Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 54-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 21. april

 

Dagsordenens punkt 54.

 

 

Forslag til landstingslov om optagelse af lån i ud­landet.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen.

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der:

En af de udgiftspolitiske hovedmålsætninger ved ud­arbejdel­se af hjemmestyrets bevillingslove er oprethol­delsen af en stram udgiftspolitik der indebærer, at Landskassens ud­giftsniveau tilpasses indtægtsniveauet og ønsket om en nedbringelse af Hjemmestyrets lang­fristede gæld til om­verdenen. 

 

Den gennemsnitlige gældsafviklingstakt er fastsat til de bud­get­terede overskud på de fremtidige bevillings­love på niveau­et 150 mio. kr. om året.

 

Hjemmestyrets låneaf­taler er udfor­met således, at de årlige afdrag kan afvige betydeligt fra det gennemsnitlige årlige afdrag. Hjemmestyret skal således i årene 1993 - 1995 afdrage over 1.000 mio. kr., betinget af løbetiden på de nuværen­de lån.

 

Det er beregnet, at optagelse af et refinan­sieringslån i 1993 på i alt ca. 600 mio. kr. medfører, at kravet om en passende likvidi­tetsreserve til­godeses.

 

Landsstyret bemyndigede primo februar 1993 Chase In­vestment Bank til at sammensætte et refinansieringslån til hjem­mesty­ret på 150 mio. D-mark, svarende til ca. 575 mio. kr. blandt en gruppe af inter­nationale banker.

 

Den indledende proces i forbindelse med Grønlands Hjem­mesty­res refinansiering af udlandslån i 1993 er nu over­stået. Arrangøren af lånet, Chase Investment Bank Limited, har for­pligtende tilsagn om deltagelse fra 22 internationa­le banker, og kontraktforhand­lingerne kan afsluttes på tilfredsstillende vilkår.

 

Chase Investment Bank har imidlertid i et vanskeligt marked sikret en overtegning af lånet, således at det samlede til­budte lån nu udgør 175 mio. D-Mark. Det skønnes på de fore­liggen­de vilkår økonomisk fordel­agtigt at hjemtage et lån på 175 mio. D-Mark, svaren­de til knapt 100 mio. kr. mere end op­rindeligt forudsat, idet et sådant ekstra pro­venu giver mulighed for en eks­traordinær nedbringelse af Hjemmestyrets relativt dyre real­kreditlån, såfremt dette skulle vise sig hensigts­mæssigt.

 

Det skal bemærkes, at markedsinteressen for Grønlands Hjem­mestyres lån og den aktuelle overtegningssituation primært må tilskrives den budgetdisciplin, der har karak­teri­seret til­rettelæggel­sen af Grønlands Hjem­mestyres finanslove siden hjemtagelsen af de første udlandslån i 1988.

 

Den hidtidige landstingslov nr. 6 af 17. maj 1990 om op­tagel­se af lån i udlandet bemyndiger Landsstyret til at optage lån i ud­landet til et samlet beløb svarende til 2.000 mio. kr. Denne bemyndigel­se sætter den øvre grænse for optagelse af lån på det inter­nationale kapitalmarked, d.v.s. uden for Grønland og Dan­mark.

 

Lånet på 175 mio. D-mark optages til erstatning for Hjem­mestyrets nuværende D-mark lån på godt 600 mio. kr., der udløber i oktober 1993. Af sikkerhedsmæssige årsager op­tages det nye lån imidlertid allerede i april/maj 1993.

 

 

Da Hjem­mestyrets ud­landsgæld ved udgangen af 1992 udgjorde ca. 1350 mio. kr., indebærer optagel­sestids­punktet for refi­nansi­eringslånet, at Hjemmestyret i en periode på ca. et halvt år risikerer at over­skride det nuværende loft på 2.000 mio. kr. for optagelse af lån i udlandet, hvorfor det skønnes hensigts­mæssigt, at der gives bemyndigelse til optagelse af udlandslån på indtil 2.500 mio. kr. 

 

Idet refinansieringslånet skal underskrives den 27. april 1993, henstilles det, at der ved lovforslagets behandling dispenseres fra de tidsfrister, der er anført i Grønlands Landstings forretnings­orden, således at forslaget kan færdig­behandles inden underskrifts­datoen.

   

Med disse bemærkninger overgiver jeg forslaget til Tingets behandling.

 

Til slut skal jeg sige, at der er blevet omdelt papirer i de enkelte bokse ved gangen, som indeholder for­klari­nger på det jeg lige har fremlagt, og at lånene ikke unødvendigt bliver forøget.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet:

 

Alle der har lånt penge, og som nøje opfylder vilkårer­ne i lånebetingelserne nyder stor tillid og respekt.

 

Grønlands Hjemmestyre har nøje opfyldt deres forplig­tel­ser i forbindelse med tilbagebetalingen af lån fra ud­lan­det, og dette har medført at vort land nyder en megen fin anseelse og respekt i det internationale finansmar­ked.

 

 

 

Siumut mener, at vi har en god grund til at rose Lands­styret for den finanspolitik, der bliver ført, som har det formål, at samfundet som helhed får bragt omkost­ningsniveauet ned.

 

Det skal understreges og fremføres klart, at optagelse af lån fra udlandet ikke har baggrund i forøgelse af driftsud­gifter eller anlægsudgifter, men har baggru­nd i en kon­vertering af gamle dyre lån til mere favorable billige lån.

 

Siumut vil i den forbindelse overfor Lands­styret kræve, at opfyldelse af tilbagebetalingsforpligtelsen af lån fra ud­landet fortsætter uændret, og Siumut lægger stor vægt på, at overskudsmålet i Finansloven for 1993 fast­holdes.

 

Siumut vil derfor medvirke til, at overskudsmå­let for 1993 sikres i forbindelse med behandlingen af forslag til tillægs­be­villing for 1993.

 

Siumut finder det vigtigt, at følgende bemærkninger

fr­emføres:

 

For at realisere de for samfundet vitale interesser og til­tag kan man ikke komme udenom optagelsen af lån fra ud­landet, og vi skal fra Siumut udtrykke vores til­freds­hed ved, at pro­venuet af lånet fra udlandet alene be­nyt­tes til at styrke og sikre Landskassens likvidi­tet, og at optagelse af lån fra udlandet i sin enkelt­hed går ud på at refinan­ciere de gamle lån.

 

Vi skal dog fra Siumut påpege, at der udvises forsig­tig­hed med optagelse af lån, der overstiger Lands­kassens evne til at opfylde tilbagebetalingsfor­pligtel­serne - sagt på en anden måde skal lånene fra udlandet have en størrel­se, således at evnen til at afdrage låne­ne opretholdes i overensstemmelse med lånevil­kårene, idet det er vigtigt, at vort land til

 

stadighed har en evne til at opfylde indgåede forpligtelser, og at vort land ikke kommer i den situation, at man ikke kan magte sine forpligtelser.

 

Siumut går ind for, at den hidtil gældende landstings­lov, landstingslov nr. 6 af 17. maj 1990 om optagelse af lån fra udlandet, udskiftes ved vedtagelse af for­slag til lands­tings­lov om optagelse af lån i udlandet. Li­ge­le­des går Siumut indfor, at der optages lån med et mak­si­mumbeløb som fore­slået.

 

Med henblik på fædigbehandlingen af lovforslaget er Siu­mut indforstået med, at der gives dispensation for tids­fri­sterne, således at lovforslaget kan behandles anden gang og tredie gang.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut har været med til at tiltræde det første ud­landslån i 1988, ikke fordi vi var enige i, at vi skulle financiere vort samfund ved lån, men fordi vi var kom­met i den økono­miske situation, at udlandslån var uund­gåeligt.

 

Det første udlandslån løste ikke vores økonomiske situa­tion. Vi har ikke kunnet skabe økonomisk vækst endnu, idet vi ikke idag har tilstrækkelige midler til at in­vestere tilstrække­ligt til skabelse af produktion og dermed ar­bejdspladser.

