter vores mening også være gode muligheder for eksport af produkter af fiskeaffald.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Som det under 1. behandlingen blev nævnt, har punkterne 10 og 11 tæt sammenhæng med hinanden. Efter at have modtaget betænkning fra Miljøudvalget tillader vi os at fremsætte de efterfølgende bemærkninger som en kommentar til såvel de regler, der ønskes gjort gældende indenfor som udenfor 3-sømilegrænsen.
I Akulliit Partiiat finder vi det meget væsentligt, at Grønland som fiskerination dokumenterer omsorg for havmiljøet. Vi ser det derfor også principielt som en stor landvinding, dersom hensigterne i såvel London-konventionen som Marpol-konventionen i fuldt omfang også kan gøres gældende i vore hjemlige farvande.
Når vi alligevel har store betænkeligheder ved at give vores tilslutning til ikraftsættelse af lov om beskyttelse af havmiljøet, hænger det sammen med, at vi i dag ikke råder over tilstrækkelig teknologi til at få lovens bestemmelser overholdt.
Eksempelvis skal det nævnes, at loven er blevet til i Danmark, hvor man ikke har fabriksfartøjer, der som vore store trawlere er på havet i mange uger af gangen. Det er helt givet, at opbevaring af affald om bord bliver mere problematisk, desto længere affaldet får lov til at ligge. Og faktisk frygter vi i Akulliit Partiiat, at opbevaring af affald om bord på trawlerne i fem-seks uger meget let kan føre til yderst problematiske hygiejneforhold om bord.
Det er jo ikke hensigten med loven, at havene skal holdes rene på bekostning af skibsmandskabernes sundhed og helbred. Derfor føler vi os overbeviste om, at der skal ske en noget mere dybtgående justering til grønlandske forhold, inden havmiljøloven kan sættes i kraft herhjemme.
Disse justeringer kan nemmest og mest hensigtsmæssigt ske i et tæt samarbejde med fiskeriets og søfartens organisationer. Under 1. behandlingen nævnte landsstyremedlemmet, at en høring allerede har fundet sted over for disse organisationer, men at de ikke har reageret.
Det er med beklagelse, at vi i dag kan konstatere, at en sådan høring aldrig har fundet sted. Fiskeriets organisationer er blevet varskoet om, at der skulle ske en opstramning af reglerne omkring havmiljøet, men lovudkastet har ikke været forelagt dem, før det kom frem her i salen under indeværende samling.
Fra Akulliit Partiiat skal vi derfor henstille, at spørgsmålet om ikraftsættelse af lov om beskyttelse af havmiljøet samt forordningsforslaget udsættes til genfremsættelse på Landstingets efterårssamling, og at der i den mellemliggende periode sker en justering af forslagene i samarbejde med fiskeriet og søfarten.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:
Jeg har med glæde noteret mig, at tilpasninger af ?? 19 og 20 ved 2. behandlingen ønsker af flertallet af partierne. I den forbindelse er der flere, der har haft nogle bemærkninger, herunder at de er yderst interesserede i løsning af fiskeaffaldsproblematikken, hvor der skal ske en økonomisk udvikling omkring bortskaffelse af fiskeaffald.
Fra Landsstyrets side vil en sådan udvikling blive startet, og jeg kan meddele, at den første fiskemelsfabrik til forarbejdning af rejeskaller vil starte til efteråret, således at en bedre udnyttelsesudbygning kan ske på et realistisk grundlag.
Under debatten ved 1. behandlingen har jeg i min forelæggelse sagt, at lovgivningen har sammenhæng med London- og Marpol-konventionerne. Dermed er man også kommet ind på de begrænsninger, der kan være i forbindelse med havmiljølovgivningen. Selvfølgelig har Grønland en mulighed for at nogle tilpasninger, hvilket allerede er sket ved den foreslåede ændring af ?? 19 og 20.
Med hensyn til problematikken omkring affald, der blot rådner, mener jeg, at dette problem kan løses, også lovgivningsmæssigt. Man vil udarbejde bekendtgørelser sammen med alle direkte implicerede, og den teknologiske udvikling kan ikke færdiggøres til i morgen. Vi må gå i gang med udbygning allerede i dag for at opnå det bedst mulige. Jeg nævnte også her særskilt fiskeaffaldsproblematikken, og at vi håber, at der kan opnås en bedst mulig løsning i løbet af en 3-årig periode.
Man har rettet henvendelse til forskellige fiskeriorganisationer m.m. med en skrivelse af 20. juli 1993 med anmodning om, at de rettede henvendelse om forskellige forhold, man derfra fandt kunne danne grundlag for forordningsforslaget. Derfor mener jeg, at mulighederne har været der. Man har udarbejdet forordningsudkastet herefter. Med hensyn til udformningen og prioriteringen mener jeg, at det er sket forsvarligt. Jeg er glad for, at disse rammer ved til 2. behandlingen har fået tilslutning fra flertallet af partier.
Med hensyn til at Akulliit Partiiat skal jeg bemærke, at ved udformningen af nærmere regelsæt, skal der være et tættere samarbejde mellem de implicerede bl.a. således, at der ikke sker en forcering af den teknologiske udvikling.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for fiskeri har også bedt om ordet.
Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Nærværende forordningsforslag og anordningsudkast omhandler området udenfor og indenfor 3 sømil. Der blev fremsat nogle bemærkninger om beskyttelse af havmiljøet indenfor 3 sømileområdet. At havbunden bliver forurenet af fiskeredskaber, kom man også ind på. Der anmodede man Landsstyret om at udarbejde regler om mindstekrav til fiskeredskaberne.
Der er nedsat en arbejdsgruppe fra KNAPK, KANUKOKA og fra mit Landsstyreområde, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt fra Direktoratet for Sundhed og Miljø. Dette arbejde har stået på i længere tid, må jeg sige. Det er flere år siden, det startede. Arbejdsgruppen har arbejdet i flere år med henblik på at udarbejde grundlag for udarbejdelse af regler for mistede garn, trawl, liner, der fortsat fisker nede på havbunden og kan medføre temmelig stor forurening. Der er ikke udarbejdet nogle regler derom, og vil fra Fiskeridirektoratets sige, at vi gerne vil arbejde for at løse problemet hurtigst muligt, så man beskytter miljøet i naturen og bevarer naturen, så fiskebestanden fortsat kan eksistere.
Kommunerne er blevet anmodet om bemærkninger især vedrørende indførelse af forbud mod sænkegarn, og fra mit direktorat vil jeg love, at der bliver udarbejdet klare retningslinier herfor.
Otto Steenholdt, Atassut:
I forelæggelsesnotatet er jeg utilfreds med 2 ord, som jeg har set. Vi plejer at være glade for fiskerne og for fangerne, deres fangst og fiskeri, og i en økonomisk vanskelig tid har vi problemer med mistede fiskeredskaber.
Jeg skal citere, at udvalget mener, at det er en klar opfattelse, at fiskeredskaber bevidst efterlades i havet. Jeg mener, at i disse år, hvor der er økonomiske vanskelige tider, at fiskerne og fangerne bevidst ikke vil gøre sådan noget. En rejefisker kan tabe sit vod ved, at det støder mod havbunden. Det er ikke bevidst. Et drivgarn kan mistes ved, at det glider væk med strømmen; det er ikke bevidst. Jeg skal udtale, at jeg er utilfreds med brugen af ordet bevidst.
Landsstyremedlemmet kommer også ind på, at madrester ikke kan smides ud. Jeg ved ikke, om det også er blevet forbudt at kaste op på havet.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til de større trawlere kan der være problematik omkring rester fra madlavning i en overgangsperiode.
Under 1. behandling af dagsordenspunkterne har IA påpeget, at der kan være et problem her, og til 2. behandlingen, hvor udvalget har fremsat betænkning, nævnte Akulliit Partiiat endnu en gang denne problematik. Fra IA har vi under 1. behandlingen været trygge ved, at Landsstyret under 1. behandlingen lovede, at i en overgangsperiode, uanset om loven træder i kraft, vil man ved udstedelse af bekendtgørelser giver lempeligere regler. Vedr. lovgivningens ikrafttræden går vi ind for, at den træder i kraft som allerede foreslået. Man kan i en overgangsperiode være tilfreds med, at der sker en lempelse af reglerne.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Når forordningen træder i kraft skal madrester landes i havnene, uanset om de er rådne, fordi det står i forordningen. De, der overtræder en sådan bestemmelse, vil få en bøde herfor.
Vi sagde også, at nogle af kommunerne ikke er klar til at modtage råddent madaffald. Det kan ikke pakkes i sække. Det kan pakkes i store dåser, og hvis man hælder det i kloakkerne, skaber det igen forurening. Dette har intet formål i sig selv.
Vi mener, at dette bør indarbejdes i forordningsforslaget. Det er korrekt, at kommunerne ikke er klar til at modtage sådant affald. Det kan være, at det nogle steder kan samles i tanke. Hvor skal det smides. Det bliver så bare hældt ned i kloakken, hvor det så forurener havet igen. Det er der vist ingen, der kan misforstå.
Akulliit Partiiat kom ind på, at de forskellige organisationer ikke er blevet tilsendt forordningsforslaget. Hvis det er korrekt, har vi fået en urigtig oplysning i udvalget og det kan vi ikke acceptere. Det kan vi slet ikke acceptere. Såfremt man ikke har fremsendt forordningsforslaget til organisationerne, og organisationerne ikke har haft mulighed for at komme med udtalelser, er vi enige med Akulliit Partiiat i, at behandlingen af dette forslag bliver udsat til efterårssamlingen, således at detaljerne i forordningsforslaget kan udformes inden da. Hvis de førnævnte oplysninger er rigtige, og idet vi ellers har sagt, at vi ville stemme for ved 3. behandling, vil vi trække vores tiltrædelse tilbage.
Bendt Frederiksen, Mødeleder:
Pavia Nielsen, udenfor talerækken.
Pavia Nielsen, Siumut:
Ganske kort vil jeg blande mig i debatten her. Her drøfter vi udsmidning af fiskeaffald i havet. Der må vi nok regne med, at isen også medtages i denne forordning, selv om det ikke er nævnt direkte i forslaget. For der hvor vi bor, og hvor der er is, sker der også udsmidning af affald på isen, og jeg går da ud fra, at bestemmelserne i forordningen også gælder for is. På den anden side er jeg da også glad for, at man endelig har taget initiativ til, at man udnytter fiskeaffald, for deri ligger der mulighed for at skabe arbejdspladser og produktion. Det er dejligt, at man nu endelig går i gang med denne opgave.
Det jeg skal sige nu, ligger tæt på Otto Steenholdts bemærkninger. Fiskeredskaber er meget dyre, og at man bevidst efterlader dem, er vist ret usædvanligt. Det er svært at påstå, at det egentlig sker.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nævnte, at trawl, der mistes, og langliner der mistes, fortsat fisker nede på havbunden. Jeg mener ikke, at det er korrekt i og med, at det holder op med at fiske, lige så snart det mistes. For trawl, der ikke er i bevægelse, kan ikke fange nogle fisk, og langliner, der mister agn, holder op med at fiske med det samme i og med, at krogene også ruster op.
Mistede sænkegarn er man meget bange for, men i forbindelse med bevarelse af fiskebestandene, har man kunnet styre det bedre ved, at man fastsatte nogle bestemte maskestørrelser. Når rejetrawlerne kan styres ved at bestemme helt bestemte maskestørrelser, vil det også gøre sig gældende for fiskefartøjer. Når mistede sænkegarn kommer på leret bund, synker de ned i leret og holder dermed op med at fiske. Derfor synes jeg ikke, at man har nogen grund til at frygte dette. Der er jo i forvejen ret skarp kontrol hermed.
I vores egen kommune er der store områder, hvor man ikke må fiske med sænkegarn og i og med, at fiskeredskaber er så dyre, prøver man at hente dem op fra havbunden, og hvis man ikke kan hente dem op, meddeler man det til erhvervskonsulenterne med angivelse af, hvor man har mistet dem på søkortene. Den store frygt er vel grundet i, at man ikke rigtig kender til de faktiske forhold.
Hans Pavia Egede, Ordfører for Akulliit Partiiat:
I mit indlæg kom jeg ind på, at 2 konventioner ved lovgivning kan blive gældende også i vore farvande. Det er også en stor landvinding. Men vi har også sagt, at hvis vi skal udarbejde forordninger og love, skal de udformes, så vi også selv kan leve op til dem. Rent teknisk har vi ikke en sådan teknologi i dag, der kan opfylde kravene, der er stillet både i forordningen og i loven.
Vi ved heller ikke, om man kan opfinde sådan teknologi. Det er nok helt sikkert, at man kan opfinde den, men jeg skal lige her erindre om, at vi drøfter havgående trawlere, hvor de bl.a. kan være til havs helt op til fra 4 til 7 uger. I den tid kan affaldet blive så meget, at trawlere af mellemstørrelse kan lande fuld lastet med affald. Det kan ikke være sådan, at man stopper fiskeriet på grund af, at der ikke længere er plads til affaldet.
Med hensyn til opfyldelse af lovgivningens formål bør der være et seriøst samarbejde med de berørte organisationer, evt. samarbejde om en teknologi, der passer til dem. Vi mener, at dette ikke er sket ved de breve, at de er blevet afsendt. De har ikke modtaget noget forordningsudkast til kommentering. Vi har behov for ved udarbejdelsen af forordninger og love at samtlige materialer så vidt muligt sendes til høring hos disse organisationer.
Jeg kommer her med et lille eksempel omkring affald. Primært i skibe, hvor der er produktion ombord, og her i eksemplet er det rejeproducerende skibe. Her har vi indhentet oplysninger fra skolen i Maniitsoq om levnedsmidler og vedr. pakning heraf til anvendelse i skibene.
En laboratorietekniker vurderede således for eksempel, at man tilbereder kyllinger ombord. En del af kyllingerne er inficeret med salmonellabakterier, men på baggrund af en korrekt madlavning, vil det ikke have indflydelse på mennesker. Men emballagen fra kyllingen er stadig inficeret med salmonellabakterien, og der kan også være blod fra kødet. I og med at man opbevarer emballagen ved omkring 15 grader, vil disse bakterier formere sig, og dette blev vurderet til at være skadeligt for rejeproduktionen.
Med hensyn til emballage, mener man, at man kan pakke det ind igen, så man kommer ud over det problem. Det er blot et lille eksempel på, hvor stort behovet er for teknologi til opfyldelse af de krav, der stilles både i forordningen og loven. Derfor mener jeg, at det vil være mest fornuftigt, hvis vi godkender både loven og forordningen, om vi kan opfylde de krav, der stilles. Lad os lige se, om de kan opfyldes. Man kan sammen med de organisationer og direkte implicerede prøve at finde en teknologi, der kan komme problemet til livs og derefter vende tilbage til forordnings- og lovudkastet.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Det er ikke vigtigst for Landsstyret, at man lige her og nu tager en beslutning om forslaget. Det vigtigste er for Landsstyret, at man kan tilslutte sig lovgivningen i tryghed. Hvis der er nogle tvivlspørgsmål i forhold til partierne og organisationerne, så håber jeg, at de tvivlspørgsmål er blevet afklaret her. Jeg har ikke været involveret i høringerne i organisationerne, så der kan jeg ikke rigtig komme med nogle konkrete oplysninger. Jeg har bemærket, at forordningsforslaget er udformet efter en høringsrunde. Såfremt man har nogle ændringsforslag til forordningsforslaget, er vi klar til at se på disse.
Det var ellers oprindelig planen, at 1. behandlingen af forordningsforslaget og anordningsudkastet skulle finde sted i forbindelse med efterårssamlingen 1993, men man måtte afvente statens færdiggørelse af anordningsudkastet. Selve ordlyden i lovgivningen har jo, som Landsstyret før har udtalt, nøje sammenhæng med internationale aftaler.
Med hensyn til bortskaffelse af madrester ombord på skibe er regelsættet herfor også indeholdt i internationale aftaler. Med hensyn til muligheden for at løse problemet teknisk, må man undersøge dette, og herefter tage beslutning herom.
Det, der er af interessere i den foreslåede lovgivning er, at man ikke smider al emballagen overbord fra skibene. Det er det, man vil søge at komme ud over. Der er jo gang på gang blevet sagt, at der flyder en masse affald i havet i form af poser m.m. Det er det, man vil rette op på.
Det er sådan, at madrester producerer flere og flere bakterier. Det er ikke formålet, at dette skal være til gene for fiskeriet. Derfor kan man godt løse nogle tekniske problemer, således at man ikke overtræder lovgivningskravene.
Landsstyret mener, der skal foregå en åben dialog. Vi vil fra Landsstyrets side selvfølgelig ikke stille nogle hindringer i vejen herfor. Derfor vil vi også gerne give den fornødne tid til at gennemdrøfte disse ting. Det vigtigste er, at man har drøftet sagen nøje. Det vigtigste er ikke, at man vedtager lovgivningen i dag. Derfor vil vi fra Landsstyret gå ind for, at man ikke stemmer om forslaget og udkastet, og at det eventuelt kan udsættes.
Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Man kom ind på, at man udsætter forslaget. Jeg vil alligevel komme med nogle kommentarer; til Pavia Nielsen i første omgang. Pavia Nielsen sagde, at trawl og langliner holder op med at fiske, når de mistes. Men de bliver jo så til gene for naturen. Man kan ikke fiske der, hvor disse redskaber er mistet. De bliver opsamlet på havbunden, og det er derfor nødvendigt, at man henter dem op fra havbunden.
Det, vi kan være uenige om, det er sænkegarn. Det mistede sænkegarn fortsætter med at fiske. Det har jeg erfaring med som fisker. Det vil jeg holde fast ved. Vi har flere gange fisket sænkegarn, der er mistet for flere år siden, som har helt frisk fangst. Denne forurener havbunden ret kraftigt. Da en helikopter faldt ned ved Uummannaq, opdagede man i forbindelse med hentning af havaristen, at der lå garnrester på bunden. Det er ikke korrekt, at sænkegarn holder op med at fiske, når de mistes. Derfor må man i forbindelse med beskyttelse af havmiljøet tage højde for sådanne ting med henblik på bevaring af fiskebestanden.
Otto Steenholdt kom ind på, at fiskeredskaber ikke efterlades bevidst. Men der findes nogle, jo det er korrekt, undskyld, der gør det. Det kan ske, at man ved uheld mister redskaberne. Umiddelbart før jul var jeg inde ved Kangerlussuaq. Der fandt vi to bundgarn, som var blevet efterladt for 2-3 måneder siden. Der findes sådanne ting, desværre. Det kan være, at fiskekutteren har fået motorhavari og ikke har haft mulighed for at hente garnet, men sådanne ting må meddeles via organisationerne, hvor man anmoder om assistance til optagning af disse redskaber. Vi må udarbejde regelsæt omkring sådanne forhold, hvor jeg ikke er uening med Otto Steenholdt og Pavia Nielsen i det, de har sagt. Det er da rigtigt, at fiskerne ikke bevidst efterlader deres redskaber, og vi må så udarbejde et regelsæt, hvorfter man kan hjælpe disse fiskere.
Mødeleder:
Da man har besluttet, at forordningsforslaget og anordningsudkastet udsættes, må sagen startes forfra, hvilket Landsstyremedlemmet har gået ind for. Jeg vil gerne høre de sidste tre talere, og hvilke ændringer, de har at fremføre.
Landsstyret ønsker, at man stopper 2. behandlingen, og at sagen eventuelt kan overgå til udvalgsbehandling igen. Med hensyn til Knud Sørensens bemærkninger og en undersøgelse heraf kan udvalget tage stilling hertil og påny fremkomme med betænkning, således at arbejdet kan fortsætte, men Josef Motzfeldt har alligevel bedt om ordet. Da det er 3. gang, så for en kort bemærkning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først med hensyn til Landsstyremedlemmet for Fiskeris sidste udtalelse. Der er jeg fuldstændig enig. Man plejer at anvende talerstolen til forskønnelse af de faktiske forhold.
I vores udvalgsarbejde har vi bemærket, at den foreslåede lovgivning ikke kun vedrører erhvervsfiskere, men også fritidsfiskere og fangere. Og i øvrigt ved vi, at man fisker ørreder til havs og herefter blot efterlader garn på steder, hvor der findes ørreder, således at det bliver til gene.
Med hensyn til Otto Stenholdts bemærkninger omkring brugen af ordet bevidst skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke bevidst smider nogle fiske- eller fangstredskaber til lands og til havs, men havgående fiskere kan nogle gange være nødsaget til af hensyn til sikkerheden bevidst at efterlade fiskeredskaberne. Man må klippe trawlenes liner over i storm eller ved uheld. Det er det, man er ude efter. Disse må forpligtes til omgående efter, at de har mistet noget, at registrere og meddele dette.
Til Hans Pavia Egedes udtalelser om, at man kan have kyllinger inficeret med bakterier, og om det er sikkerheds- eller produktionshensyn, der tæller, skal henvises til udstedelse af autorisation.
Jeg skal henvise til, at udvalgsarbejdet fandt sted på grundlag af de bemærkninger, der faldt under 1. behandlingen. På baggrund heraf udarbejdede vi betænkning. Jeg skal beklage, at grundlaget for betænkningen blev ændret ved 2, behandling med de nu nye bemærkninger, herunder om bakterier.
Affaldsbortskaffelse kan ske ved forbrænding. Og isdækket hav er i lovgivningen at ligestille med hav. Fra IA skal vi udtale, at vi overhovedet ikke har noget imod Landsstyremedlemmets ønsker om udsættelse. Det er således, at man har indhentet udtalelse fra KANUKOKA. Vedr. affaldsbortskaffelse er der på nuværende tidspunkt kun løsningsmodeller for olierester, og for de resterende; madrester og lignende, der ved vi ikke noget om, hvorvidt kommunerne er parate til at modtage disse.
Lars Chemnitz, Atassut:
Med hensyn til dette dagsordenspunkt har dette både berøringsflade og ikke berøringsflade hertil. Men jeg har et alvorligt, indtrængende spørgsmål.
Landsstyremedlemmet beskyldes for at have afgivet urigtige oplysninger, og i sidste AG blev påpeget, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har afgivet ukorrekte oplysninger. Sådanne forhold betragtes i andre lande som meget alvorlige, og vi mener også det samme fra Atassut. Derfor vil vi over for Landsstyreformanden forespørge, om sådanne orienteringer kan accepteres, uden at det kan have nogle følger for de enkelte Landsstyremedlemmer?
Mødeleder:
Landsstyreformanden vil kommentere den seneste forespørgsel:
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Man har fastlagte retningslinier for Landsstyremedlemmernes afgivelse af ukorrekte oplysninger til Landsstinget. Man har endvidere sanktionsbestemmelser i lovgivningen omkring Landstinget og Landsstyret. Men hvis den seneste ordfører mener, at der skal ske en undersøgelse, vil denne blive gennemført og fremlagt over for Landstinget.
Med hensyn til de to rejste spørgsmål skal jeg udtale, at hvorvidt Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender har givet ukorrekte oplysninger omkring registreret partnerskab ved de faldne bemærkninger er spørgsmålet hvilke ord, der er brugt. Det har vi prøvet på at undersøge ved at gennemlæse fortrykket af dialogen. Ud fra dette er der ikke givet ukorrekte oplysninger overfor Landstingets medlemmer.
Registreret partnerskab har også været debatteret internt i menighedsrepræsentationerne. De har ikke sagt, at man ikke har hørt dem.
Efter hvad jeg ved, har man ikke indkaldt Landsstyremedlemmet for Miljø til Miljøudvalget, og vedkommende har således heller ikke fremkommet med noget overfor udvalget om høring.
Til Landsstyremedlemmet for Miljøs orientering skal siges, at sagen vil blive undersøgt via Sekretariatet til bedømmelse af, om lovgivningen er overtrådt. Om vedkommende, det ansvarlige Landsstyremedlem, skal gøres ansvarlig, kan jeg endnu ikke vide. Selvfølgelig vil vi tage denne sag op i Landsstyret og viderebringe den til Landstinget; også fordi det bliver fremsat som et ønske. Vi vil udarbejde en redegørelse til partierne.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Vi medlemmer af forskellige udvalg plejer at finde det meget vigtigt at udarbejde opgaver så korrekt som muligt, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at vi har udarbejdet den opgave, der er pålagt os, korrekt. Men udover det. Vi har ikke i partierne ligesom Landsstyret nogle til at indhente oplysninger for os. Derfor kan det være vanskeligt for enkelte partier at få oplysninger.
Til sidst vil jeg blot udtrykke, at der er tale om forskellige spørgsmål, der trænger til nøje gennemgang, og da vi ønsker, at disse ikke skal forhastes af hensyn til beskyttelse af havmiljøet, og at vi har nogle klare retningslinier, så finder vi det mest rigtigt fra Atassuts side, at 2. og 3. behandling udsættes til efteråret.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:
Jeg vil blot bemærke, at i forbindelse med efterårssamlingen 1993 havde jeg samråd med Miljøudvalget om forskellige sager. Med hensyn til Forslag til Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet fortalte jeg om de kommende tiltag. I forbindelse med behandlingen af forslaget har jeg ikke haft samråd med udvalget, hvorfor jeg ikke har givet nogle oplysninger, som jeg kan være ansvarlig for. Derfor vil jeg blot råde partiet Atassut til at at give mig mulighed for samråd i udvalget, således at jeg kan komme med en redegørelse.
Mødeleder:
Således er 2. behandlingen af punkterne 10 og 11, da de behandles samlet, stoppet og skal genoptages til efterårsamlingen. Vi går over til næste punkt. Det er punkt 26: Betænkning afgivet af Kultur- og Undervisningsudvalget.
Punktet sluttet.