|
dagsordenens punkt 05-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 1. marts 1994 kl. 17.25.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Nu er vi nået til dagsordenspunkt 5, forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1994. Det er 3. behandling og det er udvalgets formand, Peter Grønvold Samuelsen, der skal fremlægge.
Peter Grønvold Samuelsen, formand for Finansudvalget:
Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994 afgivet til Landstingets 3. behandling.
Siden Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov 1/1994 fredag den 25. februar, har finansudvalget modtaget yderligere 9 ændringsforslag fra landsstyret.
Udvalgets indstilling til de af landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af betænkningens pkt. 2 og 3.
I finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til TB 1/1994 henstillede udvalget, at landsstyret fandt en løsning, som sikrede tilførsel af yderligere selvbyggerhuse og kommunale byggesæt til Avanersuaq kommune uden økonomisk belastning for kommunen. På denne baggrund er det derfor glædeligt for udvalget at modtage et ændringsforslag fra landsstyret til lovforslagets tekstanmærkninger, som medfører at henstillingen fra finansudvalget kan opfyldes.
Finansudvalget har ligeledes med tilfredshed modtaget ændringsforslaget til hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats, som betyder at der afsættes yderligere 3,5 mio. kr. til ekstra beskæftigelse i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit.
Finansudvalget tilkendegav i betænkningen til 2. behandlingen, at man for så vidt angik spørgsmålet om etablering af vandforsyning i Upernavik Kujalleq forbeholdt sig sin stilling. Udvalget har den 24. februar haft samråd med landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og trafik, Kuupik Kleist, om problematikken, og skal på denne baggrund beklage, at det på trods af flere henvendelser til Upernavik kommune ikke har været muligt at få den nødvendige kommunale medvirken til gennemførelse af projektet. Udvalget forventer dog, at landsstyret fortsat arbejder på, i samarbejde med Upernavik kommune at få fremlagt de nødvendige forslag til helhedsløsning, som sikrer etablering af vandforsyning samt elværksudvidelse i Upernavik Kujalleq.
Finansudvalget har påny drøftet tekstanmærkningen i TB 1-forslaget, som foreslår ydelse af en trækningsret til Boligselskabet INI A/S. Udvalget finder, at det kunne være hensigtsmæssigt om hjemmestyreejede selskaber i størst muligt omfang anvendte den private finansielle sektor til etablering af driftskreditter. Udvalget konstaterer, at muligheden er til stede for at gøre dette.
Hovedkonto 10.10.71 Sekretariatet, Landingsbanestruktur:
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 850.000 kr., som konsekvens af at der på hovedkonto 70.75.01 Direktoratet for offentlige arbejder og trafik søges afsat et tilsvarende beløb til dækning af udgifter til den departementale funktion vedrørende anlæggelse af 7 nye landingsbaner.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 850.000 kr, ændringsforslag nr. 9.
Hovedkonto 10.10.71 Sekretariatet, Landingsbanestruktur:
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994, som konsekvens af at der på hovedkonto 70.01.10 Mittarfeqarfiit, anlægsorganisation, søges afsat et tilsvarende beløb til dækning af udgifter til en selvstændig anlægsorganisation under Mittarfeqarfiit til at varetage det samlede bygherre- og projektansvar for anlæggelse af 7 nye landingsbaner.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 10.
Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven:
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.500.000 kr. i 1994 med henblik på at finansiere ekstraordinære beskæftigelsesaktiviteter i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit; hvis forslaget tiltrædes, vil der herefter være 3.850.000 kr. tilbage på driftsreserven.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 3.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 11.
Hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats:
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.500.000 kr. i 1994 med henblik på igangsættelse af supplerende beskæftigelsesaktiviteter under Projekt råvarekøb i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 12.
Hovedkonto 70.01.10 Mittarfeqarfiit, Anlægsorganisation:
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. i 1994 med henblik på oprettelse af en selvstændig anlægsorganisation under Mittarfeqarfiit til varetagelse af det samlede bygherre- og projektansvar for 7 nye landingsbaner. I 1994 forudsættes en bemanding på 5 medarbejdere, heraf en anlægschef.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 13.
Hovedkonto 70.75.01 Direktoratet for offentlige arbejder og trafik, administration:
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 850.000 kr. med henblik på dækning af udgifter til den departementale funktion vedrørende anlæggelse af 7 nye landingsbaner. Der forudsættes en bemanding på 2 medarbejdere, heraf en kommitteret, hvis stilling gøres tidsbegrænset i 5 år.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 850.000 kr, ændringsforslag nr. 14.
Hovedkonto 70.75.15 Mittarfeqarfiit, drift:
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 14.500.000 kr. i 1994, som konsekvens af at der på hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqarfiit, Landingspladser, anlæg, søges afsat et tilsvarende beløb.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 14.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 15.
Hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqarfiit, Landingspladser:
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 14.500.000 kr. i 1994 med henblik på at afholde udgifter til aktiviteter af anlægsmæssig karakter. Driftskontoen er ved ændringsforslag nr. 15 foreslået nedsat med det samme beløb.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 14.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 16.
Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i TB 1/1994 :
Til hovedkonto 22.18.63 Boligstøtte, selvbyggerhuse, hovedkonto 22.18.65 Kommunale Byggesæt og hovedkonto 30.32.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse.
Landsstyret bemyndiges til, inden for bevillingen, at rokere midler fra hovedkonto 22.18.63 Boligstøtte, selvbyggerhuse til hovedkonto 22.18.65 Kommunale Byggesæt, således at der kan bevilges 4 byggesæt til Avanersuaq kommune.
Desuden bemyndiges landsstyret til, indenfor bevillingen på hovedkonto 22.18.63 Boligstøtte, selvbyggerhuse, at rokere midler til hovedkonto 30.32.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse, således at der til de 4 byggesæt, der bevilges Avanersuaq kommune, kan bevilges "mandtimetilskud" til opførelse af disse byggesæt.
Herudover bemyndiges landsstyret til indenfor bevillingen at bevilge yderligere 2 selvbyggerhuse, således at alle ansøgninger om selvbyggerhuse fra Avanersuaq kommune imødekommes i 1994. Selvbyggernes eget indskud finansieres ved kommunalt lån.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, ændringsforslag nr. 17.
Hovedkonto 70.75.67 Tilskud til etablering af vandforsyningsanlæg:
Finansudvalget henstiller, at landsstyret i samarbejde med Upernavik kommune snarest muligt sikrer udarbejdelsen og fremlæggelsen af de nødvendige forslag til helhedsløsning, som sikrer etablering af vandforsyning samt elværksudvidelse i Upernavik Kujalleq.
Hovedkonto 70.75.68 Tilskud til etablering af servicehuse:
Finansudvalget henstiller, at der ved etableringen af servicehus i Igaliko, som er planlagt etableret i 1995-96, skabes en fællesløsning i et kombineret byggeri, som også tilgodeser behovet for nye faciliteter til konsultationslokaler for sundhedsvæsenet. Som en model kan der peges på et byggeri i Niaqornaarsuk.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1994 være uændret i forhold til landsstyrets forslag til TB 1/1994, som fremsat for Landstinget den 21. februar 1994 og med de ændringsforslag, der blev tiltrådt ved 2. behandlingen den 25. februar.
Dette betyder, at der fortsat budgetteres med et DAU-nettoresultat på 150.240.000 kr. i 1994. I alle budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 bliver resultatet en forbedring med 1,4 mio. kr. i forhold til finanslov for 1994.
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994 - således som det indstilles af et enigt finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 3. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lovforslaget vedtages af Landstinget.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
I forbindelse med Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov for 1994, vil jeg komme med korte bemærkninger.
Jeg er glad for at landsstyrets 9 ændringsforslag er blevet bakket op af et enigt udvalg. Det fremgår af det samlede TB I forslag, at de ekstraordinære beskæftigelsestiltag bliver forøget med 15 mio. kr., således at man alt i alt når op på 45 mio. kr. Derudover regnes med ekstraordinær beskæftigelsesindsats i kommunerne, således at kommunerne kan medfinansiere med ca. 7 mio. kr.
Den oprindelige bevilling i finansloven 1994 vil således blive, alt taget med i betragtning, på ca. 50 mio. kr.
Ligeledes er jeg glad for, at Finansudvalget i sin indstilling, at udvalget fastholder et DAU-nettoresultat på ca. 150 mio. kr.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Vi skal fra Siumut ikke fremkomme med et langt indlæg i forbindelse med 3. behandlingen af landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov I 1994, samt til et enigt Finansudvalgs betænkning og henviser til de faldende bemærkninger fra Siumut under lovforslagets 1. behandling og 2. behandling af punktet, samtidig med at vi fra Siumut tilkendegiver vores støtte til det forelagte.