 

Men dette lån har reddet os fra faren for, at samfundet gik fallit, idet vi har kunnet holde hovedet oven vande hidtil.

 

Og uanset vi ikke er glade for igen at låne, må vi glæde os over, at vi har omverdenens tiltro til vores beta­lings­værdig­hed i behold, ellers havde vi ikke fået de fine tilbud, hvis der havde manglet tro på, at vi er be­talingsværdi­ge.

 

 

Vi er tilfreds med, at afdrag på det første lån ikke bliver forsinket, og det forhold må vi også fastholde.

 

Med baggrund i dette vil vi tiltræde lovforslaget. Vi til­træder, at vi tager imod det tilbud, som er større end det oprindeligt ønskede, og at det overskydende be­løb bli­ver brugt til at nedbringe lån med større rente­byrder.

 

Endelig tiltræder vi et låneloft på 2,5 mia. kr., idet vi bemærker, at behovet for forhøjelse af låneloftet er tids­begrænset, indtil vi har betalt vores afdrag den 28. okto­ber i år, og at forhøjelsen derfor ikke behøver at være perma­nent, hvorfor låneloftet må sænkes igen, når be­ho­vet ikke er tilstede længere. Iøvrigt skal vi opfor­drer Lands­styret til ikke at anstrenge sig for at nå lå­nelof­tet.

 

Med disse bemærkninger vil vi tiltræde lovforslaget og dis­pensationen fra tidsfristerne, idet det gælder om at få lånet i orden.

 

Vi skal til slut udtrykke vores glæde over, at Atassuts ide fra åbnings- og finanslovsdebatten under efterårs­samlingen, dermed bliver virkeliggjort, selvom lands­styremedlemmet for Økonomiske Anliggender og boliger, Emil A­bel­sen dengang udtalte: Jeg ci­terer: " at uanset hvor­dan vi snakker og misforstår hinanden, så mener vi ikke, at der er ret mange penge i den såkaldte refinanci­ering".

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

I forbindelse med herværende forslag om refinanciering af Hjemmestyrets udlandslån fra 1988 er IA grundlæggen­de enig i, at dette sker i overensstemmelse med ønsket om en ned­bringel­se af Hjemmestyrets langfristede gæld til ud­landet.

 

Grønlands Landstings samlede indstilling, som naturlig­vis deles fuldt ud af IA, har været, at Landstinget sik­rede sig, at den samlede gældssætning ikke på noget tid­s­punkt må over­stige Grønlands muligheder for at betale lå­net tilbage i de fastsatte rater.

 

Ydermere er det ifølge IAs mening ganske afgørende, at rente­byrden nøje bliver tilpasset de vekslende udsving på marke­det, og at vi er istand til at opfylde kravene og altid er rede til at imødegå de udsving, der uværge­ligt vil komme.

 

Derfor er det afgørende for IA, at Landsstyrets for­slag netop går ud på at nedbringe den langfristede del af gælden. Et udgangspunkt, som IA fuldt ud kan til­slutte sig.

 

De faresignaler, som vi har set hos andre hjemmestyreområder i riget, er vel i sig selv nok til, at vi ikke gentager de fejltagelser, som vi har været vidne til.

 

Men den situation, som Færøerne har oplevet, vil næppe kunne gentage sig, hvad den offentlige gældssætning an­går. Vi skal jo lære af fejltagelserne.

 

De private erhvervsdrivendes gældssæt­ning gennem realkredit­lån eller hos bankerne i Grønland vil IA opfordre Landsstyret til at holde nøje kontrol med.

 

Dette er naturligvis sket ved, at der i forbindelse med kondemneringsstøtten til trawlerflåden er afsat betyde­lige midler til at imødegå dette behov - ikke mindst med hensyn til banker­nes og det offentliges tab på eventuelle engage­menter.

 

Fra IA ser vi derfor situationen i privatsektoren og i de hjemmestyreejede aktieselskaber med stor opmærksom­hed og ønsker at Landsstyret nøje følger udviklingen i

gæld­ssætningen, især hos de private, da det for de

 

of­f­ent­lig eje­de virksomheders vedkommende naturligvis for­ud­sættes, at den fulde kon­trol foreligger.

 

Baggrunden for IAs tilslutning til nærværende for­slag om refinanciering af tilbagebetaling af udlands­lå­net er sikring af følgende:

 

- ned­bringelse af den langfristede gæld til udlandet, uden       yderligere gældssætning.

 

- at de forholdsvis dyre realkreditlån bliver indfriet bedst     muligt.

 

og at vi herved opnår:

 

- bedre likviditet.

- beredskab til eventuelt større udsving på markedet.

 

Idet IA samtidig forudsætter, at tillægsbevillingslov I, samtidig må afpasses efter denne lovs vedtagelse, og at indtægts- og udgiftspolitikken fastholdes som hid­til, skal IA med disse bemærkninger tilslutte sig, at lovfor­slaget går over til 2. behandling.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Må jeg indledningsvis med glæde have lov til at konsta­tere, at Grønlands kreditværdighed åbenbart stadig er god.

 

Dette er en ting som AP sætter pris på, og som vi ube­tin­get ønsker at fastholde.

 

Vi er også enig med Landsstyret i, at der kan være sund fornuft i at omprioritere, og især er det da fornuftigt at gå fra relativ dyre til relativ billige lån, såle­des som der åbenbart er tale om i denne sammenhæng.

 

Jeg hæfter mig ved bemærkningen om ekstraordinær ned­bri­ngelse af Hjemmestyrets relativ dyre realkreditlån.

 

I AP er vi slet ikke utilbøjelige til at være med til at bære et medansvar for en forøgelse af rammen for Grøn­lands inter­nationale gældssætning med 2,5 mia. kr., spe­cielt slet ikke når der er tale om et så forholdsvis kort tidsrum.

 

Inden vi siger ja til dette medansvar, ønsker jeg

imi­dlertid svar på nogle helt konkrete spørgsmål:

 

- hvad er den aktuelle nettogevinst ved omlægningen af           gælden, set udfra det som Landsstyret netop har fore-

  lagt.

 

- den lov som Landsstyret beder os stemme om, vedrører

  gældssætning udenfor rigsfællesskabet. Hvad er                 vores sikkerhed for, at der ikke sker yderli­gere

  gælds­sætnin­g internt, d.v.s. indenfor rigsfælles-

  ­ska­bet.

  Eksempelvis gennem yderligere realkreditbelåning.

 

I lyset af disse 2 spørgsmål ønsker AP yderligere, at stille Landsstyret overfor et helt konk­ret øn­ske om, at den nye lov om udlandsgæld gøres tidsbe­grænset.

 

Det vil styrke troværdigheden meget, dersom vi her i

Lan­dstinget nøjes med at bemyndige Landsstyret til at for­høje det nuværende låneloft fra 2 mia. kr. til 2,5 mia. kr. over en periode, der maksimalt udgør 1 år.

 

Under forudsætning af en tilfredstillende redegørelse for de her fremførte betænkeligheder, kan jeg på vegne af AP give tilsagn om støtte til Landsstyrets nye låne­projekt.

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Første gang vort land ville optage udlandslån var jeg,  som det vil erindres modstander og med den be­grun­delse, at det var betænkeligt for det grønlandske sam­fund med de begræn­sede erhvervsmuligheder at blive be­byrdet med afdragsfor­pligtel­ser.

 

Men Grønland blev n­øds­aget til låneoptagelse, da det er nødvendigt for de for­skellige virksomheders fortsatte drift.

 

Vor nuværende udlandsgæld må siges at være af betydelig størrelse sammenlignet med landets økonomi, men da det til trods herfor er meget vigtigt at afdrage lånene, bliver der i Landskassens årlige budget afsat passende beløb til afdrage­ne. Dette er et fornuftigt forhold un­der hensynta­gende til vor økonomi, og det er vel dette for­hold, der har bevirket, at andre nationer stoler på vort land.

 

Det nu fremsatte ønske om en ny låneoptagelse er ikke umid­delbar behagelig at høre om, og samfundet vil uden tvivl undre sig over det. Men når man har forstået be­væg­grundene for låneoptagelse, har man igen grund til at imødegå Lands­styrets fremsatte forslag, da låneopta­gel­sen tager sigte på en lettelse af landets økonomiske drift, og da man derved hurtigt kan afdrage de rente­tun­ge lån og samtidig lette landets rentebyrde.

 

Derfor vil jeg uden yderligere bemærkninger udtale, at jeg fuldtud støtter lovforslaget.

 

Til slut vil jeg blot anmode Land­sstyret om fortsat at have en vågen økonomisk politik ved stadig at være op­mærksom på områder, hvor økonomiske lettelser kan fin­des, da målene bliver lettere at nå, når man ar­bej­der mål­bevidst.

 

 

Landsstyremedlemmet for Økono­miske Anlig­gender:

Jeg har forstået, at en sådan bemyndigelse til at opta­gelse af udlandslån støttes af samtlige partier, og at den nævnte mulighed fra Landstinget omkring begrænsnin­ger i t­ids­fri­ster, og at man ful­dtud støtter denne mu­lighed og sikrer sig, at denne låntagning ikke blot er en låntagning for lånets skyld.

 

Det som Atassut nævnte til sidst, uanset hvordan vi

sna­kker og misforstår hinanden, så mener vi ikke, at der er ret mange penge i den såkaldte refinanciering.

 

Jeg vil blot svare ved at sige, at der er grundige finan­sielle overvejelser bag det lån, idet man vil formindske lån med høje ren­ter, hvilket er det, som jeg har nævnt i min fore­læggel­se, idet man gerne vil konvertere dyre lån til billi­ge lån.

 

AP kræver helt klare krav, og for det første:

 

- at den ak­tuelle nettogevinst ved omlægningen af gælden         ud fra det som Landsstyret netop har fo­relagt, d.v.s. de       vil gerne have oplyst, hvor stor en nettoge­vinst vil           der fremkomme.

 

For det andet:

 

- at den lov som La­ndsstyret beder os om at stemme om            vedrørende gældssætning udenfor rigs­fællesskabet, hvad er      vores sikkerhed for, at der ikke sker yder­li­gere gælds-­        sætning internt, eksempelvis gennem yde­rli­gere real­kre-­        ditbe­lå­ning.

 

Til det første spørgsmål, så er nettogevinsten på nu­værende tidspunkt ikke til at oplyse, men vores kommen­de udlandslån er grundlaget derfor.

 

De 610 mio. kr. som vi har lånt i 1988, skal indfries i 1993, og derfor er der behov for, at de skal erstattes med et nyt lån.

 

Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige, hvor stor nettogevinsten vil blive. Re­alkreditlån er dyr­ere, og hvor­ledes resultatet af refinan­ciering vil bli­ve er også et spø­rgs­mål om rentebyrden i for­bin­delse med konver­teringen af disse lån.

 

Selvfølge­lig vil vi ikke som for­mål have så lille en netto­gevinst som mu­ligt, idet vi søger at opnå de bedste vilkår ved sådan en refinansi­ering.

 

Og for det andet omkring real­kreditlån, om disse ikke skaber yderli­gere gældsætning in­ternt, eksempelvis yderligere real­kre­ditbelåning fra Lands­styrets side, har vi besluttet, at vi ikke låner uden at der er behov for det.

 

Med hensyn til realkreditlån, som er fast­forrentede, er det en af grundene til, at det er dyrere at optage realkredit­lån, hvorfor det ikke er vores politik at optage realkreditlån, idet vi har muligheder for at kunne låne billigere i andre sammen­hænge.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Landsstyremedlemmet gik ned som om han var i vildrede, og da han ikke svarede kort på mine spørgsmål, idet jeg mener, at det spørgsmål, som Akulliit Partiiat stillede og det som Inuit Ataqatigiit påpegede omkring at priva­te ...... og hvor stor kontrol der er med det.

 

Der mener jeg, at der er behov for et nøje svar, fordi det vi har set på Færøerne er, at private låntagere på baggrund af, at der ikke har været en stærk kontrol er kommet i vanskelig­heder, hvilket har in­flueret meget stærkt på samfundets økonomi. Jeg vil ikke sige sådan, at det er de private, der er skyld i det, men hvem mener Landsstyret, idet man indførte realkreditlån for ret lang tid siden og inden finanstil­syn kom, om Landsstyret på en eller anden måde har mulighed for at kontrollere real­kreditlån og det er det spørgsmål, som jeg gerne vil stille, idet jeg mener ligesom Akulliit Partiiat, at det er det spørgsmål, som de også stillede.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Med hensyn til de spørgsmål og de svar vi fik, er vi til­freds med det man sigter hen imod i forbindelse med refi­nan­ci­e­ringslån, at man udskifter de gamle lån og selvfølge­lig vil gerne opnå den største nettogevinst. Hvis man har det formål og man allerede har tilbud, så er det ligesom om det ellers kan være muligt at sige et ca. tal, men jeg skal ikke gentage dette, idet vi allerede nu kan se, at man vil optage billi­gere ud­lands­lån.

 

Med hensyn til det andet så er det korrekt, at hr. Aqqaluk Lynge siger, at det lån, man har optaget og det lån man gerne vil optage, at der skal være en kontrol, idet man skal undgå, at der sker det samme, som der er sket på Færøerne og vi vil blot udtrykke ønske om, at man fortsæt­ter den forsigtige finanspolitik, som der køres med i dag og at man fortsætter den og som jeg har sagt i min fore­læggelse, da det er glæde­ligt, at vi har vores troværdighed og vi ønsker, at vi til stadighed bevarer vores troværdig­hed, så er der også behov for en stærk kontrol.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Der er stor enighed og det er glædeligt, men jeg kan stadig­væk mærke af Inuit Ataqatigiit og Akul­liit Partiiat og andres bemærkninger, at der stadigvæk fremgår nogle uafklarede punkter, som man gerne vil have belyst. Jeg vil gerne opfor­dre Landsstyret til, at de samler Fi­nansudvalget, således at de spørgsmål der bliver stillet kan besvares inden vi mødes i morgen. Det der kom fra Akulliit Partiiat og Inuit Ataqati­giit, mener jeg bør kunne besvares via Finansudvalget, så man derved undgår misfor­ståelser. Det vil jeg give lands­styremed­lemmet som over­vejelse samt Finansudvalget at få besvaret de spørgsmål, der bliver stillet fra parti­erne.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

At man sætter låneloftet til 2,5 mia. kr. der stiller vi spørgsmål, at der er et begrænset behov herfor. Akulliit Partiiat fremsatte det også helt klart. Jeg vil gerne anmode landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender om at kommen­tere dette. Er det Landsstyrets målsætning, at man ønsker at man fortsat skal have et låneloft på over 2,5 mia. kr.?

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Når der opnås en så stor enighed hvor som helst, så be­gynder vi at gå ind detaljerne og så opstår uenig­heder­ne og det må vi se at komme bort fra.

 

Jeg mener, at den bemyndi­gelse til Landsstyret om udlands­låneopta­gelse, at der er så stor enig­hed herom, er en glæde­lig ting og at detaljerne kan klares i forbindelse med ud­formningen af lovforslaget og at arbejdet udføres således som man er blevet enig om her i tinget. Der er .... om tids­fri­sterne og det kan vi ikke komme udenom og det bør ske.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg har forstået, at Akulliit Partiiat er tilfreds med de første spørgsmål. Så lad mig udtale, at jeg også i min frem­læggelse her kom ind på de muligheder vi har fået omkring at vi har kunnet optage yderligere lån, således at vi kan ud­skifte de dyre lån med billigere lån og nu kan vi ikke se, hvor stor nettogevinst vi her kan få, men jeg mener, at formålet med at man skifte de dyrere rentebærende lån ud med billigere lån, det gør vi ikke blot for sjovs skyld, men det skal også udmunde i en fornuftig økonomi.

Jeg kan sige på nuværende tidspunkt, at her i denne måned er det meget van­skeligt at sige, hvor stor nettogevinst vi kan opnå, men vi kan sige, at vi fra Landsstyrets side har bedt om bemyndi­gelse til at låne op til 2,5 mia. kr., idet vi er kommet op over låneloftet fra 2 mia. kr. til 2,5 mia. kr., så gives der mandat fra Landstinget til Lands­styret, at man kan låne op til 2,5 mia. kr., men vi regner med, at vi til efter­året, hvis man mener det er betænkeligt, at vi har 2,5 mia. kr. låneloft igen kan nedsætte låneloftet til 2 mia. kr.

 

Og med hensyn til at Aqqaluk Lynge har 1988 lånene i erin­dring husker jeg også årene tydeligt, hvordan Grønland så hurtigt blev bundet til realkreditlånene, idet da de først kom frem var det meget vanskeligt at forudsige.

 

Men real­kreditudlån er nu næsten indstillet. Hvis man ikke har behov for yderligere realkredit, så skal man være på­passelig med dette.

 

Med hensyn til optagel­se af realkreditlån kan jeg oplyse, at udlånet de seneste år har været yderst begrænset i og man bruger næsten ikke disse lån længere. Man har ikke længere råd til real­kreditlån til privat boligbyg­geri som finan­si­ering af dette, så det er blevet så godt som umuligt at optage real­kreditlån, men det er korrekt, at dem der optog real­kreditlån til finan­siering af boliger omkring 1988 har store økonomiske byrder.

 

Sådanne forhold forekommer, når der er magre år, men der har også været fede år, som inde­bærer bl.a., at når man ikke har en reser­ve, så kan man ikke klare de økonomisk magre år, men så skulle man altså have taget hensyn til det i de fede år.

 

Jeg håber, at det spørgsmål, der blev stillet fra Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit er blevet besvaret med det svar jeg på nuværen­de tids­punkt kan fremkomme med og jeg regner også med, at vi ikke har nogle tvister her omkring, om at vi gerne vil optage lån billigere og vi heller ikke har til formål at forøge vores udgifter.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

En forsigtig finanspolitik, det er en ting, som samt­lige her i salen vil følge og det er netop den vej, som Lands­styret følger.

 

Med hensyn til det, som vi frem­satte og de spørgsmål, som har været vanskelige at besvare, men debat­ten af disse, at hvis vi kan afslutte den således, er vi tilfredse med dette for­slag, som kan overgå til 2. og 3. behandling, det vil vi gerne give vores støtte til.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg er også tilfreds med landsstyremedlemmets besvarel­ser og med hensyn til Siumuts ordfører korrekte påtale om, at de tidsfrister, der er nævnt her i forbindelse med god­kendelsen, så vil vi også sige, at vi vil godta­ge, at man behandler denne sag og vi vil også være med til sagsbe­handling i mor­gen.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

Mange tak for at vi, uden at have munden fuld, næsten har afklaret samtlige ting, har kunnet stoppe denne debat og mange tak for den bemyndigelse I gav, således at vi kan tælle vores penge efter og bruge dem.

 

Mødeleder:

Inden færdigbehandling af pkt. 54 vil jeg som formand sige, at siden vi modtag dagsordenspunktet i går, så har man

al­lerede godkendt, at tidspunkterne kan fra­viges. Den vil blive 2. behandlet i morgen når vi starter og vil blive 3. behand­ling ved mødets slutning i morgen.

 

Siumuts politiske ordfører har sagt, at man gerne vil møde Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit sammen med Finansud­valget for at afklare de ting man havde misfor­stået, som man fandt ud af, at der ikke længere er behov for, så kan lovfor­slaget gå videre til 2. behandling ud fra de faldende be­mærkninger og såle­des er mødet for i dag slut.

 

Punktet sluttet.