Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 53-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 11. maj

 

Dagsordenens punkt 53.

 

 

Betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Pavia Nielsen, Siumut, formand for Landstingets udvalg for bygdeudvikling:

Udvalget har følgende medlemmer:

 

              Pavia Nielsen, Siumut (formand)

              Ane Sofie Hammeken, Siumut

              Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit

              Knud Sørensen, Atassut

              Jakob Sivertsen, Atassut

 

Udvalget har holdt møder den 1. maj og den 5. maj 1993.

 

Udvalget har drøftet følgende:

 

Forslag fra landstingsmedlemmer til Landstingets for­års­samling, henvist til behandling i udvalget af For­mandskabet i forbindelse med dagsordenspunkt 53, og det er, forslag om fremrykkelse af opførelse af produk­tion­sanlægget i Tasiusaq (Upernavik kommune) til 1993 af landstingsmedlem Bendt Frederiksen.

 

Endvidere har man drøftet Landsstyrets bevil­lingsændringsforslag i forbindelse med TB I i Finanslo­ven for vedr. hovedkonto 71.04.

 

Udvalget vil på grundlag af drøftelser vedr. ovennævnte fremkomme med følgende betænkning:

 

Selvom udvalget i princippet er enig med forslaget om fremrykkelse af opførelse af produktionsanlægget i Ta­siusaq i Upernavik kommune til 1993, mener udvalget, at der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at kun­ne fremrykke opførelsen af anlægget bl.a., fordi de bevilgede nyopførelser i bygderne allerede er blevet liciteret; derfor indstiller udvalget overfor Landstin­get, at de nuværende planer vedr. Tasiusaq følges. End­videre indstiller udvalget overfor Landstinget, at man går ind for indsættelse af indhandlingsskib på området, som skal overvintre.

 

Angående Landsstyrets forslag vedr. hovedkonto 71.04 har et enigt udvalg efter at have indhentet yderligere oplysninger besluttet, at udvalget henvender sig til Landsstyret for at anmode Landsstyret om at finde en løsning for dækning af yderligere 2 mill. kr. til ren­overinger - udvalget har nemlig den opfattelse, at der i øjeblikket findes for mange produktinsanlæg i bygder­ne, som ikke opfylder krav fra forskellige tilsyn - som så derfor vil kunne lukkes af disse tilsyn, når som helst - hvorfor ekstrabevillinger til renoveringer snarest er af stor nødvendighed.

 

Nødvendigheden af snarlige hovedrenoveringer af mange bygdeanlæg har man ligesom fået bevist ved, at noget af produktionsanlæg­get i Napasoq for nylig faldt sammen.

 

Derfor indstiller et enigt udvalg til Landstinget, at man går ind for, at Landsstyret anmodes om at finde en løsning for dækning at yderligere 2 mill. kr. til ren­overinger af bygdeanlæg.

 

 

Endvidere indstiller et enigt udvalg overfor Landstin­get, at man i prioriteringen af renoveringer af byg­de­produktionsanlæg, skal prioritere anlægget i Kuummiut højest, fordi produktionsanlægget i Kuummiut er den eneste i Tasiilaq kommune - og hvis den lukkes, vil der ikke mere findes produktionsanlæg i kommunen.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

De ting som Bygdeudvalget har nævnt, vil jeg kommentere på et par punkter.

 

Først med hensyn til anlægget i Tasiusaq, der ønsker man at fremskynde anlæggelsen, da vil jeg først bemærke at udvalgets indstiller, at man fastholder den oprinde­lige plan, men har foreslået at der placeres en over­vintrende indhandlingsskib.

 

I den forbindelse kan jeg sige, at vi selvfølgelig ta­ger det som vores opgave i Landsstyret og undersøge om der findes et skib der kan placeres deroppe og overvin­tre der. Det kan vi selvfølgelig på forhånd helt klart love, fordi vi ikke ved om der findes et sådan skib, men vi vil undersøge sagen.

 

Men det bliver nød til at være et stort skib, med hen­syn til lastekapacitet og frysekapacitet, hvis det skal kunne bruges hele året rundt.

 

For kort tid siden gik en del af produktionsanlægget i Napasoq i stykker. Det er et tegn på at vedligeholdel­sesmidlerne ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad.

Bygdeanlægget i Napasoq er forsikret, hvorfor den side af sagen skal tages stilling til i forsikringsselska­bet.

 

Kuummiuts produktionsanlæg skal prioriteres højest, det indstillede udvalget i sin betænkning, og jeg vil love, at der bliver gjort.

 

Derudover der skal jeg, for det første sige, at inve­steringer i bygdeanlæggende bør finde sted, i forbin­delse med selve finanslovens vedtagelse, og ikke gennem tillægsbevillingsloven.

 

For det andet, Landsstyret vil derfor vinde tilbage til spørgsmålet om vedligeholdelses- og investeringsreglen, for såvidt, angår byggeanlæggende.

 

Når Finanslovforslaget for 1994 skal behandles her i Landstinget.

 

I den forbindelse vil Landsstyret arbejde tæt sammen med Great Greenland.

 

For det trejde, for så vidt vedligeholdelses- og moder­niseringsinvesteringer i indeværende finansår, agter Landsstyret at anvende, det i Finansloven reserverede midler på 3 mill. kr. til dette formål, ligeledes i tæt samarbejde med Royal Greenland.

 

Og til slut kan jeg i øvrigt oplyse på Landsstyrets vegne, at det overfor mig blivet meddelt, at samtlige bygdeanlæg, der var i drift i 92, også kan forventes at være i drift i indeværende år.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut tilkendegive vor princippielle til­slutning til betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling.

 

Næsten samtlige bygdeproduktionsanlæg trænger til nyrenovering, såfremt fisken skal blive et førsteklas­ses produkt, hvor produktionen foregår efter nutidens krav og normer.

 

De krav der stilles i forbindelse med produktionen af fisk, som forventes ikraftsat af EF's side, er så høje, at de nugældende forhold kan medføre problemer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at vi har produktionsanlæg i bygderne der opfylder kravene.

 

Da modernesering af bygdernes produktionsanlæg er tvin­gende nødvendigt, skal vi fra Siumut pålægge Lands­styret, at de sammen med Royal Greenland, udfærdi­ger en økonomisk vurdering til 1994 Finansloven.

 

Sluttelig vil vi fra Siumut tilkendegive vor fulde  støtte til de øvrige forslag, som er fremsat i forbin­delse med betænkning af udvalget for bygdeudvikling.

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Indledningsvis skal vi fra Atassut og Issittup Partiia udtale, at vi ved Hjemmestyrets indførelse klart pege på, at en af de vigtigste arbejdsopgaver bliver bygdeudviklingen, og at man så meget som muligt tilstræber at sætte indtjeningsmuligheder i forgrunden.

 

Da produktionsanlæggene i bygderne er den vigtigste forudsætning for bygdernes fortsat beståen.

 

Heldigvis har mange bygder i dag mærkbart gennemgået en udbygning, i form af forskellige byggeri og anlægsar­bejder, som Atassut og Issittup Partiia har arbejdet med for, hvilket vi er glad for.

 

I dag udbygges bygderne, hvad angår el, vand og medbor­gerhuse, og det finder Atassut og Issittup Partiia som positivt.

 

Men vi skal have i erindring, at disse goder koster penge for forbrugerne. Vi ved at gæld til de offentlige er voksende i Grønland, og det vil være en fejl, kun at opføre servicesanlæg, og glemme arbejdspladser og ind­handlingssteder, for hvad vil det hjælpe, at have go­der, som man ikke kan betale for.

 

Med hensyn til arbejdspladser på bygderne, kan vi fra Atassut og Issittup Partiia ikke acceptere, at fisk der indhandles i bygderne, bliver transporteret til byerne.

Da det derved ikke er nogen beskæftigelsesmæssige hjælp for bygderne, og vi ønsker at få forholdet ændret til bygdernes forhold.

 

Fra Atassut ønsker vi at understrege, at fiskeri og fangst er næsten det eneste erhverv og indtægtsgrundlag i mange bygder. Dette viser, hvor vigtigt det er, at bygderne til stadighed bør have indhandlingssteder.

 

Udvalgets indstilling om fremskyndelse af anlæg af et produktionsanlæg i bygden Tasiusaq distrikt som fore­slået af landstingsmedlem Bendt Frederiksen, er vi enige i, da vi er vidende om, at såfremt et byggeri i en bygd bliver fremskyndet, bliver det nødvendigt at udsætte et andet et, et andet sted.

 

I Atassut forstår vi vigtig­heden af dette forslag, men på baggrund af vores nu­værende økonomiske situation, må vi foreløbig accep­tere ind­stillingen, og i stedet acceptere vi udvalgets ind­stilling om at realisering af et indhand­lingsskibs placering ved bygden.

 

I Atassut og Issuttup Partiia har vi svært ved, at acceptere Landsstyrets hensigt om besparelser i de allerede vedtagne bevil­linger i 1993 til forbedringer i bygderne, da vi er vidende om at mange nuværende byg­deproduktionsanlæg ikke opfylder det offentliges og EFs krav til sådanne, og kravene for produktionsan­læggenes standart er blevet så strenge i dag, at mange bygdepro­duktionsanlæg risikerer at blive lukket, hvor­ved en bygds eksistensgrundlag vil bortfalde, og det kan vi i Atassut og Issittup Partiia slet ikke accep­tere.

 

Vi er helt enige med udvalget i henvendelsen til Lands­styret om, at finde en løsning for genfinanciering af den af landsstyret foreslåede besparelser på 2 mio. kroner til forbedring af bygdeproduktionsanlæg, da nogle bygdeproduktionsanlæg vil lukke, såfremt dette ikke gennemføres.

 

Udvalget for bygdeudvikling er i Landstinget bemyndiget til at foretage rokeringer i bevillingerne til byg­deudvikling efter prioritering på baggrund af opgaver­nes vigtighed.

 

Derfor har vi i Atassut og Issittup Partiia svært ved at forstå, at Lands­styret til det første tillægbevil­lingslovforslag har lavet besparelser for bygderne, udformet som så godt som vedtaget, uanset, at byg­deud­viklingsudvalget har fået stillet opgaver med relation til det første til­lingsbevillingslovforslag samt over, at udvalgets be­tænkning først bliver forelagt efter 2. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget, hvor vi kan se, at det er forsent.

 

Vi er i Atassut glade for, at renovering af det meget forfaldne produktionsanlæg i Kuummiut af et enigt udvalg, er givet førsteprioritet i tinget i indstil­lingen, da vi ved, at renovering af produktionsanlægget i Kuummiut flere gange har været debatteret her i salen, og da lukning af produktionsanlægget i Kuummiut vil bevirke, at der ikke mere findes produktionsanlæg i Ammassalik kommune, og dette kan Atassut slet ikke acceptere.

 

Med disse bemærkninger tilkendegiver vi vores stand­punkt til bygdeudviklingsudvalgets betænkning.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Atagatigiit:

Som det er nævnt i betænkningen er der efterhånden flere og flere bygdeproduktiuonsanlæg som ikke opfylder krav fra forskellige tilsyn. Det vil sige, med hensyn til sikkerhed og renovering samt kvalitet af produk­terne, der ikke kan opfylde disse krav, derfor finder IA det yderst nødvendigt at produk­tionsanlæggene løben­de renoveres, så de svarer til de krav der stilles fra forskellige offentlige tilsyn.

 

Vi har igen været nødsaget til at ændre på bygdeudvik­lingsplanen på baggrund af konto 71.04, i henhold til opgørelserne over de indhandlinger, der foretages i bygdeanlæggene, og da opgørelserne over indhandling viser, at vi er nødt til at være forsigtige med nye tiltag til oprettelse af anlæg.

 

Til trods for det, er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Royal Green­land idag, trods begrænsede midler, fortsætter færdig­gørelsen af de igangsatte udbygninger.

 

Udbygning af bygdeproduktionsanlæg vil naturligvis resultere i en bedre handel i landet og udlandet og forbedre beskæfti­gelsesmulighederne, specielt da kvali­teten på produk­terne fra bygderne til stadighed må forbedres som alle andre steder, gennem tidssvarende udvikling af pro­duktionsanlæggene.

 

Efter at have sagt det, skal vi henstille til Lands­styret, at der foretages en ny vurdering af alle for­hold vedrørende bygdeanlæggene, ikke mindst fordi vi finder, at financieringsformen idag, gør det nødvendigt med en hurtig afklaring af bygderådenes, de kommende byg­debestyrelsers kompetance, som i fremtiden bør få størst indflydelse og større medbestemmelse.

 

Me hensyn til udvalgets vurdering af landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag, skal vi uden yderligere bemærkninger meddele, at Inuit Atagatigiit er enig i forslaget.

 

Til slut skal vi tage Landsstyrets besvarelser til udvalget, udtaler IA, at vi bliver nødt til at godtage, at vi i forbindelse af finanslovenbehandlingen til efter­året må gå ind for, at financiering af bygdeanlæg foretages.

 

Med disse bemærk­ninger godkender vi betænk­ningen af landstingsudvalget for bygdeudvikling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vore bemærkninger der er omdelt, indeholder nøjagtigt de samme bemærkninger, der er fremsat her fra talersto­len, det vil være en gentagelse, hvis jeg skal læse det op, og jeg vil blot kort sige, at Akulliit Partiiat er enig det landstingsudvalget for bygdeudviklingens betænkning. Er helt enig med landstingsudvalg for bygdeudviklings betænkning.

 

 

Akulliit Partiiat går ind for, at der ved prioriterin­gen af renoveringen af bygdeanlæggene, skal prioritere anlægget i Kuummiut allerhøjst.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Som udvalgets formand, vil jeg understrege nogle ting.

At bygdeproduktionsanlæggene trænger renovering har vi hele tiden sagt. Der er tretten anlæg, der har fået pålæg om at skulle lukke.

 

Derudover er der tolv, der ikke opfylder de krav, der skal til for at kunne gå videre. Det er derfor udvalget prøvede at få de 2 mio, kroner, der blev sparet væk, at få dem tilbage, at få dem forhøjet til 3 mio. kroner, fordi der er så mange anlæg der skal lukkes.

 

Disse anlæg er jo faktisk de eneste arbejdspladser og ind­handlingssteder. I Nord­grønland i sær i Upernaviks bygder, er det sådan, at produktionsstederne lukker p.gr.a. at lagrene er fyldt op, og først sommeren efter i august måned bliver disse lagre tømt.

 

Hvis vi fortsat skal udvikle indhandlingsstederne, og vores eksport, må vi huske, at mange bække små, gør en stor å, derfor må vi fortsat forbedre disse indhand­lingssteder.

 

Vi ved at, hvis man ser det på landsbasis, at det produktionsanæggene især i Sydgrønland, mangler råvarer fordi torsken er blevet udryddet. Det er vores begrun­delse for, at vi gerne vil have 2 eller 3 mio, istedet for at der bliver sparet 2 mio fra denne konto.

 

Hvis vi skal fremskynde et anlæg fra 93 til 92, så skriver vi allerede maj måned i 92. Vi er allerede for sent på den, hvis vi skal tænke på licitation på op­gaverne. Det vil være en klogere disposition, at man placere et indhandlingsskib, der kan over...?.. derop­pe. Hvis vi skal opbygge hellefiskefiskeriet deroppe, må vi sørge for bedre indhandlingsmuligheder. Det er en hurtig løsning ved at man placere et ind­handlingsskib deroppe.

 

Som formand for udvalget, kan jeg gå ind for lands­styreformandens bemærkninger om at anlæggene bør in­vesteres via selve Finansloven i stedet tillægsbevil­lingsloven, for hvis man financiere renoveringe med 3 mio kroner, der vil jeg umiddelbart synes, at det er en bedre vej at gå.

 

Jeg tager som formand, landsstyreformandens ord til efterretning, indtil videre, men jeg skal endnu engang sige, at landsstyreområdet for Handel og Industri bør planlægge bedre, og at den planlægning skal igangsættes hurtigst muligt i samarbejde med Royal Greenland.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Jeg kan forstå, at mit forslag om fremskyndelse af opførelse af produktionsanlæg i Tasiussaq ikke har vundet gehør i udvalget, fordi omrokeringen af eksi­sterende bevillinger ikke er mulig, dels p.gr.a. lici­tation af bygdeanlægsopgaverne allerede er sket.

 

Derfor vil man følge de oprindelige plan vedrørende opførelse af produktionsanlæg i Tasiussaq. Udvalget har i stedet for indstillet, at der placeres et indhand­lingsskib, der skal overvintre deroppe.

 

Vi har dårlige erfaringer med hensyn til overvintring af indhandlingsskib, fra tidligere år, idet skibets kaptajn, i henhold til søfartsloven skulle have fået en lodret ordre m.h.t. indhandlingsskibets placering på området. Derfor skal det så kræves, at det sikres, at indhandlingsskibet placeres i umiddelbar nærhed af Tasiussaq.

 

En af begrundelserne for mit forslag er, at bygdeudvik­lingsudvalget også har indstillet, at bevillingerne til produktionsanlægget i Innarsuit på 3 mio kroner skal reduceres. Der en ikke kommet nogen forklaring på, hvorfor det er blevet indstillet.

 

Det harmonerer heller ikke med de problemer, der er på stedet, f.eks. lagrene bliver fyldt op hvert eneste år, med indhandlingsstop til følge. Man er nødt til at transportere de indhand­lede råvarer m.m., derfor skal jeg udtrykke mit ønske til landsstyret om, at finde en løsning på problemerne på længere sigt, der evt. ved placering af et stort indhandlingsskib deroppe.

 

Derfor skal jeg udtrykke mit ønske til landsstyret om at finde en løsning på problemerne på længere sigt, især på grundlag de erfaringer bygdeudviklingsudvalget vil høste, når de har været på orienteringsrejse derop­pe. Jeg er overbevist om, at de bliver mødt med mange ønsker og krav.

 

Landsstyreformanden:

Fra forskellige partier og bemærkninger, der skal jeg ikke kommentere dem enkeltvis, men da de henholder sig til betænkningen af landstingsudvalget og med hensyn til det sidste, af forslagsstiller Bendt Frederiksen, af produksanlæggene i Upernavik og ved Tasiussat, har problemer.

 

På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt, at udtale fra Landsstyrets side, hvordan man kan lave en løsning på dette problem, men vi er vågne på det område fra Landsstyrets side, især hvor fiskeriet går dårligt i resten af landet, og det eneste fiskefelt i Uperna­vik, hvor man kan fiske hellefisk, at der så vidt muligt ikke laves nogle restriktioner, og hvis de skal udmyndes, så skal vi lave en mere udbygget planlæg­ning, også i meget tæt samarbejde med Royal Greenland, ikke kun for 1994, men også hvilken ordning, der skal laves, også til de kommende år, f.eks på fryselageretkapacite­ten og produktionsanlæggene, og det som bendt Frederik­sen udtalte som forslagsstiller vil vi tage til efter­retning fra Landsstyret og vil medtage disse i vores overvejelse til planlægningen, idet i resten af landet så mangler man råvarer, at der laves en mere ordent­lig ordning på området, hvor der findes masser fisk, og at der laves en udbygning på fryselagerordningen, hvordan denne kan laves, og at der laves en klar planlægning.

 

Som allerede sagt, så er man enige mellem Landsstyret og udvalget, efter at formanden for udvalget har ud­talt, at man ikke medtaget det til tillægsbevillings­loven, men at man medtager den til Finansloven for 1994, således at man sikre renovering af bygdeanlæggene og at prioriteringen sker i tæt samarbejde med Royal Greenland og planlægningen pågår der, det vil jeg gerne love.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Meget kort vil jeg udtale, at landstingsformand Bendt Frederiksens forslag vedrørende planerne i Innarsuit, at der ikke er nogen begrundelse for, hvorfor man har frataget 3 mio kroner fra ønskerne.

 

Der skal jeg gøre opmærksom på, at i forbindelse med tillægsbevillings­loven har man tidligere pålagt direk­toraterne spare­krav, og i den forbindelse har man rettet henvendelse til de berørte landsstyreområder, at de også skal finde nogle besparelsesmuligheder, og da man ikke har igangsat licitation, så har man udsat udbygning af disse anlæg til næste år, og vi ønsker fra udvalget side, at vi klart ikke har lavet en tekstan­mærkning til dette, men de gældende forhold er jo sådan.

 

Mødeleder:

Vedrørende betænkning af landstingsudvalget for byg­deudvikling, kan vi hermed gå bort fra, og som udtalt, de finansieringer der kan ydes til produktionsanlæggene der findes i bygderne, de findes i forbindelse med behandlinger af Finanslov for 1993 i tæt samarbejde med Royal Greenland, samt at man undersøger mulighederne for et indhandlingsskib, der kan overvintre ved Tasius­sag.

 

Det blev også udtalt omkring produktionsanlæggene i Napassoq, omkring forsikring og at man i samarbejde med forsikringsselskaberne arbejder med sagen.

 

Punktet sluttet.