Vi er fra Siumut meget tilfredse med, at samtlige ansøgte selvbyggerhuse til Avanersuaq kommune er blevet godkendt, ligesom opførelse af fire byggesæt er blevet godkendt.
I forbindelse med anlæggelse af syv lufthavne i Grønland, vurderer vi i Siumut nødvendigheden af oprettelse af et selskab, der skal står for anlæggelse af lufthavnen, idet en koordinering af arbejdskraften, maskinparken og anlægsinvesteringerne er nødvendig, for at opnå det størst mulige udbytte af investeringerne.
Siumut støtter, at der afsættes 3,5 mio. kr. til en ekstraordinær indsats til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, således at den samlede ramme for området i år tilføres over 20 mio. kr. Vi er i Siumut tilfredse med at samtlige øvrige partier giver deres tilslutning til dette tiltag.
Endelig skal vi fra Siumut tilkendegive vores enighed med Finansudvalget i udvalgets henstilling til at landsstyret udarbejder en samlet løsningsplan i Upernavik kommune for så vidt angår vandforsynings- og el-anlæg m.m., samt udtrykke vores støtte til at der i tilknytning til opførelse af et servicehus i Igaliku i 1995-96 opføres et lokale til lægekonsultationer.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele vores støtte til landstingstillægsbevillingslov I i 1994.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Her ved 3. behandlingen af tillægsbevillingslov I kan Atassut udtrykke sin generelle tilfredshed med resultatet. Gennem tillægsbevillingsloven er der skabt flere bevillinger til projekt råvarekøb, som jo betyder at der kommer flere arbejdsløse på arbejde. Et sådant tiltag kan kun alle være tilfreds med, og det er Atassuts holdning, at denne metode fortsat bør anvendes så længe der er behov for det.
Atassut er tilfreds med Finansudvalgets bemærkninger vedrørende Igaliku, Upernavik Kujalleq og Avanersuup Kommunia, og håber, at forholdene nævnte steder kan blive bedre og være til gavn for beboerne.
Trods forbedringer må vi hele tiden være klar over, at der fortsat er meget store problemer med arbejdsløshed, stærkt faldende indtægter blandt fangere og kystfiskere. Derfor er det meget vigtigt, at finansloven fastholdes i sine grundprincipper, således at forbedringer, der forhåbentlig kan komme, kan udmøntes til forbedring indenfor de nævnte områder.
Realkreditinstitutionernes tilbageholdenhed med hensyn til långivning vil få negative følger indenfor hele den private sektor, specielt indenfor andelsboligbyggeriet. Atassut skal anmode landsstyret om fortsat dialog med realkreditinstitutionerne, specielt med hensyn til de foreninger, der er kommet i klemme og være åbne for en eventuel landskassegaranti.
I forbindelse med fredagsforespørgsel den 25. februar rejste landstingsmedlem Otto Steenholdt spørgsmålet om samme emne. Under denne forespørgsel kom det frem, at landsstyremedlem Emil Abelsen i efteråret i forslaget til finanslov for 1994 havde indplaceret sin egen andelsforening som tilskudsberettiget. Det er uacceptabelt for Atassut, at et landsstyremedlem foretager den slags dispositioner uden at få spørgsmålet vurderet på anden måde, f.eks. via Finansudvalget.
Ud fra dette forhold skal Atassut kræve, at konto 22.18.64.55 Andelsboligbyggeri snarest forelægges for Finansudvalget.
Selvom Atassut kan gå ind for Finansudvalgets tekstanmærkninger vedrørende aktivitetsområde 22 INI A/S trækningsret i landskassen, skal Atassut bemærke, at vi fastholder, at hjemmestyreejede virksomheder skal benytte bankerne.
Med disse bemærkninger skal vi udtrykke, at vi stemmer for her til 3. behandlingen.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ved 3. behandlingen af lovforslaget vil vi fra Inuit Ataqatigiit indlede med at takke landstingets øvrige partier for deres forståelse og støtte til de forslag vi er fremkommet med.
Vi er ikke mindst tilfredse med at beskæftigelsesmidlerne nu foreslås forøget med 3,5 mio. kr., som vil komme Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Aasiaat og Qasigiannguit kommune tilgode. Således vil de ekstraordinære beskæftigelsesmidler, inklusive eventuelle bidrag fra de enkelte kommuner, blive forøget med ca. 20 mio. kr.
Jeg skal understrege, at det for Inuit Ataqatigiit er væsentligt at kunne regne med, at der nu bliver taget højde for lignende situationer til den kommende sommer, til efteråret og til 1995, således at de årligt tilbagevendende problemer vedrørende fiskefabrikkerne i Diskobugten ikke kommer som en overraskelse hvert år.
Under 2. behandlingen af dette lovforslag advarede Inuit Ataqatigiit, på baggrund af oplysninger om den meget skæve geografiske fordeling af beskæftigelsesmidlerne, mod at gøre beskæftigelsesmidlerne til genstand for lokaliseringspolitiske tvistigheder. Vi skal på den baggrund anmode landsstyret om at give en forklaring på, hvorledes fordelingen af midlerne er foregået.
Vi er enige i, at der skal arbejdes for at projektet vedrørende vandforsyning og udvidelse af elværket i Sdr. Upernavik, bliver realiseret. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at der bør arbejdes endnu tættere sammen med Upernavik kommune og at det overfor kommunen bliver gjort klart, hvad kommunens forpligtelser er i den forbindelse. Vi skal opfordre landsstyret til at instruere kommunen grundigt.
Vi tilslutter os forslaget om overførsel af driftsmidler til anlægskontoen i Mittarfeqarfiit. Vi regner med at en normalisering af driften efter overgangsperioden i Kangerlussuaq vil give mere sikre budgetter for fremtiden.
Der er nu ved at blive sat gang i projekteringen af landingsbanebyggeriet, som vil omfatte stort set hele landet. I Inuit Ataqatigiit håber vi, at mange penge, der er afsat til projektet de kommende år, ikke kun vil have gunstige virkninger på trafikområdet, men også have positiv indflydelse på beskæftigelsen, ligesom vi håber, at de lokale firmaer vil kunne påtage sig de kommende opgaver. I den forbindelse har vi lagt mærke til, at Arbejdsgiverforeningen har været ude med forvirrende udtalelser. Vi mener, at også arbejdsgiverne bør modtage de kommende opgaver positivt og ruste sig til at tage konkurrencen op med firmaer, der kommer udefra.
Til sidst skal vi udtrykke vor glæde over, at der er skabt plads til at der kan bevilges flere midler til opførelse af kommunale byggesæt i Avanersuaq. Vi vil være opmærksomme på, at der formodentlig også de næste år vil være behov for at tilføre yderligere midler til formålet.
Vi skal således anbefale at lovforslaget vedtages i den foreliggende udgave.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi skal indledningsvis meddele, at vi vil stemme for forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1994, men vi vil gerne lige fremkomme med følgende:
Finansudvalget har i sin betænkning til lovforslagets 3. behandling omkring et af landsstyrets ændringsforslag udtalt, at man er tilfreds med det fremsatte. Dette ønsker vi revurderet til landstingets næste forårssamling, hvor vi har næste mulighed for en forhøjelse, hvis det skulle være nødvendigt. Det omtalte er forslaget omkring hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats. Deri ønskes bevilget 3,5 mio. kr. med henblik på at finansiere ekstraordinære beskæftigelsesaktiviteter i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Vi sætter stor pris på etablering af nye arbejdspladser, men beløbet der her er afsat virker urealistisk, hvis det skal skabe nye arbejdspladser, der kan mærkes. Hvis projektet er af samme karakter, som det der blev givet bevilling til i Sydgrønland, betyder det etablering af kun 20 nye arbejdspladser, eller ligeligt fordelt 5 arbejdspladser til hver by. Vi skal ønske at dette bliver revurderet til næste samling.
Uden yderligere kommentarer vil vi som meddelt stemme for lovforslaget.
Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:
Uden at gentage hvad jeg udtalte til 1. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget vil jeg her anføre bemærkninger til Finansudvalgets udtalelse, som jeg i øvrigt er fuldt ud enig i.
Vi er vidende om og hører om, hvor begrænset boligmulighederne også er i Avanersuaq kommune, og derfor er beslutningen om at give mulighed for flere boligbyggesæt meget tilfredsstillende at erfare.
Lige sådan er jeg helt enig med de fornyede muligheder for økonomisk tilskud til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i Diskobugten.
Endvidere har man i forbindelse med anlæggelse af vandforsyning i Sdr. Upernavik besluttet ikke at forbigå Upernavik kommune, da det er meget vigtigt, at kommunerne er med i arbejdet fra begyndelsen af, uanset hvilke opgaver det drejer sig om.
Med disse bemærkninger vil jeg til slut udtale, at nærværende tillægsbevillingslovforslag der nu snart bliver færdigbehandlet er udformet til min fulde tilfredshed.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg mener, at jeg må præcisere overfor Atassuts ordførers beskyldninger i forbindelse med 3. behandling af denne nærværende TB I og jeg citerer: "I forbindelse med fredagsforespørgsel den 25. februar 1994 rejste landstingsmedlem Otto Steenholdt spørgsmålet om samme emne, og under denne forespørgsel kom det frem, at landsstyremedlem Emil Abelsen i efteråret i sit forslag til finanslov for 1994 havde indplaceret sin egen andelsboligforening som tilskudsberettiget." Citat slut.
Først skal jeg gøre opmærksom på, at finanslovforslaget er et forslag af det samlede landsstyre og at det således ikke er de enkelte landsstyremedlemmers forslag. I den forbindelse skal jeg også præcisere, at i alt tre andelsboligforeninger er optaget konkret på finansloven for 1994 til igangsættelse i 1994, nemlig andelsboligforeningerne som hedder "Ullut", "Kissaviarsuk" og "Appa".
Heraf har kun den ene ifølge oplysninger fra nogle af foreningens medlemmer på nuværende tidspunkt fået lånetilsagn fra et finansieringsinstitut, nemlig andelsboligforeningen "Kissaviarsuk". Blandt medlemmerne af andelsboligforeningen "Kissaviarsuk" er et landsstyremedlem, og et par medarbejdere i Hjemmestyret. Det gælder i øvrigt for de fleste andelsboligforeninger i Nuuk, at der blandt medlemmerne er embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre eller politikere eller begge dele.
Således har to medlemmer af Landstingets Finansudvalg og mindst en halv snes medarbejdere fra Grønlands Hjemmestyre og dets nettostyrede virksomheder, deltaget i etableringen af andelsboligforeninger, som har opnået finansiering og som nu er i drift. I den slags sager deltager både politikere og embedsmænd i deres egenskab af borgere i samfundet indenfor de rammer, som er udstukket i den generelle boliglovgivning. Andelsboligprojekterne "Ullut", "Kissaviarsuk" og "Appa" er optaget på finansloven i henhold til en prioritering fra Nuuk kommune og der er plads til at gennemføre alle tre projekter, såfremt de får tilsagn om realkreditfinansiering eller lignende i henhold til andelsboligforordningens bestemmelser.
Det kan også oplyses, at alle andelsboligprojekter, som er blevet indstillet til gennemførelse fra Nuuk kommune, er blevet optaget på finansloven, idet det sker ud fra indstilling fra Nuuk kommune. At et andelsboligprojekt er optaget på finansloven er ikke ensbetydende med et endeligt tilsagn fra Grønlands Hjemmestyre, idet et endeligt tilsagn bl.a. forudsætter, at foreningen kan opnå forhåndstilsagn om finansiering fra et realkreditinstitut eller en bank.
På baggrund af karakteren af de beskyldninger Otte Steenholdt er fremkommet med, har Økonomidirektoratet udarbejdet en redegørelse om sagsforløbet for de tre andelsboligforeninger, der er optaget på finansloven for 1994, idet det selvfølgelig skal gøres opmærksom på, at de personer, som har været involveret, i henhold til almindelige regler ikke har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen og idet medlemmerne af "Kissaviarsuk", på grund af sagens karakter, ikke har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen, og vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger, hvis der bliver brug for det, idet det er blevet udarbejdet ikke anderledes end det tidligere.
Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:
Til Landsstyreformandens besvarelse af dette spørgsmål, vil vi ikke sige, at det er sådan at Landsstyremedlemmet eller Landstingsmedlemmerne, ikke kan bruge muligheden for at bo i andelsbolig. Selvfølgelig er den mulighed åben, men til det som Landsstyreformanden sagde skal jeg sige, at vi ikke kommer med nogen beskyldninger, men vi finder det ikke betryggende, at Landsstyremedlemmet, som fremkommer af et forslag til Finanslov, selv har sørget for at få indplaceret sin egen andelsforening.
Sådan noget må besluttes uden for Landsstyret for at undgå, at der fremkommer beskyldninger. Det er ikke sådan, at vi fremkommer med nogen beskyldninger, men sådan nogle spørgsmål bør ellers have været fremsat i Finansudvalget, om man er medlem i Landstinget eller man har politik som arbejde eller Landsstyret, så fokuserer man meget på disse personer og selvfølgelig i sådanne sager, skal vi påpege, at man må være klar over, at man skal kunne arbejde uden at der kan komme nogen beskyldninger.
Det er blot det, vi er ude efter i sådanne spørgsmål ellers burde det have været fremsat i Finansudvalget for at kunne undgå beskyldninger og lignende. Det er så vores hensigt og vi fremkom heller ikke med noget, for uanset om vi er medlemmer i Landsstyret eller i Landstinget, så må vi være åbne for, at vi kan blive beskyldt for vores tiltag. Vi må og skal kunne beskyldes for vore egne tiltag.
Mødeleder:
Landsstyreformanden og derefter Aqqaluk Lynge.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Peter Ostermann præciserer endnu en gang, at her er det Landsstyremedlem, Emil Abelsen, selvom han sagde, at han ikke ville nævne noget navn. Han sagde, at Emil Abelsen selv har sørget for at få indplaceret sin egen andelsforening på Finansloven for 1994. Det er ikke Emil Abelsen, der har gjort det, det er Landsstyret og jeg tager ansvaret. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg overhovedet ikke er medlem af disse andelsboligforeninger.
Mødeleder:
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg beklager, at man er i gang med en debat på et sidespor, som ikke vedrører denne lov og nu bruger man en helt ny kanin. Det er noget, som Erhard Jakobsen ellers plejer at bruge i det Danske Folketing, for man kommer ud på et sidespor og det beklager jeg meget.
Jeg mener, at sådanne forhold, at hvis Atassut har udtalt, at enkelte Landsstyremedlemmer eller enkelte Landstingsmedlemmer får indplaceret deres egne personlige interesser, er det en beskyldning for, at vi har et skævt demokrati her i landet. Jeg skal udtale, at demokratiet her sætter spørgsmålstegn ved, om det er Landsstyret eller Landstinget, der kan rette op på det, uden at komme ind på habilitetspørgsmål.
Finanslov 1994 blev drøftet færdig i september-oktober sidste år. Nu fortsætter man jo ikke drøftelsen og Atassut må jo også vide, hvilke grundlag de har haft i deres arbejde i 1994. Selvfølgelig, i et sådant arbejde, med hensyn til de enkelte medlemmer i en sådan andelsboligforening, skal man forinden indhente oplysning om, hvem der er medlem. Generelt med hensyn til Landstingsmedlemmernes arbejde og Landsstyremedlemmers arbejde, at man så vidt undgår sådan noget. Det er, at man nævner personer med navns nævnelse.
Fra forskellige har vi denne metode i IA, at før vi kommer med nogen beskyldninger, kan man få det behandlet på et lukket møde i udvalget, hvis vi skal have en sag, der vedrører et enkelt Landstings- eller Landsstyremedlem.
Hvis først man har fået klarhed over, at det er korrekt, at man kan få dem vendt tilbage indtil dato, så har jeg overhovedet ikke set resultatet af sådan en sag, der har været behandlet i Finansudvalget.
Derfor har det ikke været nødvendigt, at hele Landstinget hører, hvilke meninger jeg har omkring enkeltpersoner. Det burde være unødvendigt. Jeg er fuldstændig vidende om, at Landsstyret, med hensyn til deres eget resortområde, selv kan adskille og det gælder også for andre myndigheder og offentlige personer. Men, at man fremkommer med beskyldninger unødigt, det er 3. gang det sker i dag. På et tidligere tidspunkt er det 2 Landsstyremedlemmer, hvor man fremkom med beskyldninger.
Til disse beskyldninger fremkom Landsstyremedlemmet med en redegørelse og her blev det påvist, at det er unødvendige beskyldninger. Jeg vil sætte spørgsmål ved, hvad man ellers vil gøre i Formandsskabet, hvis disse "beskyldninger" bliver fremdraget og derefter blev rettet, hvad man vil gøre ved det?
Fra IA er jeg vidende om den redegørelse, som Landsstyret her kom med. Den kan vi støtte fuldt ud fra IA. Efter det er gjort, mener jeg, at vi må færdiggøre de opgaver, vi er blevet sat til at løse og jeg må også erindre, at vi har fremsat et par spørgsmål til Landsstyret, som også må besvares.
Mødeleder:
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Beskyldninger og at man fremkom med navnebenævnelse, da det først kom frem, har vi ellers fundet, at det er unødvendigt at kommentere det. Det eneste der er korrekt, er, at hvem som helst på et hvilket som helst tidspunkt kan blive påpeget.
Jeg mener, at man fra A - Z her fra talerstolen ikke kan gøre sådan noget. Jeg mener, at en hvilken som helst beskyldning, forinden de er undersøgt tilbundsgående, ikke bare skal slynget ud fra talerstolen. Lad der blive iværksat en undersøgelse, forinden man kommer med beskyldninger fra talerstolen. Jeg mener, at hvis man havde stillet spørgsmål til Landsstyreområdet, burde man komme med en redegørelse, som kan gives til Landsstyreformanden i stedet for, at man kommer med beskyldninger fra talerstolen. Det jeg blev stødt over, er at Landstinget kom til at fremstå som en sagsbehandler i en konkret sag.
Mødeleder:
Lars Chemnitz.
Lars Chemnitz, Atassut:
Man plejer at sige på dansk, at man skal sige noget udfra værdien af indholdet. Nu fremkom man med, at Atassut kom med nogle beskyldninger, men for at vurdere spørgsmålet om, at det er det samme som beskyldninger, er overhovedet ikke tilfældet.
Aqqaluk Lynge sagde eller, at man "kom med beskyldninger", men ordet beskyldning er altså det, man skal stå fast ved. Oplysning om noget man gerne vil vide, er ikke det samme som beskyldninger.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender.
Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske anliggender:
Først, med hensyn til Tillægsbevillingslov I og de spørgsmål der kom fra IA. Der blev spurgt, hvorledes fordelingen af beskæftigelsesmidlerne er foregået og hvordan man har tilrettelagt projekt råvarerkøb, til det skal jeg udtale, at beskæftigelsesmidlerne også inden for dette og steder, hvor man har beskæftigelsesmangel og kan finde beskæftigelse, gør man det ved at gøre brug af de muligheder i samarbejde med Royal Greenland, som kan lette på arbejdsløsheden. I man i tæt samarbejde med Royal Greenland får planlagt disse beskæftigelsesindsatser.
Det der er sket i Sydgrønland og skal ske tilsvarende i Diskobugtområdet, hvis det allerede er gået i gang. Jeg mener hermed, at jeg har besvaret de spørgsmål, der blev fremsat fra IA, at disse tiltag ordnes i samarbejde med Royal Greenland. Man har sådanne tiltag, som har sådanne hensigter. Jeg mener, at sådanne planlægninger er ved af få deres form.
Til det, som man også har diskuteret her og her har jeg anmodet Landsstyreformanden om at fremkomme med en redegørelse, for at der her bl.a. er nævnt mit navn og det fandt jeg var dårligt. Jeg ville ellers have undgået at sige dette fra talerstolen, hvis og såfremt man havde en fællessolidaritet her i blandt os. Det der blev udtalt fra Landsstyreformanden, vil man måske eventuelt sætte spørgsmålstegn ved og så vil man få det afklaret. Det har vi også fået afklaret, at samtlige papirer kan blive uddelt om, hvorvidt der har været tale om en skæv fordeling af finansieringen blandt forberedelser og tiltag til start af projektet og lignende. Jeg må her udtale, at uanset hvad man siger nej til og det der blev udtalt fra Atassut i forgårs og det som er blevet udtalt her, kan man ikke misforstå, at det lyder af beskyldninger. Det er altså det, man skal være meget påpasselig med.
Fra min side, har jeg, hvis jeg har været i tvivl om, at jeg har gjort noget forkert, at jeg har placeret min eller noget andet i mit arbejde, har det ikke været nødvendigt, at jeg kom med nogen tale her fra stolen. Jeg mener, at jeg gentager ordet, at det lyder af beskyldning, står jeg fast ved.
Selvfølgelig, her efter at Landsstyreformanden har modtaget samtlige oplysninger, har jeg anmodet om, at han udtalte sig på mine vegne, fordi at jeg her blev peget på fandt det bedst, at det var en anden, der kom med det rigtige.
Jeg mener, at det der blev udtalt i forgårs, og som her blev gentaget, kan jeg eventuelt nævne dette uden for talerstolen, at jeg kan komme med et sagsanlæg.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
IA's ordfører, Aqqaluk Lynge, indstillede, at vi skal diskutere dagsordenspunktet og så påpeger han i sit indlæg, at man skal give en forklaring på, hvorledes fordelingen af midlerne er foregået med hensyn til projekt råvarerkøb, at der er meget skæve geografiske fordelinger og at man skal gøre beskæftigelsesmidlerne til genstand for en vurdering og fra IA's side ønsker en forklaring på, hvilken fremgansmåde, man har ført.
Som bekendt med hensyn til de midler, der skal bruges til projekt råvarerkøb, så har Landsstyret haft grundlag for at fiskefabrikkerne sikres råvarer i og med, at der ikke længere findes torsk. Det er så dem, der bliver ramt aller hårdest, det er Sydgrønland, i og med at torsken forsvandt. På baggrund deraf har vi afholdt en generalforsamling i september 1992 i Royal Greenland, der lavede vi en beslutning om, at samtlige fiskefabrikker, som ellers ville lukke totalt, at man forsætter råvareindkøb, for at kunne sikre beskæftigelsen. Jeg håber, at jeg her klart har tilkendegivet, hvad baggrunden har været.
I og med at man allerede er gået i gang med noget, der ligger udover dagsordenen, mener jeg, at jeg fra min side afsluttende skal udtale, at hvis man skal gøre noget fra Landstinget, om at Landsstyremedlemmer skal gøre tingene korrekt, skal man udtale, at partifællerne også skal udtale sig korrekt. Det er ikke korrekt, det Peter Ostermann udtalte, at Landsstyremedlem Emil Abelsen selv har indplaceret sin egen andelsforening. Det er ikke en gang ukorrekt, det er fuldstændig forkert. I henhold til Nuuk kommunes indstillinger, så indstillede Landsstyret under mit ansvar denne andelsforening. Sådanne beskyldninger finder jeg meget ubetryggende. Hvis der gives mistillid til Landsstyret og hvis der er grundlag for at gøre dette, i stedet for at man blot diskuterer det. Hvis man ikke har tillid til hele Landsstyret, kan man fremsætte forslag om mistillidsafstemning til hele Landsstyret.
Hvis man har mistillid til enkelte Landsstyremedlemmer kan man også fremsætte forslag om afstemning om mistillid til dette medlem. At man, hvis man mangler politik, skal man ikke modsvare det ved at komme med beskyldninger.
Landsstyremedlemmet har jo i snart flere år, udfra tillid, været den første mand til at kunne styre landets økonomi. At han så beskyldes, mener jeg, at Landsstyremedlemmet sagtens kan komme ud over.
Mødeleder:
Som mødeleder og i henhold til ? 19, stk. 3 i vores forretningsorden, står der, at i sager, hvor mødelederen i henhold til Finansudvalgets Betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov I for 1994, at der ikke er nogle uenigheder, indstiller jeg, at vi går over til afstemningerne nu.
Det der blev fremsat, kan man herefter i henhold til Kriminalloven ? 71, fremstille sagsanlæg personligt, uden for Landstingssalen.
Et enigt Finansudvalg har indstillet 9 ændringsforslag og ændringsforslag fra 9 - 17, og dem der går ind for at det bliver vedtaget i dets foreliggende form bedes rejse sig. 25. Dem der går ind for, at Landstingstillægsbevillingslov I bliver vedtaget i sin foreliggende form bedes rejse sig. Således er Landstingets Tillægsbevillingslov I for 1994 vedtaget af samtlige tilstedeværende i salen.
Forinden vi går til næste dagsordenspunkt vil jeg bede en af mødelederne erstatte mig, da jeg skal forelægge.
Punktet sluttet